Dato for udgivelse
16 Aug 2018 08:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Jun 2018 13:10
SKM-nummer
SKM2018.420.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten på Frederiksberg, BS G-2372/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Betalinger, arbejdsgiver, konto, indtægtsforhold, udgifter, refusion, indsætninger, bankkonto, grov uagtsomhed
Resumé

Sagen drejede sig for det første om, hvorvidt en skatteyders skattepligtige indkomst i årene 2005 til 2013 skulle nedsættes i videre omfang end bestemt af Landsskatteretten, herunder om beløb indsat på skatteyderens bankkonto var skattefrie betalinger fra hans russiske arbejdsgiver.

For årene 2005 til 2007 angik sagen for det andet, om der kunne ske ekstraordinær ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst.

Skatteyderen havde i indkomstårene 2005 til 2013 fået indsat beløb på i alt 4.006.331 kr. på sin konto. Landsskatteretten havde skønsmæssigt fastsat skatteyderens indkomst i årene 2005 til 2013 til sammenlagt 1.973.300 kr.

Retten fandt under disse omstændigheder sammenholdt med oplysningerne om skatteyderens indtægtsforhold i de pågældende år, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb ikke udgjorde skattepligtig indtægt.

Skatteyderen havde under sagen gjort gældende, at han havde dokumenteret, at indsætningerne udgjorde refusion for udgifter afholdt i sin arbejdsgivers interesse. Han henviste i den forbindelse til, at der var fremlagt udgiftsbilag for Landsskatteretten, og at Landsskatteretten ikke havde stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt der var afholdt udgifter i overensstemmelse med de disse bilag.

Bilagene var ikke fremlagt for retten.

Retten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde bevist, at indsætningerne udgjorde refusion for udgifter afholdt i arbejdsgiverens interesse. Retten bemærkede, at det forhold, at Landsskatteretten ikke havde stillet spørgsmålstegn ved de fremlagte bilag, ikke kunne føre til, at retten ved den bevismæssige vurdering af sagens oplysninger skulle lægge til grund, at skatteyderen havde bevist, at de beløb, der var tilgået hans bankkonto, udgjorde skattefrie beløb betalt af hans arbejdsgiver som refusion for udgifter.

Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde dokumenteret, at han havde krav på kost- og logigodtgørelse.

Endelig fandt retten, at skatteyderen i hvert fald ved grov uagtsomhed havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Retten fandt det dermed berettiget, at skattemyndighederne havde foretaget ekstraordinær ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005 til 2007.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.B.5.3.3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.8.2.2.1.2.5

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 4. oktober 2016, j.nr. 14-0025617 og 15-2387382



Parter

A

(v/adv. Jens Hessel)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Nynne Marie Brandt)

Afsagt af byretsdommer

Marie Nielsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår, om sagsøgerens skattepligtige indkomst i årene 2005 til 2013 skal nedsættes i videre omfang end bestemt i Landsskatterettens to afgørelser af 4. oktober 2016, herunder om beløb indsat på sagsøgerens bankkonto er skattefrie betalinger fra hans russiske arbejdsgivere. For årene 2005 til 2007 angår sagen endvidere, om der kan ske ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for hvert af årene 2005 – 2013 nedsættes med de forhøjelser, som er sket ved Landsskatterettens afgørelser for 2005 med 128.000 kr., 2006 med 133.000 kr., 2007 med 138.000 kr., 2008 med 143.000 kr., 2009 med 148.000 kr., 2010 med 153.000kr., 2011 med 158.000 kr., 2012 med 151.000 kr., og 2013 med 161.300 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse. Sagen er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 27. december 2016.

A har fri proces. A har ingen retshjælpsforsikring.

Oplysningerne i sagen

Denne sag indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

SKAT forhøjede den 18. juni 2012 A’s skattepligtige indkomst for årene 2005 til 2010 med differencen mellem de beløb, der var blevet indbetalt på A’s bankkonto og den af ham selvangivne indkomst, idet SKAT anså indbetalingerne for at være yderligere løn. I 2005 blev A’s skattepligtige indkomst forhøjet fra 72.000 kr. til 315.774 kr., i 2006 fra 72.000 kr. til 369.121 kr., i 2007 fra 72.000 kr. til 475.133 kr., i 2008 fra 72.000 kr. til 521.265kr., i 2009 fra 72.000 kr. til 544.840 kr., og i 2010 fra 72.000 kr. til 626.802 kr.

Ved afgørelse af 28. oktober 2013 stadfæstede Skatteankenævnet SKATs afgørelse for årene 2005 til 2010.

Den 26. maj 2015 forhøjede SKAT A’s skattepligtige indkomst for år 2011 fra 72.000 kr. til 487.130 kr., idet SKAT anså indbetalingerne for at være yderligere honorarer.

Den 10. august 2015 forhøjede SKAT A’s skattepligtige indkomst for årene 2012 og 2013 fra henholdsvis 84.000 kr. til 432.996 kr. og fra 72.000 kr. til 233.300 kr., idet SKAT anså indbetalingerne for at være yderligere honorarer.

Landsskatteretten har truffet to afgørelser i sagen den 4. oktober 2016 vedrørende henholdsvis indkomstårene 2005-2010 og indkomstårene 2011-2013.

For byretten er et anbringende om fradrag efter ligningslovens § 33 A frafaldet.

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. oktober 2016 for indkomstårene 2005-2010 fremgår blandt andet:

”…

Sagen skyldes, at overførsler til klagerens bankkonto er anset for yderligere løn.

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2005: Lønindkomst mv.

315.744 kr.

72.000 kr.

200.000 kr.

2006: Lønindkomst mv.

369.121 kr.

72.000 kr.

205.000 kr.

2007: Lønindkomst mv.

475.133 kr.

72.000 kr.

210.000 kr.

2008: Lønindkomst mv.

521.265 kr.

72.000 kr.

215.000 kr.

2009: Lønindkomst mv.

544.840 kr.

72.000 kr.

220.000 kr.

2010: Lønindkomst mv.

626.802 kr.

72.000 kr.

225.000 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Sagen er en del af projekt Money Transfer. Ifølge oplysninger fra SKAT vedrørende projektet har klageren i perioden 2005-2009 inkl. fået overfart følgende beløb:

2005

27.847 kr.

2006

167.315 kr.

2007

279.711 kr.

2008

315.439 kr.

2009

72.420 kr.

Ifølge oplysningerne er der tale om overførsler fra bl.a. England, Rusland, Tyskland, Britiske Jomfruøer, Panama, Gibraltar, Cypern, Belize m.v.

Om klageren er oplyst, at han er russisk statsborger indrejst til Danmark den 11. september 1989. Fra den 15. februar 1994 har han bopæl på adressen Y1-adresse, der er en ejerlejlighed på 65 kvm. Han bebor lejligheden alene, er fraskilt og har en søn født i 1991.

Klageren har bl.a. følgende konti:

  • American Express Card Services, F1-bank: X1
  • Danske MasterCard Basis, F1-bank: X2.

Klagerens privatforbrug er for perioden 2005 — 2010 inkl. opgjort således:

2005

Debet

Kredit

Formue primo

524.702 kr.

Formue Ultimo

846.287 kr.

Skattepligtig indkomst

20.462 kr.

Betalte skatter

15.150 kr.

Stigning ejendomsværdi

290.000 kr.

861.437 kr.

835.164 kr.

861.437 kr.

Privatforbrug

-26.273 kr.

2006

Formue primo

846.287 kr.

Formue Ultimo

946.193kr.

Skattepligtig indkomst

21.208 kr.

Betalte skatter

28.908 kr.

Stigning ejendomsværdi

100.000 kr.

975.173 kr.

967.495 kr.

975.173 kr.

Privatforbrug

-7.678 kr.

2007

Formue primo

946.193 kr.

Formue Ultimo

855.069 kr.

Skattepligtig indkomst

22.657 kr.

Betalte skatter

6.000 kr.

Fald i ejendomsværdi

50.000 kr.

911.069 kr.

968.850 kr.

911.069 kr.

Privatforbrug

57.781 kr.

2008

Formue primo

855.069 kr.

Formue Ultimo

894.865 kr.

Skattepligtig indkomst

22.937 kr.

Betalte skatter

11.760 kr.

906.625 kr.

878.006 kr.

906.625 kr.

Privatforbrug

-28.619 kr.

2009

Formue primo

894.865 kr.

Formue Ultimo

550.190 kr.

Skattepligtig indkomst

34.416 kr.

Betalte skatter

11.760 kr.

Fald i ejendomsværdi

320.000 kr.

881.950 kr.

929.281 kr.

881.950kr.

Privatforbrug

47.331 kr.

2010

Formue primo

550.190 kr.

Formue Ultimo

586.866 kr.

Skattepligtig indkomst

36.414 kr.

Betalte skatter

10.460 kr.

597.326 kr.

586.604 kr.

597.326 kr.

Privatforbrug

-10.722 kr.

SKAT har ad flere omgange anmodet om materiale til brug forsagen.

Den 14. november 2011 har SKAT modtaget et brev fra klagerens russiske arbejdsgiver af 24. oktober 2011, der indeholder følgende tekst:

“…

From G1 accounting department

Subject: Your request about money transfer to the account of our employee in Denmark.

Data and place: 24.10.2011., Moscow Russian Rederation.

Dear IK!

Hereby you will find enclosed the list of money transfers to the account number X3 in the F1-bank, belonging to our employee A.

These transactions are covering the business expenses in Russia and the rest of the world.

All the expenses are checked by our security department and approved by the accounters.

The employee has about 300 business travelling days per year. Please notify, that the provided information is confidential.

Best regards

Personal and Human research Department G1

JD”.

Vedlagt brevet er en oversigt sorteret i henholdsvis USD og EUR over transaktioner fra firmaet til klageren.

Ifølge brevet fra klagerens arbejdsgiver er der tale om, at overførslerne er tildækning af de er erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i Rusland og resten af verden.

Klageren har den 23. december 2011 fremsendt kontoudtog samt en redegørelse til SKAT, hvoraf fremgår:

“Arbejdsgiveren er et stort handelsfirma, som bl.a. har en ...fabrik udenfor Moskva som samarbejdspartner. Firmaet vil stå for alt ... salg udenfor Rusland og lægger især stor vægt på det vesteuropæiske marked.

P.t. har fabrikken to maskiner, som kun producerer til det russiske marked. De har nye produktionsmaskiner i ordre, men de er endnu ikke installeret. Man savner lager og produktionskapacitet til EU samt designs som passer et vesteuropæisk publikum. Min opgave er at opbygge interesse i EU for de produkter, som fabrikken producerer med henblik på salg når man er leveringsdygtige. Jeg har accepteret en lav løn hidtil pga jeg får langt højere løn, når EU salget kommer i orden. Løn er ikke noget problem i en presset situation jeg har til trods for en lav løn det liv en russer af min generation har trøstet efter: mange rejse; luxoriøse hotelophold, fine restauranter — derfor er lønnen ikke så interessant for mig. Dertil kommer i perioder megen fritid. Jeg nyder at være vært, tolk og guide for mange mennesker af mange forskellige nationaliteter.”

Klageren har oplyst, at der ikke er udarbejdet ansættelseskontrakt, idet man typisk ansættes efter arbejdskodeks, som eksisterer fra USSR-tiden, hvor ansættelseskontrakt kun laves i særlige tilfælde, hvis forholdet ikke er beskrevet i arbejdskodeks.

Klageren har endvidere oplyst, at der er tale om fast månedsløn, og at der ikke laves lønsedler, da der i Rusland findes ord som løn, men ikke lønsedler, og at hans løn enten er udbetalt kontant eller ved overførsel til hans konto.

Klageren har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor der sker udbetaling fra forskellige lande til hans konto.

Ved en gennemgang af klagerens konto for indkomstårene 2005-2010 er der indbetalt og indsat følgende valutabeløb på hans konto i F1-bank, kontonr. X3:

2005

315.744 kr.

2006

369.121 kr.

2007

475.133 kr.

2008

521.265 kr.

2009

544.840 kr.

2010

626.802 kr.

SKAT har anmodet klageren om at fremlægge dokumentation for de udgifter, som han har haft i forbindelse med indkomsterhvervelsen.

Klageren har fremlagt et brev fra sin arbejdsgiver i Rusland, G1 ved JD, hvoraf fremgår, hvilke udgifter klageren har haft i forskellig valuta i USD, EUR GBP og RUB. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen fremlagt et omfattende bilagsmateriale.

Det fremgår bl.a. af kopi af Employment Contract No. 0201/2012, at der den 2. januar 2012 er indgået en kontrakt mellem klageren og en virksomhed, der benytter et logo “G4”, der af klageren betegnes som G4, der er en del af G2-koncernen, der leverede de ..., som klageren skulle sælge.

Der er bl.a. tillige fremlagt en række kontoudtog for 2009 og 2010, som følge det oplyste er udgifter afholdt på klagerens arbejdsgivers vegne. Det har efter det oplyste ikke været muligt for klageren at fremskaffe bilag for indkomstår forud for 2009.

Det fremgår af bilag for 2009, at der eksempelvis er afholdt udgifter til køb af spillefilm, varmetæppe, mad, toldfrie køb af cigaretter og spiritus, edb-udstyr mv., ligesom der er fremlagt adskillige bilag på hotel- og transportudgifter.

Der er tillige fremlagt adskillige håndskrevne bilag, hvoraf fremgår, at klageren har bedt sin arbejdsgiver om at refundere de udlæg, som han har haft til diverse køb.

Det fremgår eksempelvis tillige af et håndskrevet bilag, at klageren i 2009 har fået dækket udgifter med i alt 10.057 EUR svarende til 73.919 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset de beløb, der overstiger 72.000 kr. pr. år, for skattepligtig indkomst.

Skatteankenævnet bemærker, at de indsatte beløb som udgangspunkt bør anses for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 samt SKM2007.214.ØLR, som er stadfæstet af Højesteret, jf. SKM2008.905.HR.

Skatteankenævnet har anført, at klageren ikke har dokumenteret sin indkomst. Fremsendelse af kontoudskrifter fra American Express og Master Card samt oplysninger om udgifter i forbindelse med klagerens arbejde ændrer ikke ved, at de indsatte beløb må anses for at være skattepligtige, idet klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er indsatte i arbejdsgiverens interesse. Det er endvidere ikke dokumenteret, at de indsatte beløb dækker de nævnte udgifter. Det af arbejdsgiveren anførte om, at “these transactions are covering the business expenses in Russia and the rest of the world” dokumenterer ikke, hvorledes de indsatte beløb vedrører dækning af eller refusion af udgifter, idet dette blot viser, at der er overført penge til klagerens konto.

Klagerens bemærkning om, at det er hans arbejdsgivers suveræne afgørelse, hvorfra han vil udbetale penge til ham, og at han ikke kan sige yderligere herom, er rigtig. Men nævnet mener, at det stadig ikke er dokumenteret, hvorfor arbejdsgiveren skulle overføre penge til klageren fra andre lande. Det synes endvidere underligt, at pengene sendes fra steder i verden, hvorfra der ikke er nogen klar forbindelse mellem klageren, arbejdsgiveren og dennes eventuelle afdelinger. Nævnet tillægger ikke klagerens forklaring om de russiske bankers situation nogen betydning, da det ikke ændrer på dokumentationskravet.

Nævnet har tillige lagt vægt på klagerens lave månedsløn. Selvom han efter egne oplysninger rejser meget, hvorfor hans udgifter dækkes af arbejdsgiveren, og at han kan få økonomien til at hænge sammen med en husleje på ca. 5.000 kr. pr. måned, anser nævnet det ikke for dokumenteret, at klageren kan leve for den oplyste månedsløn. Nævnet har henvist til de opgjorte privatforbrug.

Klageren anses således ikke for at have afkræftet, at de skete overførsler skal anses for personlig indkomst.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2010 inkl. skal nedsættes til det selvangivne, da overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i Rusland og resten af verden og derfor ikke er skattepligtige.

Subsidiært er det påstået, at såfremt overførsler anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten skulle lempes efter ligningslovens § 33 A.

Mere subsidiært er det påstået, at ikke er hjemmel til ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelser tilbage til indkomståret 2005 efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, da der ikke er tale om grov uagtsomhed.

Efter ligningslovens § 9 har man som ansat, når man rejser for sin arbejdsgiver, mulighed for at få dækket sine rejseudgifter ved udlæg efter regning. Dette foregår ved, at den ansatte selv lægger ud for rejseudgifter m.v. og derefter får pengene refunderet skattefrit af sin arbejdsgiver.

Klagerens russiske arbejdsgiver har i brev til SKAT bekræftet, at overførsler til klagerens bankkonto er til dækning af erhvervsmæssige udgifter i Rusland og andre dele af verden Der er til brevet vedhæftet en samlet liste på samtlige pengeoverførsler i perioden 2005-2010 med angivelse af beløb og dato.

Den russiske arbejdsgiver har endvidere i brevet bekræftet, at alle udgifter er gennemgået og godkendt af både virksomheden og deres revisorer. Endelig har den russiske arbejdsgiver oplyst, at klageren har omkring 300 rejsedage om året. Den russiske arbejder har udarbejdet specifikationer for 2005-2010 over klagerens løn og fordeling af de erhvervsmæssige udgifter på hotel, rejse og repræsentation.

Klageren er russisk statsborger og har russisk pas, men har opholdstilladelse i Danmark. Når han har russisk pas er det meget nemmere for ham med den omfattende rejseaktivitet, han har til Rusland, da han undgår at skulle søge om visum hver gang, han rejser til Rusland. Den omfattende rejseaktivitet fremgår af hans russiske pas og af et omfattende antal flybilletter og boardingpas for perioden 2005-2010.

Repræsentanten har anført, at der ikke kan stilles krav fra SKAT og skatteankenævnet om, at klageren skal dokumentere eller forklare, hvorfor hans arbejdsgiver har overført beløbene fra forskellige bankkonti mv. Dette skyldes formentlig, at russiske virksomheder så vidt muligt undgår at have store summer stående i russiske banker på grund af risikoen for bankkollaps og manglende mulighed for at få dette tab dækket fra den russiske stat og de russiske domstole.

Samlet set må det derfor anses for dokumenteret, at overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som klageren har haft i Rusland og resten af verden, og derved ikke er skattepligtige.

Efter ligningslovens § 33A gives der skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde, ferie og lignende her i riget på højst 42 dage inden enhver afsluttet 6 måneders periode.

Lønnen skal være optjent i et ansættelsesforhold, og skattenedsættelsen omfatter alene den løn, som er optjent i udlandet. Det er uden betydning, om det er en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, der udbetaler lønnen.

Klagerens arbejde er repræsentativt, hvor han skal opsøge kunder og finde samarbejdspartnere fortrinsvis, men ikke udelukkende, i Vesteuropa. Herudover en det en del af hans ansættelse at servicere kunder under deres besøg i Moskva og resten af Rusland. Endvidere er han guide for arbejdsgiverens andre ansatte under deres besøg i Vesteuropa. Dette arbejde indebærer ekstremt meget rejsen. I perioden for 2005-2010 har klageren haft ca. 300 rejsedage om året. Han opholder sig i realiteten derfor meget lidt i Danmark, og der udføres ikke noget arbejde i Danmark for den russiske arbejdsgiver.

Såfremt overførslerne anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten være omfattet af ligningslovens § 33 A, og han er derfor berettiget til lempelse efter reglerne.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende en agterskrivelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder en række særregler, hvorefter skatteansættelsen enten på skattemyndighedernes eller på den skattepligtiges initiativ kan foretages eller ændres efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26. Udgangspunktet for det gældende regelsæt er, at de ordinære ansættelsesfrister gennembrydes i tilfælde, hvor skattemyndighederne ikke kan bebrejdes, at skatteansættelsen først foretages på det sene tidspunkt.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 indeholder en række objektiverede undtagelser (frist gennembrudsregler) til de almindelige ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26. Opregningen i skatteforvaltningslovens § 27 af undtagelser til de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens § 26 er udtømmende.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages i det tilfælde den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor det foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III.

Til vurderingen af, hvornår der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, kan der henvises til TfS 1992, 19.

Henset til, at klageren løbende har selvangivet lønnen fra sin russiske arbejdsgiver, kan der på ingen måde foreligge grov uagtsomhed eller forsæt vedrørende udbetaling af erhvervsmæssige udgifter fra hans russiske arbejdsgiver, da der ikke er krav om selvangivelse af skattefrie refusioner fra ens arbejdsgiver. SKAT ses derfor ikke at have hjemmel til at foretage ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2007 med henvisning til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5. 

Klageren har over for Skatteankestyrelsen efterfølgende oplyst, at han var ansat i G3, der er en del af G2-koncernen, hvor klageren var ansat. G4 en del af G2-koncernen, der leverede de ..., som klageren skulle sælge.

Forespurgt om det fremgik af de fremlagte kontoudtog, at klageren har modtaget 6.000 kr. pr. måned i løn, har klageren oplyst, at disse beløb “gemmer” sig i diverse udbetalinger til ham.

Repræsentanten har efterfølgende gjort gældende, at Skatteankestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet, idet der for styrelsen er fremlagt en sportstaske med bilag, der ikke er forelagt for SKAT.

For så vidt angår den måde, hvorpå klagerens russiske arbejdsgiver har refunderet beløb til klageren, kan denne måde ikke lægges ham til last, da der ikke er noget krav til den måde en arbejdsgiver refunderer beløb dl sine ansatte.

For så vidt angår lempelse efter ligningslovens § 33 A har klageren dokumenteret, at han har ca. 300 rejsedage om året, hvilket er bekræftet af hans russiske arbejdsgiver.

Der er bl.a. fremlagt en opgørelse af dage for perioden 2005-2009, hvor klageren har opholdt sig i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der er i indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 indsat valutabeløb på klagerens bankkonto på henholdsvis 315.744 kr., 369.121 kr., 475.133 kr., 521.265 kr., 544.840 kr. og 626.802 kr. Disse indsætninger anses ikke udelukkende for at være refusion af klagerens udgifter afholdt på vegne af hans russiske arbejdsgivere. Det anses dog for sandsynliggjort, at klageren i et vist omfang har afholdt udgifter for sine arbejdsgivere, hvorfor SKATs forhøjelser af lønindkomsten for klageren for indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 nedsættes skønsmæssigt til henholdsvis 200.000 kr., 205.000 kr., 210.000 kr., 215.000 kr., 220.000 kr. og 225.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at klageren ideomhandlede indkomstår har modtaget en meget beskeden løn henset til hans mange rejsedage, at klageren i alle årene har haft et negativt privatforbrug samt at overførslerne er sket fra konti i en lang række lande.

For så vidt angår den sportstaske med bilag, der er forelagt for Skatteankestyrelsen, bemærkes, at bilagene indgår ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen, og at et udsnit af disse bilag er fremsendt til SKAT. Som følge af, at der ikke er stillet spørgsmål ved, hvorvidt der er afholdt udgifter i overensstemmelse med de fremlagte udgiftsbilag, anses officialprincippet for opfyldt.

Ekstraordinær ansættelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har ikke selvangivet overførslerne fra udlandet, der i et vist omfang er anset for skattepligtig indkomst, jf. ovenfor. Dette tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstra ordinær ansættelse er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

…”

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. oktober 2016 vedrørende indkomstårene 2011-2012 fremgår blandt andet:

”…

Klagepunkt

SKATs afgørelser

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens Afgørelse

2011: Lønindkomst mv.

487.130 kr.

72.000 kr.

230.000 kr.

2012: Lønindkomst mv.

432.996 kr.

84.000 kr.

235.000 kr.

 

2013: Lønindkomst mv.

233.300 kr.

72.000 kr.

233.300 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens og dennes repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Sagen er en opfølgning fra tidligere indkomstår, hvor klageren blev beskattet af beløb modtaget fra udlandet mv.

For indkomstårene 2011, 2012 og 2013 har klageren selvangivet lønindkomst med henholdsvis 72.000 kr., 84.000 kr. og 72.000 kr. For indkomstårene 2005 -2010 inkl. selvangav klageren 72.000 kr. pr. år i lønindkomst.

Forindkomstårene 2005-2010 inkl. blev der indsat i alt 2.852.905 kr. på klagerens konto. SKAT forhøjede klageren med dette beløb. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, der stadfæstede afgørelsen den 28. oktober 2013.

Klageren arbejder som repræsentant for en russisk arbejdsgiver. Klageren har oplyst, at der ikke eksisterer lønsedler i Rusland.

Klagerens arbejde er repræsentativt, hvor han skal opsøge kunder og finde samarbejdspartnere fortrinsvis — men ikke udelukkende — i Vesteuropa. Herudover er det en del af hans ansættelse at servicere kunder under deres besøg i Moskva og resten af Rusland. Endvidere er han guide for arbejdsgiverens andre ansatte under deres besøg i Vesteuropa. Dette arbejde indebærer meget rejsen, og klageren har oplyst, at han rejser ca. 300 dage om året.

Overførsler til klagerens bankkonto er som tidligere oplyst til dækning af erhvervsmæssige udgifter i Rusland og andre dele af verden. Hans russiske arbejdsgiver har også som tidligere oplyst bekræftet, at alle udgifter er gennemgået og godkendt af både virksomheden og dens revisor.

Dokumentation for betalt skat i Rusland for 2011, 2012 og 2013 er fremlagt i form af en bekræftelse af klagerens arbejdsgiver på russisk samt kopi af oversættelse til engelsk. For 2011, 2012 og 2013 udgør beløb i rubler omregnet til danske kroner henholdsvis 9.360 kr., 10.920 kr. og 9.360 kr.

Klageren har arbejdet for samme arbejdsgiver i 2011-2013, som han gjorde i 2010 og tidligere år.

Klageren har fremlagt kopi af tre breve af 10. november 2014 fra LLC “G3” ved JD, hvoraf fremgår, at klageren i 2011, 2012 og 2013 har været ansat i virksomheden.

Klageren har tillige fremlagt kopi af Employment Contract No. 0201/2012 af 2. januar 2012 under skrevet af LA og klageren, hvoraf fremgår, at klageren er været ansat i “G4” .

I forbindelse med en gennemgang af kontoudtog er det konstateret, at der alene i 2011 er overført beløb fra udlandet, hvilket ifølge klageren skyldes, at der i Rusland er indført en ny lovgivning, hvorefter det blev forbudt at overføre penge til fysiske personer i udlandet. Pengene er derfor efterfølgende overført som kontante betalinger, der er benævnt valutalhandel, kundekort, posthus og indbetaling. De samlede indsætninger for 2011, 2012 og 2013 udgør følgende beløb:

2011

487.130 kr.

2012

432.996 kr.

2013

233.300 kr.

Det ligningsmæssige privatforbrug for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 viser et meget lavt eller negativt privatforbrug på følgende beløb:

2011

5.677 kr.

2012

30.802 kr.

2013

-15.110 kr.

Beløbene er opgjort uden hensyntagen til betalte skatter i Rusland, hvorfor også privatforbruget i 2011 reelt vil være negativt.

SKAT har anmodet klageren om årsopgørelser fra de russiske skattemyndigheder, der dokumenterer, at der er betalt skat til Rusland.

Klageren har fremlagt en årsopgørelse for 2012 og 2013, men denne anses ikke for at være udstedt af de russiske skattemyndigheder.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen fremlagt et omfattende bilagsmateriale.

Det fremgår bl.a. af kopi af Employment Contract No. 0201/2012, at der den 2. januar 2012 er indgået en kontrakt mellem klageren og en virksomhed, der benytter et logo “G4”, der af klageren betegnes som G4, der er en del af G2-koncernen, der leverede de ..., som klageren skulle sælge.

Der er bl.a. tillige fremlagt en række kontoudtog for 2011, 2012 og 2013, som følge det oplyste er udgifter afholdt på klagerens arbejdsgivers vegne.

Det fremgår af bilag for de omhandlede år, at der eksempelvis er afholdt udgifter til køb af tøj, mad, toldfrie køb af forskelligt, edb-udstyr mv., ligesom der er fremlagt adskillige bilag på hotel- og transportudgifter.

Der er tillige fremlagt adskillige håndskrevne bilag, hvoraf fremgår, at klageren har bedt sin arbejdsgiver om at refundere de udlæg, som han har haft til diverse køb.

Det fremgår eksempelvis, at klageren i 2013 har fået dækket udgifter med i alt 256.389 kr.

SKATs afgørelser

Ud fra de foreliggende oplysninger anses der at være tale om samme forhold som for indkomstårene 2005 2010 inkl.

Beløbene indsat på klagerens konti i 2011, 2012 og 2013 er således anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4 og er tillagt klagerens indkomst.

Beløbene, der er indgået på klagerens konto i 2011, 2012 og 2013 udgør henholdsvis 487.130 kr., 432.996 kr. og 233.300 kr., hvor klageren alene har medregnet henholdsvis 72.000 kr., 84.000 kr. og 72.000kr.

Differencerne på henholdsvis 415.130 kr., 346.996 kr. og 161.300 kr. er herefter tillagt klagerens indkomst.

Da der ikke er fremlagt årsopgørelse for 2011, 2012 og 2013 fra de russiske skattemyndigheder, kan der ikke ske lempelse for betalt skat i Rusland.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013 inkl. skal nedsættes til det selvangivne, da overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i Rusland og resten af verden og derfor ikke er skattepligtige.

Subsidiært er det påstået, at såfremt overførsler anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten skulle lempes efter ligningslovens § 33 A.

Efter ligningslovens § 9 har man som ansat, når man rejser for sin arbejdsgiver, mulighed for at få dækket sine rejseudgifter ved udlæg efter regning. Dette foregår ved, at den ansatte selv lægger ud for rejseudgifter m.v. og derefter får pengene refunderet skattefrit af sin arbejdsgiver.

Klagerens russiske arbejdsgiver har i brev til SKAT bekræftet, at overførsler til klagerens bankkonto er til dækning af erhvervsmæssige udgifter i Rusland og andre dele af verden Der er til brevet vedhæftet en samlet liste på samtlige pengeoverførsler i perioden 2005-2010 med angivelse af beløb og dato.

Den russiske arbejdsgiver har endvidere i brevet bekræftet, at alle udgifter er gennemgået og godkendt af både virksomheden og deres revisorer. Endelig har den russiske arbejdsgiver oplyst, at klageren har omkring 300 rejsedage om året. Den russiske arbejder har udarbejdet specifikationer for 2005-2010 over klagerens løn og fordeling af de erhvervsmæssige udgifter på hotel, rejse og repræsentation.

Klageren er russisk statsborger og har russisk pas, men har opholdstilladelse i Danmark. Når han har russisk pas er det meget nemmere for ham med den omfattende rejseaktivitet, han har til Rusland, da han undgår at skulle søge om visum hver gang, han rejser til Rusland. Den omfattende rejseaktivitet fremgår af hans russiske pas og af et omfattende antal flybilletter og boardingpas for perioden 2005 - 2010.

Repræsentanten har anført, at der ikke kan stilles krav fra SKAT og skatteankenævnet om, at klageren skal dokumentere eller forklare, hvorfor hans arbejdsgiver har overført beløbene fra forskellige bankkonti m.v. Dette skyldes formentlig, at russiske virksomheder så vidt muligt undgår at have store summer stående i russiske banker på grund af risikoen for bankkollaps og manglende mulighed for at få dette tab dækket fra den russiske stat og de russiske domstole.

Samlet set må det derfor anses for dokumenteret, at overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som klageren har haft i Rusland og resten af verden, og derved ikke er skattepligtige.

Efter ligningslovens § 33A gives der skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold udenfor riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde, ferie og lignende her i riget på højst 42 dage inden enhver afsluttet 6 måneders periode.

Lønnen skal være optjent i et ansættelsesforhold, og skattenedsættelsen omfatter alene den løn, som er optjent i udlandet. Det er uden betydning, om det er en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, der udbetaler lønnen.

Klagerens arbejde er repræsentativt, hvor han skal opsøge kunder og finde samarbejdspartnere fortrinsvis, men ikke udelukkende, i Vesteuropa. Herudover en det en del af hans ansættelse at servicere kunder under deres besøg i Moskva og resten af Rusland. Endvidere er han guide for arbejdsgiverens andre ansatte under deres besøg i Vesteuropa. Dette arbejde indebærer ekstremt meget rejsen. I perioden for 2005-2010 har klageren haft ca. 300 rejsedage om året. Han opholder sig i realiteten derfor meget lidt i Danmark, og der udfores ikke noget arbejde i Danmark for den russiske arbejdsgiver.

Såfremt overførslerne anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten være omfattet af ligningslovens § 33 A, og han er derfor berettiget til lempelse efter reglerne.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen efterfølgende oplyst, at han var ansat i G3, der er en del af G2-koncernen, hvor klageren tillige var ansat. G4 er en del af G2-koncernen, der leverede de ..., som klageren skulle sælge.

Forespurgt om det fremgik af de fremlagte kontoudtog, at klageren har modtaget 6.000 kr. pr. måned i løn, har klageren oplyst, at disse beløb “gemmer” sig i diverse udbetalinger til ham.

Repræsentanten har efterfølgende gjort gældende, at Skatteankestyrelsen ikke har opfyldt official princippet, idet der for styrelsen er fremlagt en sportstaske med bilag, der ikke er forelagt for SKAT.

For så vidt angår den måde, hvorpå klagerens russiske arbejdsgiver har refunderet beløb til klageren, kan denne måde ikke lægges ham til last, da der ikke er noget krav til den måde en arbejdsgiver refunderer beløb til sine ansatte.

For så vidt angår lempelse efter ligningslovens § 33 A har klageren dokumenteret, at han har ca. 300 rejsedage om året, hvilket er bekræftet af hans russiske arbejdsgiver.

Der er bl.a. fremlagt en opgørelse af dage for perioden 2005-2009, hvor klageren har opholdt sig i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der er i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 indsat valutabeløb på klagerens bankkonto på henholdsvis 487.130 kr., 432.996 kr. og 233.300 kr. Disse indsætninger anses ikke udelukkende for at være refusion af klagerens udgifter afholdt på vegne af hans russiske arbejdsgivere. Det anses dog for sandsynliggjort, at klageren i et vist omfang har afholdt udgifter for sine arbejdsgivere, hvorfor SKATs forhøjelser af lønindkomsten for klageren for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 nedsættes skønsmæssigt til henholdsvis 230.000 kr., 235.000 kr. og 233.300 kr. Der er herved lagt vægt på, at klageren i de omhandlede indkomstår har modtaget en meget beskeden løn henset til hans mange rejsedage, at klageren i alle årene har haft et negativt privatforbrug samt at overførslerne er sket fra konti i en lang række lande.

For så vidt angår den sportstaske med bilag, der er forelagt for Skatteankestyrelsen, bemærkes, at bilagene indgår ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen, og at et udsnit af disse bilag er fremsendt til SKAT. Som følge af, at der ikke er stillet spørgsmål ved, hvorvidt der er afholdt udgifter i overensstemmelse med de fremlagte udgiftsbilag, anses officialprincippet for opfyldt.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.

…”

Den 20. januar 2017 skrev SKAT til A blandt andet:

”Du bliver ikke straffet og vi afslutter din sag

SKATs straffesagsenhed er blevet bedt om at vurdere, om du har overtrådt skattekontrollovens § 13.

Vi har gennemgået sagens oplysninger og vurderet, at der ikke er grundlag for at straffe dig for overtrædelsen. Derfor afslutter vi sagen.

…”

PA skrev på vegne af G4 i brev af 14. januar 2018 blandt andet:

”To the court in Frederiksberg, Denmark

I hereby confirm that all payments to A inthe period 2005-2015 have taken place in his capacity as an employee of the G2/G4 company and for the work for the company. All Attachments have been checked and approved by the accountants´ auditors. All movements are reflected in the company´s annual accounts, which was sent to A earlier.”

Materiale fremlagt af A under byrettens behandling af sagen

Af et uddrag af kontoudtog fra F1-bank for 2011 for konto nr. X3, udskrift nr. 217 og 218, fremgår bl.a., at der er foretaget overførsler til "Mastercard" og "American Express", og at der ud for nogle af de indsatte beløb er anført ”kundekort”, ”posthus”, ”valutahandel” og ”indbetaling”.

Der er endvidere fremlagt bogholderiudskrifter på russisk fra A’s arbejdsgiver i Rusland for årene 2005 til 2013 og en oversigt over bogholderikoder oversat til dansk. Af bogholderiudskrifterne fremgår blandt andet en kode med en tekst, som eksempelvis logigodtgørelse, og beløb. A har udarbejdet et hjælpebilag vedrørende sammenhængen mellem kontoudtog og bogholderiudskrifterne.

Af omkostningsoversigter for 2005 til 2013 fremgår en opgørelse over udgifter. Skatteministeriet bestrider, at opgørelserne udgør dokumentationen for afholdte omkostninger.

I en opholdsoversigt er der udarbejdet en oversigt over, hvilke perioder A har været i Danmark i årene 2005 til 2013.Skatteministeriet bestrider, at oversigten udgør dokumentation for opholdsperioder.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er russisk statsborger, og at han har opholdstilladelse i Danmark. Han har været i Danmark siden 1989. Han og hans nu afdøde kone fik i 1991 en søn sammen. Han bor alene. Han er uddannet rumfartsingeniør med speciale indenfor det optiske område. Han var frem til år 2000 ansat som tolk hos G5. G4, som var en ...virksomhed beliggende udenfor Moskva, tilbød ham efterfølgende ansættelse. G4 producerede ... og solgte dem både i Rusland og på det vesteuropæiske marked. Han blev ansat, da han både kunne oversætte, rejse frit i Vesteuropa og grundet sin uddannelse også forstå det tekniske.

Han har rejst rundt i hele Rusland som led i sit job hos G4. Han fløj hver gang. G4 havde eksempelvis en afdeling i det sydlige Rusland, der solgte vinyl.... Firmaet besluttede hvortil og hvornår, han skulle rejse. Typisk ringede sekretæren dagen inden, at han skulle afsted, og fortalte, hvor han skulle hen og hvornår han skulle rejse.

I Rusland bestod hans arbejde blandt andet i at tage imod vestlige besøgende. En typisk opgave kunne være at vise de besøgende rundt i Moskva om aftenen og flyve sammen med dem næste dag til f.eks. Novosibirks. En anden typisk opgave var at gå rundt med en lokal sælger og en vestlig designer, som forsøgte at finde det design, der ville sælge bedst i det enkelte område.

På rejserne til Europa så han på mønstre og designs på ..., som skulle sælges på det enkelte marked. Han tog rundt til farvehandlere og andre, som sælger ..., viste dem produktprøver mv. Han forsøgte at finde ud af, hvad der var efterspurgt. Det var meningen, at firmaet skulle afsætte 10% af produktionen på det vestlige marked og 90% af produktionen i Rusland.

Oversættelser af mere teknisk karakter til selskabets ingeniører har han også haft til opgave. Det skete eksempelvis, da de første maskiner på fabrikken ikke fungerede længere, og der blev købt en ny produktionslinje i England og Holland.

Han deltog også i de to større årlige udstillinger, som G4 deltog i. Den ene var G6 messen i Frankfurt i januar måned. Den anden var i Bruxelles i september.

Han havde også til opgave at rejse med familiemedlemmer til aktionærerne i firmaet, hvor han eksempelvis skulle vise Danmark frem, ligesom han skulle stå til rådighed hele tiden.

Han tjente årligt 72.000 kr. i løn. I Rusland er det normalt, at man også har konti i Euro og USD. Han fik 6.000 kr. udbetalt om måneden. Han fik nogle beløb udbetalt kontant andre overført til sin konto. En løn på 800-1100 Euro pr. måned var nok gennemsnitlig for en stilling som hans. Det er ikke unormalt for en russer bosiddende i Rusland at tjene 200 USD om måneden. For ham var udsigten til eventuelt fremtidigt at få provision attraktiv, men bl.a. grundet finanskrisen fik han aldrig provision.

I Rusland er det normal praksis, at satsen for kost- og logigodtgørelse er differentieret. Satsen er højere for direktører, og såfremt en russer er bosat i vesten, benytter det russiske selskab de vestlige satser. Der var 3-4 sekretærer, som tog sig af udbetalinger, og papirerne blev underskrevet af direktørerne. Det er baggrunden for, at hans udbetalinger af kost- og logigodtgørelse svarer til satserne i Danmark. Det var security og juridisk afdeling, som holdt styr på det, så det hele var lovligt.

Han havde ikke noget fast arbejdssted. Han fik ikke kost- og logigodtgørelse, når han var i DK. Det fik han heller ikke, når han var i Frankfurt og Bruxelles. Der har han også boet på et dyrt hotel, så blev hans udgifter betalt efter regning. Han har også skullet bestille flybilletter og hotelovernatninger, som også kunne være på dyre hoteller, til personer fra fabrikken. I de situationer lagde han ud.

Når han rejste rundt i Rusland, boede han hos venner. Han har haft sin ejerlejlighed i Y2-by i hele perioden. Han kunne ikke få en bankkonto i Rusland, da han ikke havde adresse i landet. Hvis han flyttede sin adresse fra Danmark, ville han miste sin opholdstilladelse efter 6 måneder.

Hans faste udgifter var i perioden 2005 til 2013 lidt over 5.000 kr. Lige nu er de lidt over 6.000 kr., da priserne generelt er steget. Han har levet af løn samt kost- og logigodtgørelse. I Rusland er alt meget billigt, hvis man ved, hvor man skal købe det. Han betalte ikke for at bo hos venner. I sovjetisk tid var man forpligtet til at rejse rundt i landet efter endt studie. Han har derfor studiekammerater rundt omkring i Rusland.

I 2012 troede man, at fabrikken ville blive solgt. Det er forklaringen på, hvorfor han fik 84.000 kr. det år. Da det ikke lykkedes, blev hans løn igen sat ned til 72.000 kr. årligt. I 2015 gik G4 konkurs. Han var ansat frem til det tidspunkt.

Såfremt man ser hans økonomi over en lang periode, hænger den sammen. Dvs. at udbetalingerne fra hans arbejdsgiver i Rusland også stemmer med kontoudtogene. Skatteministeriet har nævnt, at dette eksempelvis ikke er tilfældet i perioden 2. maj 2011 til 30. oktober 2011. I den periode var han i Danmark, da hans pas skulle fornyes, og det skulle ske ved den russiske ambassade i Danmark. Grundet ændringer i processen tog det mindst 3 måneder at få det fornyet.

Der blev eksempelvis indsat penge på hans konto den 2. maj 2011, 11. maj 2011 og 16. maj 2011. Det skyldtes, at han vekslede nogle af de Euros, som han havde liggende, i et vekselfirma, hvor kursen er bedre, og satte dem ind i banken. Han har generelt vekslet mindre beløb ad gangen.

Den 2. maj 2011 indsatte han 6.403,48 kr. på sin konto. Af kontoudtoget fremgår ”valutahandel”. Det hedder valutahandel, fordi han gik i banken i lufthavnen og vekslede penge. Flyveren fra Moskva plejede at lande kl. 16.45. Bankerne i byen var derfor lukkede. Men banken i lufthavnen var åben. Han ved ikke, hvorfor banken skriver valutahandel osv.

Den 11. maj 2011 indsatte han 9.000 kr. på sin konto. Da der står ”kundekort” på kontoudskriften, er han kommet med kontanter, som han har indsat på kontoen. Der står også ”kundekort” ud for indbetalingerne den 21. juni og 28. juni 2011. Det er udtryk for, at han har foretaget kontantindbetalinger.

Den 28. juli 2011 er der indsat 28.913,24 kr. Da der står ”posthus” ud for posteringen, har der været sendt kontanter til ham. F1-bank havde dengang et samarbejde med posthusene.

Han har indsat de beløb, der fremgår af kontoudskrift nr. 218 fra F1-bank.

Efter SKATs opfattelse er der indsat 23.000 kr. mere på hans konto i perioden 2. maj 2011 til 30. oktober 2011, end han har fået udbetalt af fabrikken. Det skyldes bl.a., at når han fik Euro fra Rusland, vekslede han dem ikke til danske kroner med det samme. Hvis han f.eks. skulle bruge Euro til en rejse, skulle alle kontanter ikke alle være vekslet. Man kan ikke bruge danske kroner i Rusland. Han er også nogle gange blevet ringet op, hvor han skulle køre til lufthavnen med penge. Det er dyrere at bruge et russisk kort.

Der er også indsat mere på hans konto, end han fik udbetalt, på grund af han udnyttede trækningsretten på sine kreditkort. Hvis han f.eks. skulle betale en regning på 11.000 kr., og han kun havde 6.000 kr., så udnyttede han trækningsretten på sine kreditkort og satte derefter pengene ind på debetkortet. På daværende tidspunkt kunne man trække 3.000 kr. på f.eks. et Mastercard. Han havde 3 kreditkort på det tidspunkt. Hævede man kontanter efter den 19. i en måned, skulle de først betales den 1. i den måned, der startede 40 dage efter. Dvs. man fik 40 dages kredit. Differencen på 23.000 kr. svarer til, hvad han havde rådighed over ved at udnytte kreditten på kontokortet. SKAT har overset, at han derved har haft 57.000 kr. til rådighed, som ikke er blevet taget i betragtning. Han havde brug for at gøre det sådan for at skaffe penge. Det var hans egne penge. De skal derfor ikke beskattes. Han betalte pengene tilbage på de tre kreditkort. Det kan man f.eks. se på kontoudtoget for den 1. august og den 1. september 2011. Man kan se ud af hjælpebilaget, at pengene er blevet hævet, og ud fra kontoudtoget for den 1. november kan man se, at pengene blev tilbageført til kontiene tilknyttet Mastercard og American Express. Nogle af de hævede penge er også blevet brugt til opgaver for firmaet i Rusland, som senere satte pengene tilbage på hans konto.

Parternes synspunkter

A har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 14. maj 2018, hvoraf følgende fremgår:

"Sagen vedrører SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2005-2013.

Landsskatteretten anfører i sine afgørelser, at som følge af, at der ikke er stillet spørgsmål ved, hvorvidt der er afholdt udgifter i overensstemmelse med sagsøgerens fremlagte udgiftsbilag, anses officialprincippet for opfyldt (Bilagene 1 og 2). Til trods for dette fastslår Landsskatteretten, at indsætningerne på sagsøgerens bankkonto ikke udelukkende anses for at være refusion af sagsøgerens udgifter på vegne af hans russiske arbejdsgivere.

SKATs holdning kan ikke være mere forkert, sagsøgeren har fuldt ud dokumenteret rigtigheden af sine selvangivelser.

Det gøres gældende, henset til at SKAT ikke bestrider sagsøgerens dokumentation og de givne oplysningers rigtighed (Bilagene 1 og 2), at der ikke er grundlag for at fremlægge yderligere dokumentation til dokumentation af sagsøgerens krav. SKATs provokationer herom vil ikke blive opfyldt.

I sommeren 2017 fik sagsøgeren fra sin russiske arbejdsgiver en udskrift fra bogholderiet for årene 2008 – 2013 (Bilagene 5 – 11). Arbejdsgiveren er ikke i besiddelse af dokumentation for 2005 – 2007.

De fremlagte regnskaber stammer fra Ruslands største ...fabrik med mere end 4000 ansatte. For opfyldelse af Skatteministeriets provokation A om bilagene 6 – 11 fremlægges læsbare eksemplarer af samme som bilagene 23 – 28.

Sagsøgeren har både fremlagt udgiftsbilag og anden form for dokumentation for de udgifter, der er afholdt. Efter at Skatteankestyrelsen havde afslået at gennemgå sagsøgerens omfattende dokumentation, nøjedes man med at fremlægge nogle eksempler under proceduren for Landsskatteretten. Disse eksemplarer blev godtaget og var hovedårsag til at Landsskatteretten nedsatte den påståede skyldige skat væsentligt.

Udskrifterne dækker samtlige de betalinger, der er foretaget fra arbejdsgiveren også de betalinger, der er foretaget fra områder og banker, der ikke er russiske.

Arbejdsgiveren har bogført alle betalinger til sagsøgeren som relaterende til mellemværendet mellem sagsøgeren og arbejdsgiveren, uanset hvorfra betalingerne er overført til sagsøgeren og det gøres blandt andet derfor gældende, at det ikke kan tillægges betydning at betalinger er modtaget fra forskellige konti i udlandet.

Det gøres gældende, at sagsøgerens fremlagte materiale herunder erklæring af 14.01.2018 fra G4 om dets betalinger til sagsøgeren i perioden 2005 – 2015 (Bilag 29) dokumenterer, at samtlige betalinger tilgået sagsøgerens konto angår hans arbejde hos G4 i Rusland og at ingen af betalingerne skal beskattes hos ham personligt.

På baggrund af opholdsoversigten (bilag 12) og arbejdsgiverens bogføring kan indkomsten for sagsøgeren fordelt på løn, skattefri kostgodtgørelse og logigodtgørelse opgøres således:

Løn

Kostgodtgørelse

Logigodtgørelse

I alt

2005

72.000

99.025

42.175

213.200

2006

72.000

111.805

47.435

231.240

2007

72.000

134.809

57.408

264.217

2008

72.000

138.780

58.968

269.748

2009

72.000

127.852

54.600

254.452

2010

72.000

86.163

36.270

194.433

2011

72.000

41.195

16.965

130.160

2012

84.000

22.104

27.885

133.989

2013

72.000

24.960

96.960

Til dokumentation af sammenhængene henvises til sagsfremstillingen i sagsøgerens replik, som vil blive gennemgået som støttebilag i forbindelse med hovedforhandlingen.

Skatteministeriet har konstateret, at der i perioden 2. maj til 31. oktober 2011 er indbetalt 23.830 kr. mere på A’s Nem-konto, end der er udbetalt af hans russiske arbejdsgiver. Sagsøgeren kan bekræfte beløbet.

Perioden for 2. maj til 31. oktober 2011 er åbenbart den eneste Skatteministeriet har kunnet kritisere, men set på 2011 som helhed, er der ikke grundlag for at kritisere sagsøgeren vedrørende perioden ligesom der ikke ergrundlag for at kritisere A for nogen periode fra 2005 – 2013. Forholdet blev heller ikke rejst som kritik af Landsskatteretten.

Det gøres gældende, at sagsøgeren med det dokumenterede har løftet bevisbyrden om,

  • at de omtvistede beløb hidrører fra hans russiske arbejdsgiver,
  • at de omtvistede beløb dækker over udgifter, som han har afholdt og
  • at disse udgifter er afholdt i hans arbejdsgivers interesse

Det gøres gældende, at der er sammenhæng mellem betalingerne fra arbejdsgiveren og sagsøgerens opgørelser og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte disse med henvisning til påstået tvivl herunder om de banker og lande i udlandet hvorfra betalingerne er overført til sagsøgeren.

Det gøres gældende, at sagsøgerens dokumentation er helt sædvanlig og at SKAT i andre tilfælde ville have anset den som tilstrækkelig. Det gøres gældende, at sagsøgeren skal anses at have løftet sin bevisbyrde, jf. SL § 6, stk. 1, litraa.

Det gøres gældende, at sagsøgeren er berettiget til logigodtgørelse og kostgodtgørelse som opgjort af sagsøgeren for årene 2005 – 2013 i overensstemmelse med gældende regler herom.

I overensstemmelse med Ombudsmandens kritik af SKAT i redegørelse af 22. marts 2018 om at SKAT i flere tilfælde ikke har haft tilstrækkeligt overblik over sagens dokumenter, ikke ser ud til at have forholdt sig til borgernes indsigelser og endda har udvist uheldig adfærd i form af nedladende sprogbrug, gøres det gældende, at SKAT må anses at have behandlet sagsøgerens skatteansættelse tilsvarende overfladisk. SKAT har ikke forholdt sig til sagsøgerens dokumentation og indsigelser, om at sagsøgeren i årene 2005 – 2013 kunne leve af sin løn, kostgodtgørelse og logigodtgørelse.

Det gøres gældende, at SKAT i sin privatforbrugsberegning for sagsøgeren ikke har taget hensyn til de helt særskilte forhold, der har været gældende for sagsøgeren med hans meget lave leveomkostninger under hans lange ophold i Rusland og derfor ikke har haft grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2005 – 2013 som sket.

Det gøres gældende, at der derfor sammenholdt med Landsskatterettens anerkendelse af sagsøgerens dokumentation, SKATs lemfældige behandling af sagsøgerens dokumentation og indsigelser og af de hermed fremførte grunde skal afsiges dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.

I henhold til skattekontrollovens § 13 er det en betingelse for straf, at man enten ved forsæt eller grov uagtsomhed unddrager det offentlige skat. SKATs straffesagsenhed har vurderet at der ikke er grundlag for at straffe sagsøgeren for i indkomstårene at have selvangivet sin indkomst for indkomstårene 2005 – 2013 med et for lavt beløb, d.v.s. at SKATs straffesagssektion ikke anser at sagsøgeren har handlet groft uagtsomt (Bilag 3).

Ved vurderingen af om sagsøgeren har handlet med grov uagtsomhed eller forsæt for at unddrage det offentlige skat, skal det det tillægges betydning, at SKAT kunne have spurgt sagsøgeren tidligere, sagsøgeren står i dag magtesløs hvad angår dokumentationen af sit krav, SKAT har på intet tidspunkt manglet oplysninger for at kunne forholde sig til sagsøgerens selvangivelser, SKAT skal anses at have udvist en betydelig uagtsomhed med sin mangeårige passivitet i forhold til sagsøgerens selvangivelser.

Det bestrides med henvisning hertil og til SKATs straffesagssektions vurdering, at sagsøgeren har handlet med grov uagtsomhed eller forsæt for af unddrage det offentlige skat i nogen af årene 2005 – 2013 og det bestrides derfor at SKAT med henvisning til påstået grov uagtsomhed hos sagsøgeren har været berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens selvangivelser for 2005, 2006 og 2007 til trods for 3-års fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, stk. 1, nr. 5 (Bilagene 1 og 2).

Det gøres derfor gældende, at fristen for genoptagelse for årene 2005, 2006 og 2007 er forældet og at sagsøgerens indkomst for disse år skal nedsættes som påstået af sagsøgeren, uanset behandlingen af skatteansættelsen for 2008 –2013."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 14. maj 2018, hvoraf følgende fremgår:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de beløb, der i 2005-2013 blev indsat på hans konto, er skattefrie i videre omfang end anerkendt ved Landsskatterettens afgørelse.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at den selvangivelsespligtige årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Såfremt den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, hvis skatteyderen kan godtgøre, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR), UfR 2009.476/2 U og SKM2005.183.ØLR.

Skattemyndighedernes forhøjelse af A’s indkomst er baseret på dokumentation for, at der er indsat betydelige beløb på hans konto i 2005-2013.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor A over en længere periode kontinuerligt har modtaget indsætninger af en betydelig størrelse på sin konto, må han føre et sikkert bevis for, at de mange og ganske betydelige indsætninger på i alt 3.690.587 kr. i indkomstårene 2005-2013 ikke er skattepligtige indtægter, jf. f.eks. UfR 2009.163H og SKM2017.344.ØLR (stadfæstelse af SKM2016.266.BR).

A gør gældende, at indsætningerne er refusion for udgifter, han har afholdt i tilknytning til sit arbejde i Rusland og andre dele af verden.

Som beskrevet i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C,A.7.2.6, kan en lønmodtager skattefrit få refunderet dokumenterede faktiske udgifter i forbindelse med arbejdet som udlæg efter regning. For at kunne lægge til grund, at indsætninger er tilgået en arbejdstager som en sådan refusion, skal det imidlertid være bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kvitteringer m.v., jf. fra domstolspraksis f.eks. SKM2017.290.BR.

A har ikke bevist, at de omtvistede beløb udgør refusion for udgifter, som han har afholdt i sin arbejdsgivers interesse. A har hverken fremlagt udgiftsbilag eller anden form for dokumentation for de udgifter, som han påstår at have afholdt som led i sit arbejde. Han har heller ikke fremlagt dokumentation for, at han var på forretningsrejser i det angivne omfang. Hvis en arbejdstager skal kunne modtage skattefri godtgørelse af udlæg efter regning, fordrer dette, at der sikres dokumentation i form af kvitteringer m.v., som godtgør, at dette er berettiget, og en sådan dokumentation har sagsøgeren ikke fremlagt.

A har derimod fremlagt arbejdsgivers bogholderiudskrifter for perioden 2008-2013 (bilag 6-11 samt bilag 23-28), opholdsoversigt (bilag 12), egne omkostningsoversigter for perioden 2005-2013 (bilag 14-22) samt erklæring fra G4.

Disse bilag er ikke tilstrækkelige til, at A kan løfte sin bevisbyrde for, at de beløb, der er tilgået hans konto, i videre omfang end anerkendt af Landsskatteretten udgør skattefrie beløb betalt af hans arbejdsgiver som refusion af udlæg. Oplysningerne i bilagene er således ikke bestyrket af eksempelvis underbilag for udgifterne.

Det bestrides på den baggrund som udokumenteret, at de udbetalte beløb dækker udgifter, som A er blevet påført som følge af arbejde i udlandet i arbejdsgiverens interesse. Derfor skal beløbene beskattes som sket, jf. statsskattelovens § 4 og f.eks. SKM2005.183.ØLR.

Skatteministeriet bemærker i øvrigt, at der ikke foreligger den fornødne sammenhæng mellem arbejdsgiverens bogholderiudskrifter (bilag 6-11) og kontoudtogene (bilag A-I).

Eksempelvis fik A ifølge bogholderiudskrift udbetalt 20.000 EUR, svarende til 149.148 kr., den 2. maj 2011. Pengene blev udbetalt kontant, jf. bogholderiudskriften for 2011 (bilag 9, side 2). Ifølge bogholderiudskriften fik A ikke udbetalt yderligere før den 31. oktober 2011 (bilag 9, side 3).

Udbetalingen på 20.000 EUR er ikke indsat på A’s konto. Der blev dog i perioden 2. maj 2011 til 30. oktober 2011 indsat en del andre beløb på hans konto via indbetalinger, kundekort, posthus og valutahandel, jf. kontoudtog fra F1-bank (bilag G, side 8-12). Beløbene udgør i alt 172.978,90 kr. og overstiger derved det af arbejdsgiveren ifølge bilag 9 udbetalte beløb med 23.830,90 kr. (175.599,11 kr. -149.148 kr.)

Hertil kommer i øvrigt også, at A for perioden 2005-2013 alene har selvangivet en beskeden indtægt på henholdsvis 74.000 kr. (indkomstårene 2005 - 2011 og 2013) samt 84.000 kr. (indkomståret 2012), som fører til, at han har et enten negativt eller uantageligt lavt privatforbrug i perioden, jf. opgørelse over privatforbrug i Landsskatterettens afgørelser af 4. oktober 2016 (bilag 1, side 2-3, og bilag 2, side 2). Det lave privatforbrug understøtter indkomstforhøjelsen.

A har under retssagen gjort gældende, at Landsskatteretten har anerkendt, at han har afholdt udgifter i overensstemmelse med de bilag, som han har fremlagt for Landsskatteretten.

Skatteministeriet bestrider, at det anførte i Landsskatterettens afgørelser af 4. oktober 2016 (bilag 1, side 9, og bilag 2, side 5) er udtryk for, at Landsskatteretten har anerkendt, at samtlige af de omtvistede indsætninger på A’s konto er refusion af udgifter, som han har afholdt på vegne af hans russiske arbejdsgiver.

Sagen verserer for domstolene, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, at yderligere materiale indeholdt i en sportstaske har været forelagt for Skatteankestyrelsen. Såfremt A ønskede, at yderligere materiale skulle indgå som bevis i sagen, måtte han have fremlagt det.

Det bemærkes, at Skatteministeriet gentagne gange har opfordret A til at fremlægge den dokumentation ”i form af bilag for de afholdte udgifter”, der ifølge A findes, jf. f.eks. svarskriftet af 5. maj 2017, side 3, 3-5. afsnit, og processkrift A af 5. januar 2018, side 2, sidste afsnit. Denne opfordring har A ikke imødekommet.

For så vidt angår A’s kortfattede anbringende om, at han ikke ved grov uagtsomhed har undladt at selvangive indsættelserne fra udlandet, samt hans anbringende om, at hans indkomst skal lempes efter ligningslovens § 33A, henviser Skatteministeriet i det hele til det anførte i Landsskatterettens afgørelser af 4. oktober 2016 (bilag 1, side 9-10, og bilag 2, side 6)."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører herfra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ekstraordinær ansættelse (indkomstårene 2005 til 2007)

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens afgørelse, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I 2005, 2006 og 2007 blev der indsat henholdsvis 315.744 kr., 369.121 kr. og 475.133 kr. på A’s bankkonto i F1-bank. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at skattemyndighederne blev opmærksomme på de indsatte beløb i forbindelse med projekt ”Money Transfer”.

Som det fremgår af det nedenfor anførte, finder retten, at beløbene udgør delvis skattepligtig indkomst, som A ikke har oplyst de danske skattemyndigheder om.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder størrelsen af de indsatte beløb, finder retten, at A i hvert fald ved grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Da anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er betinget af, at der gøres et straffeansvar gældende mod den skattepligtige, kan den omstændighed, at SKAT har skrevet til A, at der ikke er grundlag for at straffe ham for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, ikke føre til et andet resultat.

Skatteansættelserne for indkomstårene 2005 til 2007 for A kan derfor ændres efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, nr. 5.

Indkomstskat i indkomstårene 2005-2013

Der er ubestridt, at der på A’s bankkonto er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne opgørelser, som sammenlagt udgør 4.006.331 kr. Landsskatteretten har ved afgørelserne af 4. oktober 2016 skønsmæssigt fastsat A’s lønindkomst i årene 2005 til 2013 til sammenlagt 1.973.300 kr.

Under disse omstændigheder, hvor der i årene 2005 til 2013 løbende er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på A’s bankkonto, sammenholdt med oplysningerne om A’s indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det A at godtgøre, at de indsatte beløb ikke udgør skattepligtig indtægt. Denne bevisbyrde indebærer, at det ikke kan tillægges betydning, at SKAT har vurderet, at der ikke er grundlag for at straffe A for overtrædelse af skattekontrollovens § 13.

Den omstændighed, at Landsskatteretten har anført, at officialprincippet, som omhandler oplysning af en sag, anses for opfyldt, som følge af at der ikke er stillet spørgsmål ved, hvorvidt der er afholdt udgifter i overensstemmelse med de fremlagte udgiftsbilag, kan ikke føre til, at retten ved den bevismæssige vurdering af sagens oplysninger skal lægge til grund, at A har bevist, at de beløb, der er tilgået hansbankkonto, udgør skattefrie beløb betalt af hans arbejdsgiver som refusion for udgifter.

A har ikke ved sin forklaring eller de af ham fremlagte bilag godtgjort, at de på hans konto i F1-bank indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller udgør skattefrie midler fra A’s arbejdsgiver i Rusland. A har således ikke godtgjort, at han har afholdt yderligere udgifter end de af Landsskatteretten anerkendte, ligesom han ikke har fremlagt dokumentation, der godtgør, at han har krav på kost og logigodtgørelse.

Herefter, og idet det af A i øvrigt anførte, herunder om likviditetsmæssige forskydninger, ikke kan føre til et andet resultat, er der ikke grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelser af A’s lønindkomst i årene 2005 til 2013 i videre omfang end i Landsskatterettens afgørelser af 4. oktober 2016.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

I sagsomkostninger skal statskassen under hensyn til sagens udfald inden 14 dage betale 100.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet. Beløbet dækker udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er der lagt vægt på sagens værdi samt dens karakter og forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Statskassen skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter