Dato for udgivelse
06 Aug 2018 08:48
Dato for afsagt dom/kendelse
22 May 2018 15:23
SKM-nummer
SKM2018.389.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Holbæk, BS 6-111/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Bankkonti, indsætninger, drift, lønudgifter, sorte, lønninger, selskab, usædvanlig, bevisbyrde, indkomstopgørelse, art, beløb, øvrige formue,
Resumé

Sagen drejede sig om beskatning af ca. 2,3 mio. kr., som over en årrække blev overført til skatteyderens private bankkonti. Skatteyderen gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af en stor del af de pågældende beløb, idet de indsatte beløb i det væsentlige var blevet overført til betaling af drifts- og lønudgifter, herunder sorte lønninger, i to selskaber. Retten fandt, herunder henset til baggrunden for de meget usædvanlige overførsler, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke tilhørte ham, eller at de var hans indkomstopgørelse uvedkommende. Retten lagde bl.a. vægt på, at der ikke var ført bevis for en direkte sammenhæng mellem de indsatte beløb, udgifternes art og størrelse samt udbetalingerne fra skatteyderens konti. Herudover lagde retten bl.a. vægt på, at der var tale om store beløb som blev indsat uden angivelse af, hvad de skulle bruges til, og at beløbene ikke blev holdt adskilt fra skatteyderens øvrige formue eller økonomi.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4
Skattekontrollovens § 1
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2 A.B.5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2 A.A.8.2.2.2.2.5


Parter

A
(v/adv. Anna Bastkær Christensen)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv.fm. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Gry Berdiin

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. december 2016, vedrører en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 2. september 2016. Sagen drejer sig om, hvorvidt forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2006-2011 var uberettiget. Grunden til forhøjelsen var en række pengeoverførsler til to bankkonti tilhørende A.

As påstand er, at As skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2006-2011 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er i sagen enighed om, at A i de omhandlede år modtog en lang række pengeoverførsler fra JG, som er As fætter, samt fra selskaberne G1 UK og G2 UK, der begge er ejet af JG.

Pengeoverførslerne skete til As private bankkonti i F1-bank, som er navngivet henholdsvis "aktionærkonto" og "privatkonto". Pengeoverførslerne er opgjort til 2.287.788 kr.

Af Landsskatterettens afgørelse af 2. september 2016 fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klageren har i mange år beskæftiget sig med udvikling af computerspil til PC, Linux og Mac, og har arbejdet som game director, spildesigner, manuskriptforfatter og grafiker.

Den 14. december 2004 stiftede klageren, sammen med klagerens fætter og IN, selskabet G3 med en ejerandel på 33,3% hver.. I år 2007 stiftede klageren og IN selskabet G4. Ny ejerkreds i G3 var herefter G4 med ejerandel på 66,6%, og klagerens fætter med 33,3%.

Den 15. december 2004 stiftede G3, selskabet G5, som i 2005 blev omdannet til et aktieselskab G6. Selskabets formål var at udvikle computerspillet Spil-1. I perioden fra stiftelsen til 2009 har der været forskellige nye investorer til G6. Der har i perioden 2004-2008 været indberettet løn fra selskaberne G5 og G6.

Den 24. juni 2009 var G6 løbet tør for likviditet. Rettighederne og andre materielle aktiver blev overdraget til selskabet G1 UK.

Den 21. august 2009 blev G7 stiftet. Selskabet ejes af G1 UK, som ejes 100% af klagerens fætter. Klageren blev ansat i selskabet G7 fra stiftelsen, og har fået løn af selskabet i 2009-2011.

Klagerens fætter er bosiddende i Y2-land. Klagerens fætter ejer endvidere 100%, selskabet G2 UK.

Klagerens lønindkomst fra de omtalte selskaber udgjorde i indkomståret 2004 kr. 34.925, i indkomståret 2005 kr. 285.179, i indkomståret 2006 kr. 103.674, i indkomståret 2007 kr. 391.964, i indkomståret 2008 kr. 419.016, i indkomståret 2009 kr. 288.390, i indkomståret 2010 kr. 194.130 og i indskomståret 2011 279.280 kr.

Klageren har i år 2004 og 2006-2011, modtaget beløb fra Y2-land. Pengene er modtaget på klagerens private konti i F1-bank på kontonummer X1 og X2. SKAT har oplyst at pengene er overført fra G1 UK, G2 UK, og fra klagerens fætter. Klagerens repræsentant har oplyst, at midlerne er fra klagerens fætter, og at de 2 private konti er henholdsvis lønkonto og aktionæropsparingskonto.

SKAT har på baggrund af kontoudtog opgjort de samlede indsætninger fra Y2-land i perioden 2004 og 2006-2011 til 2.340.863 kr.. SKAT har opgjort at der i årene 2009-2011, er foretaget 17 hævninger fra kontoen med teksten ”udbetaling”. Beløbene udgør i alt 858.250 kr..

Klagerens repræsentant har til SKAT forklaret følgende om de kontante udbetalinger på i alt 858.250 kr.:

”November 2009 påvirkes JG's økonomiske investeringsgrundlag markant da en stor kontrakt i Y1-land, uden varsel bliver trukket tilbage. For at undgå konkurs med G7, indvilger holdet (8 mand) i at gå ned i løn for en kort periode på 6-12 måneder. I perioder har A og JG måttet ydet personer fra denne gruppe private midlertidige forstærkninger (størrelsesordenen 7.500-10.000 kr. pr. måned) for at de pågældende har kunnet holde skindet på næsen.

Virksomheden var i en trængt økonomisk situation og kunne ikke honorere de indgåede lønaftaler. Medarbejderne accepterede i den forbindelse en lønnedgang idet alternativet var en konkurs. Det viste sig at disse lønnedgange var velfærdstruende for nogle medarbejdere, hvorfor A og JG efterfølgende besluttede privat at yde visse medarbejdere forstærkninger. Det blev ikke i den forbindelse drøftet hvilken karakter disse forstærkninger havde, men da det er oplyst at de er ydet uden modydelse og uden tilbagebetalingspligt vil jeg vurdere at de har gavekarakter.

A udarbejder i denne uge en oversigt over modtagere og estimerede beløb som fremsendes til Dem. Det bemærkes at der alene kan laves en estimeret opgørelse idet der ikke ligger noget regnskab for beløbenes størrelse.

Beløbene er udbetalt efter aftale med JG og er ligeledes efter aftale registreret som lån til A.”

I perioden fra 2004-2011 har SKAT endvidere opgjort hævninger fra kontiene til navngivne personer. Hævningerne udgør i alt 499.408 kr.. Repræsentanten har anslået, at der til nedenstående personer, i alt er overført 143.550 kr. fra klagerens private konto:

IN, IZ, IA, WK, UJ, NJ, LJ, VA. Klagerens repræsentant har i klagen anslået, hvor mange penge de navngivne personer har modtaget.

Pengeoverførslerne fra Y2-land og lønnen for klageren for årene 2004 og 2006-2011 er af SKAT specificeret som nedenfor: 

År

Overført fra klagers fætter, G1 UK og G2 UK

Løn fra G6, netto efter skat

Løn G7, netto efter skat

Til rådighed I alt

2004

215.733 kr.

32.131 kr.

 

249.868 kr.

2005

0 kr.

200.589 kr.

 

202.594

2006

371.956 kr.

49.710 kr.

 

423.672

2007

5.498 kr.

240.171 kr.

 

247.676

2008

16.502 kr.

252.638 kr.

 

271.148

2009

370.479 kr.

113.162 kr.

56.360 kr.

542.010

2010

1.006.767 kr.

 

131.083 kr.

1.133.860

2011

353.928 kr.

 

178.464 kr.

534.403

 

 

 

 

 

I alt

2.340.863 kr.

888.401 kr.

365.907 kr.

3.595.171

Klagerens repræsentant har med udgangspunkt i SKATs opgørelse over indsætninger, udarbejdet og fremlagt bilag, som skitserer, hvordan indsætningerne fra Y2-land fordeler sig videre i 2. og 3. led. Overførslerne er opdelt i henholdsvis hævninger som efter klagerens opfattelse vedrører G6 og G7 som er markeret med gult i bilag, og overførsler til klageren selv eller ansatte/personer med tilknytning til G6 eller G7, som er markeret med rødt i bilag.

Klagerens repræsentant har på et møde med skatteankestyrelsen forklaret, at pengene markeret med rødt, blev anvendt til at hjælpe de ansatte med likviditet, idet selskaberne i perioder ikke havde penge til at udbetale løn. Der er ikke udarbejdet gældsbreve til de ansatte, og der er ikke indberettet løn vedrørende disse overførsler. Af kontoudtogene eller repræsentantens bilag fremgår ikke kontonumre på de ansattes konti.

Forskellen mellem indsætningerne fra klagerens fætter og hævninger er ifølge repræsentanten udtryk for et lån mellem klagerens fætter og klageren, hvorefter de pågældende beløb er indgået i klagerens privatforbrug. Der foreligger ikke et gældsbrev på beløbets størrelse.

Repræsentanten har gjort opmærksom på, at indsætning på 53.095 kr. den 15. januar 2004 på konto X2, er en intern overførsel fra klageren budgetkonto, og er således ikke et beløb der er modtaget fra klagerens fætter.

Af kontoudtoget fremgår teksten ”fra X3”. Kontonummeret X3 er indberettet til SKAT for indkomståret 2004.

Klageren har tidligere overfor SKAT og Skatteankestyrelsen fremlagt påstand om, at alle indsætningerne var et lån fra fætteren. I den forbindelse blev fremlagt et gældsbrev.

Repræsentanten har forklaret følgende, om det udarbejdede gældsbrev:

”Der er tidligere fremlagt gældsbrev mellem A og JG. Gældsbrevet er udarbejdet på baggrund af SKATs opgørelser, efter at A blev bekendt med, at de i sagen omhandlede indsætninger efter SKATs opfattelse var skattepligtig indkomst, hvorfor gældsbrevet ikke er udtryk for den reelle gæld mellem A og JG.

(…)”

Efterfølgende har klagerens repræsentant sendt supplerende indlæg til klagen med ny påstand.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af pengeoverførsler fra Y2-land, med henholdsvis 215.753 kr. i 2004., 371.956 kr. i 2006, 5.498 kr. i 2007, 16.502 kr. i 2008, 370.479 kr. i 2009, 1.006.767 kr. i 2010 og 353.928 kr. i 2011

Følgende fremgår af SKATs sagsfremstilling: ”(…)

1.2.2.1 SKATs opfattelse

SKAT er af den opfattelse, at A er skattepligtig af de pengeoverførsler han har modtaget fra Y2-land fra henholdsvis JG, G1 UK. og G2 UK.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke er tale om lån, men om løn for udført arbejde for de af JG ejede/dominerede selskaber G6 og G7.

Motivet til, at JG udbetaler lønnen uden skattetræk direkte til A, er efter SKATs opfattelse at G6 og G7 ingen indkomster har i den periode, hvor spillet Spil-1 udvikles. Selskaberne oparbejder således ”store” skattemæssige underskud, som ikke umiddelbart kan udnyttes. Det er JG og dennes selskaber, der via indskud og lån har dækket driftsunderskuddene i G6 og G7. JGs indbetalinger til selskaberne bliver således et beløb mindre svarende til a-skatten (40 – 50 %) i forhold til, at det i stedet var G6 og G7, der havde udbetalt lønnen med skattetræk.

(…) Gældsforhold

Som det fremgår af praksis, jf. afgørelserne i TfS 2000.80, TfS 2000.955, TfS.2011.377 og TfS 2009.700 (SKM2011.208.HR) stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold og at modtagne pengebeløb kan anses for skattepligtig indkomst, når der foreligger udsædvanlige omstændigheder. Det fremgår desuden af nævnte praksis, at bevisbyrden er skærpet når der er tale om interesseforbundne parter-familie.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke foreligger et reelt låneforhold mellem A og JG. Der er herved lagt vægt på:

  • Der foreligger ikke gældsbreve på tidspunktet for pengeoverførslerne fra JG, G2 UK eller G6.

  • Det eneste gældsbrev som foreligger, er underskrevet den 14.03.2012, hvilket tidspunkt ligger efter SKATs første henvendelse til A den 13.02.2012. Gældsbrevet er derfor først oprettet efter SKATs forespørgsel om pengeoverførslerne fra Y2-land.

  • I henhold til gældsbrevets pkt. 1.4 skal der hvert år udstedes et nyt gældsbrev dækkende de forrige år. De tidligere udstedte gældsbreve skal makuleres. Det er en besynderlig betingelse, at have med i et gældsbrev, at foregående års gældsbrev skal makuleres, når det samtidig fremgår, at det alene er det sidst gældende gældsbrev, der er gyldigt. Det virker som om, at bestemmelsen alene er indsat, for at have en begrundelse for, at der ikke foreligger gældsbreve før 13.02.2012 (SKATs henvendelse).

  • I 2007 foretog SKAT som omtalt i afsnit 1.1.en sagsbehandling af A selvangivelse for 2004. Den eneste indkomst A havde selvangivet dette år var løn fra G6 på 34.925 kr. Han blev derfor anmodet om at udarbejde og indsende en kapitalforklaring, herunder dokumentation for private lån. A dokumenterede privat lån fra hans mor på 79.500 kr. Kapitalforklaringen viste et negativt privatforbrug på 11.457 kr.

Pengeoverførslerne i 2004 fra JG på 215.733 kr. er ikke selvangivet som lån i 2004 eller oplyst som lån i forbindelse med ovennævnte sagsbehandling. SKAT er af den opfattelse, at dette forhold indikerer, at A ikke selv har betragtet pengeoverførslerne fra JG som lån.

  • I 2004 modtog A hovedsageligt pengeoverførslerne fra JG på konto nr. X1 i F2-bank. Efter modtagelsen af en pengeoverførsel overførte han straks penge til hans egen konto nr. X2 i F2-bank. Herfra overførte han månedligt ”Bridge” til IN og A konto nr. X1. Se side 1 i bilag 5.

I 2005 og januar, februar, marts 2006 modtog A løn fra G6. I denne periode modtog han ikke pengeoverførsler fra JG.

Fra maj 2006 til december 2006 modtog han ingen løn eller anden indkomst. Han modtog i denne periode månedlige pengeoverførsler fra JG på konto nr. X2. Disse penge overførte han dels til sin egen konto nr. X1 med teksten ”A løn ….”, dels til IN med teksten ”IN løn ….” og dels til IZ med teksten ”IZ løn ….”. Se side 2 og 3 i bilag 5.

A har således selv benævnt pengeoverførslerne fra JG som løn.

  • SKAT har i henhold til indsendte kontoudskrifter fra F2-bank opgjort pengeoverførslerne for årene 2004 2011 fra JG til 2.340.863 kr.

I henhold til gældsbrevet mellem A og JG udgør gælden pr. 31.12.2011: 1.775.963,50 kr.

A er anmodet om en redegørelse for denne difference på 564.899,50 kr. mellem gældsbrevets saldo og de faktiske pengeoverførsler.

Advokat LL har oplyst, at dette er en fejl. Han oplyser endvidere at, det formentlig forholder sig således at opgørelsen i gældsbrevet af 14.03.2012 ikke er fuldt retvisende. A har ikke haft lejlighed til at kontrollere SKATs opgørelse på 2.345.863 kr. (det korrekte beløb er 2.340.863 kr. - indsat af sagsbehandler), men han finder at det lyder realistisk at tallet ligger i det niveau. LL tilføjer til slut, at beløbet vil blive korrigeret i det kommende gældsbrev.

Det er efter SKATs opfattelse ikke normalt, at det er debitor der udsteder et gældsbrev. Det er heller ikke normalt, at det er debitor, der opgør saldoen på gælden. Det virker desuden underligt, at JG som kreditor ikke reagere på, at saldoen på gælden pr. 31.12.2011 er opført for lavt med 564.899,50 kr. Dette virker højest udsædvanligt selvom der er tale om et ”familielån”.

  • I henhold til skattekontrollovens §§ 1 stk. 1 og 8 P skal enhver der er skattepligtig til Danmark selvangive sin gæld pr. 31. december, medmindre oplysningen er omfattet af bankers m.fl. indberetningspligt. A har i årene 2004 - 2011 ikke selvangivet gæld til JG..

SKATs konklusion

SKAT finder på det foreliggende grundlag, at de modtagne pengebeløb fra Y2-land, JG, G6 og G2, må anses som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 (personlig indkomst). Der er herved lagt vægt på:

  • Der foreligger et ansættelsesforhold mellem G6 og A fra december 2004 - konkurstidspunktet. Der foreligger et ansættelsesforhold mellem G7 og A fra august 2009.

  • A har ikke modbevist formodningen for, at det udførte arbejde er sket mod vederlag.

  • Pengeoverførslerne kommer fra As arbejdsgiver, forstået på den måde, at det er JG der har betalt for alle underskuddene i henholdsvis G6 og G7 og dermed for lønnen til A.

  • A har ikke bevist, at der foreligger et reelt låneforhold på tidspunktet for pengeoverførslerne.

A skattepligtige indkomst (personlige indkomst) forhøjes med følgende beløb:

(…)

”Store” kontante udbetalinger/hævninger

I perioden december 2009-april 2011 er der, som beskrevet i afsnit 1.1.2. pkt. 6, foretaget 17 relative store hævninger på i alt 858.250 kr. på As bankkonti i F1-bank. Advokat LL har forklaret, at pengene er udbetalt til ansatte i G7 som midlertidige forstærkninger i størrelsesordenen 7.500 – 10.000 kr. pr. måned i forbindelse med, at de pågældende måtte tåle en lønnedgang. Advokat LL vurderer, at udbetalingerne har gavekarakter.

A skulle have udarbejdet en oversigt over modtagerne og estimerede beløb. Denne oversigt er ikke modtaget.

Der foreligger således ikke dokumentation for, at der er andre end A, der har modtaget de anførte beløb. A er derfor anset skattepligtig af beløbene jf. ovenfor i SKATs konklusion.

For at undgå denne beskatning, skal der indsendes dokumentation for udbetalingerne til identificerede personer med angivelse af beløbsstørrelse pr. person. Dokumentationen skal indeholde en bekræftelse fra modtageren på, at vedkommende er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af det modtagne beløb. Advokat LL har oplyst, at pengene er udbetalt efter aftale med JG og ligeledes efter aftale registreret som lån til A. Denne aftale skal også indsendes.

Udbetalinger/overførsler til navngivne personer

Som beskrevet i afsnit 1.1.2. pkt. 7 har A i perioden 2004 – 2011 overført 499.408 kr. til navngivende personer. A skulle udarbejde en oversigt over beløbsmodtagere og estimerede beløb. Denne oversigt er ikke modtaget.

Der foreligger således ikke dokumentation for, at der er andre end A, der har modtaget de anførte beløb. A er derfor anset skattepligtig af beløbene jf. ovenfor i SKATs konklusion.

For at undgå denne beskatning, skal der indsendes dokumentation for udbetalingerne til de identificerede personer med angivelse af beløbsstørrelse pr. person, evt. i form overførselsbilag fra F2-bank. Dokumentationen skal endvidere indeholde en bekræftelse fra modtageren på, at vedkommende er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af det modtagne beløb. Der skal desuden indsendes en bekræftelse fra JG på, at udbetalingerne/overførslerne er sket efter aftale med ham.

1.3        Ligningsfristen jf. Skatteforvaltningslovens § 26

Skatteforvaltningslovens § 26 er formuleret således:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 litra 5 er affattet således:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

SKAT er af den opfattelse, at A ved ikke at selvangive pengeoverførslerne modtaget fra Y2-land som løn, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for 2004 -2011 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT er således af den opfattelse, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 kan foretages ændring af indkomstansættelserne for indkomstårene 2004 – 2011 uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at de ansatte yderligere indkomster for indkomstårene 2004 og 2006 – 2011 nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor har repræsentanten i første række gjort gældende, at klageren ikke skal beskattes af pengeoverførslerne fra klagerens fætter, idet klageren ikke har erhvervet ret til pengeoverførslerne. Subsidiært gøres det gældende, at indsætningerne er et betragte som et lån til klageren. Mere subsidiært gøres det gældende, at såfremt indsætningerne anses for skattepligtige, er der tale om en gave.

Endvidere gøres det gældende, at betingelserne for at genoptage skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5, ikke er opfyldt, hvorfor indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008, og 2009 ikke kan genoptages.

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg til klagen, dateret den 1. oktober 2015, henvist til klage af den 27. september 2013.

Af klagen fremgår følgende:

”ANBRINGENDER:

  1. Vedrørende pengeoverførslerne

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at for høje As skatteansættelse med de af SKAT opgjorte indsætninger på kontonummer X2 og kontonummer X1 i indkomstårene 2004, 2006, 2007,2008, 2009, 2010 og 2011.

Det gøres i første række overordnet gældende, at de i sagen omhandlede pengeoverførsler fra JG indsat på kontonummer X2 og kontonummer  X1  i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 er As skattepligtige indkomst uvedkommende. Disse beløb er overført med henblik på at blive videreoverført til enten G6, G7 eller til ansatte og personer med tilknytning til disse selskaber. A har derfor aldrig erhvervet til pengeoverførslerne, hvorfor pengeoverførslerne er As indkomstopgørelse uvedkommende.

Beløbene indsat på kontonummer X2 og kontonummer X1 er videregivet til forskellige personer og falder i fire kategorier, 1) pengeoverførsler, der er tilgået G6, 2) pengeoverførsler, der er tilgået G7, 3) pengeoverførsler, der er tilgået ansatte eller personer med tilknytning til henholdsvis G6 og/eller G7, samt 4) pengeoverførsler, der er tilgået A.

Såfremt Skatteankestyrelse måtte finde, at de ovenfor omtalte beløb til G6 og G7 er tilgået A,  gøres det  i anden række gældende, at samtlige indsætninger på bankkontoen er at betragte som en del af det allerede ydede lån til A, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af pengeoverførslerne.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at de indsatte beløb på kontonummer X2 og kontonummer X1 ikke kan kvalificeres som lån, gøres det i tredje række gældende, at penge overførslerne  skal betragtes  som en  gave  ydet  af  JG  til A, idet der ikke er et ansættelsesforhold mellem A  og JG.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2004, 2006. 2007, 2008 og 2009

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i fjerde række gældende, at SKAT ikke har grundlag for at genoptage As skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A hverken har handlet  forsætligt  eller  groft  uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær  genoptagelse  ikke er opfyldt.

A har således hverken handlet groft uagtsomt eller forsætligt, idet hensigten med pengeoverførslerne udelukkende har været at yde økonomisk støtte til henholdsvis G6 og G7, hvorfor A ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb" A har af denne grund ikke selvangivet  de overførte  beløb.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

  1. Vedrørende pengeoverførslerne

Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes  af samtlige indtægter:

”....bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. "

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM2011.208.HR og SKM2011.775.HR.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.ØLR og TfS 2013.509.Ø (SKM2013.537.ØLR). I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Den konkrete sag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at de i sagen omhandlede pengeoverførsler fra JG indsat på kontonummer X2 og konto nummer X1 i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 er As indkomstopgørelse uvedkommende. Disse beløb er overført med henblik på at blive videreoverført til enten G6, G7 eller til ansatte og personer med tilknytning til disse selskaber. A har derfor aldrig erhvervet ret til pengeoverførslerne, hvorfor pengeoverførslerne er As skattepligtige indkomst uvedkommende.

SKAT har i afgørelsen af den 3. september 2013 foretaget en forhøjelse af As skattepligtige indkomst med indsætninger på kontonummer X2 og kontonummer X1 i indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011, med den begrundelse at beløbene er overført fra JG.

Af SKATs afgørelse af den 3. september 2013 fremgår, at SKAT har lagt vægt på følgende forhold, i vurderingen af om indsætningerne på kontonummer X2 og kontonummer X1 udgør skattepligtig indkomst for A;

"Der er herved lagt vægt på:

  • Der foreligger et ansættelsesforhold mellem G6 og A fra december 2004 - konkurstidspunktet. Der foreligger et ansættelsesforhold mellem G7 og A fra august

  • A har ikke modbevist formodningen for, at det udførte arbejde er sket mod vederlag.

  • Pengeoverførslerne kommer fra As arbejdsgiver, forstået på den måde, at det er JG der har betalt for alle underskuddene i henholdsvis G6 og G7 og dermed for lønnen til A.

  • A har ikke bevist, at der foreligger et reelt låneforhold på tidspunktet for pengeoverførslerne."

SKAT har således i sin vurdering lagt vægt på opfattelsen af, at A har været ansat i G6 og G7 i samtlige de omhandlede indkomstår, samt at den reelle arbejdsgiver var JG, hvorfor beløbene fra JG skal betragtes som løn til A. Endvidere har SKAT lagt vægt på, at A bærer bevisbyrden, i forhold til hvorvidt beløbene er at betragte som løn, samt i forhold til om der har foreligget et låneforhold mellem parterne.

Der er i nærværende sag således på intet tidspunkt taget stilling til, hvem, der reelt har erhvervet ret til indsætningerne på kontonummer X2 og kontonummer X1. I den forbindelse er der ligeledes ikke taget stilling til, hvorvidt A i det hele taget har erhvervet ret til beløbene.

Hertil skal bemærkes, at det i sagen tidligere fremlagte gældsbrev mellem A og JG blev udarbejdet, da A og JG blev bekendt med, at SKAT ville forhøje As skattepligtige indkomst med indsætningerne fra JG på kontonummer X2 og kontonummer X1. Idet parterne ikke konkret havde aftalt, hvorledes beløbene til G6, G7 samt disse selskabers ansatte skulle opdeles og kvalificeres, blev gældsbrevet udarbejdet på et fejlagtigt grundlag. Af dette gældsbrev fremgår det således fejlagtigt, at samtlige indsætninger på kontonummer X2 og kontonummer X1 var kvalificeret som et lån til A. Dette er imidlertid forkert, eftersom det aldrig har været hensigten, at A skulle erhverve ret til samtlige beløb. Derimod er det korrekt, at en del af indsætningerne på kontonummer X2 og kontonummer X1 skulle videregives til A som et lån.

Det har derfor i sagen aldrig været behandlet, hvorvidt A overhovedet har erhvervet ret til de pågældende beløb.

Det gøres gældende, at A udelukkende har sørget for at videreformidle beløbene fra JG til henholdsvis G6, G7, selskabernes ansatte og til personer med tilknytning til disse selskaber. A har således ikke erhvervet ret til beløbene.

At A har fungeret som videreformidler vedrørende disse beløb understøttes af følgende forhold.

Det er i vidt omfang således muligt at følge beløbene fra JG til enten G6, G7 eller en af selskabernes ansatte eller personer med tilknytning til et af selskaberne. Det er således muligt at følge beløbene, fra tidspunktet hvor disse indsættes på bankkontoen, og indtil de videregives til en af de i sagen omhandlede personer.

Af det udarbejdede støttebilag og kontoudtog for kontonummer X2, kontonummer X1, kontonummer X3 og kontonummer X4, jf. bilag 31-32, fremgår således, at beløbene fra JG er indsat på enten kontonummer X2 eller konto-nummer X1, hvorfra beløbet er videreoverført eller hævet til en af de i sagen omhandlede personer.

De videreoverførte beløb er alle overført til personer på baggrund af en aftale mellem disse personer og JG. Overførslerne til disse personer har derfor ikke vedrørt en aftale indgået med A. A har således blot fungeret som videreformidler af de beløb, der var en del af disse aftaler med JG. Overførslerne til disse personer gennemgås særskilt nedenfor.

A har derfor aldrig haft erhvervet ret til beløbene, der er tilgået enten G6, G7 eller en af selskabernes ansatte eller personer med tilknytning til et af selskaberne.

At JG overførte beløb til kontonummer X2 og kontonummer X1 for derefter at videregive beløbene, ændrer ikke ved, at A aldrig havde erhvervet ret til beløbene.

Årsagen til at det mellem JG og A var aftalt, at JG skulle overføre beløbene til As bankkonti, var, at JG havde et behov for at overføre penge til personer og selskaber i Danmark. Det var således lettere for JG at have en dansk bankkonto, hvortil han kun overføre større samlede beløb, og hvorfra det var muligt at overføre beløb til bl.a. G6 og G7.

Endvidere var det for JG også lettere at overføre beløb til en bankkonto, hvorfra A kunne sørge for, at viderebetalinger til eksempelvis G6 blev foretaget. Modsat JG, der ikke indgik i den daglige drift af hverken G6 eller G7, kunne A herved sørge for at fordele JGs penge til selskaberne, uden hver gang at skulle involvere JG

Denne løsning gjorde det daglige virke i G6 og G7 lettere for både selskaberne, JG og A, idet JG var bosiddende i Y2-land, og idet han som nævnt ikke indgik i den daglige drift af selskaberne. Skulle JG derimod have sørget for hver enkelt betaling til G6 og G7, ville dette gøre processerne langsommere og mindre effektive. Det var således mest hensigtsmæssigt for alle parter, at beløbene blev overført til en bankkonto, hvortil A havde adgang.

Det gøres på denne baggrund gældende, at A aldrig har erhvervet ret til beløbene, der er videregivet og tilgået G6, G7 samt ansatte i selskaberne eller personer med tilknytning til et af selskaberne.

1.1. Pengeoverførsler fra G6, G7  samt til ansatte i selskaberne og personer med tilknytning til selskaberne

Pengeoverførslerne fra JG til henholdsvis G6, G7 eller til ansatte i selskaberne eller personer med tilknytning til et af selskaberne bygger alle på aftaler indgået mellem JG og de pågældende personer. Pengeoverførslerne, som udspringer af disse aftaler, er således As indkomstopgørelse uvedkommende.

De i sagen omhandlede pengeoverførsler, der er videregivet til henholdsvis G6, G7 eller til ansatte i selskaberne eller personer med tilknytning til et af selskaberne, har således aldrig været indblandet i As privatøkonomi og har dermed været adskilt fra A's private formue.

Pengeoverførslerne til G6 og G7 vil blive behandlet samlet under første punkt i det følgende.

Pengeoverførslerne til ansatte i G6 og G7 samt til personer med tilknytning til et af selskaberne vil blive behandlet samlet under andet punkt.

Under hvert punkt vil det blive behandlet, hvorledes det er dokumenteret, at beløbene er tilgået G6 og G7 eller ansatte i selskaberne eller personer med tilknytning til selskaberne.

1.1.1 Pengeoverførsel er fra JG til G6 (kategori 1-2)

For så vidt angår en del af overførslerne fra JG til kontonummer X2 og kontonummer X1 gøres det gældende, at beløbene blev overført til bankkontiene med henblik på at blive videregivet til G6 og G7 enten ved betaling af G6 og G7's udgifter eller ved overførsler til G6 og G7.

At beløbene er overført af JG til kontonummer X2 og kontonummer X1 med henblik på at blive videregivet til G6 og G7, understøttes yderligere af følgende forhold.

For det første fremgår det af kontoudtog af kontonummer X2 og kontonummer X1, jf. bilag 31 og 32, at der er afholdt en række IT- og computerrelaterede udgifter. I det følgende er oplistet en række eksempler herpå.

Første eksempel er den 29. januar 2009, hvor der er afholdt udgifter til G8 på kr. 1.820. G8 udlejer film-og videoudstyr til professionelt brug og benyttes derfor ikke af privatpersoner som eksempelvis A. At der er betalt udgifter til professionelt brug på As bankkonti, vidner om, at der fra As bankkonti afholdtes erhvervsmæssige udgifter, herunder udgifter til G6 og G7.

Udskrift af beskrivelse af G8 fremlægges bilag 40-41.

Andet eksempel er udgift til registrering af varemærket Spil-1 betalt den 3. november 2009 på kr. 6.447,44. Betaling af registrering af varemærket Spil-1 er en udgift, der utvivlsomt vedrører udviklingen af computerspillet Spil-1. Dette understøtter, at der er afholdt udgifter på As bankkonti, der ikke vedrører A, men som derimod vedrører G11 mv.

Tredje eksempel er køb af fire udgaver af computerspillet Spil-2 den 17. august 2006 til kr. 1.100. At der er købt fire udgaver af samme computerspil understøtter, at købet har været foretaget til brug i G6 og G7.

Endvidere er der eksempler på udgifter til konceptudvikling, udstyr, udstyr-1, udstyr-2 og udstyr-3.

Det er således klart, at der er afholdt en lang række udgifter på As bankkonti, som utvivlsomt vedrører G6 og G7.

For det andet er det dokumenteret, at G6 og G7 har været afhængige af ekstern finansiering enten i form af optagelse af lån eller via tilskud, idet G6 og G7 under udviklingen af  Spil-1 ikke har genereret en omsætning, der kunne finansiere selskabets drift.

Udvikling af computerspil er en langvarig og bekostelig proces, hvor der først efter adskillige år genereres en omsætning. Udvikling af et computerspil er således en investering, hvor et overskud først vil kunne opnås efter adskillige år. G6's og G7's eneste produkt var computerspillet Spil-1, hvorfor G6 og G7 kun havde indtægter i et begrænset omfang. Under udviklingen af Spil-1 havde selskaberne udelukkende haft indtægter som følge af salg af det ikke færdigudviklede computerspil, hvilket er nærmere beskrevet ovenfor i sagsfremstillingen. Denne finansieringsmåde opfyldte dog kun en mindre del af selskabers likviditetsbehov, idet det ikke var muligt at opkræve større beløb, når computerspillet ikke var færdigudviklet.

At G6 og G7 havde et behov for ekstern finansiering understøttes ligeledes af, at G6 gik konkurs, som følge af at JG ikke havde mulighed for at overføre flere midler til G6 i sommeren 2009.

Endvidere blev der foretaget adskillige kapitalforhøjelser hos G6 både ved gældskonverteringer og kontantforhøjelser, hvilket også understøtter, at G6 havde et løbende behov  for yderligere investorer.

Det gøres på denne baggrund gældende, at de videre overførte beløb til G6 og G7 vedrører en aftale mellem JG og henholdsvis G6 og G7. A har således ikke erhvervet ret til de indsatte beløb. Overførslerne til G6 og G7 er derfor As indkomstopgørelse uvedkommende.

1.1.2. Pengeoverførsler til ansatte eller person er tilknyttet G6 eller G7

For så vidt angår en del af overførslerne fra JG til kontonummer X2 og kontonummer X1 gøres det gældende, at disse beløb blev overført til bankkontiene med henblik på at blive videregivet til ansatte eller personer med tilknytning til G6 og G7.

Årsagen til at disse personer ikke modtog betaling direkte fra G6 og/eller G7 var, at selskaberne ikke havde tilstrækkelig kapital til at betale disse personer. Det blev derfor aftalt, at de ville modtage en del af deres manglende betalinger fra JG i form af midlertidige forstærkninger. Det var således aftalt, at disse personer ville modtage mindre i løn direkte fra selskaberne, men at de derimod ville modtage beløb fra JG for på den måde at kompensere for lønnedgangen.

Beløbene til ansatte eller personer med tilknytning til G6 og G7 blev videregivet ved enten navngivne overførsler, hævninger til brug for den enkeltes privatforbrug eller ved betaling af personernes private udgifter. I det følgende vil hver betalingsform blive behandlet.

For så vidt angår overførslerne til navngivne personer fremgår det klart af kontoudtogene for bankkontiene, jf. bilag 31-32, hvilke personer, der har modtaget beløbene.

Eksempelvis fremgår det heraf, at IA, der var ansat som … på computerspillet Spil-1 fra 2007 til 2012, modtog kr. 4.000 den 13. juli 2011.

Et andet eksempel er, at WK både den 29. april 2009 og den 2. juni 2009 modtog kr. 4.000.

Et tredje eksempel er den 6. juli 2009, hvor der blev overført kr. 5.000. Af posteringsteksten fremgår det, at beløbet er overført til 'KJ arbejde', hvilket vidner om, at beløbet er overført som vederlag for arbejde udført af KJ i G6.

Det bemærkes hertil, at der igennem alle de i sagens omhandlede indkomstår er adskillige overførsler til ansatte eller personer med tilknytning til selskaberne. Endvidere skal det bemærkes, at alle overførsler, hvoraf der fremgår et navn samt teksten 'bridge', er betaling for opgaver udført i enten G6 eller G7.

Det gøres på denne baggrund gældende, at de videreoverførte beløb til navngivne personer vedrører en aftale mellem JG og ansatte eller personer med tilknytning til selskaberne. A har således ikke erhvervet ret til de indsatte beløb. Overførslerne til G6 og G7 er derfor As indkomstopgørelse uvedkommende.

For så vidt angår beløbene, der er blevet videregivet til ansatte eller personer med tilknytning til selskaberne kontant, bemærkes, at samtlige kontanthævninger i indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 på kontonummer X2 og kontonummer X1 er hævet til betaling af ansatte eller personer med tilknytning til G6 eller G7.

At beløbene er overført af JG til kontonummer X2 og kontonummer X1, med henblik på at blive hævet til ansatte eller personer med tilknytning til G6 eller G7, understøttes yderligere af, at de hævede beløb er relativt store beløb.

Eksempelvis blev der den 4. januar 2010 hævet kr. 65.050. Henset til at G6 eller G7 havde mange ansatte og personer, der var tilknyttet selskaberne, understøtter dette, at de hævede beløb er tilgået de ansatte eller tilknyttede personer.

Det gøres på den baggrund gældende, at det er godtgjort, at kontanthævningerne på kontonummer X2 og kontonummer X1 er videregivet til ansatte eller personer med tilknytning til G6 og G7, og at videregivelsen af kontanterne bygger på aftalen indgået mellem JG og disse personer.

For så vidt angår betalingerne af udgifter for ansatte eller personer med tilknytning til G6 eller G7, fremgår det af kontoudtogene for kontonummer X2, at der er afholdt udgifter af privat karakter.

Disse betalinger dækker over de ansattes eller personer med tilknytning til G6 eller G7's private udgifter. Som nævnt ovenfor var det en del aftalen om lønnedgang, at de ansatte og personer med tilknytning til G6 eller G7 ville få betalt nogle af deres private udgifter.

Betalingerne af privat karakter på As aktionærkonto er således udgifter afholdt JG på vegne af i ansatte og personer med tilknytning til G6 eller G7.

Fælles for både overførslerne, betalinger og kontanthævningerne til både ansatte og personer med tilknytning til G6 eller G7 er, at disse beløb er videregivet til personer, der har haft en aftale med enten G6 eller G7 om udførelsen af en opgave for selskaberne.

Ud fra JGs og As adfærd i forhold til betalinger til G6 eller G7 kan det konstateres, at JG har sørget for løbende at overføre penge til G6 eller G7, hvorimod A ikke har overført private midler til G6 eller G7. Det har derfor formodningen for sig, at det er JG, som har sørget for betalingerne til G6's og G7's ansatte og personer med tilknytning til selskaberne.

1.2 Kvalificering af de i sagen omhandlede beløb

1.2.1 Kvalificering af beløbene som lån

Såfremt Skatteankestyrelse måtte finde, at A har erhvervet ret til de ovenfor omtalte beløb til henholdsvis G6, G7 eller ansatte eller personer med tilknytning til selskaberne, gøres det i anden række gældende, at samtlige indsætninger på kontonummer X2 og kontonummer X1 er at betragte som en del af det allerede ydede lån til A (kategori 5), hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af pengeoverførslerne.

Lånet fra JG til A (kategori 5) udgør de i sagen indsatte beløb på kontonummer X2 og kontonummer X1, der er videregivet til A fra JG. Hensigten med overførslerne fra JG var, at beløbene skulle tilbagebetales, hvorfor overførslerne også reelt udgjorde et lån til A. At det var hensigten med overførslerne, at beløbene skulle tilbagebetales, understøttes af, at overførslerne blev betalt af JGs private midler, hvorfor JG naturligvis ønskede at få disse beløb tilbage.

Overførslerne fra JG til A er derfor at betragte som et lån.

1.2.2 Kvalificering af beløbene som gave

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at de indsatte beløb på kontonummer X2 og kontonummer X1 helt eller delvist ikke kan kvalificeres som lån, gøres det i tredje række gældende, at SKAT ikke har grundlag for at kvalificere pengeoverførslerne som løn for personligt arbejde, idet A ikke har udført arbejde for JG. Pengeoverførslerne skal derimod betragtes som gave ydet af JG til A.

Indledningsvis er det dog væsentlig at være opmærksom på, at A maksimalt kan blive forhøjet med indsætninger, der reelt er kommet fra JG. Af SKATs udarbejdede liste over pengeoverførsler, jf. bilag 34, fremgår, at SKAT imidlertid fejlagtigt har medregnet en række overførsler, som værende overførsler fra JG, selvom dette ikke er tilfældet.

Af SKATs udarbejdede liste over pengeoverførsler, jf. bilag 34, fremgår, at SKAT antager, at et beløb den 15. januar 2004 på kr. 53.095 er overført fra JG. Dette er imidlertid ikke korrekt. Beløbet er netop ikke overført fra JG, men er derimod overført fra As private konto med kontonummer X3 til kontonummer X2 og er således penge, der stammer fra A. Beløbet er derfor at betragte som en intern postering mellem As private konti, hvorfor A ikke kan blive beskattet heraf.

Som ovenfor anført er det SKATs opfattelse, at pengeoverførslerne fra JG er modtaget som løn for arbejde udført i henholdsvis G6 og G7. Det er således SKATs opfattelse, at A ikke har modbevist formodningen for, at pengeoverførslerne er modtaget som løn for arbejde udført i G6 og G7.

Herved antager SKAT, at det er A, der har bevisbyrden for, at JG ikke er As arbejdsgiver i G6 og G7. Endvidere antager SKAT, at JG er at betragte som As arbejdsgiver for arbejde udført i G6 og G7, idet JG havde bestemmende indflydelse over G6 og G7.

For så vidt angår SKATs påstand om, at de modtagne beløb fra JG er at betragte som løn for arbejde udført i henholdsvis G6 og G7, gælder der en ligefrem bevisbyrde, hvilket betyder, at SKAT har bevisbyrden for, at A har modtaget beløbene som løn for arbejde udført i henholdsvis G6 og G7.

Såfremt SKAT løfter bevisbyrden herfor, er det herefter A, der skal modbevise, at dette ikke er korrekt.

Det gøres imidlertid gældende, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor det ikke påhviler A at modbevise, at de modtagne beløb er at betragte som løn for personligt arbejde i henholdsvis G6 og G7.

SKATs begrundelse for, at de modtagne beløb fra JG er at betragte som løn for arbejde udført i henholdsvis G6 og G7, bygger på, at JG ifølge SKAT var at betragte som arbejdsgiver. Disse antagelser er imidlertid ikke korrekte.

SKAT er af den opfattelse, at JG var at betragte som arbejdsgiver i forhold til A, idet JG ifølge SKAT havde bestemmende indflydelse i G6 og G7. At JG havde bestemmende indflydelse i disse selskaber begrunder SKAT med, at JG havde dækket underskud i G6 og G7.

Det gøres gældende, at JG's indbetaling af beløb til G6 og G7, ikke medfører, at JG havde bestemmende indflydelse i selskaberne.

En person har bestemmende indflydelse over et selskab, såfremt den pågældende har majoriteten af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet. JG ville således kun have haft bestemmende indflydelse i G6 og G7, såfremt han havde ejet majoriteten af ejerandelene eller haft majoriteten af stemmer i selskaberne.

Af G6's og G7's dokumenter fremgår det, at JG hverken havde majoriteten af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskaberne.

Eksempelvis fremgår det af ejerbogen for G6, jf. bilag 17, at selskabet i 2007 var ejet med 8 pct. af G9., der var et selskab ejet af to englændere ved navn ND og KM. Endvidere var G6 ejet med 73,44 pct. af G3, der var et selskab, hvoraf JG ejede 33 pct. Endelig var G6 ejet med 12 pct. af G1 UK, der var et selskab ejet af JG.

JGs reelle ejerandel udgjorde således blot 36,48 pct. af G6, hvorfor JG ikke har haft bestemmende indflydelse.

Af vedtægterne for G11 fremgår, at A-aktier giver 10 stemmer pr. aktie, og Baktier giver 1 stemme pr. aktie. Det bemærkes, at G11 ejede G6 fra november 2008 til G6s konkurs i år 2009.

Opdelingen af ejerne i G11 var således, at det kun var fysiske personer, der havde B-aktier. Derimod var A-aktierne ejet af både selskaber og fysiske personer. Det bemærkes dog, at langt størstedelen af aktierne var A-aktier.

Som eksempel på fordelingen af aktierne blandt aktionærerne fremgår det af ejerbogen, jf. bilag 25, at ejerkredsen i 2009 bl.a. bestod af følgende; G10. ejede 16,68 pct. af G11, G3 ejede 37,81 pct. af G11; G1 UK ejede 6, 18 pct. af G11, og G12 ejede 7,36 pct. af G11.

JG havde således ikke bestemmende indflydelse i G11.

Som citeret ovenfor under sagsfremstillingen fremhæver SKAT i afgørelse af den 3. maj 2013, at SKAT formoder, at JG har haft bestemmende indflydelse i selskabet G3. Denne formodning bygger SKAT på overbevisningen om, at der findes en aktionæroverenskomst/samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at JG havde bestemmende indflydelse i G3.

Der fremgår imidlertid intet, der indikerer, at dette skulle være aftalt mellem ejerne af G3. SKAT har således intet grundlag for at formode, at JG har bestemmende indflydelse i G3. Det må derfor konkluderes, at ejerfordelingen og stemmefordelingen i G3 følger det selskabsretlige udgangspunkt om, at ejer- og stemmefordelingen er ligelig, medmindre andet aftales. JG har derfor kun ejet 33,3 pct. af G3 frem til  1.januar 2011.

At JG har dækket underskuddet i G6 og G7, har ingen indflydelse på, hvorvidt JG har haft bestemmende indflydelse over G6 og G7.

At JG har overført beløb til G6 og G7 har således ikke nødvendigvis medført en ændring af ejerstrukturen i henholdsvis G6 og G7. SKATs kobling mellem dækning af underskuddet i G6 og G7 og bestemmende indflydelse over selskaberne er derfor ikke korrekt.

Hertil bemærkes, at SKAT anfører, at JG har dækket samtlige underskud i henholdsvis G6 og G7. Dette er imidlertid ikke korrekt, eftersom det er ubestridt, at selskaberne direkte eller indirekte har haft adskillige investorer, der har bidraget til finansieringen af henholdsvis G6 og G7.

Endvidere skal det bemærkes, at modtager en person et beløb, vil beløbet ikke automatisk blive kvalificeret som løn. Derimod vil beløbet først kunne kvalificeres som løn, hvis modtageren af lønnen har udført personligt arbejde i tjenesteforhold, for vedkommende der betaler beløbet. I nærværende sag er JG ikke arbejdsgiver i forhold til arbejde udført af G6 og G7. Pengeoverførslerne kan derfor ikke betragtes som løn til A for arbejde udført i G6 og G7.

Det gøres sammenfattende gældende, at SKAT ikke har grundlag for at kvalificere pengeoverførslerne fra JG som løn for personligt arbejde udført i G6 og G7.

For det første har SKAT ikke løftet bevisbyrden herfor, og for det andet kan JG ikke betragtes som arbejdsgiver i G6 og G7, idet han ikke haft bestemmende indflydelse i selskabet, hvilket er en afgørende forudsætning for, at beløbene til A kan kvalificeres som løn.

  1. Vedrørende ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008 og 2009.

Reglerne omkring henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

SKATs adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKATs frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det er ubestridt, at indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008 og 2009 er forældede efter den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. 

I nærværende sag har SKAT gennemført forhøjelser af As skatteansættelser med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningsloven indeholder ingen nærmere definition på, hvad der skal til, for at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en direkte videreførelse af en tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003), hvor man nærmere tog stilling til, hvorledes vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal foretages af SKAT. Der henvises til § 1 i lovforslaget, som vedrører den senere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde hvor der foreligger et strafbart forhold. jf. skallekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er således identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens  afsnit III.

Det gøres i fjerde række gældende, at SKAT ikke har grundlag for at genoptage As skatteansættelse for indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008 og 2009 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved sin manglende selvangivelse af de i sagen omhandlede pengeoverførsler.

A har således hverken handlet groft uagtsomt eller forsætligt, idet hensigten med pengeoverførslerne udelukkende har været at yde økonomisk støtte til henholdsvis G6 og G7, hvorfor A ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb" A har af denne grund ikke selvangivet de overførte beløb.

A har således hverken forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008 og 2009 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan finde anvendelse, er således ikke opfyldt.

Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at der konkret er grundlag for at fastholde den materielle beskatning, gøres det derfor gældende, at indkomstårene 2004, 2006, 2007, 2008 og 2009 bortfalder som følge af ugyldighed.

(…)”

Klageren og klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen anslået at 80-90 % af indsætningerne er gået til udgifter der kan henføres til selskaberne G6 og G7 og de sidste 10-20% er lån mellem klagerens fætter og klageren. Det blev oplyst at der ikke er udarbejdet gældsbrev mellem klageren og klagerens fætter, ligesom der ikke er oprettet gældsbreve på de penge der er overført til personer med tilknytning til de 2 selskaber.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren stiftede den 14. december 2004 sammen med klagerens fætter og en tredjemand selskabet G3 med en ejerandel på 33,3 % hver. Den 15. december 2004 stiftede G3, selskabet G5, som i 2005 blev omdannet til et aktieselskab G6. Der har i perioden 2004-2008 været indberettet løn for klageren fra selskaberne G5 og G6.

Den 21. august 2009 blev G7 stiftet. Selskabet ejes af G1, som ejes 100 % af klagerens fætter. Klageren blev ansat i selskabet G7 fra stiftelsen, og har fået løn af selskabet i 2009-2011.

Klageren har i årene 2004 og 2006-2011 fået indsat betydelige pengebeløb på klagerens private bankkonto fra Y2-land, overført fra klagerens fætter, G1 og selskabet G2, som fætteren også ejer. Klageren har ikke selvangivet de modtagne beløb.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget likvide midler, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse likvider allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR, samt til Vestre Landsretsdom offentliggjort som SKM2015.511.VLR. I Landsretsdommen og den tidligere byretsdom offentliggjort som SKM2014.269.BR, havde klageren ikke bevist eller sandsynliggjort, at de personlige bankkonti havde tjent som ”transitkonto” for selskaberne, hvorfor SKATs forhøjelse af klagerens momstilsvar, i den personlige virksomhed, blev stadfæstet.

SKAT har ud fra klagerens bankkonti opgjort indsætningerne fra klagerens fætter, G1 UK og selskabet G2 UK til i alt 2.340.863 kr. Det påhviler klageren at godtgøre, at indsætningerne ikke tilhører ham, eller at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Egen indsætning

Både SKAT og repræsentanten har gjort opmærksom på, at der i ovenstående beløb er medtaget en indsætning den 15. januar 2004 på 53.095 kr., som er en indsætning fra klagerens egen budgetkonto.

Idet klageren har redegjort for at indsætningen er en overførsel fra egen konto, er der ikke grundlag for at anse indsætningen for skattepligtig. På baggrund heraf nedsættes SKATs forhøjelse i 2004 med 53.095 kr.

Indsætninger fra Y2-land

Pengeoverførslerne er overført fra klagerens fætter i Y2-land. I første række har klageren gjort gældende at han ikke har erhvervet ret til indsætningerne fra Y2-land. Indsætningerne er ifølge klageren anvendt i G6 og G7 interesser, herunder til 1) økonomisk tilskud til personer med tilknytning til selskaberne, 2) driftsudgifter og 3) lån fra klagerens fætter til klageren.

Beløb som efter påstanden er hævet til personer med tilknytning til G6 og G7 er ikke dokumenteret. Beløbene er hævet kontant fra klagerens konto anført med teksten ”udbetaling”. Andre beløb er hævet på kontoen anført med et navn på kontoudskriften. Der er dog ikke dokumentation for, at personerne reelt har modtaget de anførte beløb i form af f.eks. kontonummer på modtager, gældsbreve, eller lignende. Det forhold, at der på kontoudskrifterne er anført navne på personer, er i sig selv ikke nok til at dokumentere at indsætningerne er afholdt i selskabernes interesse. Pengeoverførslerne er endvidere ikke indberettet af selskaberne som løn.

Beløb som efter påstanden er anvendt til driftsudgifter i selskaberne, er ikke underbygget med bilag, eller anden bogføring, der dokumentere, at udgifterne er afholdt i selskabernes interesse. Tekstbeskrivelser på driftsudgifter, anført på kontoudtoget, er ikke i sig selv nok til at dokumentere, at udgifterne er afholdt i selskabernes interesse.

Det resterende beløb som efter påstanden er lån fra klagerens fætter, er ikke dokumenteret med et gældsbrev, og repræsentanten har oplyst, at lånet er indgået i klagerens privatforbrug, uden at vide hvor meget der skyldes. Såfremt der i øvrigt er tale om lån mellem familie og interesseforbundne parter, er der i praksis, en skærpet bevisbyrde for at der reelt er tale om et gældsforhold. Der henvises til en Højesteretsdom offentliggjort som SKM2009.487 HR. Klageren har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er tale om et reelt gældsforhold. Der er lagt vægt på at der ikke er udarbejdet et gældsbrev i forbindelse med låneoptagelsen. Det eneste gældsbrev, der er fremlagt, er udarbejdet efter SKATs henvendelse vedrørende indsætningerne.

Klageren har således ikke godtgjort, at de indsatte beløb på klagerens konto ikke tilhører ham, eller at indsætningerne er indkomstopgørelserne for indkomstårene 2004 og 2006-2011 uvedkommende. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset klageren for skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det kan konstateres, at pengene er tilgået klagerens private konto, at klageren og hans fætter er interesseforbundne parter, og at klageren har den omhandlede periode har været i ansættelsesforhold i forhold til selskaberne G5, G6 og G7.

Klageren har ved ikke at selvangive pengeoverførslerne fra Y2-land bevirket, at skatteansættelserne for 2004 og 2006-2011, forsætligt eller groft uagtsomt er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 har været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs afgørelse vedrørende forhøjelserne i 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. For indkomståret 2004 nedsættes SKATs forhøjelse med 53.095 kr."

Forklaringer

har forklaret, at han er kreativ grafiker og har lavet spilanimationer i mange år. Han har arbejdet på spillet, Spil-1, siden 2004. Han startede med støtte fra sin fætter JG. Spil-1 skulle være et spil, som ingen havde set magen til tidligere og i en liga for sig selv. Da han fik JG med på idéen, sagde han selv og IN deres jobs op for at gå i gang med at udvikle. Han skulle selv være ansvarlig på det kreative område, og IN skulle stå for tal og administration. JG var investor og var med til at træffe valg, da han har erfaring med at køre teams og at bygge noget op. Han var mentor for dem. A havde ikke selv med penge at gøre i forhold til at træffe afgørelser om investorer og den slags.

I tiden frem til, at de fik de første investorer, var selskabets økonomi fuldstændig afhængig af, hvad JG kunne sætte af til dem. De gik derfor som det første i gang med at lave en trailer til spillet, så de kunne vise til potentielle investorer og andre, hvad spillet skulle kunne. På den baggrund fik JG nogen andre til at investere efter 2006.

Det var JG, der direkte finansierede projektet med overførsler til As to konti. JG havde også de primære og officielle investeringer i selskabet. Når der kom penge til A, så stod han for at fordele pengene til de ansatte. Det var nemt for JG at gøre det på den måde. Det var løn fra JG i de første år i 2004-06. Det var først i 2007, at de fik investorer ind. Det var ikke kun løn til A og IN, der kom ind på den måde. Efter konkursen kom der også løn til de ansatte på den måde. I 2010 gik det ikke godt for selskabet og JG, og de ansatte gik med til at gå ned i løn til 20.000 kr. om måneden efter aftale med JG, og så ville JG betale de ansatte kontant ved siden af i såkaldte kuvertpenge. Selskabet havde ikke eget dankort, for det var blevet omdannet til et holdingselskab, og derfor blev As konto brugt. De penge, der kom ind i 2007-08, dækkede mange ting. JG lavede fx en aftale med WK vedrørende et fyr, der gik i stykker. WK havde ikke selv råd til et nyt, så han skulle have lidt hjælp i en periode til at betale det.

A eksekverede blot de aftaler, som JG lavede. Det kunne også være, hvis de besluttede at gøre lidt ved deres kontor og skulle bruge penge til indretning, så overførte JG 60.000 kr., så de kunne købe billeder og møbler. JG overførte bare, og så kunne de ordne det selv.

Mailen, bilag 29, ekstraktens side 637, var slutresultatet af drøftelserne med de ansatte om at gå ned i løn. JG talte personligt med alle, og JG tilkendegav, hvad han kunne bidrage med økonomisk hver måned. De ansatte kom tilbage og meldte ind, hvad de hver især skulle have. Beløbene var forskellige fra person til person. Det var dygtige ansatte, som de gerne ville holde fast i. Pengene blev overført fra JG til A, og så gik han i banken hver måned og hævede. Pengene blev herefter fordelt i kuverter til de ansatte. De ansatte var ikke interesserede i bankoverførsler.

Mailen, bilag 38, ekstraktens side 666, var en fortsættelse af kommunikationen om kuvertpenge, idet JJ på et tidspunkt tog over på JGs vegne i forhold til at holde styr på økonomien. Aftalen om kuvertpenge startede i begyndelsen af 2010 og gik videre ind i 2011. Som det fremgår af regnearket, bilag 39, ekstraktens side 670, så ændrede behovet for kuvertpenge sig, idet der var ansatte, der kom til, og ansatte, der gik andre steder hen. Derfor står der 0 ud for nogen, som altså stoppede med at få kuvertpenge.

Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede A, at IN var partner og var med helt fra starten. Aftalen med JG var derfor, at både IN og A skulle have penge at leve for. I 2009-10 gik IN ned i løn til 20.000 kr. om måneden på lønsedlen. Alle gik med til en lønnedgang. Det var en fælles beslutning. IN fik så kuvertpenge ved siden af, så han kunne overleve.

WK lavede også aftale med JG om kuvertpenge ved siden af sin officielle løn. A var ikke med til at indgå den aftale, men tror bare, at der blev nævnt noget om et fyr senere. WK havde ikke noget at leve for og måtte have hjælp.

IA fik også kuvertpenge efter aftale med JG, og A var blot mellemmand på udbetalingen.

LJ fik overførsler, og A var ikke inde over dem. JG fandt ud af, hvad der skulle til for at holde på ham.

IZ var også ansat, og han var med til at udvikle traileren. Overførslerne på 12.500 var aftalt med JG.

UJ var ikke omfattet af aftalen om lønnedgang, fordi han i forvejen fik så lidt. Han var så dygtig, at de gerne ville holde på ham og overførte derfor penge til ham i 2011. Han kom på normal løn i 2013.

PJ var programmør mv. og fik primært normal løn, men også lidt ved siden af. Det er muligvis en fejl, at ... står anført med overførsler af 4.000 kr. flere gange i 2011, for det vedrørte vist en anden .... Han tror ikke, at der var overførsler til PJ. Han fik i stedet kontanter i samme periode som i de andre, hvor der var lønnedgang.

SR blev aflønnet som alle andre med både officiel løn og kontanter i hånden.

Det samme gjorde sig gældende med RE, som nok fik 7.500 kr. om måneden.

NM var også en del af aftalen om lønnedgang og kuvertpenge ved siden af. A blev først for nylig i forbindelse med denne sag klar over, at NM havde selvanmeldt kuvertpenge til SKAT.

JK var også omfattet af aftalen om lønnedgang og kuvertpenge ved siden af.

A bekræftede, at det er de personer, der er nævnt i bilag 29, ekstraktens side 637, og bilag 38, ekstraktens side 666, der har modtaget kuvertpenge. Det var lettest for JG, at de gjorde det på den måde. A ville på den anden side blot være sikker på, at de kunne holde på de ansatte og undgå en konkurs.

Om de udgifter, der blev betalt fra As konti, forklarede han, at udgiften til G15 var en udgift, som de altid ville have i selskabet, og som var nødvendig for det, de lavede. Efter konkursen skulle regningen derfor stadig betales, så de kunne beholde deres server og website. Det var gennemsnitligt 1.300-1.400 dollars om måneden. Det var ikke en udgift, som han selv havde råd til at have. Derfor kom beløbet ind på kontoen til ham fra JG. Rettighederne til spillet blev købt ud efter konkursen, så de kunne arbejde videre på spillet. Der var intet dankort i holdingselskabet, så A måtte selv sørge for betalingen.

Den omtalte G16-konto tilhørte selskabet. De rejste penge ved en form for crowdfunding fra spillere, og disse penge blev sat ind på G16-kontoen.

Pengene fra G16-kontoen blev ført over til As konto og gik derfra ind i driften af selskabet.

Gældsbrevet, bilag J, ekstraktens side 385, blev lavet som en panikløsning. Han sagde til JG, at det ikke skulle gå ud over deres ansatte, at de havde forsøgt at hjælpe selskabet ved at gå ned i løn og i stedet få kuvertpenge. Han havde lige fået brev fra SKAT om, at hans konto var kommet i fokus. Han var helt i panik og kunne ikke forstå, hvorfor han skulle i søgelyset, og han kunne heller ikke gennemskue, hvad ville det betyde for dem alle. Deres daværende advokat anbefalede gældsbrevet som en løsning, og det lød fint, da det blev foreslået. Deres advokat sagde dog også, at han ikke var skatteadvokat, og at de skulle gå videre med det til andre for at få råd. A og JG var dog enige om, at det ikke skulle gå ud over de ansatte, at de havde været villige til at hjælpe. Han nægtede derfor at nævne navne, indtil de var ret langt henne i forløbet og var tvunget til det. Der er en verserende straffesag, som afventer denne sag.

De håbede hele tiden, at de ville få en udviklingsaftale med en af de store aktører på markedet, og derfor fortsatte de så længe. Med en sådan udviklingsaftale ville selskabet og spillet være sikret. Han har ikke selv tjent mange penge på det. Hvis JG ikke kunne betale, kunne han gå til sin mor og få lidt hjælp. Spillet er fortsat under udvikling, og han arbejder på det i sin fritid. Det er blevet et livsprojekt. Spillet i den form, som det eksisterer i lige nu er tilgængeligt på Steam.

Han holdt ikke nogen form for regnskab med de penge, som blev overført. Det var stort set altid "her og nu"-overførsler, hvor han skulle betale, overføre eller hæve til noget bestemt med det samme. Der var ikke bilag på, at WK købte et fyr, så han skulle ikke samle bilagsmateriale sammen og sende videre. De steder, hvor der var officiel faktura, fx fra G13, gemte han dem. Han lod nogle beløb blive stående på kontoen, når det var betaling til ham selv. Resten hævede han og delte ud.

Foreholdt støttebilaget vedrørende indsætninger på kontonummer X2, støttebilagssamlingen side 5, forklarede A, at beløbene 2010 nok primært vedrørte betaling af udgifterne til G15 og til kuvertpenge. Der var kuvertpenge for ca. 73.000 kr. om måneden plus/minus. Han bad ikke JG om at overføre beløb. JG overførte selv, hvad der var brug for.

Foreholdt mailen, bilag 51, ekstraktens side 735, bekræftede A, at han bad JJ om at overføre penge. Det var JG, JJ og MR, der internt afgjorde, hvem der skulle overføre pengene til ham. Det havde han ikke noget med at gøre. Han var mere hands on i produktionen. Når der i mailkorrespondancen, ekstraktens side 737-738, står, at JJ instruerede ham om, hvordan udlæg og bilag skulle behandles, så var det fordi, der var mange udlæg i perioden til pizza mv. i forbindelse med overarbejde, og så ville John gerne præcisere, hvordan det skulle afregnes.

JG har forklaret, at han er uddannet civilingeniør og flyttede til Y2-land i 1988. Han startede eget firma i 2002 med underafdelinger i Y3-land, Y4-land og Y5-land. Efter en fætter/kusine-fest, hvor han talte med A om dennes idé til et spil, blev han involveret i udviklingen af Spil-1. Han tjente ret godt i sit firma og tilbød derfor at skyde penge i udviklingen af spillet. Han startede med at skyde nogle tusinde kroner i om måneden. Det blev mere og mere, og han havde nok investeret 20 millioner kroner, da selskabet gik konkurs.

De forsøgte på et tidspunkt med kuvertpenge for at holde på så mange ansatte som muligt. Det skete ved, at han overførte penge til A, som herefter betalte medarbejderne kontant. JG blev altid kaldt ”…”. Han havde selv sin egen første nedgangstid i sit eget firma omkring 2009, hvor han virkelig måtte kæmpe for at holde alt kørende. I starten tjente han sine penge i Y2-land og overførte enten fra sin egen konto eller firmakontoen til A. Han havde en engelsk ansat, MR, som styrede tingene for ham, og MR stod mange gange for overførslerne. Ved officielle investeringer blev der lagt budgetter frem i tiden, som de kunne forholde sig til. Da det blev mere anstrengt økonomisk, så de ikke så strengt på det. De talte om, hvad der var brug for og forhandlede lidt om det. Han var presset i sit eget firma, så han kunne ikke længere blot hæve, hvad han ville. Derfor var det nu op til forhandling, hvad der skulle bruges. Mailkorrespondancen, bilag 38 og 39, ekstraktens side 666 og side 670, er udtryk for den udveksling af oplysninger, de havde om, hvad der skulle overføres. Der blev fremsendt regneark, og så talte de om, hvad der skulle betales, og i sidste ende gav han så besked til MR om, hvad der skulle overføres. A brugte herefter de overførte penge til det, der var anført og aftalt, ellers ville der hurtigt mangle penge til betaling heraf. Han overførte pengene via A, fordi han selv kun skulle betale et absolut minimum på det tidspunkt, indtil G2 UK kom til at gå bedre. Verdensøkonomien var gået ned, så en del kunder opsagde deres kontrakter i G2. Han havde derfor ikke råd til at blive ved med at investere en halv million kroner om måneden i G7. Han kunne nu betale 100.000 kr. i stedet. De forsøgte derfor at beholde rettighederne til spillet og så se, hvad de kunne gøre i forhold til medarbejderne. Lønsedlerne, bilag 58, ekstraktens side 831, viser, at der blev lavet aftaler med medarbejderne om lønnedgang. De gik ned i løn og forsøgte at holde på dem så længe som muligt. Da det ikke var muligt længere, gik de over til at betale kurvertpengene ved siden af lønnen. Det var A, som talte med medarbejderne om det, men efter aftale med JG om beløbene og budgettet.

Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede JG, at beløbene i 2004-06 vedrørte opstarten af virksomheden. Herefter kom der en periode, hvor det kørte godt. I 2009 gik det så galt, og der kom overførsler og betalinger igen. Det er hans opfattelse, at beløbene i bilaget svarer til de beløb, som han overførte til A. Han stolede på A, fordi det er hans fætter. Det var aftalen med A, at de gjorde det på den måde. A var den, der selv fik mindst.

WK fik penge, og det var A, der talte med WK om, hvad han skulle bruge. WK var producer og holdt det hele sammen. Det var A, der sagde, hvad han skulle bruge, og det var også A, der lavede aftalerne med medarbejderne. IN talte også med medarbejderne. JG rejste selv det meste af tiden og stolede 100% på A og IN, især A. De orienterede ham, så han vidste, hvad overførslerne skulle være hver måned. Han fik emails og regneark, så han kunne følge med i beløbene.

A fik som regel mindst af seniorpersonerne. Beløbene husker han ikke, men A fik mellem 20-30.000 kr. om måneden. A kæmper stadig videre ved siden af fuldtidsarbejde. Han brænder virkelig meget for det. Det har været personligt dyrt for ham, og der var ikke økonomi i det for ham.

Gældsbrevet, bilag J, ekstraktens side 385, blev lavet, fordi det hele havde stået på meget længere, end de egentlig havde forestillet sig til at starte med.

Deres advokat gav dem derfor det råd at få lavet et gældsbrev. JG var klar over, hvad pengene var brugt til, og uden at tænke over det, så skrev han under på gældsbrevet, selvom det så kom til at se ud som om, at det var penge, der var betalt personligt til A.

Han så Spil-1 som en god investering. På et tidspunkt sad han dybt i det og måtte overveje, om han skulle blive ved med at skyde flere penge i projektet. Han blev dog ved med at tro, at det ville lykkes. Hvis det var lykkedes, ville det jo give pote. Det var en investering i en forretning.

LJ har forklaret, at han er grafiker og var ansat som sådan i G6 fra 2006-09. Han var først frivillig, men fik en større og større rolle og blev derfor fuldtidsansat. A var den kreative og visuelle kraft i selskabet, og IN var primært kreativ lydmand og midlertidig direktør. JG var investor. Vidnet kendte ikke til finansieringen af virksomheden, men han fik fra den interne kommunikation det indtryk, at JG var den, der bidrog økonomisk i starten og fandt andre investorer.

Vidnet gik fra at være freelance ansat til at være fuldtidsansat i løbet af 2006. Det var en økonomisk belastning for ham, inden han blev fuldtidsansat, og han blev derfor kompenseret for sin tid. Det skete ved pengeoverførsler. Han husker ikke, hvem der overførte beløbene. Det var omkring 10-20.000 kr. samlet, og han mener, at der blev betalt skat heraf. Han fik ikke anden løn i den periode. Han var bevidst om, at det var aflønning for den tid, som han brugte.

Projektet betød alt for A. A væltede sig ikke rundt i penge, og det var ikke vidnets indtryk, at A selv tjente mange penge på projektet. Han betragter A som sin ven.

IZ har forklaret, at han er grafiker og var ansat som sådan i G6 fra 2005-06. Han havde kendt A personligt siden folkeskolen. As rolle i selskabet var kreativ. IN var mere administrerende direktør og ansvarlig for musik og lyd. JG var investor og lagde penge ind i projektet. På daværende tidspunkt var det kun ham, der var investor. De lavede en demo på det tidspunkt, så de kunne få andre til at investere.

Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede vidnet om overførslerne til ham i 2006, at han fik løn for sit arbejde, og det nok skal passe, at han fik 12.500 kr. Han gik ud fra, at det var løn. Han husker ikke, hvad de aftalte om løn, men det passer meget godt med 12.500 kr. Under samtalen talte han med både A og IN. Efterfølgende kom pengene ind på kontoen, og så spekulerede han ikke mere over, hvor de kom fra. Han var ansat i 14 måneder, så han modtog mere, end der fremgår af bilaget. Han har ikke talt med A siden, at han blev fyret for 12 år siden. Tingene blev lidt for meget en gang imellem i forhold til, hvad der var realistisk. De var ikke sure på hinanden, men ville bare noget forskelligt. Det var spillet, som A levede og åndede for. Det var ikke vidnets opfattelse, at A tjente penge på det. Han kørte i en meget gammel bil og brugte ingen penge.

IN har forklaret, at han startede G6 sammen med A. Vidnet var administrerende direktør, men deltog også i spiludviklingen. JG var investoren, som hoppede med på vognen.

Størstedelen af tiden kørte det helt efter bogen. Når det gik godt for JG, gik det også godt for dem, men når det gik dårligt for JG, smittede det så også af på dem.

Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede vidnet, at han antager, at han har modtaget de penge, der er anført, hvis de er overført fra A til ham. Han har ikke kontrolleret det med sin egen konto, men han vil ikke løbe fra det. Det stak bare af. Det var præmissen, at det foregik sådan.

Foreholdt mailen i bilag 29, ekstraktens side 637, forklarede vidnet, at han ikke kan afvise, at han modtog 10.250 kr. i kuvertpenge som anført. Han kan i dag huske, at der var en aftale om kuvertpenge, men han husker ikke konkret at have modtaget pengene. Han modtog nedsat løn og fik så samtidig et privat lån igennem JG, som han modtog kontant. Han husker, at han modtog kontanter i 2010. Han husker ikke, hvor meget han levede for om måneden i den periode.

Foreholdt mailen i bilag 38, ekstraktens side 666, forklarede vidnet, at han ikke kan afvise, at han modtog 10.000 kr. i kontanter i kuvertpenge på dette tidspunkt. Han modtog kontanter i den periode. Der var ikke rigtig nogen, der var klar over, hvad det egentlig var; om det var privat lån eller løn, eller hvad var det. Det var bare det, der var præmissen, og det var "take it or leave it". De ville bare have firmaet til at køre. Når de så en dag blev millionærer, så kunne JG få sine penge igen. Pengene kom fra JG, men via A. A havde ikke selv penge til det. Han husker ikke i hvor lang en periode, at han modtog disse kontanter. Han tror, at det var det samme beløb hver gang. Der var ikke noget hemmeligt i det. Pengene kom bare, når A havde været i banken – så var der udbetaling.

A var notorisk kendt for altid at gå rundt i det samme tøj. Hver en krone gik til projektet. Han havde ikke penge til sig selv. Han gik selv på kompromis, så andre kunne få noget, hvis der ikke var nok til alle. De andre var i forvejen nok lidt nogen brokhoveder, fordi det kørte, som det gjorde. De blev hele tiden lovet, at "i næste måned sker det", men det skete ikke. Det var As livsprojekt mere end de andres, og han har fortsat ikke givet op.

IA har forklaret, at han var …  i G6 og blev ansat i slutningen af 2006. Der var lige lavet en demo-video, som havde givet rigtig meget respons. Han kontaktede selv selskabet og kom med på holdet. Der kom penge, og de var 13 ansatte til sidst. Demoen blev udvidet flere gange og blev vist mange steder. Finanskrisen ramte i 2009 med konkurs til følge. Der kom ny funding, så de i efteråret 2009 med et lille hold kunne fortsætte. Han skulle have en løn på 30.000 kr., men allerede efter en måned blev han bedt om at gå ned på en løn på 20.000 kr., hvilket var ret svært. JG kom og sagde, at han kunne hjælpe med kuvertpenge, hvilket underforstået var sorte penge. De aftalte, at det skulle være 5.000 kr. om måneden, men kun lige indtil de kom ud på den anden side af krisen. Det endte dog med at vare ved indtil sommeren 2010. De blev samtidig tilbudt optioner.

Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede vidnet, at det kan passe, at han fik en overførsel i 2010 i forbindelse med en barsel, hvor han ikke var på kontoret, og det kan have været for 2 måneder. Overførelsen i 2007 passer med, at han fik et lønhop fra 25.000 til 30.000 kr. Det var ikke intentionen, at det skulle være sort betaling. Første gang, at han fik tilbud om sorte penge, var da det gik svært i 2009. Overførslen i 2011 fik han, fordi han havde fået andet arbejde, men lavede en enkelt opgave for A, og han tror, at den blev aflønnet ved denne overførsel.

Foreholdt mailen i bilag 46, ekstraktens side 703, forklarede vidnet, at aftalen om kuvertpenge blev lavet med JG, men han fik pengene af A. Han var ikke i tvivl om, at det var JGs penge, når de fik kuvertpenge. JG var pengemanden og var en meget synlig investor. Han kom således i virksomheden en gang om måneden og så, hvordan det gik.

Spil-1 er A's passion. Det har fyldt alt for A. De havde nogle gode år, hvor JG havde mange penge, og de havde et stort hold fra 2007-09. Der var stor stabilitet. JG har puttet mange penge i det, måske op til 20 millioner kr. Det var helt unikt for projektet, at de havde ham. Vidnet har ikke kontakt til A i dag.

WK har forklaret, at han arbejdede for G6 fra 2008-09 som producent. Han deltog endvidere i forsøg på at få investorer. Der var en rollefordeling i ledelsen, således at A var den kreative leder, og IN tog sig af det administrative og af lyd og musik. JG var den primære investor. Der var en række investorer, men JG lagde langt den største del af investeringerne.

Om aflønning forklarede vidnet, at det foregik forskelligt alt efter, hvornår i perioden det var. Han blev aflønnet efter en helt almindelig ansættelseskontrakt til at starte med. I slutningen af 2008 ville han gerne tale om løn, og det blev imødekommet. Han fik derfor en lønstigning, men fik samtidig at vide, at lønstigningen ville komme ad anden vej. Han er ikke klar over, hvor pengene kom fra. Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede vidnet, at han kunne ikke se på sin konto, hvor pengene kom fra, men han modtog de beløb, der fremgår af oversigten, på 4.000 kr. om måneden.

Det var ikke hans indtryk, at A tjente penge på spillet. As mantra var ”for the love of the game”, og det var kærligheden til projektet, som motiverede A. Superdygtige folk sad og arbejdede til en meget begrænset løn, og det var fordi, passionen drev værket.

UJ har forklaret, at han er uddannet spildesigner og blev ansat ved G7 lige efter uddannelsen. Han havde arbejde i 5 måneder. Det var et særdeles spændende arbejde, for det var en G14, som der blev arbejdet på.

Pengene var ved at slippe op, og han var den senest ansatte. Derfor var de nødt til at lade ham gå. De var dog slet ikke nået i mål med arbejdet. Han fik tilbud om at fortsætte med at hjælpe med nogle opgaver mod at blive kontant aflønnet herfor. På grund af opgavens helt særlige karakter ville han gerne blive ved med at hjælpe, ligesom han håbede på at kunne blive ansat igen.

Han blev også ansat igen senere. Da han stoppede, fik han én gang 4.000 eller 5.000 kr. i en kuvert for at hjælpe. Så gik han på sommerferie. Efterfølgende fik han en løn overført, og det var vist samme beløb. Han sad hjemme og arbejdede. I mellemtiden fik han andet arbejde. Han hørte i branchen, at det var meget normalt, at tingene foregik på den måde med op- og nedture.

Foreholdt støttebilaget vedrørende overførsler fra As konti til de enkelte ansatte, bilag 68, støttebilagssamlingen side 2, forklarede vidnet, at han kan nikke genkendende til overførslerne på 4.000 kr. i en periode. Det var i den periode, hvor han sad hjemme og arbejdede på projektet.

Da han startede i februar 2010, var han ansat på kontrakt. Nogen af de andre fik kontanter udbetalt ved siden af deres almindelige løn. Han tænkte ikke videre over det dengang og var ikke selv en del af det.

Da han blev ansat, var han først til en ansættelsessamtale om det faglige. Herefter havde han et møde med A og JG om betingelserne for ansættelsen, hvor det kom frem, at JG var nestoren. De penge, som vidnet fik, kom fra JG. JG kom ofte i virksomheden for at holde øje med sin investering. Så vidt han ved, var der kun JGs penge i det.

A brændte så meget for idéen, at det samlede folk om opgaven. A gik forrest og trak umenneskeligt meget. Han ønskede så meget at virkeliggøre dette spil, som verden ikke har set lige før. Det var ikke vidnets oplevelse, at A tjente penge på dette arbejde, tværtimod bragte A mange ofre for at få realiseret denne drøm. Han har fortsat kontakt til A.

SR har forklaret, at han arbejder som animator. Han husker ikke, hvornår han var ansat i selskabet. Han var ansat to gange. Han blev aflønnet ved almindelig lønseddel. Han fik i en periode penge i en kuvert. Det var i perioden efter, at virksomheden var gået konkurs, men han husker ikke datoer og årstal. Han havde nok været ansat i to år før konkursen, og under den ansættelse fik han almindelig løn via lønseddel. Han blev i den nye virksomhed. Alle medarbejdere gik solidarisk ned i løn, men blev så kompenseret med penge i kuverter ved siden af den almindelige løn. Det var nok i en periode på et halvt år, at det stod på. Som han husker det, havde de møde med A og JG, hvor de fik at vide, at hvis de ville blive, så var det måden at gøre det på. Han mener, at de alle var til stede og snakkede om det, men at beløbene blev drøftet på individuelle møder.

Foreholdt mailen i bilag 29, ekstraktens side 637, forklarede vidnet, at han ikke kan huske beløbet, som han fik i kuvertpenge, men gætter på 5.000 kr. Han kan dog ikke afvise, at beløbet var 7.600 kr. som anført i mailen. Pengene kom fra JG. De vidste alle, at det var JG, der betalte. Han husker ikke, hvem der fysisk kom med pengene. Han tror dog ikke, at det var JG særlig mange gange, for han rejste rigtig meget. De var dog alle klar over, at pengene kom fra JG. Det var der åbenhed om. Det var ikke vidnets indtryk, at A tjente meget i denne periode. Det var vidnets opfattelse, at A tjente det samme som de andre. Hvis A tjente penge, så ville de være røget ind i projektet. Projektet betød alt for ham.

JJ har forklaret, at han er As fætter. I sommeren 2009 talte han med sin bror, JG, som spurgte, om han kunne hjælpe med at styre administrativt sammen med A. JG havde brug for hjælp til at styre økonomi mv. Der skulle stram styring til, for JG var presset økonomisk på dette tidspunkt. Vidnet var med i et års tid fra 2009-10.

Det foregik på den måde, at der var en månedlig forhandling, hvor han talte med både JG og MR. Der var en konstant opgave med at forhandle udgifterne længst muligt ned. Korrespondancen i bilag 39, ekstraktens side 667, viser en af de månedlige forhandlinger, hvor de både forhandlede, hvad der kunne presses ned på udgiftssiden, og hvad der helt kunne udskydes til senere. Regnearket, ekstraktens side 670, var vedhæftet korrespondancen og var udtryk for de forskellige beløb, der relaterede sig til en periode fremadrettet. I regnearket var der afsat et beløb til "Kuvert penge", og det dækkede over, at de ikke havde råd til at betale hvid løn, hvis de skulle holde på alle medarbejdere. Så det var en oversigt over den sorte løn, som blev udbetalt, og hvem der blev betalt til. Det var desværre en praksis, som stod på i lang tid. Der blev betalt kuvertpenge i det år, hvor han var i virksomheden. Det var nok de fleste ansatte, som fik kuvertpenge. Der var forhandlinger om betaling af kuvertpengene med medarbejderne, og det var A, der stod for disse forhandlinger. Han kendte sit personale bedst.

Foreholdt korrespondancen i bilag 28 og 29, ekstraktens side 633-634 og 637, om overførsel af 60.000 kr. til A, forklarede vidnet, at dette beløb blev overført til A til dækning af kuvertpenge. Det var for at holde medarbejderne i arbejde. Det var ikke aflønning af A selv. Der blev også overført penge til vidnet selv. Det var lettere, når han skulle sørge for betaling af forskellige poster på virksomhedens vegne. Vidnet kom fra den anden ende af landet og var kun i virksomheden en gang om ugen eller hver 14. dag, så det var lettere, at han selv sørgede for betaling. Der blev kun overført penge til A, når der var bestemte poster, der skulle betales. Han havde en tæt kommunikation med A i den periode om, hvor de kunne spare. Finansieringen i den pågældende periode kom fra forskellige brugergrupper, fra nogen småsparere, der havde skudt penge i projektet, og så primært fra JG.

A var ildsjælen og var altid den, der stod sidst i køen ved udbetaling. Han fik kun det, der skulle til for at betale udgifterne. Han fik vel selv omkring 20.000 kr. om måneden. Nogle gange fik han ikke noget. Han fik i al fald slet ikke 60-70.000 kr. i løn om måneden. A levede så billigt som muligt for at vise sin loyalitet over for projektet og over for JG, som havde brugt så mange millioner.

NM har forklaret, at han er spilprogrammør og arbejdede i G6 fra 2007-09 og igen i G7, hvor han blev ansat i oktober 2009 indtil 2015 eller 2016.

A var idémanden bag projektet. Han havde visionen for spillet og produktet. JG var As gode fætter og var hovedinvestor i virksomhederne. Vidnet havde ikke på det tidspunkt det store kendskab til finansieringen, bortset fra at pengene primært kom fra JG. Der var ingen indkomst, fordi spillet var under udvikling. JG var med i samtalerne om penge. I oktober/november 2009 blev de indkaldt til et møde, hvor de fik at vide, at JG var i økonomiske problemer, hvorfor der ikke var løn nok til alle. De havde derfor mulighed for at gå ned i løn eller at blive opsagt. Det var JG, der under mødet fortalte om økonomiske problemer.

Foreholdt bilag 77, selvanmeldelse til SKAT vedrørende perioden 2009-11, bekræftede vidnet, at han har efteranmeldt indkomst for denne periode. Han gik ned i løn i en periode, og det var tiltænkt, at det skulle være en midlertidig periode. For at kompensere for en lønnedgang fra 32.000 til 20.000 kr. om måneden, så fik han penge i hånden ved siden af sin løn. Han har efterfølgende regnet ud, at det må have været omkring 5-6.000 kr. om måneden, som han fik kontant. Han måtte også låne penge af sin mor for at klare sig.

De modtog opsigelser hver måned for det tilfælde, at der ikke var løn til dem. Det blev efterhånden en joke. Det foregik helt praktisk sådan, at A sagde i sjov, at han lige smuttede ud efter en kuffert, og så kom han tilbage med pengene og delte ud i omslag eller kuverter. Vidnet så, at de andre fik penge, men ikke hvilke beløb de fik. Det var individuelt. Han selvanmeldte på grund af sin samvittighed. Da han fik vidneindkaldelsen til denne sag, undersøgte han det og kunne se, at det faktiske var et større beløb, end han lige havde regnet med. A skulle heller ikke sidde alene med det under denne sag. Det skulle ikke se ud som om, at A modtog alle pengene.

De vidste alle sammen, at det var JG, der havde pengene og ikke A. Vidnet husker ikke helt, hvordan aftalen om kuvertpenge kom i stand, men det var formentlig en form for forhandling med JG om vidnets behov. Det var ikke vidnets indtryk, at A havde penge eller var vellønnet. Hele præmissen var ”for the love of the game”. Projektet betød rigtig meget for A, og han arbejder fortsat på projektet i sin fritid. Han kan ikke slippe drømmen, selv så mange år efter.

RE har forklaret, at han var ansat i 2008 og igen i 2010 fra februar til juni. Da han arbejdede for G7 i 2010 blev han aflønnet. Han fik bare pengene i hånden. Det var ca. 8.000 kr. om måneden og i 4 måneder. De havde aftalt, at han skulle have penge, og han fik dem bare i hånden i slutningen af måneden af A, som havde været i banken for at hente dem. Han kan ikke sige, om der var andre, der blev aflønnet på den måde. A havde et venskab med JG, og det var vidnets forståelse, at pengene kom fra JG. Det var vist den almindelige opfattelse. Det blev også nævnt, at pengene kom fra JG. Han har ikke nogen anelse om, hvorvidt pengene kunne komme fra A personligt. Det var ikke vidnets opfattelse, at A tjente mange penge selv. Spil-1 var As livsprojekt, og han brændte for det.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 23. april 2018, hvoraf fremgår blandt andet:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Landsskatterettens skøn over indsætninger på kontonummer X2 og kontonummer X1 i de i sagen omhandlede indkomstår beror på forkerte forudsætninger, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt, idet det er skønnet, at A har erhvervet ret til samtlige indsætninger på sine bankkonti.

Det udøvede skøn beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, idet A ikke har erhvervet ret til samtlige beløbene indsat kontonummer X2 og kontonummer X1. Det er tilstrækkeligt dokumenteret, at størstedelen af beløbene er indsat på bankkontiene med henblik på at blive videregivet til G6 og G7, herunder betaling af udgifter til bl.a. server og til ansatte mv. i selskaberne, ligesom det er tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbene også blev videregivet til selskaberne. A har således aldrig erhvervet ret til beløbene.

På den baggrund gøres det gældende, at der skal ske hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT, således at SKAT på ny kan foretage et skøn over As skattepligtige indkomst.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

1 Realitet

1.1 Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.HR og SKM 2011.775.HR.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.ØLR og TfS 2013, 509. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

En afgørelse, hvor skattemyndighederne anser indsætninger på en skatteyders bankkonto som skattepligtig indkomst, er udtryk for et skøn. Dette fremgår af bl.a. af U.2009.163H, hvor de foretagne forhøjelserne svarede til en række større beløb, som var indsat på skatteydernes bankkonti. At forhøjelserne, der svarede til indsætningerne, var udtryk for et skøn, fremgår af Højesterets begrundelse:

”Af de grund, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende forhøjelsen af A’s og B’s indkomst for 1997 og 1998, stedfæster Højesteret dommen”

Der findes en række afgørelser og domme, der konkret tager stilling til, om det af SKAT udøvede skøn kan opretholdes. Heraf fremgår, at domstolene tilsidesætter det udøvede skøn, såfremt skønnet stiller skatteyder åbenbart urimeligt, eller såfremt skønnet er udøvet på baggrund af urigtige og fejlagtige forudsætninger. Domstolenes tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn er bl.a. nærmere beskrevet i TfS 2003, 401 Det skatteretlige skøn af Lars Apostoli.

Domstolene har i en lang række sager vist, at man ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt. Der kan bl.a. henvises til Vestre Landsrets dom af den 24. april 1995 offentliggjort i TfS 1995, 361, TfS 1985, 386, Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999, 724 og Østre Landsrets dom af den 13. april 2011 offentliggjort i SKM2011.263.ØLR.

1.2 Den konkrete sag

Landsskatteretten har ved afgørelsen af den 2. september 2016 skønnet, at samtlige indsætninger på kontonumrene X2 og X1 i indkomstårene 2007-2011 fra JG er beløb, som A har erhvervet ret til, hvorfor han skal beskattes heraf.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje As skatteansættelse med indsætninger fra JG på kontonumrene X2 og X1 i indkomstårene 2007-2011, idet A ikke har erhvervet ret til størstedelen af de indsatte beløb. Skattemyndighedernes skøn er således åbenbart urigtigt og beror på et forkert grundlag.

A har udelukkende fungeret som formidler af beløbene fra JG til henholdsvis G6 og G7, herunder til selskabernes ansatte mv. og til betaling af udgifter til bl.a. server. A har således ikke erhvervet ret til beløbene.

At A har fungeret som videreformidler vedrørende disse beløb, fremgår af e-mailkorrespondancerne mellem bl.a. A og JG og JJ, hvoraf fremgår, at det blev aftalt, at JG finansierede selskaberne, og at dette skulle foregå via A bankkonti.

De nævnte eksempler under punkt 7 illustrerer, at en del af finansieringen af G6 og G7 er foregået ved pengeoverførsler fra JG til selskaberne via kontonumrene X2 og X1.

Eksemplerne viser således en klar sammenhæng mellem den oplyste fordeling i e-mailkorrespondancerne og de reelt indsatte beløb på As bankkonti.

Det fremgår således, at de aftalte beløb til finansiering også blev overført til As bankkonti.

At beløbene også blev videregivet til de formål, som var hensigten, fremgår ved sammenholdning af e-mailkorrespondancerne og bankkontoudtog med oplysninger fra G15, G13 og patentansøgning, specifikationer fra F1-bank, skatteoplysninger om JK og NMs og de ansattes lønsedler.

A har således aldrig erhvervet ret til beløbene, der er tilgået G6 og G7.

1.2.1 Pengeoverførsler til betaling af G6 og G7’s udgifter

Som nævnt under punkt 8.1 blev en del af beløbene fra JG overført til bankkontiene med henblik på at blive videregivet til G6 og G7 enten ved betaling af G6 og G7’ udgifter eller ved betaling af kuvertpenge til de ansatte mv.

At beløbene er overført af JG til kontonummer X2 og kontonummer X1 med henblik på at blive videregivet til G6 og G7, fremgår eksemplerne under punkt 8.1.

Eksemplerne dokumenterer, at selskaberne har haft betydelige udgifter til bl.a. G15, G13 og patentansøgning, og at disse udgifter er betalt via As bankkonti. Eksemplerne viser for det første, at JG overførte beløb til As bankkonti, med henblik på at udgifterne skulle betales med disse beløb, og for det andet, at udgifterne også blev betalt med beløbene.

Af eksemplerne fremgår, at der er et klart mønster, hvor det aftales, at JG skulle betale for udgifter for G6 og G7, samt at betalingen skulle ske via kontonumrene X2 og X1. Det fremgår også af eksemplerne, at udgifterne også blev betalt på den aftalte måde.

Skattemyndighederne har skønnet, at A har erhvervet ret til samtlige indsætninger fra JG, herunder også indsætninger, der er gået til betaling af udgifter til G15, G13 og pantansøgning.

Det gøres gældende, at det udøvede skøn beror på urigtige forudsætninger, idet der er fremlagt objektiv dokumentation på, at beløbene var øremærket til selskaberne, ligesom beløbene også betalte for udgifter til selskaberne.

Alene på baggrund af de fremlagte eksempler under punkt 8.1, bør skattemyndighedernes skøn hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

1.2.2 Pengeoverførsler til ansatte i G6 eller G7

Som nævnt under punkt 8.2 blev en stor del af beløbene, der blev indsat af JG på kontonummer X2 og kontonummer X1, overført, med henblik på at disse skulle gives som kuvertpenge til de ansatte mv., ligesom beløbene også blev videregivet til dem.

Af de fremlagte eksempler under punkt 8.2.1 fremgår, at det mellem bl.a. JG og JJ og A blev aftalt, at JG skulle overføre beløb til As bankkonti, hvorfra beløbene skulle videregives til de ansatte mv. som kuvertpenge. Der fremgår bl.a. udregninger af, hvad de enkelte ansatte mv. skulle have i kuvertpenge.

Af de fremlagte eksempler under punkt 8.2.2 fremgår, at de ansatte mv. var bekendt med, at en del af deres aflønning foregik ved betaling af kuvertpenge.

Ved eksemplerne under punkt 8.2.1 og 8.2.2 er der således fremlagt dokumentation for, at det var hensigten med overførslerne til A's bankkonti, at disse skulle videregives til de ansatte mv. Eksemplerne viser også, at de ansatte mv. havde en forventning om, at de skulle modtage beløbene, hvorfor det på ingen måde var muligt for A blot at beholde beløbene.

Af de fremlagte eksempler under punkt 8.2.3 og 8.2.4 fremgår også, at de ansatte mv. reelt modtog kuvertpengene. Ved en gennemgang af de fremlagte lønsedler fremgår også, at de ansattes ordinære løn var lav, hvilket blot understøtter, at de ansatte mv. modtog kuvertpenge.

Kuvertpengene blev videregivet til de ansatte mv. ved direkte overførsler til de ansatte mv. og ved kontanter.

De overførte beløb udgør i alt kr. 502.786, hvilket fremgår af støttebilag II, jf. bilag 68.

At de ansatte mv. modtog en del af kuvertpengene ved pengeoverførsler, er dokumenteret ved de navngivne overførsler, oplysningerne fra F1-bank, jf. bilag 70-72, og oplysninger fra e-mailkorrespondancer. Det fremgår bl.a. af e-mailchat af den 26. marts 2010, jf. bilag 46, sammenholdt med specifikation fra F1-bank, jf. bilag 70-72, at IA oplyser det kontonummer, som ligeledes fremgår af specifikationer fra F1-bank.

For så vidt angår de kontante beløb udgør de som minimum kr. 246.500, hvilket fremgår af skatteoplysningerne for henholdsvis JK og NM. Det samlede beløb til de ansatte mv. er tydeligt større, hvilket vil blive nærmere uddybet under vidneforklaringer under hovedforhandlingen.

At en stor del af kuvertpengene til de ansatte mv. foregik ved kontantbetalinger, er dokumenteret ved skatteoplysningerne fra henholdsvis JK, jf. bilag 73-76, og NM, jf. bilag 77-80.

Af disse oplysninger fremgår, at begge personer har selvangivet beløbene efterfølgende, hvilket er et klart bevis på, at de modtog kontanter for deres arbejde i G7, som ikke blev indberettet.

Det er væsentligt at bemærke, at både JK og NM modtog kuvertpenge ved kontanter fra november 2009 til marts 2011. I denne periode havde de begge også en lønnedgang i deres ordinære løn, som dog blev kompenseret, ved at de modtog et månedligt beløb i kuvertpenge i denne periode.

Af støttebilag III, jf. bilag 69, fremgår, at der i 2010 blev hævet i alt kr. 611.700, og at der fra den 6. januar 2011 til den 4. april 2011 blev hævet kr. 136.000 på As bankkonti.

Tilsvarende blev der i 2010 og 2011 indsat henholdsvis kr. 1.006.767 i 2010 og kr. 353.928 i 2011 fra JG på As bankkonti.

Den periode, i hvilken bl.a. JK og NM modtog kuvertpenge i form af kontanter fra selskaberne, var således nøjagtig den samme periode, som langt størstedelen af kontanthævningerne på As bankkonti blev foretaget. Det var også i samme periode, at JG indsatte store beløb på As bankkonti.

At kontanterne til JK kom fra JG via A, erklæres også af JK, jf. bilag 76.

Det er således dokumenteret, at hævningerne på A's bankkonti blev hævet for at blive videregivet til de ansatte mv., samt at beløbene kom fra JG.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at A ikke har erhvervet ret til beløbene, der blev videregivet i kuvertpenge til de ansatte mv., idet beløbene blev indsat på hans bankkonti af JG for at blive videregivet til de ansatte mv. i selskaberne som kuvertpenge.

Det gøres sammenfattende gældende, at Landsskatterettens skøn over As skattepligtige indkomst for 2004 og 2006-2011 beror på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt, idet der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at en stor del af beløbene var øremærket til driften af G6 og G7, ligesom beløbene også blev videregivet til driften af selskaberne. As skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2006-2011 skal derfor hjemvises til fornyet behandling.

Idet Landsskatteretten har skønnet, at samtlige indsætninger på As bankkonti udgør skattepligtig indkomst for ham, skal skatteansættelsen hjemvises til fornyet behandling, hvis Retten finder, at der er dokumentation for, at blot ét beløb ikke er skattepligtig indkomst for A."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 23. april 2018, hvoraf fremgår blandt andet:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at pengeoverførslerne udgør skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4.

Det gøres videre gældende, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de betydelige skattepligtige beløb, der er indgået på hans bankkonti og at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for årene 2004 og fra 2006 til 2009 dermed er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

3.1 A er skattepligtig af de indsatte beløb

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1 (MS 1), at som skattepligtig indkomst betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1 (MS 3), ligesom det påhviler ham at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrolloven § 6 B (MS 4).

Der er i sagen enighed om, at JG og selskaberne G2 UK og G1 UK indsatte i alt 2.287.788 kr. på As private konti i indkomstårene 2004 og 2006-2011.

Det påhviler derfor A, at godtgøre, at pengene ikke tilhørte ham, jf. U 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) (MS 12) og SKM2016.327.ØLR (MS 78), eller at indsætninger på hans bankkonti stammede fra skattefrie eller allerede beskattede midler, jf. U 2009.163 H (SKM2008.905.HR) (MS 31). Der er enighed om, at bevisbyrden påhviler A, jf. stævningen side 12 (ekstrakten side 38).

Den hævdede baggrund for overførslerne er så usædvanlig og savner enhver form for forretningsmæssig begrundelse, at der stilles strenge krav til beviset for, at det skulle forholde sig som hævdet, jf. eksempelvis SKM2015.633.ØLR (MS 83) og SKM2012.519.BR (MS 173).

Herudover er det principale og subsidiære anbringende indbyrdes modstridende, da begge dele i sagens natur ikke kan forekomme på samme tid. Det samme beløb kan nemlig ikke være blevet ydet som et lån til A samtidig med, at han aldrig har erhvervet ret til beløbet. Denne indbyrdes modstridende forklaring om indsætningernes karakter skærper kravene til As bevis yderligere, jf. f.eks. U 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) (MS 12).

A har ikke løftet bevisbyrden, ensidige en skærpet bevisbyrde for, at det forholdt sig som hævdet, og at han ikke er skattepligtig af de indsatte beløb på hans private konti i 2004 samt 2006-2011.

En skatteyder som påstår, at beløb indsat på hans private konto ikke tilhører ham, må som absolut minimum kunne give et fuldstændigt billede af de posteringer og pengestrømme, som hævdes at være uvedkommende for hans indkomstopgørelse, jf. herved f.eks. SKM2017.505.VLR (MS 58) og Vestre Landsrets dom af 16. april 2018 (MS 47).

A har fremlagt en stor mængde bilag, som ifølge ham dokumenterer, at han ikke erhvervede ret til beløb, som blev overført til hans private konti i 2004 og 2006-2011. Det bestrides. Det er for så vidt angår langt størstedelen af de overførte beløb ikke muligt at fastslå, hvad baggrunden for overførslen var. I de få tilfælde, hvor baggrunden for overførslen er oplyst, er det ikke muligt at følge den konkrete overførsel og konstatere, om pengene faktisk blev anvendt i overensstemmelse med det oplyste formål.

Herved fremhæves særligt, at der var tale om store beløb, der blev indsat på hans private konti uden nogen form for beskrivelse eller angivelse af, hvad pengene var øremærket til. De overførte beløb blev ikke holdt adskilt fra den øvrige formue, og indgik altså blot på de konti, hvor der f.eks. også indgik løn, blev betalt regninger fra og hvorfra der blev hævet store kontante beløb. De udgifter, som angiveligt skulle være afholdt på selskabernes vegne, kan ikke isoleres eller tydeligt identificeres fra As øvrige privatøkonomi. Med andre ord er der sket en sådan sammenblanding af midler, at der ikke kan identificeres en klar og entydig pengestrøm.

På den baggrund gør Skatteministeriet gældende, at alene det forhold, at pengeoverførslerne tilgik As private konti, hvorved beløbene blev sammenblandet med hans øvrige formue, gør, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og f.eks. SKM2013.613.ØLR. Hvad han efterfølgende har anvendt pengene til, er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. U 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og statsskattelovens § 6, sidste pkt.

A har i øvrigt i alle tilfælde heller ikke godtgjort, at indsætningerne ikke tilkom ham, jf. f.eks. SKM2015.633.ØLR (MS 83), eller at han har anvendt de overførte beløb i andres interesse end sin egen.

3.2 Overførsler og udbetalinger til ansatte og til personer med en tilknytning til selskaberne

A har som anført gjort gældende, at en del af pengeoverførslerne er blevet anvendt til at yde ”midlertidige forstrækninger” til en række navngivne personer, som var gået ned i løn på grund af den manglende indkomst i selskabet.

Til støtte herfor har A bl.a. fremlagt en lang række e-mails (bilag 24-51).

Det forhold, at nogle af de mere end 75 overførsler til A er omtalt i de fremlagte mails og kan afstemmes med indsætninger på en af hans private konti, nemlig konto nr. X2 (ekstrakten side 525), udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at A modtog de overførte beløb på i alt 2.287.788 kr. for at videregive penge til de ansatte i selskaberne G6 og G7 eller for at afholde udgifter for disse selskaber.

I øvrigt fremgår det – så vidt ses  -kun af 2 af de fremlagte mails, at de overførte beløb skulle anvendes til ”kuvertpenge” eller lignende.

De fremlagte mails vedrører alene 2009-2010, og der er ikke fremlagt korrespondance om finansiering af udgifter i selskabet G6.

I øvrigt bemærkes det, at flere af de fremlagte mails vedrører større beløb, som skal overføres til dækning af G7’ udgifter, og som ikke kan afstemmes med indsætningerne på As konti.

Det må derfor lægges til grund, at disse beløb er blevet overført direkte til G7 konti, hvilket blot understøtter, at den hævdede baggrund for overførslerne til A forekommer højst usædvanlig.

A har heller ikke dokumenteret, at de overførte beløb til hans konti faktisk blev anvendt til at betale sorte lønninger i selskaberne.

En del af de fremlagte mailkorrespondancer vedrører udbetaling af ”kuvertpenge” og lignende (sorte lønninger) til ansatte i G7. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at de omtalte kuvertpenge er blevet betalt af netop de penge, som JG overførte til As konti. Med andre ord kan pengestrømmene ikke følges, fordi der ikke er den fornødne sammenhæng mellem de fremlagte mails om baggrunden for overførslerne, selve indsætningerne på kontoen, og korrespondance med de ansatte om udbetaling af ”kuvertpenge”. Det er altså ikke muligt at følge pengestrømmen fra den påståede betaler, JG, frem til den påståede modtager af betalingen.

Det forhold, at JK og NM over for SKAT har selvangivet kontante beløb modtaget i 2009-2011 viser ikke, at de blev betalt med penge overført fra JG til A. At det skulle være JKs ”opfattelse”, at det forholdt sig sådan (ekstrakten side 915), ændrer ikke herpå.

Heller ikke de fremlagte støttebilag (ekstrakten side 617 og 619) udgør tilstrækkelig dokumentation for de hævdede pengestrømme. 

3.3 Finansiering af selskabernes udgifter

A har gjort gældende, at en del af overførslerne fra JG er blevet anvendt til dækning af selskabernes udgifter.

Det bestrides som udokumenteret.

A har til støtte for sin påstand bl.a. fremlagt en mail af 16. februar 2010 (ekstrakten side 655), hvor han skriver til IN og JG, at han har modtaget penge fra G16, og at han vil bruge dem på en G15-server og udstyr. Det fremgår ikke af mailen, hvem der skal bruge udstyret, herunder om det er til brug for et af selskaberne eller A i privat sammenhæng. Den 16. februar 2010 er der indsat 72.281,35 kr. på As konto (ekstrakten side 529). Samme dag overfører han henholdsvis 1.347,88 kr. og 55.046 kr. til sin anden konto (ekstrakten side 595). Herfra er der betalt 1.347,88 kr. til en G15server, mens det imidlertid ikke er dokumenteret, hvordan de resterende 70.933,47 kr. er brugt.

Han har herudover f.eks. fremlagt en række fakturaer fra G15 webservices (ekstrakten side 751) vedrørende betaling for cloud-/storageservices. På fakturaerne er der anført G7’ ’account number’ (ekstrakten side 743). Ved en stikprøvevis gennemgang af de fremlagte fakturaer kan det konstateres, at nogle af de fakturerede beløb er hævet fra As konti, mens andre ikke er. Den første faktura (ekstrakten side 751) vedrører betaling af 27.81 USD. Betaling er ifølge fakturaen sket den 2. maj 2009. Betalingen kan ikke afstemmes med kontoudskrifterne for As konti. Det samme gør sig gældende for den anden faktura (ekstrakten side 754) på 1.023,36 USD, der ifølge fakturaen er betalt den 6. juni 2009. Den tredje faktura (ekstrakten side 757) på 1.411,55 USD er betalt fra A konto den 7. juli 2009 (ekstrakten side 589). Der ses imidlertid ikke at være sket en indsætningen med et tilsvarende beløb i umiddelbar forbindelse med betalingen, hvorfor det allerede af den grund ikke er dokumenteret, at A har betalt fakturaen med penge modtaget fra JG.

Også i denne sammenhæng skal det bemærkes, at flere af de fremlagte fakturaer ikke kan afstemmes med bevægelserne på As konti. Det må derfor lægges til grund, at disse beløb er blevet betalt fra G7 konti, hvilket igen understøtter, at den hævdede baggrund for overførslerne til A forekommer højst usædvanlig og usammenhængende. 

3.4 Lån til A

A har gjort gældende, at ”en mindre del af de i sagen indsatte beløb” er ydet som et lån fra JG, jf. stævningens side 11 og 16 (ekstrakten side 37 og 42). Dernæst har A subsidiært gjort gældende i stævningen på side 16, punkt 1.5 (ekstrakten side 42), at ”samtlige indsætninger på kontonummer X2 og kontonummer X1 er at betragte som en del af det allerede ydet lån til A”.

Det er A, som har bevisbyrden for, at der er tale om et låneforhold, og denne bevisbyrde er ikke løftet. A og JG er fætre hvorfor der påhviler A en skærpet bevisbyrde, jf. U 2009.2325 H (SKM2007.487.HR) (MS 18).

A kan tilsyneladende ikke redegøre for størrelsen (hovedstolen) på det påståede lån, og der foreligger ingen oplysninger om en aftale om betaling af renter og/eller afdrag (tilbagebetaling af lånet). A har på trods af Skatteministeriets opfordringer i stævningen hverken redegjort nærmere herfor eller fremlagt dokumentation for lånet og restgælden.

Under SKATs behandling af sagen fremlagde A et gældsbrev, jf. bilag J (ekstrakten side 385).

Det fremgår af gældsbrevet, som er underskrevet af A den 14. marts 2012, at der hvert år udstedes et nyt gældsbrev jf. punkt 1.4, at debitor erkender at skylde kr. 1.776.963,50 og at lånet er udbetalt i årene 2004-2011.

Der er i gældsbrevet punkt 6.1 taget stilling til sikkerhedsstillelse for tilbagebetaling, men det fremgår ikke af gældsbrevet hvordan lånet fra 2004 til 2011 skal tilbagebetales, hvad der er aftalt omkring renter eller hvorvidt tilbagebetaling er påbegyndt. Det tidligere fremlagte gældsbrev indeholder således ikke sædvanlige bestemmelser for et lånedokument. Det bemærkes hertil, at det fremlagte gældsbrev er udarbejdet i 2012 efter SKATs henvendelse og vedrører gæld stiftet fra 2004.

Det bemærkes særligt, at lånet i gældsbrevet er opgjort til kr. 1.776.963,50 og at de samlede overførsler i alt udgør kr. 2.287.788,-. Opgørelsen af gælden i gældsbrevet stemmer videre ikke overens med det anførte i stævningen på side 16 (ekstrakten side 42) om, at det løbende lån mellem A og JG ”angår en mindre del af de i sagen omhandlede indsatte beløb”. Derudover er der ikke overensstemmelse med angivelsen af lånets størrelse i gældsbrevet og redegørelsen for pengestrømmene.

A har således ikke ført bevis for, at hverken dele eller alle overførslerne er en del af et løbende lån eller at der foreligger et reelt låneforhold mellem A og JG. 

3.5 Ekstraordinær genoptagelse

Det gøres gældende, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de betydelige skattepligtige beløb, der er indgået på hans bankkonto, og at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for årene 2004 og 2006-2009 dermed er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (MS 6).

Der er enighed mellem parterne om, at forhøjelserne af As skattepligtige indkomst for så vidt angår indkomstårene 2004 og 2006-2009 ikke er sket inden for fristerne for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26 (MS 6).

Skattemyndighederne er imidlertid berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, såfremt den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. (MS 3), at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Som anført ovenfor udgør overførslerne til As private konto en skattepligtig indkomst. Ved ikke at oplyse skattemyndighederne om disse indsætninger, har A handlet mindst groft uagtsomt, og skattemyndighederne har således været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse, jf. eksempelvis SKM2016.510.BR (MS 164), SKM2014.459.VLR (MS 104), SKM2016.230.VLR (MS 80) og SKM2017.344.ØLR (MS 72).

4. Bemærkninger til As påstand

A har nedlagt påstand om hjemvisning af hans skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2006-2011 til fornyet behandling hos SKAT.

Såfremt retten måtte være enig i det af A anførte, kan det imidlertid ikke føre til en hjemvisning af hele sagen med henblik på en fornyet behandling hos SKAT, men blot til at skatteansættelsen nedsættes med det eller de beløb, som måtte findes indkomstopgørelsen uvedkommende.

Derudover bemærkes, at As indsigelse for så vidt angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke understøtter en påstand om hjemvisning af sagen."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er enighed om, at JG og dennes selskaber G2 UK og G1 UK i indkomstårene 2004 og 2006-2011 indsatte i alt 2.287.788 kr. på As private konti, benævnt henholdsvis aktionærkonto og privatkonto. A har ikke selvangivet de indsatte beløb som skattepligtig indkomst, og i medfør af statsskattelovens § 4, jf. skattekontrollovens § 1, påhviler det herefter A at godtgøre, at de indsatte beløb ikke tilhørte ham, eller at de var indkomstopgørelsen uvedkommende.

A har forklaret, at de indsatte beløb i det væsentlige blev anvendt til betaling af drifts- og lønudgifter i selskaberne G6 og G7, herunder navnlig til sort løn, såkaldte kuvertpenge, til ansatte, der var gået ned i løn på grund af manglende indkomst i G7. A har fremlagt mailkorrespondance fra 2009-2010, og det fremgår af dele af denne korrespondance, at der skulle betales kuvertpenge, og en række ansatte har under hovedforhandlingen forklaret, at de modtog kuvertpenge fra A, ligesom JG har forklaret, at han indsatte beløb på As konti til betaling heraf.

A har imidlertid ikke dokumenteret, at de påberåbte driftsudgifter og kuvertpenge blev betalt af netop de penge, som JG eller dennes selskaber overførte til A. Der er således ikke ført bevis for en direkte sammenhæng mellem de indsatte beløb, udgifternes art og størrelse samt udbetalingerne fra As konti, som i det væsentlige skete kontant. Store beløb blev således indsat på As private konti uden angivelse af, hvad de skulle bruges til, ligesom beløbene ikke blev holdt adskilt fra As øvrige formue eller økonomi. Flere af de fremlagte fakturaer vedrørende driftsudgifter kan endvidere ikke afstemmes med bevægelserne på As konti.

Herefter, og henset til det oplyste om baggrunden for de meget usædvanlige overførsler, har A ikke løftet sin bevisbyrde. Det forhold, at en række ansatte under hovedforhandlingen har forklaret, at de var af den opfattelse, at kuvertpengene reelt kom fra JG, kan således ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

A skal som følge heraf betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr. Beløbet dækker udgifterne til advokatbistand, og der er ved fastsættelsen heraf taget hensyn til sagens værdi og omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet i 2 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagens omkostninger med 90.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter