Der skal oplyses om en kontohaverliste (debitor/kreditorliste) pr. kontoperiode.

LånForholdGældEftergivelseKode: 

Har debitor fået gældseftergivelse, skal feltet udfyldes med en af følgende værdier:


4

Eftergivelsen af gæld som er led i en offentlig gældseftergivelse. Kode 4 skal kun indberettes for det indkomstår, hvor kendelsen er afsagt. 

5

Eftergivelsen af gæld som er led i en privat (betinget) gældseftergivelse.

Nedsættelse af rentesatsen eller en ”nulstilling” af rentetilskrivningen, betragtes ikke som en privat eftergivelse af gæld i forbindelse med indberetningen til udlån.

Kode 5 skal indberettes i alle indkomstår indtil betingelserne er opfyldt. 

6

Som kode 5, men med en oplysning om, at der for samme debitor er indgået en ny gældseftergivelse i samme låneforhold i indkomståret.

Oplysningen er indkomstårsbestemt. Næste år vendes der tilbage til kode 5, såfremt der i dette år ikke er indgået en ny gældseftergivelse. 

7

Eftergivelse er ophævet på grund af misligholdelse af en privat eller offentlig gældseftergivelsesordning.
  
Kode 7 skal kun indberettes i misligholdelsesåret.

Felter under kontohaverliste:

KontohaverValg:

Det er den bopælsstatus som debitor/kreditor har pr. 31.december, der er gældende ved indberetningen.

Debitor (låntager)/kreditor (depothaver)Valg

Beskrivelse

Hvad skal indberettes?

Indlænding struktur

Person med adresse i DK.

Hvis I ikke har det fulde CPR.nr. skal I indberette debitor/kreditor under KontohaverUkendt strukturen.

Cpr-nr.

Indlænding struktur

Virksomheder og selskaber i DK

Cvr-nr. eller se-nr.

Der kan først indberettes om et selskar, der er stiftet og har fået et cvr-nr., når cvr-nummeret har fået retsvirkning.

Retsvirkning er når selskabet starter med at drive virksomheden.

Ydes der et lån til et stiftet selskab, som ikke har retsvirkning, skal lånet indberettes på stifterne.

Valutaudlænding struktur

Person med adresse i udlandet

Cpr-nr. hvis de har et dansk cpr.nr. + TIN-nr., navn, adresse og landekode.

Læs mere i afsnit 4.7.2

Valutaudlænding struktur

Virksomheder og selskaber med adresse i udlandet

TIN-nr., navn, adresse og landekode.

Cvr-/SE-nr. hvis virksomheden har et dansk virksomhedsnummer.

Læs mere i afsnit 4.7.2.

KontohaverUkendt struktur

Skal bruges i følgende tilfælde;

    • Hvis I ikke har navn på person eller virksomhed og der er tale om en valutaudlænding. Det gælder for både debitor/kreditor (bør ikke kunne forekomme).
    • Hvis I ikke har det fulde CPR-nummer på en indlænding. Det gælder både debitor/kreditor.

Feltet kan ikke udfyldes. 

Hvis I har navn på person eller virksomhed, skal I anvende Valutaudlænding strukturen.

KontohaverIrrelevant struktur

Skal bruges i følgende tilfælde:

• En af debitorer/kreditorer er diplomat

• En af debitorer/kreditorer er regent eller medlem af kongehuset

Feltet kan ikke udfyldes.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter