Dato for udgivelse
03 Dec 2018 14:39
Dato for afgørelse
15 Nov 2018 12:44
SKM-nummer
SKM2018.613.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0238362
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Fradrag, fremmed arbejde, dokumentation, bevisbyrde
Resumé

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde nægtet fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter til underleverandører i forbindelse med vognmandskørsel, idet det ikke fandtes godtgjort, at de fakturerede tjenesteydelser rent faktisk var leveret til klagerens virksomhed.

 

Reference(r)

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.2.2.1.1


Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Overskud af virksomhed i indkomståret 2014

467.845 kr.

71.445 kr.

467.845 kr.

Overskud af virksomhed i indkomståret 2015

531.717 kr.

131.717 kr.

531.717 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren har i perioden fra den 1. august 2007 til den 31. juli 2016 været registreret med enkeltmandsvirksomheden H1, CVR-nummer […]. Virksomheden beskæftigede sig med vognmandskørsel og var registreret under branchekoden 532000 Andre post- og kurertjenester. Virksomheden havde i indkomstårene 2014 og 2015 én medarbejder ansat.

Klagerens repræsentant har forklaret, at den daglige drift af virksomheden blev varetaget af klagerens far, idet klagerens far, på grund af gældssanering, ikke kunne drive virksomhed i sit eget navn. Klageren har således reelt ikke haft noget med virksomhedens drift at gøre.

Klagerens repræsentant har fremlagt resultatopgørelser for klagerens virksomhed vedrørende indkomståret 2014 samt første halvår af 2015.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 fremgår det, at H1 havde en omsætning på 1.078.363 kr. og samlede udgifter på i alt 1.006.918 kr., hvoraf 647.900 kr. var udgifter til fremmed arbejde.Virksomhedens resultat blev således opgjort til 71.445 kr.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2015 fremgår det, at H1 havde en omsætning på 601.011,20 kr. og samlede udgifter på i alt 501.018,40 kr., hvoraf 303.564,80 kr. var udgifter til fremmed arbejde. Virksomhedens resultat blev således opgjort til 99.992,78 kr. 

Klagerens repræsentant har forklaret, at H1 udførte arbejde for G1 ApS i form af aviskørsel på to ruter. Den ene rute bestod i aviskørsel fra By Y1 til By Y2, og den anden rute bestod i aviskørsel fra By Y1 til By Y3 og derefter By Y4.

Til udførelsen heraf anvendte H1 en række underleverandører, herunder G2, G3 ApS, G4 ApS og G5 ApS. Ruten By Y1-By Y2 blev i de påklagede indkomstår kørt af G2, og By Y1-By Y3-By Y4 blev i de påklagede indkomstår kørt af henholdsvis G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde udført af G2. SKAT har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde udført af G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

Om disse underleverandører fremgår følgende:

G3 ApS, CVR-nr. […]:
Selskabet blev stiftet den 4. oktober 2004 under navnet G7 ApS, og var i perioden 4. oktober 2004 til den 11. december 2012 registreret med branchekoderne 741200 Revisions- og bogføringsvirksomhed og 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning 782000.  Den 12. december 2012 ændrede selskabet navn til G3 ApS og blev registreret med branchekode 782000 Vikarbureauer og bibranchekoderne 466500 Engroshandel med kontormøbler og 532000 Andre post- og kurertjenester. Der tiltrådte ligeledes en ny direktør, B. Selskabets direktør har ifølge SKAT været registreret med adresse i Danmark i perioden 1. december 2012 til den 11. december 2013, hvorefter han er registreret som forsvundet. Af CVR fremgår det desuden, at selskabet i 1. kvartal af 2014 havde 1 medarbejder. Af selskabets skatteoplysninger fremgår det, at selskabet var registreret med en varevogn af mærket […] i perioden fra den 18. marts til den 16 juni 2014.

SKAT har på baggrund af en kontrol af selskabet vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 oplyst, at selskabet har angivet negativ moms for 1. halvår 2013, og har angivet under 50.000 kr. i A-indkomst i 2013 og 2014. Derudover har selskabet ikke angivet hverken moms, A-skat eller AM-bidrag i 2013 og 2014. Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser i forbindelse med kontrollen.

Som følge af SKATs kontrol kom selskabet under konkursbehandling den 30. oktober 2014 og blev den 25. november 2015 opløst efter konkurs.

Klageren har fratrukket følgende vedrørende G3 ApS:

År 2014

Bi-lags-
nr

Fak-tu-
ra
nr

Fak-
tu-
ra-
da-
to

Fak-
tu-
ra
tekst

Be-
løb
inkl
moms

 Moms

Be-
løb
ekskl
moms

Be-
ta-
lings-
da-
to

Tekst

bank-
over-
før-
sel

1)

5

3531

 16.01

Kør-
sel
fra d
01.01
2014-
15.01
2014

   10.125

   2.025

     8.100

13.01

Bgs
G3
aps

2)

13

3536

 31.01

Kør-
sel
fra d
16.01
2014-
31.01
2014

   10.125

   2.025

     8.100

24.01

Bgs
G3
3536

3)

20

3714

 30.01

Kør-
sel
fra d
01.01
2014-
31.01
2014

  10.125

   2.025

     8.100

29.01

Bgs
G3
aps

4)

25

3714

 11.02

Kør-
sel
fra d
01.02
2014-
10.02
2014

  10.125

   2.025

     8.100

07.02

Bgs
G3
fak3

5)

50

3757

 21.02

Kør-
sel
fra d
11.02
2014-
20.02
2014

  10.125

  2.025

    8.100

21.02

Bgs
G3
aps

6)

51

3812

 01.03

Kør-
sel
fra d
21.02
2014-
28.02
2014

  10.125

   2.025

    8.100

21.02

Bgs
G3
aps

7)

63

3733

03.03

Kør-
sel
fra d
01.02
2014-
09.02
2014

  10.125

  2.025

     8.100

10.03

Bgs
G3
aps

8)

68

3734

 03.03

Kør-
sel
fra d
09.02
2014-
19.02
2014

  10.125

  2.025

    8.100

24.03

Bgs
G3
aps

9)

77

3735

 03.03

Kør-
sel
fra d
19.02
2014-
28.02
2014

  10.125

  2.025

    8.100

28.03

Bgsa

10)

86

3880

 09.04

Kør-
sel
fra d
31.03
2014-
09.04
2014

  10.125

  2.025

    8.100

04.04

Bgs a

11)

95

3911

 20.04

Kør-
sel
fra d
10.04
2014-
20.04
2014

  10.125

  2.025

    8.100

22.04

Bgs
G3
aps

12)

106

3976

 30.04

Kør-
sel
fra d
21.04
2014-
30.04
2014

  10.125

  2.025

    8.100

28.04

Bgs
G3
aps

13)

114

3976

 30.04

Kør-
sel
fra d
21.04
2014-
30.04
2014

  10.125

   2.025

    8.100

02.05

Bgs
G3
aps

14)

117

3981

 09.05

Kør-
sel
fra d
01.05
2014-
09.05
2014

  10.125

  2.025

    8.100

12.05

Bgs
G3
aps

15)

127

3982

 17.05

Kør-
sel
fra d
10.05
2014-
17.05
2014

  10.125

   2.025

    8.100

20.05

Bgs
G3
aps

16)

129

3983

 26.05

Kør-
sel
fra d
18.05
2014-
26.05
2014

  10.125

  2.025

    8.100

26.05

Bgs
G3
aps3

17)

143

3997

 08.06

Kør-
sel
fra d
02.06
2014-
08.06
2014

  10.125

  2.025

    8.100

04.06

Bgs
G3
aps3

18)

156

4003

 16.06

Kør-
sel
fra d
09.06
2014-
15.06
2014

  10.125

 2.025

    8.100

16.06

Bgs
G3
4003

19)

158

4010

 23.06

Kør-
sel
fra d
16.06
2014-
22.06
2014

  10.125

 2.025

    8.100

20.06

Bgs
G3
4010

20)

170

4017

 01.07

Kør-
sel
fra d
23.06
2014-
30.06
2014

 10.125

  2.025

    8.100

27.06

Bgs
G3
4017

I alt

 202.500

40.500

 162.000

G4 ApS, CVR-nr. […]:
Selskabet blev stiftet den 15. september 2009 af C under navnet G8 Holding ApS og var i perioden fra stiftelsestidspunktet til den 1. januar 2014 registreret med branchekoderne 999999 Uoplyst.  Den 2. januar 2014 ændrede selskabet navn til G6 ApS og blev registreret med branchekode 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr. Der tiltrådte ligeledes en ny direktør, D. Selskabets direktør har ifølge SKAT været registreret med adresse i Danmark i perioden den 1. december 2013 til den 1. november 2015. Selskabet ejede G5 ApS, der ligeledes har været underleverandør for H1. Af CVR fremgår det, at selskabet i 4. kvartal af 2014 havde 2-4 medarbejdere, hvilket svarede til 1 årsværk og ingen medarbejdere i 2015. Af selskabets skatteoplysninger fremgår det, at selskabet var registreret med en varevogn af mærket […] i perioden fra den 14. oktober til den 29. december 2014.

SKAT har på baggrund af en kontrol af selskabet vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 oplyst, at selskabet har angivet et momstilsvar på i alt 15.927 kr. i 2014. Der er ikke angivet moms for 1. kvartal af 2015. Selskabet har angivet under 100.000 kr. i A-indkomst i 2014 og 2015. Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser i forbindelse med kontrollen.

Som følge af SKATs kontrol kom selskabet under konkursbehandling den 31. marts 2016.

Klageren har fratrukket følgende vedrørende G6 ApS:

År 2014

Bi-lags-
nr.

Fak-tu-
ra-
nr.

Fak-tu-
ra-da-
to

Fak-
tu-
ra
tekst

Be-
løb
inkl
moms

 Moms

Be-
løb
ekskl moms

Be-
tal-ings-da-
to

Tekst
ved
bank-
over-
før-
sel

1)

178

1697

08.07

Kørsel
fra d.
01.07.
2014-
08.07.
2014

10.125

   2.025

     8.100

 07.07

Bgs G4
aps 1697

2)

183

1731

16.07

Kørsel
fra d.
09.07.
2014-
16.07.
2014

10.125

   2.025

     8.100

 14.07

Bgs G4
aps 1731

3)

187

1797

21.07

Kørsel
fra d.
17.07.
2014-
21.07.
2014

10.125

   2.025

     8.100

 21.07

Bgs G4
1797

4)

190

1861

31.07

Kørsel
fra d.
22.07.
2014-31.07.
2014

10.125

   2.025

     8.100

 25.07

Bgs G4
aps 1861

5)

201

1993

08.08

Kørsel
fra d.
01.08.
2014-
08.08.
2014

10.125

   2.025

     8.100

 11.08

Bgs G4
aps 1993

6)

204

2103

16.08

Kørsel
fra d.
09.08.
2014-
16.08.
2014

10.125

   2.025

     8.100

 18.08

Bgs G4
aps 2103

7)

208

2513

21.08

Kørsel
fra d.
17.08.
2014-
21.08.
2014

10.125

   2.025

     8.100

25.08

Bgs G4
aps 2513

8)

218

2641

31.08

Kørsel
fra d.
22.08.
2014-
31.08.
2014

10.125

   2.025

     8.100

01.09

Bgs G4
aps 2641

9)

227

2547

08.09

Kørsel
fra d.
01.09.
2014-
08.09.
2014

11.375

   2.275

     9.100

08.09

Bgs G4
aps 2547

10)

231

2649

16.09

Kørsel
fra d.
09.09.
2014-
16.09.
2014

11.375

   2.275

   9.100

15.09

Bgs G4
aps 2649

11)

237

2741

21.09

Kørsel
fra d.
17.09.
2014-
21.09.
2014

11.375

   2.275

     9.100

22.09

Bgs G4
aps 2741

12)

240

2874

31.09

Kørsel
fra d.
22.09.
2014-
31.09.
2014

11.375

  2.275

   9.100

25.09

Bgs G4
aps 2874

13)

255

2953

08.10

Kørsel
fra d.
01.10.
2014-
07.10.
2014

11.375

  2.275

   9.100

06.10

Bgs G4
aps fak29

14)

260

2977

15.10

Kørsel
fra d.
08.10.
2014-
14.10.
2014

11.375

   2.275

   9.100

15.10

Bgs G4
aps 2977

15)

265

3000

22.10

Kørsel
fra d.
15.10.
2014-
21.10.
2014

11.375

   2.275

  9.100

20.10

Bgs G4
aps 3000

16)

274

3017

29.10

Kørsel
fra d.
22.10.
2014-
28.10.
2014

11.375

   2.275

   9.100

31.10

Bgs G4
aps 3017

17)

283

2841

08.11

Kørsel
fra d.
01.11.
2014-
08.11.
2014

15.125

   3.025

12.100

10.11

Bgs G4
aps2841

18)

285

2990

16.11

Kørsel
fra d.
09.11.
2014-
16.11.
2014

15.125

  3.025

12.100,

17.11

Bgs G4
fak2990

19)

296

3102

21.11

Kørsel
fra d.
17.11.
2014-
21.11.
2014

15.125

  3.025

12.100

25.11

Bgs G4
aps 3102

20)

301

3510

30.07

Kørsel
fra d.
22.11.
2014-
30.11.
2014

15.125

  3.025

12.100

01.12

Bgs G4
aps 3510

21)

311

3641

08.12

Kørsel
fra d.
01.12.
2014-
08.12.
2014

15.125

  3.025

12.100

10.12

Bgs G4
aps 3641

22)

316

3860

16.12

Kørsel
fra d.
09.12.
2014-
16.12.
2014

15.125

  3.025

12.100

15.12

Bgs G4
aps 3860

23)

319

3991

21.12

Kørsel
fra d.
17.12.
2014-
21.12.
2014

15.125

  3.025

12.100

23.12

Bgs G4
aps 3991

24)

333

4123

30.12

Kørsel
fra d.
22.12.
2014-
30.12.
2014

15.125

  3.025

12.100

29.12

Bgs G4
aps 4123

I alt

 293.000

58.600

 234.400

År 2015

Bi-lags-
nr.

Fak-tu-
ra
nr.

Fak-
tu-
ra-
da-
to

Fak-
tu-
ra
tekst

Be-
løb
inkl
moms

 Moms

Beløb ekskl moms

Be-
ta-
lings-
da-
to

Tekst
ved
bank-
over-
før-
sel

1)

17

4201

16.01

Avis-
kørsel
fra
p16.01.
2015-
31.12.
2015

15.625

3.125

12.500

27.01

Bgs G4
aps 4201

2)

26

4201

16.01

Avis-
kørsel
fra
01.01.
2015-
15.01.
2015

15.625

3.125

12.500

20.01

Bgs G4
aps 4201

3)

31

4218

16.02

Avis-
kørsel
fra
01.02.
2015-
15.02.
2015

15.625

3.125

12.500

10.02

Bgs G4
aps 4218

4)

43

4227

16.02

Avis-
kørsel
fra
16.02.
2015-
28.02.
2015

15.625

3.125

12.500

26.02

Bgs G4
aps 4227

I alt

62.500

12.500

50.000

Ovenstående fakturaer fra henholdsvis G3 ApS og G4 ApS fremstår meget ensartet og for størstedelen med helt samme layout og skrifttype.

G5 ApS, CVR-nr. […]:
Selskabet blev stiftet den 3. september 2007 under navnet ApS G9 med branchekode 980000 Uoplyst. Selskabet blev stiftet af advokat E. Den 4. oktober 2007 udtrådte stifteren af selskabet. Der indtrådte herefter en ny direktion ved F og G, og selskabet ændrede navn til G10 ApS ligesom det kort efter ændrede branchekode til 561010 Restauranter. Den 22. april 2009 skiftede selskabet direktion igen. F og G udtrådte, og C (samme person som ovenfor vedrørende G4 ApS) indtrådte og var direktør frem til den 2. januar 2014, hvor selskabet igen skiftede både direktion, navn og beliggenhed. Selskabet skiftede navn til G5 ApS med branchekode 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr og bibrancherne 465220 Engroshandel med telekommunikationsudstyr og 463200 Engroshandel med kød og kødprodukter. H indtrådte samtidig som direktør. Af SKATs oplysninger fremgår det, at H havde haft adresse i Danmark siden 10. september 2013. Af CVR fremgår det, at virksomheden i perioden 2014-2015 var registreret med 2-4 medarbejdere, svarende til 1 årsværk i 3. kvartal af 2014. I 4. kvartal af 2014 og i 3. kvartal 2015 var selskabet registreret med 0 medarbejdere. Som anført ovenfor var G5 ApS ejet af G6 ApS. Af selskabets skatteoplysninger fremgår det, at selskabet ikke har været registreret med en bil i indkomståret 2015.

SKAT har på baggrund af en kontrol af selskabet vedrørende indkomstårene 2014 og 2015 oplyst, at selskabet har angivet et momstilsvar på 13.531 kr. i 2014 og på 3.482 kr. for det første halvår af 2015. Selskabet har endvidere angivet ca. 100.000 kr. i A-indkomst i 2014. Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser i forbindelse med kontrollen.

Som følge af SKATs kontrol kom selskabet under tvangsopløsning den 12. februar 2016 og under konkursbehandling den 31. marts 2016.

H1 har fratrukket følgende vedrørende G5 ApS:

År 2015

Bi-
lags-
nr.

Fak-
tu-
ra
nr.

Fak-
tu-
ra-
da-
to

Fak-
tu-
ra
tekst

Be-
løb
inkl
moms

Moms

Be-
løb
ekskl moms

Be-
ta-
lings-
da-
to

Tekst
ved
bank-
over-
før-
sel

1)

55

6230

11.03

Avis-
kørsel
fra
01.03.
2015-
10.03.
2015

   5.625

3.125

12.500

06.03

Bgs G5
6230

2)

59

6531

11.03

Avis-
kørsel
fra
11.03.
2015-
21.03.
2015

   5.625

3.125

12.500

20.03

Bgs G5
6531

3)

66

6637

11.03

Avis-
kørsel
fra
22.03.
2015-
31.03.
2015

   5.625

3.125

12.500

26.03

Bgs G5
6637

4)

81

6889

16.04

Avis-
kørsel
fra
01.04.
2015-
15.04.
2015

15.625

3.125

12.500

20.04

Bgs G5
6899

5)

91

7006

30.04

Avis-
kørsel
fra
16.04.
2015-
30.04.
2015

15.625

3.125

12.500

27.04

Bgs G5
7006

6)

94

6992

11.05

Avis-
kørsel
fra
01.05.
2015-
10.05.
2015

15.625

3.125

12.500

11.05

Bgs G5
6992

7)

102

7006

21.05

Avis-
kørsel
fra
11.05.
2015-
20.05.
2015

15.625

3.125

12.500

20.05

Bgs G5
7006

8)

106

7009

21.05

Avis-
kørsel
fra
21.05.
2015-
30.05.
2015

15.625

3.125

   2.500

28.05

Bgs G5
7009

9)

118

7053

10.06

Avis-
kørsel
fra
01.06.
2015-
10.06.
2015

15.625

3.125

   2.500

10.06

Bgs G5
7053

10)

122

7071

20.06

Avis-
kørsel
fra
11.06.
2015-
20.06.
2015

15.625

3.125

12.500

17.06

Bgs G5
7071

11)

125

7083

30.06

Avis-
kørsel
fra
21.06.
2015-
30.06.
2015

15.625

3.125

12.500

26.06

Bgs G5
7083

12)

141

7125

11.07

Avis-
kørsel
fra
01.07.
2015-
10.07.
2015

15.625

3.125

12.500

03.07

Bgs G5
7125

13)

149

7320

21.07

Avis-
kørsel
fra
11.07.
2015-
20.07.
2015

15.625

3.125

12.500

10.07

Bgs G5
7320

14)

154

7459

31.07

Avis-
kørsel
fra
22.07.
2015-
31.07.
2015

15.625

3.125

12.500

20.07

Bgs G5
7459

15)

166

7522

11.08

Avis-
kørsel
fra
01.08.
2015-
10.08.
2015

15.625

3.125

12.500

13.07

Bgs G5
7522

16)

173

7588

21.08

Avis-
kørsel
fra
11.08.
2015-
21.08.
2015

15.625

3.125

12.500

28.08

Bgs G5
7588

17)

182

7660

31.08

Avis-
kørsel
fra
21.08.
2015-
31.08.
2015

15.625

3.125

12.500

01.09

Bgs G5
7660

18)

196

7811

07.09

Avis-
kørsel
fra
01.09.
2015-
07.09.
2015

15.625

3.125

12.500

18.09

Bgs G5
7811

19)

197

7823

14.09

Avis-
kørsel
fra
08.09.
2015-
14.09.
2015

15.625

3.125

12.500

25.09

Bgs G5
7823

20)

202

7837

22.09

Avis-
kørsel
fra
15.09.
2015-
22.09.
2015

15.625

3.125

12.500

30.09

Bgs G5
7837

21)

222

7856

01.10

Avis-
kørsel
fra
23.09.
2015-
01.10.
2015

15.625

3.125

12.500

20.10

Bgs G5
7856

22)

234

7857

10.10

Avis-
kørsel
fra
02.10.
2015-
11.10.
2015

15.625

3.125

12.500

28.10

Bgs G5
7857

23)

241

7871

10.11

Avis-
kørsel
fra
01.10.
2015-
10.11.
2015

15.625

3.125

12.500

13.11

Bgs G5
7871

24)

245

7878

20.11

Avis-
kørsel
fra
11.11.
2015-
20.11.
2015

15.625

3.125

12.500

20.11

Bgs G5
7878

25)

255

7881

30.11

Avis-
kørsel
fra
21.11.
2015-
30.11.
2015

15.625

3.125

12.500

30.11

Bgs G5
7881

26)

260

7893

09.12

Avis-
kørsel
fra
0.12.
2015-
09.12.
2015

15.625

3.125

12.500

10.12

Bgs G5
7893

27)

202

7894

16.12

Avis-
kørsel
fra
10.12.
2015-
16.12.
2015

15.625

3.125

12.500

18.12

Bgs G5
7894

28)

264

7896

31.12

Avis-
kørsel
fra
17.12.
2015-
31.12.
2015

15.625

3.125

12.500

29.12

Bgs G5
7896

I alt

 437.500

27.500

350.000

Samtlige af de fremlagte fakturaer fra de tre ovenstående underleverandører fremstår med den samme grammatiske fejl i beskrivelsen af betalingsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at ”beløbet bedes indbetales til vor bank”.

Repræsentanten har forklaret, at der var aftalt en fast timepris mellem klagerens far og underleverandørerne. Aftalerne har været mundtlige, og der foreligger således ingen skriftlige samarbejdsaftaler. Der foreligger heller ikke time-/arbejdssedler for chaufførerne, da disse altid kørte den samme faste rute til den samme faste pris. Dette var også årsagen til, at visse ydelser er blevet betalt, inden fakturaens udstedelsesdato. Betalingerne foregik mere eller mindre automatisk ca. hver 14. dag, idet der oftest var tale om det samme udførte arbejde til en fast pris.

Repræsentanten har oplyst, at fremgangsmåden vedrørende betalingerne var den samme ved samtlige underleverandører, herunder også G2. Betalingerne blev typisk foretaget samlet af klagerens far, som i et vist omfang samlede fakturaerne og betalte dem samtidigt for at lette den administrative byrde.  Betalingstidspunkterne til de forskellige underleverandører er således ofte sammenfaldende.  

Klagerens far har oplyst, at han har fået kontakt til underleverandørerne G4 ApS, G5 ApS og G3 ApS gennem anbefalinger fra venner i branchen. Det var den samme kontaktperson, han indgik aftaler med i forhold til alle tre ovenstående underleverandører. Denne kontaktperson hedder A. Klagerens repræsentant oplyste i forbindelse med klagesagsbehandlingen, at klagerens far var ved at tage kontakt til A med henblik på at få en erklæring fra A vedrørende de leverede ydelser til H1 i de pågældende indkomstår.

Klagerens far har desuden oplyst, at han ved opstarten af samarbejdet med en ny underleverandør altid undersøgte, hvorvidt underleverandøren var momsregistreret. Han oplyste dog også, at han ikke tjekkede efter andet, f.eks. om der var uoverensstemmelse mellem underleverandørens branchekoder og den leverede ydelse.

Klagerens far er både af SKAT og Skatteankestyrelsen blevet bedt om at fremlægge A’s kontaktoplysninger, ligesom Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens far om at redegøre for A’s tilknytning til de pågældende 3 underleverandører. Der er ikke modtaget oplysninger herom.

Klagerens repræsentant har fremlagt bankkontoudskrifter fra G5 ApS’ konto for perioden den 3. juni til den 31. december 2015.  Af kontoudskrifterne fremgår det, at der er modtaget beløb svarende til ovenstående betalinger i denne periode på kontoen.

SKAT har i den forbindelse oplyst, at de ved gennemgang af ovenstående underleverandørers økonomiske forhold har konstateret, at næsten alle de beløb, der er betalt til de pågældende underleverandører, er hævet kontant, eller videreoverført til andre virksomheder eller personer, hvor beløbene siden er hævet kontant.

Klagerens repræsentant har fremlagt en dom afsagt den 30. maj 2016 af Københavns Byret, hvor retten anerkender fradrag for købsmoms i indkomstårene 2010 og 2011 til klagerens virksomhed, H1.

Af dommen fremgår det, at SKAT havde nægtet fradrag for købsmoms på udgifter til fremmed arbejde på i alt 132.225 kr. for brug af firmaet G11 som underleverandør i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med den begrundelse, at det ikke ansås for godtgjort, at klageren havde modtaget de momspligtige leverancer, som virksomheden havde angivet.

Klageren havde under sagen fremlagt 50 fakturaer som dokumentation for udgifterne og det udførte arbejde. 44 af fakturaerne fremtrådte som udstedt af H1 til G11, ligesom H1s CVR nr. ikke fremgik af flere af fakturaerne. Der forelå desuden ikke bankoverførsler som dokumentation for virksomhedens betaling af fakturaerne. Klageren havde oplyst, at betalingen skete kontant. Herudover forelå der ingen skriftlig samarbejdsaftale mellem H1 og G11. G11 havde for 2010 og 2011 ikke angivet momstilsvar og var blevet afmeldt fra momsregistrering d. 2. juni 2010.

Retten bemærkede, at H1 under disse omstændigheder havde en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden havde købt og betalt for det arbejde, som var anført i fakturaerne. Indehaveren af G11, I, forklarede i retten, at fakturaerne blev udskrevet af ham til H1, men at han ved en fejl havde byttet om på navnene. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, og det kunne således ikke tillægges afgørende betydning, at 44 af de 50 fakturaer fremtrådte som udstedt af H1 til G11.

I forklarede endvidere, at fakturaerne blev betalt kontant efter hans ønske, ligesom han vedgik ikke at have angivet momstilsvar af fakturaerne, samt at han tidligere er blevet dømt for bl.a. momssvig ved ikke at have angivet momstilsvar af lignende transportopgaver.

Retten lagde desuden vægt på, at der i den omhandlede periode var blevet hævet kontantbeløb, der muliggjorde kontant betaling af de anførte fakturaer.

På den baggrund anerkendte retten fradrag for købsmoms for de pågældende udgifter.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet virksomhedens overskud for indkomstårene 2014 og 2015 til henholdsvis 467.845 kr. og 531.717 kr.

Som begrundelse for afgørelse har SKAT anført følgende:

”…

Virksomheden har ifølge resultatopgørelse og kontospecifikationer for 2014 og 1. halvår 2015 haft følgende udgifter til underleverandører:

2014: 647.900 kr.
2015: 301.500 kr. (1. halvår)

Disse underleverandører er følgende:

G2
G3 ApS
G4 ApS
G5 ApS

G2
Virksomheden har i hele perioden benyttet G2 som underleverandør og modtager faktura fra G2 to gange om måneden.

SKAT har i øvrigt ingen bemærkninger vedrørende denne underleverandør.

G3 ApS
SKAT har foretaget kontrol af G3 ApS for 2013 og 2014.

Selskabet er stiftet i 2004.

[B] har været registreret som direktør i selskabet i perioden 12.12.2012 til 25.8.2014.

[B] har været registreret med adresse i Danmark i perioden 1.12.2012- 11.12.2013.

Efter dette tidspunkt er han registreret som forsvundet.

Selskabet har angivet negativ moms for 1. halvår 2013, og har angivet under 50.000 kr. i A-indkomst i 2013 og 2014. Derudover har selskabet ikke angivet hverken moms, A-skat eller AM-bidrag i 2013 og 2014.

Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser, hvorfor SKAT har indhentet selskabets bankkontoudtog i selskabets pengeinstitutter.

Resultatet af SKATs kontrol er, at selskabet for årene 2013 og 2014 skal betale væsentlige beløb vedrørende ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag.

Skatte- og momskravet er opgjort ud fra den forudsætning, at selskabet rent faktisk har leveret de fakturerede ydelser. Såfremt det senere skulle vise sig, at selskabet alene har udstedt fakturaer uden at levere ydelser, vil SKAT genoptage sagen.

Selskabet kom under konkursbehandling den 30.10.2014 og blev den 25.11.2015 opløst efter konkurs.

G6 ApS (binavn G4 ApS)
SKAT har foretaget kontrol af G6 ApS for 2014 og for 1. kvartal 2015.

Selskabet er stiftet i 2009.

[D] har været registreret som direktør i selskabet i perioden 2.1.2014-25.1.2016.

[D] har været registreret med adresse i Danmark i perioden 1.12.2013-1.11.2015.

Selskabet har angivet et momstilsvar på i alt 15.927 kr. i 2014. Der er ikke angivet moms for 1. kvartal 2015.

Selskabet har angivet under 100.000 kr. i A-indkomst i 2014 og 2015.

Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser, hvorfor SKAT har indhentet selskabets bankkontoudtog i selskabets pengeinstitutter.

Resultatet af SKATs kontrol er, at selskabet for 2014 og 1. kvartal 2015 skal betale væsentlige beløb vedrørende ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag.

Opgørelsen af indeholdt A-skat og AM-bidrag er udarbejdet ud fra den forudsætning, at der er sket levering af de fakturerede ydelser. Efter SKATs opfattelse kan det ikke udelukkes at de udstedte fakturaer er helt eller delvis fiktive. Såfremt det efterfølgende måtte vise sig at være tilfældet vil SKATs afgørelse vedrørende selskabet blive ændret i overensstemmelse hermed.

Selskabet er kommet under konkursbehandling den 31.3.2016.

G5 ApS
SKAT har foretaget kontrol af G5 ApS for 2014 og 1. halvår 2015.

Selskabet er stiftet i 2007.

[H] har været registreret som direktør i selskabet i perioden 2.1.2014 til 12.2.2016.

[H] har haft adresse i Danmark siden 10.9.2013.

Selskabet har angivet et momstilsvar på 13.531 kr. i 2014 og på 3.482 kr. for 1. halvår 2015.

Selskabet har endvidere angivet godt 100.000 kr. i A-indkomst i 2014.

Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelser, hvorfor SKAT har indhentet selskabets bankkontoudtog i selskabets pengeinstitutter.

Resultatet af SKATs kontrol er, at selskabet for 2014 og 1. halvår 2015 skal betale væsentlige beløb vedrørende ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag.

Opgørelsen af indeholdt A-skat og AM-bidrag er udarbejdet ud fra den forudsætning, at der er sket levering af de fakturerede ydelser. Efter SKATs opfattelse kan det ikke udelukkes at de udstedte fakturaer er helt eller delvis fiktive. Såfremt det efterfølgende måtte vise sig at være tilfældet vil SKATs afgørelse vedrørende selskabet blive ændret i overensstemmelse hermed.

Selskabet kom under konkursbehandling den 31.03.2016.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra det under punkt 1 beskrevne vedrørende de pågældende underleverandører, er det således

SKATs opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der også skattemæssigt nægtes fradrag for udgifterne til de pågældende underleverandører, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de pågældende virksomheder uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Begrundelsen herfor er, at

  • SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med nogen af de pågældende underleverandører
  • Ingen af de pågældende underleverandører har angivet og afregnet moms m.v. korrekt.
  • Fakturaernes udformning bærer præg af, at de ikke har et reelt indhold.
  • Flere af fakturaerne er betalt inden udstedelsesdatoen.
  • De pågældende underleverandører ikke har haft mulighed for at udføre kørslen, idet de ikke har haft biler til at udføre dette arbejde.

Det er derfor SKATs opfattelse, at virksomheden heller ikke skattemæssigt kan få fradrag for de pågældende udgifter, idet det ikke er dokumenteret, at betalingerne er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der nægtes derfor skattemæssigt fradrag for følgende udgifter til underleverandører:

Periode

Underleverandør

Beløb ekskl. moms

1. kvartal 2014

G3 ApS

72.900,00

2. kvartal 2014

G3 ApS

89.100,00

3. kvartal 2014

G4 ApS

101.200,00

4. kvartal 2014

G4 ApS

133.200,00

2014 i alt

 

396.400,00

 

 

 

1. halvår 2015

G4 ApS

50.000,00

1. halvår 2015

G5 ApS

137.500,00

2. halvår 2015

G5 ApS

212.500,00

2015 i alt

 

400.000,00

...

Overskud af virksomhed forhøjes herefter med følgende beløb:

2014: 396.400 kr.
2015: 400.000 kr.

Resultat af overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 fastsættes herefter til 467.845

kr. og 531.717 kr.

…”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har forud for retsmødet desuden udtalt følgende:

”…

Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens/repræsentantens bemærkninger.
Skattestyrelsen er imidlertid stadig af den opfattelse, at der er så meget tvivl om fakturaernes realitet, at der skattemæssigt ikke kan godkendes fradrag til de pågældende underleverandører.

Det anses således ikke for godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de pågældende virksomheder.

Der er blandt andet henset til:

  • Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med nogen af de pågældende underleverandører (under konkurs)
  • De pågældende underleverandører har ikke angivet eller afregnet nogen moms.
  • Fakturaernes udformning bærer præg af manglende reelt indhold.
  • Flere af fakturaerne er betalt inden udstedelsesdatoen.
  • De pågældende underleverandører ses ikke at have haft mulighed for at udføre kørslen, idet de ikke har haft nogen vogne til at udføre arbejdet.
  • Der er ikke fremlagt underleverandørkontrakter eller arbejdssedler/timesedler, der kan henføres til de enkelte fakturaer.
  • Klagers samhandel med de omtalte underleverandører kan ikke bekræftes, da disse er gået konkurs.
  • Den kontaktperson, som klagerens far oplyser, der er indgået aftaler med, kan ikke identificeres.

Det er klager som har bevisbyrden, og som skal dokumentere, eller i det mindste sandsynliggøre fradragsretten, hvilket vi samlet set, således stadig vurderer ikke er opfyldt.

…”

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne vedrørende indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes med henholdsvis 396.400 kr. og 400.000 kr.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”…

2 NÆRMERE OM LEVERINGSKÆDEN OG BRUGEN AF UNDERLEVERANDØRER

Inden for transportbranchen er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår ved, at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af deres underleverandører til at udføre den endelige transport.

I nærværende sag bestod kørslerne i aviskørsler, hvor hovedleverandøren var G1 ApS, og underleverandøren var H1, der benyttede sig af underleverandørerne G2, G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS. I tidligere år har H1 også benyttet sig af G11.

Leveringskæden betyder, at en kundes ordre hos G1 ApS blev leveret af H1 selv eller af henholdsvis G2, G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS på vegne af H1. Denne leveringskæde betød, at G1 ApS misligholdt sin aftale med kunden, såfremt H1 eller en af de af H1 anvendte underleverandører ikke udførte transporten.

2.1 Nærmere om beskrivelsen af ruter

H1 havde overordnet to kategorier af opgaver for G1 ApS.

Den ene kategori bestod af to ruter, der blev udført af H1s underleverandører, og er de i sagen relevante ruter.

Den ene rute bestod i aviskørsel fra By Y1 til By Y2 (herefter By Y1 til By Y2-ruten) og blev udført af underleverandøren G2.

Den anden rute bestod i aviskørsel fra By Y1 til By Y3 og derefter By Y4 (herefter By Y1 til By Y3/By Y4-ruten). Denne rute blev i den i sagen omhandlede periode udført af henholdsvis underleverandørerne G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS. I tidligere år havde ruten været kørt af G11.

Den anden kategori bestod i kørsel udført af [klagerens far], hvor han hver nat fra klokken 23.00 til ca. klokken 5.00 lagde bl.a. liggelister ud til buddene og lagde aviser i depoter ved forskellige busstoppesteder.

2.2 Nærmere om fakturering til G1 ApS

H1 udstedte løbende fakturaer til G1 ApS for kørslerne for de to kategorier.

Fakturaer udstedt af H1 til G1 ApS for perioden fra den 23. december 2013 til den 6. december 2015 fremlægges som bilag 9.

Af de udstedte fakturaer fremgår, at G1 ApS fast betalte H1 to beløb hver 14. dag.

Den ene betaling var på mellem kr. 25.124 og kr. 25.524 og var betaling for ruterne i den ene kategori, hvilket var henholdsvis By Y1 til By Y2-ruten og By Y1 til By Y3/By Y4-ruten.

Den anden betaling var på kr. 17.100 og var betaling for kørsel udført af [klagerens far].

På samtlige af fakturaerne til G1 ApS var der ud for disse to kategorier af betalinger påført teksten "Hverdag kørsel 14 dag".

Det bemærkes, at det af flere af fakturaerne fremgår, at der løbende blev betalt ekstra for lejlighedsvis yderligere kørsel.

2.3 Nærmere om brugen af underleverandører

H1 benyttede sig i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015 af de ovenfor nævnte underleverandører, G2, G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

Der var mellem H1 og den enkelte underleverandør aftalt en fast pris pr. rute.

H1 fik kontakt til underleverandørerne gennem bekendte inden for transportbranchen.

Det er i sagen omtvistet om, hvorvidt G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS udførte aviskørsel for H1 i 2014 og 2015. Det er SKATs opfattelse, at ingen af disse tre underleverandører har udført kørsel for H1.

Kontaktpersonen til G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS var en person ved navn A. [Klagerens far] forsøger at kontakte A med henblik på udarbejdelse af en erklæring til bekræftelse af samarbejdet.

I den i sagen omhandlede periode har G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS udstedt i alt 75 fakturaer til H1, mens G2 har udstedt 38 fakturaer til H1 i perioden.

Fakturaer fra underleverandørerne fremlægges som bilag 10-13.

Det bemærkes, at SKAT ikke har været i besiddelse af fakturaer fra G5 ApS fra 2. halvår 2015, da SKAT udarbejdede afgørelsen af den 9. januar 2017.

Af fakturaerne fremgår, at der er sket betaling for kørsel i en nærmere angiven periode. Fakturaerne indeholder herudover fakturanummer samt en klar identifikation af udstederen samt H1.

H1 har benyttet underleverandørerne i forskellige perioder i 2014 og 2015.

• • • • ••

Ved opstarten af samarbejdet med en ny underleverandør undersøgte H1, hvorvidt underleverandøren var momsregistreret.

Momsregistreringen af de i sagen omhandlede underleverandører fremgår af email fra SKAT af den 16. februar 2018, der fremlægges som bilag 14.

Det bemærkes, at virksomheden også i perioden inden 2014 benyttede samme fremgangsmåde i relation til anvendelse af underleverandører til at varetage kørsel for G1 ApS. Dog med den forskel, at betalingerne i de i nærværende sag omhandlede indkomstår blev foretaget ved bankoverførsler.

I det følgende er G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS nærmere beskrevet.

4 NÆRMERE OM BETALINGEN TIL VIRKSOMHEDENS UNDERLEVERANDØRER

H1s varesalg bestod i leverancer til G1 ApS. Varesalget fremgår således af de fakturaer, H1 udstedte til G1 ApS.

H1s vareforbrug dækkede primært over køb af ydelser fra underleverandører. Af regnskabsmaterialet fremgår dette som udgifter til fremmed arbejde.

De underliggende bilag til køb af fremmed arbejde er de af underleverandørerne udstedte fakturaer, jf. bilag 10-13.

De udstedte fakturaer er bogført på virksomhedens kontokort, jf. bilag 6 og 7.

Af fakturaerne fremgår, at H1 i perioden 1. januar 2014 - 31 december 2014 havde udgifter til fremmed arbejde hos G3 ApS og G6 ApS for i alt kr. 396.400.

I samme periode fremgår det af de fremlagte fakturaer vedrørende G2, at H1 afholdt udgifter for fremmed arbejde til G2 for kr. 243.000.

For perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2015 fremgår det af fakturaerne, at H1 i denne periode havde udgifter til fremmed arbejde hos G6 ApS og G5 ApS for i alt kr. 187.500.

I samme periode fremgår det af fakturaerne vedrørende G2, jf. bilag 13, at H1 afholdt udgifter for fremmed arbejde til G2 for kr. 114.000.

Fakturaerne for 1. halvår af 2015 udgør således i alt kr. 301.500. Det kan på denne baggrund konstateres, at det samlede fakturabeløb for denne periode stemmer overens med det bogførte beløb.

Af H1s kontoudtog for kontonummer […], jf. bilag 8, fremgår, at samtlige fakturaer udstedt til H1 er betalt fra denne bankkonto til den pågældende underleverandør.

Det bemærkes, at H1 har anvendt samme fremgangsmåde ved brugen af G2.

Alle fakturerede og bogførte ydelser er således betalt fra H1s bankkonto.

For overskueligheds skyld har Advokatfirmaet udarbejdet et støttebilag, hvoraf sammenhængen mellem kontoudtoget, fakturaerne og kontokortet fremgår.

Støttebilaget fremlægges som bilag 19.

Af støttebilaget fremgår, hvornår hver enkelt faktura er betalt, til hvem den er betalt, samt bogføringen af fakturaen på kontokortet.

Det er væsentligt at bemærke, at fremgangsmåden er den samme ved samtlige underleverandører, herunder også G2. Dette skyldes, at betalingen af alle underleverandørerne blev foretaget samlet af [klagerens far], som led i at han forestod den daglige drift af virksomheden.

Af denne grund blev fakturaerne også i et vist omfang samlet og betalt samtidig for at lette den administrative byrde. Dette ses eksempelvis ved, at betalingstidspunkterne for fakturaer til G2 løbende falder sammen med betalingstidspunkterne for G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

Eksempelvis er dette tilfældet, for så vidt angår betalinger foretaget til G3 og G2 den 13. januar 2014 og den 24. januar 2014, den 7. februar 2014 og den 21. februar 2014, den 10. marts 2014 og den 24. marts 2014, den 4. april 2014 og den 22. april 2014, den 2. maj 2014 og den 20. maj 2014 samt den 16. juni 2014 og den 27. juni 2014.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2015, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37.

Betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt momslovens § 37 er opfyldt, idet udgifterne har karakter af sædvanlige driftsomkostninger, og der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter.

Det gøres gældende, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, at virksomheden i kraft af SKATs kontrol for 2009 samt den tidligere skattesag har haft en berettiget forventning om, at betalingen af underleverandørerne kan godkendes i skatte- og momsmæssig henseende.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

5.3 Nærmere om fradrag for driftsomkostninger

Ved SKATs afgørelse af den 9. januar 2017 nægter SKAT både et skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifter til tre af H1s underleverandører samt nægter fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37, for udgifter til de samme underleverandører.

Betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 er ikke identiske, hvorfor disse behandles særskilt i det følgende.

5.3.1 Retsgrundlag

Af statsskattelovens § 6 fremgår bl.a.;

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; 

…”

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der krav om, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1516, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag er opfyldt.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Følgende fremgår af SKATs juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter;

Krav til dokumentation for skattefradrag.
I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven,at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren,  kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikkeudelukkes,at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation,eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.

[. . .]

Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift
Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår.

Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over. 

Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne. Se afsnit C.C. 2. 2. 1. 11 om interesseforbundne parter. " (mine fremhævninger)

Dette er tillige omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 7. udgave 2015, side 248, hvoraf følgende fremgår:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse. " (min fremhævning)

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013, j.nr. 12-0189675.

Sagen drejede sig om, hvorvidt klager kunne få fradrag for udgifter til et kinesisk selskab. Klager drev virksomhed inden for reklamebranchen og havde i den forbindelse indgået aftale med et kinesisk selskab, der som underleverandør for klager angiveligt havde udført et varesammenligningsprojekt og en billeddatabase.

Både SKAT og skatteankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for udgifterne til selskabet, idet klager ikke fandtes at have løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at fradrage udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt. Fradrag blev bl.a. nægtet, på baggrund af at der var indgået mundtlige aftaler mellem parterne om det arbejde, der skulle udføres.

Der forelå intet skriftligt aftalegrundlag for det udførte arbejde, på trods af at klager og selskabet havde samarbejdet i over to år. Herudover var de mundtlige aftaler ikke understøttet af skriftlig korrespondance, specifikationer og følgeskrivelser mv., hvilket fandtes besynderligt henset til parternes flerårige samarbejde.

Klager havde ligeledes foretaget uregelmæssige overførsler til selskabet for det udførte arbejde, og de udstedte fakturaer fra selskabet var ikke specificerede, og det var ikke objektivt dokumenteret, at selskabet reelt havde udført et stykke arbejde for klager.

SKAT havde sågar modtaget oplysninger fra selskabets revisor om, at der ikke var erhvervsmæssig aktivitet i det kinesiske selskab. Herudover havde klager hhv. klagers samlever ikke afgivet samstemmende forklaringer vedrørende selskabets arbejdsresultat.

Imidlertid fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens virksomhed havde afholdt udgifterne til varesammenligningsprojektet og billeddatabasen, idet der - på trods af ovenstående - forelå tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen var tilstrækkeligt sandsynliggjort. På denne baggrund blev klager tilkendt fradrag for udgifterne til selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Tilsvarende kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 1. oktober 2013, j.nr. 12-0236744.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt klager var berettiget til fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Klager drev selvstændig rengøringsvirksomhed, hvor klager havde benyttet sig af en underleverandør til udførelsen af rengøring på nærmere angivne lokaliteter.

Som dokumentation for betalingen af underleverandøren var klager i besiddelse af tre fakturaer udstedt af den pågældende underleverandør samt fem dags datokvitteringer.
Endvidere var klager i besiddelse af udbetalingsbilag fra klagers bankforbindelse, hvoraf det fremgik, at der var blevet foretaget en række kontante hævninger på klagers konto. Der var ikke umiddelbart en beløbsmæssig sammenhæng mellem fakturaernes pålydende og de udstedte dags dato-kvitteringer/udbetalingsbilag, hvilket medførte, at SKAT ikke havde godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

SKATs afgørelse blev stadfæstet af skatteankenævnet, som ligeledes fandt, at klager ikke havde dokumenteret pengestrømmen fra rengøringsvirksomheden til den pågældende underleverandør.

Skatteankenævnet lagde i afgørelsen vægt på, at de udskrevne dags datokvitteringer ikke var blevet udskrevet i kronologisk rækkefølge, ligesom det ikke var muligt at identificere kvitteringsudstederen.

Endvidere var der ikke sket korrekt bogføring af de omhandlede beløb i virksomhedens bogholderi, ligesom det blev anset for usædvanligt at betale de udstedte fakturaer kontant.

Sagen blev påklaget til Landsskatteretten, som ændrede skatteankenævnets afgørelse og godkendte fradrag for en del af virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med følgende begrundelse;

"På baggrund af de foreliggende udbetalingsbilag fra F1-Bank og dagsdatokvitteringerne anses det for sandsynliggjort, at der i de tilfælde, hvor der er overensstemmelse mellem dateringerne på udbetalingsbilagene og dags datokvitteringerne har været afholdt udgifter til fremmed arbejde. " (min fremhævning)

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor, hvilket i særdeleshed fremgår af ovennævnte kendelser fra Landsskatteretten.

Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at der er forskel på de krav, der stilles for at opnå et fradrag, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, og de krav, der stilles for at opnå momsfradrag, jf. momslovens § 37.

I momslovgivningen er der således udstedt særlige regler til indholdet af en faktura. Der henvises til momsbekendtgørelsens regler, herunder særligt § 58, hvoraf det fremgår, at der stilles en række specifikke krav til fakturaens indhold. Det er således åbenlyst, at der i modsætning til udgangspunktet i relation til den skatteretlige vurdering, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, stilles formelle krav til den faktura, der udstedes.

Herudover er der den væsentlige forskel, at momslovgivningen er baseret direkte på en række EU-direktiver og således er funderet i en anden lovtradition end skatteretten.

Det kan på denne baggrund konkluderes, at det forhold, at SKAT ikke finder, at betingelserne for at afløfte momsen i den konkrete situation er opfyldt, ikke er ensbetydende med, at der heller ikke i skatteretlig henseende kan opnås fradrag for de afholdte omkostninger.

Om adgangen til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår af Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter, følgende:

"Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler
Hvis en udgift skal kunne trækkes fra i bruttoindkomsten, kræves der en hjemmel i lovgivningen til at fratrække netop denne type udgift. Den oprindelige og grundlæggende hjemmel til fradrag for udgifter er SL § 6.

 …

SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger
Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. "

Det fremgår af grundlæggende skatteretlige periodiseringsprincipper, herunder pligtpådragelsesprincippet samt praksis i øvrigt, at det ikke er afgørende for fradragsretten, hvorvidt der de facto er sket betaling. Afgørende er derimod for fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en pligt til at betale den udgift, som er medgået til at sikre og vedligeholde indkomsten.

I nærværende sag er det ubestridt, at der er sket betaling mellem H1 og underleverandørerne, i overensstemmelse med det der fremgår af fakturaerne, jf. bilag 8, 10-13 og 19.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at den faktiske betaling naturligvis er en indikation af, at udgiften faktisk er anvendt til at vedligeholde og sikre indkomsten.

5.3.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at betingelserne for at opnå skattemæssigt fradrag vedrørende udgifterne til virksomhedens underleverandører er opfyldt, idet det i nærværende sag er tilstrækkeligt godtgjort - og i hvert fald sandsynliggjort - at G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS har udført arbejde for H1.

Som anført ovenfor skal det alene sandsynliggøres, at H1 har haft udgifter til de tre underleverandører, idet der ikke stilles egentlig formkrav til dokumentationen.

At H1 har haft udgifter til underleverandører, understøttes af en række forhold.

Indledningsvist skal det nævnes, at Københavns Byret ved dom af den 30. maj 2015, jf. bilag 25, har fastslået, at H1 har benyttet sig af underleverandører til at udføre By Y1 til By Y3/By Y4-ruten. I den pågældende periode benyttede H1 sig af underleverandøren G11.

Det er nøjagtigt samme rute - nemlig By Y1 til By Y3/By Y4-ruten – som SKAT i nærværende sag finder, at H1 ikke har haft underleverandører til at udføre i 2014 og 2015.

Til trods for at byretten har fastslået, at H1 har benyttet underleverandører til den pågældende rute, finder SKAT, at H1 ikke har benyttet underleverandører til ruten.

Det er imidlertid også forskelle mellem byretssagen og nærværende sag. Forskellene består i, at der i nærværende sag foreligger yderligere dokumentation for, at H1 har benyttet sig af underleverandører til By Y1 til By Y3/ By Y4-ruten, end tilfældet var i byretssagen.

Forskellen mellem byretssagen og nærværende sag er for det første, at H1 ikke har benyttet G11 til at udføre kørslerne, men derimod på skift har benyttet sig af G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

For det andet er betalingerne i nærværende sag foregået med bankoverførsler til underleverandørerne, modsat i byretssagen, hvor langt størstedelen af betalingerne var kontantbetalinger.

I SKATs afgørelse af den 16. oktober 2012 og Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2014, jf. bilag 22 og 24, havde SKAT lagt betydelig vægt på, at det ikke var muligt at følge betalingen af underleverandøren G11, jf. bilag 23, idet denne var sket kontant.

I nærværende sag blev betalingsmåden ændret, således at det var muligt at følge hver eneste overførsel mellem H1 og underleverandørerne. Det bemærkes i den forbindelse, at betalingerne skete løbende ca. hver 14. dag. At betalingerne skete med samme interval og beløb, skyldtes, at underleverandørerne foretog nøjagtig samme aviskørsel hver eneste dag, dog med enkelte ekstrakørsler. Det bemærkes, at betalingerne til G2 foregik på samme måde som til G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS.

At det er muligt at følge betalingerne fra H1 til underleverandørerne, taler afgørende for, at underleverandørerne har udført aviskørslerne for H1.

For det tredje har samtlige underleverandørerne i nærværende sag været momsregistreret i hele perioden modsat tilfældet i byrettens dom, hvor G11 kun var momsregistreret i en del af perioden, hvor H1 benyttede virksomheden.

Det bemærkes i den forbindelse, at byretten udtrykkeligt anfører i dommen, at H1 har en skærpet bevisbyrde, fordi G11 bl.a. ikke var momsregistreret i en del af perioden. At samtlige underleverandører i nærværende sag var momsregistreret, i de perioder hvor de udførte kørsel for H1, betyder, at bevisbyrden er lempeligere.

For det fjerde vedrørte byrettens dom alene fradrag for købsmoms og ikke fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Denne forskel betyder, at SKAT alene har grundlag for at nægte fradrag for driftsomkostninger til fremmed arbejde i nærværende sag, hvis dokumentationen for udførelsen af underleverandørernes aviskørsler for H1 er betydeligt ringere, end det var tilfældet i byretssagen.

De ovennævnte forskelle mellem sagerne sammenholdt med at Københavns Byret fandt, at H1 havde benyttet G11, understøtter, at SKAT ikke har grundlag for at nægte fradrag for udgifter til underleverandørerne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er også en række ligheder mellem byretssagen og nærværende sag.

En af lighederne er, at der i begge sager er fejl i fakturaerne i henhold til fakturakravene i momslovgivningen, herunder momsbekendtgørelsens § 58. Men som anført ovenfor er der ikke er grundlag for at nægte et skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, med den begrundelse at fakturakravene for et momsmæssigt fradrag ikke er opfyldt. Fejlene i fakturaerne er nærmere beskrevet under spørgsmålet om nægtelse af fradrag for købsmoms.

Til trods for at der ikke gælder fakturakrav for at opnå et skattemæssigt fradrag, har SKAT i afgørelsen af den 9. januar 2017 lagt afgørende vægt på udformningen af fakturaerne.

En anden lighed mellem sagerne er, at hverken underleverandørerne i nærværende sag eller G11 havde angivet eller afregnet moms mv. korrekt.

At byretten kommer frem til, at der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms, til trods for at G11 ikke har angivet og afregnet korrekt moms, understreger klart, at en leverandør ikke hæfter for underleverandørens manglende overholdelse af lovgivning, såfremt det på anden vis kan sandsynliggøres, at leveringen er udført.

En tredje lighed er, at hverken G11 eller underleverandørerne havde registreret varebiler i virksomhedernes navne. Til trods herfor finder byretten, at manglende indregistrering af biler i underleverandørernes navn ikke betyder, at underleverandøren ikke har kunnet foretage kørslerne.

En sidste lighed er, at H1 i alle årene ubestridt har udført kørsler for G1 ApS, hvor der løbende blev faktureret for to kategorier af kørsler. Den ene kategori var den ovenfor nævnte kørsel, der blev udført af [klagerens far] fra klokken 23.00 hver nat. Den anden kategori var kørsler på ruterne By Y1 til By Y3/By Y4-ruten og By Y1 til By Y2-ruten, der også blev kørt hver nat i samme tidsrum. Idet [klagerens far] naturligvis ikke kunne foretage flere kørsler i samme tidsrum, benyttede H1 underleverandører.

Det er ubestridt, at G1 ApS i alle årene har betalt fakturaerne fra H1, jf. bilag 8 og 9, og at begge kategorier af kørsler i samtlige år dermed er blevet udført. Eftersom alle aviskørslerne skal udføres om natten, har det ikke været fysisk muligt for [klagerens far] selv at udføre begge kategorier af kørsler.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT i afgørelsen af den 9. januar 2017 ikke har nævnt, hvem der i så fald skulle have udført kørslen på ruten By Y1 til By Y3/By Y4-ruten.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at SKAT ikke har grundlag for at nægte H1 fradrag for udgifter til fremmed arbejde efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, idet det er sandsynliggjort, at G3 ApS, G6 ApS og G5 ApS har udført aviskørsel for H1.

Særligt må det tillægges vægt, at Københavns Byret ved dom af den 30. maj 2015 har fastslået, at H1 havde benyttet sig af en underleverandør til at udføre aviskørsel på netop By Y1 til By Y3/By Y4-ruten.

Endvidere må det tillægges vægt, at det er muligt at følge samtlige af betalingerne fra H1 til underleverandørerne ved bankoverførsler.

…”

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har repræsentanten desuden bemærket følgende:

”…

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er begrundet i to forhold, der begge vedrører underleverandørerne og deres forpligtelser.

Det første forhold er fejl i de af underleverandørerne udstedte fakturaer. Skatteankestyrelsen tillægger fejlene i fakturaerne afgørende vægt, selvom der ikke gælder fakturakrav for at opnå fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I stedet for at tillægge disse fejl så væsentlig betydning, bør Skatteankestyrelsen tillægge de faktiske forhold vedrørende leveringerne betydning.

Det andet forhold er den manglende kontakt til underleverandørerne. Det kan i den forbindelse oplyses, at [klagerens far] stadig forsøger at få kontakt til kontaktpersonen fra underleverandørerne.

Ved Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse indstilles der således stadfæstelse af SKATs afgørelse på baggrund af forhold, som alene vedrører underleverandørerne, og som er forhold, H1 ikke har indflydelse på. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 har opfyldt de forhold, som virksomheden har indflydelse på, og som virksomheden er forpligtet til. Disse er eksempelvis at sikre, at underleverandørerne er momsregistreret, og at betalingerne er foretaget ved bankoverførsler.

I sagen er Københavns Byrets dom af den 30. maj 2015 vedrørende H1 helt central, idet den vedrører brugen af underleverandører hos H1 for nøjagtig samme arbejde, som er genstand for nærværende sag.

Det er derfor betænkeligt, at Skatteankestyrelsen ved forslaget til afgørelse alene har anført, at byrettens dom vedrørende H1 ikke kan føre til et andet resultat, uden nærmere at anføre, hvorfor dommen ikke har betydning. Uanset Skatteankestyrelsens begrundelse for slet ikke at tillægge byrettens dom betydning i nærværende sag, er det betænkeligt, at byrettens dom ikke har fået afgørende betydning for udfaldet af nærværende sag.

Sagerne er stort set identiske, bortset fra at der i nærværende sag er foretaget bankoverførsler, ligesom underleverandørerne i hele perioden har været momsregistreret. Skatteankestyrelsen kan derfor ikke blot tilsidesætte byrettens dom.

…”

Klagerens repræsentant har i brev af 29. august 2018 desuden anført følgende:

”…

Af Skatteankestyrelsens indstilling fremgår, at der er lagt afgørende vægt på, at det ikke har været muligt at få kontakt til underleverandørerne, og at der ikke er udfærdiget leverandørkontrakter mv.

Der gælder intet krav om, at der skal være udarbejdet underleverandørkontrakter, arbejdssedler og lignende, ligesom der ikke gælder krav om, at en leverandører skal kunne få kontakt til en underleverandør, han benyttede for flere år siden. Forpligtelserne i forhold til underleverandørerne kan alene strække sig til den periode, hvor leverandøren benyttede den enkelte underleverandør.

…”

Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Klageren har for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til fremmed arbejde udført af henholdsvis G3 ApS og G6 ApS på i alt (162.000 kr. + 234.400 kr. =) 396.400 kr. Som dokumentation herfor har klagerens repræsentant fremlagt 20 fakturaer fra G3 ApS og 24 fakturaer fra G6 ApS.

Klageren har ligeledes for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til fremmed arbejde udført af henholdsvis G6 ApS og G5 ApS på i alt (50.000 kr. + 350.000 kr. =) 400.000 kr. Som dokumentation herfor har klagerens repræsentant fremlagt 4 fakturaer fra G4 ApS og 28 fakturaer fra G5 ApS

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte fakturaer ikke kan tjene som dokumentation for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6. Retten har i den forbindelse lagt vægt på visse væsentlige uregelmæssigheder i forhold til udformning, udstedelse og betaling af fakturaerne.

For så vidt angår fakturaerne udstedt af G3 ApS har retten lagt vægt på, at 8 ud af 20 fakturaer (faktura 3531, 3536, 3714, 3714, 3812, 3880, 3976, 3997, 4010 og 4017) er blevet betalt mellem 1 og 8 dage før fakturaens udstedelsesdato. Ved betaling af fakturaerne er fakturanumrene anført som tekst på den elektroniske overførsel.

Repræsentanten har i den forbindelse forklaret, at underleverandørerne altid kørte den samme faste rute til den samme faste pris, og at klagerens far derfor var i stand til at betale fakturaerne mere eller mindre automatisk ca. hver 14. dag og dermed ofte inden udstedelsesdatoen.

Det er rettens opfattelse, at klagerens far, uanset ovenstående forhold vedrørende faste priser og ruter, vanskeligt har kunne gøre sig bekendt med faktura-numrene, som han har angivet på de elektroniske overførsler op til 8 dage inden udstedelsesdatoen, såfremt fakturaerne reelt er udstedt af underleverandøren på udstedelsesdatoen.

Retten har desuden lagt vægt på, at der er udstedt 2 fakturaer med nr. 3714, hvor kørslen vedrører 2 forskellige perioder, ligesom der er udstedt 2 helt identiske fakturaer med nr. 3976, der begge er betalt.

For så vidt angår fakturaerne udstedt af G6 ApS i 2014 har retten lagt vægt på, at 10 ud af 28 fakturaer (faktura 1697, 1731, 1861, 2649, 2874, 2953, 3000, 3860, 4123, 4218) er blevet betalt 1-6 dage før fakturaens udstedelsesdato. Ved betaling af 9 af disse fakturaer er fakturanumrene anført som tekst på den elektroniske overførsel.

Retten har desuden lagt vægt på, at faktura 3510 er udstedt den 30. juli 2014, men ifølge teksten på fakturaen vedrører kørsel foretaget 5 måneder senere for perioden 22. – 30. november 2014, ligesom der er udstedt 2 fakturaer med nr. 3714, hvor kørslen vedrører 2 forskellige perioder.

For så vidt angår fakturaerne udstedt af G5 ApS har retten lagt vægt på, at 9 ud af 28 fakturaer (6230, 7006, 7006, 7071, 7083, 7125, 7320, 7459 og 7896) er blevet betalt 1-11 dage før fakturaens udstedelsesdato. Ved betaling af fakturaerne er fakturanumrene anført som tekst på den elektroniske overførsel.

Retten har også lagt vægt på, at der er 2 fakturaer med nummer 7006, der er udstedt på 2 forskellige datoer (henholdsvis den 30. april 2015 og den 21. maj 2015) og vedrører kørsel for 2 forskellige perioder.

Retten bemærker desuden, at der ikke er fremlagt underleverandørkontrakter eller arbejds-/timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til klagerens virksomhed.

Retten anser det herefter ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der, uanset at der er foretaget kontooverførsler til betaling, er tale om reelle fakturaer til udgifter, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Den af repræsentanten fremlagte dom af 30. maj 2016 fra Københavns Byret vedrørende virksomhedens fradragsret for afgiftsperioden 2010-2011 kan ikke føre til et andet resultat.

Retten bemærker i den forbindelse, at klagerens underleverandør afgav vidneforklaring under sagen i Københavns Byret, hvor underleverandøren bekræftede samhandlen med klageren og derved støttede klagerens forklaring. Københavns Byret lagde afgørende vægt på vidneforklaringen.

I nærværende sag har det ikke været muligt at få bekræftet virksomhedens samhandel hos de omtalte underleverandører, da de alle er gået konkurs.

Retten bemærker desuden, at den kontaktperson, som ifølge oplysninger fra klagerens far, har indgået aftale om de leverede ydelser, har repræsenteret både G3 ApS, G4 ApS og G5 ApS, hvilket retten finder usædvanligt henset til, at der er tale om tre tilsyneladende konkurrerende underleverandører.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det heller ikke har været muligt at identificere denne kontaktperson med henblik på at få bekræftet virksomhedernes samhandel, ligesom det ikke har været muligt at få kontaktpersonens nærmere identitet og ansættelsesforhold/rolle i underleverandør-virksomhederne dokumenteret.

Retten finder under disse omstændigheder ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold statsskattelovens § 6 er opfyldt, herunder har klageren ikke sandsynliggjort, at der er sket levering i henhold til de fremlagte fakturaer.

På den baggrund stadfæstes SKATs afgørelse.

                                                                                                                                          

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter