Dato for udgivelse
29 Jun 2018 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse
02 May 2018 12:02
SKM-nummer
SKM2018.343.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Odense, BS 5-254/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Intern, ekstern, varmeforsyning, elforsyning, tilslutning, udgifter, elforsyningsanlæg, etablering, skøde, bygherren, tilslutningsbidrag, byggesum
Resumé

Sagen drejer sig om fradrag i grundværdien for forbedringer i henhold til de dagældende §§ 17 og 18 i vurderingsloven.

Sagen handlede oprindeligt både om udgifter til intern og ekstern varme- og elforsyning. Boligforeningen frafaldt imidlertid under sagens forberedelse den del af påstanden, der vedrørte fradrag i grundværdien for tilslutning til varmeforsyning samt den interne del af elforsyningen. Spørgsmålet i sagen var herefter alene, om boligforeningen havde ret til fradrag i grundværdien for udgifter til tilslutningsafgift for den eksterne del af elforsyningsanlægget.

Landsskatteretten havde i sin afgørelse nægtet boligforeningen fradrag under henvisning til, at det ikke ud fra det fremlagte materiale kunne udledes, at boligforeningen havde afholdt en udgift for etablering af elforsyningsanlæg.

Under sagens behandling ved byretten fremlagde boligforeningen et betinget og endeligt skøde, byggeregnskab (skema C), e-mail fra bygherren, internt finanskontokort, dokumenter vedrørende fjernvarmeforsyning, el-ledningskort over ejendommen, fælles henvendelse til forsyningsselskabet samt forsyningsselskabets besvarelse.

Retten fandt på baggrund af den interne finanskontoudskrift sammenholdt med det godkendte byggeregnskab (skema 3), at bygherren havde afholdt udgifter til tilslutningsbidrag til elforsyning. I den forbindelse fandt retten, at udgifterne til tilslutningsbidrag til elforsyning var endeligt afholdt af boligforeningen, idet den samlede byggesum som anført i skema C svarede til den i skødet fastsatte købesum.

Retten fandt det efter en samlet vurdering godtgjort, at en del af det af boligforeningen betalte tilslutningsbidrag til el havde finansieret den eksterne del af forsyningskablet, som forsyner boligforeningens grund med el.

På denne baggrund tog retten boligforeningens påstand til følge, og sagen blev hjemvist til vurderingsmyndigheden.

Reference(r)

Den Juridiske Vejledning 2017-2 H.A.3.3.2 (Dagældende)

Henvisning

Ejendomsvurderingslovens § 17 (Dagældende)

Ejendomsvurderingslovens § 18 (Dagældende)


Parter

 H1

(v/adv. Claus Rosenkilde)

 Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Amalie Therese Grammelstorff

Afsagt af byretsdommer

Henning Fuglsang Sørensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører hvorvidt H1 er berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer i vurderingsårene 2004-2010 for udgifter afholdt til etablering af elforsyning til andelsboligforeningens grund.

Ejendommen, som består af 14 boliger, blev opført af G1, og overdraget til andelsboligforeningen i 1997 som et såkaldt nøglefærdigt projekt. I forbindelse med opførelsen af ejendommen blev ejendommen forsynet med el gennem et forsyningskabel, der løber fra en transformatorstation tæt på hjørnet af Y1-vej og Y2-vej til ejendommen via Y2-vej. Der er etableret to kabelskabe på kablets vej til ejendommen, hvor det sidste kabelskab står ved det sydøstlige hjørne af andelsboligforeningens ejendom. Fra dette kabelskab forsynes alene andelsboligforeningens ejendom.

Andelsboligforeningen mener sig berettiget til fradrag i grundværdien for dette kabel fra det sidste kabelskab til ejendommens skelgrænse. Dette blev afvist af Skat den 22. januar 2013 og siden af Landsskatteretten den 20. november 2015. Andelsboligforeningen har herefter den 18. februar 2016 indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene.

H1 har nedlagt påstand om, at fradragsansættelsen ved vurderingerne og årsreguleringerne i perioden 2004-2010 for ejendommen beliggende Y3-adresse (ejendomsnummer …21) for udgifter afholdt til anlæg af elforsyningsledninger uden for ejendommen, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 20. november 2013 afgørelse i en klage over SKATs afgørelse. Landskatterettens afgørelse lød:

"Afgørelse fra Landsskatteretten

Sagsnr. 13-0194140

[...]

Klagen vedrører fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2004, 2005, 2007, 2008 og 2010

Fradrag for forbedringer

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Foreningens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Tilslutningsafgift, el

0 kr.

70.000 kr.

Stadfæstelse

Tilslutningsafgift, varme

0 kr.

48.213 kr.

Stadfæstelse

Fradrag for forbedringer stadfæstes. Det samlede fradrag udgør herefter 966.600 kr.

Faktiske oplysninger

Ejendommen er beliggende Y4-adresse, Y5-by og består af en grund på 5.659 m2 hvor der er opført tæt, lav boligbebyggelse med 14 lejligheder. Boligerne er ifølge BBR opført i 1997.

Som dokumentation har foreningen fremlagt skøde over ejendommen. Det fremgår heraf, at ejendommen er erhvervet ved betinget skøde af 6. maj 1997 og endeligt skøde af 7. juli 1997 fra G1. Jf. skødet er købesummen aftalt til 12.674.910 kr.

Ejendommen er beliggende i et gammelt byggemodnet område, der ifølge luftfoto har været bebygget siden 1954. Af samme kortmateriale fremgår det, at ejendommen ikke tidligere har været bebygget.

Af skødets § 1 fremgår følgende:

”Ejendommen, indeholder 14 andelsboliger under opførelse, overdrages således som den er og forefindes og køberen bekendt med grund-, mur-, og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger og installationer, de på grunden værende træer, buske, hegn og øvrige beplantninger, samt alt ejendommens øvrige rette tilliggende og tilhørende.

Ejendommen leveres og færdigbebygges af sælger i henhold til materialebeskrivelse og tegninger i henhold til det af Y5 kommune godkendte projekt.”

Ejendommen grundværdi for de påklagede år udgør

2004                 1.800.000 kr.

2005                 2.422.100 kr.

2007                 6.297.600 kr.

2008                 3.833.200 kr.

2010                 3.200.600 kr.

Som dokumentation for de afholdte byggemodningsudgifter er der fremlagt byggeregnskab, ledningskort omhandlende det interne ledningsnet vedrørende el og varme, lokalplan, samt luftfoto over ejendommen.

Af byggeregnskabets rubrik F5200 fremgår en samlet sum benævnt ”Tilslutningsafgifter” på 464.000 kr.

Yderligere er vedlagt mail af 2. marts 2015 fra G2, hvoraf det fremgår, at fjernvarmeledninger til forsyning af ejendommen er registreret etableret 04-06.1997.

Der er ligeledes fremlagt takstblad fra G2 fra 1997 samt takstblad fra G3 fra 2004 vedrørende el, og på baggrund heraf har foreningen opgjort udgifterne til tilslutningsafgifter til el og varme.

Foreningen har i klagen oplyst, at den ikke er i besiddelse af dokumentation for de faktisk afholdte udgifter vedrørende tilslutningsafgifter vedrørende el og varme.

SKATs afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til tilslutningsafgifter vedrørende el og varme, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Som begrundelse er anført: ”Tilslutningsbidrag

I kan ikke få fradrag for udgifterne til tilslutningsbidrag.

Vi må ikke give fradrag for forbedringer, der er ældre end 30 år i forhold til vurderingsåret. Det står i vurderingslovens § 18, stk. 2.

Tilslutningsbidrag dækker grundejerens andel af udgiften til forsyningsanlæg uden for grunden. Vi har undersøgt de omkringliggende ejendomme og har konstateret, at Y6-adresse er opført i 1942 og Y7-adresse er opført i 1922. Det er derfor vores opfattelse, at stamvejen Y2-vej og de forsyningsledninger, der fører hen til grunden, er mere end 30 år gamle. Udgiften til forsyningsledningerne er derfor forældet”.

Foreningens opfattelse

Påstanden vedrører fradrag for følgende udgifter:

Elforsyning/tilslutningsafgift       70.000 kr.

Varmeforsyning/tilslutningsafgift 48.213 kr.

I alt                                           118.213 kr.

Subsidiært er påstået, at fradrag i grundværdien for grundforbedrende udgifter forhøjes mest muligt efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for påstanden er anført:

”Elforsyning / tilslutningsafgift

Klager er enig med vurderingsmyndigheden i, at elforsyningsanlægget internt på klagers grund har karakter af et hovedanlæg.

Det fremgår af el-ledningskortet (bilag 6), at det etablerede elforsyningsnet består af en del, der kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen og de omkringliggende bygninger, og en del, der må betragtes som stikledninger.

El-ledningsnettet på klagers ejendom er anlagt af el-forsyningsselskabet, hvorfor klager ikke har haft nogen direkte udgifter i forbindelse med anlægget af dette.

Derimod er el-ledningsnettet indirekte betalt af klager gennem elforsyningsselskabets opkrævning af en tilslutningsafgift.

Som det fremgår af luftfoto fra ….dk fra 1954, 1975, 1992 og 2012 (bilag 7), var klagers grund ubebygget forinden klager købte den. Følgelig har grunden således ikke tidligere være byggemodnet.

Endvidere fremgår det af placeringen og dimensioneringen af ledningerne, som kan ses på el-ledningskortet (bilag 6), at disse må være blevet nedgravet på et tidspunkt, hvor bygningerne har været under opførelse eller i hvert fald projekteret. El-forsyningen er dermed blevet etableret i forbindelse med byggemodningen af klagers ejendom i 1997.

Til brug for den skønsmæssige ansættelse af fradraget har klager ladet foretage en takstbladsudregning af G4 udregnet på baggrund af prisoversigt modtaget fra G3 fra 2014 og derefter prisreguleret (bilag 8). Det fremgår af udregningen, at klager har betalt en tilslutningsafgift på 140.000 kr. inkl. moms vedrørende el-forsyningen.

Som oven for nævnt må det antages, at der heri blandt andet er indeholdt el-forsyningsselskabets udgifter til etableringen af el-ledningsnettet.

Klagers udgift, hvad angår tilslutningsafgiften til elforsyningen, fremgår af byggeregnskab C (bilag 3) punkt F5200 under posten ”Tilslutningsafgift”, som er afholdt med 464.000 kr.

Klager har ikke kunnet fremskaffe dokumentation for, i hvilket omfang tilslutningsafgiften er gået til grundforbedrende foranstaltninger. Der anmodes derfor foreløbig blot om fradrag for 50 % af tilslutningsafgiften, dvs. 70.000 kr., idet klager er bekendt med praksis, hvorefter 100 % fradrag forudsætter dokumentation for, at tilslutningsafgiften rent faktisk er gået til grundforbedrende foranstaltninger, jf. bl.a. SKM2012.553.BR.

Varmeforsyning / tilslutningsafgift

[...]

Efter fremsendelse af sagsfremstilling er foreningen den 26. august 2015 fremkommet med følgende bemærkninger til sagen:

”Tak for fremsendelse af sagsfremstilling af 26. august 2015 vedrørende Y3-adresse, der giver anledning til følgende bemærkninger.

Jeres sagsnummer 13-0194140.

Vedrørende tilslutning til el og varme

Skatteankestyrelsen og klager er enig om, at der er sket en kapacitetsudvidelse af det eksterne el-forsyningsnet i forbindelse med byggemodningen af foreningens ejendom. Klager er således berettiget til fradrag for udgiften afholdt hertil i henhold til vurderingslovens §§ 17 og 18.

Skatteankestyrelsen indstiller afvisning af godkendelse af fradrag for udgiften afholdt til el- og varmeforsyningen af grunden afholdt i form af en tilslutningsafgift. Skatteankestyrelsen henviser til, at der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Klager fremlægger nu mail af 9. september 2015 indsat nedenfor. G1, som stod for byggemodningen af klagers ejendom og har her bekræftet, hvilket beløb, der er indbetalt i tilslutningsafgift til el- og varmeforsyningen. Det fremgår således, at der er indbetalt 180.302 kr. i tilslutningsafgift til el og 163.347,50 kr. i tilslutningsafgift til varme.

(…)

Som følge af de nu fremkomne oplysninger revideres klagen, hvorefter klager gør gældende at være berettiget til fradrag for udgiften afholdt til tilslutningsafgiften til el- og varmeforsyningen på 50 % af tilslutningsafgiften angivet ovenfor i henhold til praksis, hvilket udgør 90.151 kr. vedrørende elforsyningen og 81.674 kr. vedrørende varmeforsyningen.

Klager har med den nu fremsendte dokumentation sandsynliggjort den afholdte udgiftsstørrelse for både el- og varmeforsyning.

Skatteankestyrelsen anmodes på den baggrund om at ansætte et fradrag i overensstemmelse med klagers påstand.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Vurderingslovens § 13, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.”

Af dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 fremgår følgende:

”§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år før vurderingen.”

Det fremgår ikke af ordlyden af dagældende § 17 i vurderingsloven, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedring.

Ifølge praksis skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, jf. Højesterets dom af 25. maj 2012, offentliggjort i SKM2012.350.HR. Det er en betingelse, at den pågældende foranstaltning ikke er anlagt til brug for det konkrete byggeri, men er knyttet til den ubebyggede grund, jf. Højesterets dom af 6. december 2013, offentliggjort i SKM2013.879.HR.

Af dagældende § 17 i vurderingsloven sammenholdt med vurderingslovens § 13, stk. 1, følger endvidere, at der kun kan indrømmes fradrag for foranstaltninger, der medfører en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Udgifter til anlæg, der medfører en forøgelse af den samlede ejendoms værdi, jf. vurderingslovens § 9, men ikke værdien af grunden i ubebygget stand, kan ikke fradrages efter vurderingslovens § 17.

I øvrigt er det praksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Tilslutningsafgifter

Efter praksis kan der opnås fradrag for udgifter til tilslutning til forsyningsværkerne. Det er en forudsætning for at opnå et fradrag, at tilslutningsafgiften vedrører betaling af foranstaltninger, som sikrer forsyning af den konkrete ejendom, og at det udførte arbejde vedrører en grundforbedring, som bidrager til en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Dette følger bl.a. af Vestre Landsrets dom af 21. april 2009, offentliggjort i SKM2009.323.VLR.

Det følger desuden af dommen, at det ikke kan lægges til grund, at tilslutningsafgiften forlods er gået til dækning af udgifter, der forbedrer grunden.

Tilslutningsafgifter relaterer sig typisk ikke kun direkte til den enkelte udstykning, men også til f.eks. forstærkning af bagvedliggende ledningsnet, centraler, pumpestationer osv.

Der må derfor foretages en vurdering af, hvilke arbejder, den konkrete tilslutningsafgift dækker over.

Tilslutningsafgift, el

Vurderingsankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til tilslutningsafgift til el.

Foreningen gør gældende, at tilslutningsafgiften dækker udgifter til etablering af både det interne og eksterne forsyningsnet, og at udgiften hertil er indeholdt i byggeregnskabets samlepost benævnt ”Tilslutningsafgifter” på 464.000 kr.

Retten lægger til grund, at ejendommen er beliggende i et område, der er byggemodnet mere end 30 år før genoptagelsestidspunktet, og retten finder det sandsynligt, at der er sket en kapacitetsudvidelse af det eksterne el-forsyningsnet i forbindelse med byggemodningen af foreningens ejendom.

Foreningen ses imidlertid ikke at havde fremlagt dokumentation for, at der er afholdt en tilslutningsafgift til el.

Det er som nævnt den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Ifølge dagældende § 18 i vurderingsloven kan fradraget ikke overstige ejerens bekostning. Det er herefter en betingelse for fradrag, at der foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse for bekostningen.

Det er rettens opfattelse, at foreningen ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt en udgift til tilslutningsafgift til el på ejendommen.

Retten har herved lagt vægt på, at det ikke konkret fremgår af byggeregnskabets samlepost, vedrørende tilslutningsafgifter, at der heri er indeholdt udgifter til el-tilslutningsafgifter, og i givet fald med hvor stort et beløb.

Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt faktura eller andet til dokumentation af udgiftens afholdelse.

For så vidt angår det fremlagte takstblad fra G3, er det rettens opfattelse, at dette alene indeholder oplysninger om størrelsen af en eventuel tilslutningsafgift. Det fremgår ikke af takstbladet, at der rent faktisk er afholdt en tilslutningsafgift til el for den pågældende ejendom.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Tilslutningsafgift, varme

[...]

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse."

Der er ikke under sagen afgivet parts- eller vidneforklaringer.

Parternes synspunkter

H1’s advokat har i det væsentlige procederet i overenstemmelse med følgende anbringer i sit påstandsdokument af 21. marts 2018:

"1. PÅSTAND

[...]

2.  DEN RETLIGE VURDERING

[...]

3.  PROBLEMSTILLINGEN

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort at have afholdt fradragsberettigede udgifter til etablering af de eksternt beliggende elforsyningsledninger, der sikrer forsyningen af sagsøgers ejendom.

4.  DOKUMENTATIONSKRAVET

[...]

5.  ANBRINGENDER

Sagsøgers ejendom forsynes via et kabel, der løber i Y2-vej (øst for sagsøgers ejendom). Kablet går fra en transformatorstation tæt på hjørnet af Y1-vej og Y2-vej, hvorfra det føres ud til Y2-vej og mod nord op mod sagsøgers ejendom. Undervejs er der etableret 2 kabelskabe – det sidste ved det sydøstlige hjørne af sagsøgers ejendom.

Fra dette sidste kabelskab er der trukket en forsyningsledning i Y2-vej frem til Y8-vej og videre ind på sagsøgers ejendom, hvor der er etableret yderligere 4 kabelskabe. Denne ledning forsyner kun sagsøgers ejendom, og sikrer således udelukkende forsyningen af sagsøgers ejendom. Det er ledningen frem til skelgrænsen, som sagsøger påstår sig berettiget til fradrag for.

Det antages, at der i sagen er enighed om, at ledningen, der forsyner sagsøgers ejendom, efter sin karakter udgør en materiel foranstaltning, der har virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien og således berettiger til fradrag i henhold til praksis, jf. SKATs juridiske vejledning 2017-2, afsnit H,A.3.3.2. Praksis er i vejledningen gengivet på følgende måde:

Hvornår gives der fradrag

Efter SKATs praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i fx et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for grunden. Udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses derimod for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives fx fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

[…]

Kloakering og etablering af vand-, gas-, varme- og elforsyning

Udgifter til kloakering og etablering af vand-, gas-, varme- og elforsyning kan berettige til fradrag for forbedringer ud fra de netop beskrevne regler. Det gælder også den del af udgifterne til landinspektør, projektering og tilsyn, som vedrører kloak, vand og el. Se SKM2010.419.LSR.

Det bemærkes i den forbindelse, at antagelsen er baseret på, at den juridiske vejledning har cirkulærestatus, og således er bindende for myndighederne, hvorfor Skatteministeriet, efter sagsøgers opfattelse, ikke kan gøre gældende, at elforsyningsledninger, der forsyner sagsøgers ejendom, ikke udgør en fradragsberettigede grundværdiforbedring.

Det følger af Vestre Landsrets dom i SKM2009.323.VLR, at udgifter til tilslutningsafgifter er fradragsberettigede.

I sagen fastslår Vestre Landsret, at tilslutningsafgifter ikke skal behandles anderledes end byggemodningsafgifter i forbindelse med fradrag for forbedringer. Landsretten fandt, at en tilslutningsafgift skal anses for betaling af en konkret investering til sikring af fjernvarmeforsyningen til den udstykning/grund, som tilslutningen blev opkrævet for.

Landsretten fandt derefter ikke grundlag for at behandle tilslutningsafgiften anderledes end udgiften til anlæg af varmeforsyning internt på grunden/udstykningen i forhold til spørgsmålet om fradrag for forbedringer uden for grunden/udstykningen.

Da det var oplyst, at tilslutningsafgiften foruden fremføring af forsyningsledning også var anvendt til betaling af udgifter, der ikke indebar en forbedring af grunden blev sagen dog hjemvist til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse. Landsretten kunne således ikke imødekomme grundejerens påstand om fradrag for hele tilslutningsafgiften, men der var adgang til fradrag for en skønsmæssigt fastsat del af den betalte tilslutningsafgift.

Tilsvarende i SKM2013.387.VLR, hvor landsretten med henvisning til byrettens dom igen kom frem til, at tilslutningsafgifter er fradragsberettigede, men at et skønsmæssigt ansat fradrag herfor svarende til 50 % af den afholdte tilslutningsafgift ikke kunne tilsidesættes.

Sagsøger har erhvervet ejendommen som et nøglefærdigt projekt fra G1, jf. det betingede skødes § 1 (bilag 3). Det fremgår samme sted, at ejendommen leveres og færdigbygges af sælger.

Af det betingede skødes § 3 fremgår det, at overtagelsen sker den 15. august 1997, og af § 5, fremgår det, at købesummen er fastsat til 12.674.910 kr.

Det er altså G1, der ejede ejendommen forud for sagsøgers erhvervelse, hvilket stemmer med den som bilag 15 fremlagte udskrift af Tingbogen, og i øvrigt med skødets oplysninger.

Det er ligeledes G1, der har opført det på ejendommen værende byggeri og indledningsvist afholdt udgifterne forbundet hermed, herunder også tilslutningsafgifter.

Det fremgår således, at det er G1, der står anført som bygherre på det som bilag 5 fremlagte byggeregnskab – skema C (side 1, rubrik F1100). Af rubrik F5190 (side 6) fremgår det, at der er afholdt 100.000 kr. i ”Gas- og kloakbidrag”. Endvidere fremgår af rubrik F5200, at der er afholdt 464.000 kr. i ”Tilslutningsafgift”.

G1 har, jf. bilag 7, oplyst, hvor meget G1har betalt for ejendommens tilslutning til henholdsvis fjernvarmeforsyning (163.347,50 kr.) og elforsyning (180.302 kr.).

For så vidt angår fjernvarme bemærkes det, at det oplyste beløb i bilag 7 er identisk med det beløb, der fremkommer ved sammentælling af de som bilag 9 fremlagte opgørelse af tilslutningsafgift til fjernvarmeforsyning.

Beløbet på 163.347,50 kr. vedrørende tilslutning til fjernvarme fremgår ligeledes af den som bilag 8 fremlagte finanskontoliste. I finanskontoliste kan udgiften til ”Gas- og kloakbidrag” på 100.000 kr., jf. bilag 5, ligeledes genfindes.

For så vidt angår den af G1 oplyste tilslutningsafgift til elforsyning på 180.302 kr. kan denne også genfindes i finanskontolisten. Her fremgår i øvrigt også, hvad der ellers er betalt af tilslutningsafgifter for ejendommen.

Udover, at kloakbidraget, der i finanskontolisten fremgår med 100.000 kr., kan genfindes i byggeregnskabet (bilag 5) under rubrik F5190, så stemmer summen af de øvrige tilslutningsafgifter i finanskontolisten med den i byggeregnskabet angivne udgift på 464.000 kr. under rubrik F5200.

Af finanskontolisten fremgår således følgende tilslutningsafgifter

Vandtilslutning 72.625 kr.

Eltilslutning 180.320 kr.

Antennetilslutning 47.138 kr.

Fjernvarmetilslutning 163.347 kr.

I alt                     463.430 kr.

Beløbet på 463.430 kr. er i byggeregnskabet afrundet til 464.000 kr.

Byggeregnskabet – skema C (bilag 5) er endeligt afholdte udgifter.

Størrelsen af den faktisk afholdte udgift er således dokumenteret.

Dermed foreligger nu præcis de samme oplysninger om udgiftens afholdelse, som forelå i SKM2016.240.BR, hvorefter Retten på Frederiksberg hjemviste spørgsmålet om fradrag for afholdte udgifter til tilslutning til fjernvarmeforsyning til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig ansættelse af fradragets størrelse.

Det forhold, at G3 i besvarelsen af parternes fælles henvendelse (bilag 16) har oplyst et andet beløb end det, der fremgår af G1’s oplysninger (bilag 7), finanskontolisten (bilag 8) og byggeregnskabet (bilag 5) ændrer ikke herpå. Tilsvarende omstændigheder gjorde sig ligeledes gældende i SKM2016.240.BR.

I besvarelsen af parternes fælles henvendelse (bilag 16) har G3 endvidere i besvarelsen af spørgsmål 6 oplyst, at tilslutningsafgiften helt har finansieret anlæggelsen af alle forsyningskabler inden for markering på bilag 11, og delvist finansieret forsyningskablet på Y2-vej fra Y8-vej og til Y1-vej.

Forsyningsselskabet bekræfter således direkte, at i hvert fald en del af tilslutningsafgiften er gået til anlæggelsen af den forsyningsledning, der sikrer forsyningen af sagsøgers ejendom – altså akkurat som forsyningsselskabet havde gjort det i SKM2009.323.VLR.

Desuagtet, at den faktisk afholdte udgift er dokumenteret, og at det af G3 er oplyst, at den betalte tilslutningsafgift bl.a. konkret er medgået til finansiering af anlæggelsen af den forsyningsledning, der sikrer forsyningen af sagsøgers ejendom, gør Skatteministeriet med henvisning til SKM2015.404.VLR gældende, at der ikke er grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fastsat fradrag.

Præjudikatsværdien af SKM2015.404.VLR er meget begrænset, da der tale om en meget konkret afgørelse begrundet i særlige forhold, som ikke gør sig gældende i nærværende sag, og kan derfor ikke tages til indtægt for, at der ikke er grundlag for at fastsætte et skønsmæssigt fradrag i den foreliggende sag.

At præjudikatsværdien af denne dom er meget begrænset følger bl.a. af SKM2016.240.BR og SKM2017.140.BR. I begge sager, efter en fuldstændig prøvelse af den fremlagte dokumentation, fandtes det sandsynliggjort, at der var afholdt udgifter til tilslutning, og at fradragsansættelsen derfor skulle hjemvises til vurderingsmyndighedens skønsmæssige beløbsansættelse, idet der ikke var vished om, hvad disse nærmere var gået til.

Om betydningen af SKM2015.404.VLR, udtalte Retten på Frederiksberg i SKM2016.240.BR, følgende:

Det bemærkes endvidere, at retten i modsætning til de omstændigheder, der gjorde sig gældende i SKM2015.404.VLR, i nærværende sag lægger til grund, at der er betalt en afgift for tilslutning fjernvarme, ligesom retten finder, at der her er fremlagt et mere sikkert grundlag for, at vurderingsmyndigheden kan foretage et skøn.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at det ikke er dokumenteret, at udgiften til tilslutning til elforsyning er overvæltet på sagsøger.

Hertil bemærkes for det første, at det er tilstrækkeligt, at sagsøger sandsynliggør, at der er afholdt en udgift for ejendommens tilslutning til elforsyningsnettet.

Retten til fradrag er ikke begrænset af et krav om den fradragssøgende ejers afholdelse af udgiften. Fradrag i grundværdien relaterer sig alene til grunden og værdiforøgelsen heraf.

At fradraget ikke er en personlig ret, der følger ejeren, men derimod en ret, der er tilknyttet grunden understøttes blandt andet af, at en ejer af ejendommen ikke kan medtage et allerede godkendt fradrag på en ejendom til en anden ejendom i forbindelse med ejerskifte.

Det er yderligere understøttet af reguleringen af et fradrags løbeperiode, jf. den dagældende vurderingslovs § 18, stk. 2. I bemærkningerne til den tidligere gældende vurderingslovs § 18, stk. 2 fremgår følgende:

Fradragsperiodens længde regnes fra tidspunktet for fuldførelsen af vedkommende forbedring, uanset tidspunktet for den første ansættelse af fradraget og uanset tidspunktet for påligning af bidrag. Et fradrag bliver bestående indtil ejendommens nærmeste vurdering efter udløbet af 30 års perioden (60 årsperioden). At fradragsperioden er udløbet, er ikke i sig selv omvurderingsgrund. I sjældne tilfælde kan fradrag bortfalde på grund af at den foranstaltning, der er givet fradrag for, ikke mere virker værdiforøgende ved ansættelsen af vedkommende ejendoms grundværdi. [min understregning]

Et godkendt fradrag bortfalder således alene i to situationer – nemlig (1) ved udløbet af den nævnte 30 års periode og (2) hvis forbedringen ikke længere er værdiforøgende for ejendommen.

Der gælder ikke et krav om, at en senere ejer af en ejendom, hvorpå der allerede er udført grundforbedringer, skal kunne sandsynliggøre, at en given fradragsberettigede udgift er afholdt direkte af denne senere ejer.

En retstilstand, hvor et sådan krav skulle være gældende, ville indebære, at et fradrag, som er tildelt i grundværdien bortfalder ved salg af ejendommen.

Kravet til grundejerens bevisbyrde er alene, at grundejeren skal kunne sandsynliggøre, at udgiften til grundforbedringen er afholdt af én ejer.

Af Karnovs bemærkninger til den dagældende vurderingslovs § 17 fremgår:

Der er – jf. § 18, stk. 1 – kun forbedringer, der bekostes af ejeren, der berettiger til fradrag, men herunder må regnes ikke alene forbedringer, som den enkelte ejer eller flere ejere i forening foretager for egen regning og risiko, men også forbedringer, der udføres af eller under medvirken af en offentlig myndighed, forudsat at omkostningerne herved helt eller delvis pålignes de ejendomme, til fordel for hvilke foranstaltningen foretages. [min understregning]

Det afgørende for, hvorvidt fradrag skal godkendes i grundværdien, er således, hvorvidt ”omkostningerne helt eller delvist pålignes den ejendom, til fordel for hvilke foranstaltningen foretages”, hvilket altså er tilfældet med tilslutningsafgiften til elforsyning i den foreliggende sag.

Fradrag tildeles således en ejendom, uanset hvilken ejer der har afholdt udgiften til forbedringen. Ansættelse af fradrag forudsætter derfor blot at det kan sandsynliggøres, at én af ejerne af ejendommen har afholdt udgiften til den forbedring, der påstås fradrag for.

Der henvises endvidere til vurderingslovens §§ 19 og 20, der blev ophævet med virkning fra 1. januar 2001 ved lov nr. 483 af 7. juni 2001. Af disse bestemmelser fremgik følgende:

§ 19. Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.

§ 20. Når der ikke er givet fradrag i grundværdien for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

Det fulgte af § 19, at såfremt fradraget ikke blev givet ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende vurdering, så havde ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.

Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med kravet i vurderingslovens § 18 om ”ejers bekostning”. Når bestemmelserne læses i sammenhæng kan ”ejeren” i § 18 ikke være andre end den oprindelige ejer – altså den ejer, der oprindeligt har forestået og betalt for grundforbedringen.

Den eneste undtagelse hertil fandtes i § 20, hvorefter efterfølgende ejere dog alligevel kunne gøre krav på fradrag for forbedringen, hvis denne efterfølgende ejer havde erhvervet ejendommen mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

At praksis har udviklet sig således, at en efterfølgende ejer af en ejendom også kan opfylde betingelsen om ejers bekostning ved at sandsynliggøre at have afholdt udgiften indirekte fx via en grundkøbesum, ændrer ikke på, at fradraget skal gives, hvis det kan sandsynliggøres, at den oprindelige ejer har haft udgifter til forbedringen.

Det er dokumenteret, at G1har betalt for ejendommens tilslutning til elforsyning, hvorfor der skal ansættes et fradrag herfor.

Det bemærkes for det andet, at det i øvrigt er dokumenteret i hvilket omfang G1 har overvæltet de afholdte udgifter på sagsøger.

Af byggeregnskabet (bilag 5) fremgår således på side 7 under rubrik F7100, at den samlede anskaffelsessum udgør 12.675.000 kr., hvoraf 464.000 kr. er tilslutningsafgifter, jf. rubrik F5200. Af de 464.000 kr. udgør 180.320 kr. tilslutningsafgift til elforsyning, jf. den som bilag 8 fremlagte finanskontoliste.

Af det betingede skødes (bilag 3) § 5, fremgik det, at købesummen er fastsat til 12.674.910 kr., der afrundet svarer til 12.675.000 kr.

Der er altså sammenfald mellem de af G1afholdte udgifter, jf. bilag 5, og det beløb, som sagsøger har betalt for det nøglefærdige projekt, jf. bilag 3.

G1’s udgifter er fuldt ud overvæltet på sagsøger, herunder også tilslutningsafgiften på 180.320 kr. for ejendommens tilslutning til elforsyning.

Sagsøger har på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at der er afholdt en udgift til tilslutning til elforsyning og størrelsen heraf (og at denne i øvrigt fuldt ud er overvæltet på sagsøger), samt at i hvert fald en del af tilslutningsafgiften konkret er medgået til finansiering af anlæggelsen af den forsyningsledning, der sikrer forsyningen af sagsøgers ejendom.

Sagsøger er således berettiget til et fradrag i grundværdien herfor, hvorfor sagen i overensstemmelse med sagsøgers påstand bør hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig fastsættelse af fradragets størrelse.

..."

Skatteministeriets advokat har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med følgende anbringender i sit påstandsdokument af 21. marts 2018:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Andelsboligforeningen ikke er berettiget fradrag i grundværdien for tilslutningsafgifter til den eksterne del af elforsyningen i henhold til vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18.

Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2015 (bilag 1) skal derfor ikke tilsidesættes.

  1. Retsgrundlaget

[...]

  1. DEN KONKRETE SAG

Der er enighed om, at det – i overensstemmelse med, hvad der i almindelighed gælder for skattemæssige fradrag, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR) og UfR 2016.3592 H – er Andelsboligforeningen, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Herunder er det Andelsboligforeningen, der skal bevise, hvilket konkret beløb der er betalt i tilslutningsafgift, at en nærmere angivet del heraf er anvendt til betaling af konkrete materielle foranstaltninger til forsyning af Andelsboligforeningens ejendom, og at disse foranstaltninger medfører en stigning i den ubebyggede grunds værdi.

Der er uenighed om, hvorvidt Andelsboligforeningen konkret har løftet denne bevisbyrde, herunder hvilke krav der gælder til bevisets styrke.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Andelsboligforeningen hverken har godtgjort, at Andelsboligforeningen har betalt tilslutningsafgifter til elforsyningsanlæg, endsige med hvilket beløb, eller hvad tilslutningsafgiften konkret dækker over. Endvidere gøres det gældende, at der hverken er et faktisk eller retligt grundlag for at fastsætte fradraget skønsmæssigt.

Anbringenderne fører hver for sig og tilsammen til, at Andelsboligforeningen ikke skal indrømmes et fradrag i grundværdien, således som både fastslået af SKAT og Landsskatteretten.

2.1 Andelsboligforeningen har ikke dokumenteret udgiftsafholdelsen

Det gøres i første række gældende, at Andelsboligforeningen ikke har dokumenteret at have afholdt udgifter til tilslutning for den eksterne del af elforsyningsanlægget, og at Andelsboligforeningen allerede af den grund ikke er berettiget til et fradrag i grundværdien for udgifter til el-tilslutningsbidrag.

Andelsboligforeningen har i relation til elforsyning fremlagt et betinget og endeligt skøde (bilag 3), byggeregnskab skema C (bilag 5), mail af 9. september 2015 fra G1(bilag 7) og finanskontokort udskrevet den 12. februar 2016 (bilag 8), dokumenter vedrørende fjernvarmeforsyning (bilag 9), el-ledningskort over ejendommen (bilag11), fælles henvendelse til G3 af 27. september 2016 (bilag 13) og G3’s besvarelse af 19. januar 2017 (bilag 16).

Det betingede og endelige skøde (bilag 3) godtgør, at ejendommen blev købt fra G1, som også stod for opførelsen af boligerne på grunden. Det betingede skøde dokumenterer imidlertid ikke, at Andelsboligforeningen har afholdt udgifter til tilslutningsafgift til elforsyning.

Andelsboligforeningen gør gældende, at G1 har afholdt udgifterne til tilslutningsafgift. Dette er imidlertid ikke dokumenteret.

Det bestrides, at skødets § 5 understøtter, at en eventuel afholdelse af tilslutningsafgift er overvæltet på Andelsboligforeningen. Skødets § 5 siger alene noget om, at anskaffelsessummen ville blive reguleret i overensstemmelse med godkendelsen af det endelige byggeregnskab. Skødets § 5 dokumenterer således ikke, at der faktisk er afholdt udgifter til tilslutningsafgift.

Der foreligger således hverken fakturaer eller oplysninger i øvrigt, der dokumenterer, at G1har afholdt udgifter til tilslutningsafgift for elforsyning, og heller ikke at disse udgifter er overvæltet på Andelsboligforeningen.

Tværtimod fremgår det, at G3 oplyser, at der ikke foreligger oplysninger om, hvem der har betalt den omhandlende tilslutningsafgift, jf. bilag 16, besvarelsen af spørgsmål 4.

Det fremlagte byggeregnskab, skema C (bilag 5), viser en samlepost på kr. 464.000,- vedrørende tilslutningsafgifter. Det kan ikke af beløbet på kr. 464.000,- udledes, om der heri er indeholdt udgifter vedrørende el-tilslutningsafgift, og i givet fald med hvilket beløb. Byggeregnskabet, skema C (bilag 5), dokumenterer derfor heller ikke, at der faktisk er afholdt udgifter til tilslutningsafgift til el.

Den fremlagte mail af 9. september 2015 (bilag 7) fra G1viser alene størrelsen af en eventuel tilslutningsafgift. Mailen (bilag 7) dokumenterer ikke, at der reelt er afholdt udgifter til tilslutningsafgift til el.

G1’s interne posteringer (bilag 8) dokumenterer heller ikke, at der er afholdt udgifter til tilslutningsbidrag til el. Summen af de markerede beløb på bilag 8, dvs. beløb til el- og varmetilslutning, er kr. 343.667,50 og svarer dermed ikke til beløbet på kr. 464.000,-, der fremgår af byggeregnskabet, skema C (bilag 5).

Andelsboligforeningen blev i svarskriftet opfordret (2) til at fremlægge de underliggende fakturaer vedrørende de markerede beløb i bilag 8.

Det af Andelsboligforeningen fremlagte bilag 9 kan ikke anses som fakturaer. Dokumenterne i bilag 9 indeholder ingen betalingsoplysninger, og dokumenterne ligner mere interne arbejdsnotater. Dokumenterne mangler oplysninger om udstedelsesdato, sælgers adresse og købers navn samt adresse. Dokumenterne opfylder derfor heller ikke mindstekravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 40 (bekendtgørelse nr. 1135 af 12. december 1995 om merværdiafgiftsloven).

Hertil kommer, at dokumenterne (bilag 9) alene vedrører varmeforsyningen og derfor selvsagt ikke dokumenterer, at Andelsboligforeningen har afholdt udgifter til elforsyning.

Andelsboligforeningen blev derfor i duplikken på ny opfordret (2) til at fremlægge de underliggende bilag til posteringen i bilag 8 vedrørende elforsyning på kr. 180.320,-. Andelsboligforeningen har ikke opfyldt denne opfordring, men henviser alene til beløbet i G1’s interne posteringer (bilag 8), jf. processkrift I, side 2, sidste afsnit.

G3’s besvarelse af 19. januar 2017 (bilag 16) dokumenterer heller ikke, hvilket beløb der er betalt i tilslutningsafgift.

Det fremgår af G3’s svar på den fælles henvendelse, at G3 oplyser, at der er betalt kr. 5.215,- pr. bolig i tilslutningsafgift, jf. bilag 16, besvarelsen af spørgsmål 3. Dette svarer til kr. 73.010,- for den omhandlede ejendom.

Af det fremlagte interne finanskontokort (bilag 8) fremgår det imidlertid, at der er afholdt kr. 180.320,- til el-tilslutningsafgifter. Der er således ikke overensstemmelse mellem disse beløb, og det er dermed fortsat udokumenteret, om og i givet fald med hvilket beløb der er afholdt tilslutningsbidrag til elforsyning.

Hvis Andelsboligforeningen (direkte eller indirekte) rent faktisk har afholdt udgifterne til tilslutningsbidraget, må Andelsboligforeningen være nærmest til at dokumentere dette; eksempelvis ved fremlæggelse af faktura, bankudskrift, entreprisekontrakt, specificeret byggeregnskab eller lignende, som dokumenterer udgiftens afholdelse.

Dette har Andelsboligforeningen ikke gjort.

Den omstændighed, at det er 20 år siden, at arbejdet blev udført, er ikke en omstændighed, der kan lempe Andelsboligforeningens bevisbyrde.

Andelsboligforeningen har dermed hverken for Landsskatteretten eller med de nye bilag løftet sin bevisbyrde for, at G1har afholdt tilslutningsbidrag til elforsyning, eller at en eventuel afholdt udgift er overvæltet på Andelsboligforeningen.

Det gøres på denne baggrund samlet gældende, at Andelsboligforeningen ikke har dokumenteret udgiftsafholdelsen. Allerede af den grund er Andelsboligforeningen ikke berettiget til et fradrag i grundværdien for tilslutningsbidrag til elforsyning.

2.2 Betaling til konkrete materielle foranstaltninger

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis det anses for godtgjort, at Andelsboligforeningen har afholdt et beløb til tilslutningsafgift for elforsyning, er dette ikke tilstrækkeligt til at indrømme Andelsboligforeningen fradrag for det pågældende beløb.

Det er, som tidligere anført, en forudsætning for at opnå fradrag for udgifter til tilslutningsafgifter efter vurderingslovens dagældende § 17, at tilslutningsafgiften vedrører betaling for foranstaltninger, der sikrer forsyning af den konkrete ejendom, og at foranstaltningerne medfører en stigning i grundværdien, jf. herved også SKM2015.404.VLR, SKM2013.387.VLR og SKM2009.323.VLR.

Som de førnævnte afgørelser bl.a. viser, dækker et tilslutningsbidrag typisk over flere forskellige udgiftsposter og kan således også bestå i et generelt investerings-, effekt-, stiklednings- og/eller byggemodningsbidrag, der ikke er fradragsberettiget.

Det påhviler derfor Andelsboligforeningen at godtgøre, hvilket beløb der er betalt i tilslutningsafgift, og hvilke konkrete forsyningsledninger som er bekostet ved denne betaling. Med andre ord skal der være en sammenhæng mellem det beløb, der påstås betalt, og den del af ledningsnettet, som Andelsboligforeningen påstår fradrag for.

Endvidere påhviler det Andelsboligforeningen at godtgøre, at udgiften vedrører foranstaltninger, der medfører en stigning i grundværdien.

Denne bevisbyrde har Andelsboligforeningen ikke løftet.

Andelsboligforeningen har således ikke godtgjort, at en eventuel afholdt udgift til el-tilslutning helt eller delvist er gået til dækning af udgifter, der er anvendt til anlæg af eksterne elforsyningsledninger vedrørende den pågældende ejendom.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation til belysning af, hvad tilslutningsbidraget nærmere dækker over. Derimod fremgår det af besvarelsen fra forsyningsselskabet, jf. bilag 16, besvarelsen af spørgsmål 5, at der ikke foreligger oplysninger om, hvordan tilslutningsafgiften er sammensat.

Endelig oplyser G3, jf. bilag 16, besvarelsen af spørgsmål 6, at tilslutningsbidraget helt har finansieret anlæggelsen af alle forsyningskabler internt på ejendommen ”og delvist finansieret forsyningskablet på Y2-vej fra Y8-vej og til Y1-vej”. G3 har imidlertid ikke oplyst, hvilke dele af ledningen det betalte tilslutningsbidrag måtte være gået til at finansiere, og Andelsboligforeningen har da heller ikke forsøgt at belyse disse forhold nærmere.

Andelsboligforeningen har dermed hverken godtgjort, at der er sket betaling af en tilslutningsafgift, eller godtgjort størrelsen eller sammenhængen heraf. Andelsboligforeningen har endvidere ikke godtgjort, at en eventuel afholdt udgift til tilslutningsafgift helt eller delvist er gået til dækning af udgifter, der specifikt vedrører den pågældende ejendom. Andelsboligforeningen har derfor heller ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem den påståede udgift til el-tilslutning og udgifterne til anlæg af elforsyningsanlægget, jf. SKM2013.387.VLR. Også af den grund er Andelsboligforeningen ikke berettiget til et fradrag i grundværdien for udgifter til tilslutningsafgift for elforsyningsanlæg.

2.3 Manglende grundlag for at fastsætte fradraget skønsmæssigt

Når hverken tilslutningsbidragets størrelse eller nærmere sammensætning er godtgjort, er der heller ikke noget grundlag for at fastsætte fradraget skønsmæssigt, jf. SKM2015.404.VLR og SKM2017.252.BR.

I SKM2015.404.VLR fandt landsretten på baggrund af det for domstolene fremlagte materiale, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse:

”Selvom det ikke kan udelukkes, at en del af det tilslutningsbidrag, der omtales i skødet, kan indeholde udgifter, der ville kunne fradrages efter vurderingslovens § 17, finder retten, at der på grund af den usikkerhed, der både er om størrelsen af det konkret betalte tilslutningsbidrag og den andel af det betalte bidrag, der vedrører udgifter, der kan fradrages efter vurderingslovens § 17, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende dette punkt.” (min understregning)

Det af Andelsboligforeningen anførte om forståelsen af SKM2009.323.VLR bestrides. Dommen fastslår ikke, at det uden videre kan lægges til grund, at tilslutningsafgifter, som betales til en forsyningsvirksomhed, blandt andet går til betaling af anlæggelsen af forsyningsselskabets ledninger. I sagen var der konkrete oplysninger om, hvad tilslutningsafgiften var gået til dækning af, herunder både foranstaltninger, der var grundforbedrende, og foranstaltninger, hvor dette ikke var tilfældet. Det var disse oplysninger, der begrundede resultatet.

Der skal foretages en sædvanlig bevisbedømmelse af de i sagen foreliggende oplysninger med henblik på en fastlæggelse af, hvad eventuelle tilslutningsafgifter konkret er gået til dækning af.

Sammenfattende gøres det på den baggrund gældende, at Andelsboligforeningen ikke har dokumenteret at have afholdt udgifter til tilslutningsafgift for elforsyningsanlæg, og at der – selv hvis det måtte anses for godtgjort, at Andelsboligforeningen har afholdt udgifter, og at disse kan betragtes som materielle foranstaltninger, der sikrer forsyning af den konkrete ejendom – hverken er et faktisk eller retligt grundlag for at skønne over, hvor meget der er betalt, eller hvor stor del af tilslutningsbidraget der er anvendt til elforsyningsledningerne på Andelsboligforeningens ejendom.

Skatteministeriet skal som følge heraf frifindes.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Af skema C (sagens bilag 5) fremgår, at G1 som bygherre har afholdt 0,464 mio. kr. til dækning af tilslutningsafgifter. Skemaet blev underskrevet af bygherren den 3. oktober 1997, af revisionsfirmaet R1 den 16. oktober 1997 og godkendt af kommunalbestyrelsen den 6. november 1997.

Af bygherrens finanskontoudskrift vedrørende byggeriet (sagens bilag 8) fremgår, at bygherren har afholdt i alt 463.431,26 kr. i tilslutningsafgifter, fordelt med 72.625,00 kr. i tilslutningsafgift til vand, 180.320,00 kr. i tilslutningsafgift til el, 47.138,76 kr. i tilslutningsafgift til antenne og 163.347,50 kr. i tilslutningsafgift til fjernvarme.

Summen af de på finanskontoen bogførte tilslutningsafgifter svarer i det væsentlige til den i det af revisor og kommunalbestyrelse godkendte skema C oplyste udgift til tilslutningsafgifter.

Det kan herefter lægges til grund, at bygherren har afholdt 180.320 kr. i tilslutningsafgift til el.

Af skema C fremgår endvidere, at den samlede byggesum blev opgjort til 12,675 mio. kr.

Ved betinget skøde af 6. maj 1997 og endeligt skøde af 7. juli 1997 (sagens bilag 3) fremgår, at G1solgte ejendommen til H1. Købesummen blev fastsat til 12.674.910,00 kr.

Idet den samlede byggesum som anført i skema C svarer til den i skødet fastsatte købesum, kan det herefter også lægges til grund, at tilslutningsafgiften til el er endeligt afholdt af H1.

G3 har ved mail af 19. januar 2017 i besvarelse af spørgsmål fra parterne oplyst, at andelsboligforeningens boliger forsynes af kabler, som af G3 er anlagt både indenfor og udenfor matriklen, som nu udgør H1. G3 har videre oplyst, at det betalte tilslutningsbidrag har finansieret forsyningskablerne anlagt på andelsboligforeningens område og delvist har finansieret forsyningskablet på Y2-vej fra Y8-vej til Y1-vej.

Det kan herefter lægges til grund, at en del af det af H1 betalte tilslutningsbidrag til el har finansieret den eksterne del af forsyningskablet, som forsyner andelsboligforeningens grund med el.

Det er ubestridt, at forsyningskablet har bevirket en stigning i grundværdien.

Idet retten således har konstateret, at tilslutningsbidrag til el på 180.320 kr. er endeligt afholdt af H1, at en del af dette tilslutningsbidrag har finansieret anlæggelse af den eksterne del af et forsyningskabel og anlæggelsen af dette forsyningskabel har ført til en stigning i grundens værdiansættelse, har andelsboligforeningen krav på fradrag i grundværdien for denne udgift. Retten tager derfor H1’s påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til H1. H1, der ikke er momsregistreret, har betalt 500 kr. i retsafgift. Hovedforhandlingen var af en halv dags varighed, og godtgørelsen for udgift til advokat kan derfor passende fastsættes til 22.500 kr. inkl. moms, hvorfor Skatteministeriet i samlede sagsomkostninger til H1 skal betale 23.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Fradragsansættelsen for vurderingerne og årsreguleringerne i perioden 20042010 for ejendommen beliggende Y3-adresse, Y5-by (ejd.nr. …21) for udgifter afholdt til anlæg af elforsyningsledninger uden for ejendommen, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale *( 18.000 kr. ) i sagsomkostninger til H1.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1,

* ( ) erstattes med 23.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter