Dato for udgivelse
07 Nov 2018 15:09
Dato for afsagt dom/kendelse
17 Aug 2018 11:15
SKM-nummer
SKM2018.549.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Sønderborg, BS C1-219/2017 og 220/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Omstændigheder, indbetalinger, fejl. Ægtefælle, virksomhed, udlæg, tilbagebetaling,
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt 26 indsætninger på skyldnerens private og erhvervsmæssige konti i løbet af 2012 var skatte- og momspligtig indkomst. Beløbene udgjorde i alt omkring 500.000 kr. Retten fandt, at skatteyderen under disse omstændigheder skulle godtgøre eller sandsynliggøre, at indbetalingerne/indsætningerne hidrørte fra midler, der allerede var beskattet, eller som var undtaget fra beskatning.

Skatteyderen erkendte i sin forklaring for retten, at to af indsætningerne ved en fejl ikke var selvangivet. Om en indbetaling havde skatteyderen gjort gældende, at beløbet angik hans ægtefælles virksomhed for bedækning af en hest. Retten fandt, at en kvittering for indberetning af en bedækning ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet ikke endeligt tilkom ham. Tre indsætninger, på i alt 364.680 kr., var udbetalt umiddelbart efter hver indsætning og skulle angiveligt herefter have været indbetalt til hans sønners og brors virksomhed. Retten fandt, at sagsøgerens forklaring dels var skiftende, usikker og på inden måde overbevisende, ligesom den ikke var underbygget af nogen form for objektive beviser.

Tre indsætninger på i alt 22.000 kr. angik angiveligt tilbagebetaling fra en ven for udlæg i forbindelse med jagtrejser. Som dokumentation herfor fremlagde skatteyderen fakturaer fra rejsebureauet samt erklæringer fra rejsebureauet og vennen om, at vennen havde deltaget i rejserne. Retten udtalte, at uanset om skatteyderen og vennen havde været på jagtture, var der ikke overensstemmelse mellem indbetalingerne og sagsøgerens forklaring. En indbetaling påstod skatteyderen angik tilbagebetaling fra en søn for køb af et jakkesæt. I en e-mail havde sønnen erklæret sig enig heri, men påstanden var ikke understøttet af objektive beviser. Retten udtalte, at den overordnet ikke fandt, at de skriftlige erklæringer på e-mail har den samme vægt som en vidneførsel, da retten dermed ikke har mulighed for at danne sig et umiddelbart indtryk af vidnets troværdighed.

På den baggrund fandt retten ikke, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne på hans konti hidrørte fra midler, der allerede var beskattet, eller som ikke skulle beskattes hos ham. Retten var derfor enig i Landsskatterettens afgørelse om at anse pengene for at være skattepligtig indkomst. Som følge heraf erklærede retten sig også enig i Landsskatterettens forhøjelse af skatteyderens momstilsvar.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Anket til Vestre Landsret af sagsøger


Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Mads Høeg-Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Peter Hageman Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt den 21. februar 2017, er efter rettens bestemmelse behandlet sammen.

Skatteyderen, A, driver virksomhed under firmanavnet G1 v/A med primært provisionshandel med køb og salg af biler. Sagen angår, om SKAT i medfør af statsskattelovens § 4, jf. § 5 og momslovens § 4 og § 33, har haft grundlag for at forhøje skatteyderens personlige indkomst med 404.273 kr., og afledet heraf forhøje virksomhedens momstilsvar med 101.068 kr. på baggrund af en række indsætninger på 2 bankkonti tilhørende skatteyderen i indkomståret 2012, herunder om skatteyderen har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke vedrørte hans virksomhed, men hidrørte fra midler, som allerede var beskattede, eller som ikke skulle beskattes hos ham.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

SKAT Principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A’s personlige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 400.123.

Subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s indkomstopgørelse for indkomståret 2012 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

MOMS Principalt at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s momstilsvar for perioden 1. januar – 31. december 2012 nedsættes med kr. 100.031.

Subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s momsansættelse for perioden 1. januar – 31. december 2012 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 23. november 2016 traf Landsskatteretten afgørelse i en klagesag, der var indbragt af A, vedrørende SKATs afgørelse af 9. april 2015, hvorved SKAT havde forhøjet A’s personlige indkomst med 404.273 kr. for indkomståret 2012.

I afgørelsen var bl.a. anført følgende:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 virksomheden G1 v/A, der beskæftigede sig med køb og salg af biler. Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 1.490.605 kr. og et resultat før renter på 292.290 kr.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens to bankkonti, som efter SKATs opfattelse ikke kunne afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 181.664 kr. på klagerens erhvervskonto og 488.154 kr. på klagerens private konto.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst over for SKAT, at der i forhold til indsætningerne på klagerens private konto var tale om delvist private indsætninger fra kontantbeholdninger, som klageren har haft opbevaret på sin bopæl, fejlindsætninger fra købere af biler, som var videreoverført til den reelle sælgers konto, da klageren alene agerede formidler, og endeligt var der tale om indsætninger, der vedrørte private forhold, som klageren dog ikke kunne redegøre nærmere for.

I forhold til indsætningerne på klagerens erhvervskonto har klageren oplyst over for SKAT, at der var tale om private forsikringserstatninger, private kontante indsætninger fra midler opbevaret på klagerens bopæl samt indsætninger, som burde være medtaget i klagerens ægtefælles virksomhed.

Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af:

Dokumentation for private erstatninger efter lynnedslag.

Opgørelse over indsætninger, hvor beløbene er hævet.

I forlængelse af berammelse af retsmøde har klagerens repræsentant fremlagt følgende materiale:

Kontoudskrift fra erhvervskonto i F1-bank tilhørende klagerens virksomhed for perioden 2. januar 2012 til 31. december 2012.

Kontoudskrift fra privatkonto i F1-bank tilhørende klageren for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012.

E-mail af den 16. oktober 2016 fra tredjemand, hvori det bekræftes, at tredjemand har betalt tre beløb på hhv. 12.000 kr., 5.000 kr. og 5.000 kr. til klageren vedr. jagt i Y3-land i 2012.

Tre stk. update-fakturaer fra G2 alle dateret 10. oktober 2016 og adresseret til klageren. Af fakturaerne fremgår en række udspecificerede beløb under overskriften "Tekst", men ikke nærmere oplysninger om betalingsvilkår.

E-mail af den 25. oktober 2016 fra klagerens søn til klageren, hvori han bekræfter, at han ca. den 7. november 2012 har betalt kontant 5.000 kr. til klageren til dækning vedr. udlæg for jakkesæt.

SKATs sagsnotat vedrørende 2012-2014.

SKATs afgørelse af 1. september 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 404.273 kr. på baggrund indsætninger på bankkonti i indkomståret 2012.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført følgende:

" ( ... )

SKAT har sammenholdt indtægterne ifølge kontoudskrifterne for 2012 med din omsætning ifølge regnskab samt dit bogføringsmateriale. Efter gennemgangen er der indsætninger for 2012 på kr. 669.814 som ikke kan afstemmes med indtægterne, der er bogført

Indsætninger erhvervskonto i F1-bank konto X1 i 2012                                                  

18.01  

kr. 20.000

08.02 G3 A/ S  

kr. 5.187

27.09 Indbetaling

kr. 30.000

01.10 Provision

kr. 7.000

03.10 Udbetaling fra G4.

kr. 8.779

0 3 .10 Udbetaling fra G4

kr. 5.190

03.10 Indbetaling

kr. 5.000

24.10 Indbetaling

kr. 30.000

31.10 Indbetaling

kr. 10.000

05.11 UB

kr. 5.000

08.11 Udbetaling fra G4

kr. 30.508

18.12 Indbetaling 

kr. 25.000

I alt 1 

kr. 181.664

Du har indsendt dokumentation for private
erstatninger fra G4 som ikke skal medtages i alt:,

kr. -44.477

Opgørelse over indsætninger hvor beløbene er hævet
skal fragå:

kr.-120.000
kr. 17.187

Du har oplyst at indsætninger Provision og UB i alt kr. 12.000 formentlig er indtægter, som burde være indsat i G5 og beskattet der. Indsætning G3 A/S kr. 5187 er formentlig yderlig omsætning som ej er indtægtsført.

Da du ikke har indsendt dokumentation for din påstand, anser vi at de resterende kr. 17.187 er yderlig omsætning, der ikke er medtaget i regnskabet. Indtægterne er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a ..

Indsætninger privat konto i F1-bank konto X2 i 2012

11.01 Indbetaling

kr. 2.000

18.01 Indbetaling

kr. 6.000

21.02 Indbetaling

kr. 5.000

05.03 Indbetaling

kr. 7.092

03.04 Indbetaling

kr. 12.000

13.04 Overførsel

kr. 13.000

22.05 Indbetaling

kr. 2.000

27.06 Indbetaling

kr. 5.000

17.07 Indbetaling

kr. 3.920

24.07 Indbetaling

kr. 6.000

07.08 Fra NL

kr. 7.332

22.08 Fra KP

kr. 2.000

10.09 Indbetaling

kr. 2.740

11.09 Indbetaling

kr. 4.720

13.09 ØL

kr. 8.750

14.09 Indbetaling

kr. 2.740

24.10 Indbetaling

kr. 3.000

31.10 Indbetaling

kr. 5.000

07.00 Indbetaling

kr. 5.000

12.11 Indbetalt

kr. 20.180

28.11 Indbetalt   

kr. 117.000

11.12 Indbetalt

kr. 11.180

17.12 Indbetaling 

kr. 236.500

I alt    

kr. 488.154

Du har oplyst at nedenstående indsætninger er fejlindsætninger som er korrigeret og hævet igen samme dag. Du har oplyst at årsagen hertil kan være, at du kun er formidler af et bilsalg, og kunden derfor fejlagtigt har indbetalt til vor klient i stedet for til sælger.

28.11 Indbetalt
11.12 Indbetalt
17.12 Indbetalt   
kr. 117.000
kr. 11.180
kr. 236.500
kr. 364.680

Ifølge kontoudskrifterne er beløbene indbetalt og hævet kontant igen samme dag. Da du ikke har ikke indsendt nogen form for dokumentation for din påstand, anser vi at kr. 364.680 er yderlig omsætning, der ikke er medtaget i regnskabet. Indtægterne er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

Ændring i alt udgør herefter: kr. 17.187 +
kr. 488.154 i alt        
-moms            

kr. 505.341
kr. 101.068
kr. 404.273

                                      
( ... )"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelse af klagerens personlige indkomst i indkomståret 2012 skal nedsættes til 13.750 kr.

Klageren har anført følgende:

"( ... )

SKAT forhøjer i afgørelsen vor klients indkomst med 404.273 kr. og vor klients momstilsvar med 101.068 svarende til 25 % af 404.273 kr. Forhøjelsen vedrører ikke bogførte indsætninger på vor klients erhvervskonto og privatkonto.

Det er vor klients opfattelse at forhøjelsen skal opgøres således:

Indkomstforhøjelse iflg. SKAT
Heraf vedrørende vor klients privatkonto
Indkomstforhøjelse herefter   
404.273 kr.
-309.523 kr.
13.750 kr.

( ... )

Vor klient anerkender forhøjelsen på 17.187 kr. (13.750 kr.+ moms 3.437 kr.) på firmaets erhvervskonto. Klagen vedrører således indsætninger på vor klient privatkonto med i alt 488.154 kr. (390.523 + moms 97.631 kr.).

Vor klient oplyser, at denne ikke opbevarer bilag og dokumentation for indsætninger og hævninger på privatkontoen, idet disse posteringer ikke er omfattet af reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale. Da ægtefællen i foråret 2014 gik konkurs, blev vor klient nødsaget til at skifte bankforbindelse. Denne har således ikke længere adgang til netbank, hvor de pågældende indbetalinger er foretaget. Det er for denne ikke længere muligt at spore, hvor indbetalingerne kommer fra, idet teksten på kontoudtoget ofte blot er "indbetaling". Banken er ikke samarbejdsvillig med vores klient for at løse opgaven med at spore indsætningerne og tilhørende udbetalinger som følge af konkursen.

Vor klient er formidler af biler dvs. han på anmodning finder specifikke biler som leveres til kunden i kundens navn. Herfor modtager vor klient salgs- og formidlingsprovision. Herudover køber og sælger vor klient 3-5 biler i eget navn pr. år.

Vor klient oplyser ovenstående posteringer er fejlindsætninger, som fejlagtigt er indbetalt til ham i stedet for sælger af biler. Vor klient har samme dag videresendt samme beløb til sælger. Ovenstående 364.680 kr. udgør indkomst 291.744 kr. og momstilsvar 72.936 kr.

Resterende indsætninger udgør 123.474 kr. (98.779 kr. + moms 24.695 kr.). Vor klient oplyser der er tale om indsætning af private midler. Herudover oplyser vor klient at han f.eks. har udlagt penge for jagtleje som de øvrige jægere har refunderet ham deres andel af.

Det er således vor klients påstand, at der ikke skal ske beskatning af fejlindsætninger med 291.744 kr. og private indsætninger med 98.779 kr. svarende til i alt 390.523 kr. Endvidere skal der ikke betales momstilsvar af fejlindsætninger med 72.936 kr. og private indsætninger med 24.695 kr. svarende til i alt 97.631 kr.

Vi skal bemærke, at vor klient ikke har haft et reelt motiv til at udeholde omsætning af regnskabet med henblik på undgåelse af beskatning idet vor klient har et fremførbart skattemæssigt underskud på over 3.000.000 kr. Desuden har vor klient været presset af bankforbindelsen for at skulle præstere overskud for at få kreditter forlænget.

( ... )"

I forlængelse af indkaldelse til retsmøde er klagerens repræsentant kommet med følgende supplerende indlæg:

" ( ... )

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2012 gøres det for det første overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte (klageren) af de to indsætninger den 1. oktober 2012 og 5. november 2012 på henholdsvis kr. 7.000 og kr. 5.000 dvs. i alt kr. 12.000 på erhvervskontoen, idet beløbene hidrører fra omsætning relaterende til G5 v/(klagerens ægtefælle), CVR-nr. …11, hvorved de er hans personlige skatteansættelse uvedkommende.

For det andet gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte (klageren) af de tre indsætninger den 28. november 2012, den 11. december 2012 og 17. december 2012 på henholdsvis kr. 117.000, kr. 11.180 og kr. 236.500 dvs. i alt kr. 364.680 -på privatkontoen, idet (klageren) aldrig har erhvervet ret til disse beløb, hvorved de er hans personlige skatteansættelse uvedkommende.

For det tredje gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte (klageren) af de øvrige indsætninger på i alt kr. 123.474 på privatkontoen, idet beløbene alle er omfattet af statsskattelovens § 5, hvorved de er hans personlige skatteansættelse uvedkommende.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende momstilsvaret for perioden 1. januar 31. december 2012 gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til momslovens § 4 og § 33 er grundlag for en forhøjelse af (klagerens) momstilsvar som følge af de ovennævnte indsætninger på i alt kr. 500.154.

( .. . )

1.1 Indsætningerne på i alt kr. 12.000 på erhvervskontoen i F1-bank

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der den 1. oktober 2012 og 5. november 2012 indsat henholdsvis kr. 7.000 og kr. 5.000 på (klagerens) erhvervskonto i F1-bank, jf. bilag 4.

Begge indsætninger relaterer sig til den virksomhed, som (klagerens ægtefælle) drev, og som var benævnt G5.

Der er således tale om skattepligtige indtægter fra denne virksomhed.

Det er derfor beløb, som (klageren) ikke har erhvervet endeligt ret til, hvorfor han således heller ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsætninger, jf. SKM2013.537.ØLR, SKM2014.254.ØLR, SKM2015.310.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504).

Til støtte for, at der er tale om indtægter fra G5 v / (klagerens ægtefælle) skal der henvises til, at det af indsætningen den 5. november 2012 på kr. 5.000 direkte fremgår, at den vedrører "UB", jf. bilag 4. "UB" var netop kunde hos G5 v/(klagerens ægtefælle), CVR-nr….11.

1.2 Indsætningerne på i alt kr. 364.680 på privatkontoen i F1-bank

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der den 28.november 2012, den 11. december 2012 og den 17. december 2012 indsat og hævet henholdsvis kr. 117.000, kr. 11.180 og kr. 236.500 på (klagerens) privatkonto i F1-bank dvs . i alt (kr. 117.000 + kr. 11.180 + kr. 236.500) = kr. 364.680, jf. bilag 5.

Ovennævnte beløb skulle aldrig have været indsat på (klagerens) private konto, idet beløbene derimod retteligt skulle være indsat på kontoen tilhørende G6 ApS, hvorfra der blev drevet virksomhed med køb og salg af biler. Dette er således også begrundelsen for, at beløbene er blevet hævet efterfølgende.

(Klageren) har således i 2012 på de pågældende dage fysisk været i F1-banks lokale filial for at indsætte de pågældende beløb formentlig med en check-på kontoen tilhørende G6 ApS.

I den forbindelse har bankens medarbejder ved kassen ved en fejl indsat beløbene på (klagerens) private konto.

Som følge heraf er beløbene efterfølgende straks blevet hævet og indsat på selskabets daværende konto eventuelt sammen med andre beløb, som er indsat samme dag.

Da der er tale om beløb, som tilhører G6 ApS, og som er blevet indtægtsført i selskabet, har (klageren) på intet tidspunkt erhvervet ret til disse, hvorfor han således heller ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsætninger, jf. SKM2013.537.ØLR, SKM12014.254.ØLR, SKM2015.310.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504).

1.3 Indsætningerne på i alt kr. 123.474 på privatkontoen i F1-bank

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der udover de ovennævnte tre indsætninger, der beløber sig til i alt kr. 364.680, indsat yderligere kr. 123.474 på (klagerens) privatkonto i F1-bank, jf. bilag 5.

Der er i det hele tale om indsætninger, der hidrører fra allerede beskattede midler, idet der således eksempelvis er tale om kontanter, som (klageren) har haft i overskud fra en bytur, hvor han enten har hævet over eller lagt ud på vegne af sine kammerater.

Herudover er der endvidere tale om beløb hidrørende fra andre udlæg eksempelvis betaling af udgifter på vegne af sine jagtkammerater.

Til støtte herfor skal der henvises til e-mail af den 16. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at(klageren) på vegne af sin jagtkammerat ( ... ) har afholdt udgifter på kr. 22.000, som han har fået refunderet kontant omkring henholdsvis den 3. april 2012, den 27. juni 2012 og den 31. oktober 2012, jf. bilag 6.

Videre skal der henvises til e-mail fra (klagerens) søn ( . . . ), der tillige bekræfter, at han kontant har refunderet et udlæg på kr. 5.000, som (klageren) afholdte til indkøb af et jakkesæt, jf. bilag 8.

Ved ovennævnte har (klageren) således sandsynliggjort, at der på den private konto i F1-bank er indsat beløb, som ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet indsætningerne i det væsentligste udgør udlæg, som (klageren) har afholdt.

Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, hvorfor (klageren) således heller ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsætninger, jf. SKM2013.537.ØLR, SKM2014.254.ØLR, SKM2015.310.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504).

( ... )"

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens to konti stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme således, at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra eller hvor de, som anført af klageren, overføres videre til.

Klagerens forklaring omkring, at langt de fleste overførsler til klagerens private konto kort tid efter er overført videre til rette indkomstmodtager, ses desuden ikke at være dokumenteret ved det fremlagte materiale.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse i sin helhed.

..."

Ligeledes den 23. november 2016 traf Landsskatteretten afgørelse i en klagesag, der var indbragt af G1 v/A, vedrørende SKATs afgørelse af 9. april 2015, hvorved SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 101.068 kr. på baggrund af indsætninger på bankkonti i indkomståret 2012.

I afgørelsen var bl.a. anført følgende:

"...

Faktiske oplysninger

Virksomheden beskæftigede sig med køb og salg af biler i indkomståret 2012. Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 1.490.605 kr. og et resultat før renter på 292.290 kr.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af indehaverens kontoudtog konstateret indsætninger på dennes to bankkonti, som efter SKATs opfattelse ikke kunne afstemmes med virksomhedens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 181.664 kr. på virksomhedens konto og 488.154 kr. indsat på indehaverens private konto, heraf har SKAT beregnet en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på 101.068 kr. i indkomståret 2012

Virksomheden har gjort indsigelse overfor SKAT ved brev af 1. april 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 101.068 kr. på baggrund af indsætninger på bankkonti i indkomståret 2012.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført følgende:

" ( ... )

SKAT har sammenholdt indtægterne ifølge kontoudskrifterne for 2012 med din omsætning ifølge regnskab samt dit bogføringsmateriale. Efter gennemgangen er der indsætninger for 2012 på kr. 669.814 som ikke kan afstemmes med indtægterne, der er bogført

Indsætninger erhvervskonto i F1-bank konto X1 i 2012

18.01         

kr. 20.000

08.02 G3 A/ S  

kr. 5.187

27.09 Indbetaling

kr. 30.000

01.10 Provision

kr. 7.000

03.10 Udbetaling fra G4.

kr. 8.779

0 3 .10 Udbetaling fra G4

kr. 5.190

03.10 Indbetaling

kr. 5.000

24.10 Indbetaling

kr. 30.000

31.10 Indbetaling

kr. 10.000

05.11 UB

kr. 5.000

08.11 Udbetaling fra G4

kr. 30.508

18.12 Indbetaling
I alt 1 

kr. 25.000
kr. 181.664                                                                                             

Du har indsendt dokumentation for private
erstatninger fra G4 som ikke skal medtages i alt: 

kr. -44.477
Opgørelse over indsætninger hvor beløbene er hævet skal fragå: kr.-120.000
kr. 17.187

Du har oplyst at indsætninger Provision og UB i alt kr. 12.000 formentlig er indtægter, som burde være indsat i G5 og beskattet der. Indsætning G3 A/S kr. 5187 er formentlig yderlig omsætning som ej er indtægtsført. Da du ikke har indsendt dokumentation for din påstand, anser vi at de resterende kr. 17.187 er yderlig omsætning, der ikke er medtaget i regnskabet. Indtægterne er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a ..

Indsætninger privat konto i F1-bank konto X2 i 2012

11.01 Indbetaling

kr. 2.000

18.01 Indbetaling

kr. 6.000

21.02 Indbetaling

kr. 5.000

05.03 Indbetaling

kr. 7.092

03.04 Indbetaling

kr. 12.000

13.04 Overførsel

kr. 13.000

22.05 Indbetaling

kr. 2.000

27.06 Indbetaling

kr. 5.000

17.07 Indbetaling

kr. 3.920

24.07 Indbetaling

kr. 6.000

07.08 Fra NL

kr. 7.332

22.08 Fra KP

kr. 2.000

10.09 Indbetaling

kr. 2.740

11.09 Indbetaling

kr. 4.720

13.09 ØL

kr. 8.750

14.09 Indbetaling

kr. 2.740

24.10 Indbetaling

kr. 3.000

31.10 Indbetaling

kr. 5.000

07.00 Indbetaling

kr. 5.000

12.11 Indbetalt

kr. 20.180

28.11 Indbetalt    

kr. 117.000

11.12 Indbetalt   

kr. 11.180

17.12 Indbetaling 

kr. 236.500

I alt  

kr. 488.154

Du har oplyst at nedenstående indsætninger er fejlindsætninger som er korrigeret og hævet igen samme dag. Du har oplyst at årsagen hertil kan være, at du kun er formidler af et bilsalg, og kunden derfor fejlagtigt har indbetalt til vor klient i stedet for til sælger.

28.11 Indbetalt                                                                      kr. 117.000

11.12 Indbetalt                                                                      kr. 11.180

17.12 Indbetalt                                                                      kr. 236.500
                                                                                            kr.  364.680

Ifølge kontoudskrifterne er beløbene indbetalt og hævet kontant igen samme dag. Da du ikke har ikke indsendt nogen form for dokumentation for din påstand, anser vi at kr. 364.680 er yderlig omsætning, der ikke er medtaget i regnskabet. Indtægterne er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a.

Ændring i alt udgør herefter: kr. 17.187 +
488.154 i alt                                                                          kr. 505.341

-moms                                                                                   kr. 101.068
                                                                                             kr.  404.273

Moms Forhøjelse af momstilsvar: Salgsmoms forhøjes med 25 % af kr. 404.273 = kr. 101.068

I henhold til momslovens §§ 4 og 33 skal den udgående afgift forøges med kr. 101.068

Beløbet opkræves efter opkrævningslovens § 5 stk. 1.

( ... )"

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret i indkomståret 2012 skal nedsættes til 3.437 kr.

Virksomheden har anført følgende:

"( ... )

SKAT forhøjer i afgørelsen vor klients indkomst med 404.273 kr. og vor klients momstilsvar med 101.068 svarende til 25 % af 404.273 kr. Forhøjelsen vedrører ikke bogførte indsætninger på vor klients erhvervskonto og privatkonto.

Det er vor klients opfattelse at forhøjelsen skal opgøres således:

Indkomstforhøjelse iflg. SKAT                                           404.273 kr.
Heraf vedrørende vor klients privatkonto                          -309.523 kr.
Indkomstforhøjelse herefter                                                13.750 kr.

( ... )

Vor klient anerkender forhøjelsen på 17.187 kr. (13.750 kr.+ moms 3.437 kr.) på firmaets erhvervskonto. Klagen vedrører således indsætninger på vor klient privatkonto med i alt 488.154 kr. (390.523 + moms 97.631 kr.).

Vor klient oplyser, at denne ikke opbevarer bilag og dokumentation for indsætninger og hævninger på privatkontoen, idet disse posteringer ikke er omfattet af reglerne om opbevaring af regnskabsmateriale. Da ægtefællen i foråret 2014 gik konkurs, blev vor klient nødsaget til at skifte bankforbindelse. Denne har således ikke længere adgang til netbank, hvor de pågældende indbetalinger er foretaget. Det er for denne ikke længere muligt at spore, hvor indbetalingerne kommer fra, idet teksten på kontoudtoget ofte blot er "indbetaling". Banken er ikke samarbejdsvillig med vores klient for at løse opgaven med at spore indsætningerne og tilhørende udbetalinger som følge af konkursen.

Vor klient er formidler af biler dvs. han på anmodning finder specifikke biler som leveres til kunden i kundens navn. Herfor modtager vor klient salgs- og formidlingsprovision. Herudover køber og sælger vor klient 3-5 biler i eget navn pr. år.

Vor klient oplyser ovenstående posteringer er fejlindsætninger, som fejlagtigt er indbetalt til ham i stedet for sælger af biler. Vor klient har samme dag videresendt samme beløb til sælger. Ovenstående 364.680 kr. udgør indkomst 291.744 kr. og momstilsvar 72.936 kr.

Resterende indsætninger udgør 123.474 kr. (98.779 kr. + moms 24.695 kr.). Vor klient oplyser der er tale om indsætning af private midler. Herudover oplyser vor klient at han f.eks. har udlagt penge for jagtleje som de øvrige jægere har refunderet ham deres andel af.

Det er således vor klients påstand, at der ikke skal ske beskatning af fejlindsætninger med 291.744 kr. og private indsætninger med 98.779 kr. svarende til i alt 390.523 kr. Endvidere skal der ikke betales momstilsvar af fejlindsætninger med 72.936 kr. og private indsætninger med 24.695 kr. svarende til i alt 97.631 kr.

Vi skal bemærke, at vor klient ikke har haft et reelt motiv til at udeholde omsætning af regnskabet med henblik på undgåelse af beskatning idet vor klient har et fremførbart skattemæssigt underskud på over 3.000.000 kr. Desuden har vor klient været presset af bankforbindelsen for at skulle præstere overskud for at få kreditter forlænget.

( ... )"

I forlængelse af berammelse af retsmøde er klagerens repræsentant kommet med følgende supplerende indlæg:

"( ... )

2. Forhøjelsen af momstilsvaret for perioden 1. januar 31. december 2012

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i momslovens § 4, at der skal betales moms af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet. Videre følger det af momslovens § 33, at momsen udgør 25 % af afgiftsgrundlaget.

Ved afgørelsen af den 9. april 2015 har SKAT således i henhold til ovennævnte bestemmelser forhøjet (virksomheds indehaverens) momstilsvar med (kr. 505.341 x 20 %) = kr. 101.068, jf. bilag 2, side 6.

I det der henvises til ovennævnte vedrørende SKATs forhøjelse af (virksomheds indehaverens) skatteansættelse for indkomståret 2015 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af momstilsvaret med i alt kr. 101.068, idet (kr. 101.068 kr. 1.037) = kr. 100.031 heraf vedrører indsætninger, der er (virksomheds indehaverens) personlige skatteansættelse uvedkommende eller vedrører private formueaktiver i henhold til statsskattelovens § 5.

( ... )"

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

I udgangspunktet skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav jf. § 5, stk. 1.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af ikke-beskattet omsætning i virksomheden, som skal danne udgangspunkt for opgørelsen af det skyldige momstilsvar.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms, og at SKAT har været berettiget til at fastsættes momsen med udgangspunkt i de konkret konstaterede indsætninger som klageren ikke har kunnet redegøre for.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed.

..."

A’s ægtefælle, MK, ejede i 2012 virksomheden G5 v/MK. Virksomheden var stiftet den 1. maj 2004 og ophørte i foråret 2014, da MK blev erklæret konkurs.

A’s sønner, MC og MA, samt hans bror, MM, er ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen registreret som ejere af holdingselskabet G7 ApS, som er ejer af G8 ApS, der driver bilforhandling. Begge selskaber har adresse på Y1-adresse. A’s far, IS, med adresse Y1-adresse, er registreret som tegningsberettiget direktør i selskaberne.

Forklaringer

A har forklaret, at han ikke har nogen egentlig uddannelse. Hans familie driver virksomhed med bilforretning – det vil sige import af biler fra Tyskland til såvel engrossalg og lager. Virksomheden blev stiftet af hans far i 19070’erne. Virksomheden hedder G6 ApS. Hans egen virksomhed, G1, er lidt det samme, men dog kun på provisionsbasis. Han skaffer typisk kun biler på bestilling.

Hans kone drev en stor hestestation. Det var G5. Virksomheden bestod i salg af sæd til Danmark og udlandet. Der var XX hingste og XX hopper, enten opstaldet hos dem selv eller i udlandet. Virksomheden gik konkurs i 2014. De gør ikke længere noget i hingste.

I 1990’erne gik han personlig konkurs. Han fik derfra en meget stor skattegæld, som han stadig har.

Foreholdt en indbetaling på erhvervskontoen den 8. februar 2012 med posteringstekst ’G3 A/S’s på 5.187 kr. (ekstraktens side 88), har han forklaret, det var erhvervsmæssigt. Der var tale om skattepligtig indkomst. Han husker ikke længere, hvad det vedrørte. Hvis det ikke er blevet bogført som erhvervsmæssigt, er der tale om en fejl.

Foreholdt kontoudskriften fra erhvervskontoen den 1. oktober 2012 på 7.000 kr. med posteringstekst ’PROV – medd.nr. 1’ (ekstrakten side 108) har han forklaret, at det er erhvervsmæssigt. Hvis det ikke er medtaget i opgørelsen over skattepligtig indkomst, er der tale om en fejl.

Foreholdt en kontoudskrift fra erhvervskontoen fra den 5. november 2012 på 5.000 kr. med posteringsteksten ’UB (Hest1)’ – medd.nr. 7 (ekstrakten side 114), har han forklaret, at UB var kunde i hans kones virksomhed, G5. Den pågældende indbetaling skulle have været gået ind på G5’s konto. Det er en fejl, at pengene er gået på hans konto. G9 P/S (ekstraktens side 177) er en slags registreringscentral vedrørende hesteavl. G5 lavede indberetninger til G9 P/S. G9 P/S registrerede så de bedækninger, som blev lavet.

Han er enig i, at de 2 første indsætninger til henholdsvis G3 A/S på 5.187 kr. og indsætningen den 1. oktober 2012 på 7.000 kr. rettelig er skattepligtige for ham. Han er uenig i, at indsætningen på 5.000 kr. vedrørende UB er skattepligtig for ham.

På grund af finanskrisen begyndte det at gå dårligt i G5. De fik færre bedækninger. Det endte med konkurs.

Foreholdt SKATs sagsnotat fra møde hos revisor OP (ekstraktens side 149) har han forklaret, at han ikke deltog i mødet.

Han er i nogle tilfælde kommet til at betale regninger for G5, ligesom G5 i nogle tilfælde er kommet til at betale regninger for ham. Han lavede betalingerne på netbank. Der er sket det, at han er kommet til at klikke i forkerte kontorubrik. Det er den måde, fejlen er opstået.

Ved bestilling af biler for kunder, fik han i nogle tilfælde penge fra kunden forud for købet af bilen. Hans provision bestod i, at han så indkøbte bilen billigere end den pris, der var aftalt med kunden, således provisionen bestod af differencen mellem indkøbsprisen og kundens pris, som han beholdt.

Foreholdt kontoudskrift fra privatkontoen fra november og december 2012 (ekstraktens side 123), hvor der 28. november 2012 fremgår en indsætning på 117.000 kr., 11. december 2012 en indbetaling på 11.180 kr. og 17. december 2012 en indbetaling på 236.500 kr., hvilke indsætninger samme datoer er udbetalt, har han forklaret, at der er tale om, at de pågældende beløb ved en fejl er gået ind på hans privatkonto. Det er derfor, at beløbene er hævet med det samme. Det vedrørte ikke privatkontoen. Hvis de havde været i banken med checks, kunne der ske det, at checkene blev sat på en forkert konto. Når han opdagede dette, så blev det rettet straks. Det var bankmedarbejderen, som afgjorde, hvilken konto, som checkene blev sat ind på. Det kan måske godt have været hans far, som har sat checkene forkert ind. Når han har opdaget, at pengene er gået på den forkerte konto, har han straks ringet i banken. Det er derfor, at pengene er hævet ud igen. Han kan desværre ikke længere få materiale fra F1-bank. De blev uvenner med F1-bank efter G5’s konkurs. Når der ved hævningerne er anført ”udbetaling”, er det en posteringstekst, som bankmedarbejderen selv har valgt. Pengene blev overført til den rigtige konto. Det er ikke kun sket de 3 gange. Det skete mange gange. Det var helt sædvanligt på det tidspunkt, at handlerne foregik med checks i Danmark. De købte altid med checks. Det var endvidere helt sædvanligt, at de hævede store kontantbeløb. De købte altid kontant i Tyskland. I dag skal man overføre pengene forud ved køb af biler i Tyskland.

Foreholdt kontoudskrift fra privatkontoen, en indbetaling den 3. april 2012 på 12.000 kr., den 27. juni 2012 på 5.000 kr. (ekstraktens side 125) og den 31. oktober 2012 på 5.000 kr. (ekstraktens side 124), har han forklaret, at det er penge, han har fået af JC. Det vedrørte jagtrejser i Y3-land. Han og JC var på jagt sammen. Det foregik typisk således, at de kørte til Y3-land i hans bil. Det var derfor ham, som lagde ud for alt til transport, mad og ophold. Når de kom hjem fra en jagttur, fik han et rundt kontantbeløb af JC. Det er de beløb, som så blev sat ind på kontoen til dækning af udlæggene. Han og JC var meget gode kammerater. Han har ikke på noget tidspunkt betalt trofæafgift for JC.

Foreholdt tre update fakturaer fra G2 dateret 10. oktober 2016 (ekstraktens side 127-129), sammenholdt med indbetalingsdatoerne på kontoen, der ligger forud for rejseperioderne, har han forklaret, at han fik fakturaer før rejserne. Der skulle betales forud. Der er ham, som har rekvireret kopier af fakturaerne ved rejseselskabet. Den 10. oktober 2016 er en autodato, hvor fakturakopierne er udskrevet af rejsebureauet.

Foreholdt mailkorrespondance mellem ham og hans søn, MC (ekstraktens side 159), angående en indbetaling den 7. november 2012 på privatkontoen på 5.000 kr. (ekstraktens side 124), har han forklaret, at alle i familien køber tøj i en butik i Y2-by. Han havde en konto i tøjbutikken. Han opnåede derved rabat i forbindelse med køb af tøj. Familiemedlemmer måtte også købe. Det hele skulle dog køre over hans konto, for at man kunne opnå rabatten. MC var taget over til butikken i Y2-by og havde købt et jakkesæt. Det kørte over kontoen. MC gav ham derefter pengene til indsætning. Han gemte ikke fakturaer i forbindelse med tøjkøb. Han var en god kunde i butikken, og det ville ikke have været noget problem, hvis han f.eks. skulle reklamere over fejl ved tøj eller lignende.

Vedrørende de yderligere indsætninger i sagen benævnt ’diverse’ på ca. 96.000 kr. har han forklaret, at han ikke nøjagtig husker, hvad det vedrørte. Der har måske været tale om byture, hvor han har lagt ud for andre og senere fået sine penge. Han har ikke gemt bilag. Intet af disse indsætninger relaterer sig til hans erhverv. Det er alt sammen privat.

SKAT har aldrig anfægtet hans opgjorte privatforbrug. Han betalte ikke SKAT i 2012. Det skyldtes fradrag for den store skattegæld, han havde fra tidligere i forbindelse med konkursen. Han vil tro, at han i 2012 stadig havde fradrag for 700.-800.000 kr. Han hævede i 2012 398.000 kr. i virksomheden. Det var det, som han levede af.

Adspurgt af Skatteministeriets advokat har han forklaret, at bilhandler kan ligge i størrelsesordenen fra 50.000 til 350.000 kr. Det er brugte biler, han handler med. Det er meget forskelligt. Han har ikke køb og salg af motorcykler eller reservedele. Han lever primært af de optjente provisioner. Det er meget forskelligt, hvor store provisionerne er. Det handler alt sammen om, hvad han kan købe bilerne ind til. Hans gevinst kan måske ligge på mellem 10.-15.000 kr. Han køber som regel biler ind efter bestilling. Nogle gange har kunden fundet bilen, og nogle gange er det ham, som har fundet bilen. På samme måde har han også lavet provisionshandler for G6 ApS.

Det kunne være alle i familien, som satte penge i banken eller lagde penge i postboksen eller brevsprækken i banken. Som regel røg pengene ind på den rigtige konto. De havde ikke nogen døgnboks. Pengene blev afleveret i banken i almindelige kuverter. Som regel havde han skrevet på kuverten, på hvilken konto, pengene skulle indsættes. Som regel opdagede han samme dag, hvis pengene var indsat forkert. Var det tilfældet, ringede han straks i banken og bad om at få det rettet. Pengene kom herefter over på den rigtige konto. Der var mellemregninger mellem firmaerne. Det beløb, der f.eks. vedrørte G5, var indgået på baggrund af, at G5 havde udstedt faktura. Det blev også bogført i G5. Det er desværre ikke muligt at få bilag ud af G5’s konkursbo.

Det var normalt ham, som bestilte jagtrejserne.

Foreholdt faktura fra G2 vedrørende rejsen fra 20.-25. september 2012, hvoraf det fremgår, at der har deltaget 3 personer (ekstraktens side 127), har han forklaret, at det foruden JC og ham selv, også var JC’s far, JN. JN betalte selv alt direkte – også opholdet.

Foreholdt faktura vedrørende jagtrejse 19.-23. juli 2012 (ekstraktens side 128), hvoraf det fremgår, at rejsen dækker én person, har han forklaret, at det var ham selv. JC betalte selv opholdet. JC’s indbetaling vedrørende denne tur dækkede derfor alene alt det øvrige, dvs. transport m.v.

Vedrørende rejsen i september 2012 (ekstraktens side 127), har han forklaret, at JN selv betalte. Han lagde ud for JC. Han betalte også alt andet for JC. De betalte hver især trofædepositum. Han har måske betalt ind til G2 allerede i starten af året. Det kan man imidlertid ikke se på kontoen. Nogle gange har han måske også medbragt ammunition, som han har lagt udgifterne ud til. Det var derfor, at han nogle gange fik mindre end udlæggene og nogle gange mere end udlæggene af JC. Det udlignede sig så hen over tid.

Tøjbutikken i Y2-by har han ikke haft fat i for at spørge, om han kunne få dokumentation for købet af habitten til MC.

Foreholdt en kvittering for indberetning fra G9 P/S til UB vedrørende Hest1 (ekstraktens side 177), hvoraf det fremgår, at bedækningen er foregået den 9. juli 2012, har han forklaret, at det godt kan passe, at indbetalingen fra UB først er gået ind den 5. november 2012. Nogle kunder ville først betale efter 90 dage, når det var sikkert, at hoppen holdt på føllet. Det var op til G5, at accepterede dette eller ej.

Parternes synspunkter

A har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori der er gjort følgende anbringender gældende:

"SKAT

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af de to indsætninger den 1. oktober 2012 og 5. november 2012 på henholdsvis kr. 7.000 og kr. 5.000 – dvs. i alt kr. 12.000 – på erhvervskontoen, idet beløbene hidrører fra omsætning relaterende til G5 v/MK, CVR-nr. …11, hvorved de er A’s personlige skatteansættelse uvedkommende.

For det andet gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af de tre indsætninger den 28. november 2012, den 11. december 2012 og 17. december 2012 på henholdsvis kr. 117.000, kr. 11.180 og kr. 236.500 – dvs. i alt kr. 364.680 – på privatkontoen, idet A aldrig har erhvervet ret til disse beløb, hvorved de er hans personlige skatteansættelse uvedkommende.

For det tredje gøres det overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte A af de øvrige indsætninger på i alt kr. 123.474 på privatkontoen, idet beløbene alle er omfattet af statsskattelovens § 5, hvorved de er hans personlige skatteansættelse uvedkommende.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at i det omfang Retten i Sønderborg måtte finde, at A i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af et mindre beløb end kr. 400.123, da skal sagen hjemvises til en fornyet behandling hos SKAT.

MOMS

I forhold til den del af sagen, der vedrører A’s momsansættelse for perioden 1. januar til 31. december 2012, gøres det overordnet gældende, at der heller ikke i henhold til momslovens § 4 og § 33 er grundlag for en forhøjelse af A’s momsansættelse som hævdet af SKAT. Opmærksomheden henledes på, at sagsøgers anbringender til støtte for den del af sagen, der vedrører A’s momsansættelse for perioden 1. januar til 31. december 2012, er identisk med de anbringender, som sagsøger gør gældende i forhold til A’s skatteansættelse for indkomståret 2012, idet Landsskatterettens afgørelse dateret den 23. november 2016 vedrørende A’s momsansættelse for 2012, jf. bilag 1, er direkte afledt af Landsskatterettens afgørelse af samme dato vedrørende A’s skatteansættelse for indkomståret 2012.

1.1 Forhøjelsen af den personlige indkomst for indkomståret 2012

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Omvendt følger det af bestemmelsen i statsskattelovens § 5, at formueforøgelser, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til statsskatteloven § 4.

Videre skal opmærksomheden henledes på, at det er en naturlig følge af statsskattelovens § 4, at der ikke skal ske beskatning hos den skatteyder, som modtager penge på dennes bankkonti, hvis vedkommende reelt ikke er ejer af de penge, der indsættes.

Til støtte herfor henvises til eksempelvis Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR.

Dommen offentliggjort i SKM2013.537.ØLR omhandlede en virksomhed, der i 2007 udstedte fakturaer til en vognmandsforretning for i alt ca. kr. 2,2 mio. med tillæg af moms. Pengene blev sat ind på indstævntes bankkonto. Byretten gav med henvisning til skatteyders og dennes ægtefælles forklaring skatteyder ret i, at det ikke var ham, der havde drevet virksomheden, og at skatteyder derfor ikke skulle beskattes af indkomsten derfra.

Skatteministeriet ankede dommen til landsretten. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende begrundelse:

”I perioden fra den 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007 udstedte A fakturaer til B's Vognmandsforretning på i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Betalingerne indgik på en konto i Nordea tilhørende S, der herefter har bevisbyrden for, at han ikke har drevet uregistreret personlig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved de af S, hans hustru og deres søn afgivne forklaringer.

På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K's telefonnummer og e-mailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var K, der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H ApS af samme opfattelse. A's sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som A ApS blev stiftet. K er sigtet for som leder af A ApS at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der bortset fra kontoen i Nordea ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.”

Dommen offentliggjort i SKM2014.254.ØLR omhandlede en skatteyder, der drev bogførings- og revisionsvirksomhed. Skatteyder var af SKAT blevet forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som udeholdt omsætning.

Østre Landsret fandt på baggrund af en række forskellige omstændigheder, at skatteyder havde sandsynliggjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000.

For så vidt angik beløbene for 2006 fandt landsretten, at et beløb på kr. 1.505 ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling. Østre Landsret ændrede således byrettens dom med følgende begrundelse:

”Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4's forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i Danske Bank i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S' erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. Hertil kommer, at N (tidligere -) i byretten har forklaret, at A har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange. Ifølge posteringerne på K's kassekonto er der dog kun modtaget 495.000 kr. retur fra S, og der er ikke grundlag for at undlade at anse differencen på 10.007 kr. for skattepligtigt overskud inkl. moms for S. Da der herefter på nær de nævnte 10.007 kr. er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår de skete forhøjelser af S' skattepligtige overskud af virksomhed og momstilsvar i forbindelse hermed vedrørende indkomståret 2005, og da det skattepligtige overskud af virksomhed i forvejen er ansat skønsmæssigt af skattemyndighederne, dømmes Skatteministeriet for så vidt angår indkomståret 2005 i overensstemmelse med S' påstand med fradrag af skønsmæssigt 8.000 kr. vedrørende skattepligtig indkomst i virksomheden og 2.000 kr. vedrørende momstilsvaret.”

At der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning i en situation som den foreliggende, har endvidere direkte støtte i den af Retten i Aarhus afsagte dom offentliggjort i SKM2015.310.BR og SKATs efterfølgende afgørelse af den 1. september 2015, jf. bilag 10.

Sagen ved Retten i Aarhus omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens personlige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 skulle forhøjes med kr. 261.499. Dette som følge af hævninger på et selskabs konto og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgerens konto. Sagen drejede sig derudover om, hvorvidt SKAT havde begået fejl i forbindelse med den foretagne sagsbehandling.

I sagen havde SKAT oprindeligt i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 forhøjet sagsøgerens aktieindkomst som følge af hævninger på et selskabs konto og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgerens konto.

Skatteankenævnet traf efterfølgende afgørelse om, at beskatning ikke kunne ske med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet sagsøgeren ikke – som antaget af SKAT – var hovedanpartshaver i selskabet.

Desuagtet blev sagsøger med henvisning til samme begrundelse i Skatteankenævnet beskattet af kr. 261.499 med henvisning til statsskattelovens § 4. Sagen blev efterfølgende behandlet af Landsskatteretten, der stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse blev herefter indbragt for Retten i Aarhus, og sagsøger gjorde gældende, at han i henhold til statsskattelovens § 4 alene kunne beskattes af de beløb, der positivt var tilgået ham fra selskabet.

I forbindelse med sagens behandling ved Retten i Aarhus blev der opnået enighed om, at de beløb, der var hævet på selskabets konto, og som var blevet indsat på sagsøgerens private konto, fratrukket indsætningerne fra sagsøgerens konto til selskabets konto samt beløbene til sagsøgers varekøb på vegne af selskabet alene udgjorde kr. 168, hvorfor der – ifølge sagsøger – ikke var tilgået denne et større beløb end maksimalt kr. 168.

Retten i Aarhus nåede til følgende resultat:

”Selv om retten i første række skal bedømme Landsskatterettens afgørelse, er retten, som anført af sagsøgeren, nødt til at inddrage også skattesagens forudgående forløb og behandling for at kunne opnå et tilstrækkeligt oplyst bedømmelsesgrundlag.

Selv om der er valgt en usædvanlig betalingsmåde, hvor beløb er indsat og hævet på sagsøgerens bankkonto for selskaber, som har et interessefællesskab, finder retten, at sagsøgerens forklaring sammenholdt med sagsøgerens mors vidneforklaring på tilstrækkelig måde godtgør, at der har været indsendt regnskabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen.

Det kan ikke udelukkes, at materialet vil kunne findes hos SKAT, som har fået materialet fremsendt fra SKAT.

På denne baggrund tager retten sagsøgerens mest subsidiære påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, til følge.”

Som følge af rettens resultat blev sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT, der på baggrund af den fornyede sagsbehandling traf afgørelse i sagen den 1. september 2015, jf. bilag 10. Som det fremgår af afgørelsen dateret den 1. september 2015, nedsatte SKAT den gennemførte forhøjelse af den personlige indkomst på kr. 261.499 til kr. 0.

Side 9 i afgørelsen af den 1. september 2015 ses SKATs begrundelse for nedsættelse af den gennemførte forhøjelse, jf. bilag 10. Der fremgår heraf følgende:

SKAT har ved gennemgangen af de indsendte bemærkninger, konstateret, at man fejlagtigt ikke har været opmærksom på, at de hævninger på 93.625 kr., jfr. ovenfor, ikke er hævet på din konto, men derimod på [selskabets] konto. Da du ikke er hovedaktionær i [selskabet], mener SKAT ikke at der er grundlag for beskatte dig af disse hævninger.

SKAT har den 28/8-15, telefonisk drøftet sagen med din repræsentant, advokat Henrik Rahbek og orienteret om, at SKAT er enig i at der ikke er grundlag for at beskatte dig af hævninger på [selskabets] konto.

SKAT frafalder derved den tidligere foretagne ændring.”

Som det fremgår af ovenævnte afgørelse, var det ikke tilstrækkeligt for at gennemføre en beskatning i henhold til statsskattelovens § 4, at Skatteministeriet havde en forventning om, at beløbene, der var hævet på selskabets konto, var tilgået den pågældende sagsøger. Det er betingelse for at gennemføre en beskatning i henhold til statsskattelovens § 4, at skatteyder de facto har modtaget et økonomisk gode.

Det er således ved ovennævnte retspraksis fastslået, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 skal ske beskatning hos en skatteyder, der modtager penge på dennes bankkonti, hvis denne ikke er den reelle ejer af de penge, der indsættes.

Dette fremgår således også af Landsskatterettens praksis, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504). Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klager var skattepligtig af værdi af fri sommerbolig og skattepligtig af en række indsættelser på dennes bankkonti.

I relation til sidstnævnte forhold havde SKAT forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 112.599 og kr. 95.162 med henvisning til, at der var indsætninger på de nævnte beløb på klagers bankkonti i de omhandlede indkomstår.

Klageren gjorde i sagen gældende, at han ikke var skattepligtig af indsætningerne, og herom anførte Landsskatteretten følgende:

”Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har modtaget diverse beløb ved indsætninger på sin bankkonto. Det er herefter klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår indsættelserne den 21., 24. og 28. september 2010 er det oplyst, at der er tale om betaling af en samlet udgift på 50.100 kr. til en jagttur til land Y5 for fire personer. Beløbene, der er overført, svarer til udgiften pr. person. Det er desuden dokumenteret, at klageren har afholdt en udgift på 50.100 kr. den 4. juni 2010. SKAT har accepteret, at klageren derfor ikke er skattepligtig heraf.

Derudover har SKAT accepteret, at overførslen på 6.993 kr. er en tilbagebetaling i forbindelse med returnering af byggemateriale. Der er fremlagt en kreditnota på et tilsvarende beløb fra [...]. Klageren er derfor ikke skattepligtig af 6.993 kr.

Der er således ved det afholdte retsmøde fremlagt bilag vedrørende overførsler fra C til klagerens bankkonto. SKAT tilkendegav i den forbindelse, at beløbene på 48.600 kr. og 50.000 kr. med den fremlagte dokumentation ikke anses at være skattepligtige beløb.

For så vidt angår de øvrige indsætninger i 2009 og 2010 anser Landsskatteretten, at det på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt sandsynlig gjort, at der ikke er tale om skattepligtige beløb for klageren.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes derfor med 112.599 kr. og med 95.162 kr. for indkomståret 2010.”

Det skal fremhæves, at det som anført af Landsskatteretten i afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504) er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør, at indsætningerne ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4. Der henvises i den forbindelse videre til Landsskatterettens afgørelse af den 7. november 2008 (Landsskatterettens j.nr. 0802704) og Landsskatterettens afgørelse af den 12. marts 2009 (Landsskatterettens j.nr. 08-02205).

1.2        Indsætningerne på i alt kr. 12.000 på erhvervskontoen i F1-bank

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der den 1. oktober 2012og 5. november 2012 indsat henholdsvis kr. 7.000 og kr. 5.000 på erhvervskontoen i F1-bank, jf. bilag 3.

Begge indsætninger relaterer sig til den virksomhed, som A’s ægtefælle MK drev, og som var benævnt G5.

Der er således tale om skattepligtige indtægter fra denne virksomhed. Det er derfor beløb, som A ikke har erhvervet endeligtret til, hvorfor han således heller ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsætninger, jf. eksempelvis ovennævnte SKM2013.537.ØLR, SKM2014.254.ØLR, SKM2015.310.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504).

Til støtte for, at der er tale om indtægter fra G5 v/MK skal der henvises til, at det af indsætningen den 5. november 2012 på kr. 5.000 direkte fremgår, at den vedrører ”UB”, jf. bilag 4. ”UB” var kunde hos G5 v/MK, CVR-nr. …11 og derimod ikke kunde hos G1 v/A. 

1.3        Indsætningerne på i alt kr. 364.680 på privatkontoen i F1-bank

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der den 28. november 2012, den 11. december 2012 og den 17. december 2012 indsat og hævet henholdsvis kr. 117.000, kr. 11.180 og kr. 236.500 på A’s privatkonto i F1-bank – dvs. i alt (kr. 117.000 + kr. 11.180 + kr. 236.500) = kr. 364.680, jf. bilag 4.

Ovennævnte beløb skulle aldrig have været indsat på A’s private konto, idet beløbene derimod retteligt skulle være indsat på kontoen tilhørende G8 ApS, hvorfra der blev drevet virksomhed med køb og salg af biler. Dette er således også begrundelsen for, at beløbene er blevet hævet efterfølgende.

A har således i 2012 på de pågældende dage fysisk været i F1-banks lokale filial for at indsætte de pågældende beløb – formentlig med en check – på kontoen tilhørende G8 ApS.
I den forbindelse har bankens medarbejder ved kassen ved en fejl indsat beløbene på A’s private konto.

Som følge heraf er beløbene efterfølgende straks blevet hævet og indsat på selskabets daværende konto – eventuelt sammen med andre beløb, som er indsat samme dag.

Da der er tale om beløb, som tilhører G8 ApS, og som er blevet indtægtsført i selskabet, har A på intet tidspunkt erhvervet ret til disse, hvorfor han således heller ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsætninger, jf. eksempelvis ovennævnte SKM2013.537.ØLR, SKM2014.254.ØLR, SKM2015.310.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504).

1.4        Indsætningerne på i alt kr. 123.474 på privatkontoen i F1-bank

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er der udover de ovennævnte tre indsætninger, der beløber sig til i alt kr. 364.680, indsat yderligere kr. 123.474 på A privatkonto i F1-bank, jf. bilag 4.

Der er i det hele tale om indsætninger, der hidrører fra allerede beskattede midler, idet der således eksempelvis er tale om kontanter, som A har haft i overskud fra for eksempel en bytur eller tilsvarende, hvor han enten har ”hævet over” eller lagt ud på vegne af sine kammerater.

Herudover er der endvidere tale om beløb hidrørende fra andre udlæg – eksempelvis betaling af udgifter på vegne af sine jagtkammerater.

Til støtte herfor skal der henvises til e-mail af den 16. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at A på vegne af sin jagtkammerat JC har afholdt udgifter på kr. 22.000, som han har fået refunderet kontant omkring henholdsvis den 3. april 2012, den 27. juni 2012 og den 31. oktober 2012, jf. bilag 5.

Videre skal der henvises til e-mail fra A’s søn, der tillige bekræfter, at han kontant har refunderet et udlæg på kr. 5.000, som A afholdte til indkøb af et jakkesæt, jf. bilag 7.

Ved ovennævnte har A således sandsynliggjort, at der på den private konto i F1-bank er indsat beløb, som ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet indsætningerne i det væsentligste udgør udlæg, som A har afholdt.

Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, hvorfor A således heller ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af disse indsætninger, jf. eksempelvis ovennævnte SKM2013.537.ØLR, SKM2014.254.ØLR, SKM2015.310.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 17. marts 2016 (Landsskatterettens j.nr. 13-0249504). 

... ...

Afslutningsvist bemærkes det, at SKAT ved afgørelsen af den 9. april 2015 har fundet, at ud af de ovennævnte indsætninger på i alt (kr. 12.000 + kr. 364.680 + kr. 123.474) = kr. 500.154, da udgør kr. 400.123 skattepligtig indkomst og kr. 100.031 moms.

Heroverfor gøres det på baggrund af det ovenfor anførte sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af A’s personlige indkomst for indkomståret 2012 med kr. 400.123, ligesom der heller ikke er grundlag for den afledte forhøjelse af A’s momstilsvar med kr. 100.031."

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori der er gjort følgende anbringender gældende:

"Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at de mange overførte og kontante indsættelser udgør midler, som ikke vedrører hans virksomhed, allerede er beskattede, eller ikke skal beskattes hos ham.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan SKAT foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlagt her i landet. Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 33. Har en afgiftspligtig person afgivet urigtige momsangivelser, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Konstateres det, at en skatteyder modtager beløb af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse beløb stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. U2009.163 H.

A har i stævningerne af 21. februar 2017 anført, at en række af de beløb, som er blevet overført til og kontant indsat på hans to konti i F1-bank, af forskellige årsager ikke skal beskattes eller pålægges moms hos ham og hans virksomhed.

Heroverfor er det Skatteministeriets standpunkt, at A ikke har dokumenteret, at beløbene er undtaget fra beskatning.

Som det fremgår af gennemgangen i det følgende, er det i sagen generelt kendetegnende, at der mangler dokumentation for de nærmere omstændigheder om de mange kontante indsætninger og overførsler på A’s konti. Der mangler således objektive beviser, der efter retspraksis kræves for, at sådanne indsætninger undtages fra beskatning hos modtageren, jf. f.eks. SKM2009.36.VLR og SKM2013.565.ØLR. Det bemærkes her særligt, at sagsøgeren i denne sag har haft anledning til og rig mulighed for at sikre sig objektive beviser.

Erhvervskontoen: Tre indsætninger på i alt kr. 17.187,-

A har under SKATs sagsbehandling angivet, at en kontant indbetaling på kr. 5.187, den 8. februar 2012 med teksten ”G3 A/S” (bilag 3, side 3 og 4) formentlig er yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført (bilag 1, side 2). Der er således ikke tvist om, at dette beløb er udeholdt indkomst.

For så vidt angår de to beløb på kr. 7.000,- og kr. 5.000,-, som er indsat på A’s erhvervskonto henholdsvis den 1. oktober og 5. november 2012, anfører A, at beløbene ikke knytter sig til hans virksomhed, men derimod hidrører fra omsætning relaterende til hans ægtefælles virksomhed, G5 v/MK, jf. stævningen, side 3, nederst, side 8, 3. afsnit, og side 14, afsnit 3.2.

Beløbet på kr. 7.000,- er indsat den 1. oktober 2012 under teksten ”prov. – Medd.nr. 1:” (bilag 3, side 23). Det fremgår ikke af kontoudskrifterne, hvorfra beløbet stammer, herunder at beløbet skulle hidrøre fra en anden virksomhed end G1, hvortil erhvervskontoen er knyttet.

Beløbet på kr. 5.000,- er indsat den 5. november 2012 under teksten ”UB (Hest1) – Medd.nr. 7:” (bilag 3, side 29). Sagsøgeren har hertil anført, at beløbet angår ægtefællens virksomhed og har til støtte herfor fremlagt bilag 12, der er en kvittering for indberetning af en bedækning angiveligt udført i 2012. Kvitteringen er udstedt af G9 P/S i 2017, dvs. fem år efter bedækningen og angiver ikke noget beløb. Den angiver ”DVE 634 DV G5”, men umiddelbart ikke, at UB var kunde hos G5 v/MK. At UB var kunde i sagsøgers ægtefælles virksomhed udgør ikke bevis for, at det konkrete beløbs betaling ikke knytter sig til sagsøgerens virksomhed.

A har ikke fremlagt dokumentation for, at han ikke har erhvervet endelig ret til beløbene, jf. herved SKM2013.537.ØLR og SKM2014.254.ØLR. Således er der ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er faktureret og indtægtsført i ægtefællens virksomhed, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbene efterfølgende er overført til hende. Det bemærkes i den forbindelse, at A’s bevisbyrde i mangel på disse beviser ikke kan løftes ved hans og hans families forklaringer alene, jf. SKM2013.537.ØLR.

På den baggrund har A ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsættelserne på erhvervskontoen stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning.

Privatkontoen: 3 indsætninger på i alt kr. 364.680,-

A anfører i stævningen, side 4, 8 og 15, at de tre beløb på kr. 117.000,-, kr. 11.180,- og kr. 236.500,-, som er indsat på hans privatkonto henholdsvis den 28. november, 11. december og 17. december 2012, og som efterfølgende er hævet igen den samme dag (bilag 4, side 1-2), ikke knytter sig til hans virksomhed, men derimod er indsat på privatkontoen ved en fejl. Ifølge A skulle beløbene rettelig have været indsat på en konto tilhørende G8 ApS, som ejes af selskabet G7 ApS, som hans to sønner, MC og MA, samt hans bror, MM, er registrerede ejere af (bilag C, side 2).

Hertil bemærkes for det første, at det af A anførte om, at beløbene skulle udgøre indtægter fra hans sønners og brors selskab, og at han derfor ikke har erhvervet ret til beløbene, ikke er underbygget af nogen form for objektiv dokumentation såsom kontoudskrifter, købsaftaler, fakturaer, betalingskvitteringer eller lignende. Således er der ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er faktureret og indtægtsført i G8 ApS, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbene efterfølgende er tilgået dette selskab.

I øvrigt bemærkes, at det ud over at være udokumenteret også umiddelbart virker usandsynligt, at en medarbejder i F1-bank tre gange uafhængigt af hinanden inden for halvanden måned skulle begå den samme fejl og indsætte beløbene i den størrelsesorden på A’s private konto frem for på en konto tilhørende G8 ApS som anført i stævningen, side 15, 4.-6. afsnit.

A har således heller ikke for så vidt angår de tre indsættelser på i alt kr. 364.680,- på hans privatkonto løftet sin bevisbyrde for, at beløbene stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning.

Privatkontoen: indsætningerne på i alt kr. 123.474,-

Ud over de ovennævnte tre beløb, som A anfører er indsat på kontoen ved en fejl, er der i 2012 indsat kr. 123.474, på privatkontoen i F1-bank, som SKAT har anset for at være skattepligtig indkomst. Det omhandler 20 indsættelser. A anfører, at det består i henholdsvis 1) tre indbetalinger for tilbagebetaling af udlæg for jagtrejser, 2) én tilbagebetaling for udlæg til et jakkesæt og 3) 16 øvrige kontante indbetalinger.

For så vidt angår tre kontante indbetalinger på privatkontoen på kr. 12.000, kr. 5.000,- og kr. 5.000, som er indbetalt henholdsvis den 3. april, 27. juni og 31. oktober 2012 (bilag 4, side 2-3), anfører A i stævningen, side 5 og side 16, at beløbene er undtaget fra beskatning, fordi de udgør tilbagebetaling af udlæg afholdt for en person ved navn JC i forbindelse med tre jagtture i indkomståret 2012. A har fremlagt en e-mail fra JC dateret den 16. oktober 2016 (bilag 5), trefakturaer fra jagtrejsebureauet G2 alle dateret den 10. oktober 2016 (bilag 6) og en mail fra jagtrejsebureauet af 15. juni 2015, hvor bureauet bekræfter, at JC har deltaget i de tre jagter (bilag 11).

De fremlagte bilag dokumenterer ikke, at de tre beløb stammer fra JC’s kontante tilbagebetaling af udlæg, som sagsøgeren efterfølgende har indsat på privatkontoen, og at beløbene dermed er skattefrie. Det bemærkes endvidere, at de fremlagte fakturaer er udstedt i 2016, dvs. 4 år efter rejsetidspunkterne, at beløbene i de fremlagte fakturaer (bilag 6) ikke stemmer overens med de tre indsættelser på privatkontoen (bilag 4, side 2-3), og at den ene rejse angiveligt angår 3 personer (bilag 6, side 1), den anden rejse 1 person (bilag 6, side 2) og den tredje rejse 2 personer (bilag 6, side 3).

Der er i øvrigt ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at beløbene er hævet på sagsøgerens konto forud for de tre indbetalinger.

For så vidt angår en kontant indbetaling på privatkontoen på kr. 5.000,-, som er foretaget den 7. november 2012 (bilag 4, side 2), anfører A i stævningen, side 5 og side 16, at der er tale om en kontant refundering af et udlæg afholdt for hans søn, MC, til køb af et jakkesæt. A har som bilag 7 fremlagt en e-mail fra sin søn dateret den 25. oktober 2016 vedrørende udlægget.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at e-mailen fra MC ikke godtgør, at indsættelsen hidrører fra en skattefri tilbagebetaling af et udlæg. Der er således ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at der er sammenhæng mellem de to beløb. Det er ikke godtgjort, at beløbet er blevet hævet fra MC’s konto forud for indbetalingen, og det oprindelige udlæg foretaget af A fremgår ikke af de fremlagte kontoudtog. Der er heller ikke fremlagt objektiv dokumentation for indkøbet af jakkesættet i form af en faktura eller lignende.

Om de resterende 16 indbetalinger på i alt kr. 96.474,-, dvs. kr. 123.474,- fratrukket kr. 27.000,- for de angivelige tilbagebetalinger af udlæg for jagtrejser og jakkesæt, har sagsøgeren anført (stævningen, side 10), at det er allerede beskattede midler, ”idet der således eksempelvis er tale om kontanter, som A har haft i overskud fra for eksempel en bytur eller tilsvarende, hvor han enten har ”hævet over” eller lagt ud på vegne af kammerater.”

Dette bestrides som udokumenteret.

På den baggrund har A heller ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsættelserne på privatkontoen på i alt kr. 123.474,- helt eller delvist stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. "

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten bemærker indledningsvis, at der er enighed om de talmæssige opgørelser.

Der er konstateret indsætninger af større beløb i indkomståret 2012, der ikke ses at være selvangivet, på konti tilhørende A og G1 v/A. Under de omstændigheder påhviler det A at godtgøre eller sandsynliggøre, at indbetalingerne/indsætningerne hidrørte fra midler, der allerede var beskattet, eller som var undtaget fra beskatning.

A har efter sin forklaring nu erkendt, at 2 indsætninger, benævnt henholdsvis G3 A/S og Prov. på samlet 12.187 kr. på erhvervskontoen, vedrørte skattepligtig omsætning i virksomheden, som fejlagtigt ikke var blevet medtaget i de skattemæssige opgørelser.

Bortset fra en e-mail af 15. juni 2017 fra G2 med bekræftelse på, at JC havde deltaget i 3 jagtrejser, der var faktureret til A, og en kvittering fra G9 P/S til UB på en indberetning vedrørende en bedækning af Hest1 i 2012 med mrk. G5, er der ikke fremlagt nye oplysninger i sagen i forhold til det grundlag, der var fremme i Landsskatteretten. Der har ikke været vidneførsel i forbindelse med hovedforhandlingens gennemførelse, men A har i et vist omfang søgt at afløse den umiddelbare bevisførelse ved fremlæggelse af erklæringer i form af e mailbekræftelser på spørgsmål, han har stillet vidnerne. Overordnet finder retten ikke, at et sådant bevis har den samme vægt som en vidneførsel, da retten ikke får mulighed for at danne sig et umiddelbart indtryk af vidnets troværdighed.

Uanset en indbetaling på erhvervskontoen på 5.000 kr. har posteringsteksten "UB (Hest1), og en kvittering til UB for registrering af bedækning mrk. G5, er der ikke overenstemmelse mellem tidspunkterne for hændelsen og kontoposteringen, ligesom kvitteringen ikke angiver beløb, og ligesom der ikke er dokumentation for, at pengene, som forklaret, blev overført til rette ejer. Det fremgår ikke, at man har søgt at få oplysninger ud af konkursboet efter A’s hustru, MK, og A har heller ikke ført sin hustru eller UB som vidner for at dokumentere sin påstand om, at beløbet ikke var en indtægt for ham.

A’s forklaring om de meget betragtelige ind- og udbetalinger på privatkontoen på samlet 364.680 kr. har været dels skiftende, usikker og på ingen måde overbevisende, og har ikke været underbygget med nogen form for objektive beviser, der kunne godtgøre eller sandsynliggøre, at pengene var undtaget fra beskatning hos ham. Der er heller ikke ført vidner, hverken fra G6 ApS, banken eller andre, der kunne støtte A’s påstande om, at pengene ved en fejl var indsat på hans konto, og straks overført til rette ejer. Det forekommer usandsynligt, at det skulle være bankens medarbejdere, der havde begået den samme fejl flere gange inden for kort tid, og at det skulle være bankens medarbejdere, der valgte at give en overførsel posteringsteksten "udbetaling".

De 16 indbetalinger på privatkontoen af større beløb på sammenlagt 96.474 kr., har A ikke nærmere kunnet redegøre for, og hans forklaring om, at det kan være udligning af hans udlæg for andre i forbindelse med f.eks. byture, er i det hele fuldstændig udokumenteret.

Uanset JC og A har deltaget samtidig i jagtture til Y3-land, så er der ikke overensstemmelse mellem de indbetalinger på samlet 22.000 kr. på privatkontoen, som A hævder, er kontante udligninger af JCs gæld til ham for udlæg i forbindelse med rejserne, og den dokumentation, der er fremlagt. Der har ikke været anden bevisførelse herom end A’s egen forklaring og en e-mail fra JC, der bekræfter en forespørgsel fra A.

A’s påstand om, at en indbetaling på 5.000 kr. på privatkontoen vedrører en indbetaling fra hans søn, MC, til udligning af A’s udlæg for sønnens køb af tøj i en butik i Y2-by, er ikke underbygget af nogen objektive beviser. Der har ikke været anden bevisførelse herom end A’s forklaring og en e-mail fra MC, der bekræfter en forespørgsel fra A.

På denne baggrund finder retten ikke, at A i tilstrækkelig grad har godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne på hans 2 konti hidrører fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos ham. Retten er derfor enig med Landsskatteretten i, at det var berettiget for SKAT at anse pengene for at være skattepligtig indkomst for A, og dermed at forhøje hans personlige indkomst for 2012 med 404.273 kr.

Det følger heraf, at retten også er enig med Landsskatteretten i, at det var berettiget, at SKAT endvidere forhøjede G1 v/A’s momstilsvar for 2012 med 101.068 kr.

Under disse omstændigheder tager retten i det hele Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 62.500 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms, da det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på påstandene, sagens værdi, forberedelsens omfang, hovedforhandlingens varighed og resultatet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 62.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter