Dato for udgivelse
13 Jul 2018 13:20
Dato for afsagt dom/kendelse
07 Jun 2018 10:42
SKM-nummer
SKM2018.382.HR
Myndighed
Højesteret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
128/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Momsfritagelse, kulturelle aktiviteter, lønsumsafgift, museumslov, zoo
Resumé

Sagen angik, om fire zoologiske anlæg, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og dermed lønsumsafgiftspligtige efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., var omfattet af udtrykket ”aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed” i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7, og dermed fritaget for lønsumsafgift.

De zoologiske anlæg nedlagde principalt påstand om, at de var fuldt ud fritaget for lønsumsafgift og derfor havde krav på tilbagebetaling af for meget betalt lønsumsafgift for perioden fra den 1. januar 2009 til den juni 2012. Subsidiært nedlagde de påstand om, at fastsættelsen af deres lønsumsafgiftstilsvar skulle hjemvises til SKAT, idet dele af deres aktiviteter udgjorde afgiftsfritaget museumsvirksomhed.

Heroverfor påstod Skatteministeriet for så vidt angår tre af de fire zoologiske anlæg principalt frifindelse, subsidiært hjemvisning. Over for det fjerde zoologiske anlæg påstod Skatteministeriet principalt hjemvisning, idet det for så vidt angår dette zoologiske anlæg var sandsynliggjort, at enkelte konkrete aktiviteter eventuelt kunne falde ind under begrebet museumsvirksomhed i lønsumsafgiftslovens forstand.

Højesteret bemærkede, at de fire zoologiske anlæg alle modtager støtte efter zoo-loven, modsat statsanerkendte museer, som modtager støtte efter museumsloven. Højesteret henviste i den forbindelse til bemærkningerne til zoo-loven, hvoraf det fremgår, at man ønskede at bevare en klar skelnen mellem museer og zoologiske anlæg ved at kræve, at de udstillede dyr skulle være levende.

På baggrund heraf og en gennemgang af lønsumsafgiftsloven og dens forarbejder fandt Højesteret, at der hverken efter ordlyden af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7, sammenholdt med ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, eller efter forarbejderne til fritagelsesbestemmelsen var grundlag for generelt   at anse den momsfritagne virksomhed, som de zoologiske haver udøver, for museumsvirksomhed i lønsumsafgiftslovens forstand.

Højesteret fandt ud fra de foreliggende oplysninger, at appellanterne ikke havde udøvet museumsvirksomhed. Appellanterne havde heller ikke udøvet en selvstændig museumsaktivitet ved siden af aktiviteten som zoologisk anlæg. Der var derfor ikke grundlag for en hjemvisning af appellanternes lønsumsafgiftstilsvar for perioden 1. januar 2009 – 30. juni 2012.

For så vidt angår den ene appellant hjemviste Højesteret – i overensstemmelse med parternes overensstemmende påstande herom – opgørelsen af lønsumsafgiftstilsvaret til fornyet behandling hos SKAT. (Stadfæstelse af SKM2017.444.VLR).

Reference(r)

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2 nr. 7

Momslovens § 13, stk. 1 nr. 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.5.6.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.B.2.5

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Vestre Landsrets dom af 7. juni 2017, SKM2017.444.VLR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 8. april 2014, j.nr. 13-0084848

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 8. april 2014, j.nr. 13-0084847

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 8. april 2014, j.nr. 13-0084844

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 8. april 2014, j.nr. 13-0084845


Parter

H1, H2, H3 og H4

(v/adv. Svend Erik Holm for alle) mod

Skatteministeriet (v/Kammeradvokaten, v/adv. David Auken)

Afsagt af Højesterets dommerne

Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Lars Apostoli.

Sagens oplysning og parternes påstand

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 7. juni 2017, SKM2017.444.VLR

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens spørgsmål

Sagen angår, om H1, H2, H3 og H4, som leverer momsfritagne varer og ydelser, og som alle modtager støtte efter lov om statstilskud til zoologiske anlæg, er omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift for ”aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed” efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7, som affattet ved lov nr. 277 af 27. marts 2012, der trådte i kraft med virkning fra den 1. januar 2009.

Appellanternes synspunkt er, at de skal anses for fuldt ud afgiftsfritagne museumsvirksomheder. I anden række har appellanterne anført, at de i hvert fald i et vist omfang har drevet museumsvirksomhed, og at de derfor har krav på delvis afgiftsfritagelse, og at opgørelsen af deres lønsumsafgiftstilsvar skal hjemvises til SKAT.

Begrebet ”museumsvirksomhed”

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, bestemmer, at visse kulturelle aktiviteter, herunder ”museer” og ”zoologiske haver”, er fritaget for moms.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal virksomheder, som mod betaling leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, betale lønsumsafgift. Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, indeholder en række undtagelser fra pligten til at betale afgift, herunder med hensyn til ”virksomhedens aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed”, jf. stk. 2, nr. 7.

Før lov nr. 526 af 17. juni 2008 var museer, der overvejende var finansieret af offentlige midler, fritaget for lønsumsafgift. Ved 2008-loven blev der som led i indførelsen af nogle specifikke undtagelser indført en undtagelse fra pligten til at betale lønsumsafgift med hensyn til virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende ”museumsvirksomhed omfattet af museumsloven eller i tilknytning til universitetsloven”, jf. § 1, stk. 2, nr. 8.

Zoologiske anlæg var ikke før 2008-loven fritaget for lønsumsafgift og er heller ikke nævnt i 2008-loven eller dens forarbejder.

Ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 udgik ordene ”omfattet af museumsloven eller i tilknytning til universitetsloven” i § 1, stk. 2, (nu) nr. 7. Efter ordlyden angår fritagelsen herefter aktiviteter vedrørende ”museumsvirksomhed”. Baggrunden for ændringen var ifølge forarbejderne til loven et ønske om afgiftsmæssigt at ligestille museer omfattet af de nævnte love og andre museer, og ændringen indebar, at alle museer med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2009 blev fritaget for at betale lønsumsafgift. Zoologiske anlæg er ikke nævnt i 2012-loven eller dens forarbejder.

Hverken momsloven eller lønsumsafgiftsloven eller disse loves forarbejder indeholder bidrag til afklaring af, hvorledes begrebet ”museumsvirksomhed” skal afgrænses. Højesteret finder imidlertid efter sammenhængen mellem de to love samt ordlyden af og forarbejderne til de nævnte bestemmelser – herunder momslovens udtrykkelige sondring mellem ”museer” og ”zoologiske haver” – at lovene hviler på en forudsætning om, at den virksomhed, som museer udøver, er forskellig fra den virksomhed, som udøves af zoologiske anlæg.

Museer og zoologiske anlæg er da også i øvrigt lovgivningsmæssigt behandlet forskelligt og hver for sig. Af museumslovens § 1 og § 2 fremgår således bl.a., at loven har til formål at sikre Danmarks kultur- og naturarv, herunder gennem museernes indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Loven omfatter bl.a. kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske museer.

I lov om statstilskud til zoologiske anlæg defineres zoologiske anlæg som zoologiske haver, akvarier og lignende anlæg, der udstiller levende dyr af vilde dyrearter for offentligheden i den hensigt at anskueliggøre naturens mangfoldighed samt de enkelte arters tilpasning til miljøet og de udstillede dyrs adfærd, jf. § 1, stk. 3. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen bl.a., at behovet for at støtte zoologisk indsamling, bevaring, forskning og formidling strækker sig ud over den hidtil anvendte snævre definition af zoologiske haver, hvorefter bl.a. akvarier og terrarier falder uden for definitionen, men at det for at bevare en klar skelnen mellem museer og zoologiske anlæg kræves bl.a., at de udstillede dyr skal være levende.

På denne baggrund – og efter en naturlig sproglig forståelse af udtrykket ”aktiviteter vedrørende museumsvirksomhed” – finder Højesteret, at udtrykket omfatter aktiviteter vedrørende samlinger af bevaringsværdige genstande af kultur-, natureller kunsthistorisk interesse. Den virksomhed, der drives af zoologiske anlæg, som efter § 1, stk. 3, i lov om statstilskud til zoologiske anlæg er kendetegnet ved udstilling af levende vilde dyr, falder således uden for begrebet museumsvirksomhed.

Den konkrete sag

Efter oplysningerne om den momsfritagne virksomhed, som H1, H2, H3 og H4 driver og har drevet i perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2012, finder Højesteret, at der ikke er tale om museumsvirksomhed i lønsumsafgiftslovens forstand. Appellanterne kan således ikke få medhold i deres principale påstande.

De tre zoologiske havers hovedaktivitet er udstilling af levende dyr, og de øvrige aktiviteter, som haverne beskæftiger sig med, er ikke af en sådan selvstændig karakter og af et sådant omfang, at de udgør en virksomhed, der kan berettige til delvis afgiftsfritagelse efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7, jf. herved § 4, stk. 4. H2, H3 og H4 kan herefter heller ikke få medhold i deres subsidiære påstande.

I overensstemmelse med H1s og Skatteministeriets samstemmende påstande hjemvises fastsættelsen af H1s lønsumsafgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni 2012 til SKAT.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s  f o r  r e t:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1, H2, H3 og H4 solidarisk betale i alt 500.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter