Dato for udgivelse
10 Jul 2018 10:40
Dato for afgørelse
26 Jun 2018 16:14
SKM-nummer
SKM2018.370.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0723286
Dokument type
Bindende svar
Emneord
selskabsbeskatning
Resumé

Skatterådet bekræftede, at A og B kunne få credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med en likvidation eller et salg af H1.

Hjemmel

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4

Ligningslovens § 33

Reference(r)

Ligningslovens § 33

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.1


Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at A og B får credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med en likvidation eller et salg af H1?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A startede i begyndelsen af 80’erne egen konsulent og entreprenørvirksomhed i Danmark, . Herigennem beskæftigede han sig med blandt andet bæredygtighed, klimatilpasning og genbrug. Gennem de første år fik denne virksomhed en del projektopgaver for Miljøstyrelsen, ligesom A deltog i relevante udvalg under RILEM (Reunion Internationale des Laboretoires et Experts des Materiaux) og underviste på DTU.

På et tidspunkt besluttede A sig for at opbygge sin viden på højt niveau om emner indenfor bygge- og anlægsområdet som f.eks. genbrug af beton/tegl, tilsætning af industrielle eller naturlige puzzolaner til cementfremstilling og bæredygtig konstruktion. Han blev inviteret til at præsentere et indlæg om genbrugsproblematikken i Tokyo. På denne kongres præsenteredes også Japans tiltag til fremstilling af en cementtype, der havde til formål at reducere CO2-udslippet fra cementproduktionen. Det japanske marked var parat til at betale en højere pris for dette produkt, der var mere miljøvenligt. Anvendelse af industrielle og naturlige puzzolaner, viste sig i nogen udstrækning at erstatte de CO2-producerede cementklinker. Naturlige puzzolaner kunne f.eks. være vulkansk aske, pimpsten, brændt moler, visse typer ler m.v.

I 1992 blev A gjort opmærksom på et projekt med vulkansk akse. Denne aske fandtes på vulkanøen Pagan i øgruppen Northern Mariana Islands, der er en selvstændig stat med status som ’US Territory’ i lighed med f.eks. Guam.

Efter flere drøftelser blev A opfordret til at formalisere et samarbejde ved at etablere en konsulentvirksomhed i Saipan, dels med henblik på at understøtte produktionen af vulkansk akse (Paganite) og dels at indgå i et entreprenørmæssigt samarbejde med hovedaktionæren i H2, der på det pågældende tidspunkt var områdets største vej- og lufthavns entreprenør. Dette førte i 1995 til oprettelse af selskabet H1, som ejes 50/50 mellem A og B.

H2 producerede i nogle år med stor økonomisk succes et granulat af den vulkanske aske med sydøstasiatiske cementfabrikker som kunde. H1 foretog kvalitetssikring af produktet.

I slutningen af 1990-erne indtraf en finansiel afmatning i Sydøstasien, og cementfabrikkerne konstaterede en massiv nedgang i efterspørgslen af cement. Fabrikkerne havde nu ikke behov for at øge kapaciteten ved tilsætning af vulkansk aske. Resultatet var, at markedet for Paganite kollapsede. Produktionsselskabet H2 gik konkurs. Trods dette beholdt H1, fordi A mente, der stadig var potentielle muligheder tilstede.

I 2012 og 2013 kom der nye henvendelser, fordi USA ville genetablere flyvepladser, som amerikanerne havde bygget under 2. verdenskrig, men slutresultatet blev, at projekterne ikke kom i gang, da det ville rejse et stort kapitalbehov, som den før omtalte hovedaktionær i H2, der har udvindingslicensen, ikke kunne løfte.

Der har således ikke været nogen aktivitet i selskabet siden slutningen af 1990-erne. Selskabet har ikke haft noget overskud gennem de sidste 20 år. Det kan oplyses, at A i 1998 var til et møde hos X-Kommune vedrørende sine skatteforhold. På det tidspunkt fremgik det af A og Bs selvangivelser, at de ejede et selskab i Saipan.

Såfremt der ikke indenfor en overskuelig fremtid kommer en afklaring på forholdende omkring udvinding af Paganite, er det A og Bs intention enten at lukke virksomheden i Saipan eller sælge aktierne lokalt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter dansk ret skal A og B betale aktieavanceskat, uanset om de likviderer selskabet eller sælger det. Denne skat udgør som bekendt 27/42 % af den beregnede avance. Den beregnede anslåede bruttoavance (før lokal beskatning) forventes at udgøre ca. USD 350.000. 

I den sammenhæng har vi forespurgt en lokal advokat i Saipan, om en likvidation eller et salg udløser nogen skat for A og B lokalt. Advokaten har oplyst, at det udløser skat, selvom A og B alene er begrænset skattepligtige i Saipan. Vedlagt anmodningen om bindende svar er et notat udarbejdet af den lokale rådgiver.

Det fremgår af notatet, at begrænset skattepligtige personer ved salg af aktier pålægges en ”income tax”, som beregnes af avancen ved salg af aktier. Denne skat er oplyst til at være 15 eller 20 % afhængig af avancens størrelse. I det tænkte eksempel i notatet er der således anvendt 15 %.

Begrænset skattepligtige pålægges ikke en yderligere ”earnings tax”, der alene pålægges aktieavance for fuldt skattepligtige personer. Når der kun er tale om en beregnet income tax og ikke både en income tax og earnings tax, ydes der ingen rabat. Derfor vil spørgerne betale skat af avancen i Sapian ved likvidering eller salg af aktierne svarende til enten 15 eller 20 % af den opgjorte avance uden adgang til rabat. Dette er en indkomstskat i Saipan og ikke en formueskat.

Danmark har ikke nogen selvstændig dobbeltbeskatningsoverenskomst med Saipan. Det fremgår direkte af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA, at Guam eller nogen anden besiddelse eller noget andet territorium under De Forenede Stater ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, se artikel 3 stk. 1, litra f. Herefter følger det alene af ligningslovens § 33, at der gives credit for skat betalt i udlandet.

Den lokale beskatning i Saipan, er en skat, der pålægges aktionæren og forfalder ved salg af aktier eller likvidation af selskabet. Skatten opgøres på baggrund af den beregnede aktieavance, som opgøres som forskellen mellem salgsprisen og den beregnede anskaffelsessum. Derfor skal der gives credit for den lokale skat opkrævet i Saipan, når aktieavanceskatten på afståelsen af aktierne eller likvidationen beskattes i Danmark hos A og B.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at spørgerne skal have credit for den betalte skat i Saipan efter ligningslovens § 33 ved opgørelsen af den danske skat på aktieavancen. SKAT bør derfor svare ja til spørgsmål 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A og B får credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med en likvidation eller et salg af H1

Begrundelse

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt Spørger kan få credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med likvidation eller salg af H1 (herefter: ”Selskabet”). Repræsentanten har oplyst, at beskatningen i Saipan, er en skat, der pålægges aktionærerne og forfalder ved salg af aktier eller ved likvidation af Selskabet.

Danmark har ikke indgået nogen selvstændig dobbeltbeskatningsoverenskomst med Saipan. Herudover er forholdet ikke omfattet af nogen anden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter ligningslovens § 33.

Det fremgår af ligningslovens § 33, at der ydes fradrag i danske statslige og kommunale indkomstskatter for indkomstskat betalt i fremmed stat, dog kun såfremt den udenlandske indkomst er medregnet i den danske indkomst. Lempelsen ydes kun på den del af den danske indkomstskat, der efter forholdet mellem den udenlandske indkomst og den samlede dansk beskattede indkomst falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen kan dog ikke overstige den udenlandske skat.

Ligningslovens § 33 omfatter udelukkende faktisk betalte udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter. Formueskatter er derimod ikke omfattet af bestemmelse. Se Cirkulære 1996-04-14 nr. 73 om ligningsloven og SKM2014.32.SR. Den omstændighed, at en indkomstart er skattepligtig til udlandet, men skattefri efter danske regler, ændrer ikke ved, at det er den samlede udenlandske skat, som skal indgå i beregningen. Se TfS 1987.269 ØLR og TfS 1993.80 LSR.

Repræsentanten har oplyst, at begrænset skattepligtige personer ved salg af aktier pålægges en ”income tax”, som beregnes af avancen ved salg af aktier. Denne skat er oplyst til at være 15 eller 20 % afhængig af avancens størrelse. Begrænset skattepligtige personer pålægges ikke en yderligere ”earning tax” ved salg mv. Denne skat pålægges således alene aktieavancer for fuldt skattepligtige personer i Saipan.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at Spørger kan få credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med en likvidation eller et salg af Selskabet. SKAT har ved afgørelsen henset til, at den lokale beskatning i Saipan, er en skat, der pålægges aktionærerne, ligesom at der er tale om en indkomstskat omfattet af ligningslovens § 33.

Ligningslovens § 33 omfatter som oplyst ovenfor udelukkende faktisk betalte udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter. Lempelse efter bestemmelsen er således betinget af, at Spørger i forbindelse med lempelsen fremsender dokumentation til SKAT, hvoraf fremgår, at ovennævnte skat er betalt i udlandet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 33

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. (…)

Praksis

TfS 1987.269 ØLR

En skatteyder solgte en ejendom i Grønland og skulle i grønlandsk skat betale 56.218 kr., hvoraf 5.061 kr. beregningsmæssigt kunne henføres til genvundne afskrivninger. Den danske skat androg 126.819 kr., der alene vedrørte genvundne afskrivninger (lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2), idet avancen ved salg (opgjort efter LSI § 2, nr. 13) ikke medførte beskatning. Skattemyndighederne indrømmede alene credit for den del af den grønlandske skat, der kunne henføres til genvundne afskrivninger, d.v.s. med 5.041 kr., men heri fik de ikke medhold ved landsretten. Retten fandt, at den i Grønland betalte skat, 56.218 kr. fuldt ud kunne fratrækkes i den danske skat, uanset at skatten i de to lande var beregnet på forskelligt grundlag.

TfS 1993.80 LSR

Et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland ville udløse fortjeneste på goodwill og genvundne afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland, mens en del af fortjenesten (goodwill) var skattefri i Danmark. Ligningsrådet havde i en bindende forhåndsbesked udtalt, at den i Grønland betalte skat af fortjenesten på goodwill ikke ville kunne fradrages efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 22 i den danske skat, da der ikke forelå dobbeltbeskatning. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det ved creditberegningen efter den dansk/grønlandske dobbeltbeskatningsaftales art. 22, stk. 1, a), ikke skulle ske opdeling af fortjenesten, jf. art. 13, stk. 2, og at der kunne indrømmes lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, den kunne rummes i dansk skat af fortjenesten, jf. art. 22, stk. 2.

SKM2014.32.SR

Skatterådet bekræfter, at selskabets investeringer i svenske kapitalforsikringer kan beskattes efter lagermetoden, men bemærker dog, at beskatningen skal ske efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter der er valgfrihed mellem to metoder. Enten skal der vælges beskatning af afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, eller der skal vælges beskatning på baggrund af tilvæksten i kapitalforsikringernes værdi fra primo til ultimo. Valget af opgørelsesmetode er bindende for de efterfølgende år. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kan opnås lempelse for betalt 'Avkastningsskatt' i Sverige, der er en årlig flad skat på ca. 0,5 % af kapitalforsikringernes værdi

Cirkulære 1996-04-14 nr. 73 om ligningsloven

5.1. Ligningslovens § 33

5.1.1. Almindelig kreditlempelse

Efter ligningslovens § 33, stk. 1, nedsættes den danske skat af indkomst fra kilder i udlandet, når indkomsten er beskattet i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne. Bestemmelsen finder anvendelse for såvel fuldt som begrænset skattepligtige.

Det er en betingelse, at størrelsen af den i udlandet betalte skat dokumenteres. Det er derimod ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører. En senere påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling berettiger den skattepligtige til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.

Efter ordlyden af § 33, stk. 1, skal den udenlandske skat være opkrævet af indkomst fra kilder der. I relation til vederlag for personligt arbejde anses kilden for at være det sted, hvor arbejdet udføres. En skattepligtig, der udfører arbejde her i landet for en udenlandsk arbejdsgiver, kan derfor ikke få nedslag efter ligningslovens § 33.

Nedsættelsen gives for skat af indkomst fra kilder i udlandet. Reglen omfatter derfor både udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter, men ikke formueskatter.

Ved anvendelsen af bestemmelsen skal både den samlede skattepligtige indkomst og den del heraf, som stammer fra kilder i udlandet, opgøres efter danske skatteregler. Der gives f.eks. ikke fradrag for de udenlandske skatter i indkomsten. På grundlag af den således opgjorte skattepligtige indkomst beregnes de danske indkomstskatter på sædvanlig vis. I de beregnede skatter fradrages herefter den skat, som er betalt i udlandet af indkomsten fra kilder der.

Fradragsbeløbet er dog maksimeret til den del af de danske skatter, som forholdsmæssigt falder på den i den fremmede stat beskattede indkomst (almindelig kredit).

(…) SKATs understregning.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter