Dato for udgivelse
20 Aug 2018 14:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Jul 2018 13:14
SKM-nummer
SKM2018.431.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
Retten i Svendborg, BS R-425/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Transport, ansat, mindreårig, barn, passager, familie, privat, personbefordring, frivillige, erhvervsmæssig, interesse, nødvendig, børnepasning, pasningsbehov, ulønnet arbejde
Resumé

Politiet konstaterede ved en standsning, at en mandskabsvogn blev anvendt til transport af sagsøgeren samt to personer, som ikke var ansat i sagsøgerens virksomhed, herunder et mindreårigt barn.

Sagsøgeren oplyste ved kontrollen, at den ene passager, som var hans bror, ikke var ansat i hans virksomhed, men at han af og til kørte for virksomhedens motocross-team, hvorfor han troede, at han godt måtte køre med. Den anden passager var brorens datter, som ifølge sagsøgeren var med for at se dem køre.

På baggrund af standsningen traf SKAT afgørelse om, at sagsøgeren havde anvendt køretøjet til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skulle derfor afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsreglernes almindelige bestemmelser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten i Svendborg bemærkede indledningsvist, at bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, er en undtagelse til hovedreglen om, at der skal betales afgift af køretøjer, som indregistreres, hvorfor bestemmelsen som udgangspunkt skal fortolkes indskrænkende. Herefter bemærkede retten, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af personer, der arbejder i ejeren eller brugerens virksomhed.

Retten bemærkede i den forbindelse, at brorens tilknytning til sagsøgerens virksomhed skulle bedømmes efter kriterierne for ulønnet personale (frivillige), idet det var ubestridt, at broren ikke var eller er ansat med ansættelseskontrakt.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at broren udførte arbejde for virksomheden med servicering af kørerne i virksomhedens motocross-team. Retten fandt på den baggrund, at det var godtgjort, at transporten af broren i mandskabsvognen skete i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.

For så vidt angår befordringen af brorens datter, lagde retten konkret bevismæssigt til grund, at baggrunden for kørslen med datteren ikke var at befordre hende, men derimod var en nødvendighed som følge af behovet for pasning af hende.

På denne baggrund fandt retten det for godtgjort, at den omhandlede mandskabsvogn ikke var anvendt i strid med betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Reference(r)

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, I.A.1.3.6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, I.A.1.4.1

Redaktionelle noter

Dommen er påanket til Østre Landsret af Sagsøger


Parter

A

(v/adv. Christian Laubjerg)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Nynne Marie Brandt)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, hvorvidt en kørsel foretaget den 14. september 2014 er i strid med reglerne om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at mandskabsvognen af mrk. Ford, registreringsnummer ...Q, ikke er anvendt i strid med reglerne om registreringsafgift for mandskabsvogne, og at registreringsafgiften derfor er opkrævet med urette.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne er gengivet i dommen.

A har ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen personligt drevet virksomheden G1 siden 1. september 2011 med "salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil."

Den 21. juni 2013 blev der registreret en bil, en Ford, til virksomheden. Bilen var registreret som en mandskabsvogn, som i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, var undtaget for registreringsafgift. Der er enighed om, at det er uden betydning for sagen, at bilen i en periode har været registreret ved anvendelse af A’s nem-id og ikke virksomhedens nem-id.

Søndag den 14. september 2014 kørte A i bilen sammen med sin bror, IT, og dennes x-årige datter, JS. Han blev standset af politiet, og A blev sigtet for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved at have benyttet bilen til privat personbefordring.

SKAT fremsendte den 4. november 2014 forslag til afkrævning af registreringsafgift, hvor der blev krævet fuld registreringsafgift af bilen. SKAT traf den 4. december 2014 afgørelse om, at der skulle betales fuld registreringsafgift, fordi bilen var anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse for mandskabsvogne.

Landsskatteretten traf den 9. marts 2017 afgørelse, hvorved SKATs afgørelse blev stadfæstet. Landsskatteretten har begrundet afgørelsen med følgende:

"Henset til at der befandt sig 2 personer i motorkøretøjet, der ikke var ansat i selskabet, herunder et mindreårigt barn, og kørslen derfor ikke var omfattet af de i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 tilladte situationer, anses betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere for at være opfyldt. Der skal derfor svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4 - 6b.

Det har i denne situation ikke betydning, om kørslen hovedsageligt blev foretaget til transportopgave, der ville opfylde betingelserne for kørsel, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9."

SKAT har i 2014 opkrævet yderligere registreringsafgift med 170.558 kr.

Forklaringer
A har forklaret, at han er XX år. Han begyndte at køre motocross som x-årig i XX. Han var aktiv kører på topplan indtil 20xx, hvor han blev skadet. Han startede virksomhed efterfølgende. Mens han kørte, rodede han selv med sine motorcykler, og han havde ry for at have de hurtigste motorcykler. Han tilpasser standardmotorcykler til den enkelte kører. Det er rimeligt nørdet, og der tages mange ting i betragtning ved tilpasningen, men der ændres primært på affjedring og komponenter i motoren. Han lever af sin virksomhed.

Opsætningen af motocrosscyklen er forskellig alt efter grundlaget på de enkelte baner. Han har en trailer, som er indrettet som værksted, og han kan derfor undervejs på løbsdagen ændre motorcyklen, så den passer til banen og køreren. Han arbejder med Danmarks bedste kører, eliten i sporten, samt med kommende talenter.

Forud for et løb pakker han traileren med reservedele og andet. De kører dagen i forvejen til banen, hvor der sættes telte op på pladsen. Han har i alt 90 m2 telte. Nogle af teltene skal man være mere end én mand til at sætte op. Det største telt er 60 m2. Der justeres motorcykler i teltene, som fungerer som et mobilt serviceværksted. Der kommer løbende kunder og kørere, som skal have serviceret eller justeret motorcyklerne. De kørere, som forbereder sig i god tid, kommer dagen før løbet.

På en løbsdag møder han til mødetid kl. 8, og træningen begynder kl. 9.

Kørerne er på banen til opvarmning i 20 minutter, der køres kvalifikation i 20 minutter samt heat 1 og heat 2. Præmieoverrækkelsen sker som regel ved 17- 18 tiden, hvis der ikke har været alvorlige skader. Herefter skal han have pakket grejet sammen. Han kan ikke pakke grejet alene. Det tager som regel et par timer, hvis alle hjælper til. Det tager længere tid, hvis der har været regn.

Han deltager i alle store løb i sæsonen, 12 - 15 løb, og der er også mindre løb, hvor de ikke har det store set-up med. De tager også ud til træninger, hvor han kun har traileren med. Opsætningen af motorcyklen skal ofte ændres i løbet af en træningsdag alt efter banens stand.

Han har et værksted derhjemme, hvor han forbereder alle ting og fx laver motorreparationer. De finjusterer kun ude på banen.

IT begyndte at køre motocross som x-årig. IT har kørt på klasse1 niveau, top-niveau, i ca. XX år. Han bruger ofte IT til drøftelser og til at sparre med, fordi IT selv kører ude på banen. IT er meget fintfølende med sin motorcykel, og han indgår i produktudviklingen i virksomheden, blandt andet er han ved at udvikle egen støddæmper.

IT indgår i virksomheden som et aktiv. Alle i motocrossmiljøet i Danmark ved, hvem IT er, fordi han er meget kendt og altid kører med nr. XX. IT fungerer også som reklame for virksomheden, fordi alle i branchen lægger mærke til både motorcyklen og køreren. IT er en del af teamet, idet han kører løb for teamet, han er med til at udvikle ting, og han står i virksomhedens telte. IT hjælper også med at justere motorcykler eller skifte dæk for andre kørere og teams, hvis han ikke selv har tid. Han benytter sig af IT’s kendskab til banen, blandt andet til vurdering af om motorcyklen skal justeres, eller om køreren skal sidde anderledes på motorcyklen for at komme bedst gennem et hul eller et sving.

IT’s funktion for virksomheden er en ubetalelig reklame. IT har været en del af hans virksomhed i alt den tid, hvor han har drevet virksomhed.

IT hjælper med at slå telte op dagen før og med at tage telte ned samt med at vaske af, når de er kommet hjem.

Den 14. september 2014 blev 2. heat aflyst på grund af regn. Det var derfor en kort løbsdag, hvilket var årsagen til, at de var på Y4 sidst på eftermiddagen. Det er yderst sjældent, at løb aflyses på grund af regn, og han husker kun, at det er sket to gange tidligere. Den kraftige regn var også årsag til, at IT valgte ikke at køre. IT skulle senere køre Arrangement 1 i Y6-land, og han ville ikke risikere skader. IT hjalp i stedet med at servicere kørerne, hvilket var nødvendigt, fordi forholdene på banen var meget hård ved motorcyklerne, og de havde svært ved at nå, at få motorcyklerne klar igen, når de havde været på banen.

IT’s datter JS var med. Hun var dengang x år. IT havde JS på samvær i weekenden, og hun kom med IT på arbejde.

Da de var kommet til Y4 den 14. september 2014, kørte han ind på G2 i Y1-by. Da han kom ud fra butikken, kom betjenten kørende op på siden ad bilen. Betjenten bad om kørekort og registreringsattest. Da betjenten så, at det var en mandskabsvogn, sagde han, at den ikke måtte benyttes en søndag. Han forklarede betjenten, at de havde været til løb. Betjenten sagde, at han nok kom til at betale afgift.

Han fornemmede ikke på betjenten, at det var helt vildt alvorligt, men han fornemmede, at betjenten ville have, at han skulle betale afgift, når der sad en pige bag i en mandskabsbil. Samtalen med betjenten tog ikke lang tid. Han husker ikke, om betjenten spurgte, om IT var ansat, men betjenten spurgte til relationen. Han fortalte, at IT var hans bror, og at han kørte med i teamet. Der blev ikke talt om, at JS var på samvær og derfor var med sin far på arbejde.

Han er tidligere blevet stoppet ved Y7. Både IT og JS var også dengang med i bilen, men det blev ikke påtalt. Han er også blevet stoppet i Y2-by med IT, JS og PR, en juniorkører i teamet, i bilen. Betjenten var her fokuseret på, at traileren er indregistreret som campingvogn, og om der skulle være fartskriver i bilen pga. trailerens vægt.

IT kører løb 15 - 20 weekender om året, og han er desuden med til andre løb, f.eks. til arrangement 2 sidste år. Her var JS ikke med. IT er ofte også med til træninger, nok 34 - 40 gange om året.

SK er kører i teamet, og før den tid var han en kunde. Han bruger også SK til at afprøve ting med i løbet af vinteren. SK er i dag en af landets bedste motocrosskørere.

Han får betaling for grundopsætningen af motorcyklen, og justeringer under løb i sæsonen er med i prisen. Der betales særskilt for reparationer. Der skal laves service, når motorcyklen har kørt 15 - 20 timer, og den service betales der også for. Der laves nogen gange service under løbene.

Han anslår, at der serviceres i hvert fald 20 kunder på en løbsdag, og flere hvis det er en dårlig bane. Den 14. september 2014 var meget speciel, fordi det dårlige vejr var hård ved materiellet. Det var ren overlevelse, og der var den dag mellem 5 og 10 kunder.

Det var forhandleren, som indregistrerede bilen. Det var hans opfattelse, at han kunne transportere personer, som havde relation til virksomheden, i bilen. Han tænkte ikke over, at JS ikke måtte være i bilen, fordi JS var en del af IT.

Han har et team af kørere tilknyttet til virksomheden. De betaler for service og har derfor adgang til teltet, hvor de kan få justeret og serviceret motorcyklen under løbene. Kørerne i teamet fungerer på den måde som reklamesøjle for virksomheden.

IT har forklaret, at han har kørt motocross, siden han var x år. Han er i dag XX år. Han har kørt i klasse1-klassen siden XX. A kørte også i klasse1, indtil han blev skadet.

A startede virksomhed, G1, med at optimere affjedring og motor og servicere motorcykler. A har et motocross-team, hvor han hjælper kørerne på banen og i værkstedet.

I værkstedet laves det grove arbejde, og motorcyklerne optimeres under løb. De er ude til ca. 15 A og B-løb om året, ligesom de er ude til andre løb i lavere rækker.

A justerer meget på hans motorcykel, både motor og affjedring. Hvis han har en følelse, eksperimenterer de for at optimere motor og affjedring. Affjedringen har betydning for den følelse, som man har på motorcyklen, og hvis man er tryg, så kører man hurtig. Det siges i branchen, at hvis man skal være med til Arrangement 3, så skal man omkring A. A udøver en god service.

Han er en del af udviklingen i virksomheden. De udvikler lige nu på en ny bagaffjedring for at have noget, som er bedre end det, der kan købes i dag. Det er en måde at profilere G1.

Ved et normalt løb hjælper han virksomheden ved dagen i forvejen at sætte et stort telt op, så de kan stå i tørvejr. DMU, Dansk Motor Union, har bestemte regler til opstillingen på løbsdagen. På løbsdagen kører han selv, og han hjælper med at justere motorcyklen og skifte dæk, hvis A ikke har tid, ligesom han giver tips til, hvordan der kan køres optimalt på banen.

Han er et kendt navn i cross-miljøet. Han har kørt i mange år og klaret sig godt. Han har i alle årene haft XX. Der er meget identitet i et nummer, og folk i miljøet kender ham med XX. Han er i dag ældre end øvrige kører, hvilket giver en del omtale. De har et godt ry i motocrossmiljøet.

Han genkender sig selv i bilag 4 som den kører, der er afbilledet på de 3 billeder. I bilag 5 er hans motocrosscykel afbilledet på de nederste billeder, idet hans motorcykel har nr. XX. Der er ikke andre, der har nr. XX. Det øverste billede viser et koblingsdæksel med logoet fra A’s virksomhed og dermed, at A har justeret koblingen. I bilag 6 er, som han kan se det, alle billeder af ham, og der er både nye og gamle billeder.

I artiklen fra 20xx, bilag 8, blev der lavet et interview, som foregik i teltet. Journalisten ved godt, hvor han hører til.

I de sidste XX år har han været i XX i klasse1-klassen, og hans navn har derfor en reklameværdi for A’s virksomhed. Han er en del af teamet, hvor han er i teltet, hjælper til og er med til fællesspisning. Medlemmerne i teamet er også en del af servicevirksomheden og er synlige ved løb. Det er kun ham og A, som servicerer andre kørere. De øvrige medlemmer af teamet kører kun. Der er nu tv-dækning på løb, og man er nødt til at være synlig ved løb, så det er vigtigt for virksomheden at komme ud til løb.

Hans datter JS var 4 år i september 2014. JS var med, fordi han er alenefar og havde sin datter i weekenden. Han havde ikke nogen til at passe hende, og han var nødt til at have hende med.

Han får ikke løn, men han vil gerne hjælpe. Der er ingen penge mellem ham og A. Han betaler ikke fuld pris for reservedele, og han får rammer og et set-up med support under løb, og som modydelse hjælper han lidt til.

SK har forklaret, at han er XX år. Han har kørt motocross siden XX. Han kører i klasse1, den x klasse i Danmark. Målet er er blive danmarksmester i år, og lige nu ligger han nr. XX. Han har haft et styrt og problemer med sin motorcykel

Han har arbejdet sammen med A i 5 år omkring affjedring på motorcyklen. Han kender IT, som han har kørt med i den x klasse i alle de år, hvor han har kørt klasse1, IT har bare kørt 10 år mere i den x klasse.

Når han er med i et køreteam, så betyder det, at han har faste rammer, og han ved, hvem der hjælper til hver gang. Det giver tryghed for ham. Det er samme hold til hver løbsdag, og de hjælper hinanden. Kørerne i teamet har ens tøj, samme motorcykler og samme stafferinger på motorcyklerne. Der er ingen, der er i tvivl om, at både han og IT kører for A’s team. Han har kørt i 2 år for A. Før havde han et samarbejde med A, men han kørte ikke på hans team.

På løbsdagen er der kørsler om formiddagen og heats om eftermiddagen. Der er altid en hel masse, der skal gøres klart ind i mellem, fx dæk, der skal skiftes, eller ophæng, der skal laves om på, selvom man prøver at lave så meget som muligt hjemmefra.

IT er også kører på teamet. IT bidrager med fingersnilde, og han hjælper med at sætte telte mv. op. A og IT er afhængige af hinanden, og den ene kunne ikke gøre det uden den anden. Det er vigtigt for virksomheden, at de er der begge to.

Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at mandskabsvognen efter en samlet vurdering blev anvendt til registreringsfritaget formål i sagsøgerens virksomhed G1 v/A, at betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, og at køretøjet derfor ikke skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser.

Det gøres herunder gældende, at personer uden ansættelseskontrakt godt kan virke i virksomhedens interesse.

Det gøres endvidere gældende, at bevisbyrden for en anvendelse i strid med reglerne om afgiftsfritagelse påhviler sagsøgte, og at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Således bestrides, at køretøjet er anvendt til "privat personbefordring" i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, ligesom det også bestrides, at der kan lægges afgørende vægt på en afhøringsrapport.

Sluttelig bestrides, at det er i strid med anvendelsesreglerne at have et mindreårigt barn med."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at A har anvendt det omhandlede køretøj til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjet som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skal derfor afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser, eftersom betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjet ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

A driver enkeltmandsvirksomheden, G1 v/A, fra adressen Y3-adresse, hvor han også selv bor.

A har i virksomheden anvendt et køretøj af mærket Ford med registreringsnummer …Q (herefter køretøjet).

Køretøjet blev indregistreret til A’s virksomhed, G1 v/ A, den 21. juni 2013. Der var ikke betalt afgift af køretøjet ved dets førstegangsregistrering i 2008, da det var blevet indregistreret som mandskabsvogn uden afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Bestemmelsen indebærer en markant lempelse i forhold til afgiftsberigtigelsen af afgiftspligtige personmotorkøretøjer, der pålægges en afgift på (dengang) 180 pct., eller varebiler, som pålægges en afgift på 30 procent af den afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2. Afgiftsfritagelsen af mandskabsvogne efter § 2, stk. 1, nr. 9, gør, at der i loven stilles strenge krav til anvendelsen af det pågældende køretøj. Anvendes køretøjet i strid med disse betingelser, er konsekvensen, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler. Dette følger klart af både ordlyden af og forarbejderne til de relevante bestemmelser i registreringsafgiftsloven.
. . .

Det følger af registreringsafgiftslovens ordlyd, at det er en ufravigelig betingelse for afgiftsfritagelse af et ellers afgiftspligtigt køretøj som mandskabsvogn, at det pågældende køretøj udelukkende anvendes til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Privat personbefordring er ikke tilladt. Såfremt køretøjet anvendes uden for det tilladte anvendelsesområde, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter lovens almindelige bestemmelser, dvs. lovens §§ 4-6 b.

Den nugældende bestemmelse om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne blev affattet ved ændringslov nr. 1213 af 27. december 1996. Af forarbejderne hertil fremgår følgende (lovforslag nr. L 39 af 31. oktober 1996):

"Mandskabsvogne er biler, der er specielt konstrueret og indrettet til transport af både mandskab og materiel til arbejdspladserne. Bilens varelad eller varerum skal være større end personkabinen, der skal være indrettet med mindst 4 sæder. Bilerne, der er fritaget for registreringsafgift, må ikke anvendes til privat persontransport. 

[…]

Forslaget medfører, at mandskabsvognene uden begrænsning kan anvendes til transportopgaver mellem virksomhederne og arbejdspladserne. Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl [min understregning]."

Af Den juridiske vejledning, afsnit E,A.8.1.3.6, fremgår, at afgørelsen af, om den pågældende person kan anses for at arbejde i ejerens eller brugerens virksomhed, altid vil bero på en samlet vurdering af den pågældendes virke, forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres, herunder adgangen til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder syn og kontrol, og om det er i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, at personen transporteres i mandskabsvognen.

Politiet konstaterede ved kontrollen søndag den 14. september 2014, at A kørte i det omhandlede køretøj sammen med sin bror, IT, og dennes x-årige datter. De var på vej hjem til Y4 fra et motorcross-stævne afholdt i Y5-by.

Det er ubestridt, at IT (og dennes datter) hverken er ansat i A’s virksomhed eller i hans motorcross-team, jf. A’s oplysninger gengivet i afhøringsrapporten (bilag C) og telefonreferat af 11. november 2014 (bilag A). Der var således ikke tale om transport af personer, der arbejdede i A’s virksomhed.

Køretøjet blev således anvendt til befordring af personer, der ikke arbejder i A’s virksomhed. A’s anvendelse af køretøjet opfylder dermed ikke betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet skulle afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, jf. lovens § 2, stk. 3.

Det af sagsøgeren i stævningen, side 4-5, anførte om, at det var i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, at IT blev transporteret i køretøjet, bestrides som udokumenteret. Der er ikke fremlagt dokumentation for en ansættelsesmæssig eller anden erhvervsmæssig tilknytning mellem A’s virksomhed og A’s bror eller for, at transporten af broderen til stævnet på Y4 konkret havde tilknytning til A’s virksomhed og skete i virksomhedens interesse. Det er dermed udokumenteret, at kørslen havde anden karakter end ren privat personbefordring af broderen og dennes datter til og fra et motorcross-stævne.

Det var under alle omstændigheder ikke i virksomhedens erhvervsmæssige interesse at befordre IT’s datter til og fra det pågældende motorcrossstævne, således at hun kunne "se dem køre", jf. A’s oplysninger gengivet i afhøringsrapporten (bilag C). Allerede af den grund er betingelserne for afgiftsfritagelsen af køretøjet ikke længere opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. stk. 3.

Som nævnt skal der under de foreliggende omstændigheder betales registreringsafgift af køretøjet efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, jf. lovens § 2, stk. 3. Den omstændighed, at det tillige følger af lovens § 27, stk. 1, nr. 4, at der er bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b-5 d, i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse, indebærer ikke, at der ikke skal betales afgift af et sådant køretøj. Det samme gælder, selv om A eventuelt ville kunne ifaldes en bødestraf efter færdselsloven, som A nævner.
. . ."

Rettens begrundelse og afgørelse

Mandskabsvogne er fritaget for registreringsafgift, såfremt de opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Det er en undtagelsesbestemmelse fra hovedreglen om, at der skal betales afgift af køretøjer, som indregistreres, og derfor må bestemmelsen som udgangspunkt fortolkes indskrænkende.

SKAT har i et styresignal, styresignal nr. 9586 af 11. april 2016, præciseret, hvad der skal lægges vægt på, når det skal vurderes, om en person kan anses for at arbejde i ejerens eller brugerens virksomhed. Det anføres, at en afgørelse af, om en person kan anses for at arbejde i ejerens eller brugerens virksomhed vil bero på en samlet bedømmelse og vurdering af den pågældendes virke, forholdet mellem den, der udfører arbejdet og de, for hvem det udføres, herunder adgangen til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, og om det er i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, at personen transporteres i mandskabsvognen.

Under punktet "Ulønnet personale (frivillige)" anføres det, at frivillige typisk udfører arbejde på virksomhedens initiativ og under virksomhedens kontrol- og tilsynsbeføjelse/instruktionsbeføjelse. En person, der arbejder ulønnet, vil under disse omstændigheder, være omfattet af begrebet "personer der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed" ifølge registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvis det er i virksomhedens interesse, at den frivillige transporteres i mandskabsvognen.

Det fremgår endvidere af styresignalet, at der er tale om en praksisændring, og at genoptagelse kan ske efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Styresignalet er efterfølgende indarbejdet i Den Juridiske Vejledning, afsnit E,A.8.1.3.6 Mandskabsvogne.

Ved vurderingen af, om IT kan anses for at arbejde i virksomheden, er det ubestridt, at IT ikke var eller er ansat med ansættelseskontrakt. Det er rettens opfattelse, at IT’s tilknytning til virksomheden skal bedømmes efter kriterierne for ulønnet personale (frivillige).

Det lægges til grund, at A driver en virksomhed, som blandt andet servicerer motocrosskørere på eliteplan. Det lægges efter forklaringerne videre til grund, at en væsentlig del af aktiviteterne i virksomheden finder sted på løbsdage, hvor virksomheden er til stede med telte og udstyr. Det er endvidere et led i virksomhedens markedsføring, at et hold, et team, af motocrosskørere er tilknyttet virksomheden og blandt andet kører på ens motorcykler og i ens tøj med reklamer for virksomheden.

Det lægges videre til grund, at IT, som er bror til A, gennem flere år har kørt på eliteniveau, og at han i 2014 var med på virksomhedens team af motocrosskørere. Det lægges efter forklaringerne til grund, at IT derudover dagen før løbet hjalp med at stille udstyret op, og på selve løbsdagen også hjalp med at servicere virksomhedens kunder.

Efter en samlet vurdering findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var et led i virksomhedens virke og i virksomhedens interesse, at IT i 2014 var en del af virksomhedens team og blandt andet hjalp med opsætning af telte mv. og servicering af øvrige motocrosskørere på løbsdagene.

Det lægges endvidere efter forklaringerne til grund, at A som ejer af virksomheden havde instruktionsbeføjelse samt kontrol og tilsyn over sin bror, når denne udførte ulønnet arbejde for virksomheden.

Det fremgår af forklaringerne, som støttes af oplysningerne i politirapport af 17. september 2014, at da A Hansen blev standset af politiet den 14. september 2014, kl. 17.00, var han sammen med IT på vej hjem fra et motocrossløb i Y5-by. Det fremgår af forklaringerne, at på grund af vejrforholdene valgte IT ikke at køre denne dag, men at han i stedet hjalp A med at servicere kørerne. Det anses herefter for godtgjort, at transporten af IT i mandskabsvognen skete i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.

Det er forklaret, at IT’s datter i september 2014 var x år, og at hun var på samvær hos sin far. IT har forklaret, at han tog hende med, fordi han ikke havde mulighed for at få hende passet.

Det lægges til grund, at IT tog JS med i mandskabsvognen, og at der ikke blev foretaget særlig kørsel grundet hendes forhold. Det lægges videre til grund, at JS på grund af sin alder havde behov for opsyn og pasning, og at hun derfor ikke kunne efterlades i hjemmet uden opsyn.

Det lægges herefter til grund for vurderingen, at der alene blev foretaget kørsel til og fra arbejdspladsen i Y5-by, således at der ikke den pågældende dag blev foretaget en i skattemæssig henseende privat kørsel, fx. til eller fra et pasningstilbud til barnet. Uanset at undtagelsesbestemmelsen som udgangspunkt må fortolkes indskrænkende, er det rettens opfattelse, at der under disse omstændigheder, hvor et mindreårigt barn med et pasningsbehov følger med sin far på ulønnet arbejde, skal ske identifikation mellem barnet og forælderen. Det lægges herefter til grund, at transporten af JS qua identifikationen med IT tillige skete i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.

A gives herefter medhold i sin påstand, og som følge heraf skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A. Sagens omkostninger fastsættes på baggrund af sagens værdi, karakter og omfang. Det lægges til grund, at sagens værdi udgør 170.558 kr., at der har været almindelig skriftveksling, og at hovedforhandlingen havde en varighed af en halv retsdag. Det bestemmes herefter, at Skatteministeriet skal betale 4.000 kr. til dækning af udgifter til retsafgift og 28.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at mandskabsvognen af mrk. Ford, registreringsnummer ...Q, ikke er anvendt i strid med reglerne om registreringsafgift for mandskabsvogne, og at registreringsafgiften derfor er opkrævet med urette.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til sagsøger, A, med 32.000 kr.