Dato for udgivelse
18 Dec 2018 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse
08 Nov 2018 14:43
SKM-nummer
SKM2018.636.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 3094/2018
Dokument type
Dom
Emneord
Fremlagt, dokumentation, dokumenterer, sandsynliggør, forkert, personlig, henvendelse, afleveret, materiale.
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, om sagsøgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet var nærmere, om sagsøgeren havde fremlagt dokumentation for, at hans virksomhed havde haft et overskud på 36.501 kr. i stedet for 250.000 kr., som skønnet af skattemyndighederne, og at han havde afholdt rejseudgifter på i alt 50.000 kr.

Retten fastslog, at det er en forudsætning for ordinær genoptagelse, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse er forkert.

Retten fandt det bl.a. ikke godtgjort, at sagsøgeren ved en personlig henvendelse til skattemyndighederne havde afleveret det påståede materiale, som skattemyndigheder bestred at have modtaget.

Retten frifandt Skatteministeriet under henvisning til, at sagsøgeren hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort, at skatteansættelsen for 2012 var forkert.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Henvisning

Dem Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.8.2.1.2.1


Parter

A

(v/adv. Khuram Ahmed v/adv.fm. Bilal Andersen Khatib)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Esben Lyshøj Jensen v/adv.fm. Mark Alecander Jarby Søndergaard)

Afsagt af byretsdommer

Anne Horstmann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 30. januar 2018, drejer sig om, hvorvidt A er berettiget til genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

A har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at der skal ske genoptagelse af A’s ansættelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og dermed hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A indgav ikke selvangivelse for indkomståret 2012, og SKAT fremsendte derfor den 16. oktober 2013 forslag til fastsættelse af A’s skat efter et skøn. SKAT fastsatte skønsmæssigt A’s overskud af virksomhed for 2012 til 250.000 kr.

A reagerede ikke på SKATs forslag til skatteansættelse, og SKAT sendte den 15. november 2013 en årsopgørelse for 2012 i overensstemmelse med SKATs forslag.

Den 18. august 2014 sendte A en selvangivelse for 2012, hvoraf fremgik, at A som fradrag angav rejseudgifter med 50.000 kr. og angav overskud af virksomhed med 36.501 kr.

SKAT anmodede herefter A om at indsende skatteregnskab for 2012 og dokumentation for rejseudgifter.

Den 19. november 2014 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse af A’s skatteansættelse for 2012 på det foreliggende grundlag, idet SKAT ikke havde modtaget skatteregnskab for 2012 og dokumentation for rejseudgifter.

A påklagede SKATs afgørelse til Skatteankenævnet, der den 30. oktober 2017 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår:

”I afgørelsen har deltaget: SK, JT, IK, JJ, WK, SS og NK.

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 19-11-2014

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2012 registreret som ejet af virksomheden G1 v/A med CVR-nr. …11. Virksomheden var registreret under branchekoden 472300 Fiskeforretninger med bibrancherne 782000 Vikarbureauer og 532000 Andre post -og kurertjenester.

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse for indkomståret 2012, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 16. oktober 2013, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsatte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til 250.000 kr. I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse inden den 8. november 2013, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt en årsopgørelse for 2012, som var tilgængelig i skattemappen den 15. november 2013, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 250.000 kr.

Den 8. august 2014 fremsendte klagerens revisor en selvangivelse for 2012 og anmodede om genoptagelse af klagerens skatteansættelse i indkomståret 2012, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed var korrekt.

I forlængelse af SKATs modtagelse af selvangivelsen anmodede SKAT om supplerende materiale fra klageren, herunder et skatteregnskab for indkomståret 2012 samt dokumentation for rejseudgifter på i alt 50.000 kr. ved brev af 15. september 2014. Klageren blev givet en frist til den 8. oktober 2014.

Ved e-mail af 23. oktober 2014 fremsendte klagerens revisor et regnskab for virksomheden for 2012 samt dokumentation for rejseudgifter. Denne e-mail blev besvaret af SKAT samme dag, hvor SKAT anmodede om fremsendelse af et skatteregnskab. Revisoren fremsendte herefter et skatteregnskab, hvoraf der fremgik et skattemæssigt overskud af virksomhed pa 36.051 kr.

Den 16. oktober 2014 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 10. november 2014.

Klageren fremkom ikke med bemærkninger til forslaget.

Den 19. november 2012 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 16. oktober 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2012, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke anses for opfyldt.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(…)

Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2012.

SKAT har tidligere bedt om at få tilsendt et skatteregnskab for 2012 og dokumentation for rejseudgifter, for at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2012, men da vi ikke har modtaget det, vi har bedt om, vil det takserede overskud på kr. 250.000 blive fastholdt, da der ikke kan ske genoptagelse på det foreliggende grundlag.

(…)”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)”

Sagsfremstilling:

Borgeren er takseret, da SKAT ikke har modtaget hans selvangivelse for 2012 inden tidsfristen.

Med et skønnet overskud pa kr. 250.000 ses borgerens privatforbrug at være passende på kr. 207.737.

Den 8. august 2014 modtager SKAT selvangivelsen for 2012. Ifølge selvangivelsen skal det skønnede overskud på kr. 250.000 ændres til 36.501. Borgeren beder også om et fradrag på kr. 50.000 for rejseudgifter.

I en materialeindkaldelse sendt den 15.09.2014, beder SKAT om et skatteregnskab for 2012 og nærmere dokumentation for rejseudgifter.

Den 16.10.2014 sender SKAT et forslag til afgørelse, om at det skønnede overskud på kr. 250.000 fastholdes, da det udbedte materiale ikke ses at være modtaget.

Den 23.10.2014 fremsender revisor IJ noget, der hverken er et skatteregnskab eller dokumentation for rejseudgifter.

Den 23.10.2014 besvarer jeg IJ's e-mail, og gør ham opmærksom på, at det fremsendte ikke er et skatteregnskab. Modtager vi ikke et skatteregnskab, vil det det skønnede overskud på kr. 250.000 blive fastholdt.

Den 23.10.2014 fremsender revisor IJ årsrapporten for 2012.

Ved gennemgang af årsrapporten ses rejseudgifter på kr. 147.735 allerede fratrukket i årets resultat (skattepligtig indkomst for 2012), hvorfor noget tyder på, at borgeren ikke er berettiget til et fradrag i rubrik 53 (felt 429) på kr. 50.000.

For at kunne tage stilling til genoptagelsen for 2012, må vi få nærmere dokumentation for de kr. 147.735 og få svar på/få klarlagt, hvorvidt de kr. 50.000 i rubrik 53 allerede er med i de kr. 147.735 i regnskabet (note 7 i regnskabet). Dobbeltfradrag.

Den 23.10. 2014 sender jeg en e-mail til revisoren, hvor jeg spørger ind til rejseudgifterne på kr. 147.735. Jeg hører aldrig fra revisor IJ igen.

Den 19.11. 2014 sendes afgørelse i sagen. Det skønnede overskud på kr. 250.000 fastholdes, da det udbedte materiale ikke ses at være modtaget.

Den 04.12. 2014 får jeg et opkald fra revisor KJ (R1). KJ fortæller, at borgeren (A) og den tidligere revisor IJ er blevet ‘uvenner’. Det er formentlig forklaring på, at IJ ikke har besvaret min e-mail.

Fremover vil KJ være A’s revisor. KJ anmoder om at få fremsendt de e-mails, jeg har sendt til IJ vedrørende rejseudgifterne, da han nu vil se på sagen.

Jeg sender materiale til KJ, men en måned senere har jeg stadig intet hørt fra KJ vedrørende rejseudgifterne. Jeg havde forventet, at KJ ville drøfte rejseudgifterne nærmere.

Den 09.01.2015 modtager jeg en e-mail fra PC om, at Skatteankestyrelsen har modtaget en klage over SKATs afgørelse.

SKAT kan ikke tage stilling til genoptagelsen for 2012 på foreliggende grundlag, da vi aldrig rigtig er kommet i gang med sagen pga. manglende svar og manglende/korrekt materiale/dokumentation for rejseudgifterne.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomståret 2012 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Repræsentanten har anført følgende:

”(…)

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt den skønsmæssige ansættelse er ansat korrekt.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at det skønsmæssige ansatte overskud af virksomhed for A vedrørende indkomståret 2012 ikke er korrekt.

SKATs skønsmæssige ansatte overskud af virksomhed for indkomståret 2012 er ikke korrekt, idet virksomhedens overskud for 2012 skal nedsættes til kr. 36.482, jf. bilag 2.

SAGSFREMSTILLING:

På baggrund af manglende indsendelse af regnskab, har SKAT skønsmæssigt fastsat et overskud af virksomhed til kr. 250.000 for indkomståret 2012 vedrørende A’s virksomhed, jf. bilag 3. Det skønsmæssige overskud ved virksomhed er af SKAT ansat til følgende:

Indkomstår 2012 kr. 250.000

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den pågældende ansættelse under ingen omstændigheder er korrekt, idet virksomheden ikke har haft det angivne overskud.

Det fremgår af virksomhedens udarbejdede årsrapport for 2012, jf. bilag 2, at overskuddet af virksomheden for indkomståret 2012 er kr. 36.482, hvorfor vi mener at SKATs overskud på kr. 250.000 er forkert ansat

Som følge her af skal vor klients årsopgørelse vedrørende indkomståret 2012 ændres fra kr. 250.000 i overskud af virksomhed til kr. 36.482.

(…)”

I forlængelse af modtagelsen af SKATs udtalelse har repræsentanten anført følgende:

”(…)

SAGENS HIDTIDIGE FORLØB:

R1 har den 6. januar 2015 indsendt en klage på vegne af vor klient, A. Den indsendte klage vedrører SKATs afgørelse af d. 19. november 2014, hvor efter der på baggrund af manglende indsendelse af regnskab er fastsat et skønsmæssigt overskud af virksomhed til kr. 250.000 for indkomståret 2012, jf. bilag 2.

Vi er ikke enige med SKAT i det pågældende fastsatte overskud af virksomhed, hvorfor SKATs afgørelse er blevet påklaget til Skatteankestyrelsen.

BEMÆRKNINGER:

Vi har ingen bemærkninger til SKATs udtalelse af 20. januar 2015. Det skal dog understreges, at vi fastholder de i klagen fremførte påstande, som er følgende:

  • Der nedlægges påstand om, at det skønsmæssige ansatte overskud af virksomhed for A vedrørende indkomståret 2012 ikke er korrekt.
  • SKATs skønsmæssige ansatte overskud af virksomhed for indkomståret 2012 er ikke korrekt, idet virksomhedens overskud for 2012 skal nedsattes til kr. 36.482, jf. bilag 3.

I udtalelsen anfører SKAT ikke at de er uenige i tidligere fremsendte klageskrivelse.

(…)”

Skatteankenævnets afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2012. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2016.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 13. august 2014 og ligger således indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Afgørende i vurderingen af om der skal ske genoptagelse efter denne bestemmelse er, at oplysningerne som er fremlagt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen, jf. TfS1997.713V.

Efter loven gælder der ikke nogen egentlige formkrav til en anmodning om genoptagelse. Helt ubegrundede anmodninger kan afvises, jf. SKM2008.322.BR. En anmodning om genoptagelse skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, og som kan indgå i sagen for den videre behandling. En anmodning skal derfor være tilstrækkeligt konkretiseret.

Klageren har gjort gældende, at skatteansættelsen i indkomståret 2012 skal genoptages på grundlag af den fremsendte årsrapport for virksomheden, hvoraf der fremgår et resultat af virksomhed på 36.482 kr., suppleret med den af revisor udarbejdede opstilling over et skatteregnskab for 2012 samt den af revisor udarbejdede opgørelse over rejseudgifter.

Skatteankenævnet finder ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter der kan begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse. Klageren har således ikke fremlagt noget underliggende bogføringsmateriale eller andet materiale til dokumentation for, at de anførte beløb i revisors opgørelser er korrekte. Klageren har således ikke ved det fremlagte materiale godtgjort, at en genoptagelse ville føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.”

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med anbringenderne angivet i parternes påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”ANBRINGENDER

Skatteankenævnet traf afgørelse i sagen den 30. oktober 2017(bilag 1).

Skatteankenævnets afgørelse en stadfæstelse af SKATs afgørelse. Begge afgørelser er begrundet i, at sagsøger ikke har fremkommet med nærmere dokumentation for, at de anførte beløb i revisors opgørelser for blandt andet rejseudgifter er korrekte.

Det skal heroverfor anføres, at sagsøger har henvendt sig personligt til SKAT, hvor sagsøger til en medarbejder ved navn MM afleverede dokumentation i form af fakturaer for rejseudgifterne, og underliggende bilag til bogføringsmaterialet.

Sagsøgte anfører i sit svarskrift, at SKAT, herunder medarbejderen MM, ikke har modtaget materiale for 2012, men alene for indkomståret 2011, og henviser i den forbindelse til bilag I.

Af bilag I i fortegnelsen over materiale, der ligger på sagen for sagsøger hos SKAT, fremgår imidlertid ikke noget om, at der skulle være modtaget materiale fra indkomståret 2011.

Ligeledes fremgår der heller ikke noget om, at der som anført i teksten under fortegnelsen, skulle være skrevet til revisor IJ.

I og med at det for SKATs afgørelse omhandlende skatteår er indkomståret 2012, virker det meget usandsynligt, at det modtagne materiale skulle vedrøre indkomståret 2011 i stedet for det rette indkomstår 2012.

Idet sagsøger således har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, opfyldt, hvorfor sagsøgers ansættelse for indkomståret 2012 skal ændres.

Til støtte for påstanden gøres gældende, at Skatteankenævnets afgørelse, der bygger på SKATs afgørelse, er truffet på et ufuldstændigt grundlag, og den derfor er behæftet med betydelige fejl, hvorfor den skal ændres.

---oo0oo---

Til støtte for den af sagsøgte nedlagte påstand gøres det overordnet gældende:

at sagsøger har henvendt sig personligt til SKAT, hvor sagsøger til en medarbejder ved navn MM afleverede dokumentation i form af fakturaer for rejseudgifterne, og underliggende bilag til bogføringsmaterialet vedrørende indkomståret 2012,

at i og med at det for SKATs afgørelse omhandlende skatteår er indkomståret 2012, virker det meget usandsynligt, at det modtagne materiale skulle vedrøre indkomståret 2011 i stedet for det rette indkomstår 2012,

at idet sagsøger således har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, opfyldt, hvorfor sagsøgers ansættelse for indkomståret 2012 skal ændres,

at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, opfyldt, hvorfor sagsøgers ansættelse for indkomståret 2012 skal ændres.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. skatte-forvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få genoptaget sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er en forudsætning for genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR og SKM2017.265.BR.

At det er sagsøgerens bevisbyrde er også fastslået i retspraksis, jf. eksempelvis SKM2014.183.ØLR, SKM2017.265.BR og SKM2017.144.BR.

SKAT har i denne sag fastsat sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2012 skønsmæssigt, da sagsøgeren ikke indsendte selvangivelse for dette år, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Det er ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage ansættelsen skønsmæssigt.

Skønnet over sagsøgerens skattepligtige indkomst kan alene tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U.2009.476/2H og U.2011.1458H (SKM2011.209.HR).

Selvangivelsen af 18. august 2014 (bilag C) og de supplerende skrivelser med bilag fra sagsøgerens revisor (bilag D og E) er modtaget inden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I den konkrete sag er forhøjelsen som anført baseret på en skønsmæssig ansættelse foranlediget af sagsøgerens negative privatforbrug, og sagsøgeren skal derfor løfte bevisbyrden for, at dette skøn hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren har ikke bestridt det anslåede privatforbrug på cirka 200.000 kr. Sagsøgerens eneste indsigelser mod SKATs skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for 2012 er, at virksomheden i 2012 alene havde et overskud på 36.501 kr. og ikke 250.000 kr. som skønnet af SKAT, samt at sagsøgeren i 2012 har afholdt rejseudgifter på i alt 50.000 kr., som sagsøgeren har været berettiget til at fradrage i sin personlige indkomst.

Begge indsigelser er imidlertid i det hele udokumenterede, jf. f.eks. hertil også SKM2016.433.BR, hvor sagsøgeren heller ikke havde fremlagt nogen underbilag.

For så vidt angår indsigelsen om, at sagsøgerens virksomhed i 2012 havde et overskud på 36.501 kr., godtgør de fremlagte opgørelser udarbejdet af sagsøgerens revisor (bilag D) og årsrapport for sagsøgerens virksomhed for 2012 (bilag E) ikke, at SKATs skønsmæssigt fastsatte resultat af sagsøgerens virksomhed på 250.000 kr. er materielt forkert. Sagsøgeren har ikke fremlagt underliggende bilag, dvs. underbilag eller bogføringsbilag, der dokumenterer de angivne beløb i revisorens opgørelser og årsrapporten. Årsrapporten for sagsøgerens virksomhed (bilag E) er ikke engang underskrevet, jf. bilag E, side 3, og hertil kommer, at revisor heller ikke har revideret regnskabet, jf. side 4.

Hvad angår indsigelsen om, at sagsøgeren i 2012 har afholdt rejseudgifter på 50.000 kr., har sagsøgeren heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation herfor. Det er derfor ikke godtgjort, at sagsøgeren har afholdt rejseudgifterne som påstået, og det kan heller ikke konstateres, hvorvidt de angivne rejseudgifter på 50.000 kr. allerede er indeholdt i de i årsrapporten angivne rejseomkostninger på 147.735 kr.

Hertil kommer, at revisorens udaterede bilag (bilag D) ses at være udarbejdet til brug for sagsøgerens skattesag, hvorfor de har ringe bevisværdi, jf. f.eks. U.2002.1172H og SKM2016.70.BR.

For det tilfælde, at årsrapportens selvangivelse af virksomhedens resultat for 2012 på 36.501 kr. lægges til grund, må det fremhæves, at sagsøgerens privatforbrug stadig er negativt. Sagsøgeren har i øvrigt ikke påvist andre indtægtskilder, som han har kunne anvende til at dække et privatforbrug på cirka 200.000 kr. Det følger af fast retspraksis, at når privatforbruget er negativt, er skattemyndighederne berettigede til at forhøje indkomsten skønsmæssigt, jf. f.eks. U.2009.476/2H, U.2011.1458H (SKM2011.209.HR), SKM2002.70.HR, SKM2013.121.ØLR og SKM2011.493.ØLR.

Sagsøgeren gør desuden i stævningen, side 2, 3. afsnit nedefra og replikken gældende, at sagsøgeren skulle have henvendt sig til SKAT og afleveret dokumentation for sagsøgerens indkomst i 2012 i form af fakturaer for rejseudgifter og underliggende bilag til bogførings-materialet.

Dette bestrides som udokumenteret, jf. hertil også bilag I, nederst, hvoraf det fremgår, at SKAT kun har modtaget materiale vedrørende sagsøgerens skattesag for indkomståret 2011. Sagsøgeren har da heller ikke under sagens forberedelse fremlagt (kopi af) den dokumentation, som han påstår at have indleveret til SKAT på et uoplyst tidspunkt i 2012. Hvis sagsøgeren mener, at den nævnte dokumentation har betydning for skatteansættelsen, ville det have været naturligt at fremlægge den eller i det mindste at fremlægge et følgebrev eller kvittering, der støtter, at han har afleveret materialet, jf. Skatteministeriets opfordring i duplikken, side 2, 2. afsnit. Sagsøgeren har ikke besvaret opfordringen, hvilket må komme ham bevismæssigt til skade, således at det må lægges til grund, at han ikke har afleveret den påståede dokumentation til SKAT. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren ikke i forbindelse med sagens administrative behandling har gjort gældende, at han allerede skulle have afleveret det pågældende materiale til SKAT. Dette til trods for, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse (bilag M) gjorde opmærksom på, at der netop manglede materiale af den pågældende karakter, jf. bilag M, side 5, sidste afsnit.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at skatteansættelsen for 2012 er materielt forkert.

Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at der grundlag for at ændre hans skatteansættelse for indkomståret 2012 er betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke opfyldt.”

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger heraf, at det er en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse har været forkert.

A har gjort gældende, at han ved personlig henvendelse til SKAT til en medarbejder ved navn MM har afleveret fakturaer for afholdte rejseudgifter og underliggende bilag til bogføringsmaterialet vedrørende indkomståret 2012.

SKAT har bestridt at have modtaget det nævnte materiale.

På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten, at A ikke har godtgjort eller sandsynliggjort, at SKAT har modtaget det anførte materiale.

De fremlagte talmæssige opgørelser udarbejdet af A’s revisor i sagens bilag D og den fremlagte ureviderede årsrapport for A’s virksomhed for 2012 i sagens bilag E er ikke støttet af underliggende bogføringsmateriale eller andet materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør, at de i opgørelserne og årsrapporten anførte beløb er korrekte.

Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten, at A hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at SKATs ansættelse vedrørende indkomståret 2012 har været forkert. Da A således ikke har fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af SKATs oprindelige ansættelse, er der ikke grundlag for at tage A’s påstand om genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2012 til følge i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Retten har herved lagt vægt på sagens udfald, værdi og forløb, herunder omfanget af skriftvekslingen og varigheden af hovedforhandlingen. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter