Vi kan se, at der er særlige områder som giver anledning til fejlsituationer. Vær derfor opmærksom på nedenstående punkter.

Indkomstperiode/Indkomstår
For års-ultimo indberetning må feltet "IndkomstPeriodeTil" ikke være med i xml-strukturen. 

Afstemning af antal indberettede konti og beløb
Det er vigtigt at I foretager afstemning af antal indberettede pantebreve og beløb til jeres regnskab.
Kontroller beløb, som kan vise fejl fx dobbeltindberetning og decimalfejl, (der skal indberettes i kroner og ikke i øre).

Kontroller altid at antal pantebreve stemmer med det forventede. 
For hver masseindlevering af data kommer der en behandlingsrapport. Behandlingsrapporten skal bruges til afstemning af den enkelte fil.
Når alt er indberettet enten som masseindlevering eller enkeltindberetning, skal der trækkes en rapport i TastSelv Erhverv, hvor den skal bruges som en samlet kvittering til afstemning for indberetningerne pr. indberetningstype og periode. 
Find trin-for-trin guide i den tekniske vejledning, afsnittet 6.3 (søgning via rapport).

Debitor eller kreditor er afgået ved døden mere end 2 år tilbage"
I den situation, at I indberetter et pantebrev på en debitor eller kreditor, der er afgået ved døden for mere end to år siden, får I advis 32.
Det er vigtigt, at I har fokus på at få registreret henholdsvis den debitor eller kreditor som overtager pantebrevet efter dødsboet er afsluttet. 
Et eksempel:
Når en ægtefælle er afgået ved døden, vil den efterlevende ægtefælle typisk overtage pantebrevet 100%. Så længe ægtefællen bliver indberettet som debitor på pantebrevet, vil den efterlevende ægtefælle ikke automatisk få fradrag for 100% af renteudgiften. 

Det samme er gældende, når det drejer sig om kreditor.  

Cpr-nr. er ukendt i systemet (fejlnummer 6)
Der er implementeret en ny cpr-nr. validering, som tester direkte op imod CPR-registeret. Tidligere skete validering som en moduluskontrol.

Når en indberetning får fejlnummer 6 ”CPR.nr. er ukendt i systemet” skal I undersøge cpr-nr. status i CPR-registret, hvis I har adgang hertil.

    • Ved status ”annulleret” (ophold i DK under tre måneder), skal der ikke indberettes cpr-nr.
    • Ved status ”Slettet ved dobbelt nummer”. Kontohaver kontaktes for at få oplyst det nye cpr-nr.
    • Ved status ”Findes ikke i CPR-registret”. Kontohaver kontaktes for at få oplyst et korrekt cpr-nr.
    • Udrejst i 1970 eller tidligere. Kontakt eKapital.
    • Aktiv. Kontakt eKapital. 

Cvr/se-nr. er ikke aktiv for hele kontoperioden (fejlnummer 54)
Der er implementeret en ny validering af, om cvr/se-nr. er aktiv for hele kontoperioden. Denne valideringsregel går ind og tjekker op på, at når låntager/depothaver er en virksomhed og virksomhedens startdato ligger i indberetningsperioden, så skal virksomheden være aktiv for hele kontoperioden. Virksomheden vil ikke kunne være låntager/depothaver på pantebrevet før virksomhedens startdato (registreringsdato hos Erhvervsstyrelsen).
I følgende situationer vil en indberetning fejle med fejlnummer 54:

Situation 1: 

DeponeringStartDato ligger før IndkomstÅr.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.

Eksempel:

Et pantebrevslån er oprettet 1/10 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/1 år 2.

Hvis I ikke opsætter en kontoperiode med KontoperiodeOpstartDato den 1/1 år 2, vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.

Selvom ejerskiftet sker ved årsskiftet, skal man altid angive, hvornår dette ejerskifte sker og i denne situation er ejerskiftet sket 1/1 år 2.

Situation 2:

DeponeringStartDato ligger i det indkomstår der indberettes om.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.
Virksomhedens startdato ligger efter DeponeringStartDato.

Eksempel:

Et pantebrevslån har en DeponeringStartDato den 1/2 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/3 år 1.

Hvis der ikke opsættes to kontoperioder samt at cvr.nr. x først indberettes fra virksomhedens startdato vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoPeriodeOphørDato 28/2 år 1.
Kontoperiode 2: KontoPeriodeOpstartDato 1/3 år 1. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2.

Situation 3:

DeponeringStartDato ligger før det indkomstår der indberettes om.
KontoperiodeOpstartDato er angivet og virksomhedens startdato ligger efter KontoperiodeOpstartDato .

Eksempel:

Et pantebrevslån har en KontoStartDato den 1/12 år 1.

Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/2 år 2. Der er oprettet en Kontoperiode, hvor KontoPeriodeOpstartDato er 1/1 år 2 og cvr-nummer x er angivet i perioden. 

Hvis I ikke opsætter mindst to kontoperioder samt at cvr.nr. x først indberettes fra virksomhedens startdatoen vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoPeriodeOphørDato 31/1 år 2.
Kontoperiode 2: KontoPeriodeOpstartDato 1/2 år 2. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2.

Et cvr-nr. tilhørende et selskab under stiftelsen kan ikke være debitor/kreditor (fejlnummer 3)
Er et selskab under stiftelse debitor/kreditor på pantebrevslån, hvor pantebrevslånets DeponeringStartDato ligger før virkningsdatoen for selskabets cvr-nummer, betragter vi stifterne af selskabet som låntager/depothaver indtil datoen for selskabets virkning. Det vil sige, at der sker et ejerskifte på pantebrevslånet på virkningsdatoen. Der skal indberettes en kontoperiode for hver ejerkreds.

Se definitionen af virkningsdato i afsnit 9

Skift af PantIdentifikationNummer for et givent KontoID i året 
Det er vigtigt ikke at ændre pantnummer for et givent KontoID i året.

Er der behov for at ændre pantnummer for det pågældende låneforhold, bør det først ske ved årsskifte, så det nye pantnummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.

Vi anbefaler, at rettelse af pantnummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.

Er der behov for at lave andre rettelser til pantebrevet, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af pantnummer. Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i TastSelv Skatteoplysninger.

Eksempel med en rettelse:
En debitor er indberettet med gældseftergivelseskode ved en fejl og pantnummer skal ændres fra A til B.
Disse to rettelser sker i en rettelsesindberetning.

I TastSelv Skatteoplysninger vises:

PantIdentifikationNummer A:
Der vil blive lavet en modpostering af den tidligere indberetning for pantidentifikationnummer A. Da den stod med gældseftergivelse, vil den fortsat blive vist med gældseftergivelse, selvom beløbet er 0 kr.

PantIdentifikationNummer B:
Den vil stå korrekt med det I har indberettet dvs. korrekte pantnummer og uden gældseftergivelse.

Det er derfor vigtigt at lave to rettelser i forbindelse med dette eksempel, da det er vigtigt at gældseftergivelse bliver fjernet fra PantIdentifikationNummer A ved rettelsesindberetning 1 og pantnummer bliver ændret ved rettelsesindberetning 2.

Læs mere i afsnit 4.4