Dato for udgivelse
10 Sep 2018 13:17
Dato for afgørelse
28 Aug 2018 09:58
SKM-nummer
SKM2018.466.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0259316
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Udbytte, udlodning, Singapore
Resumé

Skatterådet fandt, at B Ltd., Singapore var begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejede 100 procent af selskabskapitalen i og var ultimativt moderselskab for, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.

B Ltd. kunne ikke anses som beneficial owner af den del af den kontante udlodning, der påtænktes videreudloddet til den personlige aktionær. B Ltd. kunne anses som beneficial owner af den resterende del af udlodningen.

Skatterådet konstaterede, at der var en fordel efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved arrangementet, og at et af de væsentligste formål med arrangementet var at opnå fordelen. Spørger havde ikke godtgjort, at holdingselskabet var stiftet af forretningsmæssige årsager, der var tilstrækkelige i forhold til den fordel, der ville kunne opnås ved arrangementet.

Arrangementet var derfor omfattet af ligningslovens § 3.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.
Ligningsloven § 3

Reference(r)

Selskabsskatteloven
Ligningsloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.I.4.2.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at B. Ltd. (Singapore) ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejer 100 procent af selskabskapitalen i og er ultimativt moderselskab for, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A ApS er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og er 100 procent ejet af moderselskabet B Ltd. (Singapore). B Ltd. er hjemmehørende i og fuldt skattepligtig til Singapore, hvor selskabet er undergivet almindelig selskabsbeskatning.

B Ltd er ejet af en fysisk person, som ligeledes er hjemmehørende i og fuldt skattepligtig til Singapore, bor der sammen med sin ægtefælle og arbejder fuld tid der.

A ApS ejer aktier i følgende selskaber:

  • 20,4 procent af den nominelle aktiekapital i E ApS (skattemæssigt hjemmehørende i Danmark),
  • 50 procent af den nominelle aktiekapital i G Ltd. (skattemæssigt hjemmehørende i Singapore),
  • 40 procent af den nominelle aktiekapital i D Ltd. (skattemæssigt hjemmehørende i Singapore), og
  • 99,9 procent af den nominelle aktiekapital i F (skattemæssigt hjemmehørende i Y-land).

E ApS ejer 100 procent af den nominelle aktiekapital i følgende selskaber:

  • H Ltd. (Singapore),
  • I Ltd. (Z-land), og
  • J Inc. (Y-land).

Se illustration nedenfor.

Det påtænkes nu at gennemføre følgende transaktioner:

  • Kontantudlodning af udbytte fra A ApS,
  • Udbytteudlodning af aktierne i følgende to selskaber fra A ApS:
    • G Ltd. (Singapore)
    • D Ltd. (Singapore)

De to Singapore selskaber G Ltd. (Singapore) og D Ltd. (Singapore) er undergivet almindelig selskabsbeskatning i Singapore.

Formålet med udlodningen er at få etableret en selvstændig Singapore koncern under det ultimative moderselskab. Herudover er de aktier, som A ApS ikke ejer i de to Singapore selskaber ejet af et andet Singapore selskab som er skattemæssigt hjemmehørende i Singapore, der tilsvarende er ejet af en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Singapore.

Derimod er det ikke umiddelbart muligt for A ApS at udlodde alle indirekte ejede aktier på 20,4% i H Ltd., dels fordi A ApS kun indirekte ejer disse datterselskabsaktier, og dels fordi dette selskab indirekte også er ejet af to andre selskaber, et andet Singapore selskab og et P-landsk selskab.

Endvidere er formålet med udlodning af udbytte fra det danske datterselskab til dets Singapore moderselskab, at Singapore moderselskabet selvstændigt kan foretage investeringer, herunder eventuelt kan starte nye direkte ejede datterselskaber med nye virksomheder op fra Singapore, hvor Singapore selskabet som ovenfor nævnt i øvrigt også ejer andre selskaber.

Koncernstrukturen efter udlodningen er illustreret nedenfor.

Singapore er et strategisk vigtigt land for selskaberne at være til stede i. Koncernen har en langvarig tilknytning til Singapore, idet den har operereret i landet over de sidste 11 år.

Da koncernen etablererede sig i Singapore var det som følge af, at det er det førende land i Asien inden for det forretningsområde som datterselskaberne og koncernen beskæftiger sig med. I de senere år er Singapore også blevet førende inden for koncernens andet kerneområde, nemlig Å. Det bemærkes, at de største kunder, som koncernen har, tilsvarende har valgt Singapore som deres regionale hovedkontor i Asien. Den anden udslagsgivende parameter for valget af Singapore var og er tilgængeligheden af højt specialiseret arbejdskraft, idet specialiseringsgraden for koncernen er meget høj.

Det har været en udfordring for koncernen at finde kvalificeret arbejdskraft med de rigtige datalogiske og matematiske kompetencer i Danmark. Udfordringen er mindre i Singapore, idet landet huser nogle af verdens førende universiteter, Q og R. Disse figurerer under MIT Boston, men eksempelvis over Yale University i internationale rankings af universiteter. Koncernen har i årenes løb ansat medarbejdere, der er dimitteret fra netop disse universiteter.

Yderligere oplysninger og baggrund – Forretningsmæssigt begrundet

A ApS og dets danske datterselskab E ApS og dets 3 Singapore datterselskaber H Ltd, G Ltd. Singapore og D Ltd. Singapore, som alle er operationelle datterselskaber, har eksisteret i mange år. Se til illustration koncernstruktur i dag og efter påtænkt udlodning ovenfor. Eksempelvis har det danske datterselskab E ApS med 22 højt specialiserede fuldtidsansatte eksisteret i ca. 16 år, det Singaporeske datterselskab H Ltd med 11 højt specialiserede fuldtidsansatte i Singapore har eksisteret i 11 år, og det Singaporeske datterselskab G Ltd. Singapore har eksisteret i 8 år.

B Ltd. (Singapore), som ejer A ApS og dets danske operationelle datterselskab og dets 3 Singapore operationelle datterselskaber med flere højt specialiserede fuldtidsansatte i Singapore, er ejet af en fysisk person, som er hjemmehørende i og fuldt skattepligtig til Singapore, og arbejder fuldtid og bor i Singapore sammen med sin hustru gennem knap 6 år, der i øvrigt oprindeligt er fra Æ-land.

For knap 6 år siden fraflyttede ovennævnte fysiske person Danmark og blev ca. 6 måneder senere gift med sin hustru. Efter i en årrække at have boet og arbejdet i Y-land sammen med sin hustru flyttede han sammen med sin hustru for ca. 1½ år siden til Singapore, hvor han i dag arbejder fuldtid i H Ltd.

Koncernen har i forvejen 3 operationelle Singapore datterselskaber i Singapore, hvilke 3 Singapore selskaber er søsterselskaber i forhold til hinanden, og ovennævnte fysiske aktionær bor i forvejen bor sammen med sin ægtefælle og arbejder fuldtid i Singapore. Derfor etableredes der for ca. 1 år siden ét øverste ultimativt Singapore moderselskab, således at de to Singapore datterselskaber G Ltd. Singapore og D Ltd. Singapore kan samles, konsolideres og ejes direkte af det øverste Singapore moderselskab, og således at likviditet kan samles og reinvesteres i Singapore både i eksisterende Singapore datterselskaber og således at der tillige kan startes nye datterselskaber med nye virksomheder op i Singapore. Eksempelvis vil det være vanskeligt for ét Singapore selskab at overføre likviditet til et søster-Singapore selskab, hvis ikke de har et fælles Singapore moderselskab.

Endvidere vil sådanne investeringer og Singapore datterselskaber, samt Singapore datterselskaber med nye virksomheder, som er samlet under ét øverste Singapore moderselskab, da tillige have en nærhed til det øverste moderselskab og den fysiske aktionær. Ægteparret er glade for at bo og arbejde i Singapore. (Det bemærkes i øvrigt, at i og med at de begge bor i Singapore, ægtefællen er fra et ikke-EU land og de i også da de i sin tid blev gift boede i udlandet, Y-land, ville de ikke, selv hvis de ønskede det, kunne flytte til Danmark).

Det bemærkes, at den påtænkte udlodning til det øverste Singapore moderselskab vil bestå af følgende:

  • Kontantudlodning af udbytte fra A ApS,
  • Udlodning af aktierne i følgende to Singapore datterselskaber fra A ApS:
    • G Ltd. (Singapore)
    • D Ltd. (Singapore).

Årsagen til at det er aktierne i to af Singapore datterselskaberne og ikke alle tre Singapore datterselskaber er, at det ikke umiddelbart er muligt for A ApS at udlodde de indirekte ejede aktier på 20,4 procent i H Singapore Ltd., dels fordi A ApS kun indirekte ejer disse datterselskabsaktier, og dels fordi dette selskab indirekte også er ejet af to andre selskaber, et andet Singapore selskab og et P-landsk selskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Den skattemæssige behandling af udbyttet

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.

Det følger af selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c), 3. punktum, at den danske begrænsede skattepligt ”ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes…efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med….den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende”.

Da A ApS er ejet 100 procent af moderselskabet B LTD., og da beskatningen af udbytte skal nedsættes, jf. artikel 10, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark-Singapore, er betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c således opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark-Singapore – artikel 10

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark-Singapore, artikel 10, stk. 2, litra a), at den danske kildeskat på udbytte ikke må overstige 0 procent, hvor udbytte udloddes fra et dansk selskab til et Singapore selskab hjemmehørende i Singapore, som ejer mindst 25 procent af selskabskapitalen i det danske selskab.

Ordlyden af artikel 10, stk. 2, litra a) er således:

”2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

(a) 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne periode;

(b) 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;

(c) 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre tilfælde.

…”

Retmæssig ejer (beneficial owner) af udbytte

Det er ligeledes et krav i henhold til artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at udbyttemodtageren skal være retmæssig ejer af udbyttet.

B Ltd. (Singapore) vil de næste mange år vedblive med at eje 100 procent af selskabskapitalen i A ApS.

Som ultimativt moderselskab træffer Singapore moderselskabet B Ltd. (Singapore) selvstændigt beslutninger vedrørende anvendelsen af det udbytte, som det måtte modtage fra dets danske datterselskab, hvorledes modtaget udbytte skal investeres, om nye datterselskaber startes op, om der skal investeres i obligationer eller børsnoterede aktier, etc.

Singapore moderselskabets aktionær, som er fuldt skattepligtig til Singapore, bor i Singapore sammen med sin ægtefælle, som vedkommende har været gift med i 5 år, og arbejder fuldtid i Singapore i Singapore selskabet H Ltd. (Singapore) sammen med 10+ andre fuldtidsansatte. Dette er med til at understrege, at Singapore moderselskabet er beneficial owner af udbytte, det modtager fra sit danske datterselskab, da Singapore moderselskabet ikke kan (og ikke vil) videre-udlodde udbytte til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Endvidere kan det af praksis udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre fra det udbyttemodtagende selskab og til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende selskab blive anset for at være retmæssig ejer (beneficial owner), jf. SKM2012.121.ØLR, SKM2016.298.SR SKM2016.222.SR, SKM2014.741.SR, SKM2014.333.SR, SKM2014.18.SR, SKM2014.13.SR, SKM2013.446.SR, SKM2012.592.SR, SKM2012.320.SR, SKM2012.246.SR.

Artikel 22 - Begrænsning af skattelempelse - hvis udbytte ikke hjemtages - Finder ikke anvendelse her

Artikel 22 om begrænsning af skattelempelse, hvis udbytte ikke hjemtages (remittance), finder ikke anvendelse her, allerede fordi det fulde udbytte overføres til, hjemtages og modtages i Singapore af moderselskabet i Singapore, som også fuldt ud hjemtager og modtager udbyttet til Singapore og Skattestyrelsen kan lægge dette til grund.

Ordlyden af artikel 22, stk. 1, er således:

”1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer (med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark, og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i Singapore alene er undergivet beskatning for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore og ikke for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i Singapore”.

Ligningsloven § 3

Ved den sidste ændring af EU Moder/Datterselskabsdirektivet 2015/121/EU af 27. januar 2015 introduceredes GAAR reglen i artikel 1, stk. 1 og 2.

I forbindelse med implementeringen af denne ændring i dansk lov (lov nr. 540 af 29. april 2015) ved indførelsen af ligningsloven § 3, stk. 1 og 2, blev en tilsvarende bestemmelse introduceret i ligningsloven § 3, stk. 3, som er en omgåelsesklausul vedrørende misbrug af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Ifølge ligningsloven § 3, stk. 3, har skattepligtige ”ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten”.

Kerneområdet for ligningsloven § 3, stk. 3, mod misbrug af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster er typisk situationen, hvor udbytte udloddes til et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og derfra udloddes videre til en andet land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, typisk et andet land uden selskabsbeskatning, ligesom selskabet i mellemlandet hverken direkte eller indirekte ejer aktier i selskaber hjemmehørende i samme mellemland.

Dette er ikke tilfældet her, da udbytte udloddes fra det danske datterselskab til det ultimative selskab i koncernen. Udbytte som udloddes fra det danske datterselskab til dets Singapore moderselskab udloddes ikke og kan ikke udloddes videre til et andet land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Endvidere ejer Singapore moderselskabet indirekte datterselskabsaktier i 3 andre Singapore datterselskaber i samme land som det selv er hjemmehørende og fuld skattepligtig til.

Formålet med udlodning af udbytte er at få udloddet aktierne i det danske datterselskabs direkte ejede datterselskabsaktier i to Singapore datterselskaber og dermed at få samlet Singapore koncernen under B Ltd. Den resterende aktiekapital i de to Singapore datterselskaber, som ikke er ejet af B Ltd., er, som tidligere nævnt, ejet af tredjemand, som er et Singapore selskab, der tilsvarende er ejet af en aktionær som er skattemæssigt hjemmehørende i Singapore.

Ligeledes er et formål med udlodning af udbytte fra det danske datterselskab til dets Singapore moderselskab, at Singapore moderselskabet selvstændigt kan foretage investeringer, herunder eventuelt kan starte nye direkte ejede datterselskaber med nye virksomheder op fra Singapore, hvor Singapore selskabet i øvrigt direkte og indirekte ejer andre selskaber og har andre aktiviteter.

Som ovenfor nævnt er Singapore et førende land i Asien inden for forretningsområdet Ø, som koncernen beskæftiger sig med, og derfor et strategisk vigtigt land at være tilstede i, og årsag til at koncernen har opereret i Singapore i 11 år. I Singapore har koncernen adgang til højt specialiseret arbejdskraft.

De 2 afgørelser fra Skatterådet i SKM2017.333.SR og SKM2016.222.SR kan illustrere ligningslovens § 3. I førstnævnte svarede Skatterådet nej i et bindende svar, i sidstnævnte svarede Skatterådet ja.

SKM2017.333.SR (Skatterådet svarede nej i et bindende svar) – er i øvrigt appelleret til LSR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at alle aktionærerne i et dansk selskab er fritaget for begrænset skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, i forbindelse med selskabets flytning til Luxembourg.

[Flytning af et dansk selskab til et andet land medfører skatteretligt typisk, at det anses for likvideret, solgt sine aktiver, og for at foretage en udbytteudlodning til det land selskabet flytter til.]

Et dansk selskab er 60% ejet af et Bahamas selskab. Lige inden anmodning om bindende svar fra Skatterådet er Bahamas selskabet flyttet til Luxembourg og registreret i Luxembourg. Ledelsen i Bahamas/Luxembourg selskabet består af en person fra Belgien og en person fra Holland.

Hverken Bahamas/Luxembourg selskabet eller koncernen i øvrigt ejer eller har ejet andre selskaber i Luxembourg og har heller ikke andre aktiviteter eller tilknytning i øvrigt til Luxembourg.

Oprindeligt er Bahamas/Luxembourg selskabet stiftet på De Britiske Jomfruøer (BVI), men er siden flyttet til Bahamas. Bahamas/Luxembourg er ejet af 2 Fonde på de Hollandske Antiller (Curacao).

Det danske selskab ejer 2 selskaber indregistreret på De Britiske Jomfruøer (BVI), men som pga. ledelsens sæde i Danmark er skattemæssigt hjemmehørende til Danmark. De 2 BVI selskaber med ledelse i Danmark ejer 2 operative selskaber i X-land.

De 2 BVI selskaber med ledelse i Danmark vil i øvrigt flytte til Bahamas pga. flytning af den faktiske ledelse til Bahamas, før det danske selskab vil flytte til Luxembourg.

Skatterådet bemærker, at ligningslovens § 3 medfører, at der er tale om omgåelse, hvis et eller flere ikke-reelle arrangementer, hvor hovedformålet eller et af hovedformålene er at opnå en skattefordel, der virker mod moder/datterselskabsdirektivets indhold eller formål. Der er ikke tale om omgåelse, i det omfang arrangementerne er foretaget af velbegrundede kommercielle årsager.

Skatterådet anfører i begrundelsen for et nej, at det anser hovedformålet med flytningen af Bahamas selskabet til Luxembourg, umiddelbart inden den påtænkte flytning af dets danske datterselskab til Luxembourg, er at opnå en skattefordel, der ikke er foretaget af velbegrundede kommercielle årsager.

SKM2016.222.SR (Skatterådet svarede ja i et bindende svar)

Skatterådet bekræfter, at Selskab A (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtig til Danmark både af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Den gennemførte og heller ikke den fremtidige udbytteudlodning er eller vil blive videreudbytteudloddet fra Luxembourg.

Skatterådet lægger vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede er udloddet, faktisk er anvendt til at finansiere opkøb af et selskab, som er hjemmehørende i A-land, at det kan lægges til grund, at det resterende udbytte samt fremtidig udbytte anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der er kommercielt og forretningsmæssigt begrundet, og at der i Selskab J er en investeringskomité, der også faktisk træffer investeringsbeslutninger.

Skatterådet bemærker, at ligningslovens § 3, ikke finder anvendelse i denne situation, da Skatterådet lægger til grund, at udbyttet anvendes til reinvestering, og dermed er der ikke tale om omgåelse, hverken af moder/datterselskabsdirektivet eller den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Nærværende situation adskiller sig væsentligt fra SKM 2017.333.SR

Nærværende situation adskiller sig væsentligt fra sagen i afgørelsen refereret i SKM 2017.333.SR og hverken SKM 2017.333.SR eller ligningsloven § 3, stk. 3, finder anvendelse her, da det er båret af velbegrundede forretningsmæssige og kommercielle årsager som afspejler den økonomiske virkelighed.

Baseret på ovenstående skal spørgsmål 1 efter vores opfattelse besvares med et: Ja.

B Ltd. (Singapore) er ikke begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejer 100 procent af selskabskapitalen i og er ultimativt moderselskab for, jf. selskabsskatteloven § 2 c), 3. pkt.

Overordnet bemærkes, at ikke hele A ApS’ udbyttekapacitet påtænkes udloddet og at den påtænkte udlodning er forretningsmæssigt begrundet. Bl.a. vil den påtænkte udlodning til moderselskabet i Singapore bestå af datterselskabsaktier i 2 datterselskaber i Singapore, nemlig C Ltd. Singapore og D Ltd. Singapore.

B Ltd. (Singapore) har én fysisk aktionær (ikke flere forskellige fysiske aktionærer), og er hjemmehørende og bor og arbejder i samme land som selskabet, nemlig i Singapore.

Der kan således ikke ske videreudlodning af udbytte fra selskabet B Ltd. (Singapore) til et andet land eksempelvis et land, som Danmark ikke har en DBO med.

Når det er sagt, så vil B Ltd. (Singapore) ikke videreudlodde majoriteten af udbyttet til den fysiske aktionær.

Det bemærkes, at en del af det påtænkte udbytte til B Ltd. (Singapore) består af aktierne i 2 af dets indirekte ejede datterselskaber, som også er hjemmehørende i Singapore, C Ltd. Singapore og D Ltd. Singapore. Disse vil selvsagt ikke blive videreudloddet. En del af det påtænkte udbytte består af kontantudlodning og en stor del af dette vil heller ikke blive videreudloddet, da moderselskabet B Ltd. (Singapore) skal kunne foretage investeringer herunder starte nye direkte ejede datterselskaber med virksomheder op i Singapore.

Baggrund

Årsagen til ovennævnte påtænkte udlodning skyldes bl.a. et ønske om at samle de to Singapore datterselskaber, så de fremadrettet ejes direkte af det øverste Singapore moderselskab. Derudover ønskes også, at udbytte samles af det øverste Singapore moderselskab, som så kan foretage investeringer samt starte nye datterselskaber med nye virksomheder op i Singapore.

Sådanne investeringer og datterselskaber, samt datterselskaber med nye virksomheder vil da tillige have en nærhed til den fysiske aktionær, som bor og arbejder i Singapore sammen med sin hustru gennem knap 6 år, som i øvrigt oprindeligt er fra Æ-land.

Ovennævnte er på samme vis, som hvis man forestillede sig et tilfælde med et dansk moderselskab med danske datterselskaber og med en fysisk aktionær hjemmehørende og arbejdende i Danmark.

Videreudlodning af udbytte

Der kan ikke være tale om videreudlodning af udbytte som nævnt i selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., i relation til A ApS, allerede fordi næsten 100 procent af det udbytte som A ApS har modtaget hidrører fra et dansk (og ikke et udenlandsk) datterselskab.

Af selskabsskatteloven § 2. stk. 1. litra c, 7. pkt. fremgår, at: ”3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte.

A ApS har 4 datterselskaber, hvoraf kun 2 af dem har udloddet udbytte, mens de 2 andre ikke har. Af de 2 datterselskaber som har udloddet udbytte, udgør over 92 procent udbytte fra det danske datterselskab E ApS til det danske selskab A ApS. Under 8 procent af det udbytte som er udloddet til det danske selskab A ApS er fra C Ltd. Singapore.

Det danske selskab er således ikke etableret af et selskab i det andet fremmede land - Singapore - med henblik på at opnå fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som selskabet i det andet fremmede land - Singapore - ikke ville kunne opnå selv.

I øvrigt har A ApS to hovedindtægtskilder, hvor den ene er afkast af porteføljeinvesteringer i børsnoterede porteføljeaktier og andre værdipapirer, og hvor den anden er fra udbytte fra dets danske datterselskab E ApS.

Således stammer en pæn del af det som A påtænker at udlodde fra og af:

  1. Afkast af egne investeringer i børsnoterede porteføljeaktier og andre værdipapirer, og
  2. Aktierne i 2 af A ApS’ Singapore datterselskaber, nemlig C Ltd. Singapore og D Ltd. Singapore.

Overordnet bemærkes, at E ApS er et selvstændigt operationelt selskab i Danmark med 22 højt specialiserede fuldtidsansatte, en egen stor omsætning og indtjening, som udgør størstedelen af E koncernens omsætning og indtjening og at E ApS sidste år, i indkomståret 2016, betalte xx kr. i selskabsskat i Danmark. Allerede derfor udlodder E ApS kun udbytte af egen indtjening.

Langt fra hele A ApS’ udbyttekapacitet påtænkes udloddet og den påtænkte udlodning er forretningsmæssigt begrundet. En pæn del skal forblive i A ApS. Under 8 procent af det udbytte som er udloddet til det danske selskab A ApS er fra C Ltd. Singapore, og allerede derfor vil det modtagne udbytte fra C Ltd. Singapore (Singapore) ikke blive videreudloddet i forbindelse med den påtænkte udbytteudlodning fra A ApS.

Det modtagne udbytte fra C Ltd. Singapore (Singapore) vil ikke blive videreudloddet i forbindelse med den påtænkte udbytteudlodning fra A ApS. Det bemærkes, at under 8 procent af det udbytte som er udloddet til det danske selskab A ApS er fra C Ltd. Singapore.

F.s.v.a. det udbytte som A ApS har modtaget fra E ApS - eller en del heraf - er der ikke tale om videreudlodning af udbytte modtaget direkte eller indirekte fra dette selskabs udenlandske datterselskaber, allerede fordi E ApS kun udlodder udbytte af egen indtjening. E ApS’ egen omsætning og indtjening udgør størstedelen af E koncernens omsætning og indtjening.

Situationen og den påtænkte udlodning ovenfor er i øvrigt identisk med en situation, hvor en koncern der i forvejen har operationelle danske datterselskaber (søsterselskaber i forhold til hinanden) med højt specialiserede ansatte i Danmark, samt datterselskaber og højt specialiserede ansatte i andre lande, og hvor aktionæren flytter til Danmark med sin ægtefælle og arbejder fuldtid i Danmark og der ønskedes reinvesteringer i både de danske datterselskaber samt opstart af nye danske datterselskaber med nye danske virksomheder.

Da ville det være forretningsmæssigt begrundet og helt naturligt, at der etableredes et øverste ultimativt dansk moderselskab og at aktierne i de danske datterselskaber (søsterselskaber i forhold til hinanden) blev udloddet op til det danske øverste ultimative moderselskab og samlet og konsolideret i Danmark, samt at noget likviditet blev samlet i det øverste ultimative danske moderselskab, så det kan reinvesteres i både de eksisterende danske datterselskaber og i nye danske datterselskaber med nye danske virksomheder.

Årsag til eksistensen af B Ltd - Særeje af Aktier, Udbytte er Fælleseje,

og:

  • Risikobegrænsning,
  • Samle Singapore koncern og Singapore driftsselskaber i Singapore, og
  • Akkumulere og Investere aktiver og kapital, starte nye datterselskaber, virksomheder op.

Særeje af Aktier, Udbytte er Fælleseje - Ægtepagt om Særeje og Fælleseje er vedlagt

Vi har forstået, at den fysiske aktionær i forhold til sin ægtefælle har særeje vedr. aktierne i A ApS og B Ltd (sine forretningsmæssige forhold) og har fælleseje vedr. alt andet. Dvs. at alt hvad der tages ud af og A ApS og B Ltd (og dermed ikke ligger i et selskab hvis aktier ejes 100% af den fysiske aktionær) bliver fælleseje. Ægtepagt om Særeje og Fælleseje er vedlagt og blev indgået før ægteskab for 5½ år siden.

Det er således hverken i selskabets eller i den fysiske aktionærs interesse, at der sker videreudlodning af midler fra selskabet til den fysiske aktionær.

Ægtepagten om Særeje og Fælleseje betyder, at hvis selskabet B Ltd ikke var blevet etableret og der i en sådan situation blev udloddet udbytte fra A ApS (den fysiske aktionærs særeje) direkte til den fysiske aktionær i Singapore og ikke til dennes selskab i hvilket vedkommende ejer aktierne, da ville hele udbyttet - gå fra særeje - og blive fælleseje.

Derimod vil udbytte som udloddes til et selskab i hvilket den fysiske aktionær alene dvs. 100% ejer aktierne vedblive med at være i dennes særeje, så længe det ikke videreudloddes til den fysiske aktionær.

Ægtepagten om Særeje og Fælleseje indebærer videre, at ved eksistensen af B Ltd kan udbytte, som udloddes fra A ApS (den fysiske aktionærs særeje) til B Ltd., vedblive med at være i den fysiske aktionærs særeje, så længe det ikke videreudloddes til den fysiske aktionær i Singapore.

Eksistensen af B Ltd muliggør således at så længe udbytte ikke videreudloddes fra Singapore selskabet til den Singapore fysiske aktionær vil disse midler vedblive med at være den fysiske aktionærs særeje.

B Ltd kan dermed modtage beskattede overskud fra et driftsdatterselskab og reinvestere hele overskuddet i et andet driftsdatterselskab, hvor der er behov for det.

Hvis selskabet ikke havde eksisteret og udbytte i stedet var udloddet til den fysiske aktionær, ville halvdelen af sådant udbytte fra et datterselskab pga. Ægtepagten om Særeje og Fælleseje ikke kunne reinvesteres i et andet datterselskab og - set fra koncernens side samt i øvrigt fra den fysiske aktionærs side - da ville ”halvdelen gå tabt”.

Vi har forstået, at baggrunden for at der blev indgået en ægtepagt med særeje og fælleseje før ægteskab for 5½ år siden var, at den fysiske aktionær før da havde oplevet en for vedkommende ubehagelig skilsmisse fra et tidligere ægteskab med udelukkende formuefællesskab og dermed fælleseje.

Den påtænkte udlodning

Den påtænkte udbytteudlodning fra A ApS til moderselskabet B Ltd vil bestå af følgende, se næste side.

 

Udlodning

Værdi

  • Børsnoterede obligationer og porteføljeinvesteringer

Der udloddes børsnoterede porteføljeinvesteringer til en værdi af xx mio. kr.

De børsnoterede porteføljeinvesteringer til en værdi af xx kr. skal forblive i moderselskabet.

  • Et kontantbeløb

Der udloddes et kontantbeløb på xx kr.

Heraf skal xx kr. gå til driften af moderselskabet B Ltd.

Heraf påtænker B Ltd. (Singapore) på sigt at videreudlodde xx kr. til den fysiske aktionær, som denne påtænker at anvende til investering i fast ejendom.

Pga. videreudlodning og formuefællesskab desangående med sin ægtefælle kommer denne investering i fast ejendom til at indgå i formuefællesskab.

De xx kr. som skal gå til driften af moderselskabet, skal forblive i moderselskabet.

  • De unoterede datterselskabsaktier som A ApS ejer i de to Singapore datterselskaber 50% af C Ltd. (Singapore) og 40% af D Ltd. (Singapore).

Der udloddes de unoterede datterselskabsaktier i de to Singapore datterselskaber. Vi har fået oplyst, at den forholdsmæssige ejerandel af de to datterselskabers egenkapital udgør xx kr.*

Da de to datterselskaber jo netop skal forblive ejet i moderselskabet, har vi forstået, at der ikke er fundet behov for en detaljeret analyse og valuation rapport for markedsværdien af disse.

De unoterede datterselskabsaktier skal forblive i moderselskabet.

*: Vi har fået oplyst, at tallet mere præcist udgør xx kr. Bemærk, at dette tal på ingen måde udgør en vurdering af markedsværdien for de unoterede datterselskabsaktier, da markedsværdien for unoterede datterselskabsaktier kan og typisk vil være anderledes end tallet for deres andel af egenkapital.

Som det ses vil den påtænkte udbytteudlodning til moderselskabet B Ltd bestå af:

  • børsnoterede porteføljeinvesteringer og obligationer til en værdi af xx kr.,
  • xx kr. kontant til driften af moderselskabet,
  • xx kr. kontant, og
  • værdien af de unoterede datterselskabsaktier i C Ltd. (Singapore) og D Ltd. (Singapore).

Værdien af den påtænkte udbytteudlodning til moderselskabet i B Ltd udgør således i alt xx kr. plus værdien af de unoterede datterselskabsaktier i de to ovennævnte Singapore datterselskaber.

De børsnoterede porteføljeinvesteringer og obligationer til en værdi af xx kr. og de xx kr. til driften af moderselskabet, dvs. i alt xx kr. plus værdien af de unoterede datterselskabsaktier i de to ovennævnte Singapore datterselskaber skal forblive i Singapore moderselskabet B Ltd.

Kun xx kr. påtænker Singapore moderselskabet B Ltd. på sigt at videreudlodde til den fysiske aktionær, som denne påtænker at anvende til investering i fast ejendom.

Pga. udbyttemodtagelse og formuefællesskab desangående med sin ægtefælle kommer denne investering i fast ejendom for den fysiske aktionær til at indgå i formuefællesskab med dennes ægtefælle.

Risikobegrænsning,

Udover ovennævnte, samt ønsket om at samle de i forvejen eksisterende Singapore datterselskaber og anden Singapore aktivitet under et Singapore moderselskab, er en årsag til eksistensen af Singapore moderselskabet B Ltd også ønsket om risikobegrænsning.

At have et holdingselskab over driftsselskaber er sædvanligt og kommercielt velbegrundet, idet et holdingselskab giver Koncernen mulighed for at beskytte sig mod de forretningsmæssige risici, der knytter sig til driftsselskaber.        

Det er forretningsmæssigt velbegrundet ved risikominimering at beskytte en koncern mod den forretningsmæssige risiko for at driften slår fejl, eller at driften medfører, at et driftsselskaberne i falder et erstatningsansvar eller lignende ved at begrænse risikoen ved driften i driftsselskaber og lave opsparing i et holdingselskab. Hvis et driftsselskab pludselig bliver ramt af et uforudset ekstraordinært stor tab rammes ikke hele koncernen, ligesom akkumuleret overskud kapital i holding selskabet kan bringes i anvendelse ved reinvestering eller en rekonstruktion.

Samle Singapore koncern og Singapore driftsselskaber i Singapore, og

Akkumulere og Investere aktiver og kapital, starte nye datterselskaber, virksomheder op

En yderligere årsag til eksistensen af Singapore moderselskabet B Ltd er som nævnt ønsket om at samle de i forvejen eksisterende Singapore datterselskaber under et Singapore moderselskab.

Formålet med den påtænkte udbytteudlodning til Singapore moderselskabet er at få samlet Singapore koncernen under det ultimative moderselskab B Ltd., således at Singapore datterselskaberne direkte ejes af Singapore moderselskabet i stedet for indirekte via det danske selskab A ApS. Singapore datterselskaberne er undergivet almindelig selskabsbeskatning i Singapore.

Ligeledes er formålet med den påtænkte udbytteudlodning, at det ultimative Singapore moderselskab selvstændigt kan akkumulere aktiver og kapital og foretage investeringer, herunder eventuelt kan starte nye direkte ejede datterselskaber med nye virksomheder op fra Singapore, hvor Singapore selskabet i øvrigt direkte og indirekte ejer andre selskaber og har andre aktiviteter. Endvidere er formålet at det ultimative Singapore datterselskaberne har eksisteret i en længere årrække, bl.a. har H Ltd eksisteret i 11 år og C Ltd. Singapore har eksisteret i 8 år.

I øvrigt bemærkes, at da Singapore moderselskabet er ejet af en fysisk aktionær i samme land, kan det ikke (og vil ikke) videreudlodde likvidationsprovenu til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

A ApS er i øvrigt historisk begrundet og hidrører fra en tid før den fysiske aktionær for omkring 6 år siden fraflyttede Danmark. Fraflytterskatten er blevet betalt. Formålet med den påtænkte udbytteudlodning er at få samlet Singapore koncernen under B Ltd., og i denne forbindelse har det også været overvejet på længere sigt ved solvent likvidation at lukke A ApS og dermed lukke et unødigt ’ekstra’ selskab og forsimple strukturen for koncernen. Denne overvejelse ligger lidt længere ud i fremtiden og som aftalt er separat spørgsmål herom indsendt, således at begge spørgsmål kan behandles samlet.

Det har således været overvejet at få samlet Singapore koncernen under B Ltd. og på længere sigt at lukke A ApS dermed lukke et unødigt ’ekstra’ selskab og forsimple strukturen for koncernen og under disse overvejelser ville A ApS blive likvideret ved solvent likvidation og ophøre med at eksistere. Også under disse overvejelser ville den overvejende del ikke blive videreudloddet fra moderselskabet B Ltd. til den fysiske aktionær i samme land, men på sigt kun en mindre del.

Sammenfatning vedr. ovenstående

Som det ses af ovenstående er eksistensen af Singapore moderselskabet eller om man vil holdingselskabet B Ltd båret af både velbegrundede forretningsmæssige lige så vel som personlige årsager.

Selskabet i Singapore er således ikke ”et selskab, der er oprettet til formålet, og skal sikre, at den fysiske aktionær kan modtage udbytte uden dansk kildeskat”, som Skattestyrelsen giver udtryk for som sin opfattelse i sit høringsbrev dateret 15. marts. 

Da den fysiske aktionær i forhold til sin ægtefælle har særeje vedr. B Ltd. og dets datterselskab A ApS og har fælleseje vedr. alt andet, dvs. at alt hvad der tages ud af A ApS og B Ltd., vil udbytte som den fysiske aktionær måtte modtage overgå fra vedkommende særeje til fælleseje. Da den fysiske aktionær ikke har intentioner om, at halvdelen af koncernens cash-flow skal overgå til sin ægtefælle, begrænses udbytte til den fysiske aktionær til det mindst mulige.

Det er således hverken i selskabets eller i den fysiske aktionærs interesse, at der sker udlodning af udbytte fra selskabet til den fysiske aktionær.

Derfor bør der ikke være dansk kildeskat (10%) på udbyttet på fra det danske selskab til dets moderselskab i Singapore. Singapore moderselskabet ejer også tre datterselskaber i Singapore og er ultimativt selskab i koncernen. Den fysiske aktionær bor og arbejder i samme land som det ultimative moderselskab og der kan således ikke ske videreudlodning af udbytte fra det ultimative moderselskab til aktionærer i et tredjeland uden en DBO med Danmark.

Subsidiært, såfremt Skattestyrelsen ikke skulle være enige med os i, at der ikke bør dansk kildeskat på udbyttet til moderselskabet i Singapore, da bør der kun være dansk kildeskat (på 10%) på den mindre del af udbyttet til moderselskabet, der videreudloddes til den fysiske aktionær, dvs. kun dansk kildeskat (på 10%) på de xx kr.

Substans i Singapore

Det ultimative holding/moderselskab i Singapore har en corporate secretary der bor og arbejder i Singapore og i øvrigt er Singapore statsborger (…).

Han er i øvrigt også corporate secretary for det indirekte ejede datterselskab H Ltd. (Singapore). Dette datterselskab har i øvrigt 11 højt specialiserede fuldtidsansatte.

Det ultimative holdingselskab i Singapore har endvidere 1 tegningsberettiget direktør/officer med tegningsret til at repræsentere holdingselskabet og som også bor og arbejder i Singapore, nemlig den fysiske aktionær. Se vedhæftede.

Vi har forstået, at det ultimative holding selskab i mindre omfang bruger (…) til enkelte konsulentydelser.

Endvidere har vi fået oplyst, at det ultimative holding selskab har tilknyttet en portfolio manager til rådgivning indenfor portefølje investeringer, (…), vedkommende har dog også andre kunder om end et begrænset antal. Vi har fået oplyst, at vedkommende har følgende kontakt data (…).

Det løbende arbejde dag-til-dag eller ugentligt eller månedligt alt efter hvad der er behov for foretages af holdingselskabets direktør/officer, fra sit hjem og bopæl i Singapore, dvs. samme land som det holdingselskabet. Vedkommende er og udgør på denne vis substans for holdingselskabet.

Det ultimative holdingselskab ejer 3 aktive datterselskaber med fuldtidsansatte medarbejdere i samme land, som det selv er hjemmehørende i.

Skattestyrelsen henviser til SKM2016.222.SR og SKM 2016.298.SR vedr. situationer med holdingselskab i mellemland (Luxembourg), hvor driftsdatterselskab lå i et andet land og ultimativ aktionær(er) var i et tredjeland, og Skattestyrelsen nævner at der i den ene situation i mellemlandet var en investeringskomite. I den anden situation var antallet af tegningsberettigede direktører fire og disse havde også et kontor stillet til rådighed i Luxembourg.

Nærværende situation adskiller sig efter vores opfattelse fra tilfælde med mellem-holdingselskaber i et lille mellemland uden driftsdatterselskaber i samme land f.eks. Luxembourg, og hvor der fra mellem-holdingselskabet investeres i aktive driftsdatterselskaber med ansatte i et andet land, mens mellemholdingselskabet ultimative selskabs- og/eller fysisk aktionærer er hjemmehørende i et tredjeland.

Der er i sådanne tilfælde ikke nærhed mellem ultimativ selskabsaktionærer i et tredjeland, mellemholdingselskabet uden driftsdatterselskab i et land, og de(t) aktive driftsdatterselskab(er) i et andet land med f.eks. hundrede- eller tusindvis af ansatte.

I sådanne tilfælde, hvor eksempelvis en kapitalfond eller lignende får udloddet eksempelvis trecifrede million- eller milliardbeløb kontant til mellemholdingselskab i mellemlandet og hvor der er mange ultimative aktionærer i tredjelande, vil der typisk være behov for væsentlig substans separat i mellemholdingselskabet og mellemlandet, hvor eksempelvis nogle af de tegningsberettigede direktører ikke bor i mellemlandet, og mere substans end tilfælde med aktive datterselskaber med ansatte og ultimativt holding/moderselskab og ultimativ aktionær(er) i samme land. Substansbehovet vil sidstnævnte tilfælde være mindre og til dels også bestå i at aktive datterselskaber med fuldtidsansatte, moderselskab med direktør og/eller bestyrelse og ultimativ(e) aktionær(er) er i samme land.

Indholdet af de to situationer i hhv. SKM2016.222.SR og SKM2016.298.SR om blandt andet 4 tegningsberettigede direktører i et holdingselskab i et lille mellemland kan derfor ikke efter vores opfattelse fuldt ud overføres på nærværende situation med 1 tegningsberettiget direktør i holding- og moderselskab i samme land, som der er aktive datterselskaber med ansatte og hvor aktionær alle bor.

Efter vores opfattelse bør et substanskrav i nærværende situation anses for opfyldt, da det ultimative holding-/moderselskab med 1 tegningsberettiget direktør og med 3 aktive datterselskaber og ansatte i samme land og da både de tre datterselskaber, det ultimative holding-/moderselskab og den ultimative aktionær alle bor i samme land, som i øvrigt hvad angår antal indbyggere med 5,6 mio. nogenlunde svarer til Danmark. Det ultimative holding-/moderselskab bør således ikke efter vores opfattelse anses som et tomt selskab.

Kommentarerne i OECD’s modeloverenskomst fra 2017 om opnåelse af ”fordele” forbundet med overenskomsten

Et kerneområde for praksis om bl.a. retmæssig ejer (beneficial owner) af modtaget udbytte synes at være situationer hvor udbytte modtaget i et mellemland uden datterselskaber eller lignende i samme mellemland videreudloddes til aktionærer i et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Dette er vi enige om ikke er tilfældet her, hvor ultimativt holding-/moderselskab med datterselskaber og dets ultimative fysiske aktionær alle er i samme land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Vi henviser til kommentar nr. 12.6 til art. 10 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017 og det ses efter vores opfattelse her, at betydningen af ”beneficial owner” i relation til art. 10 som denne term måtte have i relation til BEPS Action 7 om allokering af profits til fast driftssted og action 8 om IP og intangibles ikke i relation til afgørelsen af Person (selskab eller fysisk person) bør anvendes i relation til art. 10 (om udbytte).

Helt overordnet skulle det efter vores opfattelse gerne fremgå af alle vores ovenstående kommentarer, at de bærende og vægtigste årsager til eksistensen af det ultimative holding-/moderselskab i Singapore er båret af forretningsmæssige og personlige årsager. At der tillige måtte være en ”fordel” er ikke og har ikke været det bærende. Langt den overvejende del af det påtænkte udbytte til moderselskabet i Singapore vil ikke blive videreudloddet til den fysiske aktionær.

Det bør derfor ikke efter vores opfattelse være dansk kildeskat (10%) på udbytte til moderselskabet i Singapore.

Subsidiært, såfremt Skattestyrelsen måtte være uenige, bør der efter vores opfattelse kun være dansk kildeskat (10%) på den del de xx kr. af det påtænkte udbytte som på sigt påtænkes videreudloddet fra moderselskabet i Singapore til den fysiske aktionær i Singapore, da det ud fra ovenstående klart fremgår at hovedparten og resten herunder datterselskabsaktierne i to Singapore selskaber ikke vil blive videreudloddet.

Endvidere henvises til afgørelserne i SKM2017.626.SR og SKM2017.638.SR

Vi henviser endvidere henvises til de 2 ovennævnte afgørelser fra Skatterådet. I begge afgørelser kunne den påtænkte transaktion udover de forretningsmæssige forhold også indebære en skattemæssig fordel, men det var i begge tilfælde de forretningsmæssige forhold, der var de bærende, hvorfor ligningsloven § 3 ikke fandt anvendelse i de 2 ovennævnte afgørelser.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at B Ltd. (Singapore) ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af påtænkt udbytte fra A ApS, som det ejer 100 procent af selskabskapitalen i og er ultimativt moderselskab for, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 3. pkt.

Begrundelse

Udbytter fra danske selskaber, der udbetales til udenlandske selskaber, er begrænset skattepligtige her til landet, medmindre der er tale om udbytte af datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når en sådan beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i EU's moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv 2011/96/EU) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger beskattes personer i Singapore ikke af udbytter.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore

Udbytte betalt fra et dansk selskab til et selskab i Singapore kan beskattes i Danmark. Men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i Singapore, må den pålignede skat ikke overstige 0 procent, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 procent af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, hvis en sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat indenfor denne periode, jf. art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore.

Der skal derfor ske nedsættelse eller frafald efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorfor udbyttet ikke er omfattet af begrænset skattepligt, hvis det modtagende selskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Art. 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fastsætter, at fritagelse eller nedsættelse for beskatning, kan begrænses til så stor en del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i Singapore. Repræsentanten har oplyst, at det fulde udbytte overføres til, hjemtages og modtages i Singapore af moderselskabet i Singapore. Idet Skattestyrelsen lægger dette til grund som en forudsætning for svaret, er det Skattestyrelsens opfattelse, at art. 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke er relevant i den foreliggende sag.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., anvendes ikke, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.

Det er oplyst, at kun 2 af A ApS’ 4 datterselskaber har udloddet udbytte: E ApS og G Ltd. Det er endvidere oplyst, at Udbytte modtaget fra G Ltd. Singapore ikke vil blive videreudloddet i forbindelse med den påtænkte udbytteudlodning fra A ApS. Herudover er det oplyst, at E ApS kun udlodder udbytte af egen indtjening. På baggrund af disse oplysninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt., ikke finder anvendelse i den foreliggende situation.

Beneficial owner

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore, ikke afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløbet, hvis det modtagende Singapore selskab ikke kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner) af udbyttebeløbet, jf. nedenfor.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst. I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket ”beneficial owner” oversat til: ”retmæssig ejer” nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10, jf. afsnittet om praksis.

Skattestyrelsen finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, således at et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begrænsning af kildelandsbeskatning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst dog ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere – som ikke selv er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst – på forhånd eller ”automatisk” har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at holdingselskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner anvendes for at muliggøre skatteunddragelse – her for at undgå kildeskat på udbytter.

Af kommentarerne fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/ begrænser kildestatsbeskatning af udbytter, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af beneficial owner er efter kommentarerne, om den formelle udbyttemodtager blot ”fungerer som ”gennemstrømningsenhed” (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst”.

Besvarelsen af spørgsmålet vil udelukkende vedrøre transaktionerne med udlodning af det nævnte kontante udbytte og de nævnte aktier, hvor det på forhånd kan konstateres, hvem der har dispositionsretten til udlodningerne/ datterselskabsaktierne. Besvarelsen vedrører ikke udlodninger til B Ltd. (Singapore) i øvrigt. En sådan besvarelse kræver, at der er tale om en konkret transaktion, hvor alle relevante fakta er belyst.

Beneficial ownership er således en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen/ datterselskabsaktierne.

Der er her tale om to specifikke transaktioner: A ApS vil – som nævnt - foretage dels en kontantudlodning af udbytte fra A ApS, dels en udbytteudlodning af aktierne i G Ltd. (Singapore) og D Ltd. (Singapore) fra A ApS.

Når det for den enkelte transaktion er muligt at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet, kan spørgsmålet besvares.

Ved vurderingen af hvem der skal anses for retmæssig ejer ”Beneficial Owner” henviser Skattestyrelsen til praksis, herunder til: SKM2012.121.ØLR, SKM2014.741.SR, SKM2014.333.SR, SKM2014.18.SR, SKM2014.13.SR, SKM2013.446.SR, SKM2012.592.SR, SKM2012.320.SR og SKM2012.246.SR.

Repræsentanten har oplyst, at aktierne i den del af den påtænkte udbytteudlodning, der består af aktierne i 2 indirekte ejede datterselskaber, G Ltd. Singapore og D Ltd. Singapore, ikke vil blive videreudloddet. En stor del af den påtænkte kontantudlodning vil heller ikke blive videreudloddet, da moderselskabet B Ltd. (Singapore) skal kunne foretage investeringer herunder starte nye direkte ejede datterselskaber med virksomheder op i Singapore.

Repræsentanten har i forbindelse med høringen oplyst, at de børsnoterede porteføljeinvesteringer og obligationer til en værdi af xx kr. og de xx kr. til driften af moderselskabet, dvs. i alt xx kr. plus værdien af de unoterede datterselskabsaktier i de to Singapore datterselskaber, der skal udloddes, skal forblive i Singapore moderselskabet. xx kr. af den påtænkte kontantudlodning på xx kr. påtænkes videreudloddet til den fysiske aktionær. Det er ikke oplyst, hvad markedsværdien af de unoterede datterselskabsaktier i de to Singapore datterselskaber udgør.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at B Ltd. (Singapore) ikke er den retmæssige ejer af de xx kr., der påtænkes videreudloddet til den fysiske aktionær.

Skattestyrelsen forudsætter i den forbindelse, at den resterende udbytteudlodning ikke stilles til rådighed for selskaber, som er hjemmehørende i lande med hvem Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller uden for EU/EØS.

På baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder finder Skattestyrelsen, at B Ltd. (Singapore) kun kan anses for den retmæssige ejer af den resterende del af den påtænkte kontantudlodning og af den påtænkte udbytteudlodning af aktierne i G Ltd. (Singapore) og D Ltd. (Singapore).

Ligningslovens § 3

Selvom B Ltd. (Singapore) kan anses som den retmæssige ejer af en del af udlodningen, kan ligningslovens § 3 i nogle situationer medføre, at der alligevel skal ske beskatning.

Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul. Bestemmelsen sigter mod misbrug af de fordele, der er forbundet med bl.a. moder/datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Ifølge ligningslovens § 3, stk. 3, har skattepligtige ikke de fordele, der følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

De nævnte ”fordele” omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser.

Det er repræsentantens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i den foreliggende situation.

Det skal efter Skattestyrelsens opfattelse undersøges, hvilken beskatning der ville ske, hvis det mellemliggende selskab, B Ltd. (Singapore) ikke eksisterede, og der foretoges en udbytteudlodning direkte fra A ApS til den fysiske aktionær i B Ltd. (Singapore).

Med andre ord skal det undersøges, om eksistensen af det mellemliggende B Ltd (Singapore) i kombination med den planlagte udbytteudlodning kan medføre en skattemæssig fordel.

Hvis A ApS udloddede udbytte direkte til den fysiske aktionær i Singapore, ville udbyttet være skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 1, nr. 6, at personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1 har pligt til at svare indkomstskat til staten, når de erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Indkomstskatten udgør 27 procent, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6, 1. pkt. Udbytte kan beskattes  i den stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden stat, må den pålignede skat ikke overstige 10 procent, jf. art. 10, stk. 2 (c) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der opnås en skattemæssig fordel ved, at B Ltd. (Singapore) ligger mellem den fysiske aktionær og A ApS. B Ltd. (Singapore).

Det fremgår af kommentar nr. 55 til art. 1 i OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at udbredelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomster øger risikoen for misbrug ved at lette anvendelsen af kunstfærdige juridiske konstruktioner, der tilsigter at sikre såvel de skattefordele, der kan opnås i henhold til visse nationale love, og de skattelempelser, der følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Videre er det i kommentar nr. 56 til samme artikel nævnt som eksempel, at dette f.eks. vil være tilfældet, hvis en person disponerer gennem en juridisk enhed, der er oprettet i en stat, væsentligst for at opnå fordele i henhold til overenskomsten, som ikke ville kunne opnås af personen direkte.

Af kommentar nr. 61 fremgår, at det imidlertid er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke uden videre kan antages, at en skatteyder har deltaget i transaktioner som dem, der er nævnt ovenfor. Udgangspunktet er, at fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal indrømmes i tilfælde, hvor et hovedformål med at deltage i visse transaktioner eller arrangementer var at sikre en gunstigere skattemæssig position, og hvor det – under disse omstændigheder – at opnå en gunstigere behandling ville være i strid med formålet og hensigten med de relevante bestemmelser.

Efter ligningslovens § 3, stk. 3, er det videre et krav, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål med transaktionen. Heri ligger også, at der skal ske en objektiv analyse af, om arrangementet kan anses for at være reelt på baggrund af de relevante faktiske forhold og omstændigheder, jf. kommentar nr. 182, eksempel G til artikel 29, 9, i kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2017.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om at arrangementet kan anses for at være reelt i dette tilfælde skal forstås således, at selskabet skal have personale, som har det nødvendige udstyr til at udøve reel økonomisk virksomhed – og der skal være fysiske lokaler til personalet. Det må videre kunne forudsættes, at det er personalet, som rent faktisk udøver den økonomiske virksomhed.

I relation til den konkrete sag udøver holdingselskabet tilsyneladende ikke en reel økonomisk virksomhed, og der er ingen fysiske lokaler, personale eller udstyr. De påtænkte udlodninger, der følger kort tid efter stiftelsen af holdingselskabet, har karakter af, at der omdirigeres indkomst i forhold til aktionærens personlige økonomi.

I SKM2017.74.SR fandt Skatterådet, at et amerikansk driftsselskab ikke var begrænset skattepligtig af en udbytteudlodning fra et dansk selskab. Skatterådet lagde vægt på, at det amerikanske driftsselskab havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse og en direktion samt 450 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet.

Endvidere henviser Skattestyrelsen til SKM2016.222.SR og SKM2016.298.SR.

I SKM2016.222.SR fandt Skatterådet, at et luxembourgsk selskab ikke var begrænset skattepligtig af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning. Skatterådet lagde vægt på, at der var en investeringskomité i det ultimative holdingselskab. Skattestyrelsen havde i sin indstilling forudsat, at der var realitet i investeringskomiteen, og at investeringskomiteens beslutninger også faktisk gennemførtes, hvormed det ultimative holdingselskab udviste retten til at disponere over udbyttet.

I SKM2016.298.SR fandt Skatterådet, at to luxembourgske selskaber ikke var begrænset skattepligtige til Danmark af en udlodning af en fordring. Skatterådet lagde bl.a. vægt på repræsentantens oplysninger om, at der var fire direktører med tegningsret og dispositionsret i de to luxembourgske selskaber. Direktørerne havde også et kontor stillet til rådighed i Luxembourg.

Den foreliggende sag adskiller sig bl.a. fra de to nævnte bindende svar ved, at B Ltd. (Singapore) efter det oplyste hverken har lejet lokaler eller har ansatte. Holdingselskabet fremstår derfor som tomt.

Repræsentanten finder, at kravet om substans i holdingselskabet er opfyldt, fordi der er en tegningsberettiget direktør og tre aktive datterselskaber i samme land. Efter Skattestyrelsens opfattelse ændrer disse forhold ikke på, at der hverken er fysiske lokaler, personale eller udstyr i holdingselskabet. Holdingselskabet fremstår derfor som tomt, uanset at det har tre datterselskaber i samme land.

Det er desuden oplyst, at hensigten med holdingselskabet i Singapore er, at der foretages reinvestering i Singapore og opstart af nye datterselskaber. Disse planer er dog ikke konkretiserede, og fremstår heller ikke som aktuelle.

Repræsentanten argumenterer for, at eksistensen af holdingselskabet i Singapore som følge af den ægtepagt, der eksisterer mellem den ultimative fysiske aktionær og dennes ægtefælle, er nødvendig for at muliggøre reinvesteringer i andre datterselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ægtepagtens eksistens vedrører den fysiske aktionærs private forhold og i øvrigt ikke forhindrer, at den fysiske aktionær reinvesterer modtaget udbytte i datterselskaber. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ved vurderingen af den skattemæssige fordel ved holdingselskabets eksistens kan lægges vægt på ægtepagtens eksistens.

Heller ikke repræsentantens argumenter om, at eksistensen af holdingselskabet i Singapore er begrundet i ønsket om risikobegrænsning og i ønsket om at samle de eksisterende Singapore datterselskaber under et Singapore moderselskab ændrer Skattestyrelsens opfattelse af, at holdingselskabet fremstår som tomt. Der ses desuden ikke at være konkrete eller aktuelle planer om opstart af nye datterselskaber. Risikobegrænsning ses at kunne opnås med eksistensen af det underliggende A ApS.

Det er oplyst, at den fysiske aktionær er flyttet til Singapore for ca. 1 ½ år siden, og at holdingselskabet i Singapore er stiftet for 1 år siden. Der er derfor en nær tidsmæssig sammenhæng mellem holdingselskabets etablering og den fysiske aktionærs tilflytning til landet. Den nylige etablering af holdingselskabet gør, at stiftelsen fremstår som sket med henblik på at undgå kildeskat af de planlagte udlodninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at holdingselskabet i Singapore er et selskab, der er oprettet til formålet, og skal sikre, at den fysiske aktionær kan modtage udbytte uden dansk kildeskat.

Ved etableringen af holdingselskabet i Singapore opnår de bagvedliggende ejere for de udlodninger, der strømmer gennem holdingselskabet til den fysiske aktionær, at Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 og dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Singapore frafalder kildeskatten på udbytter.

Tilsvarende betragtninger lagde Skatterådet vægt på i SKM2016.197.SR, hvor Skatterådet fandt, at der forelå misbrug, da et Singaporesk holdingselskab anvendtes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de medinvestorer og porteføljeaktionærer, der blev investeret på vegne af, opnåede uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgik kildeskat i Danmark. Det bindende svar i SKM2016.197.SR er givet før ligningslovens § 3 fik virkning, men illustrerer alligevel vurderingen af, om der foreligger misbrug.

Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at hovedformålet med transaktionen er at opnå den skattemæssige fordel ved, at B Ltd. (Singapore) ligger mellem aktionæren og A ApS, således at der undgås dansk kildeskat på udlodningerne.  Under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, er det Skattestyrelsens opfattelse, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i arrangementet som medfører fordelen, jf. ligningslovens § 3, stk. 3. Det ses ikke at være godtgjort, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

På baggrund heraf, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3, stk. 3, finder anvendelse.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at B Ltd. (Singapore) bliver begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling med følgende begrundelse:

A ApS er begrænset skattepligtig af den påtænkte udbytteudlodning.

For så vidt angår den del af den kontante udlodning, der påtænkes videreudloddet til den personlige aktionær, kan B LTD (Singapore) ikke anses som retmæssig ejer (beneficial owner). Skatterådet henviser til, at det på forhånd ligger klart, at udbyttet skal videreudloddes til den personlige aktionær, og at holdingselskabet ikke har nogen dispositionsret til udlodningerne.

For så vidt angår den resterende del af udlodningen, kan B LTD (Singapore) anses som beneficial owner.

Det må herefter vurderes, om arrangementet er udtryk for misbrug omfattet af ligningslovens § 3. Ved denne vurdering indgår tre elementer: 1) Der skal være en fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, 2) Èt af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå fordelen og 3) Det godtgøres ikke, at der er en forretningsmæssig begrundelse for arrangementet. Ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Ad 1. Der skal være en fordel efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Det kan konstateres, at der er en fordel ved arrangementet. Uden det påtænkte arrangement ville der have været en kildeskat på udbytter til den personlige ejer. Med arrangementet opnår Spørger, at der ikke er dansk kildeskat på udbytter til den personlige ejer.

Ad 2. Et af de væsentligste formål skal være at opnå fordelen

Herefter må det undersøges, om ét af de væsentligste formål med arrangementet er at opnå fordelen. Fordelen opnås ved at etablere et nyt holdingselskab i Singapore over det danske holdingselskab. Skatterådet finder efter de foreliggende oplysninger, at det nyetablerede holdingselskab i Singapore ikke har reel virksomhed med forvaltning af de underliggende selskaber, og at der ikke er godtgjort at være en forretningsmæssig begrundelse for at oprette endnu et holdingselskab i strukturen, jf. nedenfor under ad 3.

 Det kan derfor fastslås, at ét af de væsentligste formål med arrangementet er at opnå fordelen.

Ad 3. Er det godtgjort, at der er en forretningsmæssig begrundelse for arrangementet

Fordelen ved dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan dog alligevel opnås, hvis Spørger godtgør, at der er forretningsmæssige grunde til arrangementet. Spørger har oplyst, at der har været flere formål med at etablere holdingselskabet i Singapore. Disse fremgår af sagsfremstillingen. De ses ikke at være tilstrækkelige til at begrunde arrangementet.

Det fremgår således ikke, hvorfor det skulle være en fordel at få samlet de to Singapore datterselskaber under et Singapore holdingselskab. Ifølge det oplyste ejer det danske holdingselskab direkte eller indirekte aktier i 8 datterselskaber, hvoraf kun de 3 selskaber er beliggende i Singapore. Det fremgår ikke klart, hvorfor det nu skulle være driftsmæssigt begrundet at samle selskaberne under et holdingselskab i Singapore. Det er heller ikke beskrevet, hvorfor koncernen ikke kan forblive samlet under det eksisterende danske holdingselskab.

Den omstændighed, at Spørger er flyttet til Singapore, kan ikke i sig selv begrunde etableringen af et yderligere holdingselskab i Singapore. Dette ses allerede, fordi Spørger i en årrække har boet og arbejdet i Y-land, og det danske holdingselskab i denne periode har kunnet fungere som holdingselskab for koncernen.

Spørger har heller ikke fremlagt oplysninger om aktuelle eller konkrete planer for start af nye virksomheder i Singapore. Etableringen af holdingselskabet i Singapore ses ikke konkret at være begrundet i opstart af nye virksomheder, ligesom det ikke fremgår, hvorfor dette skulle kunne begrunde arrangementet. Holdingselskabet i Singapore ses således ikke at drive en reel økonomisk virksomhed med forvaltning af de underliggende selskaber.

Risikobegrænsning i koncernen ses allerede at være sket ved stiftelsen af et dansk holdingselskab. Overskud fra driften kunne med den hidtidige struktur udloddes fra driftsselskaberne til det danske holdingselskab, hvorved der kunne opnås sikkerhed mod risici fra drift og kreditorer. De risici, der kan hidrøre fra drift og kreditorer, ses ikke at blive mindre ved etableringen af endnu et holdingselskab i Singapore.

Spørgers begrundelse om, at den fysiske hovedaktionær har indgået en ægtepagt, er ikke en forretningsmæssig begrundelse, da den ikke er relateret til driften, men til hovedaktionærens private forhold.

Likviditet vil kunne overføres skattefrit fra ét søsterselskab til et andet ved hjælp af reglerne om skattefri tilskud i selskabsskattelovens § 31 D og ved hjælp af udbyttereglerne.

Det er derfor Skatterådets opfattelse, at Spørger ikke har godtgjort, at holdingselskabet i Singapore er stiftet af forretningsmæssige årsager, der er tilstrækkelige i forhold til den fordel, der vil kunne opnås ved arrangementet.

Afslutningsvis bemærkes det, at dansk skatteret ikke indeholder en forpligtelse til at udlodde udbytter fra selskabssfæren til privatsfæren og dermed til at lade udbyttet beskatte hos den fysiske person. Det er således anerkendt, at aktionærerne kan vælge at lade kapitalen forblive i deres selskaber, herunder i et evt. holdingselskab. Denne afgørelse ændrer ikke herpå. Skatterådet mener imidlertid, at der er forskel på denne almindelige anvendelse af holdingselskaber og på situationen i denne sag, hvor holdingselskabet indgår i et arrangement, som ikke kan begrundes forretningsmæssigt, og som gør det muligt helt at undgå dansk beskatning ved udlodning til privatsfæren. I det konkrete tilfælde undgås således den danske kildeskat på 10 procent på udbyttet til personlige aktionærer.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. (SKATs understregning).

Ligningslovens § 3

Skattepligtige har ikke de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater som implementeret i dansk lovgivning, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 4. Uanset stk. 3 skal stk. 1 og 2 anvendes ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU, hvis den skattepligtige alternativt kunne påberåbe sig en fordel i et af direktiverne om direkte beskatning.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark-Singapore (Bekendtgørelse 2001-01-05 nr. 1)

Artikel 10, stk. 1-2

Udbytte

Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

  1. 0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, såfremt en sådan aktiebesiddelse har været ejet i en uafbrudt periode på ikke under et år og udbyttet er blevet fastsat inden for denne periode;
  2. 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse eller anden lignende institution, der yder pensionsordninger, hvori fysiske personer kan deltage med henblik på at sikre pensionsfordele, såfremt en sådan pensionskasse eller anden lignende institution er oprettet, skattemæssigt godkendt og kontrolleret i henhold til lovgivningen i denne stat;
  3. 10 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre tilfælde.
  • Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Artikel 22

Begrænsning af skattelempelse

Stk. 1. I tilfælde, hvor denne overenskomst bestemmer (med eller uden andre betingelser), at indkomst fra kilder i Danmark skal fritages for beskatning eller beskattes med nedsat skatteprocent i Danmark, og den nævnte indkomst i henhold til gældende lovgivning i Singapore alene er undergivet beskatning for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Singapore og ikke for så vidt angår det fulde beløb, skal fritagelsen eller nedsættelsen, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i Danmark, alene ske for så stor en del af indkomsten, som er overført til eller modtaget i Singapore.

Stk. 2. Denne begrænsning finder imidlertid ikke anvendelse på indkomst, der er modtaget af Singapores regering eller af nogen person, der er godkendt af de kompetente myndigheder i Singapore for så vidt angår dette stykke. Udtrykket »Singapores regering« omfatter dens regeringsorganer og offentlige institutioner.

Forarbejder

Kommentarer til artikel 1 i OECD’s modeloverenskomst 2017

55. The extension of the network of tax conventions increases the risk of abuse by facilitating the use of arrangements aimed at securing the benefits of both the tax

advantages available under certain domestic laws and the reliefs from tax provided for

in these conventions.

56. This would be the case, for example, if a person (whether or not a resident of a Contracting State), acts through a legal entity created in a State essentially to obtaintreaty benefits that would not be available directly. Another case would be an individual who has in a Contracting State both his permanent home and all his

economic interests, including a substantial shareholding in a company of that State, and who, essentially in order to sell the shares and escape taxation in that State on the capital gains from the alienation (by virtue of paragraph 5 of Article 13), transfers his permanent home to the other Contracting State, where such gains are subject to little or no tax.

61. It is important to note, however, that it should not be lightly assumed that a

taxpayer is entering into the type of abusive transactions referred to above. A guiding principle is that the benefits of a double taxation convention should not be available where a main purpose for entering into certain transactions or arrangements was to secure a more favourable tax position and obtaining that more favourable treatment in these circumstances would be contrary to the object and purpose of the relevant provisions. That principle applies independently from the provisions of paragraph 9 of Article 29, which merely confirm it.

Kommentarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst 2017

12. The requirement of beneficial ownership was introduced in paragraph 2 of

Article 10 to clarify the meaning of the words “paid ... to a resident” as they are used in paragraph 1 of the Article. It makes plain that the State of source is not obliged to give up taxing rights over dividend income merely because that income was paid direct to a resident of a State with which the State of source had concluded a convention.

12.1 Since the term “beneficial owner” was added to address potential difficulties arising from the use of the words “paid to…a resident” in paragraph 1, it was intended to be interpreted in this context and not to refer to any technical meaning that it couldhave had under the domestic law of a specific country (in fact, when it was added to the paragraph, the term did not have a precise meaning in the law of many countries).

The term “beneficial owner” is therefore not used in a narrow technical sense (such asthe meaning that it has under the trust law of many common law countries1), rather, it should be understood in its context, in particular in relation to the words “paid … to a resident”, and in light of the object and purposes of the Convention, including avoiding double taxation and the prevention of fiscal evasion and avoidance.

12.2 Where an item of income is paid to a resident of a Contracting State acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption merely on account of the status of the direct recipient of the income as a resident of the other Contracting State. The direct recipient of the income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation arises as a consequence of that status since the recipient is not treated as the owner of the income for tax purposes in the State of residence.

12.3 It would be equally inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption where a resident of a Contracting State, otherwise than through an agency or nominee relationship, simply acts as a conduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons, the report from the Committee on Fiscal Affairs entitled “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies”2 concludes that a conduit company cannot normally be regarded as the beneficial owner if, though the formal owner, it has, as a practical matter, very narrow powers which render it, in relation to the income concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties.

12.4 In these various examples (agent, nominee, conduit company acting as a

fiduciary or administrator), the direct recipient of the dividend is not the “beneficial owner” because that recipient’s right to use and enjoy the dividend is constrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person. Such an obligation will normally derive from relevant legal documents but may also be found to exist on the basis of facts and circumstances showing that, in substance, the recipient clearly does not have the right to use and enjoy the dividend unconstrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person.

This type of obligation would not include contractual or legal obligations that are not dependent on the receipt of the payment by the direct recipient such as an obligation that is not dependent on the receipt of the payment and which the direct recipient hasas a debtor or as a party to financial transactions, or typical distribution obligations of pension schemes and of collective investment vehicles entitled to treaty benefits under the principles of paragraphs 22 to 48 of the Commentary on Article 1. Where the recipient of a dividend does have the right to use and enjoy the dividend unconstrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person, the recipient is the “beneficial owner” of that dividend. It should also be noted that Article 10 refers to the beneficial owner of a dividend as opposed to the owner of the shares, which may be different in some cases.

12.5 The fact that the recipient of a dividend is considered to be the beneficial owner of that dividend does not mean, however, that the limitation of tax provided for by paragraph 2 must automatically be granted. This limitation of tax should not be granted in cases of abuse of this provision (see also paragraph 22 below). The provisions of Article 29 and the principles put forward in the section on “Improper use of the Convention” in the Commentary on Article 1 will apply to prevent abuses, including treaty-shopping situations where the recipient is the beneficial owner of the dividends. Whilst the concept of “beneficial owner” deals with some forms of tax avoidance (i.e. those involving the interposition of a recipient who is obliged to pass on the dividend to someone else), it does not deal with other cases of abuses, such as certain forms of treaty shopping, that are addressed by these provisions and principles and must not, therefore, be considered as restricting in any way the application of other approaches to addressing such cases.

12.6 The above explanations concerning the meaning of “beneficial owner” make it clear that the meaning given to this term in the context of the Article must be distinguished from the different meaning that has been given to that term in the context of other instruments1 that concern the determination of the persons (typically the individuals) that exercise ultimate control over entities or assets. That different meaning of “beneficial owner” cannot be applied in the context of the Article. Indeed, that meaning, which refers to natural persons (i.e. individuals), cannot be reconciled with the express wording of subparagraph 2 a), which refers to the situation where a company is the beneficial owner of a dividend. In the context of Article 10, the term “beneficial owner” is intended to address difficulties arising from the use of the words “paid to” in relation to dividends rather than difficulties related to the ownership of the shares of the company paying these dividends. For that reason, it would be inappropriate, in the context of that Article, to consider a meaning developed in order to refer to the individuals who exercise “ultimate effective control over a legal person or arrangement.”1

See, for example, Financial Action Task Force, International Standards on Combating Money

Laundering and the Financing of Terrorism & Proliferation – The FATF Recommendations (OECDFATF,

Paris, 2012), which sets forth in detail the international anti-money laundering

standard and which includes the following definition of beneficial owner (at page 110):

“the natural person(s) who ultimately owns or controls a customer and/or the person on

whose behalf a transaction is being conducted. It also incorporates those persons who

exercise ultimate effective control over a legal person or arrangement.” Similarly, the 2001

report of the OECD Steering Group on Corporate Governance, Behind the Corporate Veil:

Using Corporate Entities for Illicit Purposes (OECD, Paris, 2001), defines beneficial ownership

as follows (at page 14):

In this Report, “beneficial ownership” refers to ultimate beneficial ownership or

interest by a natural person. In some situations, uncovering the beneficial owner may

involve piercing through various intermediary entities and/or individuals until the

true owner who is a natural person is found.With respect to corporations, ownership

is held by shareholders or members. In partnerships, interests are held by general and

limited partners. In trusts and foundations, beneficial ownership refers to

beneficiaries, which may also include the settlor or founder.

12.7 Subject to other conditions imposed by the Article and the other provisions of the Convention, the limitation of tax in the State of source remains available when an intermediary, such as an agent or nominee located in a Contracting State or in a third State, is interposed between the beneficiary and the payer but the beneficial owner is a resident of the other Contracting State (the text of the Model was amended in 1995 and in 2014 to clarify this point, which has been the consistent position of all member countries).

Kommentar nr. 182, eksempel G, til artikel 29, stk. 9

Example G: TCO, a company resident of State T, is a publicly-traded company

resident of State T. It owns directly or indirectly a number of subsidiaries in

different countries. Most of these companies carry on the business activities of

the TCO group in local markets. In one region, TCO owns the shares of five such

companies, each located in different neighbouring States. TCO is considering

establishing a regional company for the purpose of providing group services to

these companies, including management services such as accounting, legal

advice and human resources; financing and treasury services such as managing

currency risks and arranging hedging transactions, as well as some other nonfinancingrelated services. After a review of possible locations, TCO decides to

establish the regional company, RCO, in State R. This decision is mainly driven bythe skilled labour force, reliable legal system, business friendly environment,

political stability, membership of a regional grouping, sophisticated banking

industry and the comprehensive double taxation treaty network of State R,

including its tax treaties with the five States in which TCO owns subsidiaries,

which all provide low withholding tax rates.

In this example, merely reviewing the effects of the treaties on future payments

by the subsidiaries to the regional company would not enable a conclusion to be

drawn about the purposes for the establishment of RCO by TCO. Assuming that

the intra-group services to be provided by RCO, including the making of decisions necessary for the conduct of its business, constitute a real business through

which RCO exercises substantive economic functions, using real assets and

assuming real risks, and that business is carried on by RCO through its own

personnel located in State R, it would not be reasonable to deny the benefits of

the treaties concluded between State R and the five States where the subsidiaries

operate unless other facts would indicate that RCO has been established for

other tax purposes or unless RCO enters into specific transactions to which

paragraph 9 would otherwise apply (see also example F in paragraph 187 below

with respect to the interest and other remuneration that RCO might derive from

its group financing activities). (Skattestyrelsens understregning)

Bemærkninger til ligningslovens § 3 – Lov nr. 540 af 29. april 2015 - L 167 2014-15

(…)

Det foreslås desuden i stk. 3, at fordelene ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst bortfalder, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med arrangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen. Skulle dette være tilfældet påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overenskomsten.

De nævnte ”fordele” omfatter alle fordele forbundet med overenskomsten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser.

Vendingen ”ethvert arrangement eller enhver transaktion” skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen. Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation. (Skattestyrelsens understregning)

(…)

Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskelligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgåelsesklausul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En sådan hensigt og formål omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyttelse for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er engageret i god tro i grænseoverskridende handel og investeringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæggelse for EU-domstolen.

(…)

Praksis

SKM2012.121.ØLR

Ved en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev det mellemliggende Luxembourgske holdingselskab stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab, udloddet til det nederste Luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Landsretten fandt, at en tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsatte, at udbetalingen var ført videre eller i hvert fald med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne forudsætning var ikke opfyldt i denne sag. Landsretten lagde vægt på, at det udbetalte udbytte fra det danske selskab til det Luxembourgske selskab ikke var ført videre, men det var tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab. Efter de foreliggende oplysninger var der heller ikke truffet bestemmelse om senere videreførelse af det tilbageførte udbytte til de bagvedliggende investorer. Derfor fandt Landsretten, at det Luxembourgske selskab var retmæssig ejer af det modtagne udbytte.

SKM2012.246.SR

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte omstrukturering medførte, at K ansås for at have foretaget udbytteudlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C, der var hjemmehørende i Nederlandene. Skatterådet bemærkede i den forbindelse, at det fremgik af ordlyden af kildeskattelovens § 65, at indeholdelsespligten indtrådte ved enhver ”vedtagelse” om udbetaling eller godskrivning af udbytter.

De i denne anmodning om bindende svar beskrevne dispositioner 1-8 blev gennemført i sammenhæng og i umiddelbar forlængelse af hinanden og måtte vurderes som en samlet disposition, med det formål at overføre værdier fra en gren af koncernen til en anden gren af koncernen. Når der blev taget midler ud af et selskab under omstændigheder, hvor det var åbenbart, at det var udbytte, kunne det ikke undgås at indeholde udbytteskat blot ved at undlade at vedtage det som et udbytte. Der kunne dermed kræves indeholdt udbytteskat, hvis det på betalingspunktet stod klart, at der var tale om udbytte.

Skatterådet bekræftede herefter, at C var beneficial owner af udbyttebeløbet, samt at E ApS ikke var forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering.

Det blev lagt til grund, at der efter gennemførelsen af disposition 1-8 ikke skulle foretages yderligere dispositioner/transaktioner eller ske videreudlodning af det konkrete udbytte.

SKM2012.320.SR

Skatterådet bekræftede, at moderselskabet C AB i forbindelse med en udlodning fra A A/S ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at C AB (eller andre af koncernselskaberne/aktionærerne over C AB) ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de udloddede aktieposter fra A A/S.

Det blev lagt til grund, at udlodningen ikke skulle videreudloddes og heller ikke var bestemt til at blive videreudloddet.

SKM2012.592.SR

Skatterådet bekræftede, at et likvidationsprovenu ikke ville udløse dansk kildeskat, idet B GmbH ansås for at være retmæssig ejer af likvidationsudlodningen fra det danske selskab.

Det blev lagt til grund, at der ikke skete videreudlodning af likvidationsprovenuet, og Skatterådet forudsatte, at det samlede likvidationsprovenu ikke blev stillet til rådighed for selskaber, som var hjemmehørende i lande med hvilke Danmark ikke havde indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med eller lande uden for EU/EØS.

SKM2013.446.SR

A-koncernen under det ultimative moderselskab, A i Singapore, påtænkte at udskille x-forretningsområdet i en selvstændig koncern, således at koncernen blev opdelt i to koncerner. Den overordnede plan var, at koncernen skulle opsplittes i to, og hvor det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering blandt andet var, at flytte E ApS’ nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt hørte til efter opsplitningen.

Skatterådet bekræftede, at E ikke var forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som blev foretaget i forbindelse med ovennævnte omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det blev lagt til grund, at der ikke skulle ske videreudlodning til andre end det øverste moderselskab A og dette selskabs tilhørende enheder i EU/EØS/DBO-lande.

SKM2014.13.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab ikke vil være begrænset skattepligtigt af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C.

Hertil lagde Skatterådet vægt på, at der var tale om en disposition vedrørende udbytteudlodning, der ikke var transaktionsbestemt, men derimod kendetegnet ved at fremtidige forhold, hvor det ikke for nuværende var muligt at fastlægge, hvem der kunne disponere, og hvem slutmodtageren var.

SKM2014.18.SR

A A/S var ejet med 59,0625 procent af A Ltd., Cypern. Derudover var der en række mindre aktionærer i selskabet. A A/S var under omdannelse til et SE-selskab. A SE påtænkte at flytte sin ledelse og sit hjemsted fra Danmark til Malta. Aktionæroverenskomsten i A A/S fastsatte, at visse beslutninger krævede flertalsafgørelser med mindst 75 procent af aktiekapitalen. Skatterådet bekræftede, at A SE´s danske skattepligt ophørte på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta. Skatterådet bekræftede også, at A SE skattemæssigt ville blive anset for at være likvideret, hvis A SE´s skattepligt til Danmark ophørte. Herudover bekræftede Skatterådet, at aktionæroverenskomsten for A A/S ikke ansås for at give aktionærerne en samlet bestemmende indflydelse i A A/S. Skatterådet bekræfter endvidere, at A SE ikke skulle indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation. Endelig bekræftede Skatterådet, at A Limited, Cypern, eller andre af aktionærerne over A Ltd., og de øvrige aktionærer i A SE ikke var begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2014.333.SR

Skatterådet bekræftede, at et schweizisk selskab ikke var begrænset skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophørte, idet likvidationsprovenuet ikke var omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Det blev lagt til grund, at der ikke forelå planer om, at aktieposterne i de 4 datterselskaber eller et eventuelt kontantprovenu skulle videreudloddes. Derudover forudsatte Skatterådet, at det samlede likvidationsprovenu ikke blev stillet til rådighed for selskaber, som var hjemmehørende i lande med hvem Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med eller uden for EU/EØS.

SKM2014.741.SR

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke var begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophørte, idet likvidationsprovenuet ikke var omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere var fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke var begrænset skattepligtige aktieavancer.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C.

Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det Singaporeske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark.

Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C.

Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange.

SKM2016.222.SR

Skatterådet bekræfter, at Selskab A (Luxembourg) ikke er begrænset skattepligtig både af en allerede gennemført og en fremtidig udbytteudlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lægger vægt på, at en stor del af det udbytte, der allerede er udloddet, faktisk er anvendt at finansiere opkøb af et selskab, som er hjemmehørende i A-land, at det kan lægges til grund, at det resterende udbytte samt fremtidig udbytte anvendes til reinvestering i porteføljeselskaber, der er kommercielt og forretningsmæssigt begrundet, og at der i Selskab J er en investeringskomité, der også faktisk træffer investeringsbeslutninger.

SKM2016.298.SR

Skatterådet bekræftede, at B AB, C S.á.r.l. og D S.á.r.l. ikke var begrænset skattepligtige til Danmark af udlodningen af fordringen (USD 18.718.386), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på repræsentantens oplysninger om, at der i medfør af lånet og dets vilkår alene er en teoretisk mulighed for at udlodde udbytte for C. S.á.r.l., at fordringen ikke ville blive videreudloddet men forblive i C S.á.r.l., og at der er fire direktører med tegningsret og dispositionsret i de to luxembourgske selskaber, C S.á.r.l. og D S.á.r.l.

SKM2017.333.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at alle aktionærerne i et dansk selskab er fritaget for begrænset skattepligt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c i forbindelse med selskabets flytning til Luxembourg.

SKM2017.74.SR

Skatterådet bekræftede, at G4 Holdings Ltd. efter en konkret vurdering ikke ville være begrænset skattepligtig af et planlagt udbytte udloddet fra H1 ApS i år 2 eller År 3 efter selskabsskatteloven ”, stk. 1, litra c.

Skatterådet lagde vægt på, at retmæssig ejer af udbyttet, G2 LLC, blev anset for at være et selskab i Y-land og var underlagt føderal indkomstskattepligt i Y-land. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at SF-koncernen havde været på markedet i over 25 år, at G2 LLC havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse, en direktion og 340 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet. Endelig fandt SKAT det afgørende, at det øverste selskab i koncernen, G2 LLC, kunne modtage udbyttet skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1 ApS.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter