Dato for udgivelse
12 Nov 2018 12:58
Dato for afsagt dom/kendelse
11 Oct 2018 10:13
SKM-nummer
SKM2018.559.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Horsens, BS 1004/2018
Dokument type
Dom
Emneord
Skattefri, afhænde, landbrugsejendom, værdiemæssig, dominans, jorden, enfamilieshus, bortforpagtning
Resumé

Sagen angik en prøvelse af Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs bindende svar på to spørgsmål om mulighederne for skattefrit at afhænde en ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Ejendommen var på ca. 10,5 ha og var vurderet som en landbrugsejendom. SKAT havde i 2013 besigtiget ejendommen og bekræftet vurderingen samt udtalt, at den værdimæssige dominans kunne henføres til jorden, hvilket understøttedes af ejendomsværdien. Jordtilliggendet på 9,7 ha havde siden 1988 været bortforpagtet til landbrugsdrift.

Skatteyderen havde på denne baggrund ikke godtgjort, at ejendommen var et enfamilieshus. De af skatteyderen i spørgsmålene opstillede forudsætninger var herefter ikke tilstrækkelige til, at der kunne svares ”JA” til de stillede spørgsmål.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1

Ejendomsavancebeskatningslovens § 9

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.H.2.1.15.5.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.3.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, jr.nr. 15-2004886


Parter

A

(v/adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Søren Norlén)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Gjørup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 11. januar 2018 inden for søgsmålsfristen og vedrører SKATs bindende svar på spørgsmål om skattefrihed ved fortjeneste af salg af ejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Sagsøger, A, har fremsat følgende, endelige påstand:

Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs bindende svar i afgørelse af 16. marts 2015 på spørgsmål 1, stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 11. oktober 2017, ændres til "Ja."

Subsidiært:

Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs bindende svar i afgørelse af 16. marts 2015 på spørgsmål 2, stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 11. oktober 2017, ændres til "Ja."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet dog dele af Landsskatterettens afgørelse og A’s forklaring er gengivet neden for.

Sagens økonomiske værdi er anslået til 50.000 kr. Retten har besluttet, at sagen behandles efter de almindelige regler for civile sager, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1.

Sagen vedrører A’s ejendom på Y1-adresse. Af Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017 fremgår bl.a. følgende:

"(…)
Ejendommens anvendelse er efter det oplyste uændret fra SKATs bindende svar af 8. marts 2013 til boet efter OG til klagerens anmodning om bindende svar af 15. januar 2015.

Til brug for SKATs afgivelse af det bindende svar af 8. marts 2013, indhentede SKAT en udtalelse fra SKAT Ejendomsvurdering, der afgav følgende udtalelse vedrørende ejendommens benyttelse:

Vi har som led i sagsbehandlingen besigtiget ejendommen den februar 2013.

Tilstede var hustru A, IP fra R1, JB, ejendomsvurderingen samt undertegnede.

Der blev ved besigtigelsen taget billeder af ejendommen (se vedlagte).

Ved 2010-vurderingen er ejendommen vurderet som en landbrugsejendom med et jordareal på 10,5045 ha. heraf vej 1.121 m2

Ejendommen har 2 matrikler hvor den største del af jorden er beliggende omkring ejendommen og består af lerblandet sandjord, den anden matrikel (mose) udgør 2.731 m2 heraf vej 45 m2.

Den dyrkbare jord udgør ca. 9,7 ha. hvoraf 7,4 ha er i omdrift og 2,3 ha. er udlagt med permanent græs, resten er have og gårdsplads.

I 1988 blev jorden bortforpagtet og forpagtningsafgiften udgjorde 15.000 kr. årligt.

l hele ejertiden har hovedformålet med ejendommen været boligformål, og selve driften foregik alene som fritidsbeskæftigelse.

Y2 Kommune har ved brev af 8. oktober 2012 meddelt, at der ikke kan ske udstykning af ejendommen, som er beliggende i landzone i åbent land.

Som grundlag for vores stillingtagen til, om en ejendom skal anses for landbrugsmæssigt benyttet, henses der bl.a. til:

  • stuehusets karakter, standard og værdimæssige dominans i forhold til den samlede ejendom. 
  • størrelsen og boniteten af ejendommens jordtilliggende.
  • driftsbygningernes omfang, indretning og landbrugsmæssige benyttelse. 
  • intensiteten ved den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen i øvrigt.

Indstilling:

Det er ejendomsvurderingens opfattelse, at ejendommens værdimæssige dominans henføres til jorden hvoraf ca. 9,7 ha er dyrkbar og ejendommens vurderingsmæssigt anses for en landbrugsejendom benyttelseskode 05 ud fra ovenstående.”

Repræsentanten har med klagen til Skatteankestyrelsen indsendt udtalelsen fra Y2 Kommune Teknik og Miljø, hvoraf det fremgår, at det er Y2 Kommunes vurdering, at der ikke vil kunne ske udstykning af ejendommen. Udtalelsen er dateret den 8. oktober 2012.
Begrundelsen lyder som følger:

”Ejendommen ligger i landzone i åbent land.

Efter planlovens § 35, stk. 1 må der i landzone ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.

Som udgangspunkt gælder som hovedregel, at landzonetilladelse til udstykning og til opførelse af boliger i det åbne land kun bør meddeles, når et ansøgt byggeri ikke med rimelighed kan henvises til et planlagt område.”

SKATs afgørelse

Spørgsmål 1

SKAT har besvaret spørgsmål 1 med ”NEJ”.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”Om ejendommen Y1-adresse kan anes for et parcelhus skal bemærkes, at den vurderingsmæssige status ved seneste ejendomsvurdering ikke er afgørende for, om ejendommen er omfattet af parcelhusreglen.

Det er derimod afgørende om ejendommen på afståelsestidspunktet vil kunne anses for et parcelhus, hvilket som hovedregel være tilfældet for landbrugsejendomme med et areal under 5,5 ha.

Y1-adresse er ved 2012-vurderingen vurderet som en landbrugsejendom på 10,5045 ha. SKATs vurderingsafdeling har i forbindelse med behandlingen af anmodning af 18. januar 2013 om bindende svar til boet efter OG anmodet om en udtalelse om ejendommens benyttelse på daværende tidspunkt.

Vurderingsafdelingen besigtigede ejendommen 14. februar 2013 på spørgsmålet om, hvorvidt ejendommens benyttelse var landbrug eller parcelhus. Ved besigtigelsen var bl.a. spørger til stede. På baggrund af besigtigelsen udtalte vurderingsafdelingen, at den værdimæssige dominans efter deres opfattelse måtte henføres til jorden, hvoraf 9,7 ha er dyrkbar. Ejendommen ansås for at være en landbrugsejendom benyttelseskode 05.

SKAT fulgte vurderingsafdelingens udtalelse og fandt i overensstemmelse med praksis, at ejendommen ikke kunne anses for et parcelhus i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, og at ejendommen derfor ikke kunne sælges skattefrit efter ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 1.

Iflg. jeres anmodning er der ikke oplyst at være sket faktiske eller retlige ændringer ved ejendommen i forhold til besigtigelsen 14. februar 2013.

Ejendommen er fortsat vurderet som landbrugsejendom benyttelseskode 05 ved vurderingen pr. 1. oktober 2012.

På den baggrund er det fortsat vores opfattelse, at ejendommens benyttelse i overensstemmelse med den vurderingsmæssige benyttelse er landbrug.

Ejendommen kan derfor ikke sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

I stedet finder ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1 anvendelse, hvorefter fortjeneste ved salg af stuehuset med tilhørende grund og have er skattefri, såfremt arealbetingelserne i § 8, stk. 1, 2. pkt. er opfyldte på afståelsestidspunktet, mens fortjeneste ved salg af erhvervsdelen er skattepligtig, jf. hovedreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Det stillede spørgsmål må derfor besvares med NEJ.”

Spørgsmål 2:

SKAT har besvaret spørgsmål 2 med ”JA, såfremt den faktiske benyttelse på afståelsestidspunktet er beboelse, og betingelserne for skattefrit salg efter EBL § 8, stk. 1 i øvrigt er opfyldte på afståelsestidspunktet”

SKATs har anført følgende begrundelse:

”Y1-adresse har tjent til bolig for A.

I oplyser i relation til arealbetingelserne i EBL § 8, stk. 1, 2. pkt., at Y2 kommune ved skrivelse af 8. oktober 2012 har meddelt, at der efter kommunens afdeling for Teknik og Miljø ikke vil kunne ske udstykning af ejendommen.

Hertil bemærkes, at arealbetingelserne skal være opfyldt på afståelsestidspunktet. Der kan således ikke påregnes at kunne støttes ret på en flere år gammel erklæring fra offentlig myndighed om udstykningsforbud forud for afståelsestidspunktet.

Såfremt ejendommen omvurderes til benyttelseskode 01-beboelse vil ejendommen som udgangspunkt være omfattet af EBL § 8, stk. 1 i en afståelsessituation. Som for praksis for mindre landbrugsejendomme omtalt ovenfor under spørgsmål 1 gælder det dog kun, hvis den vurderingsmæssige benyttelse er i overensstemmelse med den faktiske benyttelse på afståelsestidspunktet.

Endvidere er det en betingelse for skattefrit salg efter EBL § 8, stk. 1, at A opfylder de øvrige betingelser i EBL § 8, stk. 1, efter at ejendommen er blevet omfattet af EBL § 8, stk. 1.

Spørgsmål 2 besvares derfor med JA, såfremt den faktiske benyttelse på afståelsestidspunktet er beboelse, og betingelserne for skattefrit salg efter EBL § 8, stk. 1 i øvrigt er opfyldte på afståelsestidspunktet.”

(…)

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Fortjenesten ved afståelse af en- og tofamilieshuse er skattefri, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvor ejeren har ejet ejendommen, og såfremt

  • ejendommens samlede grundareal er under 1.400 m², eller
  • der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
  • udstykning ifølge erklæring fra toldog skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til landbrug, skal den del af fortjenesten der vedrører stuehuset eller ejerboligen ikke beskattes. Det er en betingelse for skattefritagelse, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, ejeren har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Efter praksis vil mindre landbrugsejendomme, som benyttes og opfylder betingelserne for at kunne vurderes som beboelsesejendomme, kunne være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Som udgangspunkt anses landbrugsejendomme med et areal på over 5,5 ha vurderingsmæssigt for landbrugsejendomme, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C,H.2.1.15.5. Små landbrugsejendomme med jordtilliggende på mellem 5-10 ha, vil efter en konkret vurdering kunne vurderes enten som en beboelsesejendom eller en landbrugsejendom. Det afgørende for vurderingen er da, om ejendommen på afståelsestidspunktet kan anses for at have mistet sin karakter af landbrugsejendom.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke på tidspunktet for anmodningen om bindende svar den 15. januar 2015 er sket ændringer af faktisk eller retlig karakter ved Y1-adresse, siden SKATs bindende svar af 8. marts 2013 for boet efter OG på samme spørgsmål.

Af ejendommens i alt 10,5045 ha dyrkes ca. 9,7 ha, hvoraf ca. 7,4 ha på tidspunktet for anmodning om bindende svar var i omdrift og 2,3 ha var udlagt med permanent græs. Det fremgår af SKAT Ejendomsvurderingens udtalelse fra 2013, at de resterende 0,8045 ha udgør gårdsplads og have til stuehuset.

Henset til omfanget af den landbrugsmæssige anvendelse af ejendommens jorde, at ejendommen pr. 1. oktober 2012 var vurderet som en landbrugsejendom, at SKAT Ejendomsvurderingen på baggrund af deres besigtigelse vurderede, at ejendommen korrekt var vurderet som en landbrugsejendom samt til at ejendommens anvendelse efter det oplyste er uændret siden SKAT Ejendommes besigtigelse, anser Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at Y1-adresse på tidspunktet for anmodningen om bindende svar havde mistet sin karakter af en landbrugsejendom. Det forhold, at stald- og driftsbygningerne er i dårlig stand og utidssvarende ændrer ikke herpå.

Y1-adresse opfylder derfor ikke betingelserne for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, men er derimod omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs besvarelse af spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.

Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Et forelagt spørgsmål, som der ønskes bindende svar på, skal vedrøre en konkret disposition og spørgsmålet skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A,A.3.6.

Det er i klagerens spørgsmål 2 lagt til grund, at ejendommen ved et fremtidigt salg vil være vurderet som en beboelsesejendom kode 01, at der ikke kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse samt at klageren har beboet ejendommen i ejertiden.

Hvorvidt en ejendom herefter er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 eller 9 afhænger af den faktiske benyttelse af ejendommen på afståelsestidspunktet. Det følger af SKM2003.11.DEP. Som anført ovenfor under spørgsmål 1 er det afgørende, om ejendommen på tidspunktet har mistet sin karakter af landbrugsejendom.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs besvarelse lægger op til fortolkningstvivl. For så vidt angår betingelserne i § 8, stk. 1, fremgår disse direkte af lovens ordlyd. Hvad angår klagerens anvendelse af ejendommen, har SKAT henvist til gennemgangen under spørgsmål 1, og SKAT har påpeget, at det er den faktiske anvendelse på afståelsestidspunktet, der er afgørende, og ikke den vurderingsmæssige status. Problemstillingen er derfor grundlæggende den samme, som for klagerens spørgsmål 1.

Klagerens repræsentant oplyser ikke om klagerens faktiske anvendelse af ejendommen på afståelsestidspunktet, og det er i øvrigt ikke oplyst, om anvendelsen af ejendommen vil være i overensstemmelse med vurderingen som kode 01 ejendom. Det er den faktiske anvendelse, der er afgørende for, om der kan svares JA eller NEJ til spørgsmålet. Idet der er tale om en påtænkt disposition, er det som spørgsmålet er formuleret ikke muligt, at svare JA til spørgsmålet uden at tage et forbehold for, at den faktiske anvendelse af ejendommen på afståelsestidspunktet er beboelse, således at ejendommen må anses for at have mistet sin karakter af landbrugsejendom. Herudover er det en forudsætning for skattefri afståelse, at de øvrige betingelser i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldte.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs besvarelse af spørgsmål 2."

A har under hovedforhandlingen den 17. september 2018 forklaret bl.a., at hun og hendes mand købte ejendommen i 1955 for at have et lille sted at bo. Hendes mand var altid udearbejdende. Han var fuldtidsansat chauffør ved G1-virksomheden i Y2-by. Hun arbejdede hjemme. De dyrkede jorden lidt dengang, men ikke efter 1988. De fik tre børn, der også boede på ejendommen under deres opvækst. Ejendommen har altid været anvendt til privat beboelse. Ingen af børnene har dyrket landbrug på ejendommen. I 1988 blev jorden bortforpagtet til G2 I/S. Forpagtningsaftalen er mundtligt forlænget efter 2008 og gælder fortsat. Hun modtager i dag 20.000 kr. årligt i forpagtningsafgift. Det startede med 15.000 kr.

Foreholdt forpagtningskontrakt, bilag 3, har hun forklaret, at forpagtningsforholdet som nævnt bare er fortsat efter 2008.

Foreholdt kreditnota, bilag 4, har hun forklaret, at der er tale om G2 I/S's ratebetaling, der sker direkte til hendes bankkonto. Hun får således 10.000 kr. to gange årligt.

Ejendommen kan ikke udstykkes, da den ligger et sted, hvor der ikke kan ske udstykning.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende: "(…) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

  • at sagsøger på intet tidspunkt har benyttet ejendommen til landbrug,
  • at den værdimæssige dominans af ejendommen kan henføres til det moderniserede stuehus,
  • at sagsøgeren (udelukkende) har benyttet ejendommen til beboelse i hele ejertiden,
  • at sagsøger fortsat benytter ejendommen til beboelse,
  • at ejendommen ikke er fundet at være egnet til udstykning til selvstændig bebyggelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2,
  • at intensiteten ved den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen er meget ringe,
  • at udbygningerne, foruden stuehuset, grundet deres stand ikke egner sig til landbrugsmæssig benyttelse,
  • at det afgørende for vurderingen er den faktiske benyttelse på afståelsestidspunktet,
  • at ejendommen derfor skal vurderes som en kode 01 ejendom, hvorefter fortjeneste ved salg er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2. (…)"

Skatteministeriet har gjort gældende bl.a.,

  • at betingelserne for skattefri afhændelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 ikke er opfyldt, selvom de af A i spørgsmålene opstillede forudsætninger lægges til grund
  • at den, der påstår, at ejendommens kategorisering ikke svarer til den faktiske anvendelse, har bevisbyrden for, at den faktiske anvendelse ikke svarer til den, der fremgår af ejendomsvurderingen
  • at det derudover er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. l, finder anvendelse
  • at det bindende svar på spørgsmål 1 skal være "NEJ", idet A ikke ved at indlægge de givne forudsætninger og ud fra oplysningerne i øvrigt har godtgjort, at parcelhusreglen (lovens § 8, stk. 1) finder anvendelse
  • at ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom
  • at A har ikke påvist grundlag for at tilsidesætte denne vurdering
  • at der ikke er oplyst om endsige påvist ændringer i den faktiske anvendelse siden SKATs besigtigelse og vurdering
  • at A trods opfordring hertil desuden ikke har fremlagt forpagtningsaftalen eller dokumentation for betaling af forpagtningsafgift
  • at ejendommen derfor fortsat er korrekt vurderet som en landbrugsejendom, og parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. l, finder derfor ikke anvendelse
  • at det i spørgsmål 1 desuden er lagt til grund, at der ikke kan ske udstykning, jf. en erklæring fra Y2 Kommune af 8. oktober 2012 (bilag B)
  • at det ikke er godtgjort ved erklæringen, at der ikke ville kunne ske udstykning, da Landsskatteretten traf afgørelse i sagen, idet erklæringen på det tidspunkt var uaktuel
  • at Skatteministeriet i svarskriftet foreslog, at der kunne indhentes en ny erklæring fra Y2 Kommune
  • at A har undladt dette, hvilket må det komme hende til skade bevismæssigt
  • at A således ikke har godtgjort, at der ikke ville kunne ske udstykning
  • at spørgsmål 1 derfor er korrekt besvaret med "NEJ"
  • at hvis Ejendommen på et tidspunkt omvurderes fra en landbrugsejendom til en beboelsesejendom og den ændrede vurderingsmæssige status er udtryk for en ændret faktisk anvendelse, vil Ejendommen som udgangspunkt kunne omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1
  • at denne forudsætning imidlertid ikke er opstillet i spørgsmål 2
  • at det lægges til grund i spørgsmålet, at der p.t. ikke kan ske udstykning til selvstændig bebyggelse
  • at det imidlertid ikke er givet, at denne forudsætning vil være opfyldt på et ubestemt tidspunkt i fremtiden
  • at de af A i spørgsmålet opstillede forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at spørgsmål 2 kan besvares med "JA" og derfor er korrekt besvaret med et betinget ja i stedet for "NEJ", som også kunne retfærdiggøres, da forudsætningerne ikke er tilstrækkelige

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

A’s ejendom på ca. 10,5 ha er vurderet som en bebygget landbrugsejendom (benyttelseskode 05) efter ejendomsvurderingsloven, hvilken kategorisering SKAT efter en besigtigelse af ejendommen bekræftede ved udtalelse af 14. februar 2013 til bindende svar af 8. marts 2013. SKAT udtalte ved samme lejlighed, at ejendommens værdimæssige dominans kunne henføres til jorden. Dette støttes af, at ejendomsværdien ifølge vurderingen den 1. oktober 2017 var 2,65 mio. kr., hvoraf ejerboligværdien var 1,29 mio. kr.

Det er ubestridt, at der ikke efter 2013 er indtrådt væsentlige ændringer vedrørende den landbrugsmæssige drift. Hertil bemærkes, at jordtilliggendet på 9,7 ha efter det oplyste siden 1988 har været bortforpagtet til landbrugsdrift, og retten lægger efter A’s forklaring til grund, at forpagtningsforholdet fortsat består. På denne baggrund har A ikke godtgjort, at ejendommen skal betragtes som et enfamilieshus i ejendomsavancebeskatningslovens § 8's forstand. Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om betingelserne i lovens § 8, stk. 1, nr. 1-3, isoleret set er opfyldt.

Da A’s forudsætning i spørgsmål 1 om, at ejendommen er omfattet af lovens § 8, således ikke er opfyldt, var SKATs benægtende besvarelse af spørgsmålet korrekt, og Skatteministeriet frifindes derfor for A’s principale påstand.

A synes i sit spørgsmål 2 at forudsætte, at en fremtidig omvurdering af ejendommen som en beboelsesejendom (benyttelseskode 01) efter ejendomsvurderingsloven har den direkte afledte virkning, at ejendommen skal betragtes som et enfamilieshus i ejendomsavancebeskatningslovens § 8's forstand. Som anført af Landsskatteretten og oven for ad spørgsmål 1 er det afgørende for anvendelse af denne bestemmelse imidlertid ejendommens faktiske anvendelse på salgstidspunktet. Allerede fordi en forudsætning om ejendommens faktiske anvendelse på salgstidspunktet ikke fremgår af spørgsmålet, var SKAT berettiget til at besvare spørgsmålet betinget som sket. Skatteministeriet frifindes derfor også for A’s subsidiære påstand.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsomkostninger som anført neden for. Beløbet er til dækning af Skatteministeriets advokatbistand, herunder udgift ved fremstilling af relevant materialesamling. Beløbet er inkl. moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens anslåede økonomiske værdi, dens forløb og dens omfang samt hovedforhandlingens varighed af ca. 1 ½ time.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 18.750 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter