Dato for udgivelse
30 Nov 2018 12:10
Dato for afgørelse
02 Nov 2018 14:21
SKM-nummer
SKM2018.606.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0991674
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Ejendomsavancebeskatning, ejerlejlighed, ideel andel, husstand, fællesbarn, parcelhusreglen
Resumé

Salg af ejerlejlighed kunne ikke ske skattefrit, da lejligheden ikke havde tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Lejligheden var købt efter samlivsophævelsen og stillet til rådighed for den tidligere hustru og fællesbarn. Barnet kunne ikke anses at være en del af hans husstand, uanset at der var fælles forældremyndighed, og barnet som udgangspunkt opholdt sig lige meget hos begge forældre.

 

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, § 8, stk. 1
Ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt.

Henvisning

-


Sagen vedrører et bindende svar om, hvorvidt en afståelse af en ejerlejlighed kan ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har anmodet SKAT om bindende svar på følgende spørgsmål:

”Kan SKAT bekræfte, at et salg af ejerlejligheden beliggende adresse Y1, by Y1 ikke udløser ejendomsavancebeskatning for A?”

SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med et ”NEJ”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klagerens repræsentant anmodede på vegne af klageren den 6. juli 2017 SKAT om bindende svar.

Det fremgår af anmodningen om bindende svar:

”Som advokat for A, cpr. nr. […], anmodes SKAT om bindende svar på følgende spørgsmål:

  • Kan SKAT bekræfte, at et salg af lejligheden beliggende adresse Y1, by Y1 ikke udløser ejendomsavancebeskatning for A?

FAKTISKE FORHOLD
A bor sammen med sin nuværende kæreste i en lejlighed beliggende adresse Y2, by Y2.

Den 11. november 2016 erhvervede A sammen med sin tidligere hustru B, født den […], en ideel andel af lejligheden beliggende adresse Y1, by Y1. Parterne indgik en samejeoverenskomst, der blev tinglyst den 11. november 2016.

A ejer 26,1 % af lejligheden, mens B ejer de resterende 73,9%.

A og B har sammen en mindreårig datter på 8 år, som de har fælles forældremyndighed over.

Den ene uge bor datteren hos A onsdag til søndag, og i den anden uge onsdag til torsdag. Den øvrige tid bor datteren sammen med B i lejligheden beliggende adresse Y1, by Y1. Eventuelle afvigelser fra ovenstående aftales løbende.

Datteren bor således cirka halvdelen af tiden hos A, og halvdelen af tiden hos B.

A erhvervede sin ideelle andel af lejligheden, idet B boede i lejligheden, men ikke havde økonomisk mulighed for at blive boende i lejligheden alene. Af hensyn til deres 8-årige datter, besluttede A sig for at erhverve en ideel andel af lejligheden, således at B og datteren kunne blive boende tæt på A. Det er begge forældres ønske, at de begge kan se datteren så ofte så muligt, og med så lidt besvær som muligt for datteren.

SPØRGERNES OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 1

Følgende fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8:

"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke."

Fortjeneste ved salg af fast ejendom skal således ikke medregnes til indkomstopgørelsen, hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand.

Begrebet husstand er ikke videre defineret i loven, men det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning C.H.2.1.15 .7, 2017-1 at:

"Begrebet "husstand" omfatter udelukkende ejerens ægtefælle og/eller mindre børn."

Mindreårige børn er dermed omfattet af begrebet husstand.

I SKM2009.340.LSR kunne skatteyderen sælge sin ideelle andel af en lejlighed, som skatteyderen havde købt sammen med sin tidligere ægtefælle, men ikke selv havde beboet. Parrets fælles søn boede, ligesom i nærværende sag, halvdelen af tiden hos skatteyder og halvdelen af tiden hos den tidligere ægtefælle. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen kunne sælge sin ejerandel skattefrit, idet Landsskatteretten anså, at sønnens ophold hos skatteyderen ikke havde karakter af kortvarige ophold, hvorfor sønnen indgik derfor i skatteyderens husstand.

Da As datter tilbringer halvdelen af tiden på As adresse, kan opholdenes omfang ikke anses for kortvarige ophold og datteren er således en del [af] As husstand. As og Bs lejlighed må derfor anses for at tjene som bolig for datteren, og derved As husstand.

Det kan lægges til grund, at de øvrige krav af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er opfyldt.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med "JA".”

Af SKATs bindende svar fremgår det af de faktiske forhold:

”(…)

Af det centrale personregister (CPR) fremgår følgende:

  • At A og B blev skilt den 17. juni 2010.
  • At A og B har en mindreårig datter C, som er født i 2009.
  • At B og C har stået tilmeldt på adresse Y1 fra den 23. august 2016.
  • At A aldrig har stået tilmeldt på adresse Y1
  • At A står tilmeldt på adresse Y2, by Y2, hvilket ifølge krak.dk er i kort afstand fra adresse Y1 th.

(…)”

Klagerens repræsentant er efter kontormødet fremkommet med følgende oplysninger:

”Til orientering betaler A kr. 2.112,50 i børnebidrag hver måned. Han tager fradrag herfor.

A har købt sin ideelle andel den 11. november 2016. Dette fremgår af tinglysningen.

Samejeoverenskomsten er tinglyst samme dag.”

SKATs bindende svar
SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med et ”NEJ”.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”SKATs begrundelse for svaret
Generelt:
Efter ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 8, stk. 1 er det en betingelse for skattefrit salg af en ejerlejlighed, at ejerlejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller dele af ejertiden.

Der er en omfattende praksis omkring begrebet ”tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand”, - det såkaldte ”bopælskrav”. Se SKATs Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.H.2.1.15.7. Her er også skrevet følgende omkring begrebet husstand:

Den gældende opfattelse af en husstand er en fortsættelse af ældre praksis.

I en sag blev det accepteret, at en ejerbolig, som ejeren aldrig havde beboet, blev anset for omfattet af parcelhusreglen, fordi hans husstand, dvs. hans kone og børn havde boet i ejendommen i mere end 2 år. Se skd. 1974.30.251.

Fortolkningen af begrebet husstand er snæver. Der lægges vægt på de formelle forhold. Det indebærer, at en separeret ægtefælle stadig er at betragte som den anden ægtefælles husstand. Se i den sammenhæng SKM2006.760.LSR, hvor Landsskatteretten anså en frasepareret ægtefælle for at høre til ejerens husstand. Begrundelsen var, at de i skattemæssig sammenhæng hørte til samme husstand.

Tilsvarende konkluderede Landsskatteretten i en anden sag, at en ejer kunne sælge sin andel af en ejendom skattefrit, skønt ejeren ikke selv havde beboet ejendommen. Ejendommen var beboet af medejerens fraskilte ægtefælle og ét fælles barn. Et andet fælles barn var tilmeldt folkeregisteret hos medejeren, men havde opholdt sig i længere perioder hos den fraskilte forælder, og Landsskatteretten fandt, at ejendommen dermed havde tjent til bolig for medejerens husstand. Se SKM2009.340.LSR.

I de tilfælde, hvor et forældrepar er blevet skilt eller ikke har været gift med hinanden, og hvor mindreårige børn bor sammen med den ene forælder i en bolig, der er ejet af den anden forælder, vil børnene som udgangspunkt ikke blive anset for at høre til ejerens husstand. Se SKM2004.102.ØLR, hvor en skatteyder havde solgt en ejendom, der havde været beboet af hans tidligere samlever og deres fælles børn. Ejeren havde ikke selv beboet huset, og samlivet var ophørt, før den tidligere samlever flyttede ind i huset. Landsretten fandt ikke, at børnene var en del af ejerens husstand.

Studerende børn, der ikke har fælles bopæl med forældrene, ejerens forældre og eventuelle funktionærer, der bor på ejendommen, hører ikke til ejerens husstand. Se eksempelvis skd. 1980.54.215, hvor det blev udtalt, at en søn, der sammen med sin ægtefælle boede i et parcelhus, der var placeret på en landbrugsejendom, som var ejet af sønnens far, ikke var en del af ejerens husstand, fordi sønnen havde etableret sin egen husstand.

I SKM2009.340.LSR kunne klager sælge sin ejendom skattefrit, fordi ejendommen havde tjent til bolig for klageres husstand. Klageres husstand var i den aktuelle sag hendes søn, som var tilmeldt folkeregistret hos hende, men også havde opholdt sig i den omhandlede ejendom hos faren i sådant omfang, at bopælskravet blevet anset for opfyldt. Landsskatteretten fremkom i den aktuelle sag med følgende bemærkninger og begrundelse:

Det lægges til grund, at klageren og KO havde delt forældremyndighed, samt at klagerens søn indtil 10. maj 2006 boede hos KO - først på Y2 og siden på Y1 - halvdelen af tiden, samt at sønnen herfra bl.a. blev bragt til og fra institution. På grund af opholdenes omfang og længde kan disse perioder efter Landsskatterettens opfattelse ikke blot anses for kortvarige ophold/besøg. Ejendommene på de to adresser må i stedet anses for at have været sønnens hjem i en sådan forstand, at de må siges at have tjent til bolig for ham, når han var der.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder særligt, at klagerens søn havde folkeregisteradresse hos klageren, hvilket har dannet grundlag for udbetaling af børnefamilieydelse til hende, er det endvidere Landsskatterettens opfattelse, at sønnen tilhørte klagerens husstand. Herefter må Y1 siges at have tjent til bolig for klagerens husstand efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af ejertiden.

Konkret:
A købte 26,01 % af ejerlejligheden beliggende adresse Y1, by Y1 med overtagelse den 1. juli 2016. I har i anmodningen oplyst, at købet skete for at give B økonomisk mulighed for at blive boende i lejligheden, således at B og deres fælles datter kunne blive boende tæt på A.

Selvom A aldrig har stået tilmeldt i den omhandlede ejerlejlighed, er det er jeres opfattelse, at bopælskravet er opfyldt, da ejerlejligheden tjener til bolig for As datter C og da I anser hende for at tilhøre As husstand, eftersom hun tilbringer halvdelen at tiden på hans adresse.

Det er SKATs opfattelse, at As datter C ikke kan anses at tilhøre As husstand, hvorfor bopælskravet i EBL § 8, stk. 1 ikke kan anses for opfyldt. Der er ved afgørelsen lagt vægt på følgende forhold:

  • At C har folkeregisteradresse hos hendes mor.
  • At Cs ophold hos A (højst halvdelen af tiden) ikke alene kan medføre at C kommer til at tilhøre As husstand.
  • At C anses at tilhøre hendes mor Bs husstand.

Det er SKATs opfattelse, at SKM2009.340.LSR ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i denne sag, da den omhandlede søn i SKM2009.340.LSR havde folkeregisteradresse hos klager og Landsskatteretten derfor var af den opfattelse, at sønnen tilhørte klagerens husstand.

Eftersom bopælskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 således ikke kan anses for opfyldt, da C ikke tilhører As husstand, jf. SKM2004.102.ØLR, vil en eventuel fortjeneste ved salg af As andel af ejerlejligheden beliggende adresse Y1, by Y1 derfor være skattepligtig.

Det stillede spørgsmål besvares herefter med ’NEJ’.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvori Skattestyrelsen fastholder, at deres bindende svar skal stadfæstes:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
På baggrund af modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 19. juni 2018 har Skattestyrelsen gennemgået sagen på ny.

Der er Skattestyrelsens vurdering, at det bindende svar til klagers spørgsmål,

”Kan SKAT bekræfte, at et salg af ejerlejligheden adresse Y1, by Y1 ikke udløser ejendomsavancebeskatning for A?”

,skal besvares med et ”Nej”.

Skattestyrelsen kan således tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse for at SKATs bindende svar af 5. september 2017 bør stadfæstes af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til indstillingen:

Formelt

Skattestyrelsen finder ikke, at der er foretaget formelle sagsbehandlingsfejl i nærværende sag. Klager har heller ikke nedlagt påstand herom.

Materielt

Klager er uenig i, at SKAT ikke anser klagers mindreårige datter, C, for at have været en del af klagers husstand i hele eller en del af ejertiden, hvor han har ejet en ideel andel af ejerlejligheden på adresse Y1, by Y1. Derved anses klager ikke at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 for at kunne sælge sin andel af ejerligheden skattefrit.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.:

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager aldrig selv har beboet ejerlejligheden, siden han erhvervede en ideel andel på 26,1 % heraf den 11. november 2016. En samejeoverenskomst med hans tidligere hustru, B, er tinglyst samme dato. Klager og hans tidligere hustru blev skilt den 17. juni 2010. Ejerlejligheden har siden den 23. august 2016 været beboet af hans tidligere hustru og deres fælles datter, C, på 8 år. A og hans tidligere hustru har fælles forældremyndighed over C.

Klager selv bor sammen med sin kæreste på adresse Y2, by Y2.

Det fremgår af klagen af 13. november 2017 (i lighed med anmodningen om bindende svar af 6. juli 2017), at klagers datter bor hos A fra onsdag til søndag i den ene uge og fra onsdag til torsdag den anden uge. Den øvrige tid bor datteren sammen med sin mor på adresse Y1, by Y1.

Det er klagers opfattelse, at datteren således bor halvdelen af tiden hos ham og halvdelen af tiden hos sin mor, B.

Af mødereferat fra møde i Skatteankestyrelsen den 25. april 2018 har klagers repræsentant oplyst, at hver forælder som udgangspunkt har C 7 dage over en periode på 2 uger. Og de eventuelle afvigelser fra ordningen der aftales løbende, er primært i forbindelse med ferier, helligdage og forlængende weekender.

Det fremgår endvidere i klagen og anmodningen om bindende svar, at da klager og B har fælles forældremyndighed over datteren og da datteren tilbringer halvdelen af tiden på hans adresse, kan opholdene ikke anses for kortvarige ophold, og datteren er således en del af klagers husstand. As og Bs ejerlejlighed må derfor anses for at tjene som bolig for datteren, og derved klagers husstand.

Ved brev af 26. april har klagers repræsentant endvidere oplyst til sagen, at klager betaler børnebidrag med 2.112,50 kr. hver måned og at han tager fradrag herfor.

Ved brev af 4. juli 2018 har klagers repræsentant fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Repræsentanten gengiver her, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse lægger vægt på, at datteren har folkeregisteradresse hos As tidligere hustru, at A betaler børnebidrag og, at lejligheden er købt efter samlivsforholdet mellem A og hans tidligere hustru er ophørt. Skatteankestyrelsen finder på den baggrund, at datteren ikke er en del af As husstand.

Repræsentanten anfører, at datterens folkeregister adresse ikke kan have afgørende betydning for, hvorvidt datteren tilhører husstanden eller ej.

Endvidere gengiver repræsentanten fra SKATs juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.15.7 – 2018:

”Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen har ikke selvstændig betydning for, om huset eller lejligheden anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at ejendommen ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen.”
(Repræsentantens understregning)

Han anfører blandt andet, at: … ”Folkeregisteradresse ses som en ren formalitet, som hurtigt kan ændres online, og ved vurderingen af husstanden må de faktiske omstændigheder indgå.”…

Repræsentanten anfører endvidere, at: …”En ændring af folkeregisteradresse vil således ikke have nogen effekt på hverken mor, datter eller far, da datteren vil kunne fortsætte sin normale skolegang, beholde sin omgangskreds og passe sine fritidsinteresser.” …

Til det, at Skatteankestyrelsen også lægger vægt på, at A betaler børnebidrag, bemærker repræsentanten, at A har forsørgerpligt over for sin datter, jf. børnebidragslovens § 13, stk. 1. I øvrigt bemærker han, at Statsforvaltningen kan pålægge A at betale børnebidrag, jf. børnebidragslovens § 13, stk. 2, såfremt han ikke overholder sin forsørgerpligt. Repræsentanten finder ikke, at det skal komme A til skade og udløse ejendomsbeskatning ved salg af hans ideelle andel, at han agerer i henhold til loven ved at opfylde sin forsørgerpligt og for at undgå pålæg fra Statsforvaltningen.

Endelig nævner repræsentanten, at det er korrekt, når Skatteankestyrelsen skriver, at As ideelle andel er erhvervet efter A og hans tidligere hustru ophævede samlivet.

Han finder dog, at begrebet ”husstand” i nærværende sag ikke skal vurderes i forhold til A og hans tidligere hustru, men i forhold til A og hans datter.

Skattestyrelsens nærmere vurdering og begrundelse for stadfæstelse af det bindende svar:

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.H.2.1.15.1:

”Når ejere (personer) sælger en helårsbolig, er fortjenesten ved salget skattefri, hvis ejerboligen har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand i hele eller en del af ejertiden, og hvis beboelsen har fundet sted, mens helårsboligen opfylder betingelserne for at kunne sælges skattefrit. Se EBL § 8, stk. 1.

Reglen kaldes i daglig tale parcelhusreglen.”…

”Reglen gælder også, når en ejendom ejes i lige eller ulige sameje, og det er uden betydning, om ejerne sælger ejendommen samlet, eller om en enkelt ejer sælger sin andel.

Skattefritagelsen forudsætter dog, at ejendommen skal have tjent som bolig for den enkelte ejer og/eller dennes husstand.” …

Tvisten i denne sag angår, om datteren, C, kan anses at være eller at have været en del af As ”husstand” i hele eller en del [af] hans ejerperiode af ejerlejligheden, idet betingelserne for at kunne afstå ejerandelen af ejerlejligheden skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 derved anses at være opfyldt i sagen.

Hverken begrebet ”tjent til bolig” eller ”husstand” er defineret i loven. Det fremgår dog af Den Juridiske Vejledning afsnit C.H.2.1.15.7:

”Hvorvidt en lejlighed eller et hus har tjent som bolig for ejeren og/eller dennes husstand fastlægges ved en bedømmelse af det samlede hændelsesforløb fra anskaffelsen til salget af ejendommen.”…


”I bedømmelsen af, om et hus eller en lejlighed har tjent som bolig, lægges der vægt på en række momenter. Det er skatteyderen, der skal bevise og dokumentere, at ejendommen har tjent som bolig, og den bevisbyrde kan ejeren løfte ved eksempelvis at dokumentere eller afkræfte disse momenter:” …

Et af disse momenter i forhold til begrebet ”tjent til bolig” er folkeregistertilmeldingen.

…  ”Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen har ikke selvstændig betydning for, om huset eller lejligheden anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at ejendommen ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen.” …

Skattestyrelsen finder, at ovenstående omkring folkeregistertilmeldingen gælder i forhold til vurderingen af om ejerligheden har ”tjent til bolig”. Folkeregistertilmeldingen har således ikke selvstændig betydning i forhold til om begrebet ”tjent til bolig” er opfyldt. I forhold til vurderingen af begrebet ”husstand” gælder dette dog ikke.

Det fremgår således videre i Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.15.7:

”Begrebet "husstand" omfatter udelukkende ejerens ægtefælle og/eller mindre børn.” …

”Den gældende opfattelse af en husstand er en fortsættelse af ældre praksis.” …

”Fortolkningen af begrebet husstand er snæver. Der lægges vægt på de formelle forhold.” …
(Skattestyrelsens understregning)

Det er således Skattestyrelsen opfattelse, at den formelle folkeregisterregistrering tillægges vægt i bedømmelsen af om en person tilhører en ejers husstand.

De formelle forhold omkring udbetalinger af børnefamilieydelse fra det offentlige til bopælsforælderen og eventuel betaling af børnebidrag fra samværsforælderen til bopælsforælderen tillægges også vægt efter Skattestyrelsens opfattelse i vurderingen af, hvorvidt et mindreårigt barn tilhører en husstand eller ej.

Skattestyrelsen er derfor uenig med klager i, at datterens folkeregisteradresse er en ren formalitet i relation til vurderingen af hvorvidt hun tilhører As husstand.

Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der skal være enighed blandt forældre omkring barnets bopæl (folkeregisteradresse) og en eventuel uenighed herom alene vil kunne afgøres endeligt af domstolene (evt. midlertidigt af Statsforvaltningen).

B har samme folkeregisteradresse som C, hvilket taler for, at C hører til morens husstand og ikke As.

Endvidere kan den forælder, der ikke har barnet boende (også kaldet samværsforælderen) pålægges at betale børnebidrag til bopælsforælderen, såfremt samværsforælderen ikke opfylder sin forsørgerpligt på anden vis, jf. § 13 og § 16 i lovbekendtgørelse 2015-12-23 nr. 1815 om børns forsørgelse. Betaling [af] børnebidrag taler således også for, at barnet ikke er en del at bidragsbetalerens husstand.

Henset til ovenstående er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at der i relation til vurderingen af, hvem der indgår i As husstand, kan der lægges vægt på, at han betaler børnebidrag til moren og tager fradrag herfor, jf. ligningslovens § 10, og at datteren dermed ikke er eller har været en del af hans husstand i hans ejerperiode.

Samlivet og ægteskabet mellem A og hans tidligere hustru var afsluttet inden købet af den ideelle andel af ejerlejligheden. Det medfører, at den tidligere hustru ikke kan anses at have indgået i klagers husstand i hele eller en del af hans ejerperiode. Dette ses både klager og Skatteankestyrelsen at være enige i.

Skattestyrelsen skal i øvrigt henvise til retspraksis. I tilfælde, hvor et forældrepar er blevet skilt eller ikke har været gift med hinanden, og hvor mindreårige børn bor sammen med den ene forældre i en bolig, der er ejet af den anden forælder, vil børnene som udgangspunkt ikke blive anset for at høre til ejerens husstand. Se bl.a. SKM2004.102.ØLR.

Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen i, at forholde[ne] i SKM2009.340.LSR var afgørende forskellige fra forholdene i nærværende sag. I SKM2009.340.LSR var den afståede bolig købt mens det tidligere ægtepar var gift og fortsat var samlevende med henblik på, at de og deres fælles børn skulle have fælles bopæl i boligen. Samlivsforholdet ophørte og de blev separeret inden overtagelsesdagen. Ægtefællerne blev først skilt efter boligen var solgt. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor boligen er anskaffet efter ægteskabet og samlivet var ophørt mellem A og hans tidligere hustru og dermed ikke med henblik på, at ejerligheden skulle være fælles bolig for A, hans tidligere hustru og datteren. Endvidere har C alene haft folkeregisteradresse hos moderen i hele As ejertid af ejerlejligheden, hvorfor det må antages at være moren, der har modtaget børnefamilieydelsen og ikke på noget tidspunkt A. Det var omvendt i SKM2009.340.LSR, hvor sønnen havde folkeregisteradresse hos klageren, hvilket der særligt blev lagt vægt på, idet det har dannet grundlag for udbetaling af børnefamilieydelse til klageren. Derfor tilhørte sønnen klagerens husstand. Endvidere blev det lagt til grund at børnene til at begynde med boede på skift 7 dage hos hver af forældrene, hvorfor sønnens opholds omfang og længde i forældrenes fælles ejendom efter Landsskatterettens opfattelse ikke blot ansås for kortvarige ophold/besøg.

Skattestyrelsen finder på baggrund af de foreliggende oplysninger og ovenstående bedømmelse og vurdering af disse, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for at ejerlejligheden på adresse Y1, by Y1 har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af hans ejertid.

Dermed finder vi, at det bindende svar bør stadfæstes i overensstemmelse med indstillingen fra Skatteankestyrelsen.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs bindende svar af 5. september 2017 skal ændres, således at det bekræftes, at et salg af lejligheden beliggende adresse Y1, by Y1 ikke udløser ejendomsavancebeskatning for klageren.

Klagerens repræsentant har som begrundelse herfor anført:

”(…)

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 fremgår det, at:

"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke."

Fortjeneste ved salg af fast ejendom skal således ikke medregnes til indkomstopgørelsen, hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand.

Begrebet husstand er ikke videre defineret i loven, men det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning C.H.2.1.15.7, 2017-1 at:

"Begrebet "husstand" omfatter udelukkende ejerens ægtefælle og/eller mindre børn."

Mindreårige børn er dermed omfattet af begrebet husstand.

Begrebet husstand i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er ikke yderligere defineret i lovgivningen eller SKATs Juridiske Vejledning. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at opstille et krav om, at forældre og mindreårige børn skal være samboende. Formuleringen i bestemmelsen lyder:

"har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand"
(min understregning)

Formuleringen giver kun mening, hvis husstanden også omfatter personer, der ikke er samboende.

SKAT henviser i sit bindende svar af 5. september 2017 til SKM2004.102.ØLR. I denne dom ses det, at kun moderen har forældremyndigheden over barnet. I nærværende sag har A og B fælles forældremyndighed, hvorfor der er en væsentlig forskel i faktum.

I SKM2009.340.LSR kunne skatteyderen sælge sin ideelle andel af en lejlighed, som skatteyderen havde købt sammen med sin tidligere ægtefælle, men ikke selv havde beboet. Parrets fælles søn - som de havde fælles forældremyndighed over - boede, ligesom i nærværende sag, halvdelen af tiden hos skatteyder og halvdelen af tiden hos den tidligere ægtefælle. Landsskatteretten fandt, at skatteyderen kunne sælge sin ejerandel skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, idet Landsskatteretten anså, at sønnens ophold hos skatteyderen ikke havde karakter af kortvarige ophold, og lagde vægt på, at forældrene havde fælles forældremyndighed, hvorfor sønnen indgik i skatteyderens husstand.

Da A og B har fælles forældremyndighed og datteren tilbringer halvdelen af tiden på As adresse, kan opholdenes omfang ikke anses for kortvarige ophold, og datteren er således en del [af] As husstand. As og Bs lejlighed må derfor anses for at tjene som bolig for datteren, og derved As husstand.

På den baggrund kan A sælge sin ideelle andel af adresse Y1, by Y1 skattefrit efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 8.

Det kan lægges til grund, at de øvrige krav af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er opfyldt.”

Klagerens repræsentant har endvidere anført:

I forhold til SKATs begrundelse for svaret, har SKAT skrevet, at C har folkeregisteradresse hos hendes mor. Hertil bemærkede repræsentanten, at det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.15.7 Beboelseskravet og begrebet husstand, at:

Folkeregistertilmelding
Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen har ikke selvstændig betydning for, om huset eller lejligheden anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at ejendommen ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen. Tidspunktet for tilmeldingen til folkeregisteret kan dog få betydning i de tilfælde, hvor den er foretaget på et tidspunkt, hvor der var indledt salgsbestræbelser på ejerboligen.
(repræsentantens understregning)

Der er fælles forældremyndighed, og hver forælder har som udgangspunkt C 7 dage hver over en periode på 2 uger. Og de eventuelle afvigelser fra ordningen der aftales løbende, er primært i forbindelse med ferier, helligdage og forlængede weekender.

SKM2004.102.ØLR adskiller sig fra nærværende sag, idet forældrene i sagen ikke havde fælles forældremyndighed, og at det i sagen blev gjort gældende, at et barn ikke kunne have folkeregisteradresse 2 steder, men at dette ikke betød, at barnet ikke var en del af husstanden.

Nærværende sag er meget lig med SKM2009.340.LSR, idet begge forældre i denne sag havde fælles forældremyndighed og forsørgerpligt, ligesom i denne sag.

Begge forældre har forsørgerpligt over datteren.

Lejligheden blev ikke erhvervet med videresalg for øje. Lejligheden blev erhvervet med det formål, at datteren/fællesbarnet kunne blive boende i samme område og opretholde sin hverdag, det vil sige fortsætte i den samme skole m.v., idet klagerens tidligere ægtefælle ikke selv havde økonomisk mulighed herfor. Klageren havde økonomisk råderum til at hjælpe med købet, således at klageren og dennes tidligere ægtefælle kunne blive boende tæt på hinanden for datterens skyld, da de har fælles forældremyndighed, og datteren uden større besvær kan se sine forældre lige meget.

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”SAGSNUMMER […] - OPFØLGENDE BEMÆRKNINGER TIL SKATTEANKESTYRELNSES FORSLAG TIL AFGØRELSE AF 19. JUNI 2018

Hermed fremkommer vi med følgende kommentarer til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 19. juni 2018.

Ved vurderingen af om A kan sælge sin ideelle andel af adresse Y1, by Y1 uden, at det udløser ejendomsavancebeskatning, skal det afgøres, om As mindreårige datter, er en del af hans husstand, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen lægger vægt på, at datteren har folkeregisteradresse hos As tidligere hustru, at A betaler børnebidrag og, at lejligheden er købt efter samlivsforholdet mellem A og hans tidligere hustru er ophørt. Skatteankestyrelsen finder på den baggrund, at datteren ikke er en del af As husstand.

Folkeregisteradresse

Skatteankestyrelsen finder, at datteren ikke tilhører As husstand, idet hun ikke har folkeregisteradresse hos A.

Datterens folkeregisteradresse kan ikke have afgørende betydning vurderingen af, hvorvidt han tilhører As husstand eller ej.

Dette fremgår af SKATs Juridiske Vejledning C.H.2.1.15.7 - 2018:

"Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen har ikke selvstændig betydning for, om huset eller lejligheden anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at ejendommen ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen."
(Min understregning)

Det er derfor vores opfattelse, at datterens folkeregisteradresse ikke kan have afgørende betydning for, hvorvidt datteren tilhører husstanden eller ej.

Folkeregisteradresse ses som en ren formalitet, som hurtigt kan ændres online, og ved vurderingen af husstanden må de faktiske omstændigheder indgå.

I nærværende sag er det da også en ren formalitet, hvor datteren har folkeregisteradresse.

As ideelle andel netop er erhvervet med henblik på, at datteren skal kunne føre så ubesværet et liv som muligt, og samtidigt se begge sine forældre lige meget. En ændring af folkeregisteradresse vil således ikke have nogen effekt på hverken mor, datter eller far, da datteren vil kunne fortsætte sin normale skolegang, beholde sin omgangskreds og passe sine fritidsinteresser.

Børnebidrag

Ved Skatteankestyrelsens vurdering af As husstand lægges der vægt på, at A betaler børnebidrag til sin datter, hvilket Skatteankestyrelsen finder har den følge, at datteren ikke tilhører As husstand.

Hertil bemærkes det, at A har en forsørgerpligt over for sin datter. Det fremgår af børnebidragsloven § 13, stk. 1, at forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge deres børn, hvorfor A naturligvis betaler børnebidrag.

Såfremt A ikke overholder sin forsørgerpligt, kan statsforvaltningen pålægge ham at betale børnebidrag, jf. børnebidragsloven § 13, stk. 2.

Det skal ikke komme A til skade og derved udløse ejendomsavancebeskatning ved et salg af hans ideelle andel, at han agerer i henhold til loven ved at opfylde sin forsørgerpligt, og for at undgå et pålæg fra Statsforvaltningen.

Der bør i stedet lægges vægt på, at A og hans tidligere hustru har datteren i en 50/50 ordning. Datteren opholder sig altså ligeså ofte hos A som hos hans tidligere hustru, hvorfor datteren naturligvis er en del af A husstand. Betaling af børnebidrag kan ikke ændre på dette.

Ophør af samlivsforhold

Det er korrekt når Skatteankestyrelsen skriver, at As ideelle andel er erhvervet efter A og hans tidligere hustru ophævede samlivet.

Begrebet "husstand" skal i nærværende sag ikke vurderes i forhold til A og hans tidligere hustru, men i forhold til A og hans datter.

Det er således en forkert vurdering Skatteankestyrelsen foretager, når der i forslag til afgørelse lægges vægt på forholdet mellem A og hans tidligere hustru.

Det er fortsat vores opfattelse, at As datter er en del af hans husstand og, at han derved kan sælge sin ideelle andel af adresse Y1, by Y1 uden det udløser ejendomsavancebeskatning.”

Landsskatterettens afgørelse
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for dennes husstand i en del af dennes ejertid.

Sagen drejer sig om begrebet husstand i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvilket udelukkende omfatter ejerens ægtefælle og/eller mindre børn.

Klageren og dennes tidligere ægtefælle blev skilt den 17. juni 2010. Sammen har de et fællesbarn, som de har fælles forældremyndighed over, og barnet bor som udgangspunkt ligeligt hos begge forældre.

Fællesbarnet har folkeregisteradresse hos klagerens tidligere ægtefælle på adresse Y1, by Y1.

Klageren betaler børnebidrag hver måned, som klageren tager fradrag for. Det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Det fremgår af bestemmelsen, at en forældre kan få fradragsret for børnebidrag til underhold af et barn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, det vil sige der hvor barnet ikke har bopælsadresse, selv om der er fælles forældremyndighed, og barnet i et vist omfang opholder sig hos bidragsyderen efter aftale om samvær.

Det er herefter rettens vurdering, at betingelsen om, at boligen skal have være beboet af ejeren eller dennes husstand, ikke anses for opfyldt i nærværende tilfælde, hvorfor klageren ikke kan afstå sin ideelle andel af ejerlejligheden, adresse Y1, by Y1, skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Retten lægger i sin bedømmelse heraf vægt på, at ægteskabet mellem klageren og dennes tidligere ægtefælle var ophørt, inden klagerens tidligere ægtefælle erhvervede lejligheden og flyttede ind med deres fælles barn, og inden klageren erhvervede en ideel andel af lejligheden, hvor klageren aldrig har haft ophold eller bopæl. Videre fremgår det af ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for at der kan opnås fradrag for børnebidrag, at barnet ikke har bopæl hos bidragsyderen. Retten anser derfor ikke barnet for at være en del af klagerens husstand efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. Østre Landsrets dom af 15. januar 2004, offentliggjort i SKM2004.102.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf SKATs bindende svar.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter