Dato for udgivelse
18 Feb 2019 10:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Nov 2018 13:09
SKM-nummer
SKM2019.85.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 4-762-2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Privat, konto, overførsler, kunder, betaling, mellemregningskonto, godtgøre, groft, uagtsomt
Resumé

I indkomstårene 2005-2008 havde skatteyderen modtaget ca. kr. 2. mio. på sin private konto. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne reelt var betaling fra udenlandske kunder for ydelser leveret af et selskab ejet af ham. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at de udenlandske kunder ved en fejl havde overført fakturabeløbene til hans private konto, og at beløbene var udlignet via en mellemregningskonto med skatteyderens selskab.

Skatteyderen gjorde desuden gældende, at bevisbyrden ikke påhvilede ham, da han ikke som privatperson var bogføringspligtig. Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at han alene skulle beskattes som aktieindkomst, hvis retten fandt, at han havde erhvervet ret til midlerne.

Retten udtalte, at det påhvilede skatteyderen – uanset at han ikke var underlagt bogføringspligt – at godtgøre, at midlerne ikke udgjorde retserhvervelser for ham, eller at der i øvrigt var tale om allerede beskattede midler. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet denne bevisbyrde.

Retten fandt heller ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han skulle beskattes som aktieindkomst.

Idet skatteyderen ikke havde selvangivet de betydelige beløb, der igennem flere år var indsat på hans konto, fandt retten, at han i hvert fald havde handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.3.1.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, A.A.8.2.2.1.2.5

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret af sagsøger


Parter

A

(v/adv. Kurt Siggaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tony Sabbah)

Afsagt af Byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 26. april 2016, drejer sig, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgeren, A’s, skatteansættelse for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 er opfyldt, og i givet fald hvorvidt og på hvilken måde udenlandske indbetalinger på A’s konto i årene 2005-2008 er skattepligtig indkomst for ham.

A har nedlagt følgende påstande:

Mest principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at SKATs varsling af ændring af A indkomst-ansættelser for indkomstårene 2005-2008 inkl. eller en del heraf ikke lovligt kunne ske den 1. november 2012, og at SKATs afgørelse herom den 4. december 2012 derfor er ugyldig.

Principalt

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKAT ikke har dokumenteret, at A i indkomstårene 2005-2008 inkl. har medtaget beløb som omfattet af SKATs reguleringer af den skattepligtige indkomst for de nævnte indkomstår, der udgør skattepligtige retserhvervelser for ham.

Subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de beløb, hvormed Skatteankenævnet i Aarhus har forhøjet A’s skattepligtige indkomster for indkomstårene 2005 – 2008 inkl., det vil sige henholdsvis kr. 515.728, kr. 352.607, 443.498 og kr. 727.600 ikke udgør skattepligtig personlig og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for ham.

Mere subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de beløb, hvormed Skatteankenævnet i Aarhus har forhøjet A’s skattepligtige indkomster for indkomstårene 2005 – 2008 inkl. udgør beløb, der er udlignet via selskabet G1 ApS’s mellemregningskonto med ham, og derfor ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.

Mest subsidiært

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de beløb, hvormed Skatteankenævnet i Aarhus har forhøjet A’s skattepligtige indkomster for indkomstårene 2005 – 2008 inkl. udgør aktieindkomst for ham.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subisidiært at A skal anerkende, at hans aktieindkomst i indkomståret 2005 forhøjes med 515.728 kr., i indkomståret 2006 med 352.607 kr., i indkomståret 2007 med 443.498 kr. og i indkomståret 2008 med 727.060 kr.

Oplysningerne i sagen

Den 17. november 2011 blev der på A og IS’s konto i F1-bank, konto nr. X1, via en udenlandsk overførsel indsat 61.311,53 kr. Af faktura udstedt af G1 ApS til G2 GmbH den 14. oktober 2011 fremgår et fakturabeløb på 8.250 euro, svarende til 61.311 kr., til betaling på konto i F1-bank, konto nr. X2. På fakturaen er med håndskrift tilføjet: "Overført til A´s konto X1 ved en fejltagelse fra G2 GmbH. Indbetalt 17.11.11."

SKAT anmodede den 7. juni 2012 A om nærmere at redegøre for en række indsættelser på dennes konto. A’s advokat meddelte den 28. juni 2012 og den 9. august 2012 SKAT, at anmodningen ikke ville blive efterkommet på grund af manglende hjemmel. På baggrund heraf indgav A den 15. august 2012 klage til Folketingets Ombudsmand.

SKAT traf den 4. december 2012 afgørelse om forhøjelse af A’s skattepligtigt indkomst for skatteårene 2005-2008.

Den 19. december 2012 blev selskabet G1 ApS opløst efter frivillig likvidation.

SKATs afgørelse blev indbragt for Skatteankenævn Aarhus, der den 29. januar 2016 traf følgende afgørelse:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret som fuld skattepligtig til Danmark og har i årene 2005-2008 modtaget løn fra selskabet G1 ApS. Klageren er hovedaktionær i selskabet og ejer det 100 %.

I forbindelse med en landsdækkende kontrolaktion har SKAT modtaget oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler mellem danske pengeinstitutter og lande, hvorfra SKAT normalt ikke modtager oplysning fra.

Ifølge de modtagne oplysninger er der overført penge fra udlandet til klagerens konto X1 i F1-bank.

Klageren er blevet bedt om, at redegør og dokumentere for de overførte beløb ved SKATs breve af 2. maj, 7. juni og 6. juli 2012.

Da klageren ikke har indsendt det ønskede materiale, har SKAT ved brev af 15. august 2012 indkaldt kontoudtog for konto X1 hos F1-bank. Efter modtagelse af disse har SKAT varslet forhøjelserne overfor klager ved forslag af 1. november 2012 og SKAT har truffet afgørelse den 4. december 2012.

Det fremgår af de indhentede kontoudtog, at der en del flere overførsler fra udlandet til kontoen, end dem SKAT i første omgang havde fået kendskab til. SKAT har derfor bedt F1-bank om at fremskaffe yderligere oplysninger om hvorfra pengene kommer. De oplysninger SKAT har modtaget fra betalingsbekræftelsesbilaget fra F1-bank er indarbejdet i nedenstående specifikation.

Overførsler modtaget fra udlandet som er indsat på kontoen i F1-bank:

Indkomstår 2005

Dato

Tekst fra bankkontoudtog

Belųb Dkr.

Overfųrt fra

Valuta

Meddelelse til modtager

11.01.05

Udenl. Overf. 7463007520003

37.138,50

G3

5.000 EUR

Invoice 010105

25.01.05

Udenl. overf. 7463007652088

25.637,55

G4

4.500 USD

10.02.05

Udenl. overf. 7463007754956

12.515,05

G5 AB

1.688 EUR

Invoice no. 031204

15.03.05

Udenl. overf. 7463007980748

99.956,40

G4

18.000

USD

17.03.05

Udenl. overf. 7463007999458

22.356,57

G6 ltd.

3.010 EUR

Inv 010305

30.03.05

Udenl. overf. 7463008119234

40.906,15

G7

5.500 EUR

002332 020305

11.03.2005

01.06.05

Udenl. Overf. 7463008637973

40.002,70

G3

5.385 EUR

Invoice 020505

13.06.05

Udenl. overf. 7463008711736

27.685,95

G4

4.500 USD

For payment invoice 010405

27.06.05

Udenl. overf. 7463008868497

22.361,69

G6 ltd.

3.010 EUR

Inv 10605

19.07.05

Udenl. overf. 7463009041918

27.989,25

G4

4.500 USD

RFB 020605

12.09.05

Udenl. Overf. 7463009433709

29.770,80

G3

4.000 EUR

Invoice 020805

21.09.05

Udenl. overf. 7463009533768

22.391,79

G6 ltd.

3.010 EUR

Invoice 10905

Project no 2049

29.09.05

Invoice no 0108053527203181 NTRF

7.452,60

G8 AB

1.000 EUR

Invoice 010805

18.10.05

Udenl. overf. 7463009713475

27.997,48

G4

4.500 USD

RFB 041005

17.11.05

Udenl. overf. 7463009986419

3.970,00

G9 AB

4.000 DKR

Inv no 041005

14.12.05

Udenl. overf. 7463010225168

22.290,60

G6 ltd.

3.000 EUR

Inv: 011205 5

dec 2005

16.12.05

Udenl. Overf. 7463010242611

17.116,83

G10.

2.300 EUR

Invoice 051005

27.12.05

Udenl. overf. 7463010347353

28.188,30

G4

4.500 USD

RFB 031105

I alt for 2005

515.728,21

 Indkomstår 2006

Dato

Tekst

Beløb

Overført fra

Valuta

Meddelelse til modtager:

19.01.06

Udenl. overf. 7463010489219

3.621,73

G11 Ltd

500 EUR

RFB/INV 021105

31.01.06

Udenl. overf. 7463010591478

27.580,36

G4

4.500 USD

RFB 010106

09.03.06

Udenl. overf. 7463010862260

22.393,30

G6 ltd.

3.010 EUR

Inv: 10306

04.04.06.

Udenl. overf. 7463011054282

40.980,40

G12

5.500 EUR

FAC 10306

11.04.06

Udenl. Overf. 7463011098516

1.853,18

G13 ltd.

250 EUR

24.04.06

Udenl. overf. 7463011217753

27.016,86

G4

4.500 USD

RFB 010406

22.05.06.

Udenl. check 74650011418774

28.935,59

Udenlandsk checks, trukket på TYSKLAND

5.000 USD

21.06.06

Udenl. check 74650011593501

7.204,13

Udenlandsk checks, trukket på USA

1.237 USD

30.06.06

Udenl. overf. 7463011647090

22.392,09

G6 ltd.

3.010 EUR

Invoice 010606

18.07.06

Udenl. overf. 7463011727898

26.654,52

G4

4.500 USD

RFB 010706

24.10.06

Udenl. Overf. 7463012203394

74.310,32

G14

9.985 EUR

31.10.06

Udenl. overf. 7463012255199

26.285,89

G4

4.500 USD

RFB 021006

Invoice 021006

13.11.06

Udenl. overf. 7463012321957

2.457,71

G15 AB

330 EUR

Reimbursement foot the IFHIC Conference in Malmoe

14.12.06

Udenl. overf. 7463012490292

29.747,60

G16 Ltd

4.000 EUR

Invo 21206

14.12.06

Overforsel, med.nr. 02731533506347 G17

11.174,00

G17

11.204

DKR

invoice 021106

I alt for 2006

352.607,68

Indkomstår 2007

Dato

Tekst

Beløb

Overført fra

Valuta

Meddelelse til modtager:

05.01.07

Udenl. overf. 7463012614669

11.626,00

G18

11.626 DKR.

Invoice 031106

22.01.07

Udenl. overf. 7463012694037

25.796,48

G4

4.500 USD

RFB 020107

11.04.07

Udenl. check 74650013104200

37.111,78

G19 (udenlandsk checks, trukket på Irland)

5.000 EUR

18.05.07

Udenl. overf. 7463013296242

31.192,97

G20

4.194 EUR

Invoice 040407

01.06.07

Udenl. overf. 7463013382385

7.429,00

G21

1.000 EUR

Conference Berlin 2007

14.06.07

Udenl. overf. 7463013437954

18.150,00

G22

18.150 DKR

010607

19.06.07

Udenl. overf. 7463013459877

6.897,30

G23

929 EUR

Invoice 030607 of 14 june 2007, EWP annual MTG

29.06.07

Udenl. overf. 7463013519614

44.563,20

G16 Ltd,

6.000 EUR

Inv 020707

20.08.07

Udenl. overf. 7463013777344

51.986,30

G24

7.000 EUR

29.11.07

Udenl. Overf. 7463014372806

65.028,14

G25 GmbH.

8.733 EUR

RF. 031007 v. 24.10.07

06.12.07

Udenl. ovarf. 7463014414713

142.098,85

G22

19.077 EUR

031107

21.12.07

Indb. check

1.618,00

G26 A/S,

I alt for 2007

443.498,02

 

Indkomstår 2008

Dato:

Tekst

Beløb

Overført fra

Valuta

Meddelelse til modtager:

08.01.08

Udenl. overf. 7463014596173

143.679,50

G18

19.317

EUR

Invoice no. 041207

10.01.08

Udenl. overf. 7463014613466

125.066,61

G22

16.815

EUR

031207

25.02.08

Udenl. Overf. 7463015064881

7.669,17

G28 ltd

1.030 EUR

Invoice no 010108

21.02.08

Udenl. overf. 7463014844433

44.670,60

G22

6.000 EUR

020208

19.03.08

Udenl. Overf. 7463015064881

26.072,55

G28 ltd

3.500 EUR

Invoice no 020208

02.04.08

Udenl. overf. 7463015064881

5.605,49

G29

754 EUR

FAC 020308

22.05.08

Udenl. Overf.746301535204 9

28.235,12

G22

3.790 EUR

020508

06.06.08

Udenl. Overf. 7463016087791

19.979,00

G30 ltd

2.686 EUR

14.07.08

Udenl. overf. 7463015683608

94.251,36

G22

12.650

EUR

020608

29.09.08

Udenl. overf. 7463016087791

138.799,09

G22

18.630

EUR

030908

13.10.08

Bgs G32 GmbH

59.554,40

Fra G1 ApS

Udland tilbageførsel

04.12.08

Udenl. Overf. 7463016509476

33.477,30

G22

4.500 EUR

WI002

I alt for 2008

727.060,19

Der foreligger ingen oplysning om, der er betalt skat af indkomsten i udlandet.

Klageren har modtaget løn fra sit selskab G1 ApS. Lønindkomsten er afstemt fra bankens kontoudtog, hvor der i tekstfeltet er oplyst ”løn” til de oplyste A-indkomster inkl. A-skat og AM-bidrag modtaget fra G1 ApS. A-indkomsten er selvangivet i overensstemmelse med de modtagne oplysninger fra selskabet.

Ud over lønnen er der overført beløb fra selskabet G1 ApS, hvor der i tekstfeltet på bankkontoudtogene er anført ”omk.refusion/udlandet”. Disse overførsler har SKAT anset som indkomstopgørelsen uvedkommende, da det ud fra kontoudtogene er vurderet, at beløbene er modtaget til dækning af udlæg for rejseomkostninger, som A har foretaget for selskabet.

Det ses ikke af kontoudtogene, at de modtagne beløb er videreført til andre eller G1 ApS. Kontoen er brugt til betaling af almindelige forbrugsudgifter.

Klageren har ikke for indkomstårene 2005-2008 selvangivet indkomst ved egen virksomhed eller honorarindtægter af betydning jf. årsopgørelserne. For 2005, 2006 er der selvangivet honorarindtægt på 3.000 kr. For 2007 og 2008 ingen indtægt udover lønindtægt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med:

Indkomståret 2005

515.728

Indkomståret 2006

352.607

Indkomståret 2007

443.498

Indkomståret 2008

727.060

SKAT har som begrundelsen for afgørelsen anført:

”Indsætningerne på konto X1 i F1-bank fra diverse udenlandske virksomheder anses som skattepligtigt honorar jf. statsskatteloven § 4 stk. litra c.

Da der ingen oplysninger er om en evt. betalt skat i udlandet, foretages der ingen nedslag i skatteberegningen.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at ovennævnte beløb er den skattepligtige indkomst uvedkommende.

SKAT finder, da beløbene er indgået på din konto, at du har retserhvervet disse.

Ansættelsesfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 at en ansættelse kan ekstraordinært genoptages hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændig grundlag.

Kurt Siggård gør i brev af 23. nov. 2012 gældende, at SKAT ikke har hjemmel til at korrigere din skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008 inkl., jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det bestrides, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at du forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at SKAT har foretaget de nuværende ansættelser af de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2005-2008 inkl. på et urigtigt eller ufuldstændig grundlag, hvorfor der ikke i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 findes hjemmel til at foretage de ansættelsesændringer, SKAT agter at foretage.

SKAT har konstateret at du har modtaget indkomst fra udlandet i 2005, 2006, 2007 og 2008, som ikke tidligere har været selvangivet, derved finder SKAT, at din skatteansættelse for årene 2005-2008 er opgjort på et urigtigt grundlag.

Da der på din private bankkonto er indsat beløb som er modtaget fra udlandet, og som ikke tidligere har været til kendskab for SKAT og som du ikke tidligere har selvangivet, finder SKAT at du som minimum har handlet groft uagtsom og fortager ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1. nr. 5.”

SKAT har i en supplerende udtalelse til sagen anført:

”SKAT får ikke automatisk oplysninger fra udlandet, men kan, når der er indgået aftale herom indhente oplysninger fra udlandet jf. den indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land eller for EU-lande efter EU’s bistandsdirektiv.

SKAT har bedt A om, at fremsende kontoudtog fra F1-bank samt redegøre og dokumentere for de overførte beløb fra udlandet. Landsskatteretten har i afgørelse af 27. mar. 2013 nr. 12019210 afgjort at SKATs materialeindkaldelse er en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning og ikke en forvaltningsretlig afgørelse.

Da A ikke har villet udlevere det ønskede materiale, har SKAT indkaldt bankkontoudtog fra F1-bank, da det skønnes at være af væsentlig betydning for skatteansættelsen, jf. skattekontrolloven § 8 d.

Ifølge skattekontrollovens § 8 d, stk. 1 skal offentlige myndighed og bestyrelse eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partrederier, efter anmodning meddele skattemyndighederne oplysninger, der af myndighederne skønnes, at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Hverken skattekontrolloven eller forarbejderne hertil giver grundlag for at antage, at oplysnings pligten efter skattekontrollovens § 8 d er begrænset til de indkomstår, der kan ændres inden for de almindelige fristregler.

Med hensyn til retssikkerhedsloven, er anmodningen om udlevering af oplysninger til F1-bank omfattet af retssikkerhedslovens § 10 stk. 2.

Det fremgår af retssikkerhedsloven § 10 stk. 2, at i forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

SKAT indhenter oplysninger hos F1-bank til brug for vurdering af skatteansættelsen og ikke til brug for straf, hvorfor retssikkerhedslovens § 10 stk. 2, ikke er til hinder for, at SKAT indkalder oplysninger fra F1-bank.

Der henvises til afgørelse fra landskatteretten SKM2013.698.LSR.

Repræsentanten henviser til cirk. nr. 67 af 17. august 2005 (TSS 2005.20), hertil skal bemærkes at TSS 2005-20 er ophævet ved SKM2007.3 og det nævnte cirkulære blev aldrig indarbejdet i ligningsvejledningen eller erstattet af anden SKAT-meddelelse.

Vedr. klagen over SKATs sagsbehandling, kan det oplyses, at direktør OK har svaret repræsentanten ved brev af 12. sept. 2012 og jf. telefonnotat fra afdelingsleder JL, er sagen afsluttet pr. 17. okt. 2012. Brevet fra direktør OK og telefonnotatet fra afdelingsleder JL er vedlagt.

Repræsentanten mener ikke, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at de indsætninger der har været på hans klients bankkonto, er skattepligtig indkomst.

Det følger af statsskatteloven § 4, at al indtægt som udgangspunkt er skattepligtig indkomst. Det må således lægges til grund, at indtægterne som er tilgået klagers bankkonto er skattepligtige, medmindre det dokumenteres, at de stammer fra ikke skattepligtige indkomster.

Skatteyder har bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller ikke vedrører skattepligtige indkomster. Der henvises til SKM2007.214.ØLR, senere stadfæstet af Højesteret SKM2008.905.HR.

SKAT er ikke enig i at afgørelsen er ugyldig, og mener at de indsatte beløb på A personlige bankkonto er skattepligtig indkomst, og indstiller at afgørelsen for indkomstårene 2005-2008 fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af de omhandlede beløb.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Den 8. december 2012 traf SKAT vedrørende indkomstårene 2005 – 2008 incl. afgørelse om, at min klient vedrørende ovennævnte indkomstår skulle have medtaget indtægter fra udenlandske virksomheder, som efter SKATs opfattelse skulle være selvangivet af min klient. Skat har som begrundelse herfor henvist til Statsskattelovens § 4.

Min klient har oplyst SKAT om, at de af SKAT i sagsfremstillingen af 4. december 2012 nævnte beløb ikke udgør beløb, til hvilke han har erhvervet ret i de af afgørelsen omfattede indkomstår, hvorfor de ikke udgør en del af hans samlede årsindtægter.

Skat har hverken begrundet eller dokumenteret, at de af sagsfremstillingen omfattede beløb udgør retserhvervelser for min klient, som er at anse for en del af hans samlede årsindtægter.

Da min klient ikke har anset de af sagsfremstillingen omfattede beløb for retserhvervelse for ham omfattet af statsskattelovens § 4, har han ikke anset beløbene for at udgøre sådan indkomst, han efter Skattekontrollovens § 1 er forpligtet til at selvangive.

Som det fremgår af forarbejderne til Skattekontrollovens § 1, kan det få processuel skadevirkning for min klient, såfremt han afviser at redegøre for – eller medvirke til – at dokumentere de beløb, han har selvangivet. Min klient har på intet tidspunkt nægtet at redegøre for, eller dokumentere, de beløb, han har selvangivet i de indkomstår, som Skat har ændret.

På den nævnte baggrund må det fastholdes, at den til Skatteankenævnet den 4. februar 2013 indgivne klage med den deri indeholdte begrundelse, fuldt ud opfylder det i Skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2 indeholdte krav til begrundelse af klagen.

Det antages i praksis at begrundelseskravet indebærer, at det for Skatteankenævnet skal være muligt 1) at udlede klagers påstand og 2) de anbringender som fremføres til støtte for klagen. Der henvises til ”Skatteretten 4” 5. udgave ved Jan Pedersen, Kurt Siggaard m.fl., p. 168 f.

Herudover er kravene til begrundelse efter praksis beskedne.

Det fremgår klart af begrundelsen, hvad klager ønsker at opnå, nemlig en tilsidesættelse af SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2005 – 2008 incl. i sin helhed, hvorfor der ikke er behov for nogen yderligere opgørelse over de beløbsmæssige virkninger af påstanden.

Det fremgår videre af videre klart af begrundelsen, hvilket anbringender der af klager fremføres til støtte for den nedlagte påstand, nemlig at min klient afviser, at de beløb som indgår i SKATs sagsfremstilling, udgør retserhvervelser for ham og beløbene derfor ikke er skattepligtige for ham.

Endvidere har min klient gjort gældende, at SKAT ikke har dokumenteret, at de af sagsfremstillingen nævnte beløb skulle udgøre skattepligtige retserhvervelser for ham.

Såfremt Skatteankenævnet uanset det ovenfor anførte fastholder, at klagen er ubegrundet, anmoder jeg under henvisning til Forvaltningslovens § 7 om Skatteankenævnets udførlige begrundelse for, hvorfor min klients påstand og anbringender i klagen af 4. februar 2013 ikke udgør en begrundelse som nævnt i Skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, ligesom jeg ønsker mulighed for at fremføre mine synspunkter direkte overfor Skatteankenævnets medlemmer i et møde før afgørelse træffes.”

Repræsentanten har efterfølgende afgivet følgende supplerende bemærkninger:

”Det skal indledningsvis bemærkes, at det ikke er korrekt, at SKAT ikke i alt væsentligt normalt modtager oplysninger om pengeoverførsler mellem de lande, der i sagen er opregnet, og danske pengeinstitutter.

Dette følger at EU’s bistandsdirektiv og de pligter til at yde gensidig bistand, som fremgår af de mellem de nævnte lande og Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er ikke korrekt, at min klient af SKAT er blevet bedt om at redegøre og dokumentere for de til min klients konto overførte beløb fra udlandet. Derimod har han modtaget henvendelser fra SKAT med angivelse at, at han efter skattekontrollovens § 1 har pligt til at fremsende de nævnte redegørelser og dokumentation.

Jeg har i forhold til samtlige SKATs henvendelser vedrørende indkomstårene 2004 til 2008 inkl., gjort SKAT opmærksom på, at skattekontrollovens § 1 eller andre bestemmelser i skattekontrolloven ikke indeholder hjemmel til pligtmæssigt at afkræve private ikke erhvervsdrivende personer de af SKAT udbedte oplysninger.

Jeg har på ovennævnte baggrund meddelt min klient, at efter Landsskatterettens praksis vil redegørelser for forhold, der ligger næsten 10 år tilbage i tid blot blive tilsidesat, hvis redegørelserne ikke kan sandsynliggøres af den form for dokumentation, som skattemyndighederne inspireret af de i redegørelserne meddelte oplysninger finder relevant og fornøden, uanset om det der efter myndighedernes opfattelse udgør en tilstrækkelig dokumentation vedrører forhold, der både kan ligge 10 eller 20 år bagud i tid. Min vurdering bygger blandt andet på SKM2012.224.LSR, som følger vedlagt i kopi (bilag 1). Den eneste måde private skatteydere kan undgå at blive stillet i en helt umulig bevis- og dokumentationsmæssig situation er at undlade at afgive redegørelser og dokumentationer, de ikke er forpligtet til.

Ikke-erhvervsdrivende skatteydere er efter skattekontrollovens § 1 forpligtet til at selvangive deres skattepligtige indkomst med den specifikation, Skatterådet vedtager. Min klient er ikke forpligtet til at redegøre for og dokumentere de beløb, han har selvangivet, men af forarbejderne til skattekontrollovens § 1 fremgår alene, at undladelse af at dokumentere de selvangivne beløb kan tillægges processuel skadevirkning for den private skatteyder, der vægrer sig ved at dokumentere de beløb, han har selvangivet.

Vedrørende forhold som ikke er omfattet af de selvangivne beløb har min klient så meget desto mindre pligt til at afgive redegørelser eller dokumentation efter skattekontrollovens bestemmelser, og det kan modsætningsvist ikke tillægges min klient processuel skadevirkning, at han af ovennævnte grunde afstår fra at opfylde ikke-eksisterende pligter.

De oplysninger, SKAT har forsøgt at formå min klient til at afgive, er kun relevante for SKAT, såfremt SKAT anser de af sagen omhandlede beløb for at udgøre skattepligtig indkomst, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er udeholdt af selvangivelsen. SKATs uretmæssige forsøg på at afkræve min klient redegørelser og dokumentation under fejlagtige oplysninger om pligter, der ikke eksisterer, udgør under disse omstændigheder en klar tilsidesættelse af min klients rettigheder efter retssikkerhedslovens § 9 og 10.

SKAT har herefter i strid med retssikkerhedslovens § 9 og 10 og i strid med sit eget cirkulære TSS-cirkulære nr. 2005-20 af 17. august 2005 (bilag 2) og dette cirkulæres efterfølgere med angivet hjemmel i skattekontrollovens § 8 D formået min klients pengeinstitut til at udlevere oplysninger om min klients økonomiske forhold, uagtet at dette kun kan ske, hvis det kan udelukkes at de oplysninger, der søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af en formodet strafbar overtrædelse. En sådan formodning har foreligget hos SKAT, idet dette jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var en forudsætning for at ændringer af skatteansættelserne for 2005 til 2008 kunne finde sted på nuværende tidspunkt.

SKATs afgørelse af 4. december 2012 lider således af sådanne alvorlige tilblivelsesmangler, at afgørelsen må anses for ugyldig.

Der henvises herved til min klage til Landsskatteretten af 24. august 2012 med tilhørende bilag 2 (bilag 3), samt til Landsskatterettens kendelse af 27. marts 2013 (bilag 4), hvoraf det af p. 6 fremgår, at “SKAT har i brevet henvist til skattekontrollovens § 1. Der er ikke hjemmel i denne bestemmelse til at foretage tvangsindgreb overfor klageren med henblik på at få fremskaffet det omhandlede bevismateriale.”

SKATs ændringer af min klients skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005 til 2008 inkl., må således afvises, og min klient er af Landsskatteretten i ovennævnte sag blevet henvist til under nærværende sag at gøre indsigelser vedrørende konsekvenserne af SKATs ulovlige pålæg, hvilket er sket med nærværende klage.

Til Skatteankenævnets orientering kan det oplyses, at SKATs sagsbehandling er indbragt for Folketingets Ombudsmand. Foreløbig er sagen henvist til behandling i SKAT som en adfærdsklage. Sagsbehandlingen i SKAT pågår fortsat. Såfremt denne klage ikke resulterer i, at SKATs ændringer tilbagekaldes ved genoptagelse, vil klagebehandlingen ved Folketingets Ombudsmand blive fortsat.

Det bestrides, at sagen SKM2008.905.HR har nogen form for relevans for nærværende sag. SKAT har lagt til grund ligesom også Skatteankenævnet i ovennævnte sagsfremstilling at de til min klients konto overførte beløb er overført af tredjemand, typisk udenlandske erhvervsvirksomheder eller erhvervsorganisationer. I den ovennævnte højesteretssag havde kontoejerne selv overført beløbet til deres egen konto, uden at der i forhold til deres indtægtsforhold var plads hertil.

SKAT eller Skatteankenævnet har ikke på nogen måde løftet bevisbyrden for, at de beløb, SKAT har konstateret er tilgået min klients konto, udgør skattepligtige retserhvervelser for ham omfattet af statsskattelovens § 4.

Afsluttende bemærkninger

Såfremt Skatteankenævnet ikke giver min klient medhold i, enten at SKATs afgørelse af 4. december 2012 er ugyldig, og at SKATs reguleringer af min klients skattepligtige indkomster for 2005 til 2008 derfor skal ophæves, eller at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at de til min klients konto overførte beløb udgør skattepligtige retserhvervelser for ham, og min at klient derfor skal have medhold i klagen, ønsker jeg at få mulighed for at fremlægge sagen direkte overfor Skatteankenævnets medlemmer.”

Repræsentanten har supplerende på kontormøde fremført:

  • at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har erhvervet ret til indkomsten
  • at der er selskabets indkomst og klageren ikke har erhvervet ret til indkomsten
  • at beløbene måtte være udlignet overfor selskabet
  • at han ikke var bekendt med at der skulle eksistere en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet
  • at han mener det vil være til skade for klageren at udlevere yderligere oplysninger og, at det var SKAT der havde forsømt at fremskaffe behørig dokumentation, som godtgjorde, at klageren var skattepligtig af indsætningerne. SKAT burde have kontrolleret selskabet

Skatteankenævnets afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT for kundskab om forholdet og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har modtaget kontroloplysninger fra udlandet som ikke umiddelbart kan anvendes. SKAT har herefter i brev af 2. maj 2012, til brug for skatteansættelsen, anmodet klageren om at indsende kontoudtog og redegørelse for beløbene. SKAT har flere gange rykket klageren.

SKAT har herefter ved brev af 15. august 2012 anmodet F1-bank at sende oplysningerne. SKAT har efterfølgende varslet ansættelsen 1. november 2012 og truffet afgørelse 4. december 2012. Fristreglerne i skatteforvaltningsloven er således overholdt og ansættelsen derfor gyldig.

SKATs indhentelse af oplysninger fra F1-bank, til brug for skatteansættelsen, da klageren, efter opfordring, ikke selv har indsendt materialet, er i øvrigt ikke i strid med retssikkerhedslovens bestemmelser jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2013.698.ØLR, hvor retten fastslog, at indhentelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 8 D i et sådant tilfælde ikke er i strid med retssikkerhedslovens bestemmelser.

Klageren har i flere år modtaget betydelige beløb fra udlandet uden, at han har selvangivet disse indtægter eller redegjort for beløbene. Det er klageren, der er nærmest til at redegøre og dokumentere beløbene og fra hvilke kilder de stammer samt løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige beløb jf. selvangivelsespligten i skattekontrolloven. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist. Der henvises til Højesterets afgørelse i SKM2008.905.HR og byrets dom i SKM2013.259.BR.

Da klageren i øvrigt ikke har dokumenteret, at beløbene er tilgået andre personer/juridiske personer herunder det af ham ejede selskab G1 ApS må det, da beløbene er indsat på klagerens bankkonto, anses for at være skattepligtig indkomst for ham. Herved bemærkes, at bevægelserne på bankkontoen viser, at indsætningerne er anvendt til almindeligt forbrug mv. Fra praksis henvises til Østre Landsretsdom i SKM2013.613.ØLR.

Nævnet bemærker, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene ikke er helt eller delvis skattepligtige for klageren.

Nævnet finder, at klageren har pligt til at dokumentere, at beløbene ikke er skattepligtige for ham efter statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnet stadfæster således skatteansættelsen.

..."

Selskaberne G4 Council, G12, G22, G32 GmbH, G10, og G16 ltd. har i september og oktober måned 2017 til brug for sagen afgivet følgende erklæring vedrørende nærmere specificerede betalinger:

"...

Letter of confirmation

I have been approached by the Danish authorities regarding the income of my business in the period 2005-2008.

As you may probably recall, G1 ApS. has rendered various consulting services to your company during the above mentioned period and I therefore kindly ask to confirm that the amounts paid, (.....) were in fact amounts due given the actual consulting services carried out for your company.

I therefore kindly ask to sign this letter and return it to me before the end of October. I trust that the above is in line with your recordings and I apologize for any inconvenience for you regarding this matter.

..."

Af brev af 10. oktober 2018 til Kammeradvokaten fra SKAT fremgår:

"...

Advokat Kurt Siggård har anmodet om en erklæring fra Skattestyrelsen (tidligere SKAT) der beskriver, hvorfor SKAT ikke foretog undersøgelser af regnskabsgrundlaget og de indleverede selvangivelser for selskabet G1 ApS og konstaterede, om de beløb SKAT har beskattet A af, allerede var indtægtsført og beskattet i selskabet.

Ved påbegyndelse af sagen i maj 2012 konstaterede SKAT, at midler fra udlandet var indgået på A’s private bankkonto.

SKAT henvender sig til A ved breve af 2. maj, 7. juni og 6. juli 2012, for at få en forklaring på disse indsætninger.

Da A ikke, på nogen af SKATs henvendelser, har ønsket at redegøre for de modtagne beløb, betragtes indsætningerne som skattepligtig indtægt efter Statsskattelovens almindelige regler.

A har således ikke ønsket, overfor SKAT, at redegøre for indsætningerne på sin private konto, trods flere henvendelser. Da pengene er indsat på hans private bankkonto, er det A, der skal dokumentere at indsætningerne er hans skatteansættelse uvedkommende. SKAT har således ikke fundet grundlag for at inddrage hans selskab G1 ApS for de omhandlede indkomstår 2005-2008.

SKAT udsender herefter afgørelse for indkomstårene 2005-2008 den 4. dec. 2012.

..."

Parternes synspunkter

A har i sammenfattende processkrift af 10. oktober 2018 gjort gældende:

"...

Anbringender til støtte for den mest principale påstand:

Det fremgår af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, at sagsøgte ikke kan afsende varsel om ændring af sagsøgers skatteansættelse senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det gøres således gældende, at sagsøgte endeligt var afskåret fra at varsle ændring af alle de af nærværende sag omhandlede indkomstår den 1. maj 2012, og at varsel om ændring den 1. november 2012 (bilag G, pag. 1 ekstraktens pag. 132) derfor var afgivet for sent.

Det gøres i øvrigt gældende, at sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de beløb, som sagsøgte har beskattet sagsøger af, udgør skattepligtig indkomst, der forsætligt er udeholdt af hans selvangivelser eller udeholdt af hans selvangivelser ved groft uagtsomt forhold, hvorfor reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, herunder § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse.

Det bestrides, at sagsøger forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag. Det forhold, at sagsøgte på sagsøgers konto har konstateret beløbsoverførsler fra udlandet en konto som før sagsøgers virksomhed blev drevet i selskabsform var konto i den tidligere privatdrevne virksomhed indebærer ikke nogen form for bevis for, at de beløbsoverførsler, der i 2005-2008 inkl. er sket til sagsøgers konto, udgør skattepligtige retserhvervelser for ham og dermed skattepligtig indkomst. Det bestrides derfor, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er overholdt, ligesom det gøres gældende, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder anvendelse.

Sagsøger fastholder derfor den nedlagte påstand om, at sagsøgtes afgørelser vedrørende ændring af skatteansættelserne for 2005-2008 inkl. er ugyldige. Sagsøgte anfører i sin afgørelse af 29/1-2016 (bilag 1 ekstraktens pag. 19), pag. 9, 3. sidste afsnit, blandt andet følgende:

"Klageren har i flere år modtaget betydelige beløb fra udlandet uden at han har selvangivet disse indtægter eller redegjort for beløbene."

Det gøres gældende, at sagsøgte har forsømt at vejlede sagsøger om, hvorfor han skulle selvangive beløb, som han ikke mener, han har erhvervet ret til.

Endvidere anføres der samme sted:

"Det er klageren, der er nærmest til at redegøre og dokumentere beløbene og fra hvilke kilder de stammer samt løfte bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtige beløb, jf. selvangivelsespligten i skattekontrolloven."

Det bestrides, at der i skattekontrolloven er hjemmel til den af sagsøgte ovenfor forfægtede opfattelse, som derfor må afvises. Klagers begrundelse herfor fremgår udførligt beskrevet i klagers klage til Folketingets Ombudsmand af 15. august 2012 med tilhørende bilag 1-14 (bilag 2), hvortil henvises, således navnlig bilag 2, underbilag 8, pag. 96 professor dr. jur. Jan Pedersen, ekstrakten pag. 95-97.

I og med at sagsøger ikke er af den opfattelse, at de likviditetsbevægelser, som sagsøgte har påvist er tilgået sagsøgers bankkonto, udgør skattepligtige retserhvervelser for ham, bestrides det, at sagsøger ved at undlade at oplyse om beløb, der ikke udgør skattepligtige indtægter for ham, har hindret sagsøgte i at foretage en korrekt skatteansættelse. Det bestrides derfor som ovenfor anført, at sagsøger derved har handlet uagtsomt endsige groft uagtsomt, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det bestrides, at klager har pligt til at dokumentere hvilke andre eventuelle skattepligtige subjekter, der måtte være skattepligtige af og muligt har indtægtsført de af sagen omhandlede betalinger i deres danske skattepligtige indkomstopgørelser. Denne pligt påhviler myndighederne. Det gøres gældende, at sagsøgte har forsømt denne pligt til skade for sagsøgte.

Anbringender til støtte for den principale påstand:

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har dokumenteret, at de beløb, sagsøger har fået overført til sin danske bankkonto fra udenlandske virksomheder, der var kunder i det af sagsøger ejede selskab, G1 ApS, udgør skattepligtige retserhvervelser for ham personligt, der er omfattet af Statsskattelovens § 4 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det gøres gældende, at de beløb, sagsøger har fået overført til sin danske bankkonto fra udenlandske virksomheder, der var kunder i det af sagsøger ejede selskab, G1 ApS, ikke af sagsøgte er dokumenteret ikke at være medregnet til selskabets skattepligtige indkomst i de relevante indkomstår.

Det gøres gældende, at sagsøger siden 1982 har drevet rådgivningsvirksomhed gennem det af ham 100 % beherskede selskab G1 ApS, således også for de af nærværende sag omhandlede indkomstår, jf. ekstraktens bilag A, pag. 149-155.

Det gøres gældende, at selskabet G1 ApS erhvervede alle rettigheder og pådrog sig alle forpligtelser ved sin rådgivningsvirksomhed, hvilket ej heller på noget tidspunkt er blevet anfægtet af sagsøgte.

Det gøres gældende, at det er uden skattemæssig betydning, at sagsøger sammen med selskabets øvrige personale som lønnet direktør i selskabet medvirkede til at levere de rådgivningsydelser til fødevareindustrien, som selskabet havde påtaget sig, jf. herved MS pag. 04-05 om substitutionsprincippet.

Det gøres gældende, at de betalinger, som sagsøgte har specificeret i sin afgørelse af 4/12-2012, bilag H, ekstraktens pag. 140-143, udgør betalinger for rådgivningsydelser, som det af sagsøger beherskede selskab har erhvervet ret til. Der henvises herved til de fra selskabets kundekreds indhentede erklæringer om samhandlens omfang i den af sagen omhandlede periode, jf. herved sagens bilag 11 17, ekstraktens pag. 163-172.

Det gøres gældende, at sagsøgte uanset sagsøgte efter sagsøgers erklæring om manglende retserhvervelse til de beløb, hvoraf sagsøgte har beskattet sagsøger, jf. herved bilag 1, pag. 8, ekstraktens pag. 16 har undladt at undersøge, hvorvidt de beløb, sagsøgte beskatter sagsøger af, udgør selskabets retserhvervelser, og om disse beløb er medregnet i selskabets skatteansættelser for de af sagen omhandlede indkomstår.

Det gøres gældende, at når sagsøger ikke af egen drift foretog en undersøgelse af, hvorvidt de af sagen omhandlede beløb indgik i selskabets skatteansættelser, skyldtes det. at sagsøgers bevismuligheder var ikke-eksisterende, henset til selskabets kassationspraksis vedrørende regnskabsmateriale, jf. bogføringslovens § 10, MS pag. 11.

Det gøres gældende, at sagsøgte i sine dobbeltbeskatningsaftaler med de stater, hvorfra de af sagen omhandlede beløb stammer, f.eks. den dansk-hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 27, (MS pag. 17), har hjemmel til at anmode f.eks. Hollands skattemyndigheder om bistand til at få oplysninger om grundlaget for betalingerne.

Det gøres gældende, at årsagen til, at de betalinger, som sagsøger er blevet beskattet af, af selskabets kunder er indbetalt på sagsøgers konto i samme pengeinstitut, som selskabet fører konto i, er, at der er sket samme fejl som anført i eksemplet under sagens bilag 3, ekstrakten pag. 46-47, hvor selskabets tyske kunde, uanset at selskabets kontonummer er anført på fakturaen som betalingssted, har indbetalt beløbet på sagsøgers konto, og at fejlen er identificeret og bogføringsmæssigt korrigeret af revisor.

Det gøres gældende, at når sagsøgte bevidst undlader at undersøge, hvorvidt de beløb, man beskatter sagsøger af, var selskabets retserhvervelser, og dermed skattepligtig indkomst for selskabet, har det sammenhæng med, at Skattedepartementet i sin kommentar SKM2007.42.DEP har fastslået, at sagsøgte var afskåret fra at gennemføre ansættelsesændringer af selskabets skatteansættelser for de af sagen omhandlede indkomstår i december 2012 som sket i forhold til sagsøger, jf. MS pag. 20-23.

Anbringender til støtte for subsidiære påstand:

Det gøres gældende, at såfremt retten finder det bevist, at de af sagen omfattede betalinger udgør skattepligtige retserhvervelser for sagsøger, kan beløbene ikke udgøre personlig og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for ham, medmindre betalingerne kvalificeres som fradragsberettiget, yderligere lønindkomst for ham, hvilket ikke er sket.

Det gøres gældende, at sagsøgte bærer bevisbyrden for, at de betalinger, som sagsøgte beskatter sagsøger af, ikke er selskabets skattepligtige retserhvervelser.

Det gøres videre gældende, at såfremt sagsøgte ikke løfter sin bevisbyrde, kan betalingerne kun være yderligere fradragsberettiget løn i selskabet, såfremt betalingerne skal udgøre skattepligtig personlig og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for ham som påstået af sagsøgte.

Det gøres gældende, at de beløb, sagsøger har fået overført til sin danske bankkonto fra udenlandske virksomheder, der var kunder i det af sagsøger ejede selskab, G1 ApS, ikke af sagsøgte er kvalificeret som fradragsberettiget A-indkomst i selskabet og derfor ikke kan udgøre skattepligtig personlig, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for ham.

Det gøres gældende, at sagsøgte for at undgå at skulle nedsætte selskabets skattepligtige indkomst med beløb svarende til de beløb, sagsøgte har beskattet sagsøger af har undladt at undersøge selskabets skatteansættelse og dermed påtaget sig en standpunktsrisiko bestående i, at de beløb, som sagsøger er blevet beskattet af, ikke kan kvalificeres som personlig, arbejdsbidragspligtig indkomst.

Anbringender til støtte for den mere subsidiære påstand:

Det gøres gældende, at de beløb, som selskabet G1 ApS’s kunder har indbetalt til sagsøgers private bankkonto, udgør sagsøgers lån i selskabet, som sagsøger efter det oplyste senere har udlignet via mellemregningskontoen mellem sagsøger og selskabet.

Det gøres gældende, at sagsøger har sandsynliggjort, at fejlagtige indbetalinger på sagsøgers konto, som selskabets kunder burde have indbetalt på selskabets konto, er korrigeret på samme måde, som vist under bilag 3, ekstraktens pag. 46-47.

Anbringender til støtte for den mest subsidiære påstand:

Det gøres gældende, at de beløb, sagsøger har fået overført til sin danske bankkonto fra udenlandske virksomheder, der var kunder i det af sagsøger ejede selskab G1 ApS, udgør aktieindkomst for sagsøger, jf. personskattelovens § 4 a, nr. 1, jf. ligningslovens § 16A stk. 2, nr. 1., MS pag. 24-29.

Det gøres gældende, at såfremt retten finder, at de betalinger, sagsøger er blevet beskattet af, rettelig udgør skattepligtige retserhvervelser for selskabet G1 ApS, og retten samtidig ikke finder det bevist, at sagsøger har tilbagebetalt de nævnte betalinger til selskabet, og at bevisbyrden herfor påhviler sagsøger, er betalingerne at anse for skattepligtig aktieindkomst for sagsøger, idet sagsøgte ikke har anset beløbene for yderligere lønindkomst for sagsøger med tilsvarende fradragsret for selskabet, eller foretaget fradrag for omkostninger knyttet til indkomsterhvervelsen, jf. personskattelovens § 3, stk. 2.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 10. oktober 2018 gjort gældende:

"...

    1. Anbringender
      1.1 Indsætningerne skal beskattes som personlig indkomst

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at indsætningerne på hans konto stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der er igennem en årrække indsat betydelige beløb på A’s konto, uden at han har givet skattemyndighederne oplysning herom.

Det påhviler A at godtgøre, at indsættelserne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis TfS 2001, 980 H (SKM2002.70.HR), UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR). I den foreliggende situation, hvor der på hans konto løbende over en længere periode på 4 år er indsat betydelige beløb, er bevisbyrden skærpet.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har i sin replik (side 2, 10. afsnit) anført, at bevisbyrden ikke kan påhvile ham, da opbevaringspligten efter bogføringsloven for indkomstårene 2005 og 2006 var udløbet på tidspunktet for SKATs henvendelse.

Det bemærkes hertil, at det forhold, at opbevaringspligten for G1 ApS i relation til bogføringslovens bestemmelser var udløbet for indkomstårene 2005-2006, ikke ændrer på, at A bærer bevisbyrden, idet opbevaringspligten alene gælder for erhvervsdrivende virksomheder, jf. herved bogføringslovens § 1. Desuden var opbevaringspligten for G1 ApS ikke udløbet for indkomstårene 2007-2008, og der er på trods heraf ikke fremlagt nogen form for dokumentation.

A bærer bevisbyrden, selv om han ikke er underlagt bogføringspligt, jf. UfR 2009.163 H, hvor Højesteret netop afviste skatteydernes synspunkt om, at de som lønmodtagere ikke var bogføringspligtige, og at der som følge heraf ikke kunne stilles så strenge krav til beviset for, at de indsatte beløb hidrørte fra allerede beskattede midler.

A har i øvrigt ikke på noget tidspunkt under skattemyndighedernes behandling af sagen oplyst, at han ikke var i stand til at fremlægge det pågældende materiale, men derimod at han ikke var forpligtet hertil, jf. repræsentantens breve til SKAT af 28. juni 2012 (bilag B) og 9. august 2012 (bilag C).

Det er bemærkelsesværdigt, at han (nu) under retssagen gør gældende, at han ikke er eller har været i stand til at fremlægge det efterspurgte materiale.

A anfører i stævningen (side 3), at indsætningerne stammer fra kunder, som han har erhvervet fra sit tidligere selskab, og at han havde aftalt med selskabets kunder, at de skulle dække hans rejseudgifter ved overførsel til hans private konto. Det er A’s opfattelse, at kunderne på samme måde hyppigt overførte kontraktbeløb til hans private konto, som han efterfølgende skulle have udlignet via en mellemregningskonto. Han oplyser endvidere, at indsætningerne må anses for at være indgået i selskabets skattepligtige indkomst.

Dette bestrides.

Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation, der understøtter, at indsætningerne er udlignet via en mellemregningskonto, ligesom der heller ikke er fremlagt oplysninger, der understøtter, at indsætningerne har indgået i selskabets skattepligtige indkomst. Hverken i forbindelse med overførslerne eller ved indsættelsen på A’s konto, er det markeret, at pengene reelt tilhører G1 ApS.

A gør herudover i stævningen, side 4, for det første gældende, at han ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, for det andet, at de indsatte beløb udgør tilbagebetaling af lån fra sit tidligere selskab, og for det tredje, at de indsatte beløb skal beskattes som aktieindkomst.

Det af A anførte er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, og det anførte kan derfor ikke føre til, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), TfS 2015, 847 Ø (SKM2015.633.ØLR) og TfS 2018, 182 Ø (SKM2018.65.ØLR).

A har med processkrift 2 fremlagt bilag P-U, som er erklæringer udarbejdet af A, og disse erklæringer er ifølge ham underskrevet af nogle af de virksomheder, som har overført penge til hans private konto i de omhandlede indkomstår.

I den forbindelse gør A gældende (processkrift 2, side 1, 3. afsnit), at han herved har bevist eller i høj grad sandsynliggjort, at G1 ApS erhvervede ret til disse betalinger, og at disse betalinger udgjorde betaling for serviceydelser eller udlæg for rejseomkostninger.

Det bestrides, at A’s bevisbyrde er løftet ved de fremlagte erklæringer. SKAT anmodede allerede den 2. maj 2012 (bilag 1) A om at fremsende dokumentation for disse overførsler samt at redegøre om baggrunden herfor. Anmodningen blev gentaget i brev af 7. juni 2012 (bilag 2) og 6. juli 2012 (bilag 3), men A har ikke efterkommet disse anmodninger. Han har således ikke fremlagt fakturaer eller andet, som dokumenterer, at G1 ApS har leveret ydelser til de virksomheder, der fremgår af erklæringerne, eller at sådanne eventuelle ydelser er betalt med de beløb, som er tilgået hans konto.

A blev i processkrift A opfordret (2) til at fremlægge fakturaer, som dokumenterer, at G1 ApS har leveret ydelser til de pågældende virksomheder, som er faktureret med beløb svarende til dem, som er tilgået hans konto. Han har trods opfordringen ikke fremlagt én eneste faktura.

I stedet har han fremlagt bilag V, som efter det af ham oplyste er en tabel over G16 ltd’s betalinger til G1 ApS. Tabellen viser en række betalinger i australske dollars til selskabet i perioden 2003-2017. Tabellen dokumenterer ikke, at indsætningerne på A’s konto reelt udgjorde betaling for ydelser leveret af selskabet.

Det er meget usædvanligt, at betaling for ydelser sker til selskabets hovedaktionær i stedet for det selskab, som har leveret de ydelser, som der sker betaling for. I den foreliggende situation, hvor midlerne igennem en årrække blev overført til A’s private konto, påhviler der ham dermed en skærpet bevisbyrde for sit standpunkt om, at beløbene udgjorde betaling for ydelser, som var leveret af selskabet.

A gør endvidere gældende (side 1, 4. afsnit), at de omhandlede betalinger er indtægtsført og beskattet hos G1 ApS. Synspunktet er ikke dokumenteret, og synspunktet bestrides af ministeriet.

Det bestrides endvidere, at de omhandlede betalinger blev bogført hos G1 ApS som et mellemværende med A, og at dette mellemværende skulle være udlignet. Der er ingen dokumentation for dette synspunkt.

Selv hvis A kunne løfte bevisbyrden for, at de beløb, som er tilgået hans konto, udgør betaling for ydelser udført af selskabet, skal han alligevel beskattes som personlig indkomst, idet han som lønmodtager i selskabet ikke har dokumenteret, at indsætningerne udgjorde andet end lønindkomst.

A har dermed ikke godtgjort, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne, ligesom han ikke har godtgjort, at indsætningerne skal kvalificeres som andet end skattepligtig personlig og AM-bidragspligtig indkomst.

Skattemyndighederne har på den baggrund været berettiget til at anse indsættelserne som skattepligtig personlig og AM-bidragspligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4 og den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 7.

1.2 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt

A har i sit processkrift 4 (side 1, sidste afsnit – side 2, 1. afsnit) fremsat et helt nyt synspunkt om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Synspunktet er ikke korrekt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage en ændring i skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der påhviler A en lovbestemt handlepligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. herved skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 16, stk. 1.

A har, ved at undlade at selvangive de modtagne skattepligtige beløb, mindst groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. TfS 2015,911 V (SKM2015.689.VLR), TfS 2016, 401 Ø (SKM2016.327.ØLR), TfS 2018, 168 V (SKM2018.46.VLR) og senest Højesterets dom af 30. august 2018.

Skattemyndighederne har således været berettiget til – uden for de ordinære ansættelsesfrister – at ændre A’s skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008.

1.3 Subsidiære påstand

Skatteministeriets subsidiære påstand, som indeholder de samme indkomstår og beløb, er medtaget for det tilfælde, at retten, helt i overensstemmelse med A mest subsidiære påstand, som ikke indeholder de pågældende indkomstår og beløb, måtte finde, at indsætningerne udgør aktieindkomst. I så fald skal indsætningerne på A konto ikke beskattes som personlig indkomst, men derimod som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Finder retten, at der er tale om aktieindkomst, er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ligeledes opfyldt for de omhandlede indkomstår (2005-2008), idet A heller ikke har selvangivet indkomsten som aktieindkomst, hvilket mindst må anses for groft uagtsomt. Den ovenfor i afsnit 1.2 refererede retspraksis finder således tilsvarende anvendelse vedrørende ministeriets subsidiære påstand.

Ministeriet gør desuden gældende, at den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, tillige finder anvendelse for indkomstårene 2007 og 2008, således at disse indkomstår kan genoptages efter såvel skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at agterskrivelse afsendes senest den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Ifølge bestemmelsens stk. 5, udløber fristen for afsendelse af agterskrivelse dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Kontrollerede transaktioner defineres i skattekontrollovens § 3 B som handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de i bestemmelsen nævnte juridiske personer.

En situation som den foreliggende er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. f.eks. TfS 2012, 305 H (SKM2015.221.ØLR) og TfS 2015, 624 V (SKM2015.396.VLR), og der kan således foretages genoptagelse efter denne bestemmelse for indkomstårene 2007 og 2008.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og en skatteyder skal selvangive dennes indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Retten lægger som ubestridt til grund, at der i indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008 blev indsat henholdsvis i alt 515.728 kr., 352.607 kr., 443.498 kr. og 727.060 kr., ialt 2.038.893 kr., på en konto tilhørende A og dennes ægtefælle uden, at A har selvangivet disse beløb. Retten lægger videre som ubestridt til grund, at A var direktør og hovedaktionær i og modtog løn fra selskabet G1 ApS.

A har herefter ved ikke at selvangive de betydelige beløb, der igennem flere år er indsat på hans private konto fra udlandet, handlet i hvert fald groft uagtsomt. A’s manglende selvangivelse af disse beløb har bevirket, at SKAT har foretaget en skatteansættelse for årene 2005-2008 på urigtigt grundlag, jf. skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5. Betingelserne for at kunne foretage en fornyet skatteansættelse efter udløbet af ligningsfristen er herefter opfyldt, jf. skattekontrollovens § 26, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, nr. 5.

Det påhviler herefter A uanset at han ikke var underlagt bogføringspligt at godtgøre, at de pågældende beløb ikke udgør retserhvervelser for ham, eller at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler.

A har ikke alene ved faktura af 14. november 2011 til G2 GmbH, kontoudtog af 30. november 2011, erklæringer fra G4, G12, G22, G32 GmbH og G10. udarbejdet i september 2017 godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede indtægter, ligesom det ikke under bevisførelsen i øvrigt er godtgjort, at de indsatte beløb er udlignet via en mellemregningskonto med selskabet, G1 ApS, eller i øvrigt er indgået i selskabets skattepligtige indkomst. Det er endvidere efter bevisførelsen ikke godtgjort, at beløbene er udbetalt til A private konto ved en fejl, eller at beløbene udgør kompensation for rejseudgifter.

Da A ikke i øvrigt har godtgjort, at beløbene skal anses for at være aktieindkomst for ham, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse af 29. januar 2016 om stadfæstelse af forhøjelsen af A’s skatteansættelse, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr. Beløbet omfatter 72.000 kr. med tillæg af moms til dækning af advokatomkostninger. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens karakter og omfang, herunder at sagsgenstanden har været opgjort til 850.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

 Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler A sagens omkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr.