Dato for udgivelse
30 Nov 2018 12:32
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Oct 2018 13:05
SKM-nummer
SKM2018.610.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
B-1145-17
Dokument type
Dom
Emneord
Koncernforbundne, hævninger, disponere, erhvervsmæssig, formål, indflydelse, Panama, indsætninger, udført, arbejde
Resumé

For byretten drejede sagen sig både om beskatning af lønindkomst og beskatning af maskerede udlodninger. Skatteministeriet fik i byretten medhold i begge forhold.

Forholdet vedrørende beskatning af maskerede udlodninger blev anket til landsretten.

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at appellanten havde bestemmende indflydelse i koncernselskaberne i de relevante indkomstår, og at appellanten havde brugt sin bestemmende indflydelse til at dirigere beløb, der retteligt tilkom selskaberne, indsat på en konto, som tilhørte moderselskabet i Panama.

Landsretten fandt, at ejerforholdene i moderselskabet i alt det væsentligste var udokumenterede, og at moderselskabet ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra appellantens formue.

Videre fandt landsretten, at der forelå en så ualmindelig pengestyring i koncernen, at appellanten måtte godtgøre, at moderselskabets konto var en fælles konto for alle koncernens selskaber, men ikke for appellanten selv. Da appellanten ikke havde løftet denne bevisbyrde, fandt landsretten, at kontoen reelt havde fungeret som appellantens personlige konto.

Landsretten tiltrådte herefter, at der var ført midler uden om koncernens selskaber på en sådan måde, at der forelå skattepligtige udlodninger til fordel for appellanten efter ligningslovens § 16 A.

Endelig udtalte landsretten, at manglen på fakturaer og mellemregningskonti samt det forhold, at der i betydeligt omfang var tale om interesseforbundne parter, medførte, at der påhvilede appellanten en skærpet bevisbyrde for, at der var afholdt udgifter over den nævnte konto, der indebar, at den reelle maskerede udlodning var mindre end fastslået ved Landsrettens kendelse.

Denne bevisbyrde havde appellanten ikke løftet.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, i det omfang den var påanket.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Ligningslovens § 16 a

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.B.3.5.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-6726820 og 13-6720360

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2017.360.BR


Parter 

A

(v/adv. Kasper Bech Pilgaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Amalie Therese Grammelstorff, prøve)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lone Dahl Frandsen, Niels Fenger og Tine Egelund Thomsen

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 1. maj 2017 (BS 42B-4080/2016, SKM2017.360.BR) er anket af A med påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med 6.163.755 kr. og for indkomståret 2008 nedsættes med 973.725 kr., subsidiært at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Nye dokumenter for landsretten

Det er fremlagt en række nye dokumenter for landsretten, herunder

  • registreringsbeviser m.v. for G4 Inc (herefter panamaselskabet) af 14. juni 2004,
  • råbalance for selskaberne G7, G15 (senere omdøbt til G16), Ejendomsselskabet G14 og G3 samt kopi af efterposteringsark vedrørende selskaberne,
  • årsrapport 2006 for G6 og beskrivelse af skattemæssige dispositioner for selskabet,
  • årsrapport 2007 for G17 og af skattemæssige specifikationer for selskabet,
  • kontoudtog i perioden 1. januar – 6. juli 2007 for konto X5 i F2-bank (kaldet driftskontoen) og
  • skøde for køb af ejendommen Y3.

A har herudover for landsretten fremlagt et udateret dokument, hvorpå der er angivet ledelse, medarbejdere og investorer i panamaselskabet med de pågældendes indskud og antal aktier af 100 dollars. Ifølge dokumentet er panamaselskabets aktiekapital på 10.000.000 US dollars. A har endvidere fremlagt et aktiebevis i selskabet på 30.103 US dollars.

Endelig har A fremlagt Københavns Byrets upåankede dom af 3. januar 2018, hvorved A blev fundet skyldig i bl.a. momsunddragelse for et beløb på 544.248 kr. Sagen angik ligesom nærværende sag selskabet G1 og omhandlede udstedelse af fakturaer, der tillige indgår i nærværende sag. Af dommen s. 73 fremgår bl.a. følgende:

”Tiltalte har været vidende om, at G1 udstedte de pågældende momsbelagte fakturaer, og at momsen ikke blev afregnet. Der er ikke ført noget momsregnskab. Henset hertil og til, at det ikke under sagen har været muligt at fremskaffe fakturaer eller anden troværdig dokumentation for, at G1 har foretaget momsbelagte materialeindkøb i den pågældende periode, finder retten, at tiltalte havde det fornødne fortsæt til at unddrage moms, svarende til det af SKAT opgjorte beløb, hvorfor tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen.”

De omhandlede selskaber

Af landsskatteretskendelse af 13. april 2016 fremgår bl.a. følgende om de selskaber, der er relevante for sagen:

G4 Inc

Om G4 Inc er oplyst, at der foreligger et registreringsdokument med anmeldt domicil i Panama. Dokumentet er udfærdiget den 17. juni 2004 og efterfølgende dateret og underskrevet den 25. juni 2004.

Af dokumentet kan det konstateres, at selskabet er stiftet med en indskudskapital på 10.000 USD svarende til mellem 50.000 – 60.000 kr. Tillige fremgår, at selskabets President/direktør er klageren, at selskabets Treasurer/ kasserer er MN og at Secretary/sekretær er IM.

Repræsentanten har fremsendt kopi af registreringsbevis for selskabet dateret den 25. juni 2004. Ifølge dette udgør stiftelseskapitalen 10.000.000 USD, der ikke er dokumenteret indbetalt.

I forbindelse med en byretssag har repræsentanten oplyst, at beløbet ikke er indbetalt.

Om selskabets ejerforhold har repræsentanten oplyst, at selskabet ejes og kontrolleres af 29 fysiske personer.

G5

Selskabet er et datterselskab af G4 Inc.

Selskabet stiftes den 20. juli 2004 med en anpartskapital på 125.000kr.

Beløbet indsættes samme dato på selskabets konto nr. X6 i F1-bank. SKAT er i besiddelse af kontoudskrift, der viser samtlige transaktioner på selskabets eneste registrerede bankkonto fra oprettelsen og 3 år frem.

Klageren var i perioden fra den 20. juli 2004 til den 3. juni 2008 anmeldt som administrerende direktør i G5.

G1

Selskabet, der ifølge SKAT ejes af klageren, har senere skiftet navn til G19 underkonkurs.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet ikke ejes af klageren, men han har i øvrigt ikke nærmere oplysninger om ejerforholdene.

SKAT har udarbejdet en opgørelse dateret 29. april 2010 over omsætningsfakturaer som G1 som minimum har udstedt i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2008.

G1 har i 2007 en dokumenteret og konstaterbar omsætning på 3.578.755 kr. inkl. moms med G12.

Det er repræsentantens opfattelse, at omsætningen kun har udgjort 2.943.941 kr.

Entrepriseselskabets betalinger for de respektive omsætningsfakturaer bliver ikke indsat på en konto, der tilhører G1. I stedet bliver beløbet indbetalt på konto nr. X7 i F1-bank, der tilhører G4 Inc.

G2

Ifølge SKAT ejes selskaberne af klageren og IL med 50 % til hver.

Ifølge repræsentantens koncernoversigt ejes selskaberne af G18, der igen ejes af G5 (nu G19).

Ejendomsselskabet G9’s betaling af købsprisen for selskabernes 39 lejligheder foregik successivt over ca. 1år.

Den kontante del af den aftalte overdragelsessum blev ikke indsat på en konto tilhørende de 13 sælgerselskaber, men derimod primært indsat på konto nr. X7 i F1-bank tilhørende G4 Inc.

Følgende beløb, der vedrører betalinger fra Ejendomsselskabet G9, er indsat på kontoX7:

13.04.2007

500.000 kr.

18.06.2007

2.000.000 kr.

25.05.2007

1.500.000 kr.

I alt

4.000.000 kr.

G3

Selskabet ejes af klageren.

Ifølge udlejnings- og administrationsaftale af 1. december 2004 får dette selskab til opgave mod et fast vederlag at varetage udlejning og administration af samtlige lejelejligheder som G2-selskaberne måtte købe.

De købte 39 lejligheder.

Selskabet havde ifølge SKAT i 2007 en indtægt på 585.000 kr., der stammer fra administrationsopgaver udført for Ejendomsselskabet G9.

Beløbet er indsat på konto nr. X7 i F1-bank tilhørende G4 Inc.”

Det fremgår herudover af sagens oplysninger, at G2-selskaberne blev stiftet af IL i 2004, og at A var direktør i selskaberne i de relevante indkomstår, eller dog store dele heraf. A var i perioden 1. april 2007 til 28. maj 2011 tillige registreret som direktør for G6. G3 blev stiftet af A i 2004 og er nu gået konkurs. A var registreret som direktør i selskabet i perioden 30. november 2004 – 20. oktober 2008.

G1, der senere skiftede navn og gik konkurs, blev stiftet af SK i 2005 og havde A som registreret direktør i perioden 1. april 2007 til 3. juni 2008.

Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om panamaselskabets vedtægter, regnskabsforhold og bestyrelsesmøder m.v.

Der er mellem parterne enighed om, at fire bankkonti har betydning for sagen. Den første konto er konto nr. X6 i F1-bank, som der blev henvist til i den ovenfor citerede del af landsskatterettens kendelse. Denne konto betegnes i det følgende som X1-kontoen. Hertil kommer den såkaldte indiakonto. Begge disse konti står i panamaselskabets navn, og de er begge oprettet af A, som var fuldmagtshaver og kortholder til kontiene. Den tredje konto af betydning for sagen er den såkaldte byggekonto, der ligeledes står i panamaselskabets og A’s navn, og hvor der var givet fuldmagt til SK. Endelig er der den såkaldte driftskonto i F2-bank Bank.

I en ”Opgørelse over mellemværende mellem KM og A”, som var vedhæftet en mail af 6. juli 2007 fra A til SP, anføres bl.a., at der er udbetalt i alt 4.000.000 kr. fordelt med 500.000 kr. i april 2007, 2.000.000 kr. i uge 25 i 2007 og 1.500.000 kr. i uge 26 i 2007. Opgørelsen indeholder herudover en post med betegnelsen ”Administrationshonorar” på 585.000 kr., og på sidste linje anføres ”Mangler at blive udbetalt 590.279,-”. I selve mailen anfører A bl.a. følgende:

”Vedlagt er endelig opgørelse + 7 siders udskrift fra huslejekontoen, hvor indbetalinger, udbetalinger og mellemregningsbeløb fremgår.

Hermed sidste og afsluttende opgørelse over vores mellemværende:

Du bedes derfor gøre en check klar på kr. 590.279,- jævnfør vores fælles aftale…”

Landsskatterettens afgørelse af 13. april 2016

Landsskatterettens begrundelse for den anfægtede afgørelse lyder som følger:

Maskeret udlodning fra G1

Klageren er i indkomstårene 2007 og 2008 skattepligtig af henholdsvis 3.578.735 kr. og 973.725 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Der er lagt vægt på, at betaling af de fakturaer, som G1 har udstedt, er indgået på konto nr. X7 i F1-bank, hvilken konto tilhører G4 Inc. Der er tillige lagt vægt på, at byretten for så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006 har lagt til grund, at klageren har bestemmende indflydelse på G4 Inc, hvorfor beløbene anses for at være tilgået klageren. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at omsætningen i G1 er lavere end opgjort af SKAT, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Maskeret udlodning fra G2

Klageren er i indkomståret 2007 skattepligtig af 2.000.000 kr. svarende til halvdelen af de 4.000.000 kr., der er indgået på konto nr. X7 i F1-bank, der tilhører G4 Inc, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Der er lagt vægt på, at G2 er ejet med halvdelen til klageren og halvdelen til IL. Der er tillige lagt vægt på, at byretten for så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006 har lagt til grund, at klageren har bestemmende indflydelse på G4 Inc, hvorfor beløbet anses for at være tilgået klageren. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at omsætningen i G1 er lavere end opgjort af SKAT, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Maskeret udlodning fra G3

Klageren er i indkomståret 2007 skattepligtig af 585.000 kr., der efter det oplyste hidrører fra administrationsopgaver udført for Ejendomsselskabet G9, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Der er lagt vægt på, at selskabet ejes af klageren, og at beløbet er indgået på konto nr. X7 i F1-bank, der tilhører G4 Inc. Der er tillige lagt vægt på, at byretten for så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006 har lagt til grund, at klageren har bestemmende indflydelse på G4 Inc, hvorfor beløbet anses for at være tilgået klageren. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.”

Af præmisserne i den i Landsskatterettens kendelse omtalte dom af 11. september 2012 fra Københavns Byret fremgår bl.a.:

”Det fremgår af sagen, at sagsøger [A] var stifter og direktør af anpartsselskabet af 24. maj 2008 under konkurs, tidligere G5. Det findes endvidere godtgjort, at G4 Inc, der er registreret i Panama, og hvori bl.a. sagsøger var direktør, den 30. marts 2005 overtog selskabet, G18. Det er endvidere godtgjort, at selskaberne beskæftigede sig med køb og renovering af lejemål.

Efter sagsøgers forklaring og det i øvrigt oplyste lægger retten til grund, at sagsøger havde en bestemmende indflydelse på selskaberne.”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A samt forklaringer af KM, SK og LT.

A har supplerende forklaret bl.a., at panamaselskabet blev stiftet i sommeren 2004. Når selskabet blev oprettet i Panama, skyldes det et ønske om skatteoptimering. De ledende aktionærer i panamaselskabet var IM, IL og ham selv, idet IM stod for markedsføring, IL for renovering og han selv for finansiering. Der var herudover bl.a. en række sælgere. Disse sælgere købte selv ejerandele og skulle desuden skaffe yderligere investorer.

Han antager, at den af ham fremlagte oversigt over aktionærer i panamaselskabet er udarbejdet af en person tilknyttet selskabet, men han ved ikke, hvem der nærmere er tale om, og heller ikke, hvornår oversigten blev lavet. Formentlig er den udarbejdet af selskabets daværende revisor ND. Man havde ikke ejerbøger i Panama dengang, men alle fik aktiebeviser, og han har selv for retten fremlagt sit eget aktiebevis, der svarer til det på oversigten angivne, nemlig at han ejede ca. en tredjedel af selskabet. Som man kan se på X1-kontoen, overførte medejeren og medarbejderen MS 412.000 kr. til selskabet. I øvrigt blev aktiekapitalen i panamaselskabet aldrig indbetalt, og de krævede ikke det yderligere betalt, da der aldrig kom krav fra kreditorer. Man nåede desuden aldrig at udlodde penge til de fysiske aktionærer i selskabet. Panamaselskabet eksisterer fortsat.

X1-kontoen i F1-bank blev ikke kun anvendt for panamaselskabet, men brugt som en samlet cash pool-konto for hele koncernen. Driftskontoen i F2-bank blev brugt til indtægter og udgifter vedrørende lejemålene og tilhørte G3. De øvrige G2-selskaber havde således hverken i forhold til hinanden eller i forhold til panamaselskabet selvstændige bankkonti. Han foretrak dette, da det var nemmere at huske en enkelt adgangskode til bankkontoen, og han holdt styr på selskabernes respektive andele via fakturaer. Det var ikke nødvendigt med egentlige mellemregningsopgørelser.

Det er rigtigt, at han ved mail af 6. juli 2007 bad KM om at skrive ham en check på 590.279 kr. til opgørelse af deres mellemværende, men checken kom aldrig. Beløbet blev i øvrigt modregnet, således at KM endte med at mene, at restbetalingen udgjorde 130.619 kr. Han kan heller ikke se, at der kom en sidste refusion på 130.619 kr.

De stiftede de fleste af kapitalselskaberne i 2004. I 2005 købte de lejlighederne, og i 2006 realiserede de ejendommene. Man kan på s. 3 i det fremlagte dokument ”G6 … Specifikationer og skattemæssige opgørelser til årsrapporten for 1. januar – 31. december 2006” se fortjenesten i de enkelte G2-selskaber. Hele det samlede beløb på 2.419.337 kr. blev udloddet til G5 og indsat på X1-kontoen, idet koncernens likviditet jo gik op i panamaselskabet.

Da lejlighederne var solgt, stod de med tomme anpartsselskaber. De ændrede da et af selskabernes navn til ejendomsselskabet G14. De brugte 119.000 kr. til udbetaling til ejendommen Y3. Det er rigtigt, at det af købsaftalen fremgår, at deponeringsbeløbet er 100.000 kr. Han ved ikke, om købsaftalen indebærer, at der skal 19.000 kr. oveni. Man kan se, at købsdatoen er den samme dato som overførslen fra X1-kontoen, og kontobevægelserne understøtter dermed, at X1-kontoen blev benyttet som samlekonto for selskaberne. Herudover kan man af det fremlagte ark over efterposteringer pr. 31. december 2017 vedrørende Ejendomsselskabet G14 se, at der blev købt og solgt lejligheder. Bl.a. købte de en nedslidt ejendom, der skulle renoveres fra bunden af. Det havde de selvsagt udgifter til, således som det fremgår af efterposteringsarkets pkt. 11.

De to millioner kr., som man ikke kan finde på X1-kontoen, angår penge, der blev brugt til at dække gæld til F2-bank vedrørende en transportvirksomhed, ligesom de indfriede en kassekredit og købte fire nye selskaber med fem ejendomme på Y1. Indtægter og udgifter relateret hertil fremgår af X1-kontoen, og ejendommene blev lagt i forskellige andre G2-selskaber, som jo nu var uden aktivitet. Det fremgår i den forbindelse af X1-kontoen for den pågældende periode, at al likviditet gik til erhvervsmæssige aktiviteter i selskaberne.

Der har utvivlsomt været udgifter. Man har bl.a. overtaget pantegæld, således som det fremgår af rammeaftalen mellem G2-selskaberne og Ejendomsselskabet G9 af 2. juni 2006, pkt. ”udkast til refusion G2”. Det er ikke gratis at overtage pantegæld i den størrelsesorden, og der er renteudgifter for over 5 mio. kr. ved at drive disse ejendomme.

Forklaringen på, at der i relation til G1’s aktiviteter er forskel på, hvad der går ind og ud på kontoen, er bl.a., at ejendomsselskabet G9 fik økonomiske problemer, og at der opstod en manko.

Motorcyklen blev indkøbt til G20-selskabet, som nu skulle drive biludlejningsvirksomhed under navnet G16. Den blev efterfølgende solgt, og indtægten herfra gik til panamaselskabet. Selskabet købte herudover en række biler, hvilket viser, at fortjenesten ved salget af lejlighederne blev anvendt til opstart af en ny erhvervsaktivitet.

KM har forklaret bl.a., at han har været direktør for og ejer af G12. Han stiftede firmaet denne dag. Aktiviteten angik navnlig viceværtfunktioner på ejendommen og renovering af lejligheder ejet af ejendomsselskabet G9. Dette andet selskab var ejet af hans bror. Der var 3-5 ansatte i selskabet. Han deltog endvidere selv i arbejdet, når han havde mulighed for det.

Han kan bekræfte, at G1 udførte arbejde for G12, og han mener umiddelbart, at A var involveret i dette selskab. Han havde ikke folk nok til at følge med, og A blev derfor hyret ind. Hvad G1 mere præcist bistod med, kan han ikke længere huske. Men der blev udført arbejde, og han husker bl.a. at have set SK og en LT, der begge arbejdede for G1.

Han kan ikke forklare, hvorfor der tilsyneladende er forskel på det samlede fakturererede beløb og de betalinger, man faktisk kan se foretaget. En forklaring kan være, at G9 gik konkurs i 2008. Dette fik nemlig stor betydning for hans selskab, da de kun arbejdede for G9. En eventuel mindre faktisk betaling kan derfor skyldes, at hans selskab led af likviditetsmangel. Hans eget selskab gik ned i 2010.

Han stod ikke selv for faktureringen i sit entrepriseselskab. Det havde han nogle til at stå for i G9. Han godkendte imidlertid i 2007-2008 fakturaerne, før de blev sendt. Om der var enkelte fakturaer, han ikke godkendte, husker han ikke.

SK har forklaret bl.a., at A og han dels har spillet musik sammen, dels har lavet håndværk sammen. Hans eget arbejde bestod i at slibe gulve. Det selskab, han arbejdede for, hed vist nok G1. Han husker ikke, hvornår han arbejdede for dette selskab, men det kan have været i 2006-2008, og det angik ejendomme i Y4-gade og Y5-gade. Ejendommene var ejet af KM. Han har tidligere været ansat hos Morten som vicevært.

Det er rigtigt, at han tidligere har været anmeldt som direktør for G1. Det var lidt af en drøm, men han endte med kun at være direktør i en måned, da det at være direktør alligevel ikke var ham. Han lavede i øvrigt intet i den periode, hvor han var registreret som direktør, og han har således bl.a. ikke været med til møder eller bistået med fakturering. Det står ham ikke klart, hvem der afløste ham som direktør.

Han kan endvidere bekræfte, at han havde fuldmagt til den såkaldte byggekonto. Formålet hermed var, at han kunne hæve penge til materialer til brug for renoveringerne. Han ved ikke, hvem der indsatte penge på kontoen, og han så ingen fakturaer, men han har forstået det således, at det var KM, der endte med at betale de pågældende udgifter. De var nok omkring seks medarbejdere på projekterne. Han ved ikke, hvor mange af disse, der arbejdede for G1, og der kan godt have været noget samarbejde med KM egne håndværkere. Han ved ikke, om renoveringsarbejderne var en overskudsforretning for G1, og han har aldrig hørt om, at A helt eller delvist skulle eje et selskab i Panama.

LT har forklaret bl.a., at han har kendt A i mange år gennem deres fælles bekendte SK. Han lavede noget håndværksarbejde for A for ca. 10 år siden, og han havde inden da arbejdet med SK. Hans arbejde bestod navnlig i at male og slibe gulve i forbindelse med restaurering af ældre ejendomme. I den forbindelse fakturerede han både sine egne timer og forskellige kollegaers timer til A. Han husker ikke navnet på det selskab, han arbejdede for, men det kan godt have været G1. Ejendommene tilhørte vist nok et ejendomsselskab. Han husker ikke selskabets navn, men vil tro, at det var ejet af KM; faktisk tror han, at alt hans arbejde for A angik arbejde i relation til KM selskaber. I dag husker han ikke, på hvor mange ejendomme han udførte arbejde, men det var adskillige, herunder bl.a. i Y5-gade og Valby. De byggematerialer m.v., som de benyttede til renoveringerne, afhentede de først og fremmest hos KM ejendomsselskab. De købte undertiden også materialer i et byggemarked og havde vistnok også en forbrugskonto, men han husker ikke, hvem der stod for kontoen. Han betalte ikke selv for materialerne. Han ved ikke, om selskaberne havde en nettofortjeneste.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende anført bl.a., at i hvert fald med de for landsretten fremlagte dokumenter og afgivne vidneforklaringer er det bevist, at der har været afholdt udgifter til renovering af lejligheder, at X1-kontoen blev benyttet som samlekonto for selskaberne, samt at panamaselskabet er reelt, og at A alene ejer ca. 33 % heraf. A har endvidere anført, at der som følge af Københavns Byrets dom af 3. januar 2018 ikke er grundlag for at beskatte ham af det beløb på 544.248 kr., som omhandler moms vedrørende G1.

Skatteministeriet har heroverfor supplerende anført, at det ikke bestrides, at panamaselskabet eksisterer, men at dette i skatteretlig henseende må anses for en tom skal. Skatteministeriet har desuden anført, at de fremlagte bilag ikke kan føre til, at A ikke skal beskattes af maskeret udlodning, og at heller ikke straffedommen kan føre til en anden bedømmelse af, i hvilket omfang der i skatteretlig henseende foreligger maskeret udlodning til A.

Landsrettens begrundelse og resultat

For landsretten angår sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt A skal beskattes af maskeret udlodning, idet spørgsmålet om beskatning af lønindkomst ikke er omfattet af anken.

Efter ligningslovens § 16 A medregnes udbytte af aktier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer med visse undtagelser. Det er ikke et krav, at hovedaktionæren selv opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som virksomheder, hvori hovedaktionæren har personlige interesser, anses udbyttet for at have passeret hovedaktionærens økonomi, jf. Folketingstidende 1999/2000, tillæg A, s. 6470 f. Hvis et selskab anses for at være rette indkomstmodtager frem for et andet selskab med sammenfaldende ejerkreds, kan der således være grundlag for at statuere maskeret udbytte for hovedaktionæren, der anses for at have haft mulighed for tilegne sig en indkomst, når indtægtsførelsen i det ene selskab er undladt samtidig med indkomstoverførslen til det nærtstående selskab, jf. Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C,B.3.5.3.1, med henvisninger til retspraksis.

Landsretten tiltræder byrettens vurdering af, at A havde bestemmende indflydelse i G2-selskaberne, i G1 og i G3, og at dette er tilfældet for den samlede periode i de relevante indkomstår, uanset at A først den 1. april 2007 blev registreret som administrerende direktør i G1. Det tiltrædes også, at A har brugt sin bestemmende indflydelse i disse selskaber til at bevirke, at de beløb, der rettelig tilkom selskaberne, blev indsat på X1-kontoen.

Ejerforholdene i panamaselskabet er i alt væsentligt udokumenterede. Således har A på trods af Skatteministeriets opfordringer herom ikke fremlagt bestyrelsesmødereferater eller årsregnskaber for selskabet. Han har heller ikke kunnet redegøre for, af hvem og hvornår det af ham fremlagte bilag over ejerandele i selskabet er udarbejdet. Endvidere har han i tidligere retssager forklaret, at han havde styrende indflydelse over koncernen, men gør nu gældende, at hans ejerandel i panamaselskabet alene er på ca. 33 %.

A har udtalt, at kun en enkelt af de angivne øvrige aktionærer har indbetalt deres indskud i panamaselskabet, og at han som den eneste havde adgang til den såkaldte X1-konto, hvorpå indskuddet angiveligt blev indsat. Landsretten finder på den baggrund, at panamaselskabet ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra A’s formue.

Som allerede anført var A den eneste, der havde adgang til X1-kontoen. Der er ikke fremlagt mellemregningskonti el.lign., der dokumenterer, at A ikke anvendte kontoen til egne formål og fordele, og heller ikke, at de forskellige selskabers indtægter og udgifter blev holdt adskilt fra hinanden, uanset at selskaberne anvendte samme bankkonto. Med en så ualmindelig pengestyring påhviler det A at godtgøre, at X1-kontoen var en fælles konto for alle hans selskaber, men ikke for ham selv.

Denne bevisbyrde er ikke løftet, og landsretten finder herefter, at X1-kontoen reelt har fungeret som A’s personlige konto.

Landsretten tiltræder derfor, at det er ført midler uden om såvel G2-selskaberne som G1 og G3 på en sådan måde, at der foreligger skattepligtig udlodning til fordel for A efter ligningslovens § 16 A.

A har gjort gældende, at størrelsen af udlodningerne fra G1 skal nedsættes, da det ikke er muligt at udføre renoveringsarbejde uden samtidig at afholde udgifter til materiale m.v., og at det maksimale beløb, som A kan beskattes af, af samme grund må udgøre den nettoavance, der er oppebåret i forbindelse med udførelsen af renoveringsarbejdet.

Landsretten bemærker hertil, at kontobevægelserne på X1-kontoen ikke understøttes af egentlige omkostningsbilag i form af fakturaer m.v. Henset til manglen på fakturaer og mellemregningskonti, til de foreliggende oplysninger om de relevante selskabers skatteoplysninger samt til det forhold, at der i betydeligt omfang er tale om interesseforbundne parter, påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at G2-selskaberne har afholdt udgifter, der indebærer, at den reelle maskerede udlodning har været mindre end fastslået ved Landsskatterettens kendelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet ved de for landsretten førte vidneforklaringer og fremlagte dokumenter.

Det tilføjes, at et eventuelt arbejde i givet fald måtte have været udført af G1, og at de midler, der angiveligt skulle finansiere arbejdet, ikke blev overført til dette selskab, men til X1-kontoen. Der er således under alle omstændigheder ført midler uden om G1 over til en konto tilhørende panamaselskabet og kontrolleret af A.

Heller ikke den omstændighed, at A ved Københavns Byrets dom af 3. januar 2018 blev tiltalt og fundet skyldig i bl.a. momsunddragelse for et beløb på 544.248 kr., vedrørende G1 kan føre til en tilsidesættelse af Landsskatterettens afgørelse vedrørende maskeret udlodning fra dette selskab.

For så vidt angår de maskerede udlodninger fra G2-selskaberne bemærker landsretten, at det fremgår af et udkast til refusionsopgørelse af 6. juli 2007 mellem KM og A, at der fra Ejendomsselskabets G9 er udbetalt i alt 4.000.000 kr. Heraf er i hvert fald 2.000.000 kr. blevet indsat på X1-kontoen, og dette beløb er herved efter det ovenfor anførte uberettiget ført uden om kreditorselskaberne. Der er ikke fremlagt underbyggede oplysninger om, hvorledes det forholder sig med det resterende beløb, og landsretten finder under hensyn til de ovenfor anførte omstændigheder, at det påhviler A at godtgøre, at det resterende beløb hverken er tilgået ham eller andre, der har modtaget det i hans interesse. Dette findes ikke dokumenteret eller blot understøttet af objektive kendsgerninger, og landsretten tiltræder derfor, at A som ejer af 50 % af G6 er skattepligtig af 2.000.000 kr. i form af maskerede udlodninger fra G2-selskaberne.

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 175.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom stadfæstes, i det omfang den er påanket.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 175.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter