Indhold

Genoptagelse af en vurdering har overordnet til formål at stille ejendomsejer, som om vurderingen allerede, da den blev foretaget, var foretaget på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når der træffes afgørelse om genoptagelse. Det er dog ikke alle forhold, der kan berettige til en genoptagelse af vurderingen. Det er heller ikke alle ændringer af en vurdering, der tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget.

Dette afsnit handler om de supplerende betingelser, der gælder for genoptagelse efter SFL § 33, når genoptagelse ikke kan ske efter reglerne om ordinær genoptagelse, der er beskrevet i afsnit A.A.8.4.1.5.2.

Afsnittet handler også om reglerne om det skattemæssige virkningstidspunkt for ændring af vurderinger ved ekstraordinær genoptagelse.

Afsnittet har nær sammenhæng med de øvrige afsnit under afsnit A.A.8.4.1.5.

Supplerende betingelser for genoptagelse af ældre vurderinger

Hvis en fysisk eller juridisk person, der er klageberettiget efter SFL § 35 a, stk. 2, anmoder om genoptagelse efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 33, stk. 1, der er den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget, skal det vurderes, om der er grundlag for at genoptage vurderingen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Hvis genoptagelse af en ejendomsvurdering sker efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 33, stk. 1, uden at genoptagelsen sker som følge af en praksisændring efter SFL § 33, stk. 4, er det for så vidt angår ændring af ejendomsværdien eller grundværdien en forudsætning, at den ansatte værdi ændres med mere end 20 pct. Det følger af SFL § 33, stk. 3.

Begrænsningen af adgangen til at ændre ejendomsværdiansættelser og grundværdiansættelser, hvis ændringen af den pågældende ansættelse er på 20 pct. eller mindre, er indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse. Baggrunden for den indførte 20 pct's-grænse og forståelsen heraf er nærmere beskrevet i afsnit 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til bestemmelsen, der er indført ved lovforslagets § 1, nr. 28.

Det fremgår heraf, at det ved fortolkningen af bestemmelsen gør sig gældende, at forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., skal være opfyldt for så vidt angår ejendomsværdiansættelsen, hvis denne skal ændres, og for så vidt angår grundværdiansættelsen, hvis denne skal ændres. Der er i den forbindelse henvist til, at det af bemærkningerne til EVL § 15, stk. 2, der er indført med lov nr. 654 af 8. juni 2017, og af afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger til EVL fremgår, at en ejendomsvurdering også efter den 1. januar 2018 består af to separate ansættelser – dels en ansættelse af en samlet ejendomsværdi, dels en grundværdiansættelse – og flere andre dele, og at et forhold kan påvirke og dermed give grundlag for ændringer i flere ansættelser og dele i en vurdering.

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til SFL § 33, stk. 3, at begrænsningen, hvorefter vurderinger alene kan genoptages ekstraordinært, hvis dette fører til en ændring af vurderingen med mere end 20 pct., alene skal gælde for så vidt angår ansættelser efter EVL, men ikke for andre dele af en vurdering. De nævnte andre dele af en vurdering kan ifølge EVL § 15, stk. 2, være fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning. Fordelinger, som nævnt i EVL §§ 35-37, og ansættelser og fordelinger foretaget i medfør af anden lovgivning kan således ændres ved ekstraordinær genoptagelse, uanset at genoptagelsen ikke vil resultere i en ændring af den pågældende del af vurderingen med mere end 20 pct. 

xDerimod gør det sig - for så vidt angår vurderinger foretaget efter reglerne i VUL - efter praksis gældende, at både ejendomsværdier, grundværdier, ansatte fradrag i grundværdien for forbedringer og yderligere ansættelser foretaget efter reglerne i VUL § 33 anses for selvstændige ansættelser.x

Det er, som det også er anført i afsnit A.A.8.4.1.1, Vurderingsstyrelsens opfattelse, at adgangen til at genoptage en vurdering eller en del af en vurdering også omfatter adgangen til at genoptage yderligere ansættelser, jf. bl.a. det nu ophævede styresignal SKM2017.388.SKAT. Det er endvidere Vurderingsstyrelsens opfattelse, at yderligere ansættelser, der er foretaget med hjemmel i VUL, i overensstemmelse med hidtidig praksis skal anses som selvstændige ansættelser, og at adgangen til at ændre sådanne ved ekstraordinær genoptagelse derfor er begrænset til situationer, hvor der er grundlag for at ændre den yderligere ansættelse med mere end 20 pct. 

Begrænsningen i adgangen til ekstraordinær genoptagelse er efter afsnit 2.10.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 688 af 8. juni 2017 og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 28, lige som begrænsningen af klagemyndighedens adgang til at ændre en påklaget vurdering, begrundet i et behov for at sikre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ikke ændres i forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse.

Den beskrevne begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse er trådt i kraft den 1. januar 2018, jf. § 22, stk. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Det fremgår dog af ændringslovens § 22, stk. 6, at ændringen ikke finder anvendelse for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet før den 1. januar 2018. For sådanne anmodninger om genoptagelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Når Vurderingsstyrelsen skal træffe afgørelse om anmodninger om genoptagelse, der er indgivet før den 1. januar 2018, skal Vurderingsstyrelsen således træffe afgørelse efter SFL § 33, stk. 3, som den var formuleret før lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft. Det fremgår af SFL § 33, stk. 3, som den var formuleret, indtil ændringsloven trådte i kraft, at vurderinger alene kunne genoptages ekstraordinært, hvis dette førte til en ændring af vurderingen på mindst 15 pct. Denne begrænsning gjaldt i lighed med den nugældende begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse alene for så vidt angår ændringer af den selvstændige ejendomsværdiansættelse og/eller den selvstændige grundværdiansættelse.

Når Vurderingsstyrelsen skal træffe afgørelse om anmodninger om genoptagelse, der er indgået efter ændringen af SFL § 33, stk. 3, der er trådt i kraft den 1. januar 2018, skal Vurderingsstyrelsen derimod vurdere, om vurderingen skal genoptages ekstraordinært efter den gældende SFL § 33, stk. 3, hvorefter det er en forudsætning for at ændre den selvstændige ejendomsværdiansættelse og/eller den selvstændige grundværdiansættelse med mere end 20 pct. Den efter 1. januar 2018 gældende bestemmelse i SFL § 33, stk. 3 - og dermed grænsen på 20 pct. - gælder også for sager om ekstraordinær genoptagelse af egen drift, hvor Vurderingsstyrelsen træffer afgørelse om genoptagelse den 1. januar 2018 eller senere.

Det er som nævnt under beskrivelsen af de grundlæggende forudsætninger for genoptagelse efter SFL § 33 den klageberettigede, der anmoder om genoptagelse, der skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registreringer.

Det er endvidere efter SFL § 33, stk. 5, en forudsætning for, at Vurderingsstyrelsen ekstraordinært kan genoptage vurderingen eller en del af vurderingen efter SFL § 33, stk. 3, at anmodningen om genoptagelse er indgivet senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der berettiger til genoptagelse.

SKM2017.274.LSR er et eksempel på en sag, hvor betingelsen i SFL § 33, stk. 5, for genoptagelse ikke er anset for opfyldt. En ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006. Landsskatteretten fandt under henvisning hertil, at en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke opfyldte 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5. Der kunne allerede af denne grund ikke ske genoptagelse af vurderingen.

xVed den skattemæssige virkning af en ekstraordinær genoptagelse efter  SFL § 33, stk. 3, skal der skelnes mellem ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af vurderinger eller dele af vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller efter EVL §§ 87 og 88 – eller ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af vurderinger, eller dele af vurderinger, der er foretaget efter EVL §§ 5 og 6. Sondringen er indført med ændringen af SFL ved lov nr. 1580 og 1581 begge af 27. december 2019. Der henvises til lovforslagenes bemærkninger.

Ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af vurderinger eller dele af vurderinger foretaget efter VUL eller EVL §§ 87 og 88

Den skattemæssige virkning for ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af vurderinger eller dele af vurderinger, der er foretaget i det tidligere ejendomsvurderingssystem, er reguleret i SFL § 33, stk. 7. Bestemmelsen er affattet med ændringen af SFL ved lov nr. 1581 af 27. december 2019.

Det følger af SFL § 33, stk. 7, 1. pkt., at genoptagelse eller foretagelse af en vurdering – eller en del af en vurdering – efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller efter EVL §§ 87 og 88 som udgangspunkt tillægges skattemæssig virkning for vurderinger eller dele af vurderinger, der er foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen af vurderingen finder sted. Det vil sige, at en ekstraordinær genoptagelse af en vurdering, der er foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme som udgangspunkt kun har fremadrettet skattemæssig virkning.

Det gælder fortsat, at i de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om genoptagelse, og en overordnet myndighed efterfølgende har ændret den ændrede vurdering, sondrer Vurderingsstyrelsen imellem anmodningssager og egen drift-sager.

I anmodningssager tillægges den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra førstkommende vurderingstermin efter anmodningstidspunktet.

I egen drift sager tillægges den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra førstkommende vurderingstermin efter udsendelse af den oprindelige afgørelse i genoptagelsessagen.

I de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen afslår en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, og en overordnet myndighed efterfølgende ændrer afgørelsen, tillægger Vurderingsstyrelsen den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra den førstkommende vurderingstermin efter tidspunktet for den oprindelige anmodning om genoptagelse, hvis ændringen skal tillægges fremadrettet skattemæssig virkning.

Udgangspunktet om fremadrettet skattemæssig virkning, der følger af SFL § 33, stk. 7, 1. pkt., gælder dog ikke, hvis genoptagelsen – eller foretagelsen - af vurderingen er til ugunst for ejeren, og ejeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen er foretaget på fejlagtigt grundlag, eller at vurderingen eller en del af vurderingen manglede. I så fald tillægges ændringen/foretagelsen af vurderingen eller delen af vurderingen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, eller del af en vurdering, der er blevet genoptaget eller foretaget. Se SFL § 33, stk. 7, 2. pkt.

Undtagelsen fra hovedreglen er fortsat den situation, hvor resultatet af genoptagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren ikke har været i god tro. Hvis en fejl er begået af en offentlig myndighed – herunder af Skatteforvaltningen eller af en privat aktør, som f.eks. en tidligere ejer – er spørgsmålet således fortsat, om ejeren vidste eller burde have vidst, at der forelå en sådan fejl. Med andre ord om ejeren har været i god tro. Hvis ejeren af en ejendom eksempelvis tilbygger 100 m2, og tilbygningen ved en simpel tastefejl hos en offentlig myndighed kun bliver registreret med 10 m2 – eller hvis ejeren helt undlader at registrere tilbygningen – og ejendommen vurderes derefter, står det ifølge bemærkningerne til lov nr. 1581 af 27. december 2019 formentlig klart, at ejeren ikke kan være i god tro. Det skal dog understreges, at spørgsmålet om god tro eller ej altid skal bero på en konkret og individuel bedømmelse.

Det følger af SFL § 33, stk. 7, 3. punktum, at en ansættelse - eller ændring af en ansættelse - af ejendomsværdiskat, der er afledt af en ændret eller foretaget vurdering eller en del af en vurdering efter SFL § 33, stk. 7, 2. pkt., som udgangspunkt alene kan ske inden for frister svarende til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1. til 4. pkt. Disse frister er nærmere beskrevet i afsnit A.A.8.2. Dette udgangspunkt er imidlertid alene gældende, hvor ansættelsen eller ændringen af ansættelsen ikke er til gunst for ejeren.

Henvisningen til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1. til 4. pkt., betyder alene, at det er de tilsvarende frister, der skal anvendes. Der er således ikke tale om en henvisning til selve bestemmelsen. Henvisningen betyder, at den afledte skattemæssige virkning af en ekstraordinær genoptagelse – og dermed Skatteforvaltningens mulighed for at efteropkræve ejendomsværdiskat på baggrund af en ejendomsvurdering, der er foretaget efter VUL eller efter EVL §§ 87 og 88 - generelt er begrænset af fristen i SFL § 26, stk. 1, 1. til 4. pkt.

Den tidsmæssige afgræsning af det afledte krav på ejendomsværdiskat gælder ikke tilsvarende for grundskyld og dækningsafgift. Det skyldes, at grundskyld og dækningsafgift ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens fristregler for genoptagelse af ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat. Krav på grundskyld og dækningsafgift forældes efter forældelseslovens almindelige regler.

Fristreglerne i SFL kapitel 9 vedrørende indkomst- og ejendomsværdiskat finder således ikke anvendelse i de situationer, der er omfattet af SFL § 33, stk. 7, 3. pkt., bortset fra de tilfælde, hvor en ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat, der er afledt af en ændret eller foretaget vurdering eller en del af en vurdering vil være til gunst for ejeren.

For personer med enkle økonomiske forhold gælder der en forkortet skatteansættelsesperiode, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Den forkortede ligningsfrist ifølge denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på krav afledt af en ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 33, stk. 3. Det skyldes, at der i SFL § 33, stk. 7, alene henvises til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1.-4. pkt. og ikke til SFL § 26, stk. 1, 5. pkt., som er grundlaget for bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist.

Det følger herudover af SFL § 33, stk. 7, 4. pkt., at i de tilfælde, hvor en ejer kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at ejeren senest den 31. december 2018 har rettet henvendelse til Skatteforvaltningen og gjort opmærksom på den fejlagtige eller manglende vurdering – eller del af en vurdering – eller har gjort opmærksom på, at der ikke er foretaget ansættelse af ejendomsværdiskat eller på, at ejendomsværdiskatten er ansat for lavt, kan der ikke ske afledt ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat for indkomståret 2018 og tidligere år, medmindre ansættelsen af ejendomsværdiskatten – eller ændringen af ansættelsen – er til gunst for ejeren.

Det følger af det forvaltningsretlige officialprincip, at Skatteforvaltningen har ansvaret for at indhente alle relevante oplysninger, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse. Dokumentationskravet i SFL § 33, stk. 7, 4. pkt., er rettet mod ejeren, og Skatteforvaltningens rolle er at vurdere den fremlagte dokumentation og at foretage de eventuelle - begrænsede - efterprøvelser, som den fremlagte dokumentation giver grundlag for. I nogle tilfælde vil en dokumentation således kunne danne grundlag for nærmere undersøgelser i Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en ejer angiver at have kontaktet Skatteforvaltningen på eksakte datoer.

I de tilfælde, hvor en ejendom er – eller i den relevante periode har været - ejet af flere ejere i sameje, og én af disse ejere kan løfte dokumentationskravet, vil det føre til, at kravet anses for opfyldt for dem alle.

Har en ejer senest den 31. december 2018 rettet henvendelse til en anden myndighed, f.eks. en kommune, som har oversendt henvendelsen til Skatteforvaltningen, skal henvendelsen i forhold til vurderingen af, om kravet til dokumentation for en henvendelse til Skatteforvaltningen er opfyldt, anses som en henvendelse direkte til Skatteforvaltningen.

En henvendelse kan f.eks. være sket i form af en e-mail eller i form af registrerede forsøg på at foretage ændringer i ejendomsværdiskatteansættelsen via den digitale selvbetjeningsløsning »TastSelv«, men det vil bero på en konkret vurdering, om det i tilstrækkelig grad er dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejeren har rettet henvendelse til Skatteforvaltningen om de forhold, der er nævnt i bestemmelsen. Der er således alene tale om eksempler på dokumentation og ikke en udtømmende opremsning.

Hvis en ejer selv har indberettet et grundlag for ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor grundlaget manglede, indebærer dette, at ejeren anses at have rettet henvendelse til Skatteforvaltningen og dermed, at der ikke kan ske efteropkrævning af eventuel manglende ejendomsværdiskat for 2018 og tidligere år. Har ejeren i disse tilfælde indberettet et grundlag for ejendomsværdiskatten, der overstiger det grundlag, der følger af den genoptagne og ændrede vurdering, følger det af de almindelige genoptagelsesregler, at der kan ske tilbagebetaling af den for meget betalte ejendomsværdiskat. Det gælder såvel for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdiskatten – under forudsætning af, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Det vil i så fald være et krav, at ejerens samlede betaling af ejendomsværdiskat for den relevante periode er for høj.

Endeligt er det med bestemmelsen præciseret, at også virkningstidspunktet for foretagelse af vurderinger eller dele af vurderinger, der ved en fejl ikke er foretaget, eller som efterfølgende er kommet til at mangle, jf. stk. 3, er reguleret af stk. 7.

Ekstraordinær genoptagelse af vurderinger eller dele af vurderinger foretaget efter EVL

Den afledte skattemæssige virkning af ændring eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering efter EVL §§ 5 og 6, der gennemføres efter SFL § 33, stk. 3, er reguleret i SFL § 33, stk. 8.  Bestemmelsen er indsat med ændringen af SFL ved lov nr. 1580 af 27. december 2019.

Efter SFL § 33, stk. 3, kan Skatteforvaltningen efter anmodning fra en klageberettiget, jf. SFL § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i SFL § 33, stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget.

Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 33, stk. 3, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.

Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. Denne forudsætning er uden relevans for foretagelse af vurderinger eller del af vurderinger, der er glemt eller er kommet til at mangle.

Det følger af SFL § 33, stk. 8, 1. pkt., at genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering efter EVL §§ 5 og 6, jf. stk. 3, tillægges skattemæssig virkning for vurderinger eller dele af vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen finder sted.

Det gælder fortsat, at i de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om genoptagelse, og en overordnet myndighed efterfølgende har ændret den ændrede vurdering, sondrer Vurderingsstyrelsen imellem anmodningssager og egen drift-sager.

I anmodningssager tillægges den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra førstkommende vurderingstermin efter anmodningstidspunktet.

I egen drift sager tillægges den ændrede vurdering skattemæssig virkning fra førstkommende vurderingstermin efter udsendelse af den oprindelige afgørelse i genoptagelsessagen.

I de tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen afslår en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, og en overordnet myndighed efterfølgende ændrer afgørelsen, tillægger Vurderingsstyrelsen den ændrede vurdering skattemæssig fra den førstkommende vurderingstermin efter tidspunktet for den oprindelige anmodning om genoptagelse, hvis ændringen skal tillægges fremadrettet skattemæssig virkning.

Udgangspunktet om fremadrettet skattemæssig virkning, der følger af SFL § 33, stk. 8, 1. pkt., gælder dog ikke, hvis genoptagelsen eller foretagelsen er til ugunst for ejeren, og ejeren eller nogen på dennes vegne - forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at vurderingen eller en del af vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at vurderingen eller en del af vurderingen manglede eller ikke er blevet ændret. I så fald tillægges ændringen af vurderingen eller dele af vurderingen skattemæssig virkning for den pågældende ejer fra tidspunktet for den vurdering eller del af en vurdering, der er blevet genoptaget eller foretaget. Se SFL § 33, stk. 8, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt.

Vurderingen af, om ejeren - eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har handlet på en måde, som har ført til, at vurderingen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at vurderingen ikke er blevet ændret, vil blive foretaget i overensstemmelse med praksis for vurderingen af, hvornår der foreligger grov – eller simpel uagtsomhed efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af bemærkningerne til lov nr. 1580 af 27. december 2019, at tilfælde, hvor en ejer, herunder en evenuel senere ejer, ikke har taget initiativ til at få ændret en fejlagtig vurdering eller få foretaget en manglende vurdering, også vil kunne indebære, at der statueres forsæt eller grov uagtsomhed. 

Skatteforvaltningen skal således foretage en individuel vurdering i hver enkelt sag, herunder af om der foreligger grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed, idet simpel uagtsomhed efter bestemmelsen ikke vil kunne begrunde afledt skattemæssig virkning tilbage i tid.

Det følger af SFL § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., at der med det nye ejendomsvurderingssystem indføres to frister for Vurderingsstyrelsens behandling af sager om ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af en vurdering. Dels indføres der en reaktionsfrist på 6 måneder for udsendelse af varsel om ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller del af vurdering fra tidspunktet, hvor Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det faktiske forhold, der begrunder genoptagelsen. Dels indføres der en frist på 3 måneder fra en sådan varsling for udsendelse af afgørelse om genoptagelse eller foretagelse af den varslede ændring.

En overskridelse af de nævnte frister i SFL § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., vil dog alene have betydning for den afledte skattemæssige virkning i forhold til ejendomsværdibeskatning på grundlag af den ekstraordinært genoptagne eller foretagne vurdering. Overskridelse af fristerne vil således ikke have betydning for, om den ekstraordinære genoptagelse eller den ekstraordinære foretagelse af vurderingen kan gennemføres.

Fristerne i SFL § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., svarer til det, som gælder for ekstraordinær genoptagelse af ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. SFL § 27, stk. 2.

Det indebærer, at hvis fristerne overholdes, kan der ske afledt ændring af ansættelserne af ejendomsværdiskat inden for de samme frister, som gælder for ekstraordinær ændring af indkomst- og ejendomsværdiskat, dvs. med op til 10 års tilbagevirkende kraft.

Hvis en af fristerne – eller begge frister – derimod overskrides, vil der derimod kun kunne efteropkræves ejendomsværdiskat inden for de samme frister, som gælder for ordinær ændring af indkomst- og ejendomsværdiskat, dvs. fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1.-4. pkt.

Henvisningen til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1.- 4. pkt., betyder alene, at det er de tilsvarende frister, der skal anvendes. Der er således ikke tale om en henvisning til selve bestemmelsen. Henvisningen betyder, at den afledte skattemæssige virkning af en ekstraordinær genoptagelse – og dermed Skatteforvaltningens mulighed for at efteropkræve ejendomsværdiskat - på baggrund af en ændring eller foretagelse af en vurdering, der sker efter udløbet af fristerne i SFL § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., generelt er begrænset til 3 år.

For personer med enkle økonomiske forhold gælder der en forkortet skatteansættelsesperiode, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Den forkortede ligningsfrist ifølge denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på krav afledt af en ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 33, stk. 3. Det skyldes, at der i SFL § 33, stk. 8, alene henvises til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1.-4. pkt., og ikke til SFL § 26, stk. 1, 5. pkt., som er grundlaget for bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist.

Det følger således af SFL § 33, stk. 8, 3. pkt., at i de tilfælde, hvor genoptagelsen eller foretagelsen af en vurdering eller en del af en vurdering, jf. 2. pkt., ikke er varslet af Skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om de faktiske forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i stk. 2, jf. stk. 1, kan en heraf afledt ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat alene ske inden for frister svarende til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1.-4. pkt.

Reaktionsfristen på 6 måneder for udsendelse af varsel om genoptagelse eller foretagelse af vurderingen eller dele af vurderingen vil begynde at løbe fra kundskabstidspunktet.

Fristerne i SFL § 33, stk. 8, 3. pkt. svarer til det, som gælder for ekstraordinær genoptagelse af ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. SFL § 27, stk. 2, hvorefter kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

På vurderingsområdet vil kundskabstidspunktet tilsvarende være det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 33, stk. 2, jf. stk. 1. Det vil sige, at fristen vil løbe fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at det kan godtgøres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektive konstaterbare faktiske forhold.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for, at Skatteforvaltningen kan varsle ekstraordinær genoptagelse eller foretagelse af en vurdering. Det indgår i denne vurdering, at Skatteforvaltningen er én myndighed. Oplysninger, som foreligger i en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen, kan og skal efter omstændighederne give anledning til yderligere undersøgelse og dermed indgå i fastlæggelsen af kundskabstidspunktet.

Det følger af SFL § 33, stk. 8, 4. pkt., at i de tilfælde, hvor afgørelsen om genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering, jf. 2. pkt., udsendes senere end 3 måneder efter varslingen, kan en ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat, der er afledt af den ændrede eller foretagne vurdering, som udgangspunkt alene ske inden for frister svarende til fristerne i SFL § 26, stk. 1, 1.-4. pkt. Det gælder dog ikke, hvis fristen for genoptagelse eller foretagelsen af vurderingen eller del af vurderingen er forlænget som følge af en imødekommelse af en anmodning herom fra ejeren og afgørelsen er truffet inden for denne forlængede frist.  

Fristen på 3 måneder for at træffe afgørelse om genoptagelse eller foretagelsen af vurderingen eller dele af vurderingen løber fra varslingen herom.

Fristerne i SFL § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., har ikke betydning for afledte krav på grundskyld og dækningsafgift.  Det skyldes, at grundskyld og dækningsafgift ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens fristregler for genoptagelse af ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat. Krav på grundskyld og dækningsafgift forældes efter forældelseslovens almindelige regler.

x

x