Dato for udgivelse
15 Nov 2018 11:58
Dato for afsagt dom/kendelse
10 Oct 2018 12:56
SKM-nummer
SKM2018.576.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Svendborg, BS R5-65-2017
Dokument type
Dom
Emneord
Direktør, selskab, ansat, tillæg, ansættelsesaftale, fraskrev, vederlag, finansielle, situation, afregnet, tilbageværende, virkning, uigenkaldelig, afkald
Resumé

Sagsøgeren var ansat og direktør i et selskab, hvori hans far ejede 50% af anpartskapitalen. I 2008 blev der oprettet et tillæg til sagsøgerens ansættelsesaftale, hvorefter sagsøgeren fraskrev sig vederlag, indtil selskabets finansielle situation tillod udbetaling heraf. Ifølge tillægget tilstræbte selskabet, at vederlag blev afregnet med tilbageværende virkning, når og hvis selskabets økonomiske situation tillod det. Selskabet gik konkurs i 2012.

Sagsøgeren, der ikke fik udbetalt løn efter 1. oktober 2008, havde fået forhøjet sin indkomst for 2008-2010 med ikke udbetalt løn.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde afgivet et sådant blankt og uigenkaldeligt afkald, at han var fritaget for beskatning, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.2.2.1


Parter

A

(v/adv. Nicolai Jung)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Camilla Dalgaard (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører A’s skatteansættelser for indkomstårene 2008-2010, herunder betydningen af et tillæg til hans ansættelseskontrakt.

Spørgsmålet er, om SKAT med rette har beskattet A af løn mv. for perioden efter den 1. oktober 2008, uanset at han ikke har fået udbetalt noget beløb.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs afgørelse af 3. juli 2012 om forhøjelse af hans indkomst for indkomstårene 2008 - 2010 er sket med urette.

Skatteministeriets påstand er frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

G1 ApS blev stiftet i 2000 og var ejet af A’s far, JK, og IR med hver 50 %.

A blev pr. 12. oktober 2004 ansat i G1 ApS. Af ansættelseskontrakten fremgik A’s arbejdsbeskrivelse som koordinator med varetagelse af opgaver i forbindelse med markedsføring, salg og opførelse af andelsboliger i selskabets regi. Hans årsløn var angivet til 300.000 kr., og selskabet skulle endvidere indbetale 100.000 kr. årligt til en pensionsordning, samt yderligere bonus på 10.000 kr. for hver solgt enhed. A indtrådte i direktionen den 14. oktober 2008 og udtrådte den 8. december 2010.

JS, der er bror til A, var også ansat i G1 ApS. Han var direktør fra selskabets stiftelse i 2000 og indtil den 7. januar 2010

Der blev den 15. september 2008 udarbejdet et tillæg til A’s ansættelsesaftale, underskrevet af A som lønmodtager og for selskabet af både JS og A. Af tillægget fremgår: 

"G1 ApS.

Tillæg til ansættelsesaftale af 12/10 2004 mellem Euro Contractors ApS og A, CPR-nr. XXX.

Som følge af finanskrisens indvirkning på selskabets forretningsområde med kraftig negativ indvirkning på drift og likviditet er det d.d. aftalt:

A frasiger sig, med virkning fra 1/10-2008, sit vederlag inkl. Pension i henhold til ovenanførte kontrakt af 12/10 2004 indtil selskabets finansielle situation tillader udbetaling heraf.

Det tilstræbes, fra selskabets side, at både vederlag og pension afregnes straks med tilbageværende virkning fra 1/10 2008, når og hvis selskabets finansielle og likvide situation tillader det.”

Der blev lavet et tilsvarende tillæg for IS.

Af G1 ApS´ regnskaber for indkomstårene 20082010 fremgår, at selskabet udgiftsførte lønudgifter for 2008 på 2.554.269 kr., for 2009 på 1.218.575 kr., og for 2010 på 1.335.610 kr. Selskabets underskud før skat fremgår af regnskaberne til 6.911.681 kr. i 2008, 9.785.941 kr. i 2009 og 6.423.407 kr. i 2010, og egenkapitalen er opgjort til 44.066.832 kr. i 2008, 2.158.186 kr. i 2009 og 1.382.289 kr. i 2010.

Modposten i årsregnskabet til de fratrukne lønudgifter fremgår af posten "anden gæld" i balancen. Postens nærmere sammensætning for de enkelte år fremgår af et bilag til hvert års interne årsrapport under navnet "Specifikationer til balancen", hvoraf blandt andet fremgår at den skyldige bonus steg fra 40.000 kr. i 2007, til 60.000 kr. i 2008, til 100.000 kr. i 2009 og til 160.000 kr. i 2010. Tilsvarende steg den skyldige pension fra 600.000 kr. i 2008, til 800.000 kr. i 2009 og 1.000.000 kr. i 2010, og skyldig provision fra 1.560.000 kr. i 2008, til 2.510.000 kr. i 2009. Af den interne årsrapport for 2010 fremgår af specifikationen, at posten skyldig løn udgjorde 3.590,00 kr.

Årsrapporterne er underskrevet af direktionsmedlemmerne, hvilket på tidspunktet for underskrift af årsrapporten for 2008 var A og JS, og for årsrapporterne 2009 og 2010 A og JK.

Af bilag til selvangivelsen for henholdsvis 2008 - 2010 fremgår, at G1 ApS fratrak lønudgifterne skattemæssigt.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår under de faktiske oplysninger blandt andet, at:

"...

De fratrukne beløb som skyldig løn er således hensat i årsregnskabet. Der er ikke indeholdt A-skatter eller arbejdsmarkedsbidrag i beløbene, ligesom beløbene ikke er lønoplyste til SKAT.

..."

G1 ApS blev af skifteretten taget under konkursbehandling ved dekret af 26. juni 2012.

SKAT traf den 3. juli 2012 afgørelse og ændrede grundlaget for A’s skattepligtige indkomst til 775.000 kr. for 2008, 435.000 kr. for 2009 og 510.000 kr. for 2010.

G1 ApS blev opløst ved konkursbehandlingens afslutning den 13. december 2013. A anmeldte ikke et krav i konkursboet.

Landsskatteretten afsagde den 20. oktober 2016 afgørelse i sagen, hvor A’s klage over Skats afgørelse vedrørende forhøjelse af A’s personlige indkomst for 2008-2010. Under punktet "Klagerens opfattelse" fremgår blandt andet, at der fortsat blev udført arbejdsopgaver i 2008 og i de efterfølgende år, men disse vedrørte hovedsageligt et forsøg på at få solgt det jord, som selskabet ejede, og som skulle have været omdannet til byggegrunde. Endvidere fremgår: 

"Landsskatterettens afgørelse

Løn er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, litra c.

Beskatningstidspunktet er som hovedregel tidspunktet for den endelige retserhvervelse. For lønindtægter gælder som udgangspunkt, at der erhverves ret til lønnen i takt med arbejdets udførelse.

Af kildeskattebekendtgørelsen, bkg. 1520 af 14. december 2006, § 19, stk. 1, fremgår, at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtagerens har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-6.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at der i forbindelse med indgåelse af tillæg af ansættelseskontrakten af 15. september 2008 reelt er etableret et låneforhold.

Det fremgår af tillæg til ansættelseskontrakten af 15. september 2008, at selskabet ville tilstræbe, når og hvis selskabets finansielle og likvide situation tillader det, at der ville blive afregnet både vederlag og pension straks med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2008. Det kan desuden fastslås, at der efter indgåelse af tillægget til ansættelseskontrakten fortsat blev udført arbejdsopgaver i et ikke ubetydeligt omfang. Klageren anses herefter at have optjent løn de pågældende indkomstår som opgjort af SKAT. Den manglende udbetaling anses at udgøre et lån eller tilskud til selskabet.

Det er henset til tillæggets ordlyd, og til at klagerens lønindkomst indgår i posten ”anden gæld” i selskabets regnskaber for de påklagede år. Derudover har selskabet taget fradrag for lønudgiften i sit regnskab både drifts- og skattemæssigt.

Kildeskattebekendtgørelsen anses ikke at medføre, at beskatningstidspunktet for den af klageren optjente løn udskydes i nærværende situation, hvor den manglende lønudbetaling må anses som lån eller tilskud til selskabet.

Klageren har således erhvervet et til løn fra 1. oktober 2008 og til og med 2010, som ikke er blevet udbetalt, men som han skal beskattes af i henhold til statsskattelovens § 4.

To retsmedlemmer er af den opfattelse, at der ved tillæg til ansættelseskontrakten er givet et uigenkaldeligt afkald på løn og anser ikke, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at bortse herfra. De finder derfor ikke, at klageren skal beskattes.

Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse."

Det er ubestridt, at A ikke har modtaget vederlag for perioden efter den 1. oktober 2008.

A har haft fri proces.

Forklaringer

A har forklaret, at han ikke har en egentlig uddannelse, men at han har meget erhvervserfaring. Han arbejdede som sælger, inden han blev ansat i G1 ApS. Selskabet beskæftigede sig med køb af jord, udvikling af byggegrunde og byggeprojekter i form af opførelse og salg af ejendomme, herunder andelsboliger. Geografisk kunne selskabet potentielt have opgaver i hele landet, men hovedsageligt havde selskabet arbejdsopgaver omkring Y1-by samt et større projekt i Y2-by. Selskabets 2 ejere var hans far, JK, og dennes partner IR. Faren boede på daværende tidspunkt i udland-1. De to ejede selskabet med hver 50 %. Han mener, at han blev ansat i 2003, og hans funktion var alt, der havde at gøre med salg af ejendomme, herunder kontakten til kunderne og ejendomsmæglere. Hans bror IS, der er uddannet tømrer, var også ansat i selskabet og stod for den mere tekniske del af projekterne. Hans månedsløn var 40.000 kr. før skat. Det var JK og IR, der tog alle væsentlige beslutninger omkring selskabet. Det var også dem, der stod for at få udfærdiget regnskaber. Hans far rejste fra udland-1, og IR fra udland-2, når der skulle foretages væsentlige dispositioner, herunder f.eks. større forhandlinger med entreprenører og banker.

Selskabets eneste bank var F1-bank, og han mener, at selskabets byggekredit var på 33 mio. kr. Selskabet havde alene denne ene byggekredit. Under finanskrisen gik salget af byggegrunde mere eller mindre i stå, og F1-bank meddelte på et tidspunkt, at de planlagde at lukke kreditten.

Han deltog også i mødet med banken. Selskabet havde ikke mulighed for her og nu at indfri gælden. De redegjorde overfor banken for, at de ville kunne sælge byggegrunde løbende og dermed indfri gælden løbende. Han kan huske, at værdien af de grunde, selskabet ejede på dette tidspunkt var høj, og også høj i forhold til byggekreditten. Han husker en vurdering af byggejorden på omkring 180 mio. kr. Banken foreslog også, at ejerne skulle indskyde mere, hvilket hverken JK eller IR var interesserede i. Banken krævede tillige, at alle selskabets udgifter skulle godkendes af banken. Udgifterne skulle minimeres, hvilket blandt andet betød, at selskabet ikke kunne udbetale løn. De fik solgt nogle grunde hist og her, men de fik slet ikke solgt tilstrækkeligt til, at de kunne få betalt tilstrækkeligt til banken. Han gik med til konstruktionen om, at han ikke ville få udbetalt løn, fordi der var store værdier i selskabet, og idet de på dette tidspunkt håbede at få solgt store jordarealer til en invester. Banken skulle endvidere alle posteringer, hvor midler blev trukket ud af selskabet. Selskabet revisor lavede, sammen med selskabets advokat, tillægget til ansættelsesaftalen. Hensigten med tillægget var, at han frasagde sig lønnen. Det var ikke hensigten, at han skulle yde selskabet et lån. Han blev oplyst om, at årsagen til, at de skulle lave tillægget var, at han så ikke skulle betale skat i de år, hvor han ikke fik løn. Han havde ikke sin egen advokat eller sin egen revisor, der rådgav ham i forbindelse med tillæggets tilblivelse. Selskabets rådgivere var også hans rådgivere. Han husker, at revisor og advokat forklarede, at de lavede tillægget, så han ikke ville blive beskattet som følge af tillægget til ansættelsesaftalen. Selskabets likvide situation tillod ikke på noget tidspunkt efter tillæggets tilblivelse, at han fik udbetalt løn. Han fik ikke udbetalt løn efter den 1. oktober 2008, og han krævede heller ikke på noget tidspunkt løn fra selskabet. Det var ikke hans indtryk, at han havde mulighed for at tilbagekalde tillægget.

Det er korrekt, at han pr. 1. oktober 2008 blev direktør i selskabet. Årsagen hertil var, at det var et krav fra banken, da det skulle være med til at sikre, at selskabet fik solgt nogle grunde. Det betød ikke, at det var ham, der traf alle formelle og væsentlige beslutninger. Det var stadig JK og IR, der havde kontakten til eksempelvis revisor. Det var alene en formalitet. Han har ikke deltaget i udarbejdelse af årsrapporter, regnskaber mv. Det var endvidere JK og IR, der i fællesskab havde dialogen med revisor og advokat. Han var udtrådt af selskabet, da der blev afsagt konkursdekret, og han har ikke anmeldt et krav vedrørende skyldig løn i konkursboet, da han er af den opfattelse, at han ikke havde noget krav mod konkursboet.

LJ har forklaret, at han har været uddannet statsautoriseret revisor siden 1992, og han har således mere end 20 års erfaring. Han har været revisor for G1 ApS siden 2004 og indtil konkursen i 2012. Selskabet beskæftigede sig med udvikling af ejendomsprojekter, køb af jord og opførelse af boliger, herunder andelsboliger. G1 ApS blev ejet af to andre selskaber med hver 50 %. Det ene selskab var ejet af A og JS's far JK, mens det andet var ejet af IR.

A’s funktioner i selskabet var, at han lavede alt forefaldende og endvidere stod for blandt andet salget af de færdige boliger. Han udførte således alt det praktiske arbejde, men var også med til at udvikle selskabets retning. Det var JK og IR, der stod for de store og væsentlige beslutninger. Alt skulle omkring de to. Årsrapporterne drøftede han væsentligst med JK og IR. JK kom 2 gange om året til Danmark, hvilket passede med, at regnskaberne skulle afleveret.

Han husker, at selskabets kredit hos F1-bank var mellem 30 og 35 mio. kr. Grundet finanskrisen i 2008 blev bankerne nervøse, hvilket blandt andet betød, at salg af grunde og ejendomme gik næsten helt i stå. Banken blev derfor nervøs og opsagde engagementet. Selskabet kunne ikke indfri gælden, og banken lukkede herefter kreditten, men bad selskabet om at fortætte salget af aktiver. Der blev efter lukning af kreditten solgt enkelte byggegrunde. JK og IR tilførte ikke penge til selskabet. Han tænker, at bankens ageren var et udslag af, at ejerne afviste at tilføre selskabet yderligere kapital.

Selskabet havde aktiver i form af et stort grundstykke omkring Y1-by. Han har set ejendomsvurderinger på dette grundstykke på mellem 35 mio. kr. og 180 mio. kr. Da konkursdekretet blev afsagt var mæglerens vurdering på ca. 70 mio. kr. Selskabet ejede også et større grundstykke i Y2-by.

Han har ikke hørt banken sige direkte, at selskabet ikke måtte udbetale løn til de ansatte, men der var ikke penge hertil. Bankens besked var derfor indirekte, at selskabet ikke måtte betale løn.

Tillægget til ansættelseskontrakten blev udarbejdet i forening med selskabets advokat, JK, IR samt A og JS. Der var enighed om, at eftersom A og JS ikke skulle have løn, ville det være urimeligt, hvis de blev beskattet af den løn, de ikke fik. Tanken var at undgå at A og JS skulle beskattes af penge, de ikke fik. Det var åbenlyst, at selskabets situation betød, at der ikke var penge til løn. Efter underskrivelsen af tillægget den 15. september 2008 tillod selskabets finansielle situation på intet tidspunkt, at der blev udbetalt løn. Han er ikke bekendt med, at der blev udbetalt løn efter underskrivelsen af tillægget. Hvis der kom penge fra eksempelvis et grundsalg, satte banken sig på indtægten.

IR og JK deltog i udarbejdelsen af regnskaber. JS og A deltog også, men det var i det væsentlige JK, der traf beslutningerne. Regnskaberne blev udarbejdet af hans revisionskontor. Det er korrekt, at der i årsregnskaberne for 2008, 2009 og 2010 er sket fradrag for lønomkostninger. Han kan se i bakspejlets klare lys, at dette var en tanketorsk. Han havde selv et tilgodehavende for udført arbejde hos selskabet, hvilket prægede hans arbejde med selskabets regnskaber. Det var magtpåliggende for JK, at alle forpligtelser skulle fremgå af regnskabet. De var ikke opmærksomme på, at lønposterne skulle have være modregnet.

Efter hans opfattelse er det korrekt og helt i orden at fratrække lønudgifter i driftsregnskabet og i årsregnskabet, selvom lønnen ikke var blevet udbetalt, idet der er tale om, at selskabet havde en eventuel forpligtelse. Det var JK, der ud fra et forsigtighedsprincip bestemte dette, uanset at A på dette tidspunkt var i ledelsen. Derimod er det ikke i orden, at udgifterne blev fratrukket i selskabets selvangivelse, idet kravet ikke på dette tidspunkt var forfaldent. De skulle have modregnet lønudgifterne, men de havde ikke på dette tidspunkt fokus på denne del af regnskabet.

Parternes synspunkter

A har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 29. august 2018, hvori følgende er anført:

"Som anført ovenfor skal retten tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at sagsøger er blevet beskattet af løn for perioden efter den 1. oktober 2008 - 2010, uanset han ikke har fået den udbetalt.

Det afgørende for bedømmelsen af dette spørgsmål er, om sagsøger i skattemæssig henseende har erhvervet ret til den pågældende løn.

Denne bedømmelse beror på den civilretlige virkning af det tillæg til sagsøgers ansættelsesaftale, der blev indgået den 15. september 2008 (bilag 3).

Lægges det af retten til grund, at tillægget medfører, at sagsøger civilretligt ikke har haft krav på udbetaling af løn for perioden efter den 1. oktober 2008 - 2010, så anses sagsøger heller ikke i skattemæssig henseende for at have erhvervet ret til den pågældende løn, hvorved det er med urette, at SKAT har forhøjet sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2008 – 2010.

Lægges det omvendt af retten til grund, at tillægget medfører, at sagsøger civilretligt har haft krav på udbetaling af løn for perioden efter den 1. oktober 2008-2010, så er dette i sig ikke ensbetydende med, at SKAT med rette har forhøjet sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2008 – 2010.

Det er således i første led en afgørende betingelse for, at SKAT med rette har forhøjet sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2008 – 2010, at sagsøger civilretligt har haft krav på at få den i tillægget omtalte løn udbetalt, men dette er ikke i sig selv en tilstrækkelig betingelse for, at SKAT med rette har forhøjet sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2008 – 2010.

Det gøres i sagen gældende af sagsøger, at en fortolkning og vurdering af tillægget til sagsøgers ansættelsesaftale medfører, at sagsøger civilretligt ikke har haft krav på udbetaling af løn for perioden efter den 1. oktober 2008-2010, da der var en reel usikkerhed om, hvorvidt lønnen efterfølgende skulle udbetales eller ej, hvorfor sagsøger heller ikke i skattemæssig henseende kan anses for at have erhvervet ret til den pågældende løn, hvorved det er med urette, at SKAT har forhøjet sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2008 – 2010.

Hvis det af retten lægges til grund, at sagsøger civilretligt har haft krav på at få udbetalt løn for perioden efter den 1. oktober 2008, så skal retten dernæst vurdere, hvorvidt sagsøger og/eller hans arbejdsgiver har været uenige om, hvorvidt sagsøger havde et civilretligt krav på, at lønnen skulle have været udbetalt.

Hvis bare én af parterne har været af den opfattelse, at sagsøger ikke civilretligt har haft krav på at få udbetalt den pågældende løn, så medfører dette ifølge retspraksis, at lønnen ikke kan anses for erhvervet, førend denne tvist er endelig afgjort af domstolene, eller der mellem parterne opnås enighed herom.

Det er i forhold til det skattemæssige tidspunkt for erhvervelse af lønnen i ovenstående tilfælde uden betydning, at det efterfølgende måtte vise sig, at den ene parts opfattelse af, at der ikke var et civilretligt krav på at få lønnen udbetalt, måtte vise sig af have været forkert. Den ene eller begge parters subjektive opfattelse af, at sagsøger ikke civilretligt har haft krav på at få udbetalt den pågældende løn gør i sig selv, at beskatningstidspunktet udskydes til det tidspunkt, hvor det mellem parterne er endeligt afklaret, om der foreligger et sådant krav.

Henset til at sagsøger ikke anmeldte et lønkrav i Selskabets konkursbo, gøres det gældende, at sagsøger under hele forløbet har været – og fortsat - er af den opfattelse, at han ikke havde et lønkrav mod Selskabet for perioden efter den 1. oktober 2008.

Det gøres derfor endvidere gældende, at sagsøger og Selskabet ikke har været enige om, hvorvidt sagsøger havde krav på løn i perioden efter den 1. oktober 2008, og at dette forhold i sig selv medfører, at erhvervelses- og dermed beskatningstidspunktet for lønnen udskydes, til det mellem parterne er endeligt afklaret, om der foreligger et sådant krav, og at SKAT derfor med urette har forhøjet sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2008 – 2010.

Det gøres gældende af sagsøger, at det er uden betydning for sagen, hvordan Selskabet i sine egne regnskaber har håndteret, bogført og selvgivet sagsøgers betingede krav på løn fra den 1. oktober 2008 og fremefter."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori følgende er anført:

"Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af løn i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse, jf. statsskattelovens § 4 c.

Afkald på indtægt, der gives, efter at indtægten er erhvervet, fritager ikke for beskatning. Et afkald skal være uigenkaldeligt og ”blankt” for at undgå beskatning.

Sagsøgeren har ikke ved det i 2008 udfærdigede tillæg til ansættelsesaftalen givet et uigenkaldeligt afkald på løn for perioden efter den 1. oktober 2008.

Sagsøgeren erhvervede fortsat ret til løn, men gav blot afkald på at få lønnen udbetalt løbende.

Ved tillægget til ansættelsesaftalen blev der reelt etableret et låneforhold, hvor sagsøgeren lod sin løn indestå i selskabet som lån.

Der henvises herved til tillæggets ordlyd, hvorefter det fra selskabets side tilstræbes, at både vederlag og pension afregnes straks med tilbageværende virkning fra 1. oktober 2008, når og hvis selskabets finansielle situation tillader det.

Som oplyst over for Landsskatteretten, jf. bilag 1, side 10, blev der også fortsat udført arbejdsopgaver for selskabet i 2008 og efterfølgende år.

At der reelt blev etableret et låneforhold, stemmer også med, hvorledes G1 ApS agerede. Selskabet, der var ejet af sagsøgerens far med 50 %, og hvor sagsøgeren og hans broder var direktører, fratrak lønnen i selskabets regnskaber, både driftsmæssigt og skattemæssigt, og lønnen indgik i posten ”anden gæld” i selskabets regnskaber. Selskabets regnskaber understøtter således, at der blev etableret et låneforhold, og det er i den forbindelse uden betydning, om der faktisk blev opnået en skattereduktion.

Det bemærkes, at sagsøgeren i processkrift A blev opfordret (opfordring 4) til at oplyse, om sagsøgeren bestrider, at lønudgifter til sagsøgeren blev fratrukket af G1 ApS i årene 2008-2010. Opfordringen, hvis baggrund der er redegjort for i processkrift C, er senere blevet gentaget, men sagsøgeren har ikke ønsket at besvare opfordringen. Det må derfor lægges til grund under sagen, at lønudgifter til sagsøgeren blev fratrukket af G1 ApS i årene 2008-2010."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger som ubestridt til grund, at A efter indgåelsen af tillægget til ansættelsesaftalen den 15. september 2008 ikke har fået udbetalt løn eller andet vederlag i perioden efter 1. oktober 2008.

Retten lægger videre til grund, at uanset G1 ApS´s bankforbindelse på tidspunktet for tillæggets indgåelse havde opsagt selskabets kredit, fortsatte selskabet med salg af grunde, i hvert fald i et mindre omfang, og indtægterne herfra blev anvendt til nedbringelse af bankens kredit. Endvidere lægger retten efter A’s forklaring til grund, at selskabet på dette tidspunkt selv vurderede, at deres byggegrunde ved salg til en investor kunne indbringe en betydelig værdi.

Retten lægger endelig til grund, at A indtrådte i direktionen i G1 ApS den 14. oktober 2008, at han som direktionsmedlem har underskrevet årsrapporterne for 2008, 2009 og 2010, og at selskabet også for perioden efter 1. oktober 2008 i regnskaberne fratrak lønudgifterne både driftsmæssigt og skattemæssigt, hvor blandt andet skyldig løn, skyldig bonus, skyldig pension og skyldig provision indgår i posten "anden gæld". Statsautoriseret revisor LJ har herom blandt andet forklaret, at det var vigtigt for JK, der i det væsentligste traf beslutningerne i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaberne, at lønudgifter mv. efter et forsigtighedsprincip fremgik som en eventuel forpligtelse.

Herefter og efter en fortolkning af ordlyden af tillægget til ansættelseskontrakten, finder retten efter en samlet vurdering, at A alene har givet afkald på løbende udbetaling af løn og andet vederlag for perioden efter 1. oktober 2008, men ikke et sådant blankt og uigenkaldeligt afkald, at han er fritaget for beskatning, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

A er herefter skattepligtig, og SKAT har med rette forhøjet hans skattepligtige indkomst for 2008, 2009 og 2010, idet retten bemærker, at det ikke kan tillægges betydning, at A ikke anmeldte et lønkrav i forbindelse med G1 ApS´s konkurs i 2012.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A har fri proces, og efter sagens udfald skal statskassen herefter betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr. inklusive moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Beløbet, der dækker Skatteministeriets rimelige udgifter til advokatbistand, er fastsat efter sagens karakter, omfang og forløb, herunder at sagen vedrører spørgsmålet om forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst med i alt 1.720.000 kr. 

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Statskassen betaler inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet 50.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter