Dato for udgivelse
11 Oct 2018 09:49
Dato for afgørelse
29 May 2018 08:47
SKM-nummer
SKM2018.515.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0003917
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Irsk CCF, transparent, dobbeltbeskatning, udbytte
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2
OECD’s modeloverenskomst

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2
OECD’s modeloverenskomst

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.10.12.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.2.2.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den irske fond H1 inklusiv underliggende subfonde skal anses som skattemæssigt transparente enheder i henhold til dansk skatteret?
  2. Hvis Skatterådet kan svare bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet så ligeledes bekræfte, at H4 som investor i H1 kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, som var investeringen foretaget direkte i de underliggende investeringer i H1?

Svar

  1. Ja, dog således at spørgsmålet for så vidt angår subfonde afvises.
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 er en irsk investeringsenhed etableret som en såkaldt ”Common Contractual Fond” (herefter ”CCF”) etableret i henhold til UCITS-direktivet (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities).

H1 bliver administreret af administrationsselskabet H2 (Ireland) Limited, da en CCF ikke er en juridisk person i henhold til irsk ret.

H1 er reguleret af en aftale (herefter ”the Deed”) indgået mellem H2 og depositaren H3 (Ireland) Limited. H1 er etableret som såkaldt ”unincorporated body” og er ikke efter irsk ret en selvstændig juridisk person jf. side 16 i prospektet:

(Anonymiseret)

Der er ingen aktiekapital i H1. Investorerne i H1 kaldes ”Unitholders”, og de enkelte ”Units” svarer til, at investorerne ejer en andel af de underliggende aktiver i H1 jf. side 44 i prospektet:

(Anonymiseret)

Investorerne i H1 har ikke stemmeret, ingen ret til generalforsamlinger, ingen ret til at opløse H1 og har ikke indflydelse på, hvordan H1 administreres jf. side 32 i prospektet.

(Anonymiseret)

H1 har ikke selvstændige interne ledelsesorganer og kan ikke erhverve rettigheder eller pådrage sig forpligtelser. Det er H2, der indgår aftaler på vegne af H1.

H1 er ikke underlagt irsk selskabsbeskatning. Skattepligten påhviler i stedet investorerne. H1 anses for skattemæssig transparent i Irland. H1 anses ikke for at være en ”person” efter de irske dobbeltbeskatningsoverenskomster, og kan ikke få udstedt hjemstederklæringer af de irske skattemyndigheder.

Baggrunden for nærværende anmodning om bindende svar er, at der ønskes klarhed over den skattemæssige klassifikation af H1.

H4 modtog d. 15. maj 2008 et bindende svar fra SKAT (J.nr. 08-036033) der bekræftede, at H1 skulle anses som værende skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Der anmodes hermed om, at SKAT besvarer spørgsmålet bekræftende, således at H1 skal anses for skattemæssige transparent i henhold til dansk skatteret

Dette skyldes særligt, at H1 ikke kan pådrage sig forpligtelser, og at H1 er en aftalebaseret enhed, således at den ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Den danske skattemæssige kvalifikation af udenlandske juridiske enheder skal afgøres efter dansk ret. Den skattemæssige kvalifikation af enheder som enten transparent eller som et selvstændigt skattesubjekt bedømmes konkret baseret på enhedens juridiske, forvaltningsmæssige og økonomiske karakteristika.

I SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR har Skatterådet udtalt, at en irsk CCF, omfattet af UCITS-direktivet, skulle behandles som en skattemæssigt transparent enhed. Skatterådet udtalte, at den skattemæssige kvalifikation i udgangspunkt følger den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

Derudover lagde Skatterådet vægt på, at CCF’en ikke er omfattet af praksisændringen vedrørende værdipapirfonde jf. SKM2016.6.SR, da CCF’en ikke har samme karakteristika som en dansk værdipapirfond. Det følger af, at CCF’en alene er en aftalebaseret enhed. Skatterådet udtalte endvidere, at CCF’en ikke kunne pådrage sig forpligtelser og derved ikke skulle anses som et skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, idet CCF’en savner den fornødne selvstændighed.

H1, som nærværende anmodning omhandler, er ligeledes en irsk CCF etableret i henhold til UCITS-direktivet og har samme karakteristika som CCF’en i SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR. H1 er ikke en juridisk person efter irsk ret og kan ikke pådrage sig forpligtelser. Det er derfor vores opfattelse, at H1 som følge heraf og på baggrund af den offentliggjorte Skatterådsafgørelse skal behandles som en skattemæssigt transparent enhed efter dansk skatteret.

Skatterådet har ligeledes i SKM2017.604.SR bekræftet, at en engelsk ACS fond skulle behandles som skattemæssigt transparent efter dansk ret. Skatterådet lagde vægt på, at den engelske fond var organiseret som en aftalebaseret enhed, og at H1 ikke kunne påtage sig rettigheder eller forpligtelser.

Skatterådet bekræftede yderligere i SKM2017.604.SR,at investorerne i den engelske fond efter dansk ret skal anses for at have investeret direkte i de underliggende aktiver og derved påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Konklusion

Efter vores mening er H1 i nærværende anmodning fuldt ud sammenlignelig med den engelske fond i SKM2017.604.SR og den irske CCF i både SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR. Enhederne var i de tre afgørelser kontraktuelle enheder, dvs. uden juridisk selvstændighed og oprettet ved en aftale med et administrationsselskab i lighed med H2.

Endelig følger det af både SKM2017.604.SR, SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR, at fondene ikke kunne klassificeres som danske værdipapirfonde grundet, at fondene var kontraktuelle fonde, hvor deltagerne forholdsmæssigt havde ejerskab over de underliggende aktiver, og fondene kunne ikke påberåbe sig juridisk hæftelse. Disse karakteristika gælder også for H1.

Vi henviser yderligere til afgørelsen i SKM.2016.248.SR, hvor en russisk investeringsenhed blev kvalificeret som en transparent enhed grundet at enheden ikke havde ledelsesorganer og ikke var i stand til at påtage sig forpligtelser.

Spørgsmål 2:

Det er vores opfattelse, at H1 og underliggende sub-fonde skal anses for skattemæssigt transparent. På den baggrund kan H4 som investor i H1 påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster som var investeringen foretaget direkte i de underliggende investeringer i H1 i de forskellige lande.

H4 er PAL skattepligtig efter PAL § 7 og berettiget til lempelse efter PAL § 20 i det omfang, at indkomsten (eksempelvis udbytte) beskattes både i udlandet og i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den irske fond H1 inklusiv underfonde skal anses som skattemæssigt transparente enheder i henhold til dansk skatteret.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, som organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne.

Anses den udenlandske enhed derimod for skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret, anses danske investorer for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de pågældende aktiver i den udenlandske enhed.

Som udgangspunkt følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Det betyder, at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den som udgangspunkt også anses for et selvstændigt skattesubjekt og omvendt.

En dansk værdipapirfond anses som udgangspunkt for et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR, som var udtryk for en praksisændring, jf. hertil styresignalet i SKM2016.98.SKAT. Praksisændringen gælder også for udenlandske værdipapirfonde, hvortil bemærkes, at den skattemæssige kvalifikation af udenlandske fonde skal ske efter dansk ret. Det fremgår nu af Den juridiske vejledning C.D.1.1.10.12.

Den skattemæssige kvalifikation af en værdipapirfond sker på baggrund af en samlet vurdering af fondens karakteristika. Heri indgår bl.a., om værdipapirfonden har indskudskapital, om investorerne er medejere af fondens aktiver og indkomst, om fonden har retsevne, om der er en selvstændig ledelse, og om fonden aflægger regnskab.

Skatterådet fandt i SKM2017.723.SR, at en irsk Common Contractual Fund (CCF) med tilhørende subfonde var en transparent enhed efter dansk skatteret.

H1 er ligeledes en Common Contractual Fund (CCF), som ikke er en juridisk person i henhold til irsk ret, og som ikke er undergivet irsk selskabsbeskatning. H1 er etableret ved aftale mellem H2 (Ireland) Limited (administrationsselskabet) og H3 (Ireland) Limited (depositaren). H1 har ingen indskudskapital, og H1 har ikke ledelsesorganer og afholder ikke generalforsamlinger.

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at H1 skal anses for en transparent enhed efter dansk skatteret.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog § 21, stk. 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Ifølge § 24, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Repræsentanten har ikke oplyst nærmere om de subfonde, som der spørges til. Det er derfor SKATs opfattelse, at denne del af spørgsmålet ikke kan besvares af Skatterådet med den fornødne sikkerhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja, dog således at spørgsmålet for så vidt angår subfondene afvises.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at H4 som investor i H1 kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, som var investeringen foretaget direkte i de underliggende investeringer i H1.

Begrundelse

H4 er skattepligtig til Danmark i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, af alle former for formueafkast, jf. lovens § 7, stk. 1.

I SKM2017.604.SR fandt Skatterådet, at en Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i Storbritannien skulle anses for en transparent enhed i henhold til dansk skatteret, og at investorerne som udgangspunkt kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland på samme måde som ved en direkte investering.

Eftersom det er SKATs opfattelse, at H1 skal anses for en transparent enhed efter dansk skatteret, kan H4 som skattepligtig til Danmark påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande. Det forudsættes herved, at betingelserne efter de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar.

(…)

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Praksis

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk CCF og dens subfonde efter dansk skatteret skulle anses for en transparent enhed. Skatterådet lagde herved vægt på, at fonden var aftalebaseret, og at den ikke kunne påtage sig forpligtelser, samt at investorerne var medejere af fondens aktiver og indkomst.

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der var omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke havde selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholdt en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skulle anses for selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at værdipapirfonde skulle anses for investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2

Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler endvidere:

  1. Pensionskasser, der har hjemsted her i landet, og som har Finanstilsynets tilladelse eller koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed her i landet, og pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført Rådets direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
  2. Pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1

De pensionskasser m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2 og 3.

Praksis

SKM2017.604.SR

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne som udgangspunkt kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter