Dato for udgivelse
10 Sep 2018 09:27
Dato for afsagt dom/kendelse
29 Jun 2018 13:24
SKM-nummer
SKM2018.463.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 41B-6495/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Konto, Gibraltar, selskab, erklæringer, familiemedlemmer, overførelser, lånedokumenter,
Resumé

Sagen drejede sig for det første om beskatning af en række indsætninger på sagsøgerens konto i 2007. Sagsøgeren havde i 2007 modtaget 600.000 kr. på sin Schweiziske konto fra et selskab i Gibraltar.

Sagsøgeren gjorde gældende, at indsætningerne var lån fra sagsøgerens bror, og havde til støtte for dette synspunkt fremlagt en række erklæringer fra familiemedlemmer.

Retten fandt det ikke godtgjort, at beløbet udgjorde lån fra sagsøgerens bror, og beløbet var derfor skattepligtigt. Retten lagde vægt på, at overførslerne til kontoen fandt sted uden udfærdigelse af lånedokument, uden kreditvurdering og uden aftale om forrentning.

Sagen drejede sig for det andet om rentefradrag for 20.000 kr. i 2007 og 2008. Sagsøgeren havde i 2007 og 2008 overført 20.000 kr. fra sin konto til et selskab i Gibraltar.

Sagsøgeren gjorde gældende at overførslerne var renter på et lån, som selskabet via hans bror havde ydet ham i 2002.

Retten fandt, at det ikke alene på baggrund af sagsøgerens forklaring kunne lægges til grund, at overførslerne var renter på et lån. Sagsøgeren havde derfor ikke krav på rentefradrag.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Statsskatteloven  § 6, litra e

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.4.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 15. juni 2017, j.nr. 13-5789465


Parter 

A

(v/adv. Lars Emde Poulsen) 

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Line Manthey Olsen)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår, om A’s skattepligtige indtægt for 2007 med rette er forhøjet med 600.000 kr., sådan at beløbet ikke kan antages at være et lån. Desuden angår sagen, om A har ret til rentefradrag med 20.000 kr. i hvert af indkomstårene 2007 og 2008, eller om der ikke kan antages at foreligge et reelt låneforhold.

A har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 600.000 kr., og at hans fradrag for renteudgifter i indkomstårene 2007 og 2008 forhøjes med 20.000 kr. hvert af årene.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 14. september 2017.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 15. juni 2017 følgende afgørelse:

"...

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af personlig indkomst på baggrund af overskud af virksomhed i indkomståret 2007.

600.000 kr.

0 kr.

600.000 kr.

Fradrag for renteudgifter i indkomståret 2007.

0 kr.

20.000 kr.

0 kr.

Fradrag for renteudgifter i indkomståret 2008.

0 kr.

20.000 kr.

0 kr.

 Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde ved Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2007-2008 pensioneret og modtog en efterløns-/flexydelse på i alt 145.470 kr. i indkomståret 2007 og efterløn/førtidspension på i alt 126.224 kr. i indkomståret 2008.

Klageren var frem til 1. september 2010 bosiddende i Danmark, men udrejste herefter fra landet og bosatte sig i Spanien.

I forbindelse med en anonym henvendelse, som SKAT modtog den 2. august 2010, rettede SKAT henvendelse til klageren for at få udleveret kontoudtog for klagerens konti.

Efter en gennemgang af klagerens bankkonto i F1-bank er der konstateret følgende indsætninger:

Dato

Afsender tekst

Modtager tekst

Beløb

15. februar 2007

IBA...63 G1 ltd

Ovf. Fra G1 ltd

300.000 kr.

3. juli 2007

IBA...52 G1 ltd

Ovf. Fra G1 ltd

100.000 kr.

13. juli 2007

IBA...41 G1 ltd

Ovf. IBA…41

100.000 kr.

1.august 2007

IBA...08 G1 ltd

Overført

100.000 kr.

I alt

600.000 kr.

Der er endvidere konstateret en overførsel af 7. september 2007 på 500.000 kr. fra klagerens konto i F1-bank til en konto i F1-bank (Schweiz), hvor betalingsmodtager er angivet ved XXX G1 ltd Gibraltar.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at pengene stammer fra et lån ydet af klagerens bror og dennes forretningsforbindelse via selskabet G1 ltd. i forbindelse med udgifter til etablering af en længe i klagerens datter og svigersøns hus på adressen Y1-adresse, som klageren og klagerens ægtefælle kunne benytte, når de var i Danmark. Lånet var midlertidigt og skulle indfries, når klagerens ejendom på adressen Y2-adresse blev solgt.

SKAT har desuden oplyst, at klageren og dennes ægtefælle den 7. september 2007 har ydet et rentefrit anfordringslån til deres fælles datter på 1.400.000 kr. Dette lån blev nedskrevet den 24. december henholdsvis i 2007, 2008 og 2009 med 110.600 kr., 56.800 kr. og 58.700 kr.

Der blev tinglyst adkomst til nye ejere af ejendommen på Y2-adresse den 14. maj 2007. Det er oplyst, at ¼ af ejendommen tidligere var ejet af klageren og den resterende ¾ af ejendommen var ejet af klagerens søn.

Klageren har selvangivet renteudgifter for i alt 20.000 kr. i indkomståret 2007 og tilsvarende for 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Ifølge kontoudtog på klagerens bankkonto i F1-bank fremgår det, at der er foretaget overførsler til udlandet på 20.100 kr. den 3. juli 2007 og på 20.100 kr. den 1. juli 2008.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at udgifterne stammede fra renter på et lån ydet af selskabet G1 ltd. i forbindelse med klagerens køb af bil i 2001. Lånet, der oprindeligt var ydet af klagerens bror og som herefter blev overdraget til selskabet, var oprindeligt afdragsfrit frem til 1. juli 2005, hvor der skulle betales 20.000 kr. pr. år.

SKAT har ved afgørelse af 5. maj 2011 forhøjet klagerens indkomst med 600.000 kr. samt nedsat klagerens rentefradrag med 20.000 kr. i indkomståret 2007. SKAT har endvidere nedsat klagerens rentefradrag med 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Klageren har herefter gjort indsigelse mod afgørelsen den 15. maj 2011, som er besvaret af SKAT ved brev af 31. maj 2011, hvor SKAT vejledte klageren om muligheden for at søge om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, selvom klagefristen på SKATs afgørelse af 5. maj 2011 endnu ikke var udløbet.

Den 5. juli 2011 fremsendte SKAT en afgørelse om afslag på gentoptagelse af klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2009-2011, men der var ved en fejl ikke vedlagt en klagevejledning til denne afgørelse.

Klageren kontaktede herefter Skatteministeriets Borgerretsambassadør som i skrivelse af 17. april 2012, gav klageren fornyet adgang til at klage over den oprindelige afgørelse af 5. maj 2011.

Klageren påklagede herefter SKATs afgørelse af 5. maj 2011 til Skatteankenævnet ved klage af 17. juli 2012.

Skatteankenævnet valgte at behandle klagen og stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt følgende materiale:

Udtalelse fra Borgerambassadøren af 17. april 2012.

Erklæring fra klageren søn, underskrevet den 3. august 2014, hvori sønnen bekræfter, at have lånt 100.000 kr. den 4. juli 2007 af klageren og klagerens ægtefælle efter salget af ejendommen på adressen Y3-adresse. Af erklæringen fremgår endvidere, at sønnen tilbagebetalte beløbet direkte til firmaet G1 ltd i Gibraltar i 2008.

Erklæring fra klagerens svigersøn og datter, underskrevet den 3. august 2014, hvori de bekræfter, at der i forbindelse med bygning af nyt hus, blev indrettet en afdeling med selvstændigt køkken, bad terrasse mv. til brug for klageren og dennes ægtefælle, når de var i Danmark. Alle udgifter i forbindelse dermed blev betalt af klageren og dennes ægtefælle.

Tingbogsattest for ejendommen Y2-adresse.

Tingbogsattest for ejendommen Y1-adresse.

Tingbogsattest for ejendommen Y3-adresse.

Skatteankenævn Nordvestsjællands afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse i sin helhed og herved forhøjet klagerens personlige indkomst med 600.000 kr. i indkomståret 2007. Ankenævnet har endvidere nægtet fradrag for renteudgifter på 20.000 kr. i indkomståret 2007 og 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Skatteankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

Borgerambassadørens afgørelse.

Borgerambassadøren har gennemgået sagen med henblik på vurdering om, hvorvidt de formelle sagsbehandlingsregler er overholdt. Borgerambassadøren er fremkommet med sin kritik af de mangler, der har været i forbindelse med sagsbehandlingen.

Der tænkes blandt andet her på den manglende underretning, om modtagelsen af det anonyme tip om dine skatteforhold, G1 ltd og dit ophold Spanien.

Borgerambassadøren har ligeledes bemærket, at du ikke fik klagevejledning med, da du fik afslag på genoptagelse den 18. august 2011.

SKAT har rettet op på dette ved at give dig en fornyet klagevejledning til den oprindelige afgørelse af den 5. maj 2011. Du skulle kun have haft en klagevejledning til afslag på genoptagelse af den 18. august 2011.

Du har derfor fået en fornyet mulighed for at klage over selve afgørelsen af den 5. maj 2011. Nævnet har valgt at behandle klagen.

Sagens forløb

Nævnet har gennemgået sagens materiale, herunder den omfattende korrespondance, bilagsmateriale og diverse systemudskrifter.

Det er nævnet opfattelse, at du er blevet bekendt med sagens materiale og har fået en aktindsigt, som sætter dig i stand til at tage stilling til sagens indhold. Nævnet finder ikke, at der er mangler eller materiale, som nævnet er i besiddelse af, som du ikke er bekendt med.

Indsætninger fra bankkonto i Schweitz, anset for skattepligtig indkomst SKAT har anset dig for skattepligtig af indsætninger på din bankkonto i F1-bank X1 med i alt 600.000 kr.

Indsætningerne kan specificeres i:

Dato

Tekst

Indsætninger

15-02-2007

IBA...63 G1 ltd

300.000,00

03-07-2007

IBA...52 G1 ltd

100.000,00

13-07-2007

IBA...41 G1 ltd

100.000,00

01-08-2007

IBA...08 G1 ltd

100.000,00

I alt

600.000,00

Det er dokumenteret, at de indsatte beløb stammer fra en konto i F1-banks filial i Schweitz. Bankkontoen ejes af selskabet G1 ltd oprettet i Gibraltar.

Det er SKATs opfattelse, at overførslerne er en modydelse for opgaver, du har udført og dermed er skattepligtig indkomst.

Du er blevet bedt om at redegøre for, hvilke sammenhænge der er mellem dig og G1 ltd. Der er intet konkret fremlagt.

Det er alene fremført, "hvor det står, at man ikke må låne penge i udlandet". Det er dermed antydet, at der er tale om lån. Der har dog ikke været fremlagt nogen form for lånedokumenter.

Det er fra din advokat oplyst, at beløbet er tilbagebetalt delvist med 500.000 kr. i forbindelse med salg af ejendom.

Efter Statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er dig, der har bevisbyrden for, at de på din konto indsatte beløb stammer fra beskattede midler, herunder at beløbet udgør et lån, hvor der er en reel forpligtelse til tilbagebetaling.

Det er ikke entydigt dokumenteret, om der reelt er tale om et lån. Det findes ikke godtgjort, at der foreligger en retslig forpligtelse til at tilbagebetale de overførte beløb. Der er ikke fremlagt nogen form for lånedokumenter.

Det er ikke godtgjort, hvem der reelt står bag selskabet G1 ltd.

At der er blevet overført 500.000 kr. til G1 ltd konto dokumenterer ikke, at der er tale om en tilbagebetaling af lån.

Det overførte beløb på 500.000 kr. stammer fra provenuet ved salg af en ejendom, hvor du ser ud til fuldt ud at råde over salgssummen, selv om du kun ejer 25 % af ejendommen.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der er en kraftig formodning om, at der foreligger interessefællesskab mellem dig og selskabet G1 ltd. Der ses både at være interessesammenfald og familieforhold, som giver en skærpet bevisbyrde for, at det ikke er dig, der reelt råder over bankkontoen i Schweiz og dermed har indtægter i udlandet, som ikke er selvangivet.

SKAT har modtaget anonyme tips, om at der er en sammenhæng mellem G1 ltd og dig. Der er påstand om, at G1 ltd er et fiktivt selskab som kontrolleres af dig. Ligeledes kan det konstateres, at G1 ltd tilsyneladende er opløst og ikke eksisterer mere

Der forligger derimod en kraftig formodning for, at du har rådighed over bankkontoen i F1-bank i Schweiz, hvor G1 ltd står som den formelle ejer og at du dermed kan flytte på likvide midler, når du har behov for likvid kapacitet i Danmark eller flytte likvider ud af landet.

Du anses for at have rådighed over kontoen og det overførte beløb anses for indtægter i udlandet, som ikke er selvangivet.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKAT afgørelse.

Renteudgifter af anden gæld

SKAT har nægtet dig fradrag for selvangivne renteudgifter i øvrigt på 20.000 kr. i 2007 og 2008.

Der er nedlagt påstand om, at der tidligere er fremlagt dokumentation for lånet og at SKAT ikke tidligere har ændret på de selvangivne fradrag. Det er det samme lån hvor dokumentationen har været fremlagt i 2004.

Nævnet er enig med dig i, at SKAT ikke i 2002 og 2003 fik gennemført en ændring af dit rentefradrag.

Det er nævnets opfattelse, at dette skyldes at der var skift af sagsbehandler hos SKAT og at der derfor aldrig blev fulgt op på sagen. Du har da heller ikke fremlagt dokumentation for at SKAT har anerkendt dine selvangivne fradrag for 2002 og 2003 og at sagen herefter er henlagt.

Nævnet er ikke i besiddelse af en kopi af det i 2004 fremlagte lånedokument, men de dengang fremlagte dokumenter er beskrevet i SKATs sagsnotat oprettet den 31.august 2004.

Heri står:

"Sagsforløb:

I forbindelse med ligning af anden skatteyder med samme låneudbyder, er der indkaldt dokumentation for lån optaget hos G1 ltd, Gibraltar og adm. I Schweiz hos F1-bank. Der er indkaldt lånedokument

Gennemgang af de udsøgte punkter:

Skatteyder har været her og talt med IB. Han medbragte kopi af lånedokumentet, med dette er ikke underskrevet af kreditor. Det er vitterlighedserklæret af sønnen OK, der ligeledes har et sådan lån. Ligeledes af samlever til OK.

Der er ikke dok. for pengeoverførsel fra Schweiz til Danmark eller anmeldes til Nationalbanken som lovgivningen kræver.

Skatteyder oplyste han i 2002 lånte 200.000 af sin bror LK og så gennem G1 ltd i Gibraltar. Lånet skulle være til en ny bil, idet den gamle var totalskadet. Skatteyder fik indreg, ny bil 16.11.2001.

Lånet på de 200.000 optaget 18.11.2001 skulle iflg. indsendt kopi være afdragsfrit i 2001, 2002 indtil 1.7.2005 hvor der skulle betales kr. 20.000 pr. mdr.

En anden ting er også at lånet er uden sikkerhed, at renten er høj, at lånet går via en bror i Frankrig over Gibraltar og videre til Schweiz som ikke udleverer oplysninger til Danmark.

Ligeledes at det er den samme ejerkreds der alle har optaget denne type lån.

”Ifølge Statsskatteloven § 6 litra e kan renteudgifter fradrages den skattepligtige indkomst. Afdrag på gæld er ikke fradragsberettiget.

Renteudgifter er pr definition vederlag for gæld. Gældsforholdet skal indeholde en retlig bindende forpligtelse til at betale en gæld, og til at gælden skal forrentes. Der skal således være stiftet en reel fordring på dig.

Renteudgifterne skal kunne dokumenteres.

Ifølge bankkontoudtog kan det ses, at der den 3. juli 2007 og 1. juli 2008 er overførsler til udlandet på 20.100 kr. Der foreligger ikke konkret dokumentation på, hvem der har modtaget beløbet og hvad overførslen dækker.

Ifølge sagsnotaterne fra 2004, har der været fremlagt et gældsbrev mellem dig og din bror LK, som så skulle være overdraget til G1 ltd. Lånet skulle være afdragsfrit indtil den 1. juli 2005, hvorefter der skulle betales 20.000 kr. om måneden som afdrag.

Såfremt dette er korrekt, ville gældsbrevet være afdraget på 10 måneder hvilket vil sige at sidste afdrag på 20.000 kr. faldt den 1. april 2006. Gældsbrevet eksisterer herefter ikke.

Det var SKAT opfattelse i 2004, at der ikke var et reelt gældsforhold, at der var forhold hvor samme ejerkreds havde optaget samme type lån og at der hermed var interessesammenfald og familieforhold, som måtte give en skærpet bevisbyrde.

I lighed med de tidligere anførte bemærkninger om dit forhold til G1 ltd er nævnet enig i, at der er en formodning for, at der ikke eksisterer et reelt gældsforhold, hverken tidligere eller i 2007 og 2008.

Bevisbyrden, for at låneforholdet er en realitet, er ikke konkret løftet eller dokumenteret og dermed heller ikke forpligtelsen til betaling af renter.

At Den kommunale ligning ikke aktivt tidligere har fået lukket sagen, om rentefradrag i 2002 og 2003, er ikke til hinder for at fradraget af renterne behandles igen.

Nævnet har stadfæstet SKAT afgørelse.

(…)"

Efter at der har været udsendt sagsfremstilling har SKAT bemærket følgende:

"(…)

Forhøjelse af personlig indkomst i 2007 med 600.000 kr.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens opfattelse af, at det ikke er dokumenteret, at de konstaterede indsætninger på klagerens konto stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Klager har således hverken fremlagt lånedokumentation i form af gældsbrev eller andet sikkerhedsdokument, hvoraf oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling fremgår.

Med hensyn til bevisbyrden, så påhviler det klager at godtgøre at midlerne, der er indsat på hans konto, stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette fremgår af retspraksis, jf. SKM2008.905.HR.

Som også anført af Skatteankestyrelsen, så følger det af retspraksis, jf. SKM2011.208.HR, at for at det skatteretligt kan anses for dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, så skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation i form af et gældsbrev, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med låneoptagelsen.

Som allerede anført har klager ikke fremlagt sådan lånedokumentation, og klager har dermed heller ikke godtgjort, at der er tale om et reelt låneforhold som af ham påstået.

Om optagelsen af lånet har klager forklaret, at de 600.000 kr. blev lånt via hans bror og dennes schweiziske samarbejdspartner, der var involveret i selskabet G1 ltd på Gibraltar. Efter klagers eget udsagn havde klager ikke selv nogen som helst forbindelse til dette selskab.

Det påberåbte låneforhold skulle således være formidlet via klagers familie og dennes schweiziske samarbejdspartner. Det påberåbte låneforhold skulle dermed være et lån mellem klager og G1 ltd, Gibraltar.

Om bevisbyrden bemærker SKAT, at alle fremlagte oplysninger og erklæringer om det påberåbte gældsforhold ses at komme fra klager selv eller hans familie. Klager har således ikke fremlagt adresse, telefonnr. eller kontaktpersoner på G1 ltd. Der er således ingen oplysninger fremlagt fra dette selskab, der kan understøtte klagers forklaring.

Der er heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation, korrespondance eller nærmere forklaring om selve forløbet i forbindelse med lånoptagelsen i selskabet i Gibraltar.

Af sagens oplysninger fremgår således intet om, hvorfor et selskab, som klager ifølge eget udsagn ikke selv har nogen som helst forbindelse til, skulle yde klager det påståede lån. Der er således ikke fremlagt nogen oplysninger om, at selskabet i Gibraltar skulle have foretaget nogen form for kreditvurdering af klager, stillet krav om sikkerhed, krævet betaling af renter, fastlagt et tilbagebetalingstidspunkt eller andet, der må anses for sædvanligt i låneforhold mellem uafhængige parter. Sædvanligvis er et låneforhold mellem to uafhængige parter kendetegnet ved, at der er sket forhandlinger om lånevilkår etc. inden lånet ydes.

De lige ovenfor anførte forhold må i sig selv anses for så usædvanlige, at klager efter SKATs opfattelse har en skærpet bevisbyrde for at det påberåbte låneforhold er reelt.

Der er fra klagers side kun fremsendt egne bankkontoudtog og bankbilag med teksten overført fra G1 ltd uden yderligere dokumentation.

Det vides således ikke hvem der står bag eller ejer G1 ltd, Gibraltar. Følgelig vides det heller ikke, hvem der står bag og kan disponere over selskabets konto i Schweiz. Som anført i Skatteankestyrelsens indstilling, så har klager ikke fremlagt stiftelsesdokumenter eller lignende legitimationspapirer, der kan godtgøre identiteten og ejerskabet af selskabet.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse i denne sag skrevet, at det er Skatteankenævnets opfattelse, at der er en kraftig formodning om, at der foreligger interessefællesskab mellem klager og selskabet G1 ltd, og at der ses både at være interessesammenfald og familieforhold, som giver en skærpet bevisbyrde for, at det ikke er klager, der reelt råder over bankkontoen i Schweiz og dermed har indtægter i udlandet, som ikke er selvangivet.

Fradrag for renteudgifter i 2007 og 2008

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at klageren ikke skal indrømmes rentefradrag for de foretagne overførsler til udlandet på 20.100 kr. den 3. juli 2007 og på 20.100 kr. den 1. juli 2008, fordi der ikke er fremlagt en låneaftale, som dokumenterer, at der påhviler klageren en retlig forpligtelse til at betale og forrente gælden.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 600.000 kr. i indkomståret 2007 skal nedsættes til 0 kr. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at der skal indrømmes fradrag for renteudgifter på 20.000 kr. i indkomståret 2007 samt 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Klageren har anført følgende:

"(…)

Som advokat for (klageren) påklager jeg herved den af Skatteankenævnet den 22. oktober 2013 trufne afgørelse i hans klagesag over SKATs afgørelse fra 2007 og 2008.

Skatteankenævnet har ikke været i stand til at realitetsbehandle klagen, hvilket fremgår af den redegørelse man har medsendt, idet man ikke har forhold sig til de faktiske omstændigheder, som er dokumenteret af min klient.

Jeg vedlægger Skatteankenævnets sagsfremstilling med den trufne afgørelse og skal i det hele bestride grundlaget for de fremsatte teoretiske overvejelser vedrørende de ting, som man mener, at der er foregået uden, at man på noget tidspunkt har gjort sig ulejlighed med at undersøge forholdene.

Der er i den tidligere sagsbehandling fra SKAT begået gentagne fejl, hvilket er påvist af Borgerambassadøren, som har udtalt sig om sagen i brev 17. april 2012.

Man har i øvrigt fremlagt et anonymt brev i sagen, uagtet, at man ikke har noget kendskab til, hvorfra det kommet eller hvem der har sendt det, om det er et internt brev eller hvad der har været begrundelse for, at man har lagt det til grund i sagen.

En verserende kommissionssag har jo netop dokumenteret, at breve af den karakter ikke bør indgå i sagsbehandlingen.

Med reference i skatteordførerne fra Det Konservative Folkeparti, (…) og Venstres, (…) kan han kun bekræfte de udtryk, som man har anvendt i den forbindelse, nemlig at der har været anvendt stasi-metoder og det fremstår som en utrolig syg kultur med en aggressiv fremfærd, som ikke er værdiget for et demokratisk retssamfund.

(…)"

Klageren er desuden kommet med følgende redegørelse:

"(…)

  1. indbetaling af 100.000 kr. d. 3-7-2007, fremgår det af kontoudtog nr. 84, hvorfra pengene kommer. Såfremt der har været et "underbilag", så har jeg ikke et sådant, og det ville formentlig blot indeholde de samme oplysninger, som fremgår af kontoudtoget.
  1. "underbilag" på min søns tilbagebetaling henviser jeg til fremsendte dokumentation d. 8-8-2014, samt kan oplyse at min søn ikke har yderligere dokumentation.
  1. Der blev ikke udfærdiget gældsbrev/lånedokument, da der jo kun var tale om meget kortfristede lån uden renter, indtil pengene fra hussalg blev frigivet.
  1. gældsbrev, afdrag og renter ved betaling af kr. 20.000, formoder jeg, at der henvises til et billån fra år 2002. Alle relevante papirer i den forbindelse blev sendt til Skattecenteret, d. 30-9-2004.
  1. dokumentation for G1 ltd’s eksistens m.v. henviser jeg de mange gange, jeg har oplyst, at jeg ikke har noget med det pågældende firma at gøre, og derfor ikke har mulighed for at fremskaffe de udbedte dokumenter.

Vedr. dette samt ovenstående punkter henviser jeg til brev af 10-8-2011

Jeg må dog give Skatteankestyrelsen medhold i, at det kan være svært at finde de ønskede oplysninger, men det skyldes efter min mening, at SKAT fra begyndelsen har forplumret sagen ved at fremkomme med falske beskyldninger, fordreje lovene, fremsende samme skrivelse 23 gange, samt fremsende sagen til forskellige afdelinger i SKAT. Så denne bizarre sag har udviklet sig fra nogle få sider til flere hundrede og nu varet i snart 6 år.

Men SKAT har formentlig behov for at kunne bevise, at de har travlt med at forfølge pensionister, og derfor ikke har tid til, at tage sig af refusion af udbytteskat m.v.

Sluttelig skal jeg endnu en gang henvise til mødet i Skatteankestyrelsen d. 2-7-2014, samt tilslutte mig de mange personer, der har udtalt, at SKATs arbejdsmetoder ikke er et demokratisk retssamfund værdigt.

(…)

Efter et mindre biluheld i 2002 valgte forsikringsselskabet at totalskade bilen. Det udbetalte beløb var betydeligt mindre end hvad jeg havde ofret på at istandsætte den måneden før. Jeg lånte derfor kr. 200.000 gennem min broder/G1 ltd til brug for køb af ny bil.

Den 28. juni 2004 indkalder Skattecenteret lånedokument samt dokumentation for renteudgifter. Hvilket fremsendtes den 9. juli 2004. Da man ved skatteskrivelse af 31. august 2004 meddelte, at det ikke kunne godkendes, da der manglede kreditors underskrift på lånedokument, dokumentation for pengenes modtagelse/udbetaling, samt at der ikke var sket anmeldelse om pengeoverførsel til Danmarks Nationalbank. Derefter afholdtes møde den 7. september 2004.

Referat deraf fremsendtes den 12. september 2004. De under mødet aftalte dokumenter, fremsendes den 30. september 2004. Ved skrivelse af 30. september 2004 indrømmer Skattecentret, at deres påstande om kreditors underskrift samt indberetning til Nationalbanken ikke er korrekte.

Efter flytning til Spanien i 2010 genfremkommer SKAT på ny med påstanden om, at der mangler indberetning til Danmarks Nationalbank, hvorfor man genoptager den gamle sag om billån i 2002, samt gør lånet fra 2007 på kr. 500.000 skattepligtigt.

Efter flytning i 2007 samt 2010 har jeg ikke længere de gamle papirer vedr. bil/billån fra 2002, da lånet for længst er indfriet og jeg i mellemtiden har skiftet bil flere gange. Men samtlige papirer er jfr. ovenstående fremsendt til SKAT.

(…)"

På kontormødet i Skatteankestyrelsen forklarede klageren desuden, at de 600.000 kr. blev lånt via hans bror og dennes schweiziske samarbejdspartner, der var involveret i et selskab G1 ltd på Gibraltar. Han havde ikke selv nogen som helst forbindelse til dette selskab.

Klageren forklarede, at de gerne ville sælge deres hus og kunne få en længe i et hus, som deres datter og svigersøn var i gang med at få bygget på en tilkøbt grund. De skulle så selv dække udgifterne til længen, som de kunne bo i.

Idet deres eget hus ikke var solgt endnu, lånte han via det omhandlede selskab 500.000 kr., som skulle bruges til indretningen til længen i datterens hus, herunder til køkken, badeværelse mv.

På samme måde lånte klageren senere 100.000 kr. til dennes søn via selskabet på Gibraltar, idet denne var kommet i økonomisk uføre. Disse penge tilbagebetalte sønnen til selskabet.

De 500.000 kr. blev tilbagebetalt den 7. september 2007, jf. bilag fra F1-bank. Dette kunne lade sig gøre med noget af provenuet ved salg af klagerens eget hus. De havde samtidig med noget af provenuet lånt et beløb til deres datter, hvilket der lå låneaftaler på.

I forbindelse med, at der har været udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Under henvisning til Styrelsens skrivelse af 8. august d.å. og senere korrespondance skal jeg på vegne af min klient A meddele, at man ikke kan godkende det anførte forslag til en afgørelse under hensyn til, at sagsfremstillingen er i strid med det faktiske og i strid med kendsgerningerne som er oplyst i sagen igennem en sagsbehandlingstid på 6 år.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at der ønskes en mundtlig forhandling fra Landsskatteretten.

På et møde den 2. juni 2014 med (…) fra Skatteankestyrelsen blev sagen nøje gennemgået og der blev udfærdiget et referat fra mødet med baggrund i en gensidig forståelse af, at sagens rette sammenhæng var beskrevet fejlagtigt i det tidligere forløb.

Der blev anmodet om materiale omkring lånene, herunder bekræftelse fra sønnen omkring forholdene. På mødet blev der endvidere taget forbehold for et retsmøde. Efter mødet har jeg den 8. august 2014 fremsendt de ønskede dokumenter, attention (Skatteankestyrelsens sagsbehandler).

Som det er oplyst og i øvrigt dokumenteret, er de omhandlede kr. 600.000,00 alle tilbagebetalt til selskabet med renter som aftalt.

De ønskede tingbogsoplysninger er fremskaffet og fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Det forekommer derfor ejendommeligt, at man stadigvæk ikke kan forholde sig til kendsgerningerne.

På side 2 i sagsfremstillingen, 7. afsnit, anføres det, at der skulle betales kr. 20.000,00 månedligt som afdrag, men det var reelt kr. 20.000,00 årligt som renter, idet lånet var afdragsfrit på daværende tidspunkt.

På side 4 anføres det, at det er SKAT's opfattelse, uden at det på nogen måder kan dokumenteres eller synliggøres, at der er modydelse for opgaver som man har udført og dermed er der tale om skattepligtig indkomst. Det er direkte i strid med kendsgerningerne, idet det er dokumenteret, at det er lån som er tilbagebetalt.

Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at der har været ydet et lån fra det omhandlede selskab G1 ltd og at der i forbindelse med fremskaffelse af midler i forbindelse med salg af ejendommen er sket tilbagebetaling af de pågældende beløb. Det er for mig ganske umuligt at få øje på, hvordan man skulle kunne hævde, at der var tale om ubeskattede midler. Det er midler fremskaffet ved slag af fast ejendom i Danmark og hvor man imidlertid har lånt beløb til ombygning af fast ejendom.

SKAT har i øvrigt flere gange givet udtryk for, at man var i besiddelse af oplysninger som man ikke har ønsket at hverken min klient eller jeg skulle få indsigt i. Vi savner stadigvæk disse oplysninger som skulle kunne dokumentere noget andet, end det der rent faktisk har fundet sted.

Der er intet grundlag for at skattevæsenet skulle kunne påstå, at der foreligger en situation hvor der er et interessefællesskab. Det beror alene på fri fantasi, idet min klient på intet tidspunkt har rådet over konti i hverken Schweiz eller i Gibraltar.

De anonyme tips som man forsøger at gengive, beror alene på SKAT's egne tilkendegivelser og det er ikke på noget tidspunkt dokumenteret, at der har været noget grundlag for at påberåbe sig, at der ligger anonyme tips, udover at skattevæsenet har ønsket at påberåbe sig forhold af den karakter uden nogen reel baggrund. Det er ren fiktion, når der tales om at min klient har haft rådigheden over bankkontoen i F1-bank i Schweiz og at han haft mulighed for at flytte likvide midler som det nu passede ham. Det er min klients opfattelse, at disse anonyme tips er nogen som SKAT har opfundet til lejligheden.

Endvidere anføres det, at Nævnet ikke er i besiddelse af kopi af det af 2004 fremlagte lånedokument. Den 12. juni 2004 er der fremsendt til Skattecenter det nævnte lånedokument og kopi deraf blev endvidere afleveret den 9. juni 2004.

Den 30. november 2004 måtte Skattecenteret indrømme, at man ikke havde noget grundlag for at påstå, at der skulle være foretaget en indberetning til Nationalbanken. Efterfølgende foretog man en korrigeret årsopgørelse, hvori man har godkendt renteudgiften.

SKAT bekræfter normalt ikke nogen form for dokumentation.

Det burde være Ankenævnet bekendt, at et lånedokument ikke behøver en underskrift for at kunne bekræfte lånet.

Det er dokumenteret, at der er foretaget de nødvendige betalinger frem og tilbage.

Min klient og undertegnede finder, at uagtet der er hengået 3 år siden sagen blev indbragt for Nævnet, er der fortsat ikke sket en tilbundsgående gennemgang af sagen med de dokumenter der er fremlagt. Man kommer blot tilbage til de samme konklusioner som på intet tidspunkt har været dokumenteret eller haft noget grundlag i virkeligheden.

Det er min klients opfattelse, at det beror på manglende vilje til at gennemskue de egentlige transaktioner der er foregået og at man bygger sin argumentation på helt løsagtige påstande som ikke har noget grundlag i virkeligheden.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

For at det skatteretligt kan anses for dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation i form af et gældsbrev, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med låneoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til bank jf. SKM2011.208.HR.

Landskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at de konstaterede indsætninger på klagerens konto stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumentation i form af gældsbrev eller andet sikkerhedsdokument, hvoraf oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling fremgår. Der er endvidere ikke fremlagt materiale, der validerer kreditors likviditet f.eks. i form af regnskabsmateriale, der viser, at selskabet har haft kapacitet til at yde de omtalte lån. Endvidere er der ikke fremlagt stiftelsesdokumenter eller lignende legitimationspapirer, der godtgør identiteten og ejerskabet af selskabet.

På baggrund af ovenstående stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

Fradrag for renteudgifter

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8, jf. ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Der skal derudover være tale om et reelt gældsforhold jf. SKM2011.97.HR samt SKM2007.90.HR.

Det er samtidig en betingelse for fradrag, at fradraget kan dokumenteres. I den forbindelse skal det derfor være muligt at identificere og adskille rentebeløbet fra eventuelle afdrag samt gebyrer, der i øvrigt betales i samme forbindelse med rentebetalingen.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke skal indrømmes rentefradrag for de foretagne overførsler til udlandet på 20.100 kr. den 3. juli 2007 og på 20.100 kr. den 1. juli 2008.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en låneaftale, som dokumenterer, at der påhviler klageren en retlig forpligtelse til at betale og forrente gælden.

Det er endvidere tillagt betydning, at det ved den fremlagte dokumentation, i form af bankkontoudtog, ikke er muligt særskilt at identificere og adskille rentebeløbet fra eventuelle afdrag samt gebyrer der i øvrigt betaling i samme forbindelse.

På baggrund af ovenstående stadfæstes Skatteankenævnets  afgørelse i sin helhed.

..."

Forklaringer

A har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

A har forklaret, at han i 2001 – 2002 havde en bil, der blev totalskadet. Det var en gammel bil, og forsikringssummen erstattede ikke bilens værdi. På det tidspunkt var han lige kommet hjem fra udlandet, og han var arbejdsløs, og det var vanskeligt at låne penge i banken.

Han talte med sin bror, der var på besøg i Danmark. Broderen kunne være behjælpelig med et lån. Han skrev under på et gældsbrev, hvor han skyldte sin bror 200.000 kr. afdragsfrit i 4 år. Renten var 10 pct. Få dage senere fik han brev fra G1 ltd, der skrev, at de havde overtaget lånet fra broderen. I 2002 og 2003 oplyste han renten til SKAT. I 2004 blev han indkaldt til torskegilde. Han var nærmest kriminel fra starten. Ifølge SKAT skulle gældsbrevet ikke være gyldigt, fordi kreditor ikke havde underskrevet det. Han skrev et referat fra mødet med SKAT, fordi han var meget forvirret efter mødet.

Nogle dage senere fik han svar fra SKAT, hvoraf fremgik, at det var i orden, at gældsforholdet ikke var indberettet til Nationalbanken, og at kreditor ikke havde underskrevet gældsbrevet. Han indsendte dokumentation for købet af den nye bil. Han modtog den godkendte årsopgørelse, hvor renten fremgik, og han regnede derfor med, at rentefradraget var godkendt.

I 2005 talte han med sin bror om lånet og spurgte, om afdragsfriheden kunne forlænges. Hans bror svarede, at det intet problem var, men at han bare skulle fortsætte med at betale 20.000 kr. i rente pr. år. Han fik brev fra G1 ltd om forlængelse af afdragsfriheden i yderligere 4 år. Han betalte renter på gældsbrevet i 2006 – 2008. Sidste gang han betalte renter var i 2008. Han indfriede lånet, da han fik solgt sin ejendom.

Han afleverede alle dokumenter, herunder breve fra G1 ltd til SKAT. Han har ikke kopier af det. Han fik ikke SKATs interne notat dengang, men så det først, da sagen kom op. Da han solgte huset i Y4-by, blev meget smidt ud, efter at han havde boet der i 30 år. Fra 2004 til 2010 hørte han intet fra SKAT, men fik kun årsopgørelserne, hvor de 20.000 kr. i renteudgifter hvert år var godkendt.

Han hørte først fra SKAT igen i 2010, da han flyttede til Spanien. SKAT skrev, at han aldrig havde oplyst, at han havde en ejendom i Spanien. SKAT forlangte forskellige oplysninger. SKAT indhentede kontooplysninger, og de kunne se, at han havde fået honorar fra G1 ltd. SKAT forhøjede hans indtægt ud over de 600.000 kr., som denne sag angår, med over 100.000 kr. pr. år. Han skrev til SKAT, at de andre beløb i forhøjelsen var hans hustrus efterløn. Derefter rettede SKAT det, sådan at forhøjelsen blev 600.000 kr. vedrørende lånet og renteudgiften på 2 x 20.000 kr. Han skrev til SKAT, at der ikke var tale om honorar, når han tilbagebetalte lånet til G1 ltd. Han har ikke lavet noget for G1 ltd.

Beløbet på 600.000 kr. fik han overført, fordi han havde solgt ejendommen på Y2-adresse. Køberen underskrev i maj 2007, men skulle først overtage pr. 1. august 2007, fordi køberen først skulle sælge sin egen ejendom. Pludselig skulle han finde et andet sted at bo. Han og hustruen talte om eventuelt at købe et sommerhus. Han havde købt huset i Spanien for mange år siden, men de skulle have et eller andet i Danmark. Hans svigersøn foreslog, at de lavede en tilbygning til datterens og svigersønnens hus, hvor de kunne være, når de var i Danmark. Derfor skulle de skynde sig at lave tilbygningen inden den 1. august 2007.

Han talte med sin bror om, at han pludselig stod og skulle bruge penge. Han kunne som efterlønner ikke låne i banken. I første omgang skulle han kun låne til køkken, så han lånte 300.000 kr. Senere kom mere til, og han lånte 100.000 kr. og derefter yderligere 100.000 kr. Samtidig var deres søn, OK, i problemer med skilsmisse og tvangsauktion, så hans bror lånte deres søn 100.000 kr. Broderen overførte de 100.000 kr. til hans konto, og han overførte straks beløbet til sin søn til afværgelse af tvangsauktionen. Beløbet på 150.000 kr., som er hævet på hans konto den 19. februar 2007, blev brugt til at købe køkken til tilbygningen.

Den 1. august 2007 indgik salgsprovenuet på 4.150.000 kr. for ejendommen på Y2-adresse på hans konto. Det kostede 1,4 mio. kr. at lave tilbygningen, selve huset. Da hans datter og svigersøn købte huset, havde de lånt det maximale beløb, som de kunne. Derfor havde han lovet at betale de 1,4 mio. kr., når han selv havde fået solgt sin ejendom. Han lånte sin datter de 1,4 mio. kr., sådan at hun står som eneejer på sit hus. Beløbet på 50.000 kr., som den 19. december 2007 er overført til OK, er en foræring, fordi OK havde økonomiske problemer på grund af skilsmisse og truende tvangsauktion. Der var mange andre omkostninger ved byggeriet af tilbygningen, blandt andet udgifter til en gartner. Beløbet på 300.000 kr., der den 18. november 2007 er overført til en anden konto, er overført til hans totalkonto.

Lånet på 600.000 kr. blev ydet uden lånedokument, uden sikkerhed og uden kreditvurdering. Som hans bror skrev i sin erklæring til sagen, stolede de på hinanden. Hans bror blev tvunget ud af landet på grund af skatteproblemer, og dengang hjalp han sin bror, så de hjælper hinanden. MH var meget syg, og G1 ltd skulle afvikles. Han ved ikke, hvordan broderens relation til det firma var. Firmaet opkøbte pantebreve. Det samme skete, da G1 ltd overtog gældsbrevet på bilen. Han talte udelukkende med sin bror om lånet, og broderen sagde, at han lige kunne overføre fra G1 ltd, først 300.000 kr. og derefter yderligere de 3 x 100.000 kr. Så snart han fik frigivet pengene fra ejendommen, ville han tilbagebetale.

Han ved ikke, hvem der havde ledelsen i G1 ltd. Han modtog breve fra dem, men havde ellers intet kendskab til selskabet. Han mødte MH én gang, hvor MH var til stede, mens han tilfældigvis besøgte sin bror.

Hans bror havde egen virksomhed i Paris. Det var et stort firma, der leverede alle mulige papirvarer, håndklæder og dørmåtter til hoteller i hele Frankrig. Som han forstod det, havde hans bror og MH en alderdomsopsparing med opkøb af pantebreve. Dette havde intet med deres anden virksomhed at gøre. MH var ejer af G1 ltd og havde kontoen i Schweiz. Det tror han på, når hans bror siger det. Han har ikke undersøgt det. Så længe han fik pengene, som han havde bedt om, spurgte han ikke om mere. MH kendte ham ikke, bortset fra at de havde mødt hinanden den ene gang, som han har forklaret om. Hans bror sagde bare, at han ville overføre pengene til ham. I 2002 kunne han se, at lånet ville løbe over en længere årrække, og derfor blev der lavet et gældsbrev, og han skulle betale renter. I 2007 var det en kort periode på få måneder, indtil han fik provenuet fra huset. Hans bror kendte MH i 50 år. De mødtes i udlandet, og man stoler på hinanden. Hans bror sagde god for ham, og hvis der havde været noget, ville MH have krævet pengene hos hans bror. I 2007 fik han kun pengene overført, og G1 ltd skrev intet til ham. Han bekræftede ikke, at han ville tilbagebetale lånet. I 2007 var lånet uden renter.

Vedrørende det første lån i 2002 var det hele tiden aftalen, at han skulle betale renter. Han betalte aldrig afdrag, men indfriede lånet i 2008. Lånet var afdragsfrit, først i 4 år. Han fik det forlænget efter at have spurgt sin bror om det. Han fik brev fra G1 ltd om det. I 2008 indfriede han det hele efter at have solgt sin ejendom. I 2008 betalte han 20.000 kr. + indfrielsen. Han fik brev fra G1 ltd om det lån, eller en regning, hvert år. Han indleverede skrivelsen om forlængelse af afdragsfriheden til SKAT. Han har ikke længere regningerne på renter og indfrielsen, fordi han flyttede og ryddede op. Billånet blev indfriet i 2008. Han solgte ejendommen på Y2-adresse i 2007. I skyndingen glemte han, at han havde billånet, og kom først i tanke om det i 2008, hvor han fik brev om, at han skulle indfri det.

Spurgt, hvorfor han den 18. november 2008 overførte 300.000 kr. til G1 ltd, når han kun havde lånt 200.000 kr., forklarede, han, at hans datter havde lånt 100.000 kr. af G1 ltd, og dette beløb indfriede han også.

Han ejede på papiret ¼ af huset på Y2-adresse. Meningen var, at deres søn skulle overtage huset. Han selv var arbejdsløs og skulle flytte til Spanien. De talte om, at det var fjollet, at han, A ikke kunne trække noget fra på ejendommen. De fik det lavet hos en advokat, sådan at deres søn skulle eje ¾ af huset. Reelt ejede han, A, det hele. Sønnen skrev under på et lånedokument om, at sønnen skyldte det, der svarende til ¾ af ejendommen. Det tekniske i det kender han ikke til. Det blev tinglyst. Deres søn havde en høj indtægt, og sønnen kunne få rentefradrag. Det var meningen, at sønnen skulle overtage ejendommen. Han skrev under på, at deres søn lånte et beløb. Sønnen fik én del fra kreditforeningen, og han selv fik en anden del fra kreditforeningen. Sønnen kunne ikke trække noget fra, hvis han ikke havde kvittering fra kreditforeningen. Sønnen boede hos dem. Han, A, kan ikke forklare, hvorfor han fik hele købesummen for ejendommen ind på sin konto. Både han og sønnen skrev under på salget, og lånet på de ¾ skulle indfries.

Hans indkomst i 2007 var efterløn, hvor han fik ca. 110. – 120 000 om året. Han havde ikke anden indtægt. Hans hustru arbejdede som pædagogmedhjælper.

Når SKAT i sit interne sagsnotat skrev, at han fra 1. juli 2005 skulle betale 20.000 kr. pr. måned på lånet på 200.000 kr., ved han ikke, hvor SKAT har det fra. Han skulle betale renter med 20.000 kr. pr. år, og det var 10 pct. i rente pr. år af 200.000 kr.

Parternes synspunkter

A har i påstandsdokument af 28. maj 2018 anført følgende:

"Ad lån på 500.000 kr.

De 500.000 kr. af forhøjelsen på samlet kr. 600.000,00 er et lån ydet af selskabet G1 ltd, som blev ydet sagsøger i forbindelse med ombygning af et familiemedlems hus i Danmark. Lånet var midlertidig og skulle indfries, når sagsøgers ejendom på adressen Y2-adresse blev solgt og provenuet blev frigjort.

Som bilag 2 vedlægges kontoudskrifter der viser, at beløb fra G1 ltd. er indgået på sagsøgers konto. Det drejer sig om henholdsvis kr. 300.000,00 den 15. februar 2007, kr. 100.000,00 den 13. juli 2007 og kr. 100.000,00 den 1. august 2007, hvilket samlet giver omtalte lånebeløb på kr. 500.000,00.

Det er ubestridt, at der blev tinglyst adkomst til nye ejere af Y2-adresse den 14. maj 2007.

Som bilag 3 vedlægges betalingsudskrift der viser, at kr. 500.000,00 er betalt fra sagsøgers konto til G1 ltd. den 7. september 2007, som er tilbagebetaling af lånet.

G1 ltd. er et selskab hjemmehørende i Gibraltar, og selskabet er registreret med CVR-nr.: …11 i selskabsregistret for Gibraltar – Companies House Gibraltar (www.companieshouse.gl). SKAT bestrider ikke selskabets eksistens.

Der fremlægges kopi af erklæring fra JB og JM der bekræfter, at lånet på de 500.000 kr. til A blev brugt til at etablere selvstændig afdeling på ejendommen Y1-adresse jf. bilag 6.

Praksis viser, at der skal ske en korrekt ansættelse af den skattepligtige indkomst, og ikke en pønal sanktion i anledning af, at den skattepligtige mangler dokumentation. På baggrund af dette er det også normal kutyme hos SKAT, klagenævn, domstolene mv. at godkende f.eks. fradrag for driftsomkostninger der ikke er behørigt dokumenteret, hvis de utvivlsomt har været afholdt, f.eks. udgifter til husleje, når virksomheden har haft et lejemål, skønsmæssige udgifter til transport, kontorhold og lignende, hvis skatteyder har sandsynliggjort rigtigheden.

I nærværende sag er det ubestridt, at sagsøger har modtaget samlet kr. 500.000,00 fra G1 ltd. og tilbagebetalt kr. 500.000,00 til G1 ltd. indenfor en periode på 7 måneder.

Med ovenstående ses således dokumenteret, at der har været tale om et lån, og at lånet er tilbagebetalt. Det er korrekt, at der ikke foreligger et lånedokument i sagen, men pengestrømmen er dokumenteret og underbygger klart sagsøgers forklaring. Beløbet er således undtaget for beskatning.

Skatteankenævnet skriver i sin afgørelse (gengivet i Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 1, side 5), at "Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der er en kraftig formodning om, at der foreligger interessefællesskab mellem dig og selskabet Capeemo. Der ses både at være interessesammenfald og familieforhold, som giver et skærpet bevisbyrde…" og "SKAT har modtaget anonyme tips, om at der er en sammenhæng mellem G1 ltd og dig. Der er påstand om, at G1 ltd er et fiktivt selskab som kontrolleres af dig." og

"Der forligger derimod en kraftig formodning for, at du har rådighed over bankkontoen i F1-bank i Schweiz, hvor G1 ltd står som den formelle ejer…" og "Du anses for at have rådighed over kontoen…". Sagsøgte oplyser også i svarskriftet (side 5), at "Det kan derfor ikke udelukkes, at de pågældende personer er interesseforbundne med sagsøgeren.".

Til sagsøgtes anbringender kan i øvrigt oplyses, at hvorvidt der er interesseforbundne parter (om långiver G1 ltd er interesseforbundet med låntager A) involveret i sagen er underordnet. Det kan være yderst relevant i tilfælde hvor långiver og låntager er interesseforbundne, og långiver yder et lån til låntager, som i realiteten er en gave. Der er meget praksis på dette område, og det medgives Kammeradvokaten, at der her påhviler skatteyder en skærpet bevisbyrde for låneforholdets realitet. Nærværende sag er dog ikke sammenlignelig med praksis på dette område, idet der i nærværende sag er sket tilbagebetaling af lånet, og det er således ikke relevant at kigge på gavebetragtningen. Hele baggrunden for den skærpede bevisbyrde er ikke til stede i nærværende sag, og sagsøger skal alene sandsynliggøre, at der foreligger et lån.

Sagsøgte har selv fremlagt dokumentation, der underbygger sagsøgers forklaring omkring låneforholdet, jf. bilag C og D.

Kammeradvokaten er af den opfattelse, at det må have formodningen i mod sig, at et uafhængigt selskab løbende og over en længere periode yder lån af en sådan størrelsesorden til en person, som selskabet

i. ikke har et interessefællesskab med,

ii. uden nogen form for økonomisk gevinst i form af renter,

iii. uden at have foretaget en kreditvurdering eller fået sikkerhedsstillelse,

iiii. til en person med en lav indkomst og

iiiii. uden i øvrigt at have været i kontakt med lånemodtageren.

Til pkt. I kan noteres, at sagsøger netop havde en kontakt til selskabet, nemlig at sagsøgers bror LK, havde en forretningsforbindelse i selskabet (som sagsøgte selv oplyser i svarskriftet). Der vedlægges bilag 9, som er en erklæring fra sagsøgers bror LK

Til pkt. II kan noteres, at lånet var kortvarigt. At sagsøgers bror LK, havde en forretningsforbindelse i selskabet, kunne også have indvirkning på, om der skulle betales renter eller ej.

Til pkt. III og IV kan noteres, at sagsøger (som sagsøgte også selv bekræfter i svarskriftet) havde fast ejendom til en værdi langt over lånebeløbet, hvorfor der var rigeligt med sikkerhed for lånet.

Til pkt. V kan noteres, at parterne sagtens kunne have været i kontakt med hinanden. Sagsøger har bare ikke kunnet fremfinde dokumentation for dette. Låneforholdet blev indgået og afviklet for ca. 10 år siden, og korrespondance mv. fra dengang er ikke gemt. Desuden var det sagsøgers bror LK, der havde kontakten til selskabet.

Skulle Retten komme frem til, at der er tale om skattepligtig indkomst, så må tilbagebetalingen også være en fradragsberettiget driftsomkostning. SKAT kan ikke "både blæse og have mel i munden". SKAT kan ikke beskatte indsætninger og ignorere udbetalinger. Begge forhold må vurderes som en samlet hele.

Såfremt sagsøger anses som ejer af G1 ltd kan beløbet subsidiært betragtes som udbytte.

Såfremt sagsøgers nærtstående anses som ejer af G1 ltd kan beløbet subsidiært betragtes som gave.

Sagsøgte oplyser i sin duplik, at sagsøgerens argumentationsrække (om subsidiært fradrag, mere subsidiært udbytte og mest subsidiært gave) "bygger på faktiske forhold, der er i modstrid med hinanden, og som ikke på samme tid kan forekomme." Jeg er enig i denne betragtning, men da det er SKAT selv, der har benyttet denne argumentation, så må sagsøger nødvendigvis forholde sig til den, jf. indholdet i replik af 2. januar 2018, sidste side.

Sagsøgte har med sin duplik således selv oplyst, at SKATs argumentationer er i "modstrid med hinanden", kan ikke forekommer på samme tid, og at det forhold, at "argumentation bygger på faktiske forhold, der er indbyrdes modstridende, … , må tillægges vægt ved bevisvurderingen".

Ad lån på 100.000 kr.

De yderligere kr. 100.000,00 er lån til sagsøgers søn, som sagsøgers søn har tilbagebetalt direkte til långiver.

I forlængelse af sagsøgtes opfordring B fremlægges kopi af erklæring fra OK, jf. bilag 5, hvoraf det tidligere fremlagte forløb bekræftes af låntager. Ud af de 600.000 kr. blev de 100.000 kr. lånt til OK der tilbagebetalte lånet direkte til G1 ltd.

Ad renteudgifter i 2007 og 2008

Selskabet G1 ltd. har – udover ovenstående omtalte lån – også ydet et billån til sagsøger, og lånebetingelserne indeholdte bl.a. en betalingsforpligtelse på kr. 20.000,00 årligt.

SKAT har også i tidligere indkomstår godkendt fradrag for renteudgifterne.

SKAT har også tidligere i forløbet fået fremsendt behørig lånedokument for forholdet. At SKAT herefter har mistet lånedokumentet, skal ikke komme sagsøger til skade.

Der er fremlagt bilag 7, hvoraf det fremgår, at oplysninger omkring bilen den 30. september 2004 blev fremsendt til SKAT. Videre kan det oplyses, at på et møde hos SKAT den 9. juli 2004, mellem sagsøger og SKAT, fik SKAT udleveret gældsbrev samt dokumentation for overdragelse af gældsforholdet til G1 ltd, jf. bilag 8 ( i alt 5 sider). Af dette materiale fremgik også, at lånet oprindeligt var på kr. 200.000,00 samt med afdragsfrihed de første 4 år, og det kan oplyses, at afdragsfriheden blev forlænget med yderligere 4 år. Da lånet i dette tilfælde strakte sig over en længere årrække, skulle der betales renter.

Som bilag 4 vedlægges kontoudskrifter der viser, at sagsøger har betalt omtalte beløb på kr. 20.000,00 den 3. juli 2007 og kr. 20.000,00 den 1. juli 2008. De yderligere kr. 100,00 er gebyr for overførsel til udlandet, som også kan ses på bilag 3."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 28. maj 2018 anført følgende:

"...

1. Indsætninger fra bankkonto i Schweiz

Skatteministeriet gør gældende, at indsætningerne på 600.000 kr. på sagsøgerens konto i 2007 er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Beløbet blev indsat på konto X2 i F1-bank over følgende seks datoer (bilag A):

Dato

Posteringstekst

Beløb

15. februar 2007

IBA...63 G1 ltd

300.000,- kr.

3. juli 2007

IBA...52 G1 ltd

100.000,- kr.

13. juli 2007

IBA...41 G1 ltd

100.000,- kr.

1. august 2007

IBA...08 G1 ltd

100.000,- kr.

I alt

600.000,- kr.

Sagsøgeren anfører, at indsætningerne er lån, jf. bl.a. stævningen, side 2.

Sagsøgeren havde i perioden en beskeden indkomst på henholdsvis 45.470,- kr. i 2007 og 126.224,- kr.-  i 2008. Når dette sammenholdes med, at sagsøgeren over en længere periode har fået indsat større beløb på sin konto, påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR, UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR). Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

1.1 Långiver

De indsatte beløb stammer fra en konto i F1-banks filial i Schweiz, jf. bilag B. Det er oplyst, at långiveren er et uafhængigt selskab, G1 ltd fra Gibraltar.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der eksisterer et reelt gældsforhold mellem ham og G1 ltd, endsige dokumenteret, at der er realitet bag selskabet G1 ltd.

Sagsøgeren anfører i replikken (side 2), at kontakten til selskabet er gået igennem sagsøgerens bror. Sagsøgeren har altså ikke været i direkte kontakt med det långivne selskab, trods betydelige pengeoverførsler over en lang årrække.

Der foreligger ingen oplysninger om G1 ltd, herunder oplysninger om selskabets formål eller regnskaber, som kan godtgøre selskabets reelle drift. Der foreligger heller ingen oplysninger om, hvem der ejer selskabet og/eller disponerer på selskabets vegne. Det kan derfor ikke udelukkes, at de pågældende personer er interesseforbundne med sagsøgeren. Derfor påhviler der efter fast retspraksis sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for låneforholdets realitet, jf. TfS 2011.274 H (SKM2011.97.HR) og TfS 2001.67 Ø (SKM2001.90.ØLR).

Det forekommer usandsynligt, at sagsøgeren ikke kender til nogen af ovenstående oplysninger henset til, at selskabet løbende har ydet sagsøgeren betydelige lån over en længere årrække.

1.2 Lån på 500.000 kr.

Sagsøgeren har oplyst, at 500.000 kr. af det samlede beløb på 600.000 kr. skulle dække udgifter til etablering af en længe i sagsøgerens datter, JB, og svigersøn, JB’s, hus. Bilag 6 indeholder en erklæring af 3. august 2014 fra sagsøgerens datter og svigersøn om, at sagsøgeren har afholdt udgifter til et byggeprojekt.

Det er uden betydning for sagsøgerens skattepligt, hvorledes indkomsten anvendes, jf. statsskattelovens § 6. Det er derfor uden betydning, om sagsøgeren anvendte hele eller dele af beløbet på byggeprojektet.

I øvrigt er erklæringen udarbejdet til brug for skattesagen og ikke støttet af objektive kendsgerninger. Erklæringen kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. eksempelvis Højesterets afgørelse i UfR 2009.476/2 H.

Sagsøgeren skulle efter eget udsagn tilbagebetale lånet, når salgssummen fra en ejendom, sagsøgeren ejede 25 pct. af, blev frigivet. Sagsøgeren har overført 500.000 kr. til en konto i Schweiz ca. 1 måned efter modtagelsen af et større beløb (4.100.000 kr.) nogenlunde svarende til salgsprisen (435.000 kr.), jf. bilag D.

Dette godtgør hverken, at overførslen på 500.000 kr. er tilbagebetaling af et lån, eller at der forelå en reel gældsforpligtelse. Herved bemærkes, at det er ukendt, hvem der ejer modtagerkontoen, ligesom samtlige omstændigheder omkring lånene alene hviler på sagsøgerens og dennes families egne oplysninger og ikke er støttet af objektive omstændigheder, jf. UfR 2009.476/2H.

1.3 Lån på 100.000 kr.

De resterende 100.000 kr. af det samlede beløb på 600.000 kr. blev ifølge sagsøgeren videreformidlet til sagsøgerens søn, OK.

Af sagsøgerens kontoudtog (bilag A) fremgår, at sagsøgeren overførte 100.000,- kr. til OK den 4. juli 2007. Sagsøgeren har oplyst, at OK har tilbagebetalt dette beløb direkte til G1 ltd. Sagsøgeren har trods opfordring hertil, ikke fremlagt dokumentation for denne tilbagebetaling, eksempelvis i form af kontoudskrift fra OK’s bankkonto samt kontoudskrift fra beløbsmodtagerens bankkonto.

Bilag 5 indeholder en erklæring af 3. august 2014 fra sagsøgerens søn, OK, om, at han har lånt penge af sagsøgeren og tilbagebetalt beløbet direkte til G1 ltd. Erklæringen er ikke støttet af objektive kendsgerninger, ligesom indholdet ikke er bekræftet af långiver. Erklæringen er desuden udarbejdet til brug for skattesagen og kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. eksempelvis Højesterets afgørelse i UfR 2009.476/2 H.

1.4 Lånevilkår

Der er ingen objektive omstændigheder, der støtter sagsøgerens synspunkt om, at der er tale om lån, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H.

Hertil kommer, at låneforholdene er usædvanlige. Der er ikke indgået låneaftaler, lånene er ydet uden sikkerhedsstillelse og lånene forrentes ikke.

Sagsøgerens bevisbyrde for at der foreligger et reelt gældsforhold er også af denne grund skærpet, jf. eksempelvis SKM2003.210.ØLR, UfR 2007.1049 H, SKM2010.278.ØLR og SKM2012.586.ØLR.

Det må endvidere have formodningen i mod sig, at et uafhængigt selskab løbende og over en længere periode yder lån af en sådan størrelsesorden til en person, som selskabet i) ikke har et interessefællesskab med, ii) uden nogen form for økonomisk gevinst i form af renter, iii) uden at have foretaget en kreditvurdering eller fået sikkerhedsstillelse, iiii) til en person med en lav indkomst og iiii) uden i øvrigt at have været i kontakt med lånemodtageren.

Det forhold, at sagsøgeren ejede 25 pct. af en ejendom, udgør en sikkerhedsstillelse for lånet, så længe der ikke er givet pant i ejendommen. At lånene var kortvarige, ændrer heller ikke på det usædvanlige i, at et erhvervsmæssigt og uafhængigt selskab vil låne betydelige pengebeløb ud til sagsøgeren uden nogen form for sikkerhedsstillelse og renteindtægt.

Låneforholdets helt usædvanlige karakter bestyrkes endvidere af, at det er uvist om kreditor ikke har kvitteret for lånets indfrielse, og at det er uvist, hvordan lånet er forhandlet og formidlet.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerens manglende medvirken til at søge sagen oplyst og hændelsesforløbet bekræftet ved en henvendelse til G1 ltd, trods gentagne opfordringer herom må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Retten skal således ved bevisbedømmelsen lægge til grund, at sagsøgerens bror ikke har formidlet sagsøgerens påståede optagelse af lån hos G1 ltd. Det skal ligeledes lægges til grund, at sagsøgeren ikke har optaget lån hos G1 ltd, og at det påståede lån er uden realitet.

Sagsøgeren har herefter ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne helt eller delvist stammer fra reelle lån. Tværtimod taler ovennævnte forhold – hver især og tilsammen – for, at der ikke ligger en realitet bag lånene, og at de nævnte gældsforpligtelser derfor ikke er reelle, men at pengeoverførelserne derimod er skattepligtig indkomst.

1.5 Sagsøgerens subsidiære anbringender

1.5.1 Fradragsberettiget omkostning

Sagsøgeren gør subsidiært gældende (replikken, side 2, nederst), at såfremt indsætningerne er skattepligtige – og altså ikke lån – så er hævningen fra sagsøgerens konto på 500.000 kr. en fradragsberettiget driftsomkostning, da "SKAT kan ikke "både blæse og have mel i munden"."

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en indtægt er skattepligtig, ikke i sig selv medfører, at anvendelsen af indtægten bliver fradragsberettiget. Det forudsætter, at der er tale om en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6.

Sagsøgeren har trods opfordring hertil ikke specificeret og dokumenteret, at der er tale om udgifter, der har været med til at erhverve, sikre eller vedligeholde sagsøgerens indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

1.5.2 Udbytte

Sagsøgeren gør også subsidiært gældende (replikken, side 3, nederst), at indsætningerne udgør udbytte til sagsøgeren som ejer af G1 ltd. Dette må altså forstås således, at sagsøgeren også gør gældende, at han ejer selskabet og skal udbyttebeskattes af indsætningerne på i alt 600.000 kr. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation til støtte for dette synspunkt.

1.5.3 Gave

Mere subsidiært gør sagsøgeren gældende (replikken, side 3, nederst), at G1 ltd ejes af sagsøgerens nærtstående, og beløbene derfor udgør en gave.

Gaver er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der ikke fremlagt nogen dokumentation for, eller i øvrigt redegjort for, hvorfor overførslerne skulle udgøre skattefri gaver. Det fastholdes derfor, at indsætningerne er skattepligtige.

De faktiske forhold, som sagsøgeren støtte sine synspunkter på, er fuldstændigt udokumenterede. Hertil kommer, at sagsøgerens argumentationsrække bygger på faktiske forhold, der er i modstrid med hinanden, og som ikke på samme tid kan forekomme. Sagsøgeren anfører til støtte for sit principale synspunkt om lån, at han ikke har nogen relation til eller kontakt med selskabet. Til støtte for synspunktet om udbytte anføres det derimod, at sagsøgeren er ejer af selskabet, og endeligt til støtte for synspunktet om gave anføres det, at selskabet ejes af nærtstående personer til sagsøgeren. Desuden hænger det ikke sammen, at sagsøgeren for det første mener, at han har betalt "lånet" tilbage til selskabet, men i anden og tredje række gør gældende, at det er udbytte eller gave, som ikke skal tilbagebetales.

Sagsøgerens argumentation bekræfter den manglende dokumentation for, at der er tale om en skattefri indtægt. Det forhold, at sagsøgerens argumentation bygger på faktiske forhold, der er indbyrdes modstridende, og for en dels vedkommende først er blevet gjort gældende i replikken, må ligeledes tillægges vægt ved bevisvurderingen, jf. SKM2018.65.ØLR og SKM2011.110.HR.

2. Renter

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke kan indrømmes rentefradrag for 20.000,- kr. i 2007 og 20.000,- kr. i 2008.

Sagsøgeren har overført følgende beløb fra sin konto X i F1-bank (bilag A):

Dato

Posteringstekst

Beløb

3. juli 2007

IBA...17

20.100,- kr.

1. juli 2008

IBA...45

20.100,- kr.

Sagsøgeren har anført, at hævningerne er rentebetalinger på 20.000 kr. (resterende 100 kr. er gebyr) på et lån af en ukendt størrelse til G1 ltd, jf. stævningen, side 3.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter er fradragsberettigede. Retten til rentefradrag forudsætter imidlertid, at sagsøgeren kan dokumentere, at det underliggende lån dækker over en reel retlig forpligtelse til at betale og forrente gælden. Der skal altså være tale om et reelt låneforhold, jf. TfS 2011.274 H (SKM2011.97.HR), UfR 2007.2379 H (SKM2007.445.HR) og UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR).

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, hvorfor det bestrides, at der er nogen realitet i det påståede låneforhold.

Sagsøgeren har til dokumentation for gældsforpligtelsen fremlagt bilag 8, som indeholder materiale fra sagsøgerens tidligere skattesag om rentefradrag i 2002 og 2003. Af bilag 8 fremgår, at sagsøgeren under en tidligere sag fremlagde et ikke-underskrevet gældsbrev. SKAT anså ikke gældsbrevet som tilstrækkelig dokumentation og efterspurgte yderligere dokumentation. Sagsøgeren havde under denne tidligere skattesag oplyst, at han havde lånt 200.000 kr. af sin bror gennem selskabet G1 ltd tilbage i 2002. Lånet skulle afdrages med 20.000 kr. pr. måned fra 1. juli 2005. Der blev dengang ikke omtalt årlige renter på 20.000 kr., som nu gøres gældende.

I replikken (side 3, øverst) anfører sagsøgeren, at afdragsfriheden blev forlænget 4 år, og at lånet derfor skulle forrentes. Sagsøgeren har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation for en aftale om henstand og renter med selskabet.

Ifølge sagsøgeren skulle lånet således afdrages første gang den 1. juli 2009 med 20.000 kr. pr. måned. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt dokumentation for de månedlige tilbagebetalinger.

Bilag 8 godtgør ikke, at der er nogen realitet i det påståede låneforhold, eller at overførslerne fra sagsøgerens konto på 20.000 kr. i 2007 og 2008 udgør fradragsberettigede renter.

Bilag 9 indeholder en erklæring af 19. juli 2017 fra sagsøgerens bror om, at han har skabt kontakt mellem sagsøgeren og MH, Y5-adresse og G1 ltd, senest i 2007 i forbindelse med et kortfristet rentefrit lån. Den anførte adresse eksisterer ikke.

Derimod findes en Y5-adresse, men på denne adresse bor en PT jf. bilag H.

Erklæringen i bilag 9 er i øvrigt udarbejdet til brug for retssagen og kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. UfR 2009.476/2 H.

Sagsøgeren har trods opfordringer hertil ikke redegjort nærmere for omstændighederne omkring lånets indgåelse samt overdragelsen til G1 ltd, herunder fremlagt dokumentation for lånet, eller oplysninger om vilkår for tilbagebetaling, renter, sikkerhed mv. samt dokumentation for overdragelsen til G1 ltd. Sagsøgeren har trods opfordring hertil heller ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har modtaget rentebeløbene på 20.000 kr.

Kontoudskrifterne dokumenterer ikke låneforholdet med G1 ltd og der er ingen objektive omstændigheder, der støtter sagsøgerens synspunkt om, at der er tale om lån, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H.

Det usædvanlige låneforhold bestyrkes i øvrigt af, at sagsøgeren påstår, at han fra en schweizisk bank har fået formidlet et lån på en ukendt størrelse fra et selskab i Gibraltar uden sikkerhedsstillelse, og at forholdene omkring lånets forhandling og formidling er ukendte.

Det bestrides således som udokumenteret, at sagsøgeren har optaget et lån hos G1 ltd, ligesom det bestrides, at sagsøgeren har betalt renter af et lånebeløb. I mangel af et gældsbrev eller lignende dokumentation for G1ltd’s formidling af lånet eller anden objektiv dokumentation, jf. UfR 2009.476/2H, foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for realiteten i det påståede lån.

Da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om et reelt låneforhold, har han ikke været berettiget til at foretage fradrag for de påståede renteudgifter.

Sagsøgeren anfører i stævningen (side 3), at SKAT tidligere har godkendt fradrag for tilsvarende renteudgifter. Dette bestrides. SKAT afsluttede aldrig den tidligere skattesag mod sagsøgeren, og en eventuel passivitet fra SKATs side i relation til at nægte rentefradrag skaber ikke et retskrav på en sådan retsstilling, jf. UfR 2002.1254 H (SKM2002.229.HR), UfR 2003.207 H (SKM2003.299.HR) og UfR 2015.915 H (SKM2015.24.HR)."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Spørgsmålet om låneforhold vedrørende beløbet på 600.000 kr.

På grundlag af kontoudtog for A’s konto i F1-bank lægger retten til grund, at der den 15. februar 2007 blev indsat 300.000 kr., den 3. juli 2007 100.000 kr., den 13. juli 2007 100.000 kr. og den 1. august 2007 100.000 kr. Ifølge posteringsteksten hidrørte indbetalingerne fra G1 ltd.

Den 4. juli 2007 blev der ifølge kontoudtoget udbetalt 100.000 kr. til OK, der er A’s søn.

Den 7. september 2007 overførte A 500.000 kr. til G1ltd’s konto i Schweiz.

Under sagen er fremlagt erklæring fra OK om, at han modtog beløbet på 100.000 kr. som lån fra sine forældre, og at han har tilbagebetalt beløbet direkte til firmaet G1 ltd i Gibraltar.

Ifølge A’s forklaring skete overførslerne efter aftale med hans bror, som havde indflydelse i selskabet G1 ltd. A har fremlagt erklæringer fra sin bror, hvorefter broderen har været behjælpelig med at skabe kontakt til MH og G1 ltd, senest i 2007 i forbindelse med et kortfristet, rentefrit lån.

Efter A’s forklaring lægger retten til grund, at overførslerne til hans konto fandt sted uden udfærdigelse af lånedokument, uden kreditvurdering og uden aftale om forrentning.

På denne baggrund kan retten ikke alene på grundlag af A’s forklaring og erklæringer fra hans familiemedlemmer lægge til grund, at der var tale om et reelt låneforhold, hvor A havde en forpligtelse til tilbagebetaling. Det bemærkes herved, at A fik udbetalt 600.000 kr., og at han i september 2007 alene tilbageførte 500.000 kr. Det må anses som udokumenteret, at OK har tilbagebetalt beløbet på 100.000 kr.

Retten finder det herefter ikke bevist, at indsætningerne på A’s konto stammer fra beskattede midler eller midler, der er undtaget fra beskatning. Beløbet er derfor skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Spørgsmålet om rentefradrag for 20.000 kr. i 2007 og 2008

På grundlag af kontoudtog fra A’s konto lægger retten til grund, at han henholdsvis den 3. juli 2007 og den 1. juli 2008 overførte 20.000 kr. til en konto i udlandet.

Den 18. november 2008 overførte A 300.000 kr. til en konto i udlandet.

Ifølge A’s forklaring udgjorde betalingerne på 20.000 kr. renter på et lån, som G1 ltd via hans bror ydede ham i 2002 på 200.000 kr. Ifølge A’s forklaring var overførslen den 18. november 2008 tilbagebetaling af dette lån og tilbagebetaling af et lån på 100.000 kr., som G1 ltd havde ydet hans datter.

Retten kan ikke alene på grundlag af A’s forklaring lægge til grund, at overførslerne den 3. juli 2007 og den 1. juli 2008 udgjorde renter på et lån, som han var forpligtet til at tilbagebetale.

A har derfor ikke krav på rentefradrag for disse beløb, jf. statsskattelovens § 6.

Som følge af det, der er anført, frifindes Skatteministeriet.

Med hensyn til sagens omkostninger har parterne været enige om, at sagens økonomiske værdi er 320.000 kr.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til det arbejde, der må antages at have været forbundet med sagen og hovedforhandlingens varighed af 2 timer 30 minutter. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter