Dato for udgivelse
16 Oct 2018 09:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Oct 2018 09:37
SKM-nummer
SKM2018.521.SKTST
Myndighed
Skatteforvaltningen
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1270134
Dokument type
Styresignal
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag
Emneord
Økonomisk virksomhed - holdingselskaber - kapitalandele - indgriben
Resumé

Skattestyrelsen ændrer med baggrund i EU-domstolens dom i sagen C-320/17, Marle Participations Sarl, praksis for, hvornår erhvervelse og besiddelse af kapitalandele må anses for økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3.

Praksisændringen består i, at den iværksættelse af transaktioner, som ifølge EU-domstolens praksis er en betingelse for, at besiddelsen af kapitalandelene er økonomisk virksomhed, ikke kan begrænses efter deres art som det var anført i det nu ophævede SKM2015.711.SKAT.

Konsekvensen af praksisændringen er, at mulighederne for at fradrage moms af udgifter ved erhvervelse og besiddelse af datterselskaber udvides.

Endvidere præciserer styresignalet betingelserne for, hvornår et selskab kan anses for at foretage indgriben i et andet selskab, hvori det ejer kapitalandele.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse 2016-06-21 nr. 760 om merværdiafgift (Momsloven)

Reference(r)

Momsloven § 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit D.A.11.1.3.2.3.


1. Sammenfatning

Skattestyrelsen ændrer med baggrund i EU-domstolens dom i sagen C-320/17, Marle Participations SARL, praksis for, hvornår erhvervelse og besiddelse af kapitalandele må anses for økonomisk virksomhed i medfør af momslovens § 3.

Praksisændringen består i, at den iværksættelse af transaktioner, som ifølge EU-domstolens praksis er en betingelse for, at besiddelsen af kapitalandelene er økonomisk virksomhed, ikke kan begrænses efter deres art som det var anført i det nu ophævede SKM2015.711.SKAT.

Konsekvensen af praksisændringen er, at mulighederne for at fradrage moms af udgifter ved erhvervelse og besiddelse af datterselskaber udvides.

Endvidere præciserer styresignalet betingelserne for, hvornår et selskab kan anses for at foretage indgriben i et andet selskab, hvori det ejer kapitalandele.

2. Baggrund og problemstilling

Den blotte erhvervelse eller besiddelse af kapitalandele anses i momslovens forstand ikke for økonomisk virksomhed, hvilket medfører, at der som udgangspunkt ikke er fradragsret for moms af udgifter afholdt i forbindelse med erhvervelsen eller besiddelsen af kapitalandelene.

EU-domstolen har som undtagelse hertil i flere sager, herunder eksempelvis i sagen C-60/90, Polysar, slået fast, at der alligevel er tale om økonomisk virksomhed, når eksempelvis et holdingselskab samtidig med besiddelsen af kapitalandelene direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalandelene besiddes.

Det er som anført af EU-domstolen i eksempelvis C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave en betingelse i forbindelse hermed, at denne indgriben skal medføre iværksættelse af momspligtige transaktioner, såsom levering af finansielle, kommercielle og-/eller tekniske tjenesteydelser til disse selskaber.

I henhold til dansk administrativ praksis anerkendes det imidlertid ikke, at f.eks. udlejning af maskiner og fast ejendom eller levering af rengøringsydelser, kan anses for indgriben i administrationen af selskaberne, jf. det nu ophævede SKM2015.711.SKAT.

EU-domstolen har den 5. juli 2018 afsagt dom i sag C-320/17, Marle Participations SARL, som ændrer dansk praksis. EU-domstolen slår i sagen fast, at enhver momspligtig transaktion, herunder eksempelvis udlejning af fast ejendom, kan opfylde betingelsen om iværksættelse af momspligtige transaktioner i forbindelse med indgriben i administrationen af et selskab.

3. Det retlige grundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 38, stk. 1, fremgår:

”For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden…….”

Af selskabsskattelovens § 31 c, stk. 2-6, fremgår:

”Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.”

4. EU-domstolens dom i sagen C-320/17, Marle Participations SARL

Sagen omhandlede et holdingselskab, som havde til formål at forvalte andele i en række datterselskaber, der indgik i koncernen.

I forbindelse med en omstrukturering erhvervede holdingselskabet et datterselskab, og holdingselskabet foretog fuldt fradrag for moms på udgifter, som holdingselskabet afholdt i forbindelse med erhvervelsen af kapitalandelene i datterselskabet.

Holdingselskabet udlejede en ejendom til det pågældende datterselskab, og denne udlejning var momspligtig.

De lokale skattemyndigheder nægtede holdingselskabet fradrag for momsen, idet udgifterne efter skattemyndighedens opfattelse vedrørte gennemførelse af kapitaltransaktioner, der falder uden for anvendelsesområdet for momsfradragsretten.

EU-domstolen konkluderede imidlertid, at omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab,

  • som deltager i administrationen heraf ved at udleje ejendom til disse datterselskaber, og
  • som i forbindelse hermed udøver økonomisk virksomhed,

skal antages at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og momsen erlagt i forbindelse med disse omkostninger kan derfor fradrages fuldt ud.

EU-domstolen understreger i denne forbindelse, at det er afgørende, at

  • udlejningen har en permanent karakter
  • udlejningen sker mod vederlag
  • udlejningen ikke er momsfritaget
  • der består en direkte sammenhæng mellem udlejningen og den modværdi, der modtages herfor.

Samtidig understreger EU-domstolen, at hvis holdingselskabet alene udlejer ejendom med moms til nogle af sine datterselskaber, så kan momsen af omkostningerne kun fradrages forholdsmæssigt for et beløb, der svarer til de omkostninger, der vedrører datterselskaber, hvortil der udlejes ejendom.

5. Skattestyrelsens opfattelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-domstolens dom i sagen C-320/17, Marle Participations SARL, ændrer dansk praksis for, hvornår besiddelse af kapitalandele må anses for økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Af EU-domstolens faste praksis fremgår, at det forhold, at der besiddes kapitalandele i andre virksomheder, ikke i sig selv er en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet, jf. eksempelvis sag C-60/90, Polysar.

Besiddelsen af kapitalandelene er på denne baggrund ikke økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, og der er dermed ingen adgang til momsfradragsret i forbindelse med erhvervelsen og besiddelsen af kapitalandelene.

Som undtagelse hertil har EU-domstolen i bl.a. de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave, udtalt, at der alligevel er tale om økonomisk virksomhed, såfremt et selskab samtidig med besiddelsen af kapitalandelene direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalandelene besiddes. Dette for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber.

Det kan på denne baggrund udledes, at følgende to betingelser skal være opfyldt for, at besiddelsen af kapitalandele kan anses for økonomisk virksomhed:

  • der skal foreligge en indgriben i administrationen,
  • der skal iværksættes transaktioner, der er undergivet moms.

De to betingelser er meget nært forbundne, idet iværksættelsen af transaktionerne skal være en konsekvens af den indgriben, som gennemføres i kraft af besiddelsen af kapitalandelene.

Det er derfor ikke – for at anse besiddelsen af kapitalandelene for økonomisk virksomhed – tilstrækkeligt i sig selv at foretage momspligtige leverancer til et selskab, hvori man besidder kapitalandele.

At der er tale om to særskilte betingelser, som begge skal være opfyldt, fremgår af præmis 34 i EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, som netop slår fast, at der ikke foreligger økonomisk virksomhed ved indgriben, uden at der også iværksættes transaktioner, der er pålagt moms.

Praksisændringen i medfør af EU-domstolens dom i sagen C-320/17, Marle Participations SARL, relaterer sig alene til betingelsen om, at der skal iværksættes transaktioner, der er undergivet moms.

Indgriben i administrationen

EU-domstolen anfører følgende i relation til begrebet ”indgriben” i præmis 20 i de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave:

”Dette gælder ikke, når selskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresserne direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes, bortset fra, hvad der følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteressen har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager”.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om indgriben opfyldes, når ejeren i kraft af besiddelsen af kapitalandelene opnår bestemmende indflydelse i datterselskabet, og ejeren gør denne bestemmende indflydelse gældende ved direkte eller indirekte at påvirke beslutninger i relation til administrationen af det selskab, hvori kapitalandelene besiddes.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om bestemmende indflydelse i relation til vurderingen af økonomisk virksomhed i momslovens forstand i hvert fald er opfyldt, når der med baggrund i besiddelsen af kapitalandelene opnås bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 c, stk. 2-6.

Indgriben kan eksempelvis foreligge i følgende tilfælde:

  • Derved, at ejeren direkte gennem sit ejerskab bliver i stand til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer i selskabet, hvorefter bestyrelsen udpeger en direktør, som træffer de overordnede administrationsmæssige beslutninger i overensstemmelse med ejerens ønsker.

Påvirkningen af beslutningerne i selskaber, hvori der besiddes kapitalandele, kan som anført af EU-domstolen tillige ske indirekte, hvilket eksempelvis kan ske i følgende tilfælde:

  • Derved, at ejeren agter at gøre brug af sine beføjelser til at foretage udskiftningerne i bestyrelsen eller direktionen af selskabet, medmindre administrationsmæssige beslutninger tages i overensstemmelse med ejerens ønsker.
  • Derved, at ejeren af kapitalandelene gør sin indflydelse gældende gennem sit ejerskab af yderligere kapitalandele i selskabet via andre datterselskaber, eller såfremt ejeren indgår eksempelvis en aktionæraftale med andre aktionærer om gennemførelse af administrationsmæssige beslutninger.

Det er i denne forbindelse ikke afgørende, hvor stor en del af kapitalen holdingselskabet ejer i selskabet, men det afgørende er, at den pågældende kapitalandel i praksis sætter holdingselskabet i stand til at udøve indgriben i selskabet.

Under hensyn til, at det er tilstrækkeligt, at indgriben kan ske indirekte, kan der i praksis ikke opstilles egentlige nærmere dokumentationskrav for gennemførelsen af denne indgriben i administrationen, men det skal kunne godtgøres, at ejeren af kapitalandelene har en reel mulighed for at påvirke de administrationsmæssige beslutninger i selskabet, jf. eksempelvis principperne i selskabsskattelovens § 31 c, stk. 2-6.

Iværksættelse af transaktioner

Af EU-domstolens faste praksis i relation til betingelsen om iværksættelse af transaktioner fremgår det, at et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er økonomisk virksomhed for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, regnskabsmæssige, kommercielle, IT-mæssige og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskab, jf. bl.a. præmis 30 i C-320/17, Marle Participations SARL.

Domstolen understreger i denne forbindelse, at de eksempler på virksomhed, der kan anses for at udgøre et holdingselskabs indgriben i administrationen af sine datterselskaber, som findes i domstolens praksis, ikke udgør en udtømmende liste.

Betingelsen skal derfor fortolkes således, at det omfatter alle transaktioner, som udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i momsloven, som holdingselskabet gennemfører til fordel for datterselskabet, jf. præmis 32 i C-320/17, Marle Participations SARL.

Heri består praksisændringen i forhold til dansk administrativ praksis, idet ydelser i form af eksempelvis udlejning af maskiner, udlejning af fast ejendom og levering af rengøringsydelser efter dansk praksis ikke anses for at opfylde betingelsen om iværksættelse af transaktioner, jf. det nu ophævede SKM2015.711.SKAT.

Med baggrund i EU-domstolens dom i C-320/17, Marle Participations SARL, kan transaktionerne således ikke længere udeholdes med baggrund i deres art. Afgørende er alene, om transaktionerne udgør økonomisk virksomhed i henhold til momsloven og dermed er momspligtige.

EU-domstolen bemærker videre i C-320/17, Marle Participations SARL, at kun besiddelsen af kapitalandele i selskaber til hvem, der iværksættes transaktioner omfattet af momsloven, kan udgøre økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Betingelsen opfyldes derfor ikke i det tilfælde, hvor de pågældende transaktioner alene foretages til et datterselskab af det selskab, hvori kapitalandelene besiddes.

Økonomisk virksomhed ved iværksættelse af transaktionerne

Ligger de momspligtige transaktioner inden for de naturlige rammer- eller i naturlig forlængelse af den eksisterende virksomhed, som erhververen af kapitalandelene driver, vil der ikke være tvivl om, at transaktionerne er udtryk for en økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

EU-domstolen bemærker i præmis 45 i C-320/17, Marle Participations SARL, at transaktionerne skal have en permanent karakter, at de skal foretages mod vederlag, ligesom der skal bestå en direkte sammenhæng mellem den iværksatte transaktion og den modværdi, der modtages fra den begunstigede.

Som anført af EU-domstolen i bl.a. sag C-520/14, Gemeente Borsele, skal der med henblik på at fastslå, om en tjenesteydelse er udført mod vederlag på en sådan måde, at denne virksomhed skal kvalificeres som økonomisk virksomhed, foretages en vurdering af samtlige de omstændigheder, hvorunder ydelsen blev leveret.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det som anført af EU-domstolen i præmis 41 i C-320/17, Marle Participations SARL, følger af fast retspraksis, at retten til fradrag – og dermed anerkendelse af, at der foreligger økonomisk virksomhed – kan nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug.

Afslutningsvis bemærkes det endvidere, at manglende fakturering af de iværksatte transaktioner til selskabet, hvori kapitalandelene besiddes, i situationer sammenlignelige med EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, vil kunne medføre, at der ikke er ret til momsfradrag.

Eksempler

Eksempel 1:

Et dansk produktionsselskab sælger sine varer på marked X via et eksternt distributionsselskab. Distributøren sælger for lidt, og produktionsselskabet køber derfor majoriteten af aktierne i distributionsselskabet. Efter overtagelsen udskiftes hele bestyrelsen og direktionen. Der bliver ikke iværksat yderligere momspligtige transaktioner end det varesalg, der hele tiden har været fra produktionsselskabet til distributøren.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at uanset der ikke realiseres et yderligere varesalg til det erhvervede distributionsselskab, så er kapitalandelene erhvervet med det formål at foretage indgriben i selskabet, samt foretage (yderligere) momspligtige leverancer til selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervelsen og besiddelsen af distributionsselskabet er udtryk for økonomisk virksomhed.

Eksempel 2:

Et dansk moderselskab i en koncern agerer administrationsselskab og såkaldt principal ved koncernens salg af varer. Koncernens varer bliver produceret af datterselskab x, og distribueres af datterselskab y. Skatte- og momsmæssigt køber moderselskabet koncernens varer af produktionsselskabet, og sælger dem videre til distributionsselskabet til en pris, der inkluderer den foretagne administration (regnskabsudarbejdelse, markedsføring mv.) og en avance.

På marked X distribueres varerne dog af en ekstern distributør, der sælger virkelig godt. Moderselskabet køber derfor majoriteten af aktierne i det eksterne distributørselskab for at få en større del af indtjeningen på dette marked. Flertallet af deltagerne i den hidtidige bestyrelse og direktion beholder deres poster. Prisen for varerne fra moderselskabet bliver forhøjet, da moderselskabet nu overtager regnskabsudarbejdelsen, markedsføringen mv. Det nye selskab accepterer dette, da både bestyrelsen og direktion godt ved, at de bliver udskiftet, hvis de modsætter sig dette. Som nævnt opkræves der ikke særskilt vederlag for disse administrative funktioner, men prisen for varerne bliver sat op, så moderselskabet kan opnå dækning for disse funktioner.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at uanset der ikke realiseres et yderligere varesalg til det erhvervede distributørselskab, så er kapitalandelene erhvervet med det formål at foretage indgriben i selskabet, samt foretage (fastholde) momspligtige leverancer til selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervelsen og besiddelsen af distributørselskabet er udtryk for økonomisk virksomhed.

Eksempel 3:

Et dansk moderselskab i en koncern, der sælger ydelser, har udviklet en ny forretningsidé og opretter en ny division bestående af et datterselskab med 4 underdatterselskaber. Moderselskabet hyrer nogle forretningsudviklere, som ansættes i datterselskabet, og flytter to ansatte fra moderselskabet til datterselskabet. Datterselskabet sender fakturaer til underdatterselskaberne for forretningsudvikling. Moderselskabet opkræver en royalty fra underdatterselskaberne for at benytte de immaterielle aktiver, som moderselskabet er ejer af. Moderselskabet opkræver således ikke et beløb fra datterselskabet, men fra underdatterselskaberne.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages momspligtige leverancer direkte til datterselskabet, og betingelserne for at anse besiddelsen af kapitalandelene i datterselskabet for økonomisk virksomhed er ikke opfyldt.

Eksempel 4:

Et holdingselskab ejer et datterselskab, som holdingselskabet leverer varer til. Datterselskabet foretager herefter forarbejdning af de indkøbte varer og sælger disse videre. Holdingselskabet erhverver et nyt datterselskab, og det besluttes på koncernniveau, at dette nyerhvervede datterselskab skal købe de forarbejdede varer hos det eksisterende datterselskab, fremfor hos en konkurrerende koncern, som man hidtil har gjort.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages momspligtige leverancer direkte til det erhvervede datterselskab – men alene til det allerede ejede datterselskab, og betingelserne for at anse besiddelsen af kapitalandelene i det erhvervede datterselskab for økonomisk virksomhed er ikke opfyldt.

Fradragsret som følge af økonomisk virksomhed

Et selskab, som erhverver kapitalandele i et andet selskab med henblik på at foretage indgriben i det pågældende selskab og levere momspligtige varer eller ydelser hertil, kan fradrage momsen af omkostninger i forbindelse med erhvervelsen af kapitalandelene i overensstemmelse med principperne fastlagt af EU-domstolen i sagerne C-108/14, Larentia+Minerva, og C-109/14, Marenave, dvs. som generalomkostninger.

For nærmere retningslinjer i relation til udøvelsen af fradragsretten henvises til Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.3.2.3.

Et holdingselskab, som besidder kapitalandele i et selskab, og som foretager indgriben i det pågældende selskab og i konsekvens heraf leverer momspligtige varer eller ydelser hertil, kan fradrage momsen af omkostninger til besiddelsen af kapitalandelene, herunder moms af udgifter til eksempelvis revision, telefon og kontorhold.

Det bemærkes, at besidder et holdingselskab kapitalandele i både selskaber, hvori der foretages indgriben og hvortil, der foretages iværksættelse af momspligtige transaktion, og selskaber, hvor dette ikke er tilfældet, vil holdingselskabets fradragsret skulle opgøres efter momslovens § 38, stk. 2.

Et holdingselskab, som sælger kapitalandele i et selskab, hvori holdingselskabet har foretaget indgriben og leveret momspligtige varer eller ydelser til, kan fradrage momsen af omkostninger i forbindelse med salget af kapitalandelene i overensstemmelse med principperne fastlagt af EU-domstolen i sagen C-29/08, AB SKF.

For nærmere retningslinjer i relation til udøvelsen af fradragsretten ved salg henvises til Skatteministeriets kommentar SKM2011.717.SKAT.

6. Genoptagelse

Adgang til genoptagelse

Der kan anmodes om genoptagelse af momstilsvaret, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder.

Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, som resulterede i underkendelse af praksis.

Praksis må anses for underkendt ved EU-domstolens dom af 5. juli 2018 i sagen C-320/17, Marle Participations SARL.

Det fremgår ikke af dommen, præcis hvilke afgiftsperioder dommen vedrører, men det fremgår af sagens akter for EU-domstolen, at sagen vedrører efteropkrævning af moms hos Marle Participations SARL for perioderne 1. januar – 31. december 2009 og 1. januar – 30. april 2011.

Udgangspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, om at der gives adgang til ekstraordinær genoptagelse fra og med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den sag, som førte til underkendelse af praksis, er begrænset af den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der derfor i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse for alle virksomheder med en påbegyndt, men ikke udløbet, afgiftsperiode den 1. januar 2009.

Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skattestyrelsens hjemmeside.

Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til Skattestyrelsen via SKAT.dk eller til adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Dokumentation

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet.

7. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, træder i kraft ved styresignalets offentliggørelse.

Denne praksis vil endvidere blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit D.A.11.1.3.2.3.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2019-1 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter