Dato for udgivelse
31 Jan 2019 07:34
Dato for afsagt dom/kendelse
14 Nov 2018 11:23
SKM-nummer
SKM2019.52.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
12. afdeling V.L.S-2497-17
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, momssvig, dokumentfalsk, skattesvig
Resumé

T var tiltalt for særlig grov momssvig, skattesvig samt dokumentfalsk overfor told- og skatteforvaltningen. T havde i perioden 01.01.2006-31.12.2008 drevet uregistreret momspligtig virksomhed i form af dørmandsvirksomhed samt udstedt fakturaer med moms uden at angive momsen. T havde undladt at selvangive værdien af fri bil for indkomstårene 2010 og 2011. T havde derved unddraget for 749.876 kr. i moms og 89.584 kr. i skat. T havde endvidere via sin advokat fremsendt og gjort brug af 36 falske fakturaer overfor told- og skatteforvaltningen.

T forklarede at han forudsatte at indtjeningen blev kanaliseret videre til hans engelske selskab. Han havde instrueret sin revisor om momsregistreringen. Hans bilagsmateriale er ikke eksisterende. Fakturaerne fra mandskabsvirksomhederne er indhentet af ham selv, efter han havde været til møde ved politiet, hvor han blev opfordret til at forsøge at indhente bilag til dokumentation af de udgifter, der var blevet afholdt. Han skrev til de mandskabsvirksomheder, hvor han havde betalt kontant. Han videresendte det, han modtog direkte til sin advokat, og han hørte først til det igen 5 år senere, hvor han ikke havde mulighed for at redegøre nærmere for, hvordan han havde indhentet bilagene. Fakturaerne var rekonstruktioner af tidligere fakturaer. Han havde betalt alle fakturaerne.

Byretten fandt T skyldig i momssvig og dokumentfalsk. Retten lagde blandt andet vægt på at ingen af fakturaerne var blevet betalt over T’s bankkonto og at T var klar over at han drev momsregistreringspligtig virksomhed fordi han tidligere havde drevet en sådan. Fakturaerne ansås ikke for rekonstruktioner af tidligere fakturaer, men falske. T havde ikke godtgjort en sammenhæng mellem det engelske selskab og et af T dansk ejet selskab, idet der hverken var anført det engelske selskabs navn eller aktivt cvr.nr. på fakturaerne. T frifandtes for skattesvig, idet T først blev stoppet ved grænsen den 23. januar 2013 og der ikke var dokumenteret oplysninger om, hvornår det pågældende køretøj måtte være blevet leaset af det bagvedliggende selskab, hvorfor der ikke var det fornødne bevis for forsæt.  T idømtes 6 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 500.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52a, stk. 6

Straffelovens § 172, jf. § 172, stk. 2

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

Skattekontrollovens § 15

Henvisning

-


Vestre Landsrets dom af den 14. november 2018, sags nr. S-2497-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Christian Bachmann)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lis Frost, Astrid Bøgh og Kresten Trolle (kst.)

…………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 15. november 2017, sags nr. 3-3368/2017:

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. maj 2017.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289 jfr. momslovens § 81 stk. 3 jfr. stk. 1 nr. 2 jfr. § 47 stk. 1, 1. pkt. og § 52a stk. 6 momssvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 1. januar 2006 til 31. december 2008 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet momsregistreringspligtige virksomhed uden at anmelde virksomheden til SKAT, ligesom han uden at være momsregistreret hos SKAT udstedte fakturaer, hvor der var anført moms, og hvorved statskassen blev unddraget mindst 749.876 kr. i moms.

2 a.

straffelovens § 171 jfr. § 172 stk. 2, dokumentfalsk af særlig grov karakter, ved den 21. marts 2011 over for SKAT, at have gjort brug af 12 falske fakturaer som nedenfor beskrevet, der fremtrådte som udstedt af G1 ApS til G2 ltd v/ T, idet han via sin advokat fremsendte fakturaerne til SKAT for, at de skulle indgå i SKATs skatte- og momsfastsættelse vedrørende tiltalte.

Faktura nr.

Dato.

Vedrørende.

Fakturabeløb.

Moms.

I alt.

11052

03.02.2006.

Mandskabstimer

17.640 kr.

4.410 kr.

22.050 kr.

11057

02.03.2006.

Mandskabstimer

17.640 kr.

4.410 kr.

22.050 kr.

11065

04.04.2006.

Mandskabstimer

8.280 kr.

2.070 kr.

10.350 kr.

11070

04.05.2006

Mandskabstimer.

18.360 kr.

4.590 kr.

22.950 kr.

11076

01.06.2006

Mandskabstimer.

26.280 kr.

6.570 kr.

32.850 kr.

11082

06.07.2006

Mandskabstimer.

24.840 kr.

6.210 kr.

31.050 kr.

11084

03.08.2006

Mandskabstimer.

60.120 kr.

15.030 kr.

75.150 kr.

11088

07.09.2006

Mandskabstimer.

43.620 kr.

10.980 kr.

54.900 kr.

11092

05.10.2006

Mandskabstimer.

17.640 kr.

4.410 kr.

22.050 kr.

11093

02.11.2006

Mandskabstimer

60.120 kr.

15.030 kr.

75.150 kr.

11099

05.12.2006

Mandskabstimer

24.120 kr.

6.030 kr.

30.150 kr.

12004

04.01.2007

Mandskabstimer

22.680 kr.

5.670 kr.

28.350 kr.

2b.

straffelovens § 171 jfr. § 172 stk. 2, dokumentfalsk af særlig grov karakter, ved den 21. marts 2011 over for SKAT, at have gjort brug af 12 falske fakturaer som nedenfor beskrevet, der fremtrådte som udstedt af G3 til G2 ltd Att.: T, idet han via sin advokat fremsendte fakturaerne til SKAT for, at de skulle indgå i SKATs skatte- og momsfastsættelse vedrørende tiltalte.

Faktura nr.

Dato.

Vedrørende.

Fakturabeløb.

Moms.

I alt

004

20. januar 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

007

20. februar 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0011

20.marts 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0014

20. april 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0017

20. maj 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0022

20. juni 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0027

20. juli 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0033

20. august 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0038

20. september 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0042

20. oktober 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0047

20. november 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr.

25.000 kr.

0053

20. december 2006

Konsulent timer

20.000 kr.

5.000 kr

25.000 kr

2c.

straffelovens § 171 jfr. § 172 stk. 2, dokumentfalsk af særlig grov karakter, ved den 21. marts 2011 over for SKAT, at have gjort brug af 12 falske fakturaer som nedenfor beskrevet, der fremtrådte som udstedt af G4 til G2 ltd. v/ T, idet han via sin advokat fremsendte fakturaerne til SKAT for, at de skulle indgå i SKATs skatte- og momsfastsættelse vedrørende tiltalte.

Fatura nr.

Dato.

Vedrørende.

Fakturabeløb.

Moms.

I alt

103

01. 02. 2007.

Leie mandskab, 65 timer

23.400 kr.

0 kr.

23.400 kr.

106

01. 03. 2007.

Leie mandskab, 52,5 timer

18.900 kr.

0 kr.

18.900 kr.

108

01. 04. 2007.

Leie mandskab, 84 timer

30.240 kr.

0 kr.

30.240 kr.

111

03. 05. 2007.

Leie mandskab, 84 timer

30.240 kr.

0 kr.

30.240 kr.

113

05. 06. 2007.

Leie mandskab, 113 timer

39.240 kr.

0.kr

39.240 kr.

114

05. 07. 2007.

Leie mandskab, 79 timer

28.440 kr.

0 kr.

28.440 kr.

116

02. 08. 2007.

Leie mandskab, 34 timer

12.240 kr.

0 kr.

12.240 kr.

119

07. 10. 2007

Leie mandskab, 170 timer

61.200 kr.

0 kr.

61.200 kr.

120

05. 12 2007.

Leie mandskab, 145 timer

52.200 kr.

0 kr.

52.200 kr.

122

04. 02. 2008.

Leie mandskab, 65 timer

23.400 kr.

0 kr.

23.400 kr.

124

04. 02. 2008.

Leie mandskab, 173 timer

62.280 kr.

0 kr.

62.280 kr.

125

03. 03. 2008.

Leie mandskab, 136 timer

48.860 kr.

0 kr.

48.960 kr.

4a.

skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2010 med forsæt til at unddrage det offentlige skat efter modtagelse af skatteansættelsen af 21. december 2011 at have undladt inden 4 uger at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 166.165 kr., fordi værdi af fri bil ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 38.133 kr. i skat.

4b.

skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2011 med forsæt til at unddrage det offentlige skat efter modtagelse af skatteansættelsen at 2. marts 2012 at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2012 at meddele SKAT, at indkomsten år var ansat for lavt med 166.165 kr., fordi værdi af fri bil ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 51,451 kr. i skat.

subsidiært

skattekontrollovens § 15, ved med forsæt til at undgå skatteansættelse at have undladt at indgive selvangivelser for indkomstårene 2010 og 2011, hvorved indkomster for hvert af årene på 166.165 blev udeholdt, fordi værdi af fri bil ikke blev oplyst, hvorved det offentlige blev unddraget 89.584 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf, betinget med vilkår om samfundstjeneste, og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste straf.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte, T, og af vidnerne IC, SO og SH.

Forklaringerne er lydoptaget.

Tiltalte, T, har bekræftet, at han fra 1. januar 2006 til slutningen af 2008 drev en personlig dørmandsvirksomhed. Først hed virksomheden G5 og siden G6 ApS.

Tiltalte har forklaret, at han længe forinden i 2005 eller 2006 i England havde stiftet G2 ltd, som var en vagt- og sikkerhedsvirksomhed. Dengang arbejdede han med internationale sikkerhedsopgaver, herunder personbeskyttelse af forretningsfolk på rejser i Afrika og andre steder. Han har en sikkerhedsmæssig uddannelse, der sætter ham i stand til at beskytte højtprofilerede erhvervsfolk. Som et biprodukt ville han etablere en dørmandsvirksomhed i Y1-by.

G2 ltd blev stiftet af en i Y1-by revisor, IS, der var bosat i Y2-by. G2 ltd fakturerede de udførte opgaver i England og skulle også fakturere de opgaver, der blev udført gennem filialen i Danmark. Han husker ikke, hvem han havde bedt om at registrere Ltd ved Erhvervsstyrelsen i Danmark, men det viste sig ikke at være sket. Virksomhederne blev ikke momsregistreret.

Han havde et ønske om at samle sine aktiviteter i G2 ltd, men det lykkedes først senere, så indledningsvist drev han dørmandsvirksomheden i personligt regi.

Det var den revisor og bogholder, der var hyret ind til opgaven, der skulle stå for momsregistreringen. Det var R1 i Y3-by. Han fik ikke noget registreringsbevis for momsregistreringen.

Foreholdt fakturaer fremlagt under mappe 2, fane 5, har tiltalte forklaret, at han godt kan se, at man ikke af fakturaerne kan læse, at de er udstedt af et selskab. Han har selv lavet dem ud fra en windows-skabelon. Han vidste ikke, man skulle angive udtrykkeligt, at der var tale om et selskab, og det var stadig uklart, hvordan den endelige selskabsstruktur skulle være. Han fokuserede på det, han var god til og afleverede alt til den engelske revisor.

Det er korrekt, at det engelske selskabs navn ikke fremgår af G5's faktura, mappe 2, fane 5, side 1. CVR nummeret … 11 er påført fordi, han brugte den samme skabelon i sin tidligere virksomhed, der var lukket på faktureringstidspunktet. Det andet selskab havde drevet virksomhed med internetcaféer. Det hed G7.

Han stiftede gennem sit holdingselskab et selskab G6 ApS pr. januar 2009, hvorefter dørmandsaktiviteten blev flyttet fra G2 ltd til dette danske selskab.

Han drev dørmandsvirksomheden ud fra sit kendskab til nattelivet og sit samarbejde med politiet. Han havde hundredvis af dørmænd tilknyttet over perioden, men ingen ansat. Han blev hurtigt anerkendt som dørmand og var "kaptajn" for at holde bande- og rockerkriminaliteten ude af nattelivet. Han fik mange tilbud om at arbejde i restaurationsbranchen, og han drev samtidig sin internationale virksomhed. Efterhånden var han nødt til at optræne nogle dørmænd, som han kunne stå inde for.

Når han fik en dørmandsopgave, skulle han levere dørmænd til de omfattede restaurationer. Det gjaldt også for 2006-2008. Nogle gange hjalp han restauratørerne med at finde gode folk, som de selv ansatte.

Han lavede kun mundtlige aftaler med restaurationerne. Der blev ikke skrevet ansættelseskontrakter med dem, der skulle stå i dørene. Han har brugt mange virksomheder til at levere dørmænd, eksempelvis G1 ApS og G3. I begyndelsen var hans fokus på den enkelte dørmand, men efterhånden kunne han se, hvem de gode mandskabsvirksomheder var. Han har ikke ansat nogen selv. Dørmændene var enten selvstændige, ansat i mandskabsvirksomheder eller ansat direkte af restaurationen.

Foreholdt, at der i sagen indgår fakturaer fra virksomhederne G1 ApS, G3 og G4, har tiltalte forklaret, at hans bilagsmateriale er ikke-eksisterende. Fakturaerne fra mandskabsvirksomhederne er indhentet af ham selv, efter han havde været til møde ved politiet, hvor han blev opfordret til at forsøge at indhente bilag til dokumentation af de udgifter, der var blevet afholdt. Han skrev til de mandskabsvirksomheder, hvor han havde betalt kontant.

Han har egentlig aldrig haft noget med G1 ApS at gøre, kun MT. Han skrev til MT, om han kunne levere de efterspurgte bilag. Han videresendte det, han modtog, direkte til sin advokat, og han hørte først til det igen fem år senere, hvor han ikke havde mulighed for at redegøre nærmere for, hvordan han havde indhentet bilagene. Han påstår ikke, de indhentede og videresendte fakturaer er kopier af originale bilag, men han har bedt sine kontaktpersoner om at redegøre for det arbejde, de havde faktureret, i det omfang de kunne.

Alle de bilag, han fik løbende, lagde han i en plasticpose, som han afleverede til sin revisor. Han har ikke kunnet få nogen af bilagene udleveret fra R1. Hans revisor var SO, statsaut. revisor. To af SO’s sønner håndterede også virksomheden.

Der er lavet årsregnskaber i det engelske selskab. Han gik ud fra, at de professionelle, han havde tilknyttet, ville sørge for, at bilagene tilgik det engelske selskab. Han husker ikke, om han har skrevet under på årsregnskab for det engelske selskab, men han husker, han fik forevist kvartalsrapporter for det engelske selskab.

Han forventede, at fakturaerne indgik i det engelske selskab, selvom selskabet ikke fremgik af hans fakturaer. Det lå ikke indenfor hans kompetence at sikre den rigtige fordeling. Han er god til at passe på mennesker. Han husker ikke, om han har set egentlige momsopgørelser for perioden 2006-2008, men han er blevet præsenteret for regnskabsmateriale for perioden.

Han husker ikke navnene på de enkelte dørmænd, men han har afleveret alt ufiltreret til anklagemyndigheden og til SKAT. Navnene på dørmændene fremgik af hans vagtlister. Han er ikke længere i besiddelse af vagtlisterne.

Han betalte kontant til de tre selskaber G1 ApS, G3 og G4. Det var almindelig praksis dengang. Dørmændene skulle betale deres husleje, og restaurationerne kunne være langsomme til at betale. Driften blev kørt stramt med en lille profitmargin. Han kan ikke afvise, at betalingerne også kan være sket ved bankoverførsel. Han betalte kontant til MT og OA personligt. Det kan også enkelte gange være en dørmand, der har afhentet pengene. Han fik betaling fra restaurationerne ved bankoverførsler og bankchecks. Han hævede løbende kontanter for at kunne betale sine regninger og havde derfor hele tiden en relativt stor kontantbeholdning. Han hævede ikke beløb øremærket til den enkelte betaling. Havde han fået hævet for meget, genindsatte han det overskydende beløb.

Han afleverede alt til sin revisor og blev derfor aldrig rykket for yderligere bilag, heller ikke lønbilag.

Han bankoverførte ved betaling af andre fakturaer.

Han har bedt de tre mandskabsvirksomheder sende de fakturaer, der blev betalt kontant, for de andre betalinger gik han ud, at SKAT fandt gennem kontoudtogene. Alle indtægter indgik i banken.

På forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at hans forretningskoncept i Y1-by var, at han i en periode over to år skulle underbyde markedsprisen for at opnå en stor markedsandel i Y1-by, hvorefter han ville regulere priserne.

Han fakturerede med 350-400 kr. i timer, hvilket svarede til hans udgift til andre mandskabsvirksomheder. Hans fortjeneste var minimal. I perioden brugte han sin egen løn til at dække udgiften. Han havde stadig lønnen fra sine internationale opgaver. Perioden var underskudsgivende. Han måtte erkende, at han ikke havde den private likviditet, der skulle til. Der var blodrøde tal, billedligt talt. Det ville der også have været, hvis man kunne have genskabt regnskabet.

Hvis han havde haft den bruttoavance, som SKATs beregninger forudsætter, ville det være helt usandsynligt. En avance på 5-10 % er den sædvanlige.

Foreholdt den tidslinje, der fremgår af forsvarerens materialesamling, side 35, har tiltalte forklaret, at han aldrig modtog afgørelsen af 1. marts 2010. Han hørte først om sagen, da politiet ringede til ham. Han husker ikke, hvornår det var. Hans telefonnummer har været uændret i perioden. Da der kom tiltalebegæring, tog han kontakt til advokat PT, og han deltog i møder ved politiet i perioden 2011-12. Han husker ikke, om SKAT deltog.

Han har ikke før i dag hørt, at der var problemer med fakturaerne. Hans mailkonto fra dengang er lukket ned. Han havde et privat domæne og kan ikke i dag dokumentere, at han blot har videresendt mailen med fakturaerne. Han fokuserede ikke på teksten på fakturaen, men på, at de angav kontant betaling og derfor ikke kunne følges over kontoudtogene. Han drøftede ikke validiteten af fakturaerne med sin advokat. Han hørte ikke noget til det, før han blev sigtet i 2016. Han ville kunne have genskabt sine mails indenfor en årrække, men ikke i 2016. Alt foregik på mails.

Advokat PT søgte om genoptagelse af skatteansættelsen, men fik afslag. Han selv rykkede mange gange – nok 8 for fremdrift i sagen, men der var ingen reaktion.

Han oplevede ikke, at MT var i Norge. Det var danske dørmænd, godkendt af dansk Politi, der blev leveret gennem MT’s virksomhed. De oprindelige fakturaer fra MT var ikke fra Norge. MT har genskabt fakturaerne ud fra vagtlisterne og ikke ud fra de originale fakturaer. Dette fremgik af de senere mails fra MT. Da han modtog fakturaerne i 2011, sendte han dem bare videre til advokat PT.

Foreholdt kontoudtogene fra F1-bank, forsvarerens materialesamling side 5 ff, har tiltalte forklaret, at alt gik over banken. I starten var det en privat konto. Han husker ikke, om der senere skete en opsplitning af de forskellige konti. Betalingen den 14. marts 2006 på 40.000 til "JV" kan sagtens være til en dørmand. Tilsvarende med betalingen af 40.000 kr. den 31. marts 2006 til et kontonummer. Alle betalinger fra kontoen var med få undtagelser til betaling af dørmænd.

Han var nogle gange ude for at rykke restauratørerne og fik så kontant betaling eller en check udleveret. Det kan sagtens være baggrunden for indsættelsen af 36.250 kr. den 29. marts 2006.

Han husker ikke den "PJ", der blev foretaget en indbetaling af 4.000 kr. til den 26. april 2006. "KB", der fik indbetalt 2.000 kr. den 26. april 2006 var en dørmand. Det er alt sammen dørmandsbetalinger. Overførslen på 3.000 kr. til "JD" den 6. juni 2006 er også dørmandsbetaling.

De kontante indsættelser skyldtes enten, at han havde rykket for betaling og fået beløbet udbetalt kontant, eller at han havde fået oparbejdet en for stor kontantbeholdning og derfor indsatte det overskydende beløb.

Foreholdt mappe 2, fane 9, SKATs sagsfremstilling af 1. marts 2010, side 45, har tiltalte forklaret, at han dengang havde JK som revisor, men det var ikke JK, der stiftede og registrerede det engelske selskab. R2 er et revisionsbureau, der har lavet bogføring for ham.

G3 arbejdede for ham i alle årene. Han sendte senere fakturaerne fra OA ufiltreret videre. Han ved ikke, hvad interesse OA kan have haft i at sende de pågældende fakturaer. OA stod selv som dørmand i de tre år. Han havde ingen andre ansat. OA blev senere ansat i G6 ApS.

Vedrørende anklageskriftets forhold 4a-4b har tiltalte forklaret, at han den 23. januar 2013 blev stoppet ved Y4-grænsen. Han var kørende i en bil 1, som var ejet af hans selskab. Han var på arbejde. Han skulle transportere en Y1-by’sk forretningsmand til lufthavnen i Y5. Han har tavshedspligt med hensyn til personens navn. Han mener ikke, det ændrer noget, hvem personen var. Der blev ikke fundet private effekter i bilen. Han har ikke spurgt den pågældende person om tilladelse til at oplyse dennes navn. Det ville stride mod hans etik og varetagelsen af den troværdighed og tillid, der er tilknyttet hans navn. Det kunne være skadeligt for hans virksomhed.

Han oplyste ikke noget andet, da han blev afhørt af tolderen.

På forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han lod sig irritere af den pågældende betjent, der havde standset ham i en almindelig razzia. Han blev vinket ind af en meget emsig betjent, der hev ham ud af bilen. Betjenten varetog ikke sin opgave på en god eller sædvanlig måde. Tiltalte oplevede, at han blev behandlet som en kriminel, og han var måske selv lidt rap i replikken. Hele bilen blev ransaget, og han blev kropsvisiteret. Han var frustreret.

Han sagde til betjenten og tolderen, at han var kørende i erhvervsmæssigt ærinde. Der blev hele tiden i spørgsmålene lagt op til, at han brugte bilen privat, men han forklarede, at de havde en anden bil i husholdningen. Da han blev irriteret og lod sig rive med, sagde han, at han da kørte forbi bageren på vej til træning. Det var en unødvendig bemærkning, men han følte sig dybt uretfærdigt behandlet og alene fordi han kørte i en bil 1.

Man antog, at han kørte privat og havde gjort det de forudgående år, men det var ikke tilfældet. Der var også en anden bil i husholdningen. Hans kæreste havde en bil, som de begge brugte.

På anklagerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han ikke har fremlagt en faktura for den opgave, der sendte ham til Y5 Lufthavn. Det har han ikke tænkt på. Han kunne godt have gjort det.

IC har forklaret, at hun den 23. januar 2013 var på arbejde som tolder ved Y4-grænsen. En kollega stoppede tiltaltes bil, men da hun tillige er foged, blev hun tilkaldt. Det var en rutinemæssig kontrol. Hun talte med bilens fører. Der blev spurgt, om han skyldte penge til SKAT, hvilket han bekræftede. I bilen fandt de et dyrt ur, som de foretog udlæg i. Hun talte med ham om dette. De spurgte, hvor han kom fra og skulle hen. Tiltalte fortalte, han havde kørt en ven til lufthavnen i Y5 og var på vej hjem. De undersøgte bilens registreringsnummer og kunne senere se, bilen var registreret til et selskab. Det havde tiltalte måske også oplyst. Han oplyste, at han havde fået bilen stillet til rådighed af firmaet, der havde leaset bilen. Han oplyste, at han ikke betalte skat af fri bil. Da bilen ikke tilhørte ham, foretog de ikke udlæg i den. Hun sagde til tiltalte, hun ville få en kollega til at se på beskatningsforholdene.

Tiltalte blev ked af, at de foretog udlæg i det dyre ur, der havde kostet ca. 40.000 kr. Han fortalte, at der verserede en skattesag, hvor der havde været møde et halvt år forinden, og at han regnede med at vinde sagen. Hvis det var tilfældet, ville uret kunne tilbageleveres. Tiltalte var uforstående over for den opgjorte restance, og hun aftalte med ham, at de ville fremsende dokumentation.

Tiltalte havde en stor restance, men der stod alene 106.000 kr. til inddrivelse, heraf SU med 16.000 kr. Hun udeholdte skattegælden, da der manglede en afklaring på denne. Hun foretog ikke udlæg for skatte- og momsgælden.

Det er forskelligt, om det er tolderne eller politiet, der stopper bilerne på motorvejen lige efter grænsen. Bilen blev vist ind på et parkeringsområde. Hun var ikke med i den første del af sagen. Bilen blev gennemgået, men det var hun ikke med til.

Hun har noteret i fogedbogen, at tiltalte sagde, han havde kørt en ven til lufthavnen.

SO har forklaret, at han har været pensionist i 15 år. Tidligere drev han R1 i Y3-by. Han ved kun, at tiltalte har været kunde i revisionsvirksomheden ud fra tiltaltes navn. R1 blev solgt og blev en del af først R3 og siden R4. De havde mange kunder, men han har ikke adgang til noget bilagsmateriale. Han husker ikke noget fra kundeforholdet med tiltalte. De var 6-10 ansatte i virksomheden, og de delte kunderne mellem sig. Han husker ikke at have haft tiltalte som kunde personligt. Han husker intet om et engelsk selskab.

Han har kun arbejdet meget lidt for private mennesker efter sin pension og ikke for tiltalte. Firmaet var solgt, da han gik på pension. Hans søn er ikke længere ved R4.

SH har forklaret, at han kender T. De lavede noget arbejde for hans vagtfirma. De lavede alt for ham, men han kender ikke noget til G2 ltd. Han forestod bogføringen. Tiltalte leverede bogføringsmaterialet, hvorefter de stod for bogføringen. Hvis der manglede et kontoudtog eller bilag, efterspurgte de det. Der mangler altid noget i en bogføringsopgave. Tiltalte afleverede et ringbind med bilag og kontoudtog. De ringede sammen op til momsregnskabernes indlevering. Tiltalte havde outsourcet opgaven til dem. Han skulle ud og arbejde.

De tog ikke T med til R3, da de blev overtaget i 2003-2005. Der var siden en mappe, de ikke kunne finde. Han er nu ved R5. De har mange restauratører som kunder. T har måske siden været kunde ved R5 gennem sit engagement i Slægt 1.

Han var ikke revisor for T i 2006-2008.

De har ikke destrueret T’s bilag. Når de ikke har pligt til at opbevare bilagene længere, udleverer de dem til kunden. T efterspurgte bilagene i 2004 til brug for en skattesag vedrørende sin private virksomhed.

I 2011 ringede T og spurgte efter nogle bilag. Han undersøgte, om han selv havde bilagene, hvilket han kunne have haft, hvis T ikke var gået med til R3. Han havde imidlertid ingen bilag og henviste så T til R3.

Hans kontakt til T er fra før 2004.

T har supplerende forklaret vedrørende forhold 4, at bilen kun blev brugt erhvervsmæssigt. De havde en privat bil på bopælen. Der var ikke private effekter i bilen. IC var ikke til stede under hans indledende samtale med den betjent, der kropsvisiterede ham.

SH og SO har uorden i årene. De lavede arbejdet for ham dengang. Han vidste godt, deres firma var lukket, men de fortsatte med at arbejde for ham. Han har været på R1’s kontor, der var lukket, og på privatadressen på Y6-vej, hvor begge revisorer boede. Han ved ikke, hvor mange kunder de beholdt. Han ved, han har været derude, men han kan være usikker på, hvornår han skiftede til JK. Han skiftede, da han stiftede G6 ApS i 2009.

Han har ikke haft med R3 at gøre, men han var tilknyttet R1 i gerningsperioden. Han kan ikke huske, om han da kom på Y7 eller på Y6-vej. Da de ledte efter bilag, husker han ikke, hvor det var, og han husker ikke, hvornår han var hjemme os dem, men de kunne ikke finde materialet. Han er skuffet over, de ikke har det manglende materiale.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 8. juni 2017 anført blandt andet:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T har gode personlige og arbejdsmæssige forhold. Han er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen, hvorfor han må anses som egnet til at udføre samfundstjeneste. Der ses ikke behov for støtte ved et tilsynsforløb ud over samfundstjeneste."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er single. Han bor og arbejder i Y8-by. Hans arbejde består i sikkerhedsopgaver. Han rejser 200 dage om året. Hvis han bliver dømt, har han intet arbejde. Han har ingen forklaringsmulighed overfor sine hvervgivere, der alle er meget store, internationale forretningsvirksomheder. Han har forsøgt at fremme sagen og synes, han allerede har fået en straf ved at have haft sagen hængende over sit hoved.

Han har ikke i øvrigt haft nogen kontroverser om moms, og han har en pletfri straffeattest. Den omstændighed, at pengene går ind i banken, er et bevis på, at han ikke har ønsket at lave noget "hokus pokus". Det er ikke hans ansvar, at MT senere har vist sig at være kriminel.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 og 2a-2c

Det er ubestridt, at dørmandsvirksomhed er momspligtig virksomhed.

Efter sagens oplysninger, der til dels støttes af tiltalte, T’s, egen forklaring, blev tiltaltes indtjening fra dørmandsvirkomhed i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008 ikke registreret i en i Danmark momsregistreret virksomhed eller selskab.

Retten bemærker herved, at tiltaltes forklaring om, at han forudsatte, at indtjeningen blev kanaliseret videre til hans engelske selskab, G2 ltd, ikke er understøttet af fakturaernes udvisende, hvor der hverken er anført det engelske selskabs navn eller et aktivt cvr nummer. Der er endvidere ikke godtgjort en sammenhæng mellem G2 ltd og en dansk virksomhed eller selskab ejet af tiltalte, der kunne begrunde en vilkårlig overførsel af indtjeningen.

Tiltaltes forklaring om, at han instruerede sin revisor om momsregistreringen, er endvidere ikke understøttet af forklaringen afgivet af revisorerne SO og SH.

Efter sin egen forklaring, var det tiltalte selv, der i perioden udstedte fakturaer, og tiltalte har som virksomhedsejer eller selskabsleder en selvstændig forpligtelse til at sikre, at momsregistreringspligtig virksomhed ikke drives, uden at virksomheden er anmeldt til SKAT. Denne pligt var efter SH’s forklaring tiltalte bekendt ud fra parternes løbende samarbejde omkring momsafregningen i forbindelse med tiltaltes tidligere virksomhed.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at tiltalte lod driften fortsætte og udstedte fakturaer, selvom han må have indset, at der herved blev drevet momsregistreringspligtig virksomhed, uden at virksomheden var anmeldt, og at statskassen herved blev unddraget moms.

Salgsmomsen for gerningsperioden er opgjort på baggrund af tiltaltes personlige kontoudtog for perioden sammenholdt med fakturaer udstedt af G5 og G6 ApS 2007 og 2008.

Opgørelsen af købsmomsen afhænger blandt andet af, hvorledes de fakturaer, der danner baggrund for anklageskriftets forhold 2, skal betragtes. Til fakturaerne er knyttet en samlet købsmoms på 145.410 kr. (G1 ApS 85.410 kr. og G3 60.000 kr.). Det er i sagen oplyst som ubestridt, at fakturaerne blev fremsendt af tiltalte gennem dennes daværende forsvarer.

Samtlige de udstedte fakturaer er udstedt til "G2 ltd" (rettens markering), det vil sige med identiske stavefejl.

Tiltalte har om fakturaerne udstedt i perioden fra 1. februar 2007 til 3. marts 2008 fra den norske virksomhed G4 forklaret, at han ikke oplevede, at MT var i Norge, men at det var danske dørmænd, godkendt af dansk Politi, der blev leveret gennem MT’s virksomhed. Efter tiltaltes forklaring var de oprindelige fakturaer fra MT således ikke fra Norge. Efter oplysningerne fra Skatteetaten i Norge, blev G4 nyregistreret i Foretaksregisteret den 8. januar 2003 og registreret i Merverdiavgiftregisteret den 7. maj 2010 indenfor malerarbejde og med første opgavetermin november/december 2009. Adressen påført fakturaerne fra det norske selskab svarer til et sindssygehospitals adresse.

De af tiltalte fremsendte fakturaer fra Selskabet G1 ApS er udstedt i perioden 3. februar 2006 til 4. januar 2007. G1 ApS blev taget under tvangsopløsning på baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af 27. september 2006, og konkursdekret blev afsagt den 21. februar 2007. Af kurators kreditorinformation nr. 3 af 15. august 2007 fremgår, at selskabets tidligere direktør på skiftesamling den 28. november 2006 oplyste, at der ingen aktivitet havde været i selskabet. Under bobehandlingen viste det sig, at der ingen aktiver forefandtes i selskabet.

Ingen af fakturaerne omfattet af forhold 2a-2c er betalt over tiltaltes bankkonto. Tiltalte har forklaret, at der er sket betaling heraf.

På denne baggrund og uanset det af forsvareren anførte om den bruttoavance, der kan beregnes for virksomheden ud fra anklagemyndighedens opgørelser finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at de af tiltalte fremlagte fakturaer, anklageskriftets forhold 2a-2c, ikke er kopier eller rekonstruktioner af oprindelige fakturaer, der kan hjemle fradrag for købsmoms, for så vidt angår forhold 2a-b.

Henset til usikkerheden omkring eksistensen og den momsmæssige behandling af de udgifter, der måtte have været tilknyttet dørmandsvirksomheden, finder retten ikke i øvrigt anledning til at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over momsunddragelsens beløbsmæssige opgørelse.

Ingen af fakturaerne omfattet af anklageskriftets forhold 2a-2c er eller kan være kopier eller rekonstruktioner af oprindelige fakturaer, og retten anser det således for godtgjort, at tiltalte ikke tidligere har modtaget fakturaer med tilnærmelsesvist tilsvarende indhold, hvilket på gerningstidspunktet må have stået tiltalte klart. Da retten endvidere finder, at anklagemyndigheden har ført det til domfældelse nødvendige bevis for, at tiltalte, da han sendte fakturaerne til sin forsvarer, vidste, at fakturaerne ville blive videresendt til skatte- og anklagemyndigheden, er fakturaerne anvendt med forsæt til at skuffe i retsforholdet vedrørende den igangværende skatte- og momssag.

Tiltalte er herefter skyldig i forholdene 1, 2a, 2b og 2c.

Forhold 4

Tiltalte har ikke indgivet selvangivelser for 2010 eller 2011, og efter SKATs egne oplysninger kan der være usikkerhed om, hvorvidt tiltalte har modtaget de dannede årsopgørelse, der er sendt til adressen Y9-adresse.

Herefter finder retten ikke, at anklagemyndigheden har ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte med det fornødne forsæt har tilsidesat underretningsforpligtelsen i skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

For så vidt angår anklagemyndighedens subsidiære påtale efter skattekontrollovens § 15, trådte bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, udstedt i medfør af skattekontrollovens § 1, stk. 5, i kraft 1. juni 2013 med virkning for indkomståret 2013.

Retten finder imidlertid ikke, at der er ført til det domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte for indkomstårene 2010 og 2011 med det fornødne forsæt til at undgå skatteansættelse har undladt at oplyse om fri bil. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte først blev stoppet ved Y4-grænsen den 23. januar 2013, lige som der ikke for retten er dokumenteret oplysninger om, hvornår det pågældende køretøj måtte være blevet leaset af det bagvedliggende selskab.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289 jfr. momslovens § 81 stk. 3 jfr. stk. 1 nr. 2 jfr. § 47 stk. 1, 1. pkt. og § 52a stk. 6, og straffelovens § 171, jfr. § 172 stk. 2.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, skal tiltale betale en tillægsbøde på 500.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor fastsat.

Vedrørende udmålingen af både fængselsstraffens længde og tillægsbødens størrelse, har retten i formildende retning lagt vægt på, at efterforskningen i sagen har strukket sig over en periode fra efterforskningens start i juni 2009 til sigtelsen den 8. december 2015 og tiltalerejsning den 15. maj 2017. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at der er sket domfældelse for en samlet momsunddragelse på 749.876 kr., realiseret gennem en systematisk undladelse af at udarbejde eller indlevere momsregnskab, samt på at omfanget af unddragelsen i marts 2011 er søgt tilsløret gennem tiltaltes præsentation af forfalskede dokumenter.

På samme grundlag og uanset det oplyste om tiltaltes gode personlige forhold har retten ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tilsynet ophører, når længstetiden for at udføre samfundstjeneste er udløbet.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

………………………………………………………………………………………………………………

Vestre Landsrets dom af den 14. november 2018, sags nr. S-2497-17:

Byretten har den 15. november 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 33368/2017).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at det unddragne beløb retteligt udgør 749.476 kr.

Supplerende oplysninger

Tiltalte har den 3. august 2010 vedtaget bødeforelæg for overtrædelse afstraffelovens§ 119, stk. 3.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet SH har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af OA, MT og LL.

Tiltalte har supplerende forklaret, at ban ikke nu husker, om datoerne på fakturaerne fra G5 stemmer. Men alt hvad der blev sendt til SKAT, var udfærdiget inden den 22. oktober 2009. Når denne dato figurerer som fakturadato i en række af de fremsendte fakturaer, kan det skyldes, at han måske har åbnet filerne med fakturaerne på den dato, og den er så blevet gemt på grund af en autodatering. Han husker ikke, om fakturaerne lå på computeren, men det var formentlig tilfældet. CVR-nummeret på fakturaerne fra G5 stammer fra en skabelon, som han havde fra et tidligere firma. Det var en fejl, som han ikke tænkte over. Han havde fart på dengang og spekulerede ikke så meget over selve virksomhedsstrukturen, men på at få forretningen op at køre.

Han kan ikke nu huske, hvornår G6 ApS blev etableret. Det var hans hensigt at lave en virksomhed, der skulle slå for alt i Danmark. Han drev ikke virksomheden før 2009.

Han kan ikke forklare; hvorfor navnet forekommer i papirerne for 2008, men måske var navnet allerede i spil dengang. Dateringen den 22. oktober 2009 på en række af fakturaerne for G6 ApS må også være gemt som autodatering den dag, han åbnede dem på sin pc. Han havde ikke nogen interesse i at afgive forkerte oplysninger, som ville stille ham i et dårligt lys over for SKAT. Han må i øvrigt henholde sig til sin forklaring i byretten, da der nu er gået endnu længere tid siden, begivenhederne fandt sted.

Han kom først med oplysninger om købsmoms i 2011, fordi han ikke hørte mere til sagen efter indsendelse af materiale i 2009, før han blev ringet op af politiet i 2011. Han husker ikke, at der blev spurgt til materiale om købsmoms af SKAT i 2009. Han troede frem til 2011, at det, han allerede havde sendt, var tilstrækkeligt for SKAT. Han blev ikke bedt om at oplyse noget om f.eks. mandskabsleje. Han gik ud fra, at det kunne udledes af kontoudtogene. Han reagerede straks, da politiet kontaktede ham.

Han havde et samarbejde med G1 ApS via MT. Han havde in gen grund til at tro, at der kunne være problemer i det. Han fik løbende fakturaer fra G1 ApS. Han havde i 201l ikke længere noget af det materiale, han skulle bruge som dokumentation over for SKAT. Derfor bad han bl.a. G1 ApS om at hjælpe sig med at rekonstruere de fakturaer, han tidligere havde Giet. De oprindelige fakturaer afleverede han i en plastikpose til R1, som han husker det. På et tidspunkt skiftede han revisionsfirma, men han husker ikke hvornår.

Han har ikke gemt den mailkorrespondance, hvor han fik sendt rekonstruktioner af de oprindelige fakturaer.

Han samarbejdede med MT, og MT havde forskellige selskaber. Tiltalte hæftede sig ikke nærmere ved, hvad de hed. Han har ikke samarbejdet med et norsk firma. Han skimmede blot det materiale, han fik fra MT, og sendte det videre til sin advokat uden at gå nærmere ind i det. Han kan undre sig over, at hans advokat ikke fortalte SKAT, at materialet bestod af rekonstruerede oplysninger. Det havde han klart og tydeligt i en mail meddelt advokaten, der stod for dialogen med SKAT.

Han modtog fakturaerne fra G1 ApS og G4 i en mail fra MT, og som tiltalte erindrer det, sendte han dem videre til sin advokat samme dag. LL er MT’s bogholder. Han ved ikke, hvordan deres interne arbejdsfordeling var. Han har måske talt i telefon med LL, men han havde mest kontakt med MT.

Fakturaerne fra G3 er også genskabt materiale. Han fik dem fra OA, men ved ikke, hvem der i praksis stod for rekonstruktionen. Han kan ikke huske, om OA var ansat hos ham i 201 I, om de blot arbejdede sammen som selvstændige, eller om OA var ansat hos et vagtfirma, som tiltalte dengang samarbejdede med. Tiltalte har ikke haft lønmodtagere på noget tidspunkt. OA har primært selv løst vagtopgaver for tiltalte, men tiltalte ved ikke, om OA i nogle tilfælde har overladt opgaven til andre. Han har fortsat kontakt med OA i dag, men ikke med MT.

I 2011 fandt han ud af, at MT havde problemer. Indtil da havde han ingen grund til at tvivle på MT.

Hans virksomhed i 2006-2008 var nok lidt af en rodebutik, men han har udleveret alt, hvad SKAT ville have, og han har som den eneste rykket for at få en afklaring på sagen. Han havde 30-40 dørmænd i arbejde hen over torsdag, fredag og lørdag. Konkurrencen var hård. Hvis han fakturerede 100 kr., fik han mellem 5 kr. og 7,50 kr. til sig selv. SKAT bar ved opgørelsen ikke taget højde for fradrag til udgifter til mandskab, som er langt den største udgift. Han havde også udgifter til radioleje, beklædning, uddannelse og kontor. Han har også haft udgifter til advokatbistand, men han kan ikke nu huske nøjagtigt til hvad.

Den afgørelse fra SKAT, som ban ikke fik påklaget og blev nægtet tilladelse til at få gen­optaget, giver på ingen måde et retvisende billede af hans indtægter,

Forevist kontoudtog fra F1-bank har han forklaret, at SKAT ikke har taget højde for hans reelle udgifter, og han havde en forventning om, at SKAT ville undersøge tingene nærmere. Posteringen den 14. marts 2006 med en hævning til JV på 40,000 kr. er formentlig en dørmandsbetaling. Posteringen den 31. marts 2006 til X1 er også dørmandsbetaling. Indbetalingen den 29. marts 2006 på 36.250 kr. kan være en kontant betaling fra en restauratør ved månedsafslutning.

Han havde en rimelig god ide om, hvilke virksomheder han betalte kontant. Han sendte dem en mail om, at han havde brug for dokumentation over for SKAT. Han bad dem om at sende timesedler og vagtplaner. Kun nogle besvarede hans henvendelse, herunder MT. Han vil ikke udelukke, at navnet "Sercurity" måske kan skyldes en stavefejl i hans anmodning til de firmaer, som han bad om hjælp til at rekonstruere materiale.

Forevist brev af 10. april 2011 fra SKAT har han forklaret, at han ikke har fået fradrag for moms af 400.000 kr. til udgift til mandskab.

Hans personlige forhold er uændrede siden byrettens dom. Han vil uanset bopæl i Schweiz møde op og udfore samfundstjeneste, hvis det bliver udfaldet af sagen.

OA har forklaret, at han ejede konsulentfirmaet G3, som han stiftede i 2005 eller 2006. Han solgte sig selv som dørmand gennemfirmaet. Han kan ikke huske præcist, hvornår det startede. Han begyndte som dørmand i 1981. Han startede med at samarbejde med tiltalte i slutningen af 1990'eme. Han arbejdede som dørmand for tiltalte i 2006.

Foreholdt afhøringsrapport af 25. juni 2012, side 3, sidste afsnit, hvorefter han har forklaret, at hans firma ikke havde udført arbejde for tiltalte i 2006, har vidnet forklaret, at han bar udtalt sig sådan til politiet. Han var dengang i tvivl om perioden, og derfor svarede han på den måde vedrørende 2006. Han kan ikke huske, om han fik forevist fakturaerne fra G3. Han har efterfølgende kontrolleret, at han arbejdede for tiltalte i 2006 ved at se på kalendere mv. Han har også talt med gamle kollegaer om det. Han busker ikke, om han har talt med tiltalte om det.

Han har arbejdet sammen med tiltalte gennem mange år. Han kan ikke nu huske, om han har været ansat hos tiltalte og i givet fald hvornår. Foreholdt samme afhøringsrapport side 5, første afsnit, har ban bekræftet, at han under afhøringen sagde, at han dengang var ansat hos G6 ApS.

Han fik i begyndelsen mange kontantafregninger, og senere lavede han også fakturaer månedsvis svarende til de kontante betalinger, han modtog. Han havde i 2006 og 2007 en sekretær tilknyttet sit firma, der havde adresse på Y10-vej i Y1-by. Det må være hende, der bar udfærdiget dem på baggrund af det materiale, han lagde til hende. Forevist faktura af 20. januar 2006 fra G3 til G2 ltd. har han forklaret, at han ikke har lagt mærke til, at Y10-vej var stavet uden e. G2 ltd. var nok det navn, der blev lagt ind i skabelonen. Han bar på et tidspunkt foretaget en opfølgning på materiale til tiltalte, men han busker ikke nøjagtigt hvornår. Han busker ikke, om de fandt de oprindelige fakturaer frem eller genskabte dem.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 25. juni 2012, side 4, I. afsnit, har han forklaret, at han nok har sagt, at han ikke havde set fakturaerne før. Han var lidt forvirret på det tidspunkt. SKAT var med til afhøringen, og han ville ikke under afhøringen sige noget, han ikke var sikker på. Det er hans opfattelse, at han har indberettet korrekt til SKAT. Hans virksomhed blev lukket i 2007 eller 2008.

MT har forklaret, at G1 ApS var et selskab, som han havde sammen med en anden mellem 2003 til 2015. Han har haft mange selskaber. Det var et selskab, der udlejede mandskab. Han bar også lejet mandskab ud til tiltalte gennem selskabet for mere end 10 år siden.

Den anden indehaver var LP, som døde. Vidnet overtog selskabets kunder og mandskab efter konkursen og førte aktiviteterne videre i G4. Han kan ikke forholde sig til kurators oplysninger om, at der ikke har været aktiviteter i selskabet. Han kan ikke oplyse nærmere om, på hvilken måde betalingerne gik ind på holdingselskabets konto.

Forevist faktura af 3. februar2006 fra G1 ApS har han forklaret, at det var en af de fakturaer, tiltalte bad ham om hjælp til at gendanne mange år senere meget muligt i 2011. Det har vidnet gjort efter timesedlerne. Navnet på virksomheden "G2 (afd. Danmark)" stod på timesedlerne. Han har ikke hæftet sig ved, at der er en stavefejl i navnet. Han kan ikke huske, om tiltalte og han talte om, at tiltaltes selskab havde flere afdelinger. Han havde han ikke noget med momsafregningen at gøre.

Han er ikke tilfreds med den dom, hvor han den 4. april 2014 er blevet dømt for ikke at indbetale moms fra nogle af hans selskaber i perioden fra 2005 til 2008, men han har ikke haft råd til at anke.

Han husker ikke, hvornår han stiftede den norske virksomhed G4. Det skete i 2003, 2004 eller 2005. Han har haft et selskab i Danmark med samme navn. Han lod først den norske virksomhed momsregistrere i Norge, da det blev aktuelt i forhold til de opgaver, virksomheden skulle udføre. Han har haft samarbejde med tiltalte gennem G4 i Norge. Han formidlede kontakter til tiltalte med hensyn til dørmænd.

Det var ikke momspligtigt at eksportere tjenesteydelser til tiltalte. Han kan ikke huske, om ban talte med tiltalte om, at tiltalte ikke havde fradrag for moms.

Han har ikke talt med tiltalte, siden han i 2011 blev kontaktet af tiltalte med henblik på at genskabe materiale. Han lå inde med timesedlerne, for dem gemmer han altid som dokumentation for udført arbejde. Timesedler er lig med penge. Han havde ikke dørmænd ansat, men købte dem via andre selskaber. Som regel fik han faxet timesedlerne hjem til sig fra den enkelte dørmand. Tiltalte underskrev, men det kunne også være ejeren af det sted, hvor dørmanden havde udført opgaven.

LL har han arbejdet sammen med. LL har været bogholder, Han har af og til hjulpet vidnet, herunder med at rekonstruere fakturaerne til tiltalte, for det var et stort arbejde. Han kan ikke huske, om han selv eller LL sendte fakturaerne til tiltalte.

SH har supplerende forklaret, at han var revisor for tiltalte, da tiltalte havde et privatejet vagtfirma. Det var tilbage i 2003 og 2004.Tiltalte kontaktede ham i 2011 for at få nogle bilag til SKAT. Der var en mappe, som de ikke kunne finde.

Han har ikke nogen forbindelse til adressen Y6-vej, men tiltalte kan godt have besøgt ham privat en enkelt gang i forbindelse med bogføringsopgaver. Y6-vej forløber gennem Y11-By, hvor han bor. Han har ikke været revisor for tiltalte i årene 2006-2008.

LL har forklaret, at han er beskæftiget med bogholderi. Han er tidligere revisor. Han har haft et samarbejde med MT igennem en årrække. Forevist fakturaer for G1 ApS og G4 har han forklaret, at han bar hjulpet MT med at genskabe dem. MT kontaktede vidnet og hørte, om det kunne lade sig gøre ud fra oplysninger om timesedler, som han havde liggende vist nok på et USB-stik. MT havde vistnok de gamle fakturaer i Norge og kunne ikke finde dem. Vidnet sagde, at de kunne rekonstruere fakturaerne i forhold til timesedlerne. Der kan være en afvigelse på¼ til½% i forhold til, de modtagne betalinger. Rekonstruktionerne blev ikke afstemt med kontoudtogene. Han havde den forståelse, at der i høj grad var sket kontant betaling, hvorfor afstemning ikke kunne ske. Han kan ikke buske, om det var vid­ net selv eller MT, der sendte materialet videre til tiltalte. Alle de rekonstruerede fakturaer blev udfærdiget samtidigt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltaltes egen forklaring, lægger landsret­ten til grund, at tiltalte i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2008 har drevet momspligtig dørmandsvirksomhed uden at anmelde det til SKAT, og at tiltalte som ansvarlig for virksomheden ikke fulgte op på, at de rådgivere, som han mente at have overladt opgaven med at stå for momsregistreringen til, faktisk udførte den. Det bemærkes herved, at tiltalte tidligere havde drevet momsregistreret virksomhed under det CVR-nummer, der fremgår af fakturaerne fra G5.

Det lægges efter de fremlagte fakturaer fra G5 og bevisførelsen i øvrigt til grund, at tiltalte på trods af den manglende momsregistrering udstedte fakturaer, hvori der var anført moms. Landsretten anser det herefter for bevist, at tiltalte derved forsætligt unddrog statskassen et betydeligt beløb i moms.

Landsretten har for så vidt angår beløbets størrelse lagt vægt på de opgørelser, som SKAT har udfærdiget efter en gennemgang af tiltaltes kontoudtog for perioden sammenholdt med de fakturaer, tiltalte har fremsendt til SKAT forud for 2011, efter fradrag af købsmoms for relevante udgifter. Landsretten har således ikke alene på baggrund af tiltaltes egen forklaring, der ikke er understøttet af objektivt konstaterbare forhold, fundet grundlag for at foretage en nedsættelse af det opgjorte beløb på grund af påståede meget store udgifter til mandskabsleje eller andre udokumenterede udgifter.

Landsretten har endvidere lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af SKATs anmodning af 10. januar 2011 om ændringen af tiltalebegæringen til et beløb på 689.876 kr. Det er heri anført, at SKAT ved afgørelse af 4. oktober 2011 forhøjede OA’s skatteansættelse for 2006 med 240.000 kr. og hans momstilsvar med 60.000 kr. Det er ikke oplyst, om der er sket genoptagelse af denne ansættelse. Den usikkerhed, der er forbundet hermed, findes at skulle komme tiltalte til gode.

På den baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, dog at beløbet udgør 689.476 kr.

Forhold 2 a

G1 ApS blev den 27. september 2006 begæret tvangsopløst af Erhvervs­ og Selskabsstyrelsen, og selskabet blev taget under konkursbehandling vedkonkursdekret af 21. februar 2007. Indholdet af de fakturaer, der efterforklaringerne fra MT, LL og tiltalte blev genskabt i 2011, kan derfor ikke hidrøre fra den angivne udsteder, jf. straffelovens § 171, stk. 3. Tiltalte kontaktede ikke G1 ApS eller kurator for at få genskabt materialet, men henvendte sig en årrække efter ophøret af samarbejdet med selskabet i stedet til tidligere medejer MT for at få genskabt materiale, der ifølge kurators kreditorinfonnationsbrev af 15. august 2007 ikke fandtes i selskabet.

Når dette sammenholdes med udformningen af fakturaerne fra G1 ApS, herunder de deri indeholdte og gentagne fejl, tidspunktet for fremsendelsen og det i øvrigt oplyste, er det bevist, at tiltalte med overvejende sandsynlighed har indset, at fakturaerne, der skulle sendes videre til SKAT, var falske.

Landsretten finder, at der er tale om dokumentfalsk af særlig grov karakter, da dokumenterne blev sendt til skattemyndighederne med det formål at dække over de omstændigheder, som tiltalte er fundet skyldig i for så vidt angår forhold 1.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold som sket, jf. straffelovens§ 172, stk. 2, jf. § 171.

Forhold 2 b og 2 c

Fire voterende udtaler:

Efter de forklaringer, der er afgivet for landsretten, finder vi ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at indholdet i fakturaerne fra G3 og G4 ikke hidrører fra disse virksomheder. Betingelsen i straffelovens§ 171, stk. 3, er derfor ikke opfyldt. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i disse forhold.

To voterende udtaler:

Fakturaerne fra G3 i forhold 2 b angår perioden fra 20. januar til 20 december 2006. OA har som indehaver af virksomheden den 25. juni 2012 til politiet forklaret, at hans firma ikke havde udført arbejde for tiltalte i 2006. Han har for landsretten fragået denne forklaring og afgivet en svævende og vag forklaring på, hvordan og hvornår fakturaerne blev genskabt. Han har desuden for landsretten afsluttende forklaret, at det fortsat er hans opfattelse, at han hor indberettet korrekt til SKAT.

På denne baggrund sammenholdt med de forhold, der er anført oven for under forhold 2 a, finder vi det bevist, at tiltalte var klar over, at fakturaerne var falske, da han sendte dem til sin advokat i marts 2011 med henblik på, at denne skulle videresende dem til SKAT til brug for SKATs behandling af sagen.

Herefter og efter det, der er anført under forhold 2 a, stemmer vi for at anse tiltalte for skyldig i forhold 2 b, jf. straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171.

Vi er i øvrigt enige med flertallet i at frifinde tiltalte i forhold 2 c af de grunde, som flertallet har anført.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Tiltalte frifindes herefter i forhold 2 b og 2 c.

Straffastsættelsen

Landsretten finder ligesom byretten, at straffen, der tillige fastsættes i medfør af straffelovens § 89, passende kan udmåles til fængsel i 6 måneder, der gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, og en tillægsbøde på 500.000 kr.

Landsretten har herved lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb. Landsretten har endvidere lagt vægt på den lange tid, der er gået med behandlingen af sagen, og som ikke alene kan tilskrives sagens karakter eller forhold, som tiltalte kan bebrejdes. Landsretten har tillige lagt vægt på de omstændigheder, som byretten i øvrigt har anført.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t.:

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger til landsretten

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter