Dato for udgivelse
12 Nov 2018 08:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Oct 2018 10:39
SKM-nummer
SKM2018.557.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
B-2646-15
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag
Emneord
Dokumentation, udgifter, renovering, ejendom, rette, omkostningsbærer.
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren havde ret til fradrag for købsmomsen af renoveringsudgifter, som blev afholdt af ejerforeningen i en ejendom, hvori sagsøgeren ejer to ejerlejligheder, og hvorfra han på tidspunktet for renoveringen udøvede momspligtig advokatvirksomhed samt til udlejning som mødelokaler.

Østre Landsret stadfæstede byrettens frifindende dom i henhold til grundene (stadfæstelse af SKM2015.778.BR). Landsretten lagde derved vægt på, at den momsbelagte ydelse var bestilt af og faktureret til ejerforeningen. Landsretten lagde videre vægt på, at opkrævningen af ejerforeningsbidrag, der skulle dække renoveringsudgifterne, var opkrævet inden ejerforeningen modtog fakturaerne for arbejdets udførelse, og at opkrævningen ikke størrelsesmæssigt svarede til de siden konstaterede faktiske udgifter.

Dertil kom, at der ikke forelå nogen momsbelagt faktura udstedt direkte til sagsøgeren, og at der i øvrigt ikke var tale om gennem- eller viderefakturering, hvorfor han heller ikke af denne grund var berettiget til at fradrage moms.

Landsretten fandt også, at sagsøgeren ikke på baggrund af sin kontakt med SKAT havde en berettiget forventning om, at han havde ret til fradrag for købsmomsen.

Endelig fandt landsretten, at der ikke forelå en sådan rimelig tvivl om forståelsen af de relevante fællesskabsbestemmelser eller EU-Domstolens praksis, at der var grundlag for at træffe bestemmelse om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

Reference(r)

Momsloven § 37, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, D.A.11.1.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2 D.A.11.1.7

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse af 5. juli 2013, jr.nr. 12-0191985

Tidligere instans: Byrettens dom af 26. oktober 2015, SKM2015.778.BR


Parter

A

(Selvmøder)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/ Adv. David Auken)

Afsagt Landsretsdommerne

Ole Dybdahl, M. Lerche og Lotte Calundann Noer (kst.)

Parter påstande og sagens oplysninger

Retten i Glostrups dom af 26. oktober 2015 (BS 10B-3211/2013) SKM2015.778.BR er anket af A med påstande som for byretten. Principalt har A nedlagt påstand om, at hans klage over SKATs afgørelse af 18. juni 2012 og efterfølgende afslag på genoptagelse ophæves, og at sagen henvises til fornyet behandling hos SKAT. Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes efter rettens skøn at give A fradrag for moms for hans betaling via ejerforeningen G1 af tag- og facaderenovering i 2008. Mest subsidiært har A under anken nedlagt påstand om, at sagen udsættes med henblik på, at der kan stilles spørgsmål til EU-domstolen om rækkevidden af EU’s momsregler.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under sagens behandling i landsretten blandt andet fremlagt entreprisekontrakt fra 28. august og 5. september 2008 mellem G1 på den ene side og Entreprenørfirmaet G2 ApS på den anden side vedrørende den omhandlede tag- og facaderenovering. Kontraktsummen er i alt 2.885.250 kr. inkl. moms. Endvidere er der fremlagt et antal fakturaer til ejerforeningen indeholdende moms fra entreprenørfirmaet og ejerforeningens rådgivende ingeniør.

Forklaring

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A, som blandt andet har forklaret, at det momsfradrag, som denne sag drejer sig om, skal fradrages i hans momsregistrerede advokatvirksomhed. Han er ikke personligt momsregistreret vedrørende udlejning af de pågældende ejerlejligheder. Han købte ejerlejlighederne i 1998. Lejlighederne blev i 2008 benyttet af hans advokatvirksomhed, og der var ikke nogen lejeindtægter eller udgifter i 2008 vedrørende ejerlejlighederne. Han havde på daværende tidspunkt planer om at flytte sin advokatvirksomhed fra Y1-by til Y2-by.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. A har herunder uddybet det anførte i sit påstandsdokument af 3. september 2018, ligesom Skatteministeriet har uddybet det anførte i ministeriets påstandsdokument af 31. august 2018.

A har for landsretten yderligere under hensyn til sagens principielle karakter og sagens behandling hos skattemyndighederne gjort gældende – uanset sagsudfaldet – at appellanten ikke skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet eller i hvert fald et mindre beløb end pålagt af byretten.

Skatteministeriet har yderligere gjort gældende, at der i sagen ikke bør ske præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, da sagen ikke angår EU-retligt tvivlsspørgsmål. Der er ikke grundlag for at fravige de sædvanlige retningslinjer for fastsættelse af sagsomkostninger, jf. retsplejelovens kapitel 30.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er vedrørende A’s principale og subsidiære påstande enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Der foreligger efter landsrettens opfattelse endvidere ikke en sådan rimelig tvivl om forståelsen af de relevante fællesskabsbestemmelser eller EU-Domstolens praksis, at der er grundlag for at træffe bestemmelse om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at fravige de sædvanlige retningslinjer for fastsættelse af sagsomkostninger, jf. retsplejelovens kapitel 30. A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 25.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af dette beløb er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed – herunder at der under sagens forberedelse er afsagt kendelse om behandling af spørgsmålet om forelæggelse for EU-Domstolen og vidneafhøring af medarbejdere fra SKAT.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter