Dato for udgivelse
10 Sep 2018 09:50
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Jun 2018 13:48
SKM-nummer
SKM2018.464.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Randers, BS 3-219/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Hovedaktionær, rådighed, forældre, økonomisk, interesse, stuehus, skovejendom, fritidsbrug, udlån, arrangementer, forretningsforbindelser, jagtarrangementer, privat, markedsværdi
Resumé

Sagen angik, om skatteyderen skulle beskattes af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri jagtret som følge af, at han som hovedaktionær i sit selskab havde fået stillet selskabets aktiver til sin rådighed.

Retten fandt, at skatteyderen skulle beskattes af den frie rådighed vedrørende alle tre aktiver.

For så vidt angår helårsboligen, fandt retten, at skatteyderen havde stillet boligen til rådighed for skatteyderens forældre, uden at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse heri. Hertil kom, at selskabet erhvervede helårsboligen, da skatteyderens forældre fik behov for et sted at bo.

For så vidt angår sommerboligen, fandt retten, at skatteyderen havde haft rådighed over et stuehus beliggende på selskabets skovejendom. Stuehusets karakter, herunder at husets vand ikke kunne anvendes til drikkevand, udelukkede ikke, at stuehuset kunne anvendes til fritidsbrug. Retten lagde endvidere vægt på, at skatteyderen havde lånt stuehuset ud til forskellige arrangementer og en forretningsforbindelse, og at dette udlån ikke var sket i selskabets interesse.

Endelig fandt retten, for så vidt angår jagtretten, der var tilknyttet selskabets skovejendom, at skatteyderen også havde haft rådighed over den. Retten lagde vægt på, at der både før og efter selskabets erhvervelse af ejendommen havde været drevet jagt på ejendommen, og at der også havde været afholdt jagtarrangementer. Derfor kunne skatteyderens synspunkt om, at jagtretten var uden økonomisk værdi, ikke lægges til grund. Endvidere fandt retten, at der var en formodning for, at skatteyderen havde benyttet jagtretten privat, idet den ikke var lejet ud og idet skatteyderen havde jagttegn og var interesseret i jagt. Denne formodning for rådighed havde skatteyderen ikke afkræftet under sagen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b

Ligningslovens § 16, stk. 5

Ligningslovens § 16 A, stk. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.5.13.1.2.2

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2018-2, C.A.5.16.2.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.5.16.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2016, j.nr.: 14-0388007


Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Eva Skov

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 som hovedaktionær og direktør i G1 skal beskattes af værdien af rådighed over stuehuset på ejendommen Y1-adresse, i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, af rådighed over ejendommen Y2-adresse, i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, og af rådighed over jagtret på ejendommen Y1-adresse, i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningslovens § 16 A.

Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 77.209 kr., 149.997 kr. og 150.290 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s indkomstopgørelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Den principale påstand er opgjort således:

Indkomståret 2010

Værdi af fri sommerhus

kr. 55.102

Værdi af fri bolig udlejet til forældrene

kr. 10.857

Værdi af fri jagt

kr.11.250

I alt

kr. 77.209

Indkomståret 2011
Værdi af fri sommerhus

kr. 105.342

Værdi af fri bolig udlejet til forældrene

kr. 22.155

Værdi af fri jagt

kr. 22.500

I alt

kr. 149.997

Indkomståret 2012

Værdi af fri sommerhus

kr. 105.342

Værdi af fri bolig udlejet til forældrene

kr. 22.448

Værdi af fri jagt

kr. 22.500

I alt

kr. 150.290

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 25. november 2016 følgende kendelse:

"...

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 6. december 2013

Cpr-nr.: XXX

Klagepunkt                

Indkomståret 2010

SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Værdi af fri bolig udlejet til forældre

10.857 kr.

55.102 kr.

0 kr.

0 kr.

10.857 kr.

55.102 kr.

Aktieindkomst

Værdi af fri sommerhus

 

11.250 kr.

0 kr.

11.250 kr.

Aktieindkomst

Værdi af jagt til rådighed Indkomståret 2011

Aktieindkomst

Værdi af fri bolig udlejet til forældre

22.155 kr.

0 kr.

22.155 kr.

Aktieindkomst

Værdi af fri sommerhus

105.342 kr.

0 kr.

105.342 kr.

Aktieindkomst

Værdi af jagt til rådighed Indkomståret 2012

22.500 kr.

0 kr.

22.500 kr.

Aktieindkomst

Værdi af fri bolig udlejet til forældre

22.448 kr.

105.342 kr.

0 kr.

0 kr.

22.448 kr.

105.342 kr.

Aktieindkomst

Værdi af fri sommerhus

 

22.500 kr.

0 kr.

22.500 kr.

Aktieindkomst

Værdi af jagt til rådighed

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i G1 (herefter selskabet), cvr-nr. …11, hvis formål er at drive virksomhed som holdingselskab, herunder erhverve fast ejendom samt erhverve og besidde aktier i G2, cvr-nr….12, og Aktieselskabet G3, cvr-nr. …13, og gennem datterselskab at drive handel og fabrikationsvirksomhed.

Værdi af fri bolig

Faktiske oplysninger

Selskabet købte ejendommen Y2-adresse, for en købssum på 1.480.000 kr. med overtagelse den 1. juni 2007. Den offentlige ejedomsværdi udgjorde pr. 1. januar 2002 640.000 kr. Ejendommen blev herefter udlejet til klagerens forældre. Lejen udgør 5.500 kr. om måneden, a conto bidrag til varme udgør 840 kr. og a conto vandbidrag udgør 200 kr.

Selskabet ejer udover Y2-adresse, Y3-adresse, som er en villa der udlejes til 3. mand, Y4-adresse, som er en ejendom med 5 boliglejemål og 1 erhvervslejemål. Endvidere ejer selskabet Y5-adresse, som er en ejendom med 1 boliglejemål og 1 erhvervslejemål, der er udlejet til 3. mand.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 10.857 kr. for indkomståret 2010, med 22.155 kr. for indkomståret 2011 og med 22.448 kr. for indkomståret 2012, idet SKAT har anset, at klageren, som hovedanpartshaver, skal medregne værdien af rådigheden over ejendommen Y2-adresse, til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.

Af SKATs afgørelse af 6. december 2013 fremgår bl.a.:

”Skats bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, pkt. 4.1, at en aktionær kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt. Ved vurderingen af om godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed m.v., eller en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Rådgiver skriver, at G1 har, og i de omhandlede år havde, en selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen Y12-vej”, og henviser til, at selskabet ejer flere ejendomme, der udlejes til tredjemand.

Du har via aktiebesiddelsen bestemmende indflydelse i G1.

Du har oplyst, at dine forældre, der hverken er ansatte eller aktionærer i G1, blev syge og ønskede at flytte til byen på et tidspunkt, hvor dine personligt ejede udlejningsejendomme var udlejet.

På trods af rådgivers oplysninger om, at selskabet ejer en villa, en udlejningsejendom med 5 lejemål og en ejendom med et erhvervs- og et boliglejemål anser SKAT det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabets køb af Y2-adresse og udlejningen til dine forældre er sket i selskabets interesse.

SKAT finder derimod, at selskabets køb af ejendommen og udlejningen til dine forældre er motiveret af din interesse i at skaffe dine forældre en bolig i Y6-by, og det anses i den forbindelse at være uden betydning, at selskabet ejer og udlejer andre ejendomme. Der er endvidere henset til, at dine forældre flyttede ind på Y2-adresse straks efter selskabets overtagelse.

Rådgiver bemærker i skrivelsen, at SKAT er enig, at den hidtidigt betalte husleje er på markedsmæssigt niveau. Det forhold, at den betalte leje er anset at svare til markedsværdien i de omhandlede år, er i øvrigt uden betydning for, om der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 stk. 9, jf. VL af 12/03 2009, 10., B-1095-08, refereret i TfS 2009, 628 (SKM2009.247.VLR).

Rådigheden over selskabets ejendom anses herefter være tilflydt dine forældre via dig på grund af din bestemmende indflydelse i selskabet, og lejeaftalen anses derfor som indgået mellem dig og selskabet.

Du skal herefter medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16 A stk. 6, jf. § 16 stk. 9. Ved beregningen skal der ske reduktion med den betalte leje.

Yderligere værdi af forældres rådighed over Y2-adresse opgjort efter LL § 16 stk. 9, jf. § 16 A stk. 6 for indkomstårene 2010, 2011 og 2012:

2010:

*Anskaffelsessum 1.499.850 kr. x 5 % 

Tillæg 1 % af **ejendomsværdien 1/1 2002 640.000 kr.
Ejendomsskat 2010:                                           

I alt               

Heraf for perioden 1/7 – 31/12 2010 87.713 kr. x 6/12 måneder =                                                        

= 74.993 kr.

6.400 kr.
81.393 kr.
6.320 kr.

87.713 kr.

43.857 kr.

Betalt i h.t. lejekontrakt ekskl. varme og vand 6 x 5.500 kr. 
Yderligere værdi     

-33.000 kr.
10.857 kr.

2011:
*Anskaffelsessum 1.499.850 kr. x 5 % =
Tillæg 1 % af **ejendomsværdien
1/1 2002 640.000 kr. =

74.993 kr.

6.400 kr.
81.393 kr.

Ejendomsskat 2011:          

I alt 
Betalt i h.t. lejekontrakt ekskl. varme og vand 12 x 5.500 kr. =  

Yderligere værdi

6.762 kr.
88.155 kr.

66.000 kr.
22,155 kr.

2012:
*Anskaffelsessum 1.499.850 kr. x 5 % = 
Tillæg 1 % af **ejendomsværdien pr. 1/1 2002 640.000 kr.

Ejendomsskat 2012:
I alt    

Betalt i h.t. lejekontrakt ekskl. varme og vand
Yderligere værdi

74.993 kr.

= 6.400 kr.
81.393 kr.

7.055 kr.
88.448 kr.

-66.000 kr.
22.448 kr.

* Højeste beløb for pågældende år = anskaffelsessum på 1.499.850 kr.

**Laveste værdi efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a stk. 1 = ejendomsværdi pr. 1/1 2002: 640.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at SKATs ansættelser skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende:

”G1 ejer ejendommen Y2-adresse. Der er tale om et mindre parcelhus. Ejendommen er udlejet til A’s forældre på markedsmæssige vilkår. SKAT har ikke anfægtet disse.

SKAT antager, at reglen i LL § 16, stk. 9 finder anvendelse i relation til ejendommen og har derfor beskattet A på baggrund heraf.

Vi er uenige i dette synspunkt, og vi anmoder derfor om, at denne beskatning ophæves.

Der findes en række afgørelser, hvor der er sket beskatning af en hovedaktionær efter denne bestemmelse i tilfælde, hvor hovedaktionærselskabet har anskaffet en ejendom, typisk en ejerlejlighed, som udlejes til hovedaktionærens barn. Det er denne praksis om “forældrekøb”, SKAT anvender i den foreliggende situation.

Afgørelsen refereret i SKM 2008.981 LSR er et eksempel herpå, og i denne sag anførte Landsskatteretten blandt andet følgende i præmisserne for afgørelsen:

“Af pkt. 4.1. i cirkulære nr. 1. af 2. januar 2001 fremgår, at aktionæren kan blive beskattet al maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt. Ved vurdering al, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi indgår en afvejning af om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren.”

Henvisningen til, om selskabet har en selvstændig (økonomisk) interesse i at erhverve og udleje eller stille en ejendom til rådighed for hovedaktionæren eller en af hans nærmeste, genfindes i flere senere afgørelser, eksempelvis SKM2009.247.VLR, SKM2012.162.BR og SKM2013.488.VLR.

Denne praksis kan kun forstås sådan, at det er en betingelse for anvendelse af LL § 16, stk. 9 i relation til hovedaktionæren, at selskabet ikke har nogen selvstændig interesse for at udleje den konkrete ejendom. Det er endvidere karakteristisk for de nævnte sager, at de omhandlede selskaber ikke ejede andre udlejningsejendomme end den ene, der var anskaffet for at blive udlejet til hovedaktionærens søn eller datter.

Det er vores opfattelse, at G1 har, og i de omhandlede indkomstår havde, en selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen Y2-adresse. Selskabet ejer således fast ejendomme med en bogført værdi på mere end 13 mio. DKK, ligesom selskabet i de seneste indkomstår har oppebåret indtægter herfra i niveau DKK 700-800.000 årligt.

G1 ejer følgende ejendomme, der udlejes til tredjemand:

Y3-adresse, der er en villa, udlejes til tredjemand.

Y4-adresse, der er en ejendom med 5 boliglejemål og et erhvervslejemål. Alle 6 lejemål er udlejet til tredjemand - tidligere var 1 lejlighed beboet af hovedaktionærens søn, som korrekt anført af SKAT.

Y5-adresse, der er en ejendom med et erhvervslejemål og et boliglejemål, begge udlejet til tredjemand.

Ejendommen Y2-adresse er således en blandt flere udlejningsejendomme, primært boliglejemål, som selskabet ejer og driver med udleje til tredjemand. Som det fremgår af ovenstående, har selskabet 9 lejemål ud over ejendommen på Y12-vej.

Da holdingselskabet har en ikke ubetydelig aktivitet vedrørende udleje af fast ejendom, er det vores opfattelse, at selskabet har en selvstændig interesse i at udleje ejendommen som en del af selskabets sædvanlige drift inden for dette område. Vi mener derfor ikke, at der bedømt efter praksis er grundlag for at foretage beskatning af selskabets hovedaktionær efter reglerne i LL § 16, stk. 9 i relation til ejendommen Y2-adresse. Den gennemførte beskatning bør derfor ophæves.

(…)

Sammenfatning

På basis af ovenstående er det vores opfattelse

  • At der ikke er grundlag for at beskatte A i relation til ejendommen Y2-adresse, idet denne ejendom indgår i selskabets portefølje af udlejningsejendomme, og udlejen heraf sker i selskabets egen interesse og ikke primært i hovedaktionærens interesse”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har ved brev til Skattankestyrelsen af 22. august 2016 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Af brevet fremgår bl.a.:

”Skatteankestyrelsen anser Y2-adresse for erhvervet af selskabet alene som følge af A’s bestemmende indflydelse i selskabet. Heri kan vi kun være enige, allerede fordi alle dispositioner i selskabet træffes af ham som direktør og eneejer heraf. Selskabet har som tidligere beskrevet ikke ubetydelige investeringer i fast ejendom, der udlejes, såvel boliger som erhverv. Ejendommen på Y12-vej er efter vores opfattelse ”blot” endnu en investering i en udlejningsejendom.

Det forhold, at A’s forældre blev det første hold lejere i ejendommen, kan efter vores opfattelse ikke ændre på den skattemæssige vurdering af selskabets investering.

Skatteankestyrelsen anser ikke selskabet for at have en selvstændig interesse i ejendommen. Vi er ikke enige i dette synspunkt, idet udlejningen af ejendommen giver et positivt afkast i niveau DKK 30.000 årligt, jf. vedlagte opgørelse heraf.

Vi er derfor fortsat uenige i, at ejendommen kan anses for omfattet af reglerne i LL § 16A, stk. 5, jf. LL § 16, stk. 9, hvorfor vi ikke mener, der er grundlag for at beskatte A i den forbindelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Af ligningslovens § 16, stk. 9, 1. og 2. pkt., fremgår, at hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. Af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9, 10. og 11. pkt.

En hovedanpartshaver kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, hvori hovedanpartshaveren har en personlig interesse. Ved vurderingen af, hvorvidt et gode anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedanpartshaveren.

Landskatteretten anser Y2-adresse alene for at være erhvervet som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Der henses bl.a. til at selskabet efter erhvervelsen af ejendommen, herefter straks udlejede ejendommen til klagerens forældre.

Landsskatteretten anser ikke selskabet for at have en selvstændig interesse i at have stillet ejendommen til rådighed for klagerens forældre. Det er endvidere ikke sandsynliggjort, at udlejningen ikke er sket som følge klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Klageren skal derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, i den skattepligtige indkomst i det omfang, værdien overstiger den faktisk betalte leje.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Værdi af fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Selskabet købte den 1. april 2000 Y1-adresse, for en købssum på 4.500.000 kr.

Ejendommen er en særskilt vurderet skov og plantage på 636.301 m² og der findes et murstensstuehus, som er opført i 1850. Ejendommen har et bygningsareal på 93 m² og et samlet boligareal på 128 m².

Af  BBR-meddelelse om ejendom fremgår, at ejendommen er registreret som et stuehus til landbrugsejendom med et køkken og et toilet.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at opvarmning sker med olie.

SKAT Kundeservice Ejendom har vurderet stuehuset til at have en værdi af 756.300 kr. pr. 1. oktober 2009, pr. 1. oktober 2010 og pr. oktober 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 55.102 kr. for indkomståret 2010, med 105.342 kr. for indkomståret 2011 og med kr. for indkomståret 2012, da SKAT har anset, at der skal ske beskatning af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5.

Af SKATs afgørelse af 6. december 2013 fremgår bl.a.:

”Skats bemærkninger og begrundelse

SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at dit udlån af stuehuset til jægere, firmaer, loger eller foreninger er sket for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra A. Udlånene anses heller ikke som reklameudgifter omfattet af ligningslovens § 8 stk. 1. Det skyldes, at der ikke anses at være fornøden direkte erhvervsmæssig sammenhæng mellem selskabets aktiviteter (boligudleje og skovdrift) og udlånene til eksempelvis loge, jægere eller til en forenings markprøver.

Under henvisning til Højesterets dom af 1. september 2009, refereret i TfS 2009, 903 (SKM2009.558.HR) er det derimod SKATs opfattelse, at det forhold, at du bl.a. har udlånt stuehuset til private formål, eksempelvis til overnatning, til en loges sommerfest eller til jægere på bukkejagt den 15. maj, må anses at være udtryk for, at du har rådighed over stuehuset i de perioder, hvor det ikke anvendes erhvervsmæssigt af selskabet til møder mv.

Rådgiver skriver, at stuehuset på ingen måde har karakter af en fritidsbolig, at bygningen på ingen måde er egnet til ferieophold eller lignende ophold med overnatning, og at bygningen ikke er renoveret efter selskabets anskaffelse, blot nødtørftigt vedligeholdt udvendigt (sminket”). Videre skriver hun, at der således stadig er tale om en reelt saneringsmoden bygning, der ikke er isoleret, hvor taget er utæt, hvor der ikke er flugtveje fra soverummene i tagetagen (ved brand), hvor vandet ikke kan drikkes, og hvor køkken og toilet m.v. er de oprindelige.

Hertil bemærker SKAT, at stuehuset blev opført i 1850, og at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke forbedringer stuehuset har undergået inden selskabets køb i 2000. Stuehuset blev i øvrigt anvendt til bolig frem til 15. november 1999, dvs. lige inden selskabets køb. Ved SKATs møde på adressen fremstod det ikke umiddelbart som en saneringsmoden ejendom.

Det er SKATs opfattelse, at den faktiske anvendelse af stuehuset i form af udlån til overnatning, udlån til en loges sommerfest eller udlån til jægere på bukkejagt den 15. maj, kan sidestilles med anvendelse til fritidsformål, og at selskabets faktiske anvendelse således medfører, at stuehuset kan sidestilles med en fritids- eller sommerbolig, jf. definitionen i Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C,A.5.16.2. Din rådighed over stuehuset omfattes derfor af reglerne i ligningslovens § 16 stk. 5. Der er endvidere henset til, at stuehuset rent faktisk har været anvendt til overnatninger i selskabets ejertid, jf. dine oplysninger.

Rådgiver skriver endvidere, at årsagen til, at ejendommen ikke er renoveret efter selskabets anskaffelse er, at det aldrig har været selskabets plan at anvende denne til andet og mere end afholdelse af møder mv. som led i arbejdet i og driften i skoven. Hertil bemærker SKAT, at stuehuset, ifølge dine oplysninger, rent faktisk har været anvendt til andet end møder, eksempelvis til udlån til overnatning, udlån til en loges sommerfest eller udlån til jægere på bukkejagt den 15. maj.

På trods af rådgivers oplysninger om, at det registrerede elforbrug er ret konstant over året og er medgået til køleskabet, vandværket, lys til møder m.v. og lys på gårdspladsen er det fortsat også SKATs opfattelse, at elforbruget indikerer, at stuehuset har været brugt til andre formål end møder, idet elforbruget på 1.414 kWh i gennemsnit er væsentligt højere end et forventet forbrug under 52 årlige møder, jf. følgende:

  • Opvarmning sker ifølge dine oplysninger med olie.
  • Det gennemsnitlige elforbrug til husholdning for enfamilie-boliger udgør årligt 4.090 kWh, svarende til et dagligt forbrug på 11.21 kWh, jf. Energistyrelsens statistik for 2010 (bilag 1).
  • Forbruget på Y1-adresse 1.414 kWh i gennemsnit i 2010, 2011 og 2012
  • Du har oplyst, at der i gennemsnit er afholdt et erhvervsmæssigt møde om ugen på Y1-adresse.
  • Mødevirksomhed anses ikke at medføre et højere forbrug end almindelig husholdning.
  • Forventet elforbrug til 52 møder a 24 timers varighed kan beregnes til 52 x 11,21 kWh = ca. 583 kWh.
  • Da mødernes varighed ikke kan antages at udgøre 24 timer, må elforbruget under disse møder være betydeligt lavere end 583 kWh, hvorfor der resterer mere end 831 kWh (1.414 kWh – 583 kWh) til andet elforbrug
  • Elforbrug på 831 kWh svarer til gennemsnitforbruget til husholdning for en enfamilie-bolig i 74 dage (831 kWh : 11,21 kWh)

Videre har SKAT henset til, at der er indkøbt 906 l olie til opvarmning.

Beskatning af fri sommerbolig inkl. varme, el og vand:

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C,A.5.16.2.2 definerer som anført en sommerbolig som enhver form for bolig, der har karakter som fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende.

Som følge heraf og da du anses at have anvendt stuehuset på Y1-adresse til fritidsformål er det SKATs opfattelse, at din rådighed over Y1-adresse må anses som rådighed over en sommerbolig.

Det fremgår af Højesterets dom af 1. september 2009, refereret i TfS 2009, 903 (SKM2009.558.HR), at der skal ske beskatning af rådighed over sommerbolig i de perioder, hvor sommerboligen ikke anvendes til andre formål.

Beskatning skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 5. Værdien skal opgøres med udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret.

SKAT bemærker, at SKAT Ejendom har været bekendt med dine oplysninger om vandkvaliteten og om vinduernes beskaffenhed på 1. salen ved vurderingen.

Stuehuset er som anført vurderet til 756.300 kr. pr. 1/10 2009, pr. 1/10 2010 og pr. 1/10 2011.

2010 (perioden 1/7 – 31/12):

Beskatning af værdi af sommerbolig til rådighed inkl. el, vand og varme skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16 A stk. 6, jf. § 16 stk. 5, og opgøres således:

756.300 kr. x 8,5 %

(8 uger a 0,5 % + 18 uger a 0,25 %) = 64.286 kr.

Nedslag for erhvervsmæssig anvendelse en dag ugentlig 64.286 kr. x 1/7= 9.184 kr.

Værdi af fri sommerbolig
55.102 kr.

2011:

Beskatning af værdi af sommerbolig til rådighed inkl. el, vand og varme skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16 A stk. 6, jf. § 16 stk. 5, og opgøres således:

756.300 kr. x 16,25 %

(13 uger a 0,5 % + 39 uger a 0,25 %) = 122.899 kr.

Nedslag for erhvervsmæssig anvendelse en dag ugentligt 122.899 kr. x 1/7 = -17.557 kr.

Værdi af fri sommerbolig
105.342 kr.

2012:

Beskatning af værdi af sommerbolig til rådighed inkl. el, vand og varme skal ske efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 5, da der foreligger ansættelse. Værdien opgøres sådan:

756.300 kr. x 16,25 %

(13 uger a 0,5 % + 39 uger a 0,25 %) = 122.899 kr.

Nedslag for erhvervsmæssig

anvendelse en dag ugentligt 122.899 kr. x 1/7 = 17.557 kr.

Værdi af fri sommerbolig
105.342 kr.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

”G1 ejer endvidere ejendommen Y1-adresse. Der er tale om en skovejendom på 63,6 ha.

Ejendommen drives erhvervsmæssigt som et skovbrug. Driften sker efter principperne for naturnær skovdrift.

På ejendommen findes et stuehus opført i 1850.

SKAT anser stuehuset for at være til rådighed som fritidsbolig for A og beskatter ham heraf efter reglen i LL § 16, stk. 5.

Vi er uenige i dette synspunkt og mener ikke, der er grundlag for beskatning efter denne regel. Vi anmoder derfor om, at den gennemførte beskatning ophæves.

Det fremgår af cirkulære nr. 72 fra 1996, punkt 12.5, at udtrykket “sommerbolig” dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign.

Det er for det første vores opfattelse, at den omhandlede ejendom på ingen måde har karakter af en fritidsbolig, hvor formodningsreglen om privat anvendelse finder anvendelse. For det andet er det vores opfattelse, at bygningen på ingen måde er egnet til ferieophold eller lignende ophold med overnatning, og at den faktisk heller ikke har været anvendt hertil af A og/eller hans familie.

Der er tale om en skovejendom med et areal på 63,6 ha., en ejendom der er købt som et erhvervsmæssigt aktiv og drevet som et professionelt skovbrug, hvilket da heller ikke er anfægtet af SKAT.

Landsskatteretten har ved tre kendelse af 18. november 2013, j.nr. 12-0198776, 12-0198685 og 12-0198802 fastslået, at der ikke er nogen formodning for privat rådighed, når en ejendom er anskaffet af hovedaktionærselskabet som et erhvervsmæssigt driftsaktiv.

Det er derfor vores opfattelse, at den formodning for privat anvendelse, der kan foreligge i hovedaktionær-situationer, ikke finder anvendelse i situationer som den foreliggende, hvor ejendommen utvivlsomt er anskaffet i driftsmæssigt øjemed og anvendes som sådant.

Det omhandlede stuehus, hvis stand er af tvivlsom karakter, se mere herom nedenfor, kan i realiteten alene anvendes til møder i relation til skovens drift, ligesom ejendommens arealer udenom huset lejlighedsvist har været stillet til rådighed for tredjemand. Den primære brug af stuehuset i disse situationer er reelt anvendelsen af husets toilet.

Allerede ved selskabets erhvervelse af skovejendommen stod det klart, at stuehuset trængte “til en kærlig hånd”, og at der var problemer med drikkevandet, der kom og stadig kommer fra egen boring på ejendommen. Vandet var allerede på daværende tidspunkt forurenet (colibakterier) og kunne ikke drikkes, og grundet disse forhold opnåede selskabet et afslag i købesummen.

Bygningen er ikke renoveret efter selskabets anskaffelse, blot nødtørftigt vedligeholdt udvendigt. Der er således stadig tale om en bygning, der er helt uegnet til boligformål, herunder fritidsbolig. Bygningen er ikke isoleret, taget er utæt (et forhold der også var beskrevet i købsaftalen), der er ikke flugtveje fra soverummene i tagetagen (ved brand), og vandet kan som beskrevet ikke drikkes. Det kan endvidere nævnes, at køkken, toilet m.v. er de oprindelige.

Bygningen er derfor i realiteten ikke anvendelig til boligformål.

Årsagen til, at ejendommen ikke er renoveret efter selskabets anskaffelse, er, at det aldrig har været selskabets plan at anvende denne til andet og mere end afholdelse af møder m.v. som led i arbejdet i og driften af skoven. Bygningen er således principielt opretholdt som en slags kontor for skovdriften.

Ejendommen har, som beskrevet af SKAT, nogle få gange været stillet til rådighed for foreninger m.v. Disse har imidlertid primært anvendt arealerne udendørs, eksempelvis jagtforeningens hundetræning og logens sommerfest i telt på gårdspladsen. De pågældende har således primært anvendt stuehusets toiletfaciliteter, men ikke bygningens øvrige rum.

Det er SKATs opfattelse, at el-forbruget indikerer større anvendelse af stuehuset end ovenfor beskrevet. Hertil bemærkes, at det registrerede el-forbrug er ret konstant over året og er medgået til køleskabet (drikkevarer til møder mv.), vandværket, lys til møder m.v. og lys (med bevægelses-sensor) på gårdspladsen. Det samlede forbrug var i 2012 på 986 kWh. Til sammenligning udgør det gennemsnitlige årsforbrug i et parcelhus, jf. oplysningerne i SKATs bilag til kendelsen, mere end 4.000 kWh.

Endelig skal det bemærkes, at A’s private bolig er beliggende 10,6 km fra skovejendommen. Det har derfor efter vores opfattelse formodning imod sig, at familien trods stuehusets dårlige stand skulle anvende dette til fritidsformål.

Sammenfattende er det vores opfattelse

  • At der ikke gælder nogen formodningsregel for privat anvendelse af den omhandlede bygning, der er en del af et driftsaktiv for selskabet
  • At den omhandlede bygning på ingen måde er egnet til anvendelse som ferie eller fritidsbolig grundet den faktisk dårlige stand og manglende mulighed for drikkevand
  • At det på ingen måde er dokumenteret eller sandsynliggjort, at A faktisk har anvendt huset til private formål og
  • At beliggenheden af hovedaktionærens private bolig i 10 km’s afstand taler imod anvendelsen af det utidssvarende stuehus som fritidsbolig.

Vi mener derfor ikke, der er grundlag for at beskatte hovedaktionæren af rådigheden herover, hvorfor den gennemførte beskatning bør ophæves.

Sammenfatning

På basis af ovenstående er det vores opfattelse

(…)

  • At der ikke er grundlag for at beskatte A af stuehuset på ejendommen Y1-adresse, da der ikke gælder nogen formodningsregel i relation til privat anvendelse af dette driftsaktiv, da stuehusets stand er af en art, der ikke indbyder privat anvendelse til ferieformål, og da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at privat anvendelse faktisk har fundet sted i et omfang, der kan begrunde beskatning”

SKATs udtalelse

Under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”(…)

Bortset fra, at revisor henviser til 3 Landsskatteretskendelser af 18. november, j.nr. 12-0198776, 12-0198685 og 12-0198802 er der ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKATs kommentarer til disse afgørelser er følgende:

Fri sommerbolig

Som det fremgår af ovennævnte Landsskatteretskendelser beror afgørelsen af, om en hovedaktionær m.v. har rådighed over en sommerbolig på en samlet konkret vurdering.

A har ifølge de fremkomne oplysninger anvendt stuehuset på Y1-adresse til private fritidsformål, eksempelvis til udlån til en loges sommerfest, til en bekendts overnatning, til en forenings hundetræning samt til jægernes sammenkomst den 15. maj. Denne anvendelse anses for udsprunget af, at han har råderet over ejendommen. Dette bestyrkes af, at elforbruget på ejendommen indikerer, at stuehuset har været anvendt til andet end et ugentligt erhvervsmæssigt møde.

I modsætning hertil foreligger der ingen oplysninger om, at klagerne i de nævnte Landsskatteretskendelser har anvendt det sagerne i sagerne omhandlede stuehus til private formål, hvorfor omstændighederne i disse sager ikke er identisk med omstændighederne i selskabets sag. Der kan derfor ikke anlægges en analogibetragtning mellem de nævnte Landsskatteretskendelser og selskabets sag.

SKAT finder således fortsat, at A skal beskattes af rådigheden over stuehuset på Y1-adresse efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16 stk. 5 i 2010 og 2011 og efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 5, samt at selskabet skal beskattes af stuehusets markedsleje for indkomstårene 2011 og 2012.

(…)”

Klagerens udtalelse

Til SKATs udtalelse har repræsentanten anført:

”Vi fastholder det i klageskrivelsen af 5. februar 2014 anførte, om at der ikke har været tale om privat brug af stuehuset på skovejendommen Y1-adresse. For så vidt angår den af SKAT angivne private brug, ønsker vi at tilføje følgende:

  • Udlånet til en loges sommerfest vedrørte principielt ikke stuehuset, idet logen opsatte et telt på ”udenomsarealet” og anvendte alene stuehusets toilet
  • Den bekendte, der har overnattet i huset, var en forretningsforbindelse og ikke som sådan privat ven
  • Hundetræningen, eller rettere hundeprøvningen, på skovens areal beror på en gammel aftale fra før selskabets køb af. Selskabet har efterfølgende givet tilladelse til, at hundeprøvningen fortsat kan finde sted. Det er ikke noget, A selv deltager i, og deltagerne er ikke private venner, men fremmede medlemmer af den pågældende hundeforening. Hundeprøvningen foregår af naturlige årsager udendørs og ikke i stuehuset.
  • Jægernes sammenkomst den 15. maj beror ligeledes på en gammel aftale fra før selskabets køb, en aftale som blot er fortsat. Der er tale om 3-5 ældre jægere, der mødes om morgenen den første dag i bukkejagten og fremviser eget bytte – såkaldt ”prale-kaffe”. Mødet har en varighed af 1-2 timer, og A deltager som hovedregel ikke i mødet.

For så vidt angår el-forbruget henvises til det tidligere anførte herom.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har ved brev til Skattankestyrelsen af 22. august 2016 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Af brevet fremgår bl.a.:

”Det er efter vores opfattelse meget væsentligt, at der tages udgangspunkt i, at der ikke er en forhåndsformodning for hovedaktionærens private rådighed, når der er tale om en beboelsesejendom på ejendom, der er anskaffet i driftsmæssigt øjemed, her en erhvervsmæssigt drevet skovejendom. Vi har tidligere henvist til 3 kendelser fra Landsskatteretten i 2013, hvoraf dette fremgår.

Skatteankestyrelsen synes ikke at have haft dette udgangspunkt, og vores synspunkt herom kommenteres end ikke.

Konsekvensen af dette udgangspunkt er efter vores opfattelse, at det konkret fra SKATs/Skatteankestyrelsens side skal dokumenteres eller dog sandsynliggøre, at A konkret faktisk har anvendt det omhandlede hus. Dette er efter vores opfattelse ikke sket, idet SKAT alene henviser til, at en jagtforening (som A ikke deltager i) samt en loge enkelte gange har anvendt ejendommens udendørsfaciliteter – men ikke huset som sådant. Disse eksterne foreningers sporadiske anvendelse af grunden kan efter vores opfattelse på ingen måde føre til en antagelse af, at selskabets hovedaktionær har rådighed over huset som fritidsbolig. Hertil skal bemærkes, at ejendommen på ingen måde er anskaffet med sigte på fritidsbolig, men blot indgik som en del af den skovejendom, der blev erhvervet for at drive skovdrift.

Vi finder derfor fortsat ikke grundlag for at beskatte A af rådighed over det omhandlede hus som en fri fritidsbolig efter reglerne i LL § 16A, stk. 4, jf. § 16, stk. 5.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5. Af ligningslovens § 16, stk. 1, fremgår det, at ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes bl.a. værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt. I ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., fremgår en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året. Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående

Det er ikke en betingelse for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Beskatning kan ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet. Det følger af SKM2009.558.HR.

Klageren er en del af den personkreds, der er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Det skal bemærkes at Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommen er uegnet som sommerbolig.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.

Efter det oplyste har erhvervelsen af ejendommen Y1-adresse været et led i driften af selskabet, der bl.a. har som aktivitet at erhverve ejendomme. Det fremgår af sagens oplysninger, at stuehuset på ejendommen har været anvendt til afholdelse af møder i forbindelse med skovdriften. Ejendommen har endvidere været udlånt til foreninger, udlånt til jægere og udlånt til afholdelse af sommerfester. Henset hertil findes det ikke godtgjort, at stuehuset har været et rent driftsaktiv. Landsskatteretten finder det endvidere ikke godtgjort, at klageren ikke har haft rådighed over ejendommen.

Klageren skal således beskattes af værdi af fri sommerbolig til rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5.

Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Værdi af fri jagtret

Faktiske oplysninger

Ejendommen Y1-adresse, er en særskilt vurderet skov og plantage på 636.301 m²

Af SKATs afgørelse af 6. december 2013 fremgår, at klageren overfor SKAT har oplyst:

  • Jagtretten er ikke udlejet
  • Skoven drives 100 % efter principperne om naturnær skovdrift. Naturnær skovdrift handler primært om, at danske træer og natur fremmes, eksempelvis bestod skoven af 60 % nåletræer og ca. 40 % løvtræer ved købet af skoven, men nu er det omvendt. Naturnær drift udelukker, at der kan drives egentligt jagt. Det skyldes, at dyrene skal indgå ved driften af skoven, eksempelvis skal ræve æde de mus, derom vinteren ellers vil gnave bark af og ødelægge nye planter. Videre bliver nye beplantninger indhegnede for at rådyr mv. ikke skal spise topskuddene, men når træerne når en vis højde, bliver hegnet fjernet, hvorefter bl.a. rådyrene holder ukrudt og vildskud nede.
  • Der drives ikke egentlig jagt i selskabets skov, dog kan du regulere bestanden ved at skyde eksempelvis et skadet dyr eller en gammel rå, hvorefter kødet får lov at blive liggende til ræven.
  • Regulering af vildt sker ”af pligt – ikke af lyst” og ”skoven bestemmer om der skal drives jagt”
  • Dine børn har jagttegn, men hverken du eller børnene driver jagt på selskabets areal.
  • Du ejer et landbrug på 13 ha i personligt regi, hvor du kunne gå på jagt, hvis du ønskede det.
  • Du har deltaget i en jagt i en anden skov i 2012, men ikke i nogen i 2013.
  • Du var tidligere medlem af en jagtforening, men er det ikke mere.
  • Der fodres kun dyr i skoven under meget hårde vintre, og kun i begrænset omfang.
  • Du har ikke set krondyr i skoven, kun en lille flok mindre hjorte.
  • Skoven er en forholdsmæssig lille byskov, hvilket jagtmæssigt er meget problematisk, idet Y7-by er vokset omkring skoven på 3 sider, og på den side er der spredte ejendomme. Der er forholdsvis megen trafik af motionister og løse hunde i området.
  • Skovens størrelse og bynærhed med støj og uro bevirker, at der kun er småvildt i begrænset omfang (hvilket er en fordel for den Naturnære Skovdrift).
  • At ud af skovens areal på 63,3 ha kan kun et areal på 0,6 ha anses som et normalt og uproblematisk jagtareal. Det skyldes, at der er 18,1 ha, der enten er selvstændige arealer, som er for små til, at der må drives jagt, eller hegnede arealer, eller inden for zone på 50 m fra bebyggelse. Videre er der 44,6 ha der ligger inden for 400 m fra beboelse, som er et problematisk jagtområde, og hvor selskabsjagt/drivjagt er udelukket”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 11.250 kr. for indkomståret 2010, med 22.500 kr. for indkomståret 2011 og med 22.500 kr. for indkomståret 2012, da SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri jagtret, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og ligningslovens § 2, stk. 1. For indkomståret 2012 sker beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Af SKATs afgørelse af 6. december 2013 fremgår bl.a.:

”Skats bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af Højesterets dom af 2. november 1999, refereret ovenfor, skal der ske beskatning af rådighed over jagtret, medmindre formodningen om udnyttelse af jagtretten bliver afkræftet.

SKAT finder ikke, at du har afkræftet denne formodning. Det skyldes bl.a., at du har foretaget regulering af vildt på Y1-adresse, og det anser SKAT at kunne sidestilles med at drive jagt. Videre er der henset til, at jagten ikke er udlejet til andre.

Du anses derfor at have rådighed over selskabets jagtret, og at have udnyttet denne rådighed.

Du er skattepligtig af jagtrettens markedsværdi som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A stk. 1 og ligningslovens § 2 stk. 1 frem til den 31. december 2011. Herefter sker beskatningen efter ligningslovens § 16 stk. 1 og 3, da du bliver ansat i selskabet den 1. januar 2012.

Jagtrettens markedsværdi:

Arealet på Y1-adresse udgør som nævnt 63,63 ha. Du har oplyst, at ejendommen kun indeholder et normalt og uproblematisk jagtareal på 0,6 ha.

SKAT er ikke enig heri. Det skyldes, at det fremgår af jagtlovens § 19 stk. 1, at der under jagt ikke må afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren. Samtidig står der i jagtlovens § 22 stk. 1 nr. 3, at ingen må jage på en måde, der medfører haglnedfald på en anden persons bolig, have eller gårdsplads. Som det fremgår af dit indsendte materiale tolkes sidstnævnte som en afstand på 400 m ved hagljagt med største lovlige haglpatroner.

Som følge heraf anser SKAT det for muligt at drive jagt fra 44,6 ha + 0,6 ha, i alt ca. 45 ha, selvom den lovlige skudretning afhænger af, hvor på arealet jægeren er placeret i forhold til nærmeste bebyggelse.

Det er som udgangspunkt din og rådgivers opfattelse, at mulighederne for at drive jagt i skoven er underlagt så mange restriktioner, at værdien heraf ved udleje til tredjemand reelt er 0 kr., og at såfremt det fortsat er SKATs opfattelse, at der skal beskattes værdi af jagt, kan værdien max udgøre 50 % af skovforeningens gennemsnitlige hektarpris på 500 kr., dvs. 250 kr.

SKAT finder fortsat, at værdi af jagtretten på Y1-adresse kan ansættes skønsmæssigt til 45 ha a 500 kr., eller 22.500 kr. årligt i indkomstårene 2011 og 2012, idet der er henset til følgende:

  • Jagtretten på Y1-adresse anses at omfatte rådyr, sporadisk forekomst af hjorte og krondyr, andet småvildt bortset fra ræve samt fuglevildt.
  • Jagtarealet omfatter både skov og sø,
  • Ifølge annoncerne 1 – 4 udlejes der i 2012 og 2013 jagt i Østjylland til priser varierende mellem 700 og 1.500 kr. pr. ha, og disse priser anses som udtryk for markedslejen.
  • Y1-adresse er geografisk placeret i Østjylland.
  • Ved at beregne markedslejen på baggrund af 45 ha er der reduceret for 18,1 ha, der ifølge dine oplysninger enten er selvstændige arealer, som er for små til, at der må drives jagt, eller hegnede arealer, eller ligger inden for zone på 50 m fra bebyggelse.
  • Rådgiver har oplyst, at den gennemsnitlige hektarpris udgør 500 ifølge Skovdyrkerforeningen. Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 3. november 2010 ((journalnr. 07-03697) er den geografiske placering af jagtområdet af betydning for prisfastsættelsen. SKAT finder, at udgangspunktet for skønnet over jagtlejen bør være udbud af jagtlejer i det relevante område, snarere end den gennemsnitlige pris på jagtlejer i Danmark, således der tages størst muligt hensyn til det geografiske aspekt.
  • Der er restriktioner i afskudt vildt i annonce 2, idet der max må skydes 2 bukke på et år, og max en kronhjort eller kalv, og der må ikke skydes hinder. Jagten udlejes alligevel til 1.000 kr. ha og omfatter endvidere jagthytte. Restriktionerne i annoncen kan sammenlignes med de oplyste restriktioner omkring selskabets jagt. Selskabets jagtleje skal dog ansættes til et mindre beløb end 1.000 kr. pr. ha, idet der i prisen i annoncen indgår adgang til hytte, mens værdien af selskabets stuehus beskattes særskilt, jf. afsnit 1.
  • Ved at ansætte markedsprisen for jagtretten på Y1-adresse til et lavere beløb end prisen i de 4 annoncer, nemlig 500 pr. ha, er der taget hensyn prisudviklingen i perioden fra 2011 til 2012/13 samt til dine oplysninger om:
    • at skovens drift er betinget af forekomsten af et vist antal og omfang af dyrearter, eksempelvis rådyr og ræve, således markedslejen skal fastsættes efter, at der skal være begrænsninger i en lejeaftale om antallet af nedlagte vildt.
    • at der kun sporadisk er hjorte og kronvildt på arealet
    • at skovens placering er bynær, og at vildtbestanden er begrænset som følge heraf.

Under henvisning til ligningslovens § 2 stk. 1, ligningslovens § 16 A stk. 1 samt begrundelse ovenfor forhøjes de skattepligtige indkomster for 2010 og 2011 sådan:

Indkomståret 2010:

Markedsværdi af din rådighed over G1’s jagtret på Y1-adresse i perioden 1/7 – 31/12 2010 anses som maskeret udlodning og ansættes skønsmæssigt til 22.500 kr. x 6/12 måneder = 11.250 kr.

Indkomståret 2011:

Markedsværdi af din rådighed over G1’s jagtret på Y1-adresse anses som maskeret udlodning og ansættes skønsmæssigt til 22.500 kr.

Indkomståret 2012:

Markedsværdi af din rådighed over G1’s

jagtret på Y1-adresse anses som et personalegode omfattet af ligningslovens § 16 stk. 1 og 3. Under henvisning til begrundelser ovenfor ansættes markedsværdien skønsmæssigt til

22.500 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt principal påstand om, at værdien af jagten nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at værdien af jagten nedsættes til 250 kr. pr. ha.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

”Det er vores opfattelse, at mulighederne for jagt i den konkrete skov er undergivet så mange restriktioner, at værdien heraf ved udleje til tredjemand reelt er DKK 0. Af denne grund mener vi principalt, at der ikke er grundlag for at beskatte, således som det med SKATs kendelse er sket.

Begrundelsen herfor er dels beliggenheden i bynært område, der i sig selv giver begrænsninger i, hvor og hvordan der kan skydes. Hertil kommer, at skovens beliggenhed betyder, at der er relativt mange mennesker, der anvender skoven til motionsløb m.v., gåture, og geocaching har udlagt flere “poster” i skoven, hvilket i sig selv øger antallet af besøgende i skoven.

Skoven drives som nævnt efter principperne for “Naturnær Skovdrift” Denne driftsmetode betyder i sig selv, at jagtmulighederne begrænses ikke ubetydeligt. Der må eksempelvis ikke afholdes egentlige jagter i skoven, der er begrænsninger i hvilke dyr, der må skydes, og der må ikke fodres for at trække dyr til — fodring er kun tilladt af “nød” i hårde vintre. Disse forhold betyder selvsagt, at jagten er mindre interessant for en jæger, og prisniveauet kan derfor ikke sammenlignes med prisen for et “almindelig” godt jagtområde.

Vi har fået oplyst, at Skovforeningen har opgjort den gennemsnitlige jagtleje til DKK 500 pr. hektar. Det er denne gennemsnitlige værdi, SKAT har anvendt ved beskatningen af A. Det er imidlertid vores opfattelse, at jagten i den konkrete skov ikke har en “gennemsnitlig” værdi grundet de beskrevne restriktioner. Vi finder derfor, at den skattemæssige værdi reelt bør være DKK 0, eller såfremt der fortsat findes grundlag for beskatning, højst halvdelen af den gennemsnitlige jagtleje for “almindelig” gode jagtarealer.

Sammenfatning

På basis af ovenstående er det vores opfattelse

(…)

  • At jagten på ejendommen Y1-adresse reelt er uden værdi grundet skovens beliggenhed og dyrkningsform, subsidiært at en eventuel værdi heraf er væsentligt mindre end antaget af SKAT, højst 50% ”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at alt, hvad der udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst og af ligningslovens § 2 fremgår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Klageren er hovedanpartshaver og har derfor rådighed over selskabet og dermed over jagtretten på selskabets ejendom. Der gælder herefter en formodning om, at jagtretten er udnyttet, medmindre formodningen konkret afkræftes, jf. ligningslovens § 16 A og TfS1999,877 HR. Da klageren har jagttegn og efter det oplyste har foretaget regulering af vildt på området, må han anses at have udnyttet rådigheden.

2 retsmedlemmer – herunder retsformanden – udtaler:

Ud fra oplysningerne om annoncer, de særlige forhold, der gælder ved driftsmetoden, samt den geografiske placering, kan Landsskatteretten tiltræde SKATs skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for jagtretten.

Disse retsmedlemmer finder, at markedslejen skal fastsættes til 500 kr. pr. ha.

1 retsmedlem udtaler:

Dette retsmedlem finder, at markedslejen skal fastsættes til 400 kr. pr. ha.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

... "

Supplerende oplysninger

Sagen er anlagt den 23. februar 2017.

Af selskabsrapport for G1, udskrevet den 15. marts 2017, fremgår, at selskabet er stiftet den 10. september 1997 af A, at A ejer 100 % af aktierne, og at selskabets formål er at drive virksomhed som holdingselskab, herunder erhverve fast ejendom samt erhverve og besidde aktier i G2 og Aktieselskabet G3 og gennem datterselskaber at drive handel og fabrikationsvirksomhed. Branche er angivet til 021000: Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter. Desuden fremgår det, at selskabet ejer 100 % af aktierne i G3 og G2 samt ejendommene beliggende Y1-adresse, Y3-adresse, Y4-adresse, Y2-adresse og Y5-adresse.

Af skatteblanket R75S for G1 for indkomstårene 2011 og 2012 fremgår blandt andet, at restgæld og renteudgifter for ejendommen Y2-adresse i 2011 udgjorde henholdsvis 1.257.000 kr. og 70.075 kr. I 2012 udgjorde renteudgifterne 72.742 kr.

I årsrapport for 2010/2011 for G1 er der under punktet ”Udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold” anført, at resultatopgørelsen for tiden 01.07.10 – 30.06.11 udviste et resultat før skat på -108.112 kr. mod 58.876 kr. for tiden 01.07.09 – 30.06.10, og at balancen viste en egenkapital på 11.606.647 kr. I årsrapporten for 2011/2012 er der under samme punkt anført, at resultatopgørelsen for tiden 01.07.11 – 30.06.12 udviste et resultat før skat på -204.500 kr., og at balancen viste en egenkapital på 11.304.547 kr.

I betinget skøde af 13. marts 2000, hvorved ejendommen Y1-adresse blev overdraget fra OM til G1, er der under punkt 1.1 og 1.2 blandt andet oplyst, at ejendommen sælges med de på grunden værende bygninger med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder ledninger og installationer, varmeanlæg med centralvarme og olie- og fastbrændselsfyr, badeværelsesinventar, og faste lamper overalt, og at der endvidere medfølger gældfrit elkomfur, køleskab og emhætte i brugbar stand. Om vandforsyningen har sælger under punkt 4.1 oplyst, at ejendommens vandforsyning sker fra eget vandværk, og at sælgeren ikke fremover garanterer for brøndens ydeevne hverken kvantitativt eller kvalitativt. Det er endvidere oplyst, at jagten ikke er udlejet. Under punkt 13.1, Købers erklæring, erklærer køber under henvisning til lov nr. 920 af 22.12.1989 om sommerhuse og campering, at ”ejendommen skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af loven, nemlig til fortsat drift som skovejendom.”

Af analyseattester af 8. oktober 2010, 30. maj 2011 og 19. marts 2012 fra G4 vedrørende vand udtaget fra ejendommen Y1-adresse, fremgår, at der i alle prøver er fundet resultater for colibakterier og kimtal, der ligger over de maksimumsværdier, Miljøstyrelsen har fastsat.

A har fremlagt kortmateriale over ejendommen, dels et luftfoto med aftegning af ejendommens afgrænsning ud fra Geodatastyrelsens matrikelkort, dels et matrikelkort med farvemarkering af de arealer, hvorpå der efter hans opfattelse henholdsvis kan og ikke kan drives jagt.

I lejekontrakt mellem G1 og A’s forældre, JE og JA, vedrørende lejemålet Y2-adresse, er blandt andet anført, at lejeforholdet begynder den 1. juni 2007. Lejemålet er tidsbegrænset og ophører senest den 31. maj 2010. Den årlige leje er 66.000 kr.

I erklæring af 3. oktober 2017 fra statsaut. revisor IC til direktionen i G1 er der blandt andet anført:

”…

1. Vi har modtaget opstilling af resultaterne af primær drift for perioden 2009-2012 og sammenholdt med aflagte reviderede årsregnskaber.

Vi har fundet følgende forhold:

a) Med hensyn til punkt 1 fandt vi, at resultatet af primær drift for 2009-12 for Y2-adresse er som følger:

2009 – kr. 64.166

2010 – kr. 54.349

2011 – kr. 52.569

2012 – kr. 51.226

Da ovennævnte arbejdshandlinger hverken udgør en revision eller en gennemgang i overensstemmelse med internationale standarder om revision eller gennemgang og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, udtrykker vi ingen grad af sikkerhed om resultatet af primær drift i Y2-adresse.

…”

Forklaringer

A har forklaret, at han etablerede G2 i 1985. Det er et selskab, der producerer og markedsfører flere forskellige slags åndedrætsværn og andre sikringsprodukter. Der har været op til 40 ansatte i virksomheden, men senere blev produktionen lagt ud til Israel og Kina. I virksomheden i Y6-by er de nu 8 ansatte. Han har selv boet i Y6-by i over 30 år og er født der.

Han ejer 100 % af anparterne i G1 og han er den eneste ansatte. Selskabet køber hjælp til regnskaber mv. Selskabet ejer alle aktier i G2, Aktieselskabet G3 og det lettiske selskab G5. Aktieselskabet G3 har drevet møbelfabrik siden 1997, og G5 driver landbrug og skovbrug i Letland, hvor selskabet ejer 400 ha skov. G5 blev erhvervet i 2000/2002, kort efter G1 købte ejendommen i Y7-by.

Han har i flere år investeret i ejendomme både privat og gennem G1. Han ønsker at bidrage til udviklingen af Y6-by og planlægger at iværksætte byggeprojekter efter opkøb af ejendomme, der ligger tæt ved hinanden og skal saneres. Han har blandt andet et tidligere industriareal ved banen i Y6-by, hvor der kan bygges boliger.

G1 ejer de fem ejendomme i Y6-by, som er anført i selskabsrapporten, udskrevet den 15. marts 2017. Ejendommene er købt i perioden 2000 - 2010. G2 ejer ejendommen Y8-adresse. Privat ejer han blandt andet to parcelhuse på Y9-vej i Y6-by, som anvendes til udlejning. Han og hans selskaber ejer i alt ca. 20 lejemål i Y6-by, både privat beboelse og erhverv. Han har kun solgt én ejendom, et privat sommerhus ved Y10-by.

Ejendommen på Y1-adresse blev købt af G1 som en investering i jord og træ. Skovejendommen producerede tidligere pyntegrønt, bøg og eg. G1 har kørt professionel drift på ejendommen og har ændret forholdet mellem løvtræer og nåletræer, således at ejendommen nu er ca. 10 mio. kr. værd. Han valgte en grøn driftsplan, "naturnær skovdrift", med plantning af træer, som naturligt forekommer på stedet. En sådan driftsform er god for miljøet. Han står selv for driften med hjælp fra konsulenter og skoventreprenører. Driftsformen har været anvendt i Tyskland siden krigen. Han ønsker en høj kvalitet og har geninvesteret ejendommens overskud i driften. Ved naturnær skovdrift nedlægger man jagten, da dyrene indgår som en del af skovens ressourcer. I begyndelsen af driften havde han to brødre til at arrangere jagter, men det blev nedlagt, da de gik i gang med naturnær skovdrift omkring 2010. Ejendommen tjente først penge på pyntegrønt og senere på træ, mest nåletræ. I starten blev der mest lavet oprydning i skoven og lavet flis, men nu er der fint træ. Der var ikke overskud på skovdriften i 2010 – 2012. Han har investeret i nyplantninger og konverteret fra nåletræ til bøg. Han er født på landet og har altid interesseret sig for landbrug og skovdrift.

Der var uenighed om stuehusets værdi ved overtagelsen. Den pris, som er anført i skødet, er mest en grundværdi. Huset er meget gammelt og har trægulv med jord nedenunder. Huset kan ikke moderniseres, men står fortsat på grunden for at beholde muligheden for et hus der. Huset kan ikke lejes ud, da det er for ringe på grund af det forurenede drikkevand. Han fik kontrolleret vandet efter overtagelsen for at sikre, at han ikke betalte for noget, han ikke fik. Herved opnåede han en reduktion i købsprisen.

Det var mest om vinteren, at der blev holdt møder om driften på ejendommen. Det var ikke faste, ugentlige møder. Han mødtes mest med skoventreprenøren for at aftale, hvad der skulle laves, og senere blev der holdt opfølgningsmøder. Møderne blev holdt i stuehuset, så han havde et køleskab med sodavand stående. Sælgeren boede ikke på ejendommen, men lejede stuehuset ud til andre. Der var problemer med skimmelsvamp og utætheder. Han har nogle gange udlånt huset til en bekendt, LP, som ofte skulle med fly fra Hamborg. Lübker gjorde ophold på ejendommen, hvor han kunne arbejde og sove. Nøglen hang et skjult sted på ejendommen, så han selv kunne tage den.

Stuehuset har også været brugt til en sammenkomst for en loge, som han er medlem af. Logen satte et telt op, og deltagerne benyttede toilettet i huset, men var ellers i skoven. Han har aldrig brugt huset som sommerhus for familien. Hans private ejendom er på 15 ha med udsigt og en skov med vildt, så han har ikke behov for et sommerhus. Deres tidligere sommerhus i Y10-by blev mest brugt af andre. Han har aldrig jaget på sin private ejendom eller på ejendommen i Letland. Det er 15 år siden, han gik på jagt.

Ved købet af skovejendommen fik han et beløb over refusionsopgørelsen på grund af forureningen af vandet på ejendommen. Han har ikke gjort noget ved vandet, da de ikke bruger huset. De har brugt vandet til driften, fx til sprøjtning og rengøring af maskiner. De kan anvende vandet til toilettet, men man kan ikke drikke det på grund af colibakterier. Huset anvendes i perioder af folk, som deltager i driften, blandt andet når de klipper pyntegrønt.

Elforbruget skyldes, at selskabet har anvendt el til driften af skoven. Der anvendes el til lys i driftsbygningerne, oppumpning af vand, opladning af maskiner, en alarm, og et gårdlys, som tænder ved bevægelser på gårdspladsen.

Købers erklæring i skødets pkt. 13.1 er givet for at vise, at ejendommen blev købt til professionel drift og ikke til private formål. Der skulle bygges nyt hus, hvis man skulle benytte ejendommen privat. Bopælspligten blev ophævet efter købet. Han ønskede at frasælge bygningerne fra skovejendommen, men det kunne han ikke få tilladelse til. Det skyldtes, at bygningerne ligger inde i skoven, som er fredskov. Han har holdt ferie i udlandet, blandt i USA, Israel og Skandinavien. Han har også rejst meget arbejdsmæssigt. Hans hustru blev syg af en blodprop i 2010, så de har ikke rejst på ferier siden.

Han har tidligere givet tilladelse til, at der kunne holdes hundeprøve i skoven, men på grund af skattesagen giver han ikke tilladelse længere. Han er medlem af Dansk Skovforening, som har opfordret medlemmerne til at samarbejde med lokalbefolkningen for at undgå lovgivning om skovens benyttelse. Foreningen har opfordret til at give lokale organisationer tilladelse til at benytte skoven.

Han var til stede, da SKAT besigtigede bygningerne på ejendommen, og viste dem huset og skoven.

Han har haft jagttegn, siden han var 15-16 år. Han har mest brugt det til lerdueskydning. Han har ikke gået til jagt de sidste mange år, da han ikke har haft tid til det. Han har mulighed for jagt på sin egen ejendom eller hos bekendte. Skoven på ejendommen Y1-adresse ser han på som et arbejde. Han har den ikke for at nyde den. Han har tidligere gået på andejagt på sin brors ejendom, og han blev inviteret på jagter. Det ebbede ud i perioden 2000-2010. Han har 3 børn, der har jagttegn, men de bor ikke i området og går ikke gået på jagt på skovejendommen. Da G1 købte ejendommen, var der to brødre, der gik på jagt på ejendommen. De har arrangeret et par jagter, men da han gik over til naturnær skovdrift, ophørte jagten. Ved starten på bukkejagten var det en tradition for jægerne at mødes og drikke kaffe og vise, hvad man havde skudt. Han er selv mødt op til ”pralekaffe”, men har ikke deltaget i jagten.

Han har udarbejdet et kort over ejendommen med angivelse af det areal, som er normalt jagtareal. Dette areal er markeret med blåt. Jagt på resten af ejendommen er problematiske, da arealerne ligger op til beboelse eller er indhegnede til beplantning. De orange arealer er for små til at drive jagt på. En stor del af øvrige arealer ligger for tæt på beboede ejendomme. Det er kun 0,6 ha, som er egnet til jagt, og han kan derfor ikke leje jagtretten ud.

Ejendommen passer imidlertid fint til naturnær skovdrift.

G1 købte ejendommen på Y2-adresse i Y6-by i 2007. Han ønskede at lave et projekt for flere ejendomme i nærområdet og kiggede derfor efter ejendomme, han kunne opkøbe. Han opstillede et budget, men fik ikke lavet en beregning af revisor. Ejendommen Y2-adresse skulle indgå i et projekt med flere ejendomme. Købet faldt sammen med hans fars sygdom og forældrenes behov for ny bopæl. Huset blev ikke købt til dem, men til investering. Det var planen, at hans forældre skulle bo i en af hans ejendomme på Y9-vej, som var bedre og mere overkommelige end deres eget. Hans far blev imidlertid pludselig dårlig og kunne ikke magte forældrenes egen ejendom, men på det tidspunkt var ingen af ejendommene på Y9-vej ledige. Da han havde øje på Y2-adresse, købte G1 det og lejede det ud til hans forældre, så de kunne bo der, indtil en ejendom på Y9-vej blev ledig. Der blev derfor lavet en tidsbegrænset lejekontrakt på 3 år, men da den udløb, var forældre for dårlige til at flytte. Der blev ikke lavet ny lejeaftale, da forældrene blot fortsatte lejemålet på samme vilkår. Det var en helt normal udlejning. Forældrene flyttede på plejehjem i 2017. Da forældre flyttede, blev huset istandsat med maling indvendigt, som blev betalt af forældrene i henhold til lejekontrakten. Huset er nu lejet ud på samme vilkår til anden side. Lejen svarede til markedsleje, hvilket er bekræftet af oplysninger fra SA i mailen af 1. august 2017. G1 købte ejendommen lige før finanskrisen og gav nok for meget for den. Han kunne ikke have fået en højere leje ved udlejning til anden side. Han har ikke haft andre skattesager end den verserende.

Parternes synspunkter

A har procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift, hvori der blandt andet er anført følgende:

”HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, er grundlag for at medregne værdi af rådighed over stuehuset ejendommen Y1-adresse til sagsøgers skattepligtige indkomst, idet stuehuset på ejendommen ikke har karakter af en fritidsbolig, at stuehuset ikke er egnet til ferieophold eller lignende, og at stuehuset alene har været opretholdt som kontor eller opholdssted i relation til selskabets skovdrift.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det andet – i første række – helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningslovens § 16 A, er grundlag for at medregne værdi af rådighed over jagtret på ejendommen Y1-adresse til sagsøgers skattepligtige indkomst, idet sagsøger de facto har været afskåret fra benytte denne som følge af skovdriften.

Videre gøres det i forlængelse heraf – i anden række – gældende, at der ikke er grundlag for at fastsætte markedslejen til kr. 500 pr. ha, idet denne de facto er lavere, og at et retsmedlem i Landsskatteretten således også har udtalt, at denne alene kan fastsættes til kr. 400 pr. ha.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, er grundlag for at medregne værdi af rådighed over ejendommen Y2-adresse til sagsøgers skattepligtige indkomst, idet ejendommen er udlejet på markedsvilkår, og selskabet har haft en driftsøkonomisk interesse i at købe og udleje ejendommen.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det nærmere gældende, at såfremt retten måtte finde grundlag for at nedsætte sagsøgers skattepligtige indkomst med andre beløb end henholdsvis kr. 77.209, kr. 149.997 og kr. 150.290 i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, da skal sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Værdi af fri sommerhus vedrørende Y1-adresse

Som begrundelse for at opretholde den gennemførte beskatning af værdi af fri sommerbolig har Landsskatteretten ved afgørelsen af den 25. november 2016 stadfæstet SKATs afgørelse af den 6. december 2013 med henvisning til, at Landsskatteretten ikke finder det godtgjort, at sagsøger ikke har haft rådighed over stuehuset på ejendommen.

Heroverfor gøres det gældende, at sagsøger ikke har haft rådighed over stuehuset på ejendommen Y1-adresse, og at sagsøger i behørigt omfang har godtgjort dette.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til, at ejendommen beliggende Y1-adresse er en selvstændig skovejendom på 63,6301 ha, som blev erhvervet af selskabet med henblik på skovdrift – og ikke med henblik på ferieophold eller lignende.

Ejendommen har således også, som det udførligt er beskrevet under sagsfremstillingen, været drevet erhvervsmæssigt med principperne for ”Naturnær Skovdrift” for øje.

Da ejendommen ikke er købt af selskabet til brug for ferieophold eller lignende, har selskabet heller ikke valgt at bekoste en renovering af stuehuset, der som anført under sagsfremstillingen er opført i mursten tilbage i 1850, jf. bilag 6.

Selskabet har således alene bekostet at få facaden ”sminket”, hvorfor stuehuset i de i sagen omhandlede indkomstår var ubeboeligt. Stuehuset havde således for det første ikke karakter af fritidsbolig ved selskabets køb af ejendommen, og for det andet var stuehuset ikke egnet til ferieophold eller lignende.

Når stuehuset ikke var egnet til ferieophold eller lignende, har det bl.a. sammenhæng med de problemer, der er forbundet med drikkevandet på ejendommen. Stuehuset forsynes med drikkevand fra egen boring på ejendommen, og denne er forurenet med colibakterier.

Stuehuset har derfor reelt alene tjent til kontor og opholdssted i forbindelse med selskabets skovdrift.

Dette fremgår også af det beskedne elforbrug, der har været på ejendommen, jf. bilag 8 sammenholdt med bilag 12.

Da stuehuset alene har indgået som et led i selskabets skovdrift, udgør stuehuset et driftsaktiv og er derfor ifølge ovennævnte praksis ikke omfattet af den formodningsregel, der tillige er beskrevet ovenfor.

Der er herefter ikke grundlag for at beskatte sagsøger af en rådighed.

Måtte retten være af den opfattelse, at stuehuset til trods for det ovenfor anførte ikke udgør et driftsaktiv, gøres det gældende, at sagsøger desuagtet har godtgjort, at sagsøger ikke har haft rådighed over stuehuset i de i sagen omhandlede indkomstår, idet stuehuset ikke er egnet til ferieophold eller tilsvarende, hvorfor det i sagens natur heller ikke har stået til rådighed for sagsøger som en sommerbolig.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, er grundlag for at medregne værdi af rådighed over stuehuet på ejendommen Y1-adresse til sagsøgers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Værdi af fri jagt

...

Som begrundelse for at opretholde den gennemførte beskatning af værdi af fri jagt, har Landsskatteretten i afgørelsen af den 25. november 2016 stadfæstet SKATs afgørelse af den 6. december 2013 med henvisning til, at Landsskatteretten ikke finder det godtgjort, at sagsøger ikke har haft rådighed over ejendommen.

Som det fremgår af ovennævnte praksis fra Højesteret offentliggjort i U 2000.288 H, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt for at gennemføre en beskatning af værdi af fri jagt i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningslovens § 16 A, at det er muligt at drive jagt på en ejendoms arealer.

Det er derimod afgørende, om der udøves jagt på ejendommen, og om hovedaktionæren har deltaget i denne jagtudøvelse.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, er den i sagen omhandlede skovejendom blevet drevet efter principperne for ”Naturnær Skovdrift”, der ikke tillader udøvelse af jagt, idet denne driftsform kræver skovklimaet sikret gennem skovens naturlige processer. Som eksempel kan fremhæves, at det er i strid med ”Naturnær Skovdrift” at skyde ræve, idet bestanden af mus i så fald ikke holdes behørigt nede med deraf følgende barkskader, når skovens mus i vinterhalvåret vil spise og gnave i den del af træernes bark, som måtte være dækket af sne.

Af den årsag har der således ikke været udøvet jagt på den i sagen omhandlede skovejendom. Hertil kommer, at ejendommen i øvrigt ikke er egnet til jagt, idet ejendommen er beliggende i et meget bynært område, hvortil der henvises til sagsøgers redegørelse af den 23. august 2013 med tilhørende kort, jf. bilag 7.

Uanset driftsformen ville der således ikke har været udøvet egentlig jagt på ejendommen, idet det alene ville være praktisk muligt at udøve jagt på ca. 0,6 ha.

Når selskabet desuagtet købte ejendommen, var det begrundet i den omstændighed, at ejendommen alene blev købt som følge af skovdriften, og at adgangen til jagt ikke har haft nogen interesse for selskabet. I den forbindelse skal det oplyses, at sagsøger heller ikke var aktiv udøvende jæger i de i sagen omhandlede indkomstår.

Henset til skovens bynære placering er det heller ikke retvisende, når SKAT og Landsskatteretten har skønnet markedslejen til at udgøre kr. 500 pr. ha. Det gøres gældende, at der ved en markedsleje i sagens natur skal tages hensyn til, at der reelt kun kan udøves jagt på ca. 0,6 ha ud af de i alt 63,6301 ha, jf. bilag 7. Markedslejen udgør derfor et langt lavere beløb end kr. 500 pr. ha.

Dette støttes også af det retsmedlem i Landsskatteretten, der var af den opfattelse, at sagsøger alene skulle beskattes af en markedsleje svarende til kr. 400 pr. ha, hvortil der henvises til side 18 i Landsskatterettens afgørelse af den 25. november 2016, jf. bilag 1.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningslovens § 16 A, er grundlag for at medregne værdien af fri jagt over ejendommen Y1-adresse til sagsøgers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Værdi af fri helårsbolig vedrørende Y2-adresse

...

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte sagsøger i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, idet udlejningen til sagsøgers forældre udelukkende er sket i selskabets interesse.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, er ejendommen beliggende Y2-adresse blevet udlejet til sagsøgers forældre til en lejebetaling på kr. 5.500 pr. måned, hvortil kom aconto bidrag til varme på kr. 840 og aconto vandbidrag på kr. 200.

Der henvises i den forbindelse til lejekontrakt underskrevet den 15. maj 2007, jf. bilag 9.

I forlængelse heraf bemærkes det videre, at der er indgået en række særlige vilkår i lejekontraktens § 11, der i alle henseender vidner om, at udlejningen af ejendommen fra selskabet til sagsøgers forældre er håndteret professionelt, idet der er indgået en række for lejer – dvs. sagsøgers forældre – ulempelige vilkår, som ikke var blevet aftalt, såfremt formålet med udlejningen var at begunstige sagsøgers forældre.

Sagsøgers forældre er imidlertid heller ikke på nogen måder blevet begunstiget, idet de har betalt markedslejen for en bolig af den karakter i Y6-by på Djursland. Til støtte herfor henvises bl.a. til den som bilag 17 fremlagte mailkorrespondance dateret den 1. august 2017 mellem SA, der ejer naboejendommen beliggende Y11-adresse og A.

Når selskabet købte ejendommen og udlejede den til sagsøgers forældre, var det således alene fordi, selskabet have en økonomisk interesse i dette.

Ejendommen blev således indkøbt med det hovedformål at indgå i selskabets portefølje af udlejningsejendomme i netop Y6-by.

Købet af ejendommen skete således helt i tråd med de øvrige og efterfølgende ejendomshandler i selskabet. Eneste forskel er, at ejendommen er blevet udlejet til sagsøgers forældre, der har betalt husleje på markedsvilkår. Dette fuldstændig svarende til, at den var udlejet til uafhængige parter.

Helårsboligen har således heller ikke stået til rådighed for sagsøger, idet der henvises til ovennævnte praksis vedrørende beskatning af værdi af fri sommerbolig, som tilsiger, at en ejendom ikke har stået til rådighed, hvis den udgør et driftsaktivt, hvilket er tilfældet for Y2-adresse.

Sagsøger har i kraft af udlejningen de facto været afskåret fra selv at bruge ejendommen, og dernæst har ejendommen været udlejet på markedsvilkår, hvilket utvivlsomt har været i selskabets interesse – og uden nogen personlig interesse for sagsøger.

Til dokumentation for selskabets driftsøkonomiske overskud i forbindelse med udlejning af ejendommen beliggende Y2-adresse henvises til en erklæring udarbejdet af statsaut. revisor IC dateret den 3. oktober 2017, jf. bilag 18. Af denne erklæring fremgår det, at resultatet af primær drift for selskabets udlejning af ejendommen beliggende Y2-adresse i perioden 2009-2012 har ligget i intervallet kr. 51.226 – kr. 64.166 pr. år. Denne erklæring understøttes af det som bilag 29 fremlagte udskrift fra selskabets bogføring fra den omhandlede periode.

Det har således været driftsøkonomisk begrundet, at ejendommen er blevet købt. Dette fuldstændig tilsvarende de øvrige ejendomme, som er ejet af selskabet, og som er beliggende henholdsvis Y3-adresse, Y4-adresse og Y5-adresse.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, er grundlag for at medregne værdien af rådighed over ejendommen Y2-adresse til sagsøgers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.”

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det blandt andet er anført:

”2. Værdi af fri helårsbolig

2.2 Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at SKAT med rette har beskattet sagsøgeren af værdi af fri bolig udlejet til sagsøgerens forældre, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, idet han som direktør og eneanpartshaver i G1 har selskabets ejendom på Y2-adresse stillet til rådighed.

Den skattepligtige værdi af boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, opgøres efter de skematiserede regler i ligningslovens § 16, stk. 9 (”direktørreglen”), ”hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.” Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 237 til lov nr.459 af 31.maj 2000), at en ansat hovedaktionær altid vil være omfattet af bestemmelsen.

Tilsvarende følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien heraf opgjort efter reglerne i § 16, stk. 9. Værdien af fri bolig beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Ligningslovens § 16, stk. 9 (”direktørreglen”) og § 16 A, stk. 5 (dagældende § 16 A, stk. 10) blev begge indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Af forarbejdernes specielle bemærkninger til ligningslovens § 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 10) er bl.a. anført (lovforslag nr. 237 til lov nr.459 af 31.maj 2000):

”Som beskrevet ved de gældende regler kan aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men til en person […], hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person […], hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådigheden over godet, kan hovedaktionæren også beskattes efter de her foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en […] person med tilknytning til hovedaktionæren.”

De citerede forarbejder er i det væsentlige gentaget i afsnit 4.1 i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, jf. også Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C,A.5.13.1.2.2.

Det er ubestridt, at sagsøgeren er hovedanpartshaver i (og eneejer af) G1, og han skal derfor beskattes af værdien af rådighed over ejendommen Y2-adresse, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.

Hvorvidt sagsøgerens forældres leje ifølge lejekontrakten (bilag 9) svarer til markedslejen er uden betydning for beskatningen af sagsøgeren efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. f.eks. SKM2009.247.VLR. Derfor er erklæringen fra SA (bilag 17) om markedsleje i Y6-by ikke relevant i forhold til spørgsmålet i sagen. Under alle omstændigheder er bilag 17 indhentet af sagsøgeren i strid med retsplejelovens § 297 og er ikke ledsaget af nogen form for dokumentation. Indholdet af bilag 17 kan derfor heller ikke lægges til grund.

Det er heller ikke afgørende for beskatningen af sagsøgeren, om han selv bor i ejendommen. Det er tilstrækkeligt, at det er personer, hvori sagsøgeren har en personlig interesse – her sagsøgerens forældre – der har rådigheden over ejendommen, idet rådigheden over ejendommen i så fald anses for at have passeret sagsøgerens økonomi, jf. f.eks. SKM2009.247.VLR og princippet i f.eks. SKM2008.211.HR.

Det fremgår af de ovenfor citerede forarbejder, at der ved vurderingen af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedaktionæren.

G1 købte Y2-adresse, da sagsøgerens forældre var blevet syge og ønskede at flytte til Y6-by. Lejekontrakten med sagsøgerens forældre blev underskrevet den 15. maj 2007 (bilag 9) og dermed få dage efter at skødet var underskrevet den 10. maj 2007 (bilag C), og lejeforholdet begyndte straks ved G1’s overtagelse af ejendommen den 1. juni 2007.

Det gøres på den baggrund gældende, at G1’s erhvervelse af Y2-adresse og udlejning af ejendommen til sagsøgerens forældre alene skete som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Det forhold at G1 i 2004 havde købt Y3-adresse og Y4-adresse og i 2010 købte Y5-adresse, jf. bilag A, som også blev udlejet, indebærer ikke, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i, at stille Y2-adresse til rådighed for sagsøgerens forældre.

Det må tværtimod lægges til grund, at G1’s køb af ejendommen og udlejning til sagsøgerens forældre var motiveret af sagsøgerens personlige interesse i at skaffe sine forældre en bolig i Y6-by. I den forbindelse bemærkes, at der end ikke for de omhandlede indkomstår 2010-2012, forelå en lejekontrakt mellem G1 og sagsøgerens forældre.

Der var endvidere ikke tale om en allerede ejet udlejningsejendom, som stod tom, men om en ejendom, som blev købt af selskabet med det formål at skaffe sagsøgerens syge forældre en bolig i Y6-by, hvor sagsøgeren også selv boede. Det er ikke godtgjort, at G1 ville have købt Y2-adresse, hvis sagsøgerens forældre ikke havde ønsket at bo i ejendommen, og selskabet købte ikke andre ejendomme i 2007, hvor Y2-adresse blev erhvervet.

Sagsøgeren anførte i replikken, at selskabet årligt har genereret et driftsøkonomisk overskud før renter på ca. 50.000 kr. Det er dog udokumenteret. Af selskabets årsrapport for 2010/11 (bilag 2) fremgår, at selskabets resultatopgørelse for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 udviste et overskud på 59.875 kr., mens resultatopgørelsen for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 endda udviste et underskud på 108.112 kr. For perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 udviste resultatopgørelsen endvidere et underskud på 204.500 kr., jf. bilag 3. Det er ikke specificeret i årsrapporterne, hvilket overskud/underskud Y2-adresse har genereret.

Til belysning af det driftsøkonomiske resultat har sagsøgeren fremlagt en erklæring fra statsautoriseret revisor IC om driften af Y2-adresse. (bilag 18). Da erklæringen er ensidigt indhentet, kan den ikke tillægges bevismæssig betydning i sagen, jf. U.2005.576H. Hertil kommer, at erklæringen ikke indeholder oplysninger om opgørelsen af underskuddet eller overskuddet relaterende til Y2-adresse, ligesom revisor også har anført, at der ingen sikkerhed er for, at tallene fra den primære drift er rigtige.

Under alle omstændigheder er det ikke afgørende, om det efterfølgende har vist sig, at selskabets køb af Y2-adresse var en god investering. Det indebærer ikke, at selskabets køb af ejendommen og udlejning til sagsøgerens forældre ikke var motiveret af sagsøgerens personlige interesse i at skaffe sine forældre en bolig i Y6-by.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort – eller blot sandsynliggjort – at udlejningen til hans forældre ikke skete som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet, jf. SKM2009.247.VLR.

Sagsøgeren er derfor med rette blev beskattet af værdien af rådigheden over Y2-adresse, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.

Da skattemyndighedernes talmæssige opgørelse endvidere er ubestridt, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af værdien af fri helårsbolig.

3.  Værdi af fri sommerbolig

3.2 Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne med rette har beskattet sagsøgeren af værdi af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, idet han som direktør og eneanpartshaver i G1 har haft selskabets sommerbolig stillet til rådighed til privat benyttelse.

Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes […] efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når […] godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.”

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af bestemmelserne i stk. 4-16.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Hvis en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende for at have sommerboligen til rådighed hele året, jf. § 16, stk. 5, 2. pkt. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Det fremgår af forarbejdernes almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 237 til lov nr.459 af 31.maj 2000), at en ansat hovedaktionær altid er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. Videre fremgår følgende af de almindelige bemærkninger:

”Ad sommerbolig

[…]

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler – dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.”

Ad de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår:

”Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset.”

Den nævnte forudsætning indebærer efter sin formulering ikke andet, end hvad der følger af kravet om, at sommerboligen er stillet til skatteyderens rådighed, jf. UfR 2009.2883H (SKM2009.558.HR).

Af ligningslovens § 16 A, stk. 5, følger, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien heraf opgjort efter reglerne i § 16, stk. 5.

Værdien af fri sommerbolig beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Udtrykket sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, dækker ifølge forarbejderne (lovforslag nr. 237 til lov nr.459 af 31.maj 2000) over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende.

Stuehuset på ejendommen er omfattet af begrebet sommerbolig. Formålet med selskabets erhvervelse af ejendommen er i den sammenhæng uden betydning og i øvrigt udokumenteret. Afgørende er derimod, at stuehuset faktisk blev benyttet som fritidsbolig. I de omhandlede indkomstår var stuehuset således indrettet til og blev faktisk benyttet til fritidsformål, herunder udlån til afholdelse af sommerfest, udlån til jægere og foreninger og udlån til overnatning.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at sagsøgeren skal beskattes af den rådighed, han har haft over sommerboligen. Ved vurderingen af, om sommerboligen har været ”stillet til rådighed” for sagsøgeren, er det efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 5, og bestemmelsens forarbejder alene afgørende, om han har haft mulighed for at råde over ejendommen.

Afgørende er altså, om sommerboligen efter en konkret vurdering kan anses for at være stillet til sagsøgerens private rådighed til privat brug, hvorimod det er uden betydning, om han faktisk har benyttet sommerboligen.

Der foreligger ikke oplysninger om – eller dokumentation for – at sagsøgeren for de omhandlede indkomstår har fraskrevet sig muligheden for at råde over sommerboligen.

Tværtimod har sagsøgeren selv oplyst, at ejendommen har været udlånt til foreninger, en loge, til jægere og til en person, som har overnattet i stuehuset. G1’s hovedaktiviteter er at erhverve ejendomme og drive skovdrift, og udlånene af ejendommen til foreninger osv. har ikke nogen tilknytning til selskabets drift. Stuehuset har således ikke alene indgået som et led i G1’s skovdrift, cf. stævningen, s. 19, og stuehuset har dermed heller ikke været et (rent) driftsaktiv for selskabet. Udlånene af stuehuset til private formål, herunder overnatning, sommerfest og jægere, illustrerer derimod, at sagsøgeren – i de perioder, hvor stuehuset ikke blev benyttet erhvervsmæssigt af selskabet – faktisk kunne disponere over ejendommen, og at han således også selv havde adgang til at benytte ejendommen privat. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren havde rådighed over ejendommen.

Det er uden betydning, om ejendommen var ubeboelig, jf. f.eks. SKM2011.262.VLR og SKM2012.445.BR.

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at stuehuset i de omhandlede år var uegnet som sommerbolig. At drikkevandet på ejendommen var af dårlig kvalitet, gør det ikke i sig selv stuehuset – der var indrettet med møbleret dagligstue, spisestue og 2 soveværelser – ubeboelig. Stuehuset havde endvidere både centralvarme, toilet, badeværelse og køkken med afløb og kogeinstallation (bilag 27), og ved SKATs møde på ejendommen fremstod stuehuset pænt og velholdt. Derudover fremgår det af SKATs afgørelse (bilag 10, s. 19), at stuehuset blev anvendt til bolig frem til den 15. november 1999, dvs. få måneder før G1’s køb af ejendommen.

Sagsøgeren har således ikke været hverken retligt eller faktisk afskåret fra at råde over sommerboligen.

Ifølge sagsøgeren anvendes stuehuset alene til skovkontor og møder, og denne benyttelse finder sted gennemsnitligt ca. én gang om ugen, jf. bilag 10, s. 15. Det skal bemærkes, at skattemyndighederne har givet nedslag i den skattepligtige værdi herfor, jf. bilag 10, s. 20.

Det gennemsnitlige elforbrug for stuehuset er for 2010-2012 opgjort til 1.414 kWh pr. år, mens det gennemsnitlige elforbrug til husholdning i et enfamiliehus udgjorde 4.090 kWh (bilag 10, s. 15-16). Henset til at stuehusets årlige elforbrug svarer til 34,6 % af elforbruget til husholdning i et enfamilieshus, forekommer det usandsynligt, at stuehuset alene skulle være benyttet til G1’s ugentlige møder. Det skal dertil bemærkes, at opvarmning af stuehuset ikke sker ved el, men ved olie.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at sagsøgeren har haft mulighed for at råde privat over ejendommen, og han er derfor med rette blevet beskattet efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5.

Da skattemyndighedernes talmæssige opgørelse endvidere er ubestridt, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af værdien af fri sommerbolig.

4.  Værdi af fri jagt

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne med rette har beskattet sagsøgeren af værdi af fri jagt vedrørende selskabets ejendom, Y1-adresse.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

Statsskattelovens § 4, litra b, indeholder således efter sin ordlyd hjemmel til at beskatte den økonomiske fordel, der kan ligge i vederlagsfri benyttelse af andres jagtret, jf. TfS 1999.877 H. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet.

Derudover følger det af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der af selskabet udloddes til en aktuel anpartshaver skal medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte. Endvidere fremgår det af ligningslovens § 2, at transaktioner mellem et selskab og selskabets hovedanpartshaver (kontrollerede transaktioner) skal ske på markedsvilkår.

Som hovedanpartshaver (og direktør) i G1 havde sagsøgeren rådighed over selskabet og dermed også over jagtretten på selskabets ejendom, Y1-adresse

Da selskabet ikke udlejede jagtretten, er der en formodning for, at sagsøgeren har udnyttet jagtretten i privat øjemed, jf. TfS 1999.877 H.

Ifølge fast retspraksis påhviler det sagsøgeren at afkræfte formodningen for privat udnyttelse af jagtretten, jf. TfS1998,451 H og senest SKM2017.366.VLR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Tværtimod havde sagsøgeren selv jagttegn og var aktiv jæger (bilag 10, side 21). Han har derudover selv oplyst til SKAT, at han foretog vildtregulering og en vis vildtpleje i form af vinterfodring (bilag 1, s. 14 og bilag 10, s. 21-22).

Skattemyndighederne har på den baggrund været berettiget til at anse sagsøgeren for at have udnyttet sin rådighed over selskabets jagtret.

Derudover har sagsøgeren ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for jagtretten hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for jagtretten.

Ved den skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for jagtretten har skattemyndighederne henset til annoncer om udlejning af jagtretter, forekomsten af dyrevildt, skovens drift og geografiske placering, jf. bilag 10, s. 25-26, og har på den baggrund fastsat markedslejen skønsmæssigt til 500 kr. pr. ha.

For så vidt angår jagtarealet har skattemyndighederne lagt til grund, at det er muligt at drive jagt fra 0,6 ha + 44,6 ha, jf. jagtlovens § 18, dvs. i alt 45 ha. I forhold til ejendommens samlede areal har skattemyndighederne således reduceret for ca. 18,1 ha, hvor der ikke må drives jagt, idet sagsøgerens oplysninger herom er blevet lagt til grund, jf. bilag 10, s. 25.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der som påstået kun kan udøves jagt på 0,6 ha, og han har heller ikke godtgjort, at markedslejen for jagtretten kun udgjorde 400 kr. pr. ha. Landsskatterettens dissens godtgør i sagens natur ikke et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens (flertals) afgørelse.”

Rettens begrundelse og afgørelse

Beskatning af værdi af fri sommerbolig

G1 erhvervede i 2000 ejendommen Y1-adresse i Y7-by, der er en særskilt vurderet skov og plantage, som en investering i jord og træ. A har forklaret, at han altid har interesseret sig for landbrug og skovdrift, og at han har haft jagttegn, siden han var helt ung.

Retten lægger til grund, at stuehuset på ejendommen har været udlejet af den tidligere ejer, og at der ved købet medfulgte elinstallationer, varmeanlæg og inventar i badeværelse og køkken, således at huset kunne anvendes til fritidsbrug. Det forhold, at vandet fra ejendommens private vandværk ikke umiddelbart kunne anvendes til drikkevand, findes ikke at have været til hinder for en privat anvendelse.

Da huset ikke har været udlejet eller stillet til rådighed for andre og ikke kan anses at være nødvendig for G1 i forbindelse med driften af skoven, er der en formodning om, at A som eneanpartshaver og direktør har haft ejendommen til rådighed som sommerhus eller fritidsbolig hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Efter A’s forklaring har stuehuset været lånt ud til jagtarrangementer, i forbindelse med en loges sommerfest i skoven, til en lokal forening og til overnatning for en forretningsforbindelse. Retten finder det ikke godtgjort, at denne anvendelse er sket i G1’s interesse. A har derfor ikke sandsynliggjort, at han ikke har rådet over sommerhuset til private formål, hvorfor han i medfør at ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, skal beskattes af værdien af sin rådighed over ejendommen.

At A ved købet af ejendommen har erklæret, at ejendommen skal anvendes til erhverv, og det forhold, at ejendommen ikke ligger langt fra hans bopæl, kan ikke føre til et andet resultat.

Beskatning af værdi af fri helårsbolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, skal en ansat direktør eller anden ansat medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes, såfremt han får stillet en helårsbolig, der ejes af selskabet, til rådighed. Beskatningen sker efter en skematisk beregning af den skattemæssige værdi af boligen, som nedsættes med den eventuelt betalte husleje. Ifølge forarbejderne til lovbestemmelserne kan en hovedaktionær også beskattes af maskeret udbytte, hvis boligen stilles til rådighed for en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse, medmindre selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i udlejningen.

A er eneanpartshaver og direktør i G1 og skal således beskattes, hvis G1 har stillet en bolig til rådighed for ham eller hans familie uden at have en selvstændig økonomisk interesse i udlejningen.

Retten lægger til grund, at ejendommen Y2-adresse i Y6-by blev erhvervet af G1 i 2007 samtidig med, at A’s forældre fik behov for en ny bolig. Ejendommen blev udlejet til A forældre, som ikke var ansat i eller havde anden relation til selskabet. Lejekontrakten blev indgået umiddelbart efter købet, og lejemålet blev påbegyndt samtidig med selskabets overtagelse af ejendommen. Lejeaftalen fortsatte ud over den aftalte 3-årige lejeperiode, uden at der blev indgået en ny lejeaftale eller et tillæg til den eksisterende. A har ikke godtgjort, at købet af Y2-adresse skete som et led i et større byggeprojekt, og ejendommen er ikke efterfølgende blevet anvendt til andet end udlejning. Selskabets løbende udgifter til panthaverne i ejendommen oversteg den betalte husleje på 5.500 kr. pr. måned, og selskabets resultatopgørelse for indkomstårene 2010/2011 og 2011/2012 viste et negativt resultat. Statsaut. revisor IC har i erklæring af 3. oktober 2017 til direktionen i G1 ikke kunnet bekræfte et positivt resultat af den primære drift af 2009 – 2012 for Y2-adresse med nogen grad af sikkerhed.

Uanset at G1 i 2007 var ejer og udlejer af 2 andre ejendomme, er der herefter ikke grundlag for at antage, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at stille ejendommen til rådighed for A’s forældre. Det tiltrædes derfor, at A skal beskattes af værdien af rådigheden over ejendommen Y2-adresse, som sket.

Beskatning af værdi af fri jagtret

Efter statsskattelovens § 4, litra b, er der hjemmel til at beskatte A af værdien af fri jagt på ejendommen Y1-adresse, såfremt der til ejendommen er knyttet en jagtret, der kan udlejes, og denne vederlagsfrit er stillet til A’s rådighed.

Retten lægger efter A’s forklaring og den øvrige bevisførelse til grund, at der både før og efter G1’s køb af ejendommen Y1-adresse er blevet drevet jagt på ejendommen, at sælger ved salget oplyste, at jagten ikke var udlejet, og at der har været afholdt jagtarrangementer på ejendommen. Under de omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at jagt kun er mulig på en meget lille del af ejendommen, og at jagtretten derfor er uden økonomisk værdi.

A har som eneanpartshaver og direktør i selskabet G1 kunnet træffe beslutninger om jagtretten på selskabets vegne, og selskabet har ikke udlejet jagtretten til andre. A har haft jagttegn, siden han var ung, og har gået på jagt med andre jægere. Der er derfor en formodning om, at A har benyttet jagtretten privat. A har forklaret, at han foretager vildtregulering på ejendommen, at flere i hans familie og omgangskreds går på jagt, og at han efter overtagelsen af ejendommen har givet andre jægere tilladelse til at drive jagt og holde sammenkomster på ejendommen. Retten finder herefter ikke, at A har afkræftet formodningen om, at han i privat øjemed har rådet over jagtretten på ejendommen.

Efter de foreliggende oplysninger om priser for erhvervelse af jagtret på andre ejendomme i området, og da skattemyndighederne endvidere har taget hensyn til prisudviklingen og særlige forhold vedrørende ejendommens vildtbestand, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over værdien af jagtretten. Det tiltrædes derfor, at A skal beskattes af værdien af rådighed over jagtretten som sket.

Retten tager herefter i det hele Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet dækker rimelige udgifter til advokatbistand inklusive moms, idet Skatteministeriet har oplyst ikke at være momsregistreret.

Retten har lagt vægt på sagens udfald, omfang og økonomiske værdi.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter