Dato for udgivelse
10 Jul 2018 11:25
SKM-nummer
SKM2018.372.DEP
Myndighed
Departementet (Skatteministeriet)
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
2018-3177
Dokument type
SKM-meddelelse
Emneord
Kirgisistan ikke omfattet af Dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
Resumé

Kirgisistan har i maj 2018 formelt tilkendegivet, at de ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. oktober 1986 mellem Danmark og daværende Sovjetunionen, som de tidligere sovjetiske republikker kunne succedere i efter Sovjetunionens opløsning.

Reference(r)

BKI nr 69 af 18/09/1987 - Bekendtgørelse af Overenskomst af 21. oktober 1986 mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue

Henvisning

Den juridiske vejledning, C.F.9.2.11.4 Kirgisistan

Redaktionelle noter

Ophæver SKM2005.279.DEP (delvist)


Anvendelse af den dansk-sovjetiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 21. oktober 1986

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt og i hvilket omfang dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. oktober 1986 mellem Danmark og det daværende Sovjetunionen finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og de tidligere sovjetrepublikker, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Det drejer sig om Hviderusland (Belarus), Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

Departementet skal meddele, at overenskomsten alene finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og Hviderusland (Belarus). Der eksisterer således ikke nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og de øvrige nævnte lande, herunder Kirgisistan.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter