Dato for udgivelse
06 Jul 2018 13:45
Dato for afsagt dom/kendelse
14 May 2018 14:24
SKM-nummer
SKM2018.359.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Københavns byret, BS 36A-1928/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Bankkonti, navngivne, personer, selskab, ukendte, kilder, venner, familie, tilbageoverført, låneerklæringer, ringe, skiftende, forklaringer, forudbetaling, ordre,
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af en række indsætninger i 2011 på hans bankkonti fra 1) navngivne personer, 2) et selskab samt 3) ukendte kilder på i alt 543.056 kr.

Sagsøgeren gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra lån fra venner og familie henholdsvis en forudbetaling af en ordre fra et selskab, som sagsøgeren efterfølgende tilbageoverførte til selskabet i forbindelse med sagsøgerens annullation af ordren.

Skatteministeriet gjorde gældende, at sagsøgeren skulle bevise, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst, og at han ikke havde løftet denne bevisbyrde.

For så vidt angår indsætningerne fra venner og familie samt de ukendte kilder gjorde Skatteministeriet bl.a. gældende, at de fremlagte låneerklæringer måtte tillægges ringe bevisværdi, idet de var udarbejdet til brug for den administrative behandling af sagsøgerens skattesag, og at der i øvrigt var tale om skiftende forklaringer, hvilket måtte komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

For så vidt angår indsætningerne fra selskabet gjorde Skatteministeriet bl.a. gældende, at der ikke forelå objektiv dokumentation til støtte for sagsøgerens forklaring om, at indsætningerne fra selskabet skulle stamme fra en forudbetaling af en ordre, og at det af sagsøgeren overførte beløb til selskabet kunne vedrøre hvad som helst. Hertil kom, at hændelsesforløbet i relation til indsætningerne fra selskabet måtte anses som usædvanligt, idet sagsøgeren bl.a. havde overført mere til selskabet, end selskabet havde overført til ham, og baggrunden herfor var udokumenteret, hvorfor bevisbyrden måtte være skærpet.

Retten frifandt Skatteministeriet. I forbindelse med indsætningerne fra navngivne personer og ukendte kilder, lagde retten vægt på, at forholdene ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og at bevisbyrden var skærpet. I forbindelse med indsætningerne fra selskabet lagde retten vægt på, at forløbet ikke var støttet af objektive kendsgerninger, og at det må formodes, at der har været andre transaktioner mellem sagsøgeren og selskabet end de, som var snævert forbundne til den pågældende ordre.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1, C.A.2.2.1


Parter

A

(v/adv. Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Afsagt af byretsdommer

Kasper Madsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører Landsskatterettens kendelse af 14. december 2016, hvor SKATs afgørelse af 25. marts 2014 stadfæstedes, og hvor sagsøgeren, A’s, skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 blev forhøjet med 543.056 kr. som følge af, at A på sine bankkonti modtog en række indsætninger dels fra navngivne personer, fra G1 samt fra ikke nærmere oplyste kilder. A har gjort gældende, at der er tale om henholdsvis lån fra familie og venner samt om et forudbetalt beløb, som senere af ham blev tilbagebetalt.

A har nedlagt påstand om, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med principalt 543.056 kr., subsidiært med 163.550 kr. og mere subsidiært, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 14. marts 2017.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2016 fremgår:

"

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Principalt SKATs afgørelse er ugyldig

Nej

Ja

Nej

Subsidiært Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2011

543.056 kr.

0 kr.

543.056 kr.

Møde mv.

Der er afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 13. april 2013, ligesom klageren har udtalt sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren er pakistansk statsborger og kom i december 2010 til Danmark på Green Card-ordningen efter at have boet og studeret i Sverige siden januar 2010. Klageren har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Klageren drev i indkomståret 2011 virksomheden G2 v/A, cvr-nr. ...11 registreret med branchekode 620100 computerprogrammering. Virksomheden har kun været aktiv i perioden fra den 1. januar 2011 til den 25. maj 2011.

Klageren var ikke bekendt med, at han ikke måtte drive selvstændig virksomhed under Green Card-ordningen, og da han blev klar over, at han ikke havde tilladelse hertil, lukkede han virksomheden.

Klageren har oplyst, at der ikke har været aktivitet og dermed ikke nogen omsætning i virksomheden, og klageren har derfor ikke udarbejdet regnskab for virksomheden.

Klageren har den 17. august 2011 indsendt en erklæring til SKAT på, at han ingen aktivitet har haft i virksomheden, og klageren har selvangivet virksomhedens overskud til 0 kr.

Klageren var ved indrejse til Danmark registreret som gift, men ægtefællen bor ikke i Danmark.

Klageren har i sin tid i Danmark boet på forskellige adresser. I indkomståret 2011 boede klageren sammen med henholdsvis 2, 3 og 4 andre på 3 forskellige adresser i Y1-by.

Klageren har opgjort sit rådighedsbeløb for indkomståret 2011 til ca. 145.000 kr. årligt, svarende til løn og kontanter medtaget fra Sverige.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 2011, der er anset anvendt til husleje, mad, tøj og lignende ud fra følgende hævninger på klagerens konti:

Electron-køb og udbetaling via electronkort (5.174 kr. + 1.568 kr.)

6.742 kr.

Dankort-køb

2.687 kr.

Visa-køb

1.706 kr.

I alt

11.135 kr.

Udbetalt fra bankkonto

164.000 kr.

Hævet beløb, som efterfølgende er anvendt til at tilbagebetale G1

150.000 kr.

I alt tilbage

(164.000 kr. – 150.000 kr.)

14.000 kr.

Hævning via pengeautomat

84.200 kr.

I alt hævet

109.335 kr.

Ifølge Danmarks Statistik er det opgjorte gennemsnitlige privatforbrug for indkomståret 2011 på 140.442 kr. for en husstand på mindst 3 voksne.

Det fremgår af udskrift fra Danmarks Statistik, at huslejen for indkomståret 2011 udgjorde 11.646 kr. samt 32.379 kr. til vandforsyning, vandafledningsafgift, elektricitet, opvarmning og renovation, i alt 44.025 kr. pr. år.

Klageren har oplyst, at huslejen for hele husstanden anses for at have været højere end de gennemsnitlige leveomkostninger fra Danmarks Statistik.

Klageren har over for SKAT fremlagt et budget, som viser, at klageren har haft flere udgifter end indtægter i indkomståret 2011. Klageren har haft indtægter på i alt 27.758 kr., mens udgifterne er opgjort til i alt 33.831 kr.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, henholdsvis F1-bank X1 og X2, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

De konkrete indsætninger udgjorde i alt 678.820 kr. inkl. moms og er fremkommet ud fra følgende beregning:

Indsætninger på klagerens konti fra navngivne personer

301.886 kr.

Indsætning fra G1

156.250 kr.

Kontante indsætninger

220.684 kr.

Indsætninger i alt inkl. moms

678.820 kr.

Moms i alt

678.820 kr. *

20 %

135.764 kr.

Indsætninger i alt ekskl. moms

543.056 kr.

SKAT har anset indsætningerne for omsætning i klagerens virksomhed, både mens cvr-nr. ...11 var aktivt, samt efter at klageren afmeldte sit cvr-nr. den 25. maj 2011.

SKAT har derfor fratrukket salgsmoms og beregnet overskud af virksomhed til 543.056 kr.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. SKAT har herunder ønsket en forklaring på, hvad klageren har levet af.

Indsætninger fra navngivne personer

SKAT har konstateret, at der har været pengestrømme mellem klageren og en række navngivne personer. Således er der registreret indsætninger på klagerens konti, men ligeledes overførsler fra klageren til de navngivne personer.

SKAT har på baggrund af indsendte bankkontiudskrifter opgjort overførsler mellem klageren og de navngivne personer til følgende:

Navn

Indsat på klagerens kontonr. X2

Indsat på klagerens kontonr. X1

Indbetalinger i alt på klagerens konti

Overført i alt fra klagerens konti

Forskel mellem indbetalinger til klageren og overførsler til personerne

NH

113.171 kr.

113.171 kr.

57.300 kr.

55.871 kr.

KA

22.490 kr.

19.000 kr.

41.490 kr.

32.900 kr.

8.590 kr.

SM

5.560 kr.

5.650 kr.

1.250 kr.

4.400 kr.

KS

33.400 kr.

33.400 kr.

25.700 kr.

7.700 kr.

IA

10.000 kr.

10.000 kr.

10.000 kr.

MA

2.500 kr.

2.500 kr.

500 kr.

2.000 kr.

JI

700 kr.

700 kr.

ZM

32.000 kr.

32.000 kr.

20.400 kr.

11.600 kr.

MM

20.000 kr.

20.000 kr.

20.000 kr.

NA

3.650 kr.

1.825 kr.

5.475 kr.

5.475 kr.

JS

40.000 kr.

40.000 kr.

40.000 kr.

LA

18.700 kr.

-18.700 kr.

VA

3.500 kr.

-3.500 kr.

YA

2.100 kr.

-2.100 kr.

PI

6.600 kr.

-6.600 kr.

I alt

301.886 kr.

146.536 kr.

Klageren har således fået indsat beløb i indkomståret 2011 på i alt 301.886 kr.

Klageren har over for SKAT oplyst, at indsætningerne stammer fra familie og venner og var lån og overførsler til klageren som finansiel hjælp, dels som følge af at klageren var i en økonomisk svær situation, dels som følge af broderens dødsfald den 2. oktober 2011.

Klageren har forklaret til SKAT, at der i hans kultur er tradition for at hjælpe i forbindelse med dødsfald i familien.

Klageren har den 30. september 2013 overfor SKAT fremlagt lånedokumenter, der ikke er underskrevne. Lånedokumenterne er heller ikke daterede, og de er udfærdiget i forbindelse med klagerens skattesag.

Klageren har på møde med SKAT den 14. november 2013 fremlagt lånedokumenter dateret november 2013 og har overfor SKAT forklaret, at lånedokumenterne er udfærdiget efter, at SKATs forslag til afgørelse dateret den 17. oktober 2013 er udsendt til klageren. Det fremgår af lånedokumenterne, at klagerens familie og venner bekræfter, at klageren har lånt penge eller har lånt penge til de pågældende.

Lånedokumenterne er underskrevet i perioden 31. oktober-3.november 2013 af både klageren og de pågældende personer. Lånedokumenterne indeholder ikke oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, renter mv. samt andre lånevilkår.

På mødet med SKAT den 16. januar 2014 forklarede klageren, at hans bankkonto blev brugt af nogle af vennerne, når deres egne betalingskort ikke duede. Vennerne indbetalte til klagerens bankkonto, hvorefter klageren købte det, de skulle bruge.

Klageren har desuden forklaret, at nogle af overførslerne skyldes, at klageren stod for betaling af fællesudgifter i den fælles lejlighed, og at vennerne herefter betalte klageren.

G1

Klageren har overfor SKAT forklaret, at virksomheden G2 v/A’s eneste opgave var for G1. Da klageren lukkede sin virksomhed som følge af, at han ikke måtte drive virksomhed under Green Card-ordningen, blev opgaven for G1, som ikke var blevet igangsat, annulleret.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han ikke kunne indsende kontrakten indgået mellem klageren og G1, idet den er blevet ødelagt som følge af en vandskade i den kælder, hvor kontrakten blev opbevaret.

Klageren har til SKAT forklaret, at han havde modtaget et pengebeløb som forskud på opgaven. Dette blev udbetalt over to omgange, henholdsvis med 125.000 kr. den 11. februar 2011 og med 31.250 kr. den 16. februar 2011, i alt 156.250 kr.

Klageren hævede de modtagne beløb over tre omgange, henholdsvis den 23/2, 25/2 og 8/3 med 50.000 pr. gang, i alt 150.000 kr.

Som følge af at opgaven for G1 blev annulleret, returnerede klageren det forudbetalte beløb til G1 samt et ekstra beløb på 7.300 kr., som kompensation for klagerens annullering af opgaven.

Klageren har over for SKAT forklaret, at da klageren skulle betale beløbet tilbage til G1, indsatte han pengene igen over flere omgange, fordi banken ikke ville acceptere, at klageren satte alle pengene ind på en gang, særligt da det ikke var en erhvervskonto.

Samme dag som pengene blev indsat på klagerens konto, overførte klageren samme beløb til G1.

SKAT har modtaget mailkorrespondance mellem G1 og ZK fra G3, hvor G1 bekræfter, at klageren har tilbagebetalt det forudbetalte beløb til G1.

I forbindelse med tilbagebetaling af G1, har klageren indsat kontanter på sin bankkonto med i alt 179.000 kr.:

Den 1. juni

35.000 kr.

Den 15. juni

34.300 kr.

Den 17. juni

34.700 kr.

Den 23. juni

15.000 kr.

Den 30. juni

30.000 kr.

Den 8. juli

30.000 kr.

Kontanter indsat i alt

179.000 kr.

På møde mellem klageren og SKAT den 16. januar 2014 afleverede klageren en opstilling over indbetalinger fra og overførsler til G1.

Den samlede opgørelse over indog udbetalinger til G1 kan opgøres til følgende:

Dato

Ind-/udbetalinger

Beløb

Opgørelse

Den 11/2

Ind fra G1

+125.000 kr.

Den 16/2

Ind fra G1 (moms)

+31.250 kr.

156.250 kr.

Den 23/2

Hæves

-50.000 kr.

Den 25/2

Hæves

-50.000 kr.

Den 8/3

Hæves

-50.000 kr.

Den 1/6

Indsættes kontant

+35.000 kr.

Den 1/6

Ud til G1

-35.000 kr.

-35.000 kr.

121.250 kr.

Den 15/6

Indsættes kontant

+34.300 kr.

Den 15/6

Ud til G1

-34.300 kr.

-34.300

86.950 kr.

Den 17/6

Indsættes kontant

+34.700 kr.

Den 17/6

Ud til G1

-19.250 kr.

Den 21/6

Retur fra G1

+19.250 kr.

Den 23/6

Indsættes kontant

+15.000 kr.

Den 23/6

Ud til G1

-34.250 kr.

-34.250 kr.

52.700 kr.

Den 30/6

Indsættes kontant

+30.000 kr.

Den 30/6

Ud til G1

-30.000 kr.

-30.000 kr.

22.700 kr.

Den 8/7

Indsættes kontant

+30.000 kr.

Den 8/7

Ud til G1

-30.000 kr.

-30.000 kr.

7.300 kr.

Øvrige indsætninger

Ud over indsætninger fra navngivne personer, har SKAT opgjort yderligere indbetalinger på klagerens bankkonti til følgende beløb:

På konto nr. X2 er der kontante indbetalinger, inklusiv de oplyste kontante indbetalinger fra G1 på i alt

213.634 kr.

På konto nr. X1 er der kontante indbetalinger på i alt

7.050 kr.

Samlet er der kontante indbetalinger på i alt

220.684 kr.

Klageren har til SKAT indsendt kontoudtog fra F3-bank, hvoraf det fremgår, at klageren den 17. oktober 2010 havde 110.000 SEK stående på en konto i Sverige.

Klageren har overfor SKAT forklaret, at en del af de kontante indsætninger stammer fra de penge, han havde med ved sin indrejse til Danmark fra Sverige, og som han løbende har indsat på sine bankkonti.

Klageren har ligeledes oplyst, at han udover de lånte beløb fra familie og venner levede af de penge, han havde med fra Sverige, da han kom til Danmark i december 2010. Klageren har dog ikke fremlagt dokumentation for, at pengene løbende er blevet overført eller indsat på klagerens bankkonti i Danmark.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt tre lønsedler for perioden 21. november 2012-20. december 2012, 21. november 2013-20. december 2013 og 21. april 2014-20. maj 2014 som dokumentation for, at klageren har haft lønnet arbejde og dermed ikke har udført selvstændig virksomhed.

Klageren har desuden indsendt en erklæring fra G1, udfærdiget efterfølgende og i forbindelse med klagerens skattesag dateret den 5. juni 2014, hvori G1 bekræfter, at kontrakten mellem G1 og G2 v/A, cvr-nr. ...11 er blevet annulleret, at klageren i forbindelse hermed har tilbagebetalt det forudbetalte beløb på 156.250 kr. samt har betalt et yderligere beløb på 7.300 kr. som kompensation for annulleringen.

Klageren har ligeledes indsendt dødscertifikat vedrørende sin bror og et oversat dokument heraf, hvor det fremgår, at broderen døde den 2. oktober 2011. Dødscertifikatet er udstedt den 9. juni 2014, og det oversatte dødscertifikat er underskrevet af en advokat.

Endvidere har klageren indsendt yderligere kontoudtog fra henholdsvis F1-bank X1 og X2 for indkomståret 2011 som dokumentation på, hvorfra beløb stammer, samt til hvem beløb er overført.

Klageren har herudover indsendt kontospecifikation fra F2-bank vedrørende overførsler på 19.250 kr. til og fra klagerens konto og G1. Klagerens repræsentant har forklaret, at F1-banktilbageførte beløbet til klagerens konto, idet kontoen i F1-bank var ukendt.

Herudover er der indsendt en kontospecifikation fra F1-bank. Klagerens repræsentant har forklaret, at det af specifikationen fremgår, at et beløb på 8.300 kr. ikke er overført til ZM og dermed ikke skal indgå i mellemværendet mellem klageren og ZM, som først hævdet af klagerens repræsentant.

Klageren har desuden indsendt en mail fra F1-bankden 14. januar 2016 sendt til klagerens repræsentant, hvoraf det fremgår, at overførslen på 20.000 kr. er sket den 3. oktober 2011 til konto X3 i F4-bank. Klagerens repræsentant har hertil forklaret, at kontoen, hvortil beløbet på 20.000 kr. er overført, tilhører NH. De 20.000 kr. har klageren ved en fejl registreret i mellemværendet mellem klageren og MM, men skal i stedet indgå i opgørelsen af tilgodehavender mellem klageren og NH.

Klagerens repræsentant har som følge af ændringerne fremlagt en ny og korrigeret opgørelse over NH og klagerens mellemværende, som erstatter den tidligere håndskrevne opgørelse.

Klageren har samtidig oplyst, at den svenske konto blev lukket, da klageren rejste til Danmark, og at indeståendet blev medtaget til Danmark. Der foreligger derfor ikke kontoudtog for perioden 17. oktober 2010 til 31. december 2011.

Udlændingestyrelsen har den 21. januar 2016 meddelt klageren, at han har fået afslag på permanent opholdstilladelse i Danmark, som følge af at han har gæld til det offentlige.

Klagerens repræsentant har anført, at der ikke er tale om gæld til det offentlige, idet der er tale om krav fra SKAT på skat med 277.233 kr. og moms med 135.764 kr. for indkomståret 2011. Klageren er fået henstand med betaling af det fulde beløb, så længe klagesagen verserer hos Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med i alt 543.056 kr.

Af beløbet er 301.886 kr. indsat af klagerens familie og venner, 156.250 kr. stammer fra G1 og 220.684 kr. er kontante indsætninger.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende: ”Indsætninger på bankkonti foretaget af navngivne personer

Du har indsendt lånedokumenter fra personer, der efter det oplyste skulle have lånt dig penge.

Da vi indkalder yderligere materiale den 25. juni 2013, indsender du den 22. juli 2013 lånedokumenter udfærdiget med en standardtekst. Disse lånedokumenter er ikke dateret. Vi anser, at disse lånedokumenter er udfærdiget til brug for skattesagen, og er udfærdiget, efter at de relevante indsætninger på dine bankkonti er foretaget.

Vi sender dig et forslag dateret den 17. oktober 2013, hvor vi ikke anser disse lånedokumenter for at være tilstrækkelig dokumentation for, at de lånte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

I forbindelse med din indsigelse til vores forslag dateret den 17. oktober 2013 afleverer du på mødet den 14. november 2013 yderligere lånedokumenter, der er dateret november 2013. Disse lånedokumenter er også udfærdiget efter skattesagens opståen, og er udfærdiget efter at de relevante indsætninger på dine bankkonti er foretaget.

Det påhviler dig at sandsynliggøre, at de lånte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsens uvedkommende, SKM2010.384.BR. En del af de personer, der har skrevet/underskrevet de afleverede lånedokumenter, har ikke haft tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er hævet hos de personer, der har skrevet de lånedokumenter, der er afleveret ved mødet den 14. november 2013. Der er således ikke modtaget dokumentation eller andre lignende objektive kendsgerninger, der gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme, jf. SKM2011.208.HR.

Det fremgår af både din forklaring på mødet den 14. november 2013 samt mødet den 16. januar 2014 og gennemgangen af dine kontoudskrifter, at der foregår en del pengeoverførsler mellem dig og dine venner.

På mødet den 16. januar 2014 har du forklaret, at din bankkonto er blevet brugt af andre personer, når deres betalingskort ikke duede. De andre personer indbetalte til din bankkonto, hvorefter du købte det, som de skulle bruge.

Som vi forklarede på mødet, kan vi ikke se ud fra hævningerne og betalingerne på din bankkonto, hvem der har brugt pengene.

Du forklarede ligeledes på mødet den 16. januar 2014, at du stod for betaling af fælles udgifter så som husleje, mad osv., mens du boede med tre andre i en 4-værelseslejlighed.

Det fremgår af hævningerne på din bankkonto X2, at der er hævet følgende beløb, som anses at være køb af mad og andre småfornødenheder:

Electron-køb og udbetaling via electronkort (5.174 kr. + 1.568 kr.)

6.742 kr.

Dankort-køb

2.687 kr.

Visa-køb

1.706 kr.

I alt

11.135

kr.

Der er jf. pkt. 2.1 udbetalt fra din bankkonto

164.000 kr.

I dette beløb er der hævet 50.000 kr. den 23. februar 2011, 50.000 kr. den 25. februar og 50.000 kr. den 8. marts.

Ifølge dine oplysninger på mødet den 16. januar 2014 er de 150.000 kr. anvendt til at tilbagebetale G1 fra den 1. juni 2011

150.000 kr.

Det vil sige, at der således skulle være tilbage (164.000 – 150.000)

14.000

kr.

Der er derudover også hævet via pengeautomat

84.200

kr.

I alt hævet

109.335

kr.

Beløbet anses at være anvendt til husleje, mad, tøj og lignende.

Ifølge data fra Forbrugsundersøgelse for 2011 er de gennemsnitlige leveomkostningerne for en husstand bestående af mindst 3 voksne (se også vedlagte udskrift fra Danmarks Statistik) 140.442 kr.

Som det kan ses på vedlagte udskrift fra Danmarks Statistik udgør huslejen kun 11.646 kr. + 32.379 kr. til vandforsyning, vandafledningsafgift, elektricitet, opvarmning og renovation – i alt 44.025 kr. pr. år.

I 2011 boede du og dine venner i en 4-værelseslejlighed i Y1-by, hvor huslejen anses at være betydelig højere end de gennemsnitlige leveomkostninger fra Forbrugerundersøgelsen for 2011.

Vi anser det for usandsynligt, at indbetalingerne fra navngivne personer skulle have været anvendt til at betale husleje, indkøb af mad ol. i det bofællesskab, som du har boet i.

Da du som den eneste har haft adgang til at disponere over kontoen både i den egenskab af kortholder, men også den, der har været i besiddelse af kontoens hævekort, anses det, at de hævninger, der er foretaget på kontoen, er foretaget af dig. Det formodes derfor, at indsætningerne på bankkontoen tilhører dig, jf. SKM2013.613.ØLR.

Uanset pengeoverførslerne mellem dig og dine venner anser vi ikke, at du har redegjort på en tilstrækkelig måde for ved hjælp af objektive kendsgerninger, der sandsynliggør, at der er tale om allerede beskattede midler eller midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2011.208.HR.

Du har oplyst, at du har haft penge med fra Sverige, da du rejste ind i Danmark. Disse penge sætter du kontant i på dine konti. Du har ikke godtgjort, at disse kontante beløb er fra allerede beskattede midler eller midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2008.905.HR.

Da du ikke har løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb 301.886 kr. fra dine venner ikke skal indgå i opgørelse af din skattepligtige indkomst, jf. U.2009.163.H, anser vi, at du er skattepligtigt de indsatte beløb, jf. statsskatteloven § 4.

G1

Du har gjort indsigelse mod vores forslag om beskatning af 156.250 kr. som løn fra G1, jf. indbetalinger modtaget den 11. og 16. februar 2011 på din konto X2 i F2-bank.

Du har ifølge det oplyste på møde den 14. november 2013 og 16. januar 2014:

  1. indgået en kontrakt med G1 om, at du/din virksomhed (G2) skulle lave et projekt, hvor du fik pengene udbetalt på forskud. Kontrakten eksisterer ikke, da den er blevet ødelagt i forbindelse med en vandskade i den kælder, hvor du opbevarede den
  1. betalt forskuddet fra G1 tilbage ad flere gange, fordi du lukkede din virksomhed, da du havde opdaget, at du ikke måtte drive selvstændig virksomhed, når du var i GreenCard ordningen.
  1. tilbagebetalt forskuddet til G1, jf. de afleverede udskrifter e-mailkorrespondance
  1. har på mødet den 16. januar 2014 afleveret en opgørelse over kontante indbetalinger og overførsler til G1. Vi gennemgik opgørelsen på mødet
  1. oplyst på mødet den 16. januar 2014, at du har hævet 50.000 kr. den 23. februar 2011, den februar 2011 og den 8. marts 2011, i alt 150.000 kr.. Disse hævninger fremgår ikke af din opgørelse.
  1. oplyst, at de i alt 150.000, som du havde hævet, har du anvendt til at tilbagebetale G1. At du ikke satte alle pengene ind på en gang, skyldtes, at banken ikke ville gå med til, at du indsatte så mange penge på en gang, specielt fordi din konto ikke er en erhvervskonto
  1. oplyst, at du har betalt 7.300 kr. mere i kompensation til G1, end du har modtaget

I forbindelse med at du har tilbagebetalt G1, har du jf. dine oplysninger indsat kontanter således:

1. juni

35.000 kr.

15. juni

34.300 kr.

17. juni

34.700 kr.

23. juni

15.000 kr.

30. juni

30.000 kr.

8. juli

30.000 kr.

Kontanter indsat i alt

179.000 kr.

Når de indsatte kontanter sammenholdes med, at du ifølge dine oplysninger har anvendt de tre gange hævede 50.000 kr. (150.000 kr. i alt) eller det samlede beløb 156.250 kr., som du har modtaget fra G1, viser det sig, at der er indsat flere kontanter, end der er hævet, selvom der tages højde for ovennævnte kompensation.

Endvidere har du henvist til udskrifter af e-mailkorrespondance fra den 4. november – 13. november 2013 mellem diverse personer som en sandsynliggørelse for, at din virksomhed G2 har tilbagebetalt forskud til G1.

Vi anser ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har returneret flere penge til G1, end du har modtaget, idet:

  1. du har indsat flere kontanter end de tre gange 50.000 kr., som du hævet i tidsrummet 23. februar – 8. marts 2011
  2. du ikke har dokumenteret, hvorfra de kontante indbetalinger 179.000 kr. stammer
  3. kontante indbetalinger og overførsler til konto nr. X4 og e-mailkorrespondance ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at du har tilbagebetalt forskuddet, som du tidligere har modtaget
  4. du hverken har dokumenteret kontrakten med G1 ler fakturaen til G1, eller fakturaen fra G1

Det anses, at du har erhvervet ret til indsættelserne fra G1 som rette indkomstmodtager, jf. SKM2013.613.ØLR, således at du er skattepligtig af beløbet 156.250 kr., jf. statsskatteloven § 4.

Vi har vurderet forholdet omkring de kontante indbetalinger 179.000 kr. under næste punkt ”Øvrige indbetalinger”.

Øvrige indbetalinger

Ud over ovennævnte indbetalinger fra navngivne personer er der følgende indbetalinger:

Konto nr. X2:

o    Kontante indbetalinger, herunder også de oplyste kontante indbetalinger fra G1 i alt på konto X2

213.634 kr.

Konto nr. X1:

o    Kontante indbetalinger i alt

7.050kr.

I alt kontant indsat

220.684 kr.

Du har oplyst på mødet den 16. januar 2014, at du har hævet 50.000 kr. ad tre omgange i alt 150.000 kr. De 150.000 kr. har du, da du ville tilbagebetale forskuddet fra G1, indsat kontant ad flere omgange.

Samme dag, som du har indsat kontanter, har du overført samme indsatte beløb til G1. Som vi har redegjort for under punktet ”G1”, har du indsat 179.000 kr., som er overført til G1.

Der er altså indsat flere penge end du efter det oplyste har hævet og indsat igen.

Vi anser ikke, at du har redegjort på en tilstrækkeligt måde ved hjælp af objektive kendsgerninger, der sandsynliggør, at det er allerede beskattede midler eller midler, der indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2008.905.HR.

Da du ikke har løftet bevisbyrden for, at de kontante indsatte beløb 220.684 kr. ikke skal indgå i opgørelsen af din skattepligtige indkomst, jf. U2009.163.H, anser vi, at du er skattepligtig af de indsatte beløb, jf. statsskatteloven § 4.

(…)

Det har vist sig, at der har været aktivitet i din virksomhed trods din erklæring på det modsatte, jf. indbetaling fra G1, dine oplysninger om den forliste kontrakt mellem dig og G1 og fakturaen til Y2.

Derfor anser vi de penge, som er indsat på dine konti, både dem som du angiveligt skulle have lånt af venner, indbetalingen fra G1, og de penge, som du angiveligt skulle have haft med fra Sverige, for at være omsætning i din virksomhed.

De ovennævnte indbetalinger er foretaget både, mens dit cvr-nr. …11 er aktivt, og efter du har afmeldt dit cvr-nr. Det betyder, at du, udover at have haft aktivitet i din virksomhed trods din erklæring på det modsatte, anses at have drevet uregistreret virksomhed fra den 25. maj 2011, hvor du afmelder dit cvr-nr.

Beløb indsat af dine venner

301.886 kr.

G1

156.250 kr.

Kontante indbetalinger i alt

220.684 kr.

Indsat i alt inkl. moms

678.820 kr.

Beløbet anses for at være overskud af virksomhed inkl. moms.

Den ansatte omsætning er foretaget på baggrund af indbetalinger på bankkonti. Disse indbetalinger fra virksomheden er virksomhedens salg inkl. moms. Derfor skal momsen af omsætningen beregnes med 20 pct., jf. SKM2002.81.TSS.

Indbetalinger påbankkonti, jf. ovenstående

687.820 kr.

Salgsmoms

(687.820 kr. x 20 %)

135.764 kr.

Overskud ekskl. moms

543.056 kr.

Beløbet er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4

Du skal betale salgsmoms, jf. momsloven §§ 3, 4 og 27

135.764 kr.

Forhold, som vi har bemærkninger til

Det fremgår af både din forklaring på mødet den 14. november 2013, mødet den 16. januar 2014 og gennemgangen af dine kontoudskrifter, at der foregår en del pengeoverførsler mellem dig og dine venner. Du har oplyst, at der er kutyme i din omgangskreds, at man hjælper hinanden med penge, hvis man har økonomiske vanskeligheder, eller hvis man oplever f.eks. dødsfald i familien.

På mødet den 14. november 2013 oplyste du, at du har haft dødsfald i din familie, der er bosiddende i Pakistan. Derfor har dine venner overført penge til dig. Da du ikke havde brug for dem, returnerede du dem via din bankkonto til deres. Nogle af dine venner overførte dog herefter penge til dig igen, hvorefter du igen har returneret dem.

Ofte har du overført færre penge til de pågældende personer, der har overført penge til dig. Desuden har du overført penge til personer, der ikke har overført penge til dig.

Det forekommer mest naturligt, når man fortæller, at man ikke har brug for penge og returnerer dem, at de personer, der har overført pengene, accepterer dette og ikke overfører penge igen.

Derfor anser vi ikke, at din forklaring på denne cirkulation af penge mellem dig og dine venner for at være sandsynlig.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Skatteyder fik to opgaver i hans virksomhed G2. En opgave for henholdsvis Y2 – se SKATs afgørelse side 8 og side 15 – og for G1 – se SKATs afgørelse side 6-7 samt 13-14.

(…)

Til mødet den 14. november 2013 afleverede skatteyder en e-mailkorrespondance, der foregår mellem ZK fra G3 og KT, G1 (se bilag 8).

I e-mailkorrespondancen kan KT fra G1 ikke huske firmanavn og cvr.nr. på skatteyders virksomhed.

Til mødet den 16. januar 2014 blev skatteyder spurgt, om SKAT kunne få en kopi af kontrakten mellem skatteyder og G1. På dette spørgsmål svarede skatteyder, at det kunne SKAT ikke, idet den var blevet ødelagt på grund af en vandskade i den kælder, hvor skatteyder opbevarede kontrakten.

Da erklæringen fra G1, der er medsendt skatteyders klage til Skatteankestyrelsen (klagers bilag 3) er udarbejdet efter sagens afslutning, og da kontrakten/ fakturaen fra G1 stadig mangler, mener SKAT, at erklæringen fra G1 ikke kan tillægges nogen betydning.

  • På møde med SKAT og skatteyder den 16. januar 2014 (referat fra mødet er bilag 9) fremlagde skatteyder en håndskrevet opgørelse over, hvorledes han skulle have tilbagebetalt det udbetalte forskud fra G1 (se bilag 13).

Klagens bilag 4 og det bilag, som skatteyder fremlagde til mødet den 16. januar 2014 (se bilag 13), er ikke ens, idet der på det til mødet fremlagte bilag er 15.000 kr. med, indbetalt på bankkonto den 23. juni 2011.

Der er ingen forklaring på, hvorfor de 19.250 kr., som skatteyder overfører til G1 den 17. juni 2011, returneres fra G1 den 21. juni 2011. Klagens bilag 7 – kontouddrag pr. 17. oktober 2010 fra konto i F3-bank, hvor indestående er 110.078,66 SEK – og udsagnet i klagen om, at skatteyder havde et samlet nettobeløb op ca. 145.000 kr. bestående af kontanter fra Sverige og løn, mener SKAT ikke dokumentere, at skatteyder har anvendt indestående til privatforbrug i 2011, idet vi ikke har en udskrift fra perioden 17. oktober 2010 til 31. december 2011, hvor der kan ses, at skatteyder har brugt pengene.

Pengene kunne stadig stå på kontoen i Sverige.

Selvom indestående på bankkonti i Sverige og løn fra Danmark ca. 145.000 kr. er anvendt til privatforbrug, er det SKATs opfattelse, at det af advokaten opgjorte privatforbrug ikke har betydning for sagen, idet pengestrømmene på skatteyders bankkonti ikke er tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger, da en del af de personer, der har skrevet/underskrevet de afleverede dokumenter, ikke har haft tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb.

Skatteyders advokat oplyser, at samtlige långivere har givet skriftligt samtykke til udlevering af deres skatte- og indkomstoplysninger mv. til brug for skatteyders sag. SKAT finder det relevant, at de pågældende personer ud over skatte- og indkomstoplysninger også udleverer kontoudskrifter fra de konti, hvorfra de har overført pengene til skatteyder, for at pengestrømmen kan dokumenteres tilstrækkeligt.

Når der lånes penge af venner og familie, viser praksis på området, at der for den, der låner penge, er skærpet krav om dokumentation for lånedokumenter, kontoudskrifter eller andre lignede objektive kendsgerninger, herunder dokumentation, som gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme.

Derfor mener SKAT, at det påhviler skatteyder at sandsynliggøre, at de lånte beløb er indkomstopgørelsen uvedkommende.

  • Gennemgang af indsættelserne fra navngivne personer:

MM

Dato

Ind

Ud

2. oktober

1.000

2. oktober

19.000

I skatteyders opgørelse returnerer han 20.000 kr. til MM den 3. oktober. På bankkontoudskriften er posteringsteksten ”statment”. Dette dokumenterer ikke udsagnet i klagen om, at skatteyder har returneret pengene til MM, idet ikke kan ses, hvem modtager af pengene er.

Ifølge tidligere afleveret lånedokument – samme som også er vedlagt klagen – har MM lånt skatteyder pengene som finansiel hjælp.

IA

Ingen kommentar til oplysningerne

JS

Ingen kommentar til oplysningerne KS

Dato

Ind

Ud

6. juni

* 10.000

3. oktober

10.000

11. oktober

1.000

11. oktober

4.000

14. oktober

# 5.000

20. oktober

9.000

21. oktober

10.000

25. oktober

9.400

700

33.400

25.700

* Skatteyder har til møde mellem SKAT og skatteyder den 14. november 2013 afleveret et lånedokument, hvoraf det fremgår, at KS har lånt skatteyder penge (se bilag 8).

Der overføres penge til KS, inden KS låner penge til skatteyder.

I klagen påpeges det, at skatteyder skulle have lånt penge til KS.

# Beløbet er ikke med på skatteyders håndskrevne opgørelse. Beløbet fremgår på bankkontoudskriften.

I skatteyders opgørelse har han den 25. oktober hævet 5.000 kr. kontant, som han angiveligt skulle have givet KS. Denne pengestrøm anser SKAT ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, idet det ikke ved objektive kendsgerninger fremgår, hvem der har modtaget pengene.

ZM

Dato

Ind

Ud

11. september

2.000

5. oktober

10.000

20. oktober

20.000

24. oktober

10.000

20.000

25. oktober

400

32.000

30.400

Konto X5 er ZM’s konto.

Ifølge klagen har skatteyder lånt penge til ZM, men til mødet mellem SKAT og skatteyder den 14. november 2013 har skatteyder afleveret et lånedokument, hvoraf det fremgår, at ZM har lånt skatteyder penge.

Ifølge skatteyders opgørelse skulle der den 25. oktober være overført 8.300 til ZM’s konto. På kontoudskriften for konto X1 står der som posteringstekst ”eBanking Tranfer”. Det kan ikke ses, hvem der er modtager af pengene.

VA

SKAT anser ikke, at pengestrømmen er tilstrækkeligt dokumenteret ved objektive kendsgerninger.

NA

Ingen kommentar til oplysningerne.

MA

Ingen kommentar til oplysningerne. NH

Dato

Ind

Ud

7. februar

# 3

7. februar

# 3

7. februar

200

23. februar

100

28. februar

1.530

15. marts

1.500

28. marts

# 10

11. april

* 3.000

9. maj

2.500

18. maj

10.000

26. maj

5.000

30. maj

1.300

6. juni

10.000

6. juni

1.000

14. juni

6.000

20. juni

600

28. juni

3.000

30. juni

2.286

6.000

1. juli

6.000

5. juli

3.800

22. juli

500

8. september

4.000

30. september

641

3. oktober

1.450

20.000

3. oktober

12.000

4. oktober

100

4. oktober

20.000

4. oktober

12.000

4. oktober

20.000

10. oktober

3.000

10. oktober

50

25. oktober

1.000

1. november

7.000

113.171

57.300

#Beløbene er ikke med i skatteyders opgørelse

*I skatteyders opgørelse har han flere gange hævet kontanter, som han angiveligt skulle have givet NH. Denne pengestrøm anser SKAT ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, idet det ikke ved objektive kendsgerninger fremgår, hvem der har modtaget pengene.

De hævede kontanter kan skatteyder også selv have brugt til at købe for. KA

Dato

Ind

Ud

30. maj

1.500

7. juni

1.000

18. juli

338

1. august

6.102

5. september

2.600

8. september

600

3. oktober

1.450

3. oktober

9.000

5. oktober

9.000

6. oktober

20.000

11. oktober

900

17. oktober

2.900

20. oktober

9.000

24. oktober

* 9.000

1. november

* 10.000

2. november

* 8.216

5. november

* 4.300

41.490

54.416

*Disse beløb er på konto X1. De øvrige er beløb er fra konto X2.

SM

Dato

Ind

Ud

30. juni

2.000

1. august

1.300

11. august

1.250

14. september

2.350

5.650

1.250

I forbindelse med mødet den 14. november 2013 afleverede skatteyder et lånedokument, hvoraf det fremgår, at skatteyder skylder 5.650 til SM.

Derfor finder SKAT det for usandsynligt, at skatteyder har købt flybilletter til SM, når de af SM indbetalte beløb ifølge lånedokumentet (bilag 8) skulle være et lån.

Desuden fremgår det ikke af kontoudskriften, til hvem varerne/ydelserne har været købt til.

LA

SKAT har ikke ladet skatteyders betaling til LA beskatte. Betalingen til LA er medtaget i SKATs opgørelse af, til hvem skyder har overført penge. Se SKATs afgørelse side 6.

Indsættelserne omkring den 2. oktober, hvor skatteyders bror dør i Pakistan Skatteyder har både overfor SKAT og i hans klage oplyst, at det er tradition i hans kultur, at man hjælper hinanden økonomisk, når der sker dødsfald i familien.

I Højesterets dom SKM2009.37.HR, hvor de afgivne forklaringer og erklæringer om lån ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, udtalte Højesteret, at det er de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, der gælder uanset trosbekendtgørelse og kultur.

Derfor anser SKAT, at det ikke kan tillægges nogen betydning, at det er en tradition i Pakistan, at man ved dødsfald hjælper hinanden økonomisk. Det er de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, der er afgørende for, hvorvidt de omtalte indsættelser på skatteyders bankkonti er skattepligtige eller ej.

(…)”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagerens repræsentants yderligere bemærkninger samt principale påstand om ugyldighed:

”Begrundelse for at SKAT er uenig i, at SKATs afgørelse af 25. marts 2014 er ugyldig

SKAT er uenig i, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Vi har overholdt det forvaltningsretlige officialprincip, da A er bekendt med samtlige oplysninger i sagen, jf. sendte forslag, hvori der fremgår de oplysninger, der er lagt til grund for den varslede ansættelsesændring.

Afgørelsen af den 25. marts 2014 blev foretaget i overensstemmelse med tidligere forslag på foranledning af A, da han ikke kunne fremlægge nye oplysninger.

I det følgende vil vi begrunde, hvorfor vi mener, at SKATs afgørelse ikke er ugyldig.

(…)

SKAT har i afgørelse af 25.marts 2014 side 11 bl.a. skrevet følgende:

I forbindelse med din indsigelse til vores forslag dateret den 17. oktober 2013 afleverer du på mødet den 14. november 2013 yderligere lånedokumenter, der er dateret november 2013. Disse lånedokumenter er også udfærdiget efter skattesagens opståen, og er udfærdiget efter at de relevante indsætninger på dine bankkonti er foretaget.

Det påhviler dig at sandsynliggøre, at de lånte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, SKM.2010.384.HR. En del af de personer, der har skrevet/underskrevet de afleverede lånedokumenter, har ikke haft tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er hævet hos de personer, der har skrevet de lånedokumenter, der er afleveret ved mødet den 14. november 2013. Der er således ikke modtaget dokumentation eller andre lignende objektive kendsgerninger, der gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme, jf. SKM2011.208.HR.

Samme oplysninger indgår i forslag af 11. februar 2014. SKAT må derfor afvise, at:

  • oplysningerne ikke er indgået i oplysningen af sagen,
  • A ikke er blevet partafhørt om oplysningerne,
  • SKAT belejligt har besluttet at lægge afgørende vægt på oplysningerne efter afgørelsen.

SKAT har i udtalelse af 22.juli 2014 side 2 kommenteret på advokatens oplysning om, at samtlige långivere har givet skriftligt samtykke til udlevering af deres skatte- og indkomstoplysninger mv. til brug for A’s sag med følgende: ”SKAT finder det relevant, at de pågældende personer ud over skatte- og indkomstoplysningerne også udleverer kontoudskrifter fra de konti, hvorfra de har overført pengene til skatteyder, for at pengestrømmen kan dokumenteres tilstrækkeligt. ”

SKAT har ikke stillet krav om, at A skulle fremskaffe oplysninger hos långivere mv.

SKAT har således og som omtalt i afgørelse af 25.marts 2014 forholdt sig til praksis på området jf. bl.a. SKM2010.384.BR og SKM2011.208.HR, og herefter beskattet A af de indsatte beløb fra venner på i alt 301.886 kr., jf. U.2009.163H.

SKATs øvrige bemærkninger til advokatens brev af den 15. januar 2016

Generelt vedrørende bevisbyrden

Advokaten anfører i sin udtalelse fra den 15. januar 2016 side 7, at ”SKAT henviser gentagne gange til SKM2009.37.HR i forbindelse med bevisbyrden. ”

I SKATs afgørelse fra den 25. marts 2014 er der ikke henvist til SKM2009.37.HR. Derfor er det ikke korrekt, når advokaten skriver, at SKAT henviser gentagne gange til omtalte dom.

SKAT henviser til omtalte dom i SKATs udtalelse fra den 22. juli 2014 til Skatteankestyrelsen i forbindelse med indsættelserne omkring den 2. oktober, hvor A’s bror dør i Pakistan. I dommen udtaler Højesteret, at det er de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, der gælder uanset trosbekendelse og kultur

G1

Ifølge A’s oplysninger i forbindelse med møde den 14. november 2013 og 16. januar 2014 har A indgået en kontrakt med G1 om, at A’s virksomhed skulle lave et projekt, hvor han fik pengene udbetalt på forskud.

En sådan kontrakt eksisterer ikke ifølge A’s oplysninger, idet den er blevet ødelagt i forbindelse med en vandskade i den kælder, hvor A opbevarede den.

(…)

Som det fremgår af SKATs udtalelse fra den 22. juli 2014 har SKAT redegjort for, at erklæringen ikke kan tillægges betydning jf. følgende (udtalelse side 2):

Da erklæringen fra G1, der er medsendt skatteyders klage til Skatteankestyrelsen er udarbejdet efter sagens afslutning, og da kontrakten/fakturaen fra G1 stadig mangler, mener SKAT, at erklæringen fra G1 ikke kan tillægges nogen betydning. ”

SKAT har derfor præciseret, hvorfor vi ikke kan tillægge erklæringen nogen betydning.

Vi er derfor uenige med advokaten i, at overførslerne mellem G1 og er A ifølge kontoudtog og erklæringen objektivt dokumenterer rigtigheden af oplysningerne.

Ifølge bogføringsloven § 10, stk. 1 har den skattepligtige ansvaret for at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale. Den skattepligtige bærer dermed risikoen for, hvis hele eller dele af bogførings- og regnskabsmaterialet bortkommer.

Det følger af SKATs Juridisk Vejledning 2015-2 afsnit A,B.5.3.5, at bortkomst af regnskabsmateriale kan danne grundlag for en forhøjelse. I SKM2014.521.ØLR, hvor SKAT har udøvet skøn ved bortkomst af bogførings- og regnskabsmateriale, udtaler Landsskatteretten, at ”skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af A’s indkomst for disse år på baggrund af de fremlagte kontoudskrifter..

Den afgivne forklaring og erklæringer fra kunder og selskabets tidligere revisor om, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede midler, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, der kan dokumentere, at der er sket betalinger af de fremlagte fakturaer og fakturakopier.

KONKLUSION

SKAT er derfor under uændret af den opfattelse, at det er A, der har bevisbyrden for rigtigheden af oplysninger fra G1.

Da A ikke har løftet bevisbyrden, er han derfor skattepligtig af 156.250 kr. jf. afgørelse.

Den svenske konto

I forbindelse med A’s konto i F3-bank skriver advokaten, at A alene skal dokumentere, at han havde midler til rådighed, som kunne begrunde hans privatforbrug.

Som SKAT har skrevet i udtalelse af 22. juli 2014, er SKAT af den opfattelse, at det af advokaten opgjorte privatforbrug incl. indestående fra bankkonti i Sverige ikke har betydning for sagen, idet pengestrømmene på A’s bankkonti ikke er tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger.

SKAT har derfor beskattet A af indsætninger på hans bankkonti jf. afgørelse fra den 25. marts 2014.

Det er dog fortsat SKATs opfattelse, at såfremt indestående på bankkonti skulle tillægges en betydning for opgørelse af privat forbrug i 2011 for såvel A som andre skatteydere, må det forudsætte, at der fremlægges en kontoudsigt pr. 01.01.2011 og ikke pr. 17. oktober 2010.

Endvidere bemærkes det, at selvom A reelt havde hævet penge på kontoen i Sverige i 2010 og efterfølgende havde foretaget kontante indbetalinger på danske konti i 2011 med penge hidrørende fra kontoen i Sverige, ville det påhvile A at godtgøre, at disse kontante beløb er fra allerede beskattede midler eller midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende jf. SKM2008.905.HR som skrevet i afgørelse af 25.marts 2014.

Indsætninger fra navngivne personer og kontant indbetalinger i øvrigt

Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt. Der henvises i øvrigt til SKATs udtalelse fra den 22. juli 2014.

(…)”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT kommet med følgende udtalelse: ”Ugyldighed

(…)

Det skal dog tilføjes, at det er SKATs opfattelse, at vi ikke har mulighed for at partshøre klager om långivernes skatte- og indkomstforhold, idet oplysningerne er omfattet af skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17. SKAT mener i øvrigt ikke at have hjemmel i skattekontrollovens bestemmelser til at anmode en tredjemand, der ikke er omfattet af §§ 6, 8 C, 8 D, 8 E og 8 G, om at indsende private bankkontoudtog til brug i klagers skattesag.

Ansættelsen

(…)

Klager har ikke selvangivet et resultat for virksomhedens aktiviteter, og der er ikke udarbejdet et regnskab.

Klager har i 2011 selvangivet en lønindkomst på 30.129 kr.

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at det påhviler klager, at dokumentere eller sandsynliggøre, at de indsatte beløb på hans bankkonti stammer fra midler, han allerede er beskattet af, fx opsparing, eller fra midler, der ikke skal beskattes, fx lån.

Klager har ikke løftet denne bevisbyrde.

Vi har lagt vægt på: (…)

Uanset at klager ikke er berettiget til at drive selvstændig virksomhed under green card-ordningen, så har han oprettet en virksomhed, registreret den hos Erhvervsstyrelsen med et cvr-nummer og har indgået aftaler om levering af it-ydelser med i hvert fald G1 og Y2 fra hvilke han også har modtaget betalinger.

Der er således dokumentation for, at der har været foretaget erhvervsmæssige transaktioner i en driftsperiode og klager burde derfor efter bogføringslovens bestemmelser have ført et regnskab og registreret transaktionerne. Det er ikke fremlagt.

I SKM2010.384.BR, finder byretten, at klagerens forklaringer ikke i tilstrækkelig grad var bestyrket ved lånedokumenter, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger. Også i denne sag var der i vid udstrækning tale om efterfølgende erklæringer, der var udarbejdet til brug for skattesagen.”

SKAT har yderligere bemærket følgende: ”(…)

Det fremgår af repræsentantens indlæg af 5. september 2016, at SKAT skulle lægge afgørende vægt på oplysninger om tredjemands forhold, som SKAT selv er i besiddelse af og som vi på grund af skattemyndighedernes tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 ikke kan udlevere til klager.

SKAT lægger ikke afgørende vægt på de oplysninger. SKAT lægger derimod afgørende vægt på, at klager ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsættelser han har haft på sine bankkonti stammer fra ikke skattepligtige midler.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed for indkomståret 2011 nedsættes til 0 kr. Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om hjemvisning.

Klageren har anført følgende vedrørende den principale påstand: ”(…)

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres følgende gældende:

I henhold til det forvaltningsretlige officialprincip er SKAT forpligtet til at oplyse enhver sag tilstrækkeligt og behørigt inden afgørelse træffes. Herudover er SKAT efter parthøringsreglerne forpligtet til at gøre parten – klager – bekendt med hvilke konkrete oplysninger SKAT anser for afgørende for sagen. Dette har SKAT forsømt i nærværende sag. Jeg henviser til støtte for den principale påstand til følgende uddrag fra SKATs Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A,A.7.4.3 ”Sagens oplysning (Officialprincippet)”:

”Definition af officialprincippet

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse.

Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.

Hjemmel

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Betydning

Officialprincippet betyder, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. SKAT skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Se Skatteministeriets retssikkerhedsredegørelse fra 1991.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. SKAT skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysninger er korrekte.

Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i SKL m.fl.

SKAT har ifølge officialprincippet også pligt til at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.”

Hvis SKAT, som anført på side 2 nederst i SKATs udtalelse af 22. juli 2015, var af den opfattelse at skatte- og indkomstforhold samt kontoudtog for de øvrige personer, som er involverede i nærværende sag var afgørende for tilstrækkelig og korrekt oplysning af nærværende sag, herunder pengestrømmene i sagen, burde SKAT have indkaldt og gennemgået dette materiale fra disse personer og partshørt klager om dette materiale inden afgørelse blev truffet i nærværende sag. Dette har SKAT ikke gjort, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Det bemærkes i den forbindelse at SKAT er i besiddelse af indkomst og lønoplysninger for samtlige de i sagen omhandlede personer, hvorfor SKAT udover forpligtelsen til at oplyse sagen tilstrækkeligt også er nærmere end klager til at indhente/checke disse oplysninger hos tredjemand. I betragtning af det allerede fremlagte kontomateriale samt klagers forklaringer mv. er det uproportionalt at SKAT pålægger klager som borger at indhente private kontoudtog fra tredjemand – det har klager ingen mulighed for og dette skal ikke komme klager til skade, når klager i øvrigt at fremlagt alle egne kontoudtog og disse understøtter klagers forklaring, jf. gennemgangen i klagen.

Officialprincippet er en forvaltningsretlig garantiforskrift, hvis manglende overholdelse medfører ugyldighed. Der henvises til ovenstående uddrag af Den Juridiske Vejledning, som er bindende for SKAT. Klagers principale påstand skal derfor tages til følge.

(…)”

Klageren har anført følgende vedrørende den subsidiære påstand:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at det ved de som bilag 330 fremlagte bilag er dokumenteret at de beløb, som klager har modtaget på sin konto er ikke-skattepligtige lån ydet af venner, idet det er dokumenteret at klager har tilbagebetalt de beløb der er tilgået hans konto.

Således allerede som følge af de skete tilbagebetaling kan der ikke være tale om hverken overskud af virksomhed eller gave som anført af SKAT. Der er ikke formkrav efter dansk ret til indgåelse af låneaftaler eller i øvrigt forbud mod at der overføres lån mellem personer, som sket i nærværende sag. Det forhold at overførte beløb er betalt tilbage dokumenterer, at der er tale om lån, idet det gøres gældende at det har forudsætningen imod sig, at der er betales beløb tilbage – helt eller delvist – hvis der var tale om vederlag for udøvelse af selvstændig erhvervs virksomhed eller gaver.

Låneforholdene er efterfølgende bekræftet ved erklæringer underskrevet af de involverede parter.

SKAT har bevisbyrden for at der er tale om skattepligtige indtægter. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres gældende at den af SKAT i bilag 1, side 5 foretagne opgørelse af ind- og udbetalinger er ukorrekt og ikke tager højde for samtlige ind- og udbetalinger som fremgår af de som bilag 3-30 fremlagte kontoudtog. Det er de af klager foretagne håndskrevne oversigter der er gældende og som direkte kan afstemmes over til de relevante kontoudtog.

Således tager SKATs opgørelse for eksempel ikke højde for at klager har tilbagebetalt beløb kontant til NH efter hævninger fra sin konto som kan verificeres direkte fra klagers kontoudtog, jf. bilag 27.

For så vidt angår bilag 25-27 hvor klager forsat skylder småbeløb – henholdsvis kr. 3.675, kr. 2.000 samt kr. 3.456 – til sine venner gøres det gældende at det i kraft at der dokumenteret er sket delvis tilbagebetaling, jf. bilag 25-27 er tale om lån og hverken overskud af virksomhed eller gave beløb, som hævdet af SKAT.”

Klageren er i sin klage samtidig kommet med følgende bemærkninger til SKATs afgørelse:

”SKAT anfører på side 11 i den som bilag 1 fremlagte afgørelse at SKAT anser erklæringerne om lån fra långiverne for at være udfærdiget efter skattesagens opståen. Dette bestrider klager ikke. Erklæringerne dokumenterer imidlertid sammenholdt med de skete tilbagebetalinger at der var tale om lån og at alle parter – om i øvrigt ikke er interesseforbundne – har opfattet forholdet som sådan. Der er således ikke tilflydt klager beløb som kan komme til beskatning, idet beløbene er betalt tilbage.

SKAT anfører på side 11 i den som bilag 1 fremlagte afgørelse at SKAT der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at de af klager lånte beløb stammer fra beskattede midler. Dette under henvisning til SKM2010HR. Sagen er på ingen måde sammenlignelig med nærværende sag, idet der i den refererede sag var tale om beløb overført mellem forældre og børn dvs. interesseforbundne parter. Der var ikke dokumenteret låneforhold eller nogen former for tilbagebetalinger parterne imellem. Parterne i sagen påstod at de mellem parterne overførte midler var fælles midler i familien som kom fra en fælles ”familiekasse”. På den baggrund anså Højesteret samlet set familien for at skulle løfte bevisbyrden for at midlerne i ”familiekassen” var beskattede midler.

Endvidere var der i den refererede Højesteretssag udarbejdet privatforbrugsanalyse, hvilket SKAT ikke har gjort i nærværende sag. Det er ovenfor dokumenteret at klager havde et beløb i størrelsesordenen kr. 145.000 netto til rådighed til at leve for samt at han boede sammen med nogle venner hvilket begrænsede hans udgifter til husholdning m.v.

I nærværende sag er der endvidere tale om uafhængige parter, som låner beløb til klager som klager derefter betaler tilbage og omvendt. Klager har ingen mulighed for og der kan ikke stilles krav om at klager skal vide om de af en uafhængig tredjemand lånte beløb stammer fra beskattede midler.

Såfremt SKAT er af en anden opfattelse opfordres SKAT til at påvise hjemme hertil. Den refererede afgørelse fra SKAT udgør ikke hjemmel til at pålægge klager en pligt til at sandsynliggøre at hans venner har betalt skat af de beløb de har lånt til han og som han i øvrigt har betalt tilbage.

SKAT anfører endvidere på side 11, bilag 1, at der ikke er fremlagt dokumentation for at de af klager modtagne beløb er overført af de personer, som har skrevet lånedokumenterne. Dette bestrides idet det direkte af de fremlagte kontoudtog fremgår hvilke navngivne personer der er overført fra og til. Disse navne stemmer overens med de underskrevne låneerklæringer. Pengestrømmene er fuldt ud dokumenterede. SKAT bryder sig bare ikke om dem. Men det medfører ikke skattepligt for klager som har betalt de lånte beløb tilbage.

Det bestrides således at klager kan pålægges skattepligt af de lånte beløb. Det gentages at det har formodningen mod sig at der er tale om virksomhedsindkomst eller gaver når beløbene dokumenteret er betalt tilbage til långiverne.

Som følge af at der ikke er tale om virksomhedsindkomst kan der heller ikke pålægges klager at betale salgsmoms, som sket.

(…)”

I forbindelse med klagesagens behandling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Til støtte for den subsidiære påstand har klager nedenstående bemærkninger til SKATs udtalelse af 26. oktober 2015:

Ad første og andet punkt, side 1-2:

Det fastholdes at den som bilag 3 fremlagte erklæring fra G1 skal indgå som bevis i sagen. Der er tale om en erklæring om faktiske forhold i sagen afgivet af en fra klager uafhængig tredjepart. Overførslerne mellem parterne er endvidere objektivt dokumenteret ved det som bilag 5 fremlagte kontoudtog. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte parternes forklaring på dette punkt, jf. SKM2009.37.HR modsætningsvis.

Skatteankestyrelsen bedes bemærke at SKAT ikke gør gældende at overførslerne ikke er objektivt dokumenterede ved kontoudtog eller lignende, men blot ikke synes erklæringen kan tillægges betydning – dette uanset at denne understøttes af kontoudtoget.

På bilag 1, side 7 er medtaget kr. 15.000 som kontantindbetaling. Som SKAT selv fremhæver i bilag 1, side 7 har klager hævet de penge han fik fra G1. Da det fra G1 modtagne beløb, skulle returneres, som følge af ophævelse af kontrakten, måtte klager sætte penge ind på kontoen igen for at gennemføre overførslerne. Klager har herefter overført det skyldige beløb i rater til G1, jf. den som bilag 4 fremlagte opgørelse. Der er ikke grundlag for at kræve direkte afstemning med klagers kontante indsætninger til overførslerne til G1. Pengene stammer fra betalingen fra G1 og er genindsat for at gennemføre tilbagebetalingen overførslerne. Også disse overførsler er således objektivt dokumenteret via kontoudtog, jf. bilag 5.

Opgørelsen af den faktisk skete afvikling af klagers gæld til G1 stemmer overens på såvel bilag 1, side 7 som på klagers bilag 4. Af begge bilag fremgår at klager havde modtaget kr. 156.250 fra G1 og at klager i alt har tilbagebetalt kr. 163.550 inklusive kompensation på kr. 7.300, hvilket stemmer med erklæringen fra G1 fremlagt som bilag 3.

Som bilag 34 fremlægges kontospecifikation fra Nordea vedrørende overførslerne af kr. 19.250 fra/til klagers konto/G1. Som det fremgår tilbageførte F1-bankbeløbet til klagers konto, fordi kontoen i F1-bankvar ”ukendt”. Der er altså tale om en fejloverførsel som ikke skal påvirke opgørelsen vedrørende G1.

For så vidt angår SKATs kommentarer på side 2 i udtalelsen vedrørende de ved bilag 7 dokumenterede midler på klagers konto i F3-bank bemærkes, at klager alene skal dokumentere at han havde midler til rådighed, som kunne begrunde hans privatforbrug. Klager skal ikke dokumentere hvordan eller om hans midler er medgået til privatforbrug. Det afgørende er at klager har dokumenteret at han havde midler til rådighed. Dette skal SKAT anerkende.

Den svenske konto blev lukket da klager tog til Danmark og indestående medtaget til Danmark, derfor foreligger kontoudtog for den periode SKAT ønsker ikke.

SKATs kommentar om at pengene jo stadig kunne stå i banken i Sverige er ukorrekt ud udtryk for gætværk. Det er klagen anførte fastholdes fuldt ud.

Det fastholdes at klager ved de fremlagte kontoudtog i overensstemmelse med Højesterets præmisser i SKM 2009.37.HR objektivt har dokumenteret de pengestrømme der er foretaget til/fra klagers konto. Andet kan, jf. SKM 2009.3.HR ikke kræves af klager. Herunder kan klager på ingen måde pålægges at fremskaffe kontoudtog fra tredjemand, som anført af SKAT nederst side 2 i udtalelsen.

SKAT gør på side 2 i afgørelsen gældende at ”en del af de personer der har skrevet/underskrevet de afleverede dokumenter ikke har haft tilstrækkelige midler til udlån af pågældende beløb”. Dette er oplysninger som klager ikke har mulighed for og ikke kan kræves at have kendskab til vedrørende tredjemands forhold. Oplysningerne er udokumenterede fra SKATs side og er ikke indgået i oplysningen af sagen og SKAT har ikke partshørt klager om disse konkrete oplysninger forinden afgørelse er truffet. Det er endvidere oplysninger som SKAT nu – efter at klager har dokumenteret at han havde midler fra Sverige mv. som berettiger til klagers privatforbrug – meget belejligt beslutter at lægge afgørende vægt på.

Disse forhold understøtter ligeledes klagers principale påstand, hvorefter SKAT har overtrådt såvel officialprincippet som partshøringsreglerne ved ikke at inddrage og dokumentere oplysningerne og partshøre klager om disse inden afgørelsen blev truffet. Afgørelsen er således også af denne grund ugyldig. SKAT er nærmest til at undersøge og dokumentere tredjemands indkomstforhold, kontoudtog mv., hvis SKAT mener dette er afgørende for oplysningen af klagers sag og dette skal ske inden afgørelsen træffes. Klager har ingen mulighed for at pålægge tredjemand at udlevere bankkontoudskrifter, som ønsket af SKAT og det er uproportionalt at kræve dette. SKAT har derimod alle midler til at undersøge tredjemands forhold og inddrage disse såfremt dette findes nødvendigt. Men det skal ske inden afgørelsen træffes og klager skulle have været partshørt.

(…)

Klager har følgende kommentarer til SKATs gennemgang af de enkelte overførsler på side 3-6 i udtalelsen. Det bemærkes at klager har indhentet yderligere oplysninger fra F1-bankog Nordea vedrørende egne konti. Disse fremlægges i det omfang de indeholder nye oplysninger i forhold til de allerede fremlagte kontoudskrifter mv. På enkelte punkter korrigeres klagen, som følge af de nye bilag og oplysninger fra banken, hvilket fremgår af gennemgangen nedenfor:

Ad MM:

MM overførte beløbet som økonomisk hjælp i form af lån efter ulykken i Pakistan, som SKAT ligeledes anfører på side 3 i udtalelsen og jf. erklæring fra MM fremlagt med bilag 19. Det fastholdes at der er tale om et ikke skattepligtigt lån.

Det anerkendes at klager husker forkert med hensyn til overførslen af kr. 20.000 – benævnt ”statment” på kontoudskriftet fremlagt som bilag 19. Dette beløb vedrører ikke MM og klagen korrigeres således på dette punkt, hvorfor status er at klager skylder kr. 20.000 til MM.

F1-bank har pr. mail af 14. januar 2016 til undertegnede oplyst, at overførslen på kr. 20.000 den 3. oktober 2011 er sket til konto X3 i F4-bank.

(…)

Denne konto tilhører NH og opgørelsen vedrørende NH korrigeres som følge heraf ligeledes nedenfor.

Ad KS

Det anerkendes at kr. 5.000 overført fra klager til KS, som fremgår af klagers kontoudtog, jf. bilag 22 fejlagtigt er glemt medtaget på den som bilag 22 fremlagte håndskrevne opgørelse, hvor denne herved korrigeres således:

Det bestrides ikke at den af SKAT som bilag 8 fremlagte erklæring er udfærdiget efter parterne har lånt hinanden penge. Der er tale om KS’s bekræftelse af de faktiske omstændigheder.

Den 6. juni 2011 lånte klager KS kr. 10.000, som KS betalte tilbage den 3. oktober 2011. Overførslerne er objektivt dokumenteret ved kontoudtog bilag 22.

Den 11. oktober 2011 lånte klager KS kr. 1.000 + kr. 4.000 – i alt kr. 5.000, som KS betalte tilbage den 14. oktober 2011. Overførslerne er igen objektivt dokumenteret ved kontoudtog bilag 22.

KS har herefter den 20. oktober 2011 lånt klager i alt kr. 18.400, hvoraf klager har tilbagebetalt i alt 10.700 den 21 og 25. oktober 2011. Hertil kommer den kontante hævning på kr. 5.000 den 24. oktober 2011, som ligeledes er tilgået KS som afdrag. Status er således at klager skylder KS kr. 2.700.

Hvis klager ikke får medhold i at den kontante hævning på kr. 5.000 skal medtages som afdrag var status på parternes låneforhold pr. mødet med SKAT den 14. november 2013, jf. bilag 8, hvor erklæringen afgives fra KS, at klager skyldte KS kr. 7.700. Pengestrømmen – herunder tilbagebetaling af lånene – mellem parterne er objektivt dokumenteret ved bilag 22 i form af overførsler mellem parternes bankkonti og udløser således ikke skattepligt for klager. Der er tale om lån allerede fordi gælden dokumenteret er under afvikling.

Skatteankestyrelsen bedes venligst bemærke at SKAT anerkender at den eneste ikke objektivt dokumenterede overførsel mellem disse parter udgør den kontante betaling på kr. 5.000, jf. SKATs udtalelse side 4.

Ad ZM

ZM erklærer ved den som bilag 23 fremlagte erklæring at han har lånt penge til klager. Som det fremgår af kontoudtoget, jf. bilag 23 har parterne lånt og tilbagebetalt hinanden penge løbende i perioden fra den 11. september til 25. oktober 2011. Det anderkendes at kr. 8.300 fejlagtigt er medtaget som en overførsel til ZM. Som bilag 36 fremlægges kontospecifikation fra Danske Bank, hvoraf fremgår at beløbet ikke er overført til ZM’s konto, hvorfor beløbet udgår af opgørelsen af mellemværendet mellem ZM og klager.

Slutsaldo er herefter at ZM har lånt klager i alt kr. 32.000, jf. erklæringen fra denne fremlagt med bilag 23 og at klager således skylder ZM kr. 1.600. Dette udløser ingen skattepligt for klager. Der er tale om lån allerede fordi gælden dokumenteret er under afvikling.

Ad VA

Der er intet odiøst i den foretagne transaktion. Det er udtryk for ren chikane at SKAT ikke lægger klagers forklaring til grund, jf. bilag 24. Den understøttes fuldt ud af den tidsmæssige sammenhæng og størrelsen af dels den kontante hævning og overførslen på kontoudtoget fremlagt som bilag 24. Transaktionerne går i nul og udløser således ingen skat for klager.

Ad NA og MA

SKAT har ingen bemærkninger til det i klagen anførte, hvilket må tages til udtryk for at SKAT anser klagers forklaringer vedrørende overførslerne for dokumenteret.

Ad NH

SKATs korrektioner vedrørende 2 x kr. 3 og 1 x kr. 10 samt fejlskrift vedrørende kr. 300 i stedet for kr. 3.000 anerkendes. Herudover skal medtages overførsel på kr. 20.000 fra klagers konto i F1-banktil NH, jf. bilag 35. Klagers forklaring vedrørende kontante hævninger fastholdes i øvrigt i det hele.

(…)

Det er ved bilag 13-17 dokumenteret at klager og NH boede sammen og derfor nødvendigvis også må dele udgifter og have brug for at overføre penge til hinanden, jf. også erklæring fra NH, jf. bilag 27. De objektivt dokumenterede faktiske omstændigheder vedrørende parternes boligforhold og de fremlagte kontoudtog mv. bekræfter på fuldt ud tilstrækkelig vis klagers forklaring vedrørende kontante betalinger til/fra NH. Langt hovedparten af betalingerne fra klager til NH er foretaget som bankoverførsler. SKAT har intet belæg for udokumenteret at betvivle parternes samstemmende forklaring på dette punkt, eftersom der er tale om uafhængige parter i skatteretlig forstand. SKATs opfattelse af hvad klager også kunne have brugt sine penge til er irrelevant og kan ikke tillægges vægt til skade for klager.

Status er at NH skylder klager i alt kr. 15.329, jf. bilag 37, hvilket ikke udløser skattepligt for klager.

Såfremt klager ikke måtte få medhold i at der skal tages hensyn til klagers kontante betalinger til NH er status, at klager skylder NH kr. 35.871, jf. bilag 37. Dette vil heller ikke udløse skattepligt for klager, da samtlige overførsler er objektivt dokumenterede via bankkontoudtogene og da der er sket delvis betaling af mellemværende, hvorfor forholdet allerede af den årsag skal anerkendes som et lån, jf. også erklæringen fra NH.

Ad KA

SKATs rettelse til bilag 28 vedrørende overførsler den 2. og 5. 11. på kr. 8.216 og kr. 4.300 fra klager til KA anerkendes, jf. bilag 28 – kontoudtoget fra F1-bank, således at KA i stedet for kr. 410, jf., opgørelsen i bilag 28 skylder klager kr. 12.926. Dette udløser ikke skattepligt for klager.

Ad SM

Det fastholdes i overensstemmelse med erklæringen fra SM, jf. bilag 29 at SM har overført i alt kr. kr. 5.630 til klager, jf. også kontoudtoget fremlagt som bilag 29 og at klager efter køb af flybilletter for SM for (valutaomregnet) i alt ca. DKK 2.350 skylder SM kr. 2.060. Købet af flybilletter og overførslen fra SM sker samme dag/ den efterfølgende dag og kan afstemmes direkte med det fra SM modtagne beløb på DKK 2.350, jf. kontoudtoget fremlagt som bilag 29. SKAT har intet grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, som objektivt konstaterbart understøttes af de fremlagte kontoudtog. Det er ikke sædvanligt at der på et kontoudtog fremgår hvem købte varer eller i dette tilfælde købte flybilletter mv. er tiltænkt. Det kan simpelthen ikke kræves og anvendes som argument mod klagers forklaring. Særligt ikke når omstændighederne og de tal der fremgår af kontoudtoget i øvrigt støtter klagers og SM’s forklaring.

Status

Klager gør gældende at: Klager skylder følgende beløb:

ZM:

kr. 1.600

SM

kr. 2.060

I alt

kr. 26.360

Og at klager har følgende tilgodehavender:

NH

kr. 15.329

KA:

kr. 12.926

I alt

kr. 28.255

Totalt set havde klager i 2011 således et større samlet tilgodehavende end udestående, hvorfor SKATs afgørelse også allerede af denne grund er ukorrekt og åbenbart urimelig og således ikke kan danne grundlag for en forhøjelse på kr. 543.056 som overskud af virksomhed + salgsmoms på kr. 135.764 som sket ved den som bilag 1 fremlagte afgørelse.

Generelt

SKAT henviser gentagne gange til SKM2009.37.HR i forbindelse med bevisbyrden. Det er et afgørende moment i den sag at der netop ikke forelå kontoudskrifter eller andet, som objektivt set kunne bestyrke parternes forklaringer. Det er jf. de fremlagte kontoudtog mv. langt fra tilfældet i nærværende sag. Tværtimod er langt hovedparten af de skete transaktioner i nærværende sag sket som reelle bankoverførsler mellem danske bankkonti. Det er ikke ulovligt at låne penge til/fra andre personer og der er ikke i dansk ret krav om skriftlige lånedokumenter. Det fremgår ikke af SKM2009.37.HR at der skal foreligge skriftlige lånedokumenter. Det Højesteret derimod anfører i præmissen er at de afgivne forklaringer og erklæringer i dén sag ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger, f.eks. kontoudtog eller lignende og derfor var der ikke ført bevis for lån. Højesterets præmis er ordret således:

De afgivne forklaringer og erklæringer om lån er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at de kan lægges til grund, at der er tilgået A lån i 1997 som hævdet.”

I nærværende sag medfører den objektive kendsgerning at pengestrømmene for langt hovedparten af overførslerne kan følges på klagers bankontoudskrifter til/fra navngivne personer og den objektive kendsgerning at beløbene betales tilbage mellem parterne via bankoverførsler at bevisbyrden for at der er tale om lån og ikke skattepligtig virksomhedsindkomst er løftet af klager. Det er kendetegnende for et lån at dette betales tilbage og tilbagebetaling er dokumenteret sket via bankoverførsel for langt størsteparten af de lånte beløb. Allerede derfor har SKAT ikke løftet bevisbyrden for at der er tale om skattepligtig virksomhedsindkomst.

(…)”

På mødet med Skatteankestyrelsen den 13. april 2016 forklarede klageren, at de 100.000 SEK, som stod på hans bankkonto i Sverige, var penge, han havde modtaget fra familie i Pakistan. Da han kom til Danmark i december 2010 fra Sverige, skulle han vise de danske myndigheder, at han havde penge, og bankudskriften fra Sverige havde været tilstrækkelig dokumentation.

Klageren forklarede desuden, at der blev overført penge mellem ham og navngivne personer efter behov, både via bankoverførsel og kontant, og at det var meget almindeligt, at der blev overført penge mellem ham og hans familie og venner. Klageren skulle ikke levere nogen former for IT-ydelser til gengæld. De penge han havde modtaget i forbindelse med sin brors dødsfald, havde han tilbagebetalt ca. én uge efter modtagelsen.

For så vidt angår G1 forklarede klageren, at han og G1 mundtligt havde drøftet, hvordan projektet skulle afvikles, og at klageren skulle have et forskud på betalingen.

Klageren oplyste desuden, at aftalen var indgået mundtligt og ikke skriftligt, hvortil klagerens repræsentant indskød, at der var indgået en skriftlig kontrakt, men at den var blevet ødelagt efter en vandskade.

Klagerens repræsentant tilføjede samtidig, at der intet familieforhold var mellem klageren og G1. Erklæringen fra G1 samt bankudskrifterne dokumenterer, at de modtagne penge fra G1 er blevet tilbagebetalt, samt et yderligere beløb som kompensation.

Klagerens repræsentant bemærkede, at klageren ikke har drevet selvstændig virksomhed efter, at G2 v/A ophørte i maj 2012. De overførsler, som klageren modtog, er bevis herfor, idet der af udskrifter fra banken fremgår navne på de personer, der har overført penge til klageren. repræsentanten undrer sig derfor over, hvorfor indsættelserne på klagerens bankkonti betegnes virksomhedsindkomst.

Klagerens repræsentant anførte desuden følgende: ”(…)

Som anført på mødet bestrider klager at have leveret nogen former for IT-ydelser til G1 og at have drevet nogen former for erhvervsmæssig virksomhed.

Klager har haft en virksomhed registreret i en ganske kort periode med henblik på at drive virksomhed som IT-ingeniør som han er uddannet til. Klage har imidlertid aldrig drevet sådan virksomhed eller leveret ydelser i denne eller haft udgifter til drift af sådan virksomhed og denne er lukket ned, da klager blev opmærksom på at han ikke lovligt under green card ordningen måtte drive virksomhed. Til støtte herfor fremhævede jeg på klagers vegne på mødet, at der ingen former for driftsudgifter mv. er på klagers kontoudtog, hvilket ville have været naturligt hvis der var leveret erhvervsmæssige ydelser mod vederlag, som hævdet af SKAT. Endvidere fremhævede jeg at beløbene for langt hovedparten er betalt tilbage via bankoverførsler til navngivne personer – herunder til G1, som klager ikke er interesseforbundet med. Dette indikerer at der er tale om lån og understøtter klagers forklaring om den annullerede kontrakt. Vederlag for erhvervsmæssigt leverede ydelser betales ikke tilbage. Disse faktorer, som kan aflæses af kontoudtoget, dokumenterer at klager ikke har udført erhvervsmæssig aktivitet eller leveret erhvervsmæssige skatte- og momspligtige ydelser mod vederlag, som udokumenteret hævdet af SKAT.

Som anført på mødet – gælder der i dansk ret intet krav om skriftlighed som eneste form for bevisførelse. Hvis min klient på anden måde kan sandsynliggøre at der er tale om lån – og ikke om levering af erhvervsmæssige ydelser mod vederlag som hævdet af SKAT – f.eks. fordi beløbene er betalt tilbage via bankoverførsler mv. og der foreligger sådanne særlige dokumenterede omstændigheder som anført ovenfor, så vipper bevisbyrden tilbage til SKAT. SKAT har ikke indhentet eller fremlagt nogen former for beviser for at klager har leveret erhvervsmæssige ydelser mod vederlag til hans familie og venner mv. eller for deres indkomst- og formueforhold mv. Dette sammenholdt med at beløbene, jf. de af klager fremlagte kontoudtog er betalt tilbage via bankoverførsler til samme navngivne personer, medfører at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at der er tale om skattepligtig indkomst for klager.

Jeg vil gerne have føjet til referat, at jeg på mødet stillede spørgsmålstegn ved Skatteankestyrelsens opfattelse af at pengestrømmene ikke er dokumenteret. ”Pengestrømme” og klagers forklaringer herom kan dokumenteres ved fremlæggelse af objektive kendsgerninger, f.eks. i form af dokumentation for bankoverførsler til/fra navngivne personer, hvilket er sket i nærværende tilfælde, jf. SKM2009.37.HR. Klager har forklaret hvorfor beløbene er overført og det er ved kontoudtogene dokumenteret at der er sket tilbagebetaling – ligeledes via bankoverførsel. Krav om ”dokumentation for pengestrømme” medfører ikke at klager herudover skal kunne fremlægge skriftlig dokumentation for ”hvorfor” han har lånt penge af netop den enkelte person mv., hvad han har brugt pengene til osv. Pengestrømme er netop dokumenteret, idet der er tale om bankoverførsler fra og til navngivne personer.

Indhentelse af kontoudtog fra de øvrige involverede personer ville efter min opfattelse – som anført på mødet ikke tilføje sagen noget som helst nyt. Det fremgår af de i sagen fremlagte kontoudtog med navns nævnelse hvem beløbene er overført til og fra. Tilsvarende vil fremgå af de øvrige personers bankkontoudtog. Hverken mere eller mindre. Min klient har ved kontoudtoget fra Sverige mv. dokumenteret at have tilstrækkelige midler til sit privatforbrug. Min klient har ikke adgang til oplysninger om de øvrige personers private indkomst. Det har SKAT derimod, men SKAT har undladt at indhente denne dokumentation, hvilket anerkendes af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse.

Det har ikke været muligt for min klient som privatperson at indhente kontoudtog tilbage fra 2011 fra de øvrige personer. Dette kunne SKAT som anført ovenfor derimod have gjort.

(…)”

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 17. maj 2016:

”Ad den principale påstand – supplerende vedrørende ugyldighed

SKATs afgørende argument for at forhøje klagers indkomst er at pengestrømmende på klagers bankkonti ikke er tilstrækkeligt dokumenterede, da en del af de personer som har overført penge til klageren efter SKATs opfattelse ikke har haft tilstrækkelige midler til at foretage de pågældende lån. Dette fremgår direkte af forslaget fra Skatteankestyrelsen øverst på side 30. Dette argument har SKAT ikke fremlagt materiale eller oplysninger som dokumentation for, jf. forslaget fra Skatteankestyrelsen side 30.

På baggrund af den modtagne aktindsigt fra Skatteankestyrelsen kan det lægges til grund at disse oplysninger om tredjemands forhold som SKAT lægger afgørende vægt på er udokumenterede fra SKATs side. De er hverken dokumenteret eller specificeret overfor klager eller overfor Skatteankestyrelsen.

Når SKAT oplyser at være i besiddelse af oplysninger vedrørende tredjemands forhold som tillægges afgørende vægt ved afgørelsen til ugunst for klager, så skal klager uden opfordring partshøres om disse konkrete oplysninger inden der træffes afgørelse. Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde partshøringsforpligtelsen at SKAT oplyser, at det er SKATs opfattelse at tredjemand ikke har tilstrækkelige midler til at udlåne midler til klager. SKATs skal forelægge samtlige de konkrete dokumenterede oplysninger, som SKAT er i besiddelse af og lægger vægt på ved afgørelsen for klager inden der træffes afgørelse, således at klager kan gøre sig bekendt med indholdet af disse oplysninger. Dette er ikke sket. SKAT kan ikke undgå partshøringsforpligtelsen ved at påberåbe sig tavshedspligt eller ved at opfordre klager til at fremlægge kontoudtog mv. som sket. Klager skal se de oplysninger SKAT er i besiddelse af. Hvis SKAT ikke vil eller kan fremlægge de oplysninger, som SKAT lægger til grund som faktum i sagen – nemlig at de pågældende tredjemænd ikke havde tilstrækkelige midler til at låne klager penges om sket – så må disse oplysninger udgå af sagen, som udokumenterede. De kan ikke tillægges vægt til skade for klager.

Hertil bemærkes endvidere at klager IKKE havde en repræsentant ved SKATs udsendelse af forslag den 17. oktober 2013, som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, side 30. Undertegnede indtrådte først i sagen den 21. maj 2014 efter SKATs afgørelse af 25. marts 2014! Partshøring er i øvrigt ikke en ret som klager kan fortabe ved passivitet, som det antydningsvis anføres i Skatteankestyrelsens forslag side 30, 6. afsnit. Der skal ske partshøring om indholdet af alle væsentlige oplysninger som SKAT er i besiddelse af og det skal ske inden der udsendes forslag til afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag. Som følge af den manglende partshøring ved vi ikke om der er belæg for at antage – som SKAT gør – at de pågældende personer ikke havde tilstrækkelige midler til at overføre penge til klager. Og vi ved heller ikke hvad det er for ”oplysninger” SKAT er i besiddelse af som gør at SKAT drager denne konklusion. Dette er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra SKATs side som medfører at afgørelsen ugyldig. Derfor skal klagers principale påstand tages til følge.

Ad klagers subsidiære påstand supplerende bemærkninger

(…)

Dernæst bemærkes, at SKAT ikke har villet dokumentere de oplysninger om långivernes indkomstforhold mv. som SKAT har oplyst at være i besiddelse af og har lagt afgørende vægt på. Disse oplysninger kan derfor ikke tillægges vægt til ugunst for klager – dette navnlig henset til at klager ikke er partshørt om indholdet af disse oplysninger. Det kan ikke pålægges klager at dokumentere oplysninger som SKAT allerede er i besiddelse af.

I henhold til SKM2009.37.HR modsætningsvis kan klager løfte bevisbyrden for at der er tale om låneforhold hvis de afgivne forklaringer og erklæringer er bestyrket ved objektive kendsgerninger, f.eks. kontoudtog eller lignende. Det var ikke tilfældet i SKM2009.37.HR hvor der ingen kontoudtog eller tilbagebetalinger mv. forelå. Det er derimod tilfældet i klager sag. Klager har løftet sin bevisbyrde for at der er tale om lån allerede fordi det af de fremlagte kontoudtog sammenholdt med de afgivne erklæringer fra tredjemand fremgår at beløbene er betalt tilbage.

(…)

I nærværende sag medfører den objektive kendsgerning at klager ikke havde et negativt privatforbrug, at pengestrømmene for langt hovedparten af overførslerne kan følges på klagers bankkontoudskrifter til/fra navngivne personer og er bekræftet ved erklæringer fra disse personer og den objektive kendsgerning at beløbene betales tilbage mellem parterne via bankoverførsler at bevisbyrden for at der er tale om lån og ikke skattepligtig virksomhedsindkomst er løftet af klager. Det er kendetegnende for et lån at dette betales tilbage, hvilket ikke ville være sket, hvis der var tale om virksomhedsindkomst som hævdet af SKAT.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Officialprincippet er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, før der træffes afgørelse. Det påhviler myndigheden selv at fremskaffe alle relevante oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at parten medvirker ved sagens oplysning. Oplysningspligtens omfang eller udstrækning tager udgangspunkt i det materielle retsgrundlag og hensynene, der ligger til grund for reglerne om sagsoplysning.

Det er således en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er tilstrækkeligt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen.

Myndighedernes undersøgelsespligt må udstrækkes til, hvad der i det enkelte tilfælde er nødvendigt og tilstrækkeligt for at træffe en materielt rigtig afgørelse. Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en ansættelsesændring.

Efter retspraksis påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at brug af lånte midler stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det fremgår af SKM2010.384.BR. I U.2009.163.H fremgår det desuden, at det påhviler den skattepligtige at bevise, at indbetalinger til hans bankkonto ikke skal indgå ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse hertil. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl, vil dette i visse tilfælde kunne medføre, at en afgørelse må anses for ugyldig. Dette forudsætter dog, at sagsbehandlingsfejlen har været væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed, og at fejlen faktisk har påvirket afgørelsens indhold, som medfører, at afgørelsen materielt set er forkert.

SKAT anfører i deres afgørelse af 25. marts 2014, at klagerens opgjorte privatforbrug ikke har betydning for sagen, og at pengestrømmene på klagerens bankkonti ikke er tilstrækkeligt dokumenterede, da en del af de personer, som har overført penge til klageren ikke har haft tilstrækkelige midler til at foretage de pågældende lån.

SKAT har ikke fremlagt materiale eller oplysninger, som dokumentation herfor.

Som svar på klagerens repræsentants bemærkninger til SKATs udtalelse af 22. juli 2014, oplyses, at långiverne har givet skriftligt samtykke til udlevering af deres skatte- og indkomstoplysninger. I SKATs supplerende bemærkninger hertil gør SKAT opmærksom på, at det ud over disse oplysninger vil være relevant, at de pågældende långivere også udleverer kontoudskrifter fra de konti, hvorfra de har overført penge til klageren, som dokumentation for pengestrømmene klageren og långiverne imellem.

Henset til tidligere retspraksis, hvormed det påhviler klageren at godtgøre eller bevise, at lånene ikke skal indgå i beregningen af klagerens indkomst, og at SKAT anses for at have gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente yderligere materiale og foretaget de undersøgelser, der kan kræves, anses SKAT ikke for at have tilsidesat officialprincippet i forbindelse med klagerens ansættelse af overskud af virksomhed. Afgørelsen anses derfor ikke af denne grund for ugyldig.

SKAT anses desuden ikke for at have tilsidesat reglerne omkring partshøring.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at SKATs afgørelse er truffet på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti og ikke med baggrund i et for lavt eller negativt privatforbrug, hvilket er repræsentanten bekendt. SKATs afgørelse er således truffet som følge af klagerens manglende dokumentation for, hvad de konstaterede indsætninger vedrører, og oplysningerne om manglende låneevne fra tredjemand ses ikke at have haft en sådan betydning for sagens afgørelse, at der burde være foretaget særskilt parthøring forud for sagen afgørelse omkring disse forhold.

Det bemærkes i øvrigt, at SKAT i deres forslag af 17. oktober 2013 har gjort opmærksom på, at SKAT var i besiddelse af oplysninger, hvormed de kunne se, at de navngivne personer ikke havde tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb, hvilket klageren ikke har reageret på.

Afgørelsen anses således ikke for at være ugyldig.

Skatteansættelsen

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens §

4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.

Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Det fremgår af klagerens konti i F1-bankog Nordea, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2011, svarende til samlet 543.056 kr. ekskl. moms.

2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at følge pengestrømmene mellem klageren og de navngivne personer og G1 samt at konstatere, hvem pengene stammer fra.

Der er desuden lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at tilbagebetalingen til G1 vedrører de penge, som klageren modtog i februar fra G1 som forskud på opgaven.

Herudover er klagerens påstand om, at pengene stammer fra låneforhold, ikke dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. De fremlagte erklæringer fra klagerens familie og venner omkring låneforholdene er ikke udarbejdet i forbindelse med lånets optagelse, men efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag.

Endvidere er der lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne på klagerens bankkonti tidsmæssigt kan henføres til den periode, hvor klagerens bror døde, således at klageren modtog lån fra familie og venner som hjælp i forbindelse med dødsfaldet.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

2 retsmedlemmer finder, at klageren har dokumenteret, at beløbene på 150.000 kr. er tilbagebetalt til G1, og at klageren derfor ikke skal beskattes heraf.

Da der er stemmelighed, træffes der afgørelse i overensstemmelse med retsformandens votering, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke finder, at klagesagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, idet SKATs afgørelse ikke bygger på et forkert retligt grundlag, er behæftet med væsentlige sagsbehandlingsmangler eller bygger på et klart utilstrækkeligt oplysningsgrundlag."

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen dateret den 14. marts 2017, at G2 v/A, CVR-nummer ...11, havde startdato den 1. januar 2011 og ophørsdato den 25. maj 2011, og at A var den fuldt ansvarlige deltager i enkeltmandsvirksomheden, der var beliggende Y3-adresse.

G1 (nu under konkurs) har dels ved en udateret erklæring ved KT samt ved en erklæring dateret den 20. maj 2014 af en unavngiven person erklæret, at G2 v/A i foråret 2011 i rater har tilbagebetalt et forskud på 156.250 kr. inkl. moms for et projekt, som blev annulleret.

A har under sagen fremlagt en række lånedokumenter mellem ham og en række af de personer, der skulle have lånt ham penge. Fælles for alle lånedokumenterne med undtagelse af et enkelt, som er udateret, gælder, at de er daterede på et tidspunkt efter, at skattesagen var påbegyndt.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, KT, ZM, SM, LA samt IA.

A har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark i december 2010. Han indrejste fra Sverige. Han benyttede Greencardordningen. Han startede enkeltmandsvirksomheden, fordi han er ingeniør og har en uddannelse indenfor IT. Han søgte efter kunder, og han indgik en aftale med G1, for hvem han skulle lave en slags router, som kunne løse nogle IT-mæssige problemer for dem. Han kom i kontakt med dem i januar 2011. Han modtog en indbetaling fra dem for at starte projektet op. Det var et forskud, og det var 125.000 kr. med tillæg af moms. Han modtog beløbet på én gang. Nærmere adspurgt forklarede han dog, at beløbet blev betalt ad to omgange.

Han lukkede firmaet ned i juli måned 2011, da han blev klar over, at man ikke måtte drive virksomhed under Greencard-ordningen. Han betalte beløbet tilbage til G1 ad 3-4 omgange. Han betalte et større beløb retur, end hvad han havde modtaget. Dette var som en undskyldning for at have spildt deres tid. Han betalte pengene retur til KT, som han fik et kontonummer af. Han betalte via banken.

Adspurgt til indsætningerne på bankkontiene i 2011 forklarede han, at han kendte de personer, som overførte penge til ham, fra Sverige, hvor de havde gået på den samme uddannelse. De kom alle til Danmark sammen, hvor de havde problemer med at finde et sted at slå sig sted. Det endte derfor med, at de alle boede sammen.

Nærmere adspurgt om årsagen til, at han ønskede at låne penge fra disse personer forklarede han nu, at han kom til Danmark først, og at de andre først kom til Danmark efterfølgende. Han åbnede derfor en bankkonto, hvortil de kunne overføre penge, som han kunne opbevare for dem, indtil de selv kom til landet og fik oprettet deres egne konti. Han bad også om lån til at betale udgifterne i forbindelse med en slem tilskadekomst af et familiemedlem.

De lavede først lånepapirerne på overførslerne efter et godt stykke tid. Det er de dokumenter, der fremgår af sagen. De havde meget stress på daværende tidspunkt, hvorfor de ikke dengang var klar til at lave papirarbejde. Det gik først senere op for ham, at det var nødvendigt at underskrive dokumenterne for at have dokumentationen i orden. Ingen af disse venner og bekendte har på noget tidspunkt haft en virksomhed i Danmark.

Af de personer, der i 2011 har indsat penge på hans konti, er NH, JS, PI og NA i familie med ham.

Adspurgt til nogle konkrete transaktioner på bankkontoen i F2-bank forklarede han, at årsagen til, at der den 30. september 2011 af NH blev indsat to skæve beløb i form af 4.898 kr., henholdsvis 641 kr., var, at der var brug for det førstnævnte beløb grundet den tragiske hændelse, der var sket med hans bror. Det andet beløb på 641 kr. var til dækning af det månedlige forbrug af mad og drikke mv. Årsagen til, at NH blot tre dage senere indsatte yderligere 1.450 kr., var, at det igen skulle dække udgifterne til mad og drikke samt til at tage på tur i Y1-by og rundt i Danmark mv. Adspurgt om årsagen til, at han samme dag, som han modtog penge fra NH, til NH overførte først 20.000 kr. og derefter 12.000 kr., forklarede han, at det skyldtes, at han alligevel ikke havde brug for at låne pengene længere. Årsagen til, at der dagen efter ovennævnte tilbagebetalinger på bankkontoen indgik fire overførsler på samlet 52.100 kr. fra NH, var, at han på et tidspunkt alligevel fik brug for pengene, og at han senere kunne sende nogle af pengene retur hen ad vejen. Han holdt ikke løbende styr på, hvad der præcist kom ind og ud af banken, og hvad han skyldte, men han havde en smule fornemmelse af det. Han brugte cirka halvdelen af pengene, mens den anden halvdel blev returneret løbende.

LA var den person, der var ansvarlig for at betale deres husleje overfor udlejer. Det er årsagen til, at han overførte 18.700 kr. til ham. PI gav ham kontanter i hånden og bad ham om at opbevare dem, indtil PI selv fik oprettet en bankkonto. Da bankkontoen efterfølgende blev oprettet, overførte han pengene til PI. YA og VA sendte først pengene til ham, hvorefter han sendte dem retur.

Adspurgt, hvorfor dette ikke ses af kontoudtogene, forklarede han, at han tilsyneladende må have gemt disse overførsler i andre navne.

Adspurgt, på hvilken baggrund han besluttede at hæve tre gange 50.000 kr., i alt 150.000 kr., kontant, umiddelbart efter at have modtaget betalingen fra G1, forklarede han, at han ønskede at beholde pengene hos sig selv. Han forsøgte også først at aflevere beløbet kontant til G1, men KT ønskede dem overført via banken. Han indsatte efterfølgende pengene i banken i små beløb, da banken åbenbart ikke modtog så store beløb. Beslutningen om at tilbagebetale et større beløb, end hvad han oprindelig modtog, var helt hans egen.

G1 bad ikke om noget ekstra beløb.

KT har forklaret blandt andet, at han i 2011 var direktør i G1, og at han var involveret i et kortvarigt samarbejde med A. Kontakten opstod ved, at de via hans netværk søgte efter et planlægningssystem. Der kom bud fra A samt fra andre.

Der blev på et tidspunkt i 2011 holdt et møde med A. Han var med til dette møde, hvor der i alt deltog 4-5 personer. De havde en kravsspecifikation, som blev udleveret til A, hvis tilbud var det laveste. De afholdt yderligere møder for at sikre, at opgaven var forstået. Efter ikke ret lang tid var der knas i samarbejdet. Det handlede om nogle rettigheder til nogen påkrævede licenser, som var afgørende for, at programmet og systemet kunne fungere efter hensigten. Han mente, at det var en del af aftalen, men det mente A ikke. De havde derfor en diskussion frem og tilbage, og han endte med at tænke, at samarbejdet skulle ophøre. Årsagen var ikke, at A ikke kunne drive virksomhed, men derimod den omtalte uenighed mellem parterne.

De betalte nogle penge i starten af forløbet. Som han husker det, var beløbet omkring 150.000 kr. Pengene blev efterfølgende betalt tilbage, og efter ønske fra A skete dette i rater. Han kunne ikke huske det præcist, men han kunne ikke forestille sig, at han fik et større beløb retur, end han selv havde betalt. Foreholdt, at han i den ene af sine erklæringer har anført et beløb på 156.250 kr., forklarede han, at han herefter ikke var i tvivl om, at det var det beløb, der kom retur. Der var intet fysisk møde mellem ham og A, inden beløbet betaltes retur. De talte kun sammen via telefonen flere gange. G1 er ikke blevet tilbudt pengene retur kontant.

Forevist erklæringerne (sagens bilag 3 og 4) forklarede han, at de er udarbejdet af ham, og at det er hans underskrift på den daterede erklæring. Han kan ikke huske, hvornår den udaterede erklæring er udarbejdet. Den udaterede erklæring lavede han, fordi A havde brug for den angående en sag mellem A og SKAT.

ZM har forklaret blandt andet, at han er ven med A. De kender hinanden fra Sverige, hvor de studerede sammen. Han kom til Danmark i slutningen af juni måned 2010. Han boede sammen med A i et stykke tid i Sverige og efterfølgende også i Danmark.

Han har lånt A penge grundet problemer i A’s familie. Det fandt sted omkring 2011-2012. Han kunne ikke huske det præcist. Han har fået beløbet tilbagebetalt. De lavede ikke noget dokument på låneforholdet. Der er heller ikke lavet noget dokument efterfølgende. De havde så god en relation, at han ikke havde noget behov for at sikre sig bevis for, at han havde lånt penge ud til A. Der var tillid. Han har ikke haft et firma.

Adspurgt af retten og forevist et dokument (sagens bilag 7, side 10), forklarede vidnet nu, at der blev udarbejdet et lånedokument, og at dokumentet blev udarbejdet efter, at skattesagen mod A var startet op, og at dokumentet er udarbejdet af ham. Det er hans underskrift, der er på dokumentet.

SM har forklaret blandt andet, at han er ven med A. De kender hinanden fra Sverige, hvor de studerede sammen, og efterfølgende har de også boet sammen. Han kom til Danmark i juli 2010.

Han har lånt A penge, fordi de havde et venskab, og fordi de deltes om udgifterne til eksempelvis mad og drikke. Der blev ikke udarbejdet noget dokument på dette ved lånets udbetaling, men det blev lavet efterfølgende. Dokumentet blev lavet af vidnet, men han kunne ikke huske, hvornår dette skete. Han henholdt sig til dokumentets datering. Forevist dokumentet forklarede han, at det er hans skrift på dokumentet. Han har ikke haft et firma.

LA har forklaret blandt andet, at han kender A fra Pakistan. Han kom til Danmark i slutningen af 2010. Han boede på daværende tidspunkt sammen med A i 3-4 måneder på en adresse i Danmark. Det var ham, der havde kontakten til udlejer og stod for betaling af lejen. Alle vennerne gav først deres andel af lejen til A, der videregav pengene til vidnet, der så betalte udlejeren. Han har også lånt penge ud til A til dennes betaling af visse udgifter, herunder til mad og drikke. Han kunne ikke huske at have ydet hjælp til noget vedrørende A’s familie. Han har ikke haft et firma.

Huslejen udgjorde samlet 6.000 kr./måned, og de var fire personer til at dele denne post ligeligt.

Han kan ikke redegøre for baggrunden for, at det ikke af kontoudtogene fremgår, at han har overført penge til A. Måske kan det skyldes, at han har overgivet pengene kontant.

IA har forklaret blandt andet, at han er ven med A. De mødtes i 2010, og de boede sammen i en lejlighed. Dette var midlertidigt gennem en periode på 3-4 måneder, fordi vidnets familie var i Pakistan. Han har lånt A penge, fordi A havde brug for pengene grundet sin brors død. Han har fået pengene retur. Der blev ikke udarbejdet noget dokument på dette ved lånets udbetaling, men det blev lavet efterfølgende. Det blev lavet for at være sikker på lånets gyldighed. Han har ikke haft et firma.

Det er korrekt, at han overførte 10.000 kr. til A i 2011. Det var et lån. Han betalte i den periode sin husleje via A, da de deltes om tingene. De betalte cirka 1.500 kr. hver om måneden. Det er derfor også korrekt, at dette for de omtalte fire måneder udgjorde omkring 6.000 kr. af de 10.000 kr. Nogle gange betalte han kontant, og andre gange betalte han via sin bank. Det er således korrekt, at der også har været andre overførsler end den ene postering på de 10.000 kr.

Parternes synspunkter

A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 28. marts 2018, hvoraf fremgår blandt andet:

"Ad ordre fra G1

Forinden A den 25. maj 2011 blev opmærksom på, at han ikke måtte drive selvstændig virksomhed under Green Card-ordningen modtog han en ordre fra selskabet, G1.

Ordren blev dog annulleret, da A blev opmærksom på, at han ikke kunne drive selvstændig virksomhed som Green Card holder med midlertidig opholdstilladelse.

I forbindelse med at kontrakten blev annulleret, tilbagebetalte A et af G1 forudbetalt beløb på 150.000 kr. Dette er bekræftet ved erklæring fra G1 [...].

Som kompensation for at ordren blev annulleret foretog A en meroverførsel på i alt 7.300 kr. til G1.

Ved [...] (skrivelse om tilbagebetaling af forskud for projekt) og [...], har A dokumenteret, at der mellem ham og G1 var en aftale, og at denne blev annulleret og forudbetalingen efterfølgende tilbagebetalt. [...] desuden beskrevet, at tilbagebetalingen skete i rater.

Idet det betalte forskud blev tilbagebetalt til G1, skal A ikke beskattes heraf.

Ad lån fra A’s familie og venner

Samtlige af de overførsler, der er sket til sagsøgers konti bortset fra G1 er fra venner og familie.

A boede endvidere sammen med flere af personerne i perioder, hvorfor det var almindeligt, at man hjalp hinanden og lånte hinanden penge, hvis der var brug for det.

A’s bror døde i Pakistan i 2011. I forbindelse med dødsfaldet og begravelsen havde A betydelige omkostninger. Nogle af lånene blev derfor givet til afholdelse af omkostninger til begravelsen.

Långiverne har i den forbindelse afgivet erklæringer, hvoraf fremgår, at de har ydet lån til A. [...].

At familie og venner tilbyder økonomisk hjælp i en sådan situation er almindelig i A’s kultur, ligesom det forventes, at familie såvel som venner at træder til.

Overførslerne er således ikke udtryk for omsætning i A’s tidligere virksomhed de er alene udtryk for lån fra privat personer, hvorfor de ikke er skattepligtige.

Afsluttende bemærkninger

Med den fremlagte dokumentation har A godtgjort, at der ikke har været omsætning i hans virksomhed, der i øvrigt kun var registreret fra den 1. januar 2011 til den 25. maj 2011.

Overførsler på A’s konto udgør, foruden forudbetalingen fra G1, lån fra venner og familie. Lånene er endvidere dokumenteret ved hjælp af erklæringer og e-mail korrespondance, der stemmeroverens med kontoudtogene.

SKATs foretagne skønsmæssige forhøjelse af A’s indkomst for indkomståret 2011 skal derfor nedsættes til 0 kr. i overensstemmelse med den principale påstand. Subsidiært skal A’s skattepligtige indkomst nedsættes med 150.000 kr."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 2. april 2018, hvoraf fremgår blandt andet:

"2.     Sagens baggrund og tema

Spørgsmålet i sagen er, om A, sagsøger, skal beskattes af en række indsætninger i 2011 på hans bankkonti fra 1) navngivne personer, 2) G1 samt 3) ukendte kilder på i alt 543.056 kr. Skatteministeriet gør gældende, at sagsøger skal bevise, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde.

Administrative afgørelser

SKAT traf afgørelse den 25. marts 2014 (bilag A), hvorved SKAT foretog en forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst med kr. 543.056 kr. for indkomståret 2011, ligesom SKAT foretog en forhøjelse af momstilsvaret i sagsøgers virksomhed G2 v/A med 135.764 kr. Det fremgår af SKATs afgørelse, at sagsøger havde selvangivet resultatet af sin virksomhed til 0 kr. [...]. SKAT forhøjede således resultatet af virksomheden med 543.056 kr.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som ved afgørelse af 14. december 2016 [...] stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten traf også den 14. december 2016 [...] afgørelse om stadfæstelse af SKATs afgørelse om momstilsvaret.

Sagsøger har kun indbragt afgørelsen om forhøjelse af den skattepligtige indkomst [...] for domstolene.

De beskattede indsætninger

Fra januar til november 2011 blev der overført en række beløb til sagsøgers konti hos henholdsvis F2-bank (konto X2 [...]) og F1-bank (konto X1 [...]).

SKAT har udarbejdet en overordnet opgørelse over de beskattede indsætninger [...]: Indsætninger på sagsøgers konti fra navngivne personer:                                                                                        

kr.301.886

Indsætning fra G1:                                                                kr. 156.250

Kontante indsætninger:                                                        kr. 220.684
_______________________________________________________

Indsætninger i alt inkl. moms:                                             kr. 678.820

Indsætninger i alt ekskl. moms:                                           kr. 543.056

De beskattede indsætninger er markeret på kontoudtogene i støttebilaget, der fremlægges med Skatteministeriets påstandsdokument.

Indsætninger fra navngivne personer

SKAT har foretaget en sammentælling af indsætningerne for hver af de 11 personer, der har overført beløb til sagsøger (bilag 1, side 4-5). Samtlige indsætninger fremgår af kontoudtogene fra henholdsvis Nordea [...] og F1-bank[...].

Ifølge sagsøger er indsætningerne fra de navngivne personer lån fra familie og venner, som han fik, fordi han havde behov for det, herunder lånte han penge i forbindelse med brorens dødsfald den 2. oktober 2011 og begravelse [...].

Af de fremlagte låneerklæringer [...] fremgår det, at otte af sagsøgers venner/familie har erklæret, at de har lånt ham penge. De påståede udlån skete i 2011, mens erklæringerne først er underskrevet i løbet af efteråret 2013 til brug for skattesagen.

De fleste af erklæringerne indeholder beløb, som er sammenfaldende med de beløb, der fremgår af kontoudtogene [...].

Dette gælder dog ikke for erklæringen afgivet af NH [...]. I denne erklæring er der ikke anført noget lånebeløb, ligesom der ikke er anført dato.

I KS’s erklæring er det anført, at han har udlånt kr. 24.500 til sagsøger, mens det af kontoudtog fra Nordea [...] fremgår, at KS ad fire gange har overført i alt kr. 33.400 i løbet af 2011 til sagsøger.

Erklæringen fra KA [...] henviser til to samlede overførsler på henholdsvis 22.490 kr. og 19.000 kr., mens der fremgår hele 8 forskellige overførsler fra KA af sagsøgers kontoudskrift fra F2-bank [...] samt to overførsler af kontoudskriften fra F1-bank[...].

Der foreligger i øvrigt ikke erklæringer fra alle venner og familiemedlemmer, der har indsat beløb på sagsøgers konti. Der er således ikke erklæringer fra JI eller NA.

Som det fremgår af SKATs opgørelse over indsætningerne fra navngivne personer [...], har sagsøger ligeledes overført en række beløb til nogle af de personer, der har foretaget indsætninger på hans konti.

Det skal endelig bemærkes, at der er fejl i SKATs sammentælling af indsætningerne. Indsætningerne udgør retteligt i alt kr. 304.411 og ikke 301.886. I den forbindelse bemærkes, at NA i alt har overført kr. 3.675 og ikke kr. 3.650 til sagsøger, som det fremgår af SKATs afgørelse som stadfæstet af Landsskatteretten.

Indsætninger fra G1

Sagsøger oplyser i stævningen, side 3, at han i den tid, han drev virksomheden G2 v/A, fik en ordre fra selskabet G1. G1 forudbetalte en del af ordren og indsatte således kr. 125.000 den 11. februar 2011 og kr. 31.250 den 16. februar 2011 [...] på sagsøgers konto i Nordea, jf. kontoudtoget [...]. Indsætningerne fra G1 beløber sig derfor i alt til kr. 156.250.

Sagsøger oplyser videre, [...] at ordren blev annulleret i forbindelse med, at sagsøger ophørte med at drive virksomheden G2 v/A. Det fremgår af erklæringer afgivet af G1 [...], at kontrakten med G2 v/A blev annulleret, og at sagsøger efterfølgende skulle have tilbagebetalt forskuddet.

Pengestrømmene mellem G1 og sagsøger fremgår af en opgørelse udarbejdet af SKAT [...].

Beløbene fra G1 blev kort efter indsættelsen hævet kontant. Sagsøger hævede således 50.000 kr. den 23. februar, 50.000 kr. den 25. februar og 50.000 kr. den 8. marts 2011 [...]. Det vil sige, at han i alt hævede 150.000 kr. umiddelbart efter overførslerne fra G1.

Fra den 1. juni til og med den 8. juli 2011 indsatte sagsøger en række beløb på sin konto i F2-bank, og beløbene blev umiddelbart efter indsættelsen overført til G1. [...]. Sagsøger tilbageførte i alt 163.550 kr. til G1.

Indsætninger fra ukendte kilder

Endelig er der også indsat en række beløb i løbet af 2011 på sagsøgers konti, hvor det ikke fremgår, hvorfra indsætningerne stammer.

Der er tale om én indsætning på 7.050 kr. på sagsøgers konto i F1-bank[...]. Der er tale om følgende indsætninger til sagsøgers konto i F2-bank [...]:

Den 11. januar 2011:    kr. 150

Den 18. januar 2011:    kr. 800

Den 16. maj 2011:        kr. 2.000

Den 30. maj 2011:        kr. 3.800

Den 1. juni 2011:          kr. 35.000

Den 7. juni 2011:          kr. 3.500

Den 15. juni 2011:        kr. 34.300

Den 17. juni 2011:        kr. 34.700

Den 23. juni 2011:        kr. 985

Den 23. juni 2011:        kr. 15.000

Den 30. juni 2011:        kr. 30.000

Den 8. juli 2011:           kr. 30.000

Den 8. juli 2011:           kr. 7.400

Den 8. august 2011:     kr. 3.585

Den 18. august 2011:   kr. 9.284

Den 13. oktober 2011:  kr. 2.030

Den 25. oktober 2011:  kr. 1.100

I alt                                kr. 213.634

Der er således i alt indsat kr. 220.684 kontant på sagsøgers konti.

Sagsøger har i stævningen, side 5, anført, at samtlige de overførsler, der er sket til hans konti, bortset fra overførslerne fra G1, er lån fra venner og familie. Sagsøger har i replikken bekræftet, at dette også er tilfældet for de kontante indsætninger, jf. sagsøgers svar på opfordring [...]. Sagsøger har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at de kontante indsætninger også skulle stamme fra lån fra venner og familie, jf. sagsøgers besvarelse af opfordring [...].

3.       Anbringender

Skatteministeriet gør gældende, at samtlige indsætninger på i alt 543.056 kr. på sagsøgers bankkonti er skattepligtig indkomst for ham i henhold til statsskattelovens § 4.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Over en periode på 11 måneder (januar til november 2011) er der ved en række overførsler og indsætninger tilgået i alt kr. 543.056 til sagsøgers konti.

Sagsøger har altså løbende over en længere periode fået indsat betydelige beløb på sine personlige bankkonti. Under sådanne omstændigheder påhviler det sagsøger at bevise, at indsætningerne på hans bankkonti er skattefri indkomst, jf. f.eks. U.2009.163H.

Denne bevisbyrde har sagsøger ikke løftet.

For så vidt angår indsætningerne fra navngivne personer, gør sagsøger gældende, at disse stammer fra lån modtaget fra familie og venner. Dette har han imidlertid ikke ført fornødent bevis for. Forklaringerne og erklæringerne om lån er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at det kan lægges til grund, at de omhandlede indsætninger stammer fra lån, jf. f.eks. U.2009.476/2H.

Sagsøger har fremlagt en række låneerklæringer, der skal støtte, at der er tale om lån.

Disse erklæringer er ikke tilstrækkelige.

Der fremgår hverken oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag eller rentebetaling. Der blev ikke udarbejdet gældsbreve, da de påståede lån blev ydet.

Erklæringerne er udarbejdet to år senere, end låneforholdene angiveligt skulle være etableret, og erklæringerne er udarbejdet til brug for den administrative behandling af sagsøgers skattesag, hvorfor de har ringe bevisværdi, jf. f.eks. U.2002.1172H.

Der foreligger heller ikke låneerklæringer fra alle de navngivne personer, der har indsat penge på sagsøgers konti.

Sagsøger har endvidere ikke fremlagt kontoudtog vedrørende konti, der tilhører de navngivne personer, som har foretaget indsætninger på hans konti. Det er således ikke muligt objektivt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Et navn i bogføringsteksten dokumenterer ikke, at det er den pågældende person, der har overført beløbet. Der foreligger derfor ikke fornøden dokumentation for pengestrømmene mellem sagsøger og de navngivne personer.

Sagsøger har heller ikke bevist, at han har tilbagebetalt de påståede lån (med renter).

Endelig skal det bemærkes, at sagsøger anfører, at formålet med de hævdede lån bl.a. var at hjælpe sagsøger økonomisk med at betale for sin brors begravelse. Hans bror døde imidlertid først den 2. oktober 2011. En stor del af indsætningerne kan således ikke tidsmæssigt henføres til den periode, hvor broren døde.

For så vidt angår indsætningerne fra G1, gør sagsøger gældende, at de stammer fra forudbetaling for en ordre, og at han tilbagebetalte disse beløb i forbindelse med, at ordren blev annulleret.

Dette bestrides som udokumenteret.

Der foreligger ingen objektiv dokumentation i form af ordrebekræftelse eller lignende, der viser, at indsætningerne angår G1’s forudbetaling for en ordre.

Sagsøger hævede 150.000 kr. i kontanter inden for 3 uger efter, at G1 havde indsat 156.250 kr. på hans konto i Nordea i februar 2011.

Sagsøger har ikke redegjort for, hvorfor han hævede beløbet på 150.000 kr. kort efter indsætningerne. Hævning af et så stort kontantbeløb er i sig selv usædvanligt, når der ikke umiddelbart er et dokumenteret formål med at hæve et beløb i den størrelsesorden. Når forklaringer og hændelsesforløb er usædvanlige, skærpes bevisbyrden, jf. f.eks. SKM2012.519.BR og U.1998.898H.

Sagsøger overførte i alt kr. 163.550 til G1 i juni og juli 2011 i fem rater som følge af en påstået annullation af ordren. Der er imidlertid ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem det beløb, G1 overførte til sagsøger, og det beløb sagsøger overførte til G1.

Det er sagsøgers synspunkt, at forskellen på beløbene på kr. 7.300 er et udtryk for, at han har betalt netop dette beløb som kompensation for annulleringen af ordren. Han henviser i den forbindelse til, at dette skulle fremgå af erklæringen fra G1 [...]. Det fremgår imidlertid ikke af nogen af erklæringerne fra G1 [...], at sagsøger skulle have betalt kr. 7.300 som kompensation for annullationen.

Ordren fra G1 blev angiveligt annulleret i foråret 2011 [...], men det er ikke dokumenteret, hvilken dato ordren blev annulleret, hvorfor det ikke kan konstateres, om der er sammenhæng mellem annullationstidspunktet og tidspunktet for de af sagsøger overførte beløb til G1 i juni og juli 2011.

G1’s erklæringer vedrørende annullationen og tilbagebetalingen [...] fører ikke til, at sagsøgers bevisbyrde er løftet. Erklæringen fremlagt [...] er ikke udfærdiget i tidsmæssig sammenhæng med den påståede annullation og tilbagebetaling. Erklæringen er dateret den 20. maj 2014. Erklæringen fremlagt [...] er udateret.

Derudover er erklæringerne ikke støttet af anden objektiv konstaterbar dokumentation. En sådan dokumentation kunne eksempelvis være den indgåede kontrakt med G1 og korrespondance vedrørende annullation og tilbagebetaling, jf. også Skatteministeriets opfordring [...] og [...].

Sagsøgers betalinger af 163.550 kr. til G1 kan vedrøre hvad som helst.

For så vidt angår indsætningerne fra ukendte kilder, gør sagsøger gældende, at der er tale om lån fra venner og familie. Sagsøger har på ingen måde dokumenteret dette ved objektiv dokumentation, og bogføringsteksten i kontoudskrifterne støtter heller ikke på nogen måde, at der skulle være tale om lån fra venner og familie.

Sagsøger har derfor ikke dokumenteret, at de øvrige kontante indsætninger ikke er skattepligtig indkomst for ham.

Det bemærkes desuden i denne forbindelse, at sagsøger i forbindelse med sagens behandling for SKAT og Landsskatteretten oplyste, at de kontante indsætninger stammer fra penge, som han har haft med fra Sverige, da han rejste til Danmark,[...] og [...]. Sagsøger gør imidlertid nu gældende, at de kontante indsætninger udelukkende stammer fra lån fra dennes venner og familie, jf. sagsøgers svar på opfordring [...] i replikken. Der er altså tale om skiftende forklaringer, hvilket kommer sagsøger bevismæssigt til skade, jf. f.eks. U.1998.898H og U.2000.2478H.

...........

Det er underordnet i denne sag, om sagsøger i øvrigt skulle have haft et rimeligt privatforbrug, idet indkomsten er forhøjet som følge af konkrete indsætninger. Sagen drejer sig altså ikke om en skønsmæssig ansættelse, men om en forhøjelse med de konkrete indsætninger, jf. f.eks. SKM2014.683.VLR."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har bevisbyrden for, at de omhandlede indbetalinger fra såvel de navngivne personer, fra de ukendte kilder som fra G1 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Ad indsætningerne fra navngivne personer samt fra ukendte kilder

Forklaringerne afgivet af A samt af vidnerne i sagen og de til brug for skattesagen udarbejdede erklæringer om, at en række af betalingerne stammer fra lån ydet til A som følge af dennes økonomiske situation samt dødsfald i familien, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af oprindelige lånedokumenter, dokumentation for pengestrømmene mellem konti, kontoudskrifter fra de personer, der har foretaget indsætningerne på A’s konti, kvitteringer eller andet. Det kan derfor ikke lægges til grund, at indbetalingerne stammer fra lån som af A påstået, idet det bemærkes, at der i forhold til beløbene modtaget fra familiemedlemmerne gælder en skærpet bevisbyrde.

Hertil kommer, at A har afgivet divergerende forklaringer om, med hvilket formål lånene skulle være optaget, og at forklaringen om, at lån skulle være optaget til dækning af udgifter i forbindelse med hans brors død, for en dels vedkommende ikke tidsmæssigt stemmer overens med det forhold, at broderen døde i oktober 2011. A er endvidere ikke fremkommet med nogen rimelig forklaring på de adskillige og betydelige transaktioner inden for ganske få dage mellem A’s og NH's konti, hvilket i sig selv udgør et usædvanligt hændelsesforløb, og hvilket ingen sammenhæng har med det forklarede om, at A i den pågældende periode havde behov for kapital.

A har herefter ikke løftet sin bevisbyrde i relation til disse poster.

Ad indsætningen fra G1

Forklaringerne afgivet af A samt af vidnet KT og de til brug for skattesagen udarbejdede erklæringer om, at G1 har modtaget tilbagebetaling af forskud på et projekt, som parterne havde indgået aftale om, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger i form af eksempelvis tilbud, ordrebekræftelse, faktura, kontrakt, korrespondance mellem parterne, dokumentation for pengestrømmene eller lignende.

Retten finder derimod, at omstændighederne omkring indsættelsen af de i alt 156.250 kr. på A’s konto, hvoraf A af ikke nærmere oplyste årsager umiddelbart efter indsættelsen hævede 150.000 kr. kontant ad tre omgange, hvorefter A cirka tre måneder senere indsatte betydelige beløb på kontoen for dernæst at overføre et samlet beløb på 163.550 kr. til G1, er ganske usædvanlige, og at der som følge heraf påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at der som af ham påstået er tale om tilbagebetaling af beløb i forbindelse med annullation af en ordre.

Retten lægger efter vidnet KT’s forklaring til grund, at G1 ikke som følge af annullationen af den mellem parterne indgåede aftale modtog et større beløb retur, end hvad G1 oprindeligt havde forudbetalt til A, hvilket A har afgivet forklaring om, men ikke i øvrigt dokumenteret. Det må således lægges til grund, at der mellem A og G1 har været foretaget transaktioner af andre beløb end de, som er snævert forbundne til den omhandlede aftale.

Retten finder på denne baggrund, at A heller ikke har løftet sin bevisbyrde i relation til dette forhold.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst med 543.056 kr. for indkomståret 2011, hvorefter Skatteministeriet frifindes.

Retten bestemte, at A inden 14 dage til Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger med 37.500 kr. inklusive moms, der udgør et passende beløb til dækning af advokatbistand.

A har i forbindelse med stævningens indlevering opgjort sagens værdi til 271.528 kr. Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger derfor taget udgangspunkt i de vejledende takster for hovedforhandlede proceduresager i intervallet 200.001 500.000 kr. og har ud over værdien lagt vægt på sagens udfald og omfang, herunder at der var afsat en hel retsdag til hovedforhandlingen. Retten har endvidere lagt vægt på det oplyste om, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 37.500 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter