Dato for udgivelse
29 Oct 2018 14:43
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Sep 2018 13:46
SKM-nummer
SKM2018.535.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0687684
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Dokumentation, driftsomkostninger, faktura, fiktiv, fradrag, fremmed arbejde, underleverandører, rengøring
Resumé

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag for udgifter til underleverandører ved opgørelsen af indkomsten i klagerens rengøringsvirksomhed, idet der ikke fandtes at være realitet bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne.

 

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 9B, stk. 1, litra a, § 9C, stk. 1 og 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.2.2.1.2


Klagepunkt

SKATsafgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2014

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

187.845 kr.

0 kr.

187. 020 kr.

Indkomståret 2015

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

489.567 kr.

0 kr.

484.567 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren drev i perioden 1. februar 2014 – 31. oktober 2014 virksomheden H1 med cvr. nr. […], der er registreret under branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”.

I perioden 18. august 2015 til 31. december 2016 genoptog klageren aktiviteten med samme cvr. nr. og branchekode under navnet H2.

I den mellemliggende periode har virksomheden H3 med reg. nr. […], som blev drevet af klagerens ægtefælle, drevet aktiviteten videre.

Den omhandlede virksomhed er i alle perioder registreret på adressen Y1, by Y1, hvor klageren også er registreret med bopæl.

Virksomheden er anmeldt til moms i perioden 1. februar 2014 til 31. oktober 2014, og der har ikke været ansat personale i virksomheden ud over klageren.

Klageren beskæftigede sig i indkomståret 2014 udelukkende med rengøring hos restauranten G1, adresse Y2, by Y1.

I indkomståret 2015 beskæftigede virksomheden sig ud over rengøring hos restaurant G1 med rengøring hos restaurant G2, adresse Y3, by Y1, G3, adresse Y4, by Y1, restauranten G4, adresse Y5, by Y1, G5 ApS, adresse Y6, by Y1 og G6, adresse Y7, by Y1.

Klageren har ifølge det oplyste anvendt underleverandører til rengøring, og SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet vedrørende underleverandører af fremmed arbejdskraft.

Virksomheden benyttede følgende underleverandører af fremmed arbejdskraft:

Oplysninger

G7, Cvr.nr. […]
Opstart af virksomhed den 10.12.13 og ophørt den 15.04.2015. Virksomheden var registreret med branchekode Kombinerede serviceydelser, og formålet er rengøring. Virksomheden har ifølge oplysninger fra SKAT ikke angivet eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag for 2014, og indehaveren er udrejst fra Danmark.

G8, Cvr. nr. […]
Aktiv, registreret med branchekode 692000 bogføring og revision: Skatterådgivning.

G9 ApS, Cvr. nr. […]
Selskabet er stiftet den 08.01.2014. Selskabet havde til formål at drive virksomhed med bygge- og vikarservice og herunder kombinerede serviceydelser. Selskabet blev taget under frivillig likvidation den 16.10.2014 og pr. 27. 11.2014 taget under konkursbehandling. Selskabet har ikke aflagt regnskab, og selskabet har angivet negativ moms.

G10 ApS, Cvr. nr. […]
Selskabet er stiftet den 28.08.2012, hvor formålet var at drive ikke specialiseret engroshandel. Selskabet er registreret med bibranche Kombinerede serviceydelser. Selskabet kom under tvangsopløsning fra den 16.10.2015 og er ophørt ved konkurs den 15.05.2017. Selskabet har kun aflagt regnskab for perioden 28.08.2012 – 31.12.2013. Selskabet har ifølge SKAT ikke angivet eller betalt moms for 2014.

G11, Cvr. nr. […]
Opstart af virksomhed den 22.02.2014, der er registreret med formålet opførelse af bygninger og bibranche Engrohandel med sukker, chokolade og sukkervarer. Virksomheden var endvidere i perioden 01.05.2014-13.05.2014 registreret med bibranche kombinerede serviceydelser. Virksomheden er ophørt den 11.08.2015. Virksomheden har ifølge SKAT angivet negativ moms, og indehaveren er udrejst af Danmark.

G12 ApS, Cvr. nr. […]
Selskabet er stiftet den 15.12.2014 med branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser. Selskabets formål var at yde rengøringsvirksomhed samt udlejning af mandskab. Der er aflagt regnskab for perioden: 15.12.2014 - 31.12.2015, hvor der er angivet 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. Selskabet har ikke angivet eller betalt moms, og selskabet er endvidere ikke registreret med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Selskabet er taget under konkursbehandling den 07.04.2017.

Klageren har selvangivet resultat for virksomhed for indkomståret 2014 således:

Omsætning 244.270 kr.
Fremmed arbejde -178.225 kr.
Resultat før befordring 66.045 kr.

Befordring -9.620 kr.
Selvangivet resultat af virksomhed 56.425 kr.      

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren vedrørende indkomståret 2014 har modtaget følgende fakturaer:

Underlev.

Faktura-
dato

Perioden fakturaen vedrører

Type ydelse

Antal
Timer

Enheds-
pris i kr.

Pris ekskl. moms i kr.

G7

01.03.2014

Anført med håndskrift
Februar

Mandskabs
Udlejning

170

104

17.680

G7

10.04.2014

2014
Anført med håndskrift Marts 2014

Mandskabs
Udlejning

190

110

20.900

G8

20.05.2014

Februar/ marts 2014

Bogføring feb og marts
Oprettelse af kontoplan

2

1

212,50

400,00

825

G7

21.05.2014

April 2014

Mandskabs
Udlejning

175

110

19.580

G9

31.05.2014

Maj 2014

Mandskabs
Udlejning

187

110

20.570

G11

30.06.2014

Juni 2014

Vikarydelse og vikarpersonale

178

110

19.580

G10 ApS

31.07. 2014

Juli 2014

Vikarservice

182

110

20.020

G11

31.08.2014

August 2014

Vikarydelser
Rengøring

170

110

18.700

G11

30.09.2014

September 2014

Arb. udført ifølge aftale

181

110

19.910

G11

30.10.2014

Oktober 2014

Vikarydelser
Rengøring

189

110

20.790

I alt

1625

178.225

Den 18. august 2015 har klageren momsregistreret virksomheden H2 med samme cvr. nr. og på samme adresse. Virksomheden beskæftiger sig udelukkende med rengøringsydelser, hos forskellige restauranter i by Y1.

Klageren har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2015 således:

Omsætning 568.880 kr.
Fremmed arbejde -478.645 kr.
Lønudgift -13.440 kr.
Personale udgifter -5.196 kr.
Inkl. befordringsudgift på 4.718 kr.
Porto og gebyrer -1.204 kr.
Revisorhonorar -5.000 kr.
Selvangivet resultat af virksomhed 65.395 kr.

Det fremgår endvidere, at klageren har modtaget følgende fakturaer vedrørende indkomståret 2015:

Underlev.

Faktura-
dato

Perioden fakturaen vedrører

Type ydelse

Antal
Timer

Enheds-
pris i kr.

Pris ekskl. moms i kr.

G12 ApS

31.08.2015

August 2015

Rengøring

648

110

71.280

G12 ApS

30.09.2015

September 2015

-

591

110

65.010

G12 ApS

02.11.2015

Oktober 2015

Opvask og rengøring

272

115

31.280

G12 ApS

02.11.2015

Oktober 2015

Opvask og rengøring

28

115

3.220

G12 ApS

02.11.2015

Oktober 2015

Opvask og rengøring

187

115

21.505

G12 ApS

02.11.2015

Oktober 2015

Opvask og rengøring

178

115

20.470

G12 ApS

02.11.2015

Oktober 2015

Opvask og rengøring

331

115

38.065

G12 ApS

30.11.2015

November 2015

Rengøring og opvask

327

115

37.605

G12 ApS

30.11.2015

November 2015

Rengøring og opvask

49

115

5.635

G12 ApS

30.11.2015

November 2015

Rengøring og opvask

168

115

19.320

G12 ApS

30.11.2015

November 2015

Rengøring og opvask

170

115

19.550

G12 ApS

30.11.2015

November 2015

Rengøring og opvask

311

115

35.765

G12 ApS

31.12.2015

December 2015

Rengøring og opvask

80

115

9.200

G12 ApS

31.12.2015

December 2015

Rengøring og opvask

140

115

16.100

G12 ApS

31.12.2015

December 2015

Rengøring og opvask

301

115

34.615

G12 ApS

31.12.2015

December 2015

Rengøring og opvask

147

115

16.905

G12 ApS

31.12.2015

December 2015

Rengøring og opvask

288

115

33.120

 

I alt

4.216

478.645

Det fremgår af samarbejdsaftale af 30. juni 2014 mellem H1, cvr. nr. […] (det nuværende H2) og G11, der vedrører G11s rolle som underleverandør for H1, at aftalen gælder i perioden fra den 30. juni 2014 og indtil den opsiges.

Der er fremsendt en samarbejdsaftale af 1. januar 2015, der er indgået mellem G12 ApS og H3 med cvr. nr. […] (klagerens ægtefælles virksomhed).

Der er ikke fremsendt dokumentation i form af underbilag eller timesedler eller lignende, der angiver, hvor og hvornår arbejdet er udført.

Det fremgår af indsendte kontoudtog fra F1-Bank, at der er sket overførsler fra klagerens konto svarende til beløbene i de angivne underentreprenørfakturaer fra 2014-2015. Der er ikke fremsendt dokumentation for betalinger over banken for, hvem modtagerne af beløbene er, for underleverandørerne, der er anvendt i indkomståret 2014 samt faktura fra G12 ApS af 2. november 2015.

Der er under sagsbehandlingen fremsendt dokumentation i form af faktura af 26. april 2016 fra revisionsfirmaet R1 på 5.000 kr. for udarbejdelse af årsrapport og selvangivelse for 2015.

SKATs afgørelse
SKAT har for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 187.845 kr. og 489.567 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået din moms, som du har angivet for perioden 2014 - 2016, og den indkomst, du har selvangivet for 2014 og 2015.

(…)

2. Overskud af virksomhed

(…)                                                                                                                         

2.2. SKATs bemærkninger og begrundelser
SKAT kan ikke på det foreliggende grundlag, godkende fradrag for fakturaerne til underleverandørerne.

Alle selskaberne har været udtaget til kontrol i SKAT og fællestræk har været, at det ikke er muligt at komme i kontakt med selskaberne, herunder at få udleveret materiale til brug for kontrollen. Selskaberne har ikke angivet og/eller betalt moms A-skat og AM-bidrag.

De fremsendte fakturaer fra ovennævnte selskaber opfylder heller ikke specifikationsgraden, beskrevet i bekendtgørelsen til momsloven nr. 808 af den 30. juni 2015 § 58, stk. 1, jf. § 68.

Befordring i 2014:
Der kan ikke godkendes fradrag for befordring.

Alle fakturaer er udskrevet til restaurant G1, beliggende adresse Y2, by Y1, hvorfor der tale om almindelig befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Reglerne for befordring er beskrevet i ligningslovens § 9 C - befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan der foretages fradrag for den del af befordringen der overstiger 24 km, pr. arbejdsdag.

Ifølge ruteplanen på deguldesider.dk er der alene 1,4 km mellem adresse Y1, by Y1 og adresse Y2, by Y1, svarende til 2,8 km pr. arbejdsdag.

Da befordringen ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2, kan der ikke godkendes fradrag herfor.

Øvrige udgifter i 2015:
Udgifter til porto og gebyrer på kr. 1.204, revisorhonorar på kr. 5.000 samt befordring på kr. 4.717, i alt 10.921 kan ikke godkendes, idet udgifterne ikke er dokumenteret med bilag.

For så vidt angår befordringsudgiften på kr. 4.717, så der det ved gennemgangen af indtægtsfakturaerne konstateret, at alle virksomhedens kunder er beliggende i by Y1. Den daglige befordring overstiger ikke 24 km pr. arbejdsdag, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag, jf. Ligningslovens § 9C, stk. 2.

Resultat for indkomståret 2014, er opgjort således:

Omsætning kr. 244.270
Fremmed arbejde kr. 0
Resultat før befordring kr. 244.270

Befordring kr. 0
Selvangivet resultat af virksomhed kr. 244.270

Selvangivet overskud kr. 56.425
Opgjort overskud, jf. ovenstående kr. 244.270
Ændring kr. +187.845

Resultat for indkomståret 2015 er opgjort således:

Omsætning kr. 568.880
Fremmed arbejde kr. 0
Lønudgift kr. -13.440
Personaleudgifter kr. -478
Porto og gebyr kr. 0
Revisorhonorar kr. 0
Resultat af virksomhed kr. 554.962

Selvangivet overskud kr. 65.395
Opgjort overskud, jf. ovenstående kr. 554.962
Ændring kr. +489.567

(…)

2.5. SKATs endelige afgørelse
På trods af opfordring om, at indsende en begrundede og dokumenteret indsigelse er dette ikke modtaget.

Der er således ikke kommet oplysninger, som ændrer SKATs forslag til ændringer.

Ændringerne fastholdes, som under punkt 2.2.

(…)”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis 187.845 kr. og 489.567 kr. bortfalder.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Der nedlægges påstand om, at det er med urette, at SKAT har forhøjet min klients skatteansættelse og momstilsvar for indkomstårene 2014-2016, således som det er sket.

H2 har drevet rengøringsvirksomhed i perioden 1. februar 2014 – 31. oktober 2014 og 18. august 2015 – 31. december 2016. Arbejdet er blevet udført ved brug af underleverandører (fremmed arbejde). SKAT har i sin afgørelse nægtet min klient fradrag for udgifter til brug af disse underleverandører. Der er ligeledes nægtet fradrag for udgifter til kontorhold og revision.

For så vidt angår udgifter til brug af underleverandører har SKAT begrundet fradragsnægtelsen med, at det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med disse henholdsvis at de udstedte fakturaer ikke opfylder specifikationsgraden således som den er beskrevet i bekendtgørelsen til momsloven nr. 808 af den 30. juni 2015 § 58, stk. 1, jf. § 68.

For så vidt angår fradragsnægtelsen i forhold til udgifter til kontorhold og revision har SKAT begrundet det med, at der ikke er fremlagt dokumentation.

ANBRINGENDER
Til støtte for den i sagen nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det er med urette, at SKAT har nægtet min klient fradrag for ovennævnte udgifter.

Det er efter min opfattelse åbenbart, at det forhold, at SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med de af min klient anvendte underleverandører ikke kan begrunde, at min klient ikke indrømmes skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter.

SKAT ikke har bestridt, at min klient har betalt de pågældende fakturaer. Det kan oplyses, at de alle er blevet betalt, og at det er sket ved bankoverførsel.

(…)”

Repræsentanten har 7. februar 2018 fremsendt følgende supplerende indlæg:

”Den foreliggende sag angår, hvorvidt min klient er berettiget til skatte og momsmæssigt fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde (underleverandører) i årene 2014 - 2016.

SKAT har i sagen begrundet sin afgørelse med, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med min klients underleverandører, og at disse ikke har angivet og/eller betalt moms, A-skat og AM-bidrag.

SKAT har derudover anført, at de af underleverandørerne i udstedte fakturaer ikke er forskriftsmæssige i forhold til momsbekendtgørelsen.

SKAT har ikke angivet på hvilken måde de udstedte fakturaer ikke er forskriftsmæssige.

RETSGRUNDLAGET

Statsskattelovens § 6, litra a

Bestemmelsen udgør den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger".

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har i dommen offentliggjort som SKM2012.13.HR slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i bestemmelsen forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af praksis, at skatteyderen som altovervejende udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage skattemæssigt fradrag er opfyldte.

Det følger af praksis, at der ikke stilles særlige formkrav til bevisførelsen af fradragsretten, samt at det er tilstrækkeligt, at skatteyder kan sandsynliggøre, at den pågældende udgift er afholdt og har tilknytning til driften. Samme synspunkt fremgår af den juridiske litteratur.

I Skatteretten 1, 6. udgave 2013, side 217 fremføres det således:
”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.”

Ligningslovens § 8 Y

Skattemæssig fradragsret for betaling af fakturaer, der overstiger kr. 10.000,00 er betinget af, at der er sket digital betaling.

(…)

ANBRINGENDER
Det følger af såvel administrativ som retspraksis, at det som altovervejende udgangspunkt er skatteyderen/virksomheden, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage skattemæssigt/momsmæssigt fradrag er opfyldte.

Det anerkendes, at udgangspunktet finder anvendelse i den foreliggende sag.

Det gøres gældende, at der er forskel på de krav, der stilles for at opnå skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a i forhold til de krav der stilles for at opnå momsfradrag efter momslovens § 37, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014, jour. nr.: 12-0269161 (SKM2016.509.BR) og skatteministeriet procedure offentliggjort som SKM2014.374.BR.

Kravene til opnåelse af momsmæssigt fradrag er – når der bortses fra ligningslovens § 8 Y - strengere end kravene til opnåelse af skattemæssigt fradrag. At det forholder sig således illustreres af praksis, hvor der i den helt overvejende del alene nægtes momsmæssig fradragsret.

Den væsentligste forskel i kravene til opnåelse af fradragsret består i, at den momsmæssige fradragsret er betinget af, at virksomheden er i besiddelse af en faktura eller lignende, jf. 2013-bekendtgørelsens § 84 / 2013-bekendtgørelsens § 82.

Det altovervejende udgangspunkt er herefter, at betingelserne for skattemæssig fradragsret vil være opfyldte, såfremt betingelserne for momsmæssigt fradragsret er opfyldte, når betingelserne i ligningslovens § 8 Y i øvrigt er opfyldte, og at nægtelse af momsmæssig fradragsret ikke i sig selv kan begrunde nægtelse af skattemæssig fradragsret.

(…)

Det gøres gældende, at det altovervejende udgangspunkt er, at der indrømmes moms- og skattemæssig fradragsret, når virksomheden er i besiddelse af en faktura, uanset om denne er forskriftsmæssig, hvis det i øvrigt kan dokumenteres, at der er sket (digital) betaling af denne.

Udgangspunktet fraviges alene, hvis der foreligger helt usædvanlige omstændigheder. Det gøres gældende, at det ikke er tilfældet i den foreliggende sag.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til skatteankestyrelsens sagsfremstilling samt dokumentation for udgifter til udarbejdelse af årsrapport og selvangivelse for 2015 på 5.000 kr.:

”(…)

Jeg forstår det således, at skatteankestyrelsen lægger min klients oplysninger om, at virksomheden har benyttet underleverandører, til grund.

Som anført i mit indlæg af 7. februar 2018 anerkendes det, at det er min klient, der har bevisbyrden for, at betingelserne for skattemæssig fradragsret er opfyldte.

Det anerkendes ligeledes, at de i sagen fremlagt fakturaer - i henhold til den foreliggende praksis - ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden. Årsagen hertil er sagens omstændigheder, herunder navnlig underleverandørernes forhold.

Jeg har forstået skatteankestyrelsens forslag således, at det anerkendes, at de i sagen omhandlende fakturaer er blevet betalt, og at det er sket ved bankoverførsel.

Betaling af en faktura er normalt ikke et krav for indrømmelse af skattemæssig fradragsret. Dokumentation for, at der er sket betaling tillægges imidlertid i sager som den foreliggende betydelig bevismæssig vægt.

Jeg skal til støtte herfor henvise til mit indlæg af 7. februar 2018, herunder de 2 byretsdomme (SKM2016.9.BR og SKM2017.210.BR), som skatteankestyrelsen henviser til i sit forslag til sagens afgørelse. I begge disse sager forelå der usædvanlige forhold svarende til dem i den foreliggende sag.

I 2016-sagen havde virksomheden foretaget betaling ved bankoverførsler. Den var alligevel blevet nægtet fradragsret.

Skatteministeriet gjorde under sagen gældende:
”Den omstændighed, at der faktisk er sket betalinger fra sagsøgeren vedrørende fakturaerne, er under de foreliggende omstændigheder ikke i sig selv et tilstrækkeligt bevis for, at fakturaerne dækker over reelle leverancer af rengøringsydelser fra G2 og G3x ApS, jf. herved  SKM2012.663.VLR, hvor der ligeledes var sket betalinger.”

De omstændigheder, der refereres til, var,

  • at kontohaveren af den konto, hvortil der var sket betaling til, var udrejst fra Danmark flere år før betalingerne fandt sted,
  • at den pågældende bankkonto var benyttet af 2 af hinanden (angiveligt) uafhængige underleverandører, og
  • at der sket var sket betaling af faktura før datoen for udstedelsen.

Der var således tale om helt usædvanlige forhold, der rejste berettiget tvivl om, hvem der have modtaget betalingerne. Dommen flugter efter min opfattelse med højesterets domme i sagerne offentliggjort som SKM2011.210.HR og SKM2011.211.HR, hvor der alene blev anerkendt fradragsret for lønudgifter i det omfang, de pågældende medarbejdere kunne identificeres.

Skatteministeriet fik medhold i sagen. I dommens præmisser er der henvist til ovennævnte omstændigheder.

Der er i den foreliggende sag ubestridt, at fakturaudstederne og kontohaverne af de konti, hvortil der er sket betaling, er identiske.

De faktiske forhold i den foreliggende sag er således væsentligt forskellige fra dem i 2016-sagen.

Som anført i mit indlæg af 7. februar 2018 er betingelserne for indrømmelse af skatte- og momsmæssig fradragsret ikke identiske, jf. tillige Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014 (jour. nr.: 12-0269161).

Omstændighederne i 2016-sagen var tilsyneladende ikke til hinder for, at virksomheden blev indrømmet skattemæssig fradragsret for de fremlagte fakturaer.

2017-sagen angik såvel skatte- som momsmæssig fradragsnægtelse. Skatteministeriet gjorde under sagen gældende, at det eneste, som virksomheden havde gjort for at løfte sin bevisbyrde for, at de i sagen fremlagte fakturaer udgjorde fradragsberettigede udgifter, var at henvise til dem. Ministeriet gjorde derudover gældende:

  • at der hverken var tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem de bankoverførsler, som virksomheden havde foretaget, og de i sagen fremlagte fakturaer,
  • at det var udokumenteret, at de var sket kontant betaling af fakturaerne.

Skatteministeriet fik medhold i sagen. I dommens præmisser er der henvist til ovennævnte omstændigheder.

De faktiske forhold i den foreliggende sag er således væsentligt forskellige fra dem i 2017-sagen, idet der er såvel tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de bankoverførsler, som min klient havde foretaget, og de i sagen fremlagte fakturaer.

Det gøres gældende, at der i den foreliggende sag er en tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de bankoverførsler, som min klient har foretaget, og de i sagen fremlagte fakturaer. Det gøres ligeledes gældende, at det er ubestridt, at fakturaudstederne og kontohaverne af de konti, hvortil der er sket betaling, er identiske.

Det må derfor kunne lægges til grund, at der ved bankoverførslerne er tale om betaling af de i sagen fremlagte fakturaer.

Der gælder en formodning for, at der er sket levering af de ydelser, som der er sket betaling for.

Omfanget af aktiviteten i min klients virksomhed taler afgørende til støtte for, at han ikke selv har kunnet udføre det arbejde, som virksomheden har modtaget betaling for. Det bestyrker formodningen for, at min klients virksomhed har modtaget de ydelser, som underleverandørerne har faktureret ham for, og som han ubestridt har betalt.

For så vidt angår skatteankestyrelsens bemærkninger om underleverandøren, G12 ApS, bemærkes det, at det forhold, at selskabet ikke har været registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, i sagens natur hverken har været til hinder for, at virksomheden kan have haft ansatte eller ladet det fakturerede arbejde udføre af andre end selskabets ansatte.

Formodningen er ikke blevet afkræftet. Det fastholdes derfor, at fradragsnægtelsen er sket med urette.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (loven kan findes på www.retsinfo.dk.)  Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Fakturaer fra underleverandører
Det fremgår generelt ikke af fakturaerne fra underleverandørerne, hvornår arbejdet er udført eller beliggenheden for levering af ydelserne. Der er ikke fremsendt underbilag, timesedler eller andet, der kan dokumentere eller sandsynliggøre dette.

Der er endvidere kun fremsendt samarbejdsaftaler for to ud af i alt fem underleverandører.

For så vidt angår G7 har underleverandøren ifølge SKATs oplysninger ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag af fakturaerne, der er udskrevet til klageren på i alt 58.160 kr. ekskl. moms. Desuden er indehaveren udrejst af Danmark. Det er ikke godtgjort, at G7 har haft ansatte, der har været udlejet til klageren i 535 timer i perioden 1. februar 2014 – 30. april 2014, uanset den fremlagte samarbejdsaftale.

Vedrørende G10 ApS foreligger der ikke en samarbejdsaftale, og selskabet har endvidere ikke ifølge det af SKAT oplyste angivet eller betalt moms af den omhandlede faktura på 20.020 kr. ekskl. moms. Klageren har ikke alene ved fremsendelse af fakturaen og betalingsoverførslen dokumenteret eller sandsynliggjort at have fået leveret ydelsen i form af vikarservice på 182 timer fra G10 ApS, idet fakturaen udelukkende angiver ”Arb. udført iflg. aftale (01/07-31/07).

Tilsvarende gælder for G9, da der heller ikke er fremsendt en samarbejdsaftale eller tilstrækkelig specifikation for denne underleverandør.

For G11 fremgår det ifølge cvr. registret, at denne virksomhed har haft til formål at opføre bygninger og drive engroshandel med sukker og chokolade. Virksomheden er dog i en meget kort periode registreret med bibranche Kombineret serviceydelse fra 1. maj 2014 - 13. maj 2014. De fire fakturaer på i alt 78.980 kr. ekskl. moms for vikarydelser og rengøring er leveret til klageren fra juni 2014 til oktober 2014, dvs. i en periode, hvor underleverandøren ikke anses at have drevet disse aktiviteter. Indehaveren er udrejst af Danmark. De fremsendte fakturaer og samarbejdsaftalen stemmer således ikke overens med de registrerede oplysninger om underleverandøren. Klageren har således ikke godtgjort at have fået leveret disse ydelser.

For så vidt angår G12 ApS – som er klagerens eneste underleverandør i indkomståret 2015 - er der ikke fremsendt en samarbejdsaftale gældende for klagerens virksomhed. Det fremgår af underleverandørens årsregnskab for perioden 15.12.2014 - 31.12.2015, at selskabet ingen omsætning har haft i 2015. Uagtet dette har klageren fremlagt fakturaer fra denne underleverandør på alt 478.645 kr., ekskl. moms svarende til levering af ydelser for rengøring og opvask for i alt 3.885 timer. Da G12 ApS desuden ikke er registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og således ingen ansatte har haft, er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har fået leveret disse ydelser i form af rengøring og opvask for i alt 3.885 timer fra G12 ApS.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at der kun er fremsendt samarbejdsaftaler for nogle af underleverandørerne, hvor de enten ikke anses for at drive virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har haft ansatte, som har kunnet udføre det oplyste arbejde, som desuden er helt uspecificeret. Klageren har derfor ikke alene ved fremsendelse af fakturaerne og betalingsoverførslerne via banken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne på henholdsvis 177.400 kr. i året 2014 og 478.645 kr. i året 2015.

Det har desuden ikke været muligt at få bekræftet klagerens samhandel med underleverandørerne, da flertallet af underleverandørerne enten er ophørt, gået konkurs eller taget under konkursbehandling.

For fakturaen fra G8 på 825 kr. ekskl. moms finder Landsskatteretten, at klageren ved den fremsendte specificerede faktura har dokumenteret at have afholdt en udgift til bogføring og oprettelse af kontoplan, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte fradrag for denne udgift.

Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at der ikke er realiter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne for rengøring/opvask og mandskabsudlejning/vikarydelser, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i Glostrups dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.210.BR, og Retten i Roskildes dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR.

Til det af repræsentanten anførte om ovenstående domme skal Landsskatteretten bemærke, at der i SKM2016.9.BR var rejst sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, og at klageren ikke alene ved fremlæggelse heraf havde løftet bevisbyrden for fradragsret. Det fremgår også af SKM2016.9.BR, at der ikke var fremlagt korrespondance, timesedler eller nærmere oplysninger om art og omfang af det udførte arbejde, ejerne af virksomheden eller de medarbejdere, der udførte arbejdet, og sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen, fandt Byretten, at der ikke var realiteter bag fakturaerne.

I nærværende sag har klageren ikke godtgjort, at underleverandørerne har leveret ydelserne i henhold til de fremlagte fakturaer, jf. ovenstående beskrivelser af underleverandørerne.

Det af repræsentanten anførte og henvisninger til domme på retsmødet kan endvidere ikke føre til en anden vurdering.

SKATs afgørelse stadfæster på dette punkt.

Øvrige udgifter, herunder til befordring.

Klageren har fratrukket udgifter til befordring med 9.620 kr. i indkomståret 2014 og 4.718 kr. i indkomståret 2015.

Det fremgår af ligningslovens § 9C, at:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.
Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Klageren havde i indkomståret 2014 kun en kunde, G1, hvorfor befordringen har fundet sted mellem adresserne Y1, by Y1 og Y2, by Y1. Da afstanden mellem adresserne ikke overstiger 24 km pr. dag, opfylder klageren ikke kravene i ligningslovens § 9C, stk. 1 og 2, for at kunne fratrække udgifter til befordring.

I indkomståret 2015 er alle klagerens kunder ifølge sagens oplysninger beliggende i by Y1, hvorfor klagerens befordring fra bopælen i by Y1 og til kunderne ikke anses at overstige 24 km pr. dag, hvilket er betingelserne for at få fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9C, stk. 1 og 2.

Da klageren ifølge det oplyste har anvendt underleverandører til at udføre rengøringsopgaverne hos kunderne, kan klageren ikke anses at være berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a.

Klageren kan således ikke fratrække udgifter til befordring med henholdsvis 9.620 kr. i 2014 og med 4.718 kr. ved indkomstopgørelsen i de påklagede år.

I indkomståret 2015 har klageren herudover fratrukket udgifter til porto og gebyr med 1.204 kr. Klageren har ikke fremlagt bilagsdokumentation for afholdelse af denne udgifter, hvorfor klageren ikke indrømmes fradrag herfor i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er efterfølgende fremsendt dokumentation i form af faktura af 26. april 2016 fra R1 på 5.000 kr. for udarbejdelse af årsrapport og selvangivelse for 2015. Fradrag kan indrømmes, når der er indtrådt en endelig retlig forpligtelse til at afholde udgiften, og udgiftens størrelse kan opgøres. Det er som udgangspunkt ikke en betingelse, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling. Som følge heraf godkendes fradrag for denne udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund heraf ændres klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2014 til i alt 187.020 kr. hvilket er en nedsættelse på 825 kr. i henhold til SKATs afgørelse. For indkomståret 2015 ændres klagerens overskud af virksomhed til i alt 484.567 kr., hvilket er en nedsættelse af SKATs afgørelse for indkomståret 2015 med 5.000 kr.