Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, i hvilken rækkefølge restanceinddrivelsesmyndigheden skal foretage retskraftvurdering af fordringer, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Renter og lignende ydelser
  • Anvendelsen af frivillige indbetalinger
  • Retskraftvurdering i forbindelse med modregning

Hovedregel

Restanceinddrivelsesmyndigheden har til opgave, at vurdere om fordringer, inklusiv renter, gebyrer og andre omkostninger som vedrører disse fordringer, som er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til og med xden 22. november 2024x er retskraftige. xSe gældsinddrivelseslovens § 18 c, som ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020. x

Gældsinddrivelseslovens § 4 og 7, stk. 1 finder ikke anvendelse på rækkefølgen for retskraftvurderingerne.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndigheden retskraftvurderer fordringer i nedenstående rækkefølge:

  1. Bøder

  2. Private krav på underholdsbidrag

  3. Alle øvrige fordringer

Retskraftvurderingen af bøder søges så vidt muligt gennemført inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf. Alle andre krav retskraftvurderer restanceinddrivelsesmyndigheden således, at xdet i henhold til den anslåede kursværdix størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 2.

Renter og lignende ydelser

Renter og lignende ydelser retskraftvurderes alene, hvis den fordring, de vedrører, er retskraftig.

Hvis renter eller lignende ydelser afskrives efter gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1, som er justeret ved lov nr. 1110 af d. 13. november 2019, fordi det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at foretages en retskraftvurdering af dem, skal retskraftvurdering af disse fordringer ikke finde sted.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 6.

Anvendelsen af frivillige indbetalinger

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en frivillig betaling fra skyldner, anvendes beløbet til at dække de fordringer, som restanceinddrivelsesmyndigheden har konstateret retskraftige. Dette skal ske i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 4.

Hvis der herefter er beløb i overskud, og skyldneren har anden gæld med tvivlsom retskraft, som er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, retskraftvurderer restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1 og 2 så stor en del af gælden, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb. Renter og lignende ydelser retskraftvurderes dog sidst efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 6, 1 pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog fravige denne rækkefølge for retskraftvurderingerne, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at det væsentligt vil forsinke anvendelsen af det overskydende beløb til dækning af skyldnerens øvrige gæld, som er under inddrivelse. I så fald kan restanceinddrivelsesmyndigehden retskraftvurdere og dække de fordringer, der vurderes hurtigst at kunne anvendes til dækning med det overskydende beløb.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 4.

Retskraftvurdering i forbindelse med modregning

Nedenstående følger af en ændring af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens som ændret ved bekendtgørelse nr. 335 af 30. marts 2019:

I en situation, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden skal modregne i forbindelse med anvendelsen af et overskydende beløb, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 5 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan rækkefølgen for dækning af fordringer, jf. gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1 og 2, og rækkefølgen for vurderinger, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så beløbet først anvendes til at dække fordringer, som er konstateret retskraftige og uden datafejl.

Såfremt der skulle være et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1 forudsættes dækket ved modregning, vurderer og dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, så stor en mulig del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt.

Restanceinddrivesesmyndigehden har dog mulighed for at fravige denne rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke foretages modregning i udbetalingen, såfremt det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 5.