Dato for udgivelse
26 Oct 2018 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Oct 2018 13:56
SKM-nummer
SKM2018.529.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1280869
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Dobbeltdomicil
Resumé

Spørgeren er flyttet til Schweiz sammen med sin ægtefælle i forbindelse med ægtefællens ansættelse ved et universitet i Schweiz. Spørgeren har jobs i Danmark, Sverige og Brasilien, hvor det meste af arbejdet vil blive udført i Schweiz. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Hjemmel

Kildeskatteloven § 1
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz, artikel 4

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz, artikel 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.1.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.9.2.18.4.2.


Spørgsmål

  1. Er Skatterådet enig i at vores klient er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz fra 1. januar 2018 på baggrund af vores klients ”midtpunkt” for livsinteresser i artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO’en) mellem Schweiz og Danmark?
  2. Hvis Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1, er Skatterådet så enig i, at vores klient er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz fra 1. januar 2018 på baggrund af, at han fysisk opholder sig mere i Schweiz end i Danmark, jf. artikel 4, stk.2, litra b, i DBO’en?

Svar:

  1. Ja
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vores klient, der er italiensk statsborger, flyttede til Danmark i september måned 2000. Hans hustru, der er svensk statsborger, var allerede flyttet hertil i juli måned 2000. Inden da boede ægteparret i Ungarn (1994 – 2000). Ægteparret har to voksne børn (20 og 22 år). Det yngste barn læser på en bacheloruddannelse i Berlin og bor der. Det ældste barn er optaget på en Master uddannelse i Polen, og flytter til Polen primo september 2018.

Vores klient er ansat på den statslige forskningsinstitution, B, og har desuden løn fra henholdsvis et universitet i Sverige og et i Brasilien.

Vores klients hustru er lærer på henholdsvis A universitet i Danmark og et universitet i Brasilien. Vores klients hustru har endvidere i 2017 indgået en kontrakt om en ansættelse fra 1. januar 2018 på et universitet i Genève i Schweiz (hun er ikke udsendt af A universitet eller andre offentlige myndigheder). Der er tale om en fuldtidsansættelse i mindst 4 år, men ansættelsen fornys automatisk, medmindre exceptionelle omstændigheder kan dokumenteres. Dermed er der i realiteten tale om en ikke-tidsbegrænset stilling.

Vores klient og hans hustru er derfor flyttet til Schweiz 15. december 2017 til adressen X i Genève, hvor de boede, indtil de indgik lejekontrakt om adressen Y i Genève, som er den aktuelle adresse. Der er tale om en lejet 5 ½ værelses lejlighed.

De Schweiziske skattemyndigheder har underskrevet attestation af bopæls- og skatteforhold (Schweizisk blanket). Vores klient har i den forbindelse oplyst, at Schweiz beskatter husstanden (ægteparret) samlet af deres globale indkomst, ikke hver person for sig.

Den hidtidige bopæl i Danmark på adressen Z er ikke solgt, men der er udlejet et værelse til tredjemand.

Vores klients far døde den 29. november 2017, og den italienske del af boet er i juli måned udlagt (succession) af de italienske myndigheder, idet vores klients far havde værneting der. Boet indeholder ifølge vores klient kun italienske aktiver og passiver, herunder blandt andet en lejlighed i Italien. Vores klient har videre oplyst, at hans far havde et mindre værdipapirdepot i Tyskland, og at dette endnu ikke er udlagt, fordi de tyske myndigheder afventede den italienske boopgørelse. Vores klient har oplyst, at der heller ikke i den tyske boopgørelse vil være danske aktiver/passiver, idet hans far ikke havde danske aktiver/passiver.

Det kan dermed lægges til grund, at når vores klient har fået hele boet udlagt, vil han dels eje en lejlighed i Italien og nogle ikke-danske værdipapirer i depot i udlandet.

Vores klient har oplyst, at lejligheden i Italien formentlig skal sælges, og at han og hans hustru har til hensigt at blive boende i Schweiz. Ægteparret vil derfor købe en lejlighed senere, når de kender mere til ejendomsmarkedet i området.

Videre har han oplyst, at de ingen bil har i Danmark, og at de ikke er medlemmer af sportsklubber her. De er begge medlemmer af jazzforeninger i Genève, og hans hustru er endvidere medlem af henholdsvis en kajakklub, en fitnessklub og en alpinklub i Genève.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1

Schweiz beskatter vores klients globale indkomst med såvel cantonal, communal og federal skat fra 1. januar 2018. Dermed må Schweiz betragte vores klient som skattemæssigt hjemmehørende efter artikel 4, stk. 2, litra a, i DBO’en mellem Schweiz og Danmark, d.v.s. Schweiz har vurderet, at hans ”midtpunkt for livsinteresser” (personlige og økonomiske forhold) er i Schweiz.

Dette må være korrekt: Vores klient har ingen oprindelig tilknytning til Danmark, men er først flyttet hertil i 2000, og selvom den danske bopæl ikke er opgivet, er han nu reelt bosiddende i udlandet med sin nærmeste familie, hans hustru. I fraflyttersituationen bevares centrum for livinteresser i Danmark som udgangspunkt, hvis ægtefællen bliver i Danmark. Det er ikke tilfældet her.

For så vidt angår vores klients personlige forhold:

Vores klient har oplyst, at flytningen skyldes hans hustrus ansættelse på universitetet i Schweiz, og at han er flyttet med hende til Schweiz. Hun skal være der fysisk, jf. at det er en fuldtidsansættelse, og at den reelt ikke er tidsbegrænset. Han kan selv være fysisk i Schweiz hos sin hustru, da han kan udføre det meste af sit arbejde for de forskellige universiteter fra Schweiz.

Hans job på universitetet i Brasilien kræver kun hans tilstedeværelse i 6-7 uger om året. Hans job for universitetet i Sverige kræver kun hans fysiske tilstedeværelse cirka 20 undervisningsdage om året. Hans job i forskningsinstitutionen B er fra 1. januar 2018 bragt ned til 10 timer om ugen, og vores klient har i den forbindelse oplyst, at det ikke er et krav, at han er i Danmark hver uge, hvorfor han i stedet vil være her 1 uge cirka hver 6. uge.

Ægteparret har ingen mindreårige/umyndige børn i Danmark: Ægteparrets yngste barn læser på en bacheloruddannelse i Berlin og bor der. Det ældste barn er optaget på en Master uddannelse i Polen, og flytter til Polen primo september 2018.

Forholdet er således ikke identisk med situationen i SKM2007.501.HR, hvor der var tale om en tidsbegrænset ansættelse i udlandet, og hvor den nærmeste familie blev boende i Danmark.

Vi skal i den forbindelse henvise til TfS 1995.731 LR, hvor skatteyderens centrum for livsinteresser skiftede til USA under et arbejdsforhold der, idet skatteyderens ægtefælle og mindreårige børn flyttede med derover. I den foreliggende situation kan der ikke være tvivl om, at ægtefællen er i Schweiz, og ægteparrets børn er voksne og den ene bor i Berlin, men den anden er ved at bosætte sig i Polen. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke længere er nogen personlige forhold i Danmark.

For så vidt angår vores klients økonomiske forhold:

Uanset at vores klient ikke har nogen indkomst fra Schweiz, er dette ikke nok til at henføre centrum for livsinteresser til Danmark. Forholdet er således ikke identisk med situationen i TfS 1996.51 HRD, hvor der udelukkende var erhvervsmæssige interesser i Danmark. Her er der også indtægter fra Sverige og Brasilien.

Her er det også kun en mindre del af vores klients løn, der hidrører fra Danmark (jf. herved at han fra 1. januar 2018 er gået på nedsat tid og vil få en årsløn på XX kr. ekskl. pension), samt en mindre dansk lejeindtægt, idet ægteparret udlejer et værelse i deres lejlighed på Gammel Kongevej til tredjemand. Hans andel af den årlige lejeindtægt udgør ZZ kr.

Vores klients svenske løn udgør cirka YY svenske kr. årligt. Omregnet til danske kr. svarer det cirka til YX kr. Vores klients brasilianske løn udgør XY rais årligt. Omregnet til danske kr. giver det cirka XZ kr. Langt den overvejende del af hans løn kommer dermed fra Sverige og Brasilien. Vores klient har oplyst, at han heller ikke har danske værdipapirer eller andre danske aktiver.

Når vores klients personlige interesser er i Schweiz (ægtefællen), og kun en minimal del af hans indkomst kommer fra Danmark, og han i øvrigt kan administrere sine erhvervsmæssige aktiviteter fra Schweiz (hvilket ligeledes skal indgå i den samlede vurdering jf. OECD modellens kommentar til artikel 4, stk. 2) er det vores opfattelse, at centrum for hans livsinteresser må anses at være i Schweiz, uanset at han ikke har nogen schweizisk indkomst.

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet mener, at det ikke er muligt at fastlægge vores klients ”midtpunkt for livsinteresser” på baggrund af ovenstående personlige og økonomiske interesser, er det vores opfattelse, at han alligevel må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, idet han har oplyst, at han opholder sig fysisk i Schweiz i langt det meste af året og kun i få uger om året i Danmark, hvor han vil bo i lejligheden, jf. i det hele ovenfor. Ægteparret forventer også, at deres børn kommer til at holde ferierne i deres lejlighed i Schweiz, som er stor nok til, at de kan bo hos dem der.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz fra 1. januar 2018 på baggrund af spørgerens ”midtpunkt” for livsinteresser i artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO’en) mellem Schweiz og Danmark.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører en fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af spørgers skattemæssige hjemsted. Såfremt Schweiz ikke er enig i vurderingen, er det efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Schweiz, der skal forhandle om dette.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og Schweiz efter begge landes interne regler.

Spørger er fortsat fuldt skattepligtig i Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1, idet han og hans ægtefælle har opretholdt deres bopæl i Danmark. Det forhold, at der udlejes et værelse i lejligheden til tredjemand ændrer ikke herpå. Derudover betyder spørgerens offentlige ansættelse ved en dansk statslig forskningsinstitution ikke noget for opretholdelsen af fuld dansk skattepligt, så længe spørgeren er fuldt skattepligtig ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det er oplyst at spørger og hans ægtefælle har fast bolig til rådighed i Schweiz, og at han og hans ægtefælle er fuldt skattepligtige der efter Schweiziske regler.

Det skal således vurderes, om spørger kan anses for at have centrum for livsinteresser i Danmark eller i Schweiz ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Som sagen foreligger oplyst, er spørgeren flyttet til Schweiz, fordi hans ægtefælle har fået en ansættelse på fuld tid ved et Schweizisk universitet, som foreløbigt er for 4 år, men kan betragtes som ikke-tidsbegrænset, og som kræver hendes tilstedeværelse i Schweiz. Spørgeren vil således, efter det oplyste primært opholde sig og arbejde i Schweiz. Hans arbejde for det svenske universitet vil således alene indebærer 20 undervisningsdage i Sverige om året, hans arbejde for B i Danmark indebærer i praksis, at han opholder sig i Danmark i 1 uge hver 6. uge, og hans arbejde for universitetet i Brasilien indebærer tilstedeværelse i Brasilien 6-7 uger om året.

Dertil kommer, at den overvejende del af hans løn vedrører arbejde udført for henholdsvis den svenske og den brasilianske arbejdsgiver, og i mindre grad arbejde udført for den danske arbejdsgiver.

Ægteparrets to voksne børn er under uddannelse. Det yngste barn bor i Berlin og det ældste barn flytter til Polen i september 2018.

Spørger og hans ægtefælle ejer ikke en bil i Danmark. Spørgeren ejer efter det oplyste ikke danske værdipapirer eller andre danske aktiver. Derimod fremgår det af oplysningerne i sagen, at spørgeren i arv efter sin far ejer en lejlighed i Italien og vil få udlagt nogle ikke-danske værdipapirer i depot i udlandet.

På den baggrund er det Skattestyrelsens samlede vurdering, at spørger har midtpunkt for sine livsinteresser i Schweiz. Skattestyrelsen finder derfor, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at spørgeren er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz fra 1. januar 2018 på baggrund af, at han fysisk opholder sig mere i Schweiz end i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b, i DBO’en.

Begrundelse

Se under spørgsmål 1

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af bekendtgørelse nr. 117 af 31. oktober 1974 vedr. dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; det omfatter endvidere personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;
  • c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger;
  • d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

4. Anses en fysisk person i henhold til denne artikel kun for hjemmehørende i en af de kontraherende stater i en del af et år, men i den øvrige del af samme år for hjemmehørende i den anden kontraherende stat (bopælsforlægning), kan i hver af staterne kun opkræves de på grundlag af fuld skattepligt udskrevne skatter, der vedrører det tidsrum, i hvilket den pågældende person anses for hjemmehørende i denne stat.

Praksis

Uddrag af DJV 2018-2, afsnit C.F.9.2.18.4.2 vedr. dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke en henvisning til staten, enhver politisk underafdeling og lokal myndighed. Se artikel 4, stk. 1.

"Hjemmehørende i en af de kontraherende stater" omfatter også personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret efter lovgivningen i aftalelandene. Se artikel 4, stk. 1.

For at være hjemmehørende efter DBO'en stilles der ikke krav om, at personen bliver beskattet af sin globalindkomst. Se artikel 4, stk. 1.

Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.

Artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz svarer til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Uddrag af DJV 2018-2, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 om modeloverenskomstens artikel 4 – skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil.

Indhold

Dette afsnit handler om, i hvilket land den fysiske person skal anses for skattemæssigt hjemmehørende, hvis den pågældende på grund af sine tilhørsforhold er hjemmehørende i to (eller flere) lande.

Afsnittet indeholder:

  • Dobbeltdomicil
  • Hjemmehørende efter modeloverenskomsten
  • Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser
  • Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
  • Regel nr. 3: Statsborgerskab
  • Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder
  • Ingen bestemmelse i DBO'en om dobbeltdomicil.

Dobbeltdomicil

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

  • Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
  • Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
  • Regel nr. 3: Statsborgerskab
  • Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

  • C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
  • C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse lægges der vægt på:

  • hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
  • hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
  • hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrere sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

Eksempel 1

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a, anset for hjemmehørende her i landet, så beskatningsretten tilkom Danmark. Se TfS 1996, 51 HRD.

Eksempel 2

En person, der drev IT virksomhed, meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt med Kommissionen. Han boede frem til sommeren 1993 i to forskellige lejligheder i Belgien og derefter hos en ven og på et pensionat. Personens ægtefælle og parrets mindreårige barn blev boende i Danmark, men opholdt sig i Belgien i en periode på ca. et år fra 1992-1993, umiddelbart efter, at personen havde fået en blodprop i hjertet, og derefter var sygemeldt i en periode. IT-virksomheden blev fortsat drevet fra bopælen i Danmark, og indtægterne herfra oversteg gennem hele perioden indtægterne fra Kommissionen. Personen blev anset for at have de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark og var efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, hjemmehørende i Danmark i den pågældende periode. Se SKM2007.501.HR.

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

  • om der er bolig til rådighed, eller
  • hvor centrum for personens livsinteresser er.     

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af de to lande personen har centrum for sine livsinteresser, anses han eller hun i overenskomstens forstand kun for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.  

Bemærk

Denne regel gælder, hvis

  • personen har en fast bolig til rådighed i begge lande, eller
  • personen ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af landene
  • og det ikke kan afgøres, hvor personen har centrum for livsinteresser.     

Længden af den periode der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis opholder sig er ikke angivet i reglen. Vurderingen må dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold der ikke blot er forbigående. Se punkt 19 og 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Eksempel

Hvis det ikke efter regel nr. 1 kan afgøres, hvor den pågældende skal anses for at høre hjemme i forhold til DBO'en, er det relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Se også

Se også SKM2006.41.SR.

Bemærk

Når det skal vurderes, om en person har sit sædvanlige ophold i én eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, specielt ikke i tilfælde hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Se punkt 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1