Felter under kontodetaljer:

BankRegistreringsnummer
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med registreringsnummer.
Ved oplysning om registreringsnummer viser vi i TastSelv Skatteoplysninger filial pr. lån. 

Hvis registreringsnummer er udfyldt, skal IBANnummer også udfyldes.

BankKontoIBANNummer (International Bank Account Number)
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med IBANnummer.

Hvis IBAN-nummer er udfyldt, skal registreringsnummer også udfyldes.

UdlånKontoNummer
Feltet skal I udfylde med lånenummer, sagsnummer eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet låneforholdet på.

Lånenummer er et kommunikationsfelt, som bruges i TastSelv Skatteoplysninger.
Kvartalsindberetning bliver grupperet under hvert lånenummer.

Det er vigtigt ikke at ændre lånenummer for et givent KontoID i året. Er der behov for at ændre lånenummer for det pågældende lån, bør det først ske ved årsskifte, så det nye lånenummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.

Vi anbefaler, at rettelse af lånenummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til lånet skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af lånenummer. 
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i personens Skatteoplysninger på TastSelv. Hvis I har behov for at rette UdlånKontoNummer i løbet af året, skal I kontakte eKapital for nærmere aftale.

Se yderligere beskrivelse ved særlige fejl-situationer i afsnit 0.3

KontoStartDato
Feltet skal I udfylde med datoen for lånets oprettelse. xKøb af en fordring (lån) sidestilles med oprettelse af et lån.x

På gamle lån kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for lånets oprettelse ukendt, brug "1900-01-01".
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.

KontoOphørDato
Feltet skal I udfylde med datoen for lånets ophør. xSalg af en fordring (lån) sidestilles med ophør af et lån.x

Når lånet er registeret ophørt hos jer, skal der ikke efterfølgende ske indberetning om lånet selv om der er transaktioner, som ikke var registreret før lånet blev lukket. 

Når en konto skifter fra udlån til indlån og kontonummeret er uændret, betragtes kontoen ikke for ophørt. Der skal derfor ikke indberettes "ophørsdato" i Udlån. 

KontoValutaKode
Feltet skal I udfylde med den valutaenhed (ISO-møntkoden), som lånet er ført i. 

Feltet er påkrævet i 2019.