Dato for udgivelse
19 Feb 2019 15:47
Dato for afsagt dom/kendelse
12 Dec 2018 15:06
SKM-nummer
SKM2019.96.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS E-2096/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Indkomstforhold, spillegevinst, forsikringsudbetaling, salg, vrksomhed
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g var berettiget til genoptagelse af Skatteankenævnets afgørelse, hvorved Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Retten fandt, at sagsøgeren havde fremlagt nye oplysninger om hustruens indkomstforhold, en spillegevinst, en forsikringsudbetaling og salg af en virksomhed. De nye oplysninger vedrørte samlet et beløb på 260.000 kr. eller mere.

Retten vurderede på den baggrund, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Betingelserne for genoptagelse af sagen var derfor opfyldt.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, A.A.10.2.6


Parter

A

(v/adv. Kasper Kelm Demant)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Line Manthey Olsen)

Afsagt af Byretsdommer

Christian Wenzel

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, som er anlagt den 17. november 2016, drejer sig om, hvorvidt A efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, har krav på at få genoptaget Skatteankenævnets afgørelse af 19. august 2016 om skatteansættelse for 2012, fordi han har forelagt Skatteankenævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Subsidiært om han har krav på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, fordi ganske særlige omstændigheder taler for genoptagelse.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteankenævnet skal genoptage afgørelsen med sagsnummer 14-0623798, der blev afgjort den 26. februar 2016.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

SKAT traf den 24. november 2013 afgørelse om, at A’s indtægt for 2012 skulle ansættes til 420.000 kr. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår, at SKAT ikke havde modtaget A’s selvangivelse, og at indkomsten var ansat efter et skøn. Til grund for skønnet lå, at familien efter SKATs beregning havde et negativt privatforbrug på -195.449 kr. i 2012.

Skatteankenævnet stadfæstede efter påklage den 28. februar 2016 afgørelsen og anførte, at efter Danmarks Statistik, udgjorde et gennemsnitligt årligt forbrug i 2012 i alt 372.637 kr. for en husstand svarende til A’s.

A søgte den 24. maj 2016 Skatteankenævnet om genoptagelse. Skatteankenævnet afslog den 19. august 2016 at genoptage sagen.

A har i forbindelse med retssagen bl.a. fremlagt følgende oplysninger:

Af kontoudtog fra F1-bank fremgår, at sagsøgeren den 4. oktober 2012 fik udbetalt 87.778 kr. i tipsgevinst fra Danske Spil. Der blev samme dag hævet 80.000 kr. under betegnelsen ”G1 Anpartskapital”.

Af kontoudtog fra F1-bank fremgår, at sagsøgerens hustru den 16. maj 2012 fik udbetalt 11.970,50 kr. fra G2.

Af årsregnskab fra 2011 vedrørende sagsøgerens virksomhed G1 fremgår, at virksomheden havde en egenkapital på 350.897 kr., og af overdragelsesaftale af 6. august 2012 mellem sagsøgeren og KP fremgår, at virksomheden G1 blev overdraget for 66.000 kr., betalt i 6 rater i 2012.

Parterne er enige om, at skattemyndighederne ikke har medtaget A’s hustrus indtægt på 93.514 kr. ved fastsættelsen af hans indtægt for 2012 på baggrund af det gennemsnitlige forbrug for to voksne med børn.

Forklaring

A har forklaret, at han i 2012 ikke har tjent 420.000 kr. i 2012, som opgjort af SKAT. Han var butiksejer. Forretningen gik ikke så godt, for der var kommet nye supermarkeder med nye åbningstider. Hans hustru var på SU, så han begyndte også i et rengøringsjob for at forsørge familien.

Han endte med at sælge butikken og levede af rengøringsarbejdet. De levede meget sparsomt og havde ikke særligt mange penge med 2 børn. De boede i en lejet lejlighed, som de betalte 10.000 kr. for om måneden.

Han havde IJ som revisor. Revisoren sagde, hver gang sagsøgeren fik en henvendelse, at han havde styr på det, og at sagsøgeren ikke selv skulle tage sig af det. Han sendte alle sine bilag til revisoren, og efterfølgende viste det sig, at revisoren ikke havde styr på noget, ikke havde selvangivet og ikke havde lavet regnskaber. Der er derfor ingen regnskaber for hans virksomhed i 2012. Revisoren er efterfølgende forsvundet.

De vandt i Lotto på et jokertal. Hans revisor anbefalede ham at føre dem ind som anpartskapital og ændre selskabet til et anpartsfirma i forbindelse med salget. Revisoren sagde, at han ville få pengene igen efter salget. Sagsøgeren overførte pengene til revisoren, men firmaet blev ikke omdannet til et anpartsselskab. Sagsøgeren havde vanskeligheder med at få pengene tilbage og tror, at revisoren måske prøvede at snyde ham. Han endte dog med at få pengene fra revisoren, og pengene gik til privatforbrug.

De fik udbetalt et beløb fra deres forsikring, fordi de havde vandskade. Pengene blev brugt til forbrug, og de tæpper, der havde taget skade, blev ikke genanskaffet.

Han solgte ud af nogle af kioskens aktiver for at få penge til familiens forbrug. Han solgte kioskens aktiver videre for 66.000 kr., men hæfter stadig selv for kioskens gæld. Han har ikke haft råd til at betale kreditorerne tilbage, men har aftalt afdragsordninger. De 66.000 kr., som han fik udbetalt, blev brugt til privatforbrug.

Hans hustru er nu færdig med sin uddannelse, og han har nu også selv uddannet sig til it-supporter.

ON har som vidne forklaret, at han fra 1972 til 2017 har været statsautoriseret revisor. Han er nu pensioneret. Han har været skatterådgiver for A fra 2008 til 2010. A henvendte sig igen i november 2013 i anledning af denne sag, fordi hans revisor ikke havde indgivet selvangivelse. Vidnet ansøgte om genoptagelse. Vidnet overså imidlertid, at der kom en rykker, da han forvekslede rykkeren med en tilsvarende i en anden sag. Det er helt og holdent vidnets skyld, at den nødvendige dokumentation ikke blev indleveret, og vidnet har rettet henvendelse til sit forsikringsselskab, som har anerkendt at være erstatningspligtigt.

Der var ikke lavet regnskab for 2012, og bilagsmaterialet var bortkommet. A har fortalt ham, at revisor IJ havde materialet. Vidnets tidligere firma har nu fået de relevante bilag, og hvis sagen bliver genoptaget, kan de producere et korrekt regnskab, der viser privatforbrug og formue.

Vidnet har gennemgået A’s regnskaber med henblik på rådgivning. Det er vidnets opfattelse, at A’s virksomhed havde en positiv egenkapital.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet gjort gældende:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at Skatteankenævnet skal imødekomme A’s anmodning om genoptagelse af 24. maj 2016.

Det gøres i første række nærmere gældende, at A har forelagt Skatteankenævnet oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme under sagen, der blev afgjort den 26. februar 2016. Det gøres endvidere gældende, at disse oplysninger, såfremt de havde været forelagt Skatteankenævnet, kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen.

Selv i det tilfælde, at man måtte finde, at oplysningerne, der blev forelagt Skatteankenævnet den 24. maj 2016, ikke var ”nye” eller ikke kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere, gøres det i anden række gældende, at ganske særlige omstændigheder taler for, at anmodningen om genoptagelse desuagtet imødekommes.

Skatteforvaltningslovens § 35 g har følgende ordlyd:

”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4. Reglerne om betaling og tilbagebetaling i § 35 c finder tilsvarende anvendelse i disse sager.”

Fristen for indbringelse af Skatteankenævnets afgørelse af 26. februar 2016, jf. bilag 5, for domstolene efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, udløb den 26. maj 2016. Anmodningen om genoptagelse er foretaget den 24. maj 2016, jf. bilag 6.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, er således opfyldt, og nærværende sag drejer sig således alene om, hvorvidt der er fremlagt oplysninger, der begrunder genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, eller om der i øvrigt foreligger ganske særlige omstændigheder, således at sagen skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Som det ses af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, forudsætter en genoptagelse,

klagemyndigheden får forelagt oplysninger, som ikke har været fremme i sagen på et tidligere tidspunkt, og

klagemyndigheden skønner, at de nye oplysninger kunne have medført, at klagemyndigheden var kommet til et væsentligt andet resultat, hvis de pågældende oplysninger havde foreligget tidligere.

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2012 er baseret på et beregnet negativt privatforbrug på kr. -195.449. Som det videre ses, er dette maskinelt beregnede privatforbrug alene udregnet på baggrund af tal vedrørende A, og alene på baggrund af tal, der fremgår af R75’eren for A, jf. bilag F.

Det gøres gældende, at der er forelagt mindst fire oplysninger, som skattemyndighederne ikke har taget med i bedømmelsen af A’s sag, og som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af skatteankenævnets afgørelse.

For det første har skattemyndighederne ikke taget højde for at A’s hustru, PD, havde et privatforbrug på kr. 98.384, som skal medregnes ved beregningen af familiens samlede privatforbrug i indkomståret 2012, jf. bilag F, s. 8.

For det andet har skattemyndighederne ikke taget højde for den skattefri tipsgevinst på kr. 87.778, som A vandt i indkomståret 2012, jf. bilag 8.

For det tredje har skattemyndighederne ikke taget højde for den skattefri forsikringsudbetaling på kr. 11.971, som A fik udbetalt i 2012, jf. bilag 10.

For det fjerde har skattemyndighederne ikke taget højde for den egenkapital i virksomheden ”G1”, som A havde ved indgangen af indkomståret 2012, jf. bilag 17, og som ikke kan have været i ”behold” ved udgangen af 2012, idet virksomheden ophørte den 14. august 2012, jf. bilag 18.

Disse fire poster, som skattemyndighederne ikke har taget med i betragtning ved bedømmelsen af A’s sag, andrager i alt kr. 479.030, altså kr. 59.030 mere end den forhøjelse, som skattemyndighederne har foretaget af A’s skatteansættelse.

Det gøres således gældende, at der er forelagt oplysninger, der ikke har været fremme i forbindelse med skatteankenævnets behandling, og som kunne have medført, at klagemyndigheden var kommet til et væsentligt andet resultat, hvis de pågældende oplysninger havde foreligget tidligere.

Selv såfremt man måtte finde, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, gøres det gældende, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, således at skatteankenævnet skal genoptage A’s klagesag efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Det gøres til støtte herfor gældende, at det faktum, at skatteankenævnet har truffet afgørelse uden at være forelagt de i nærværende sag fremlagte oplysninger, alene skyldes den omstændighed, at A’s revisor ved en fejl ikke fik reageret på Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen.

Sagsøgte har i påstandsdokumentet gjort gældende:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A ikke er berettiget til genoptagelse af indkomståret 2012 efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1 eller stk. 3.

Ad skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1:

Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag – i denne sag Skatteankenævnet – kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges Skatteankenævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og Skatteankenævnet skønner, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere, jf. § 35 g, stk. 1.

Det påhviler efter fast retspraksis A at godtgøre, at der foreligger nye oplysninger, og at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald, såfremt de havde foreligget tidligere, jf. eksempelvis TfS 2004, 120 Ø (SKM2004.27.ØLR) og TfS 2015, 104 Ø (SKM2014.733.ØLR).

A har hverken for skattemyndighederne eller under retssagen fremlagt nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af Skatteankenævnets afgørelse, hvis de havde foreligget tidligere, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

A har dermed ikke godtgjort, at betingelserne i § 35 g, stk. 1, er opfyldt.

A fremlagde ikke med sin genoptagelsesanmodning (bilag 6) – eller med sit brev af 5. juni 2016 (bilag M) – nye oplysninger for Skatteankenævnet, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald.

Årsregnskabet, der blev eftersendt, udgør ikke en ny oplysning, idet virksomhedens overskud i 2011 ligeledes fremgik af den årsopgørelse, som A fremlagde i sin oprindelige klage til Skatteankenævnet (bilag C, sidste side). Endvidere udgør kontrakten vedrørende salg af A’s virksomhed (jf. bilag M) heller ikke en ny oplysning, idet salget af virksomheden også fremgår af A’s R75 (bilag F), der ligeledes indgik i behandlingen af den oprindelige klagesag.

Der er dermed ikke tale om nye oplysninger, som ikke var tilgængelige for Skatteankenævnet, allerede da Skatteankenævnet traf afgørelse den 26. februar 2016 (bilag 5).

A har under skriftvekslingen gjort gældende, at revisorens opregning af posterne private lån, tipsgevinst samt egenkapital i virksomheden i genoptagelsesanmodningen af 24. maj 2016 (bilag 6) kunne have medført et væsentligt ændret udfald af Skatteankenævnets afgørelse af 26. februar (bilag 5), hvis de havde foreligget tidligere.

Herudover har A gjort gældende, at oplysningen om en forsikringsudbetaling for beskadiget indbo (bilag 10) fremført under retssagen også kunne have medført et væsentligt ændret udfald, hvis den havde foreligget tidligere.

Uanset at disse oplysninger er nye, er A imidlertid ikke berettiget til genoptagelse af Skatteankenævnets afgørelse (bilag 5), da han ikke har godtgjort, at disse oplysninger kunne have ført til et ”væsentligt ændret udfald” af Skatteankenævnets afgørelse, hvis de havde foreligget tidligere. A har da heller ikke redegjort for, hvordan de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan en skatteansættelse foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende.

Det vil navnlig være tilfældet, hvis oplysninger om resultatet af en virksomhed ikke oplyses til SKAT, eller hvis oplysningerne om virksomhedsresultatet ikke skønnes at kunne lægges til grund for en korrekt ansættelse, jf. eksempelvis TfS 2015, 265 BR (SKM2015.38.BR) og TfS 2015, 424 BR (SKM2015.183.BR).

Skattemyndighederne er endvidere berettiget til at ansætte en indkomst skønsmæssigt, hvis sagsøgerens selvangivne privatforbrug er negativt, uantageligt lavt, eller hvis der ikke er indgivet en selvangivelse, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og TfS 2001.980 H (SKM2002.70.HR).

I nærværende sag har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af A’s indkomst, både fordi han ikke selvangav virksomhedens resultat, og fordi hans husstands privatforbrug var negativt.

Det bestrides, at SKAT aldrig har foretaget en egentlig privatforbrugsberegning, at SKAT ikke har inddraget hustruens indkomst, og at dette taler for, at en genoptagelse af sagen vil medføre et væsentligt ændret udfald, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

SKATs skøn er baseret på beregninger af A’s husstands privatforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik. SKAT har foretaget en maskinel privatforbrugsberegning på baggrund af oplysningerne i R75 for A og hans hustru, jf. bilag F og bilag P. SKAT har således også inddraget oplysninger vedrørende hustruens indkomst.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR), UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) og UfR 2009.476/2 H.

Bevisbyrden for at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes påhviler A, og den bevisbyrde har han ikke løftet.

Det bestrides således, at A har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse.

For så vidt angår posteringen over private lån bemærkes, at A ikke har fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at han har finansieret sit privatforbrug ved optagelse af private lån, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H. De udokumenterede oplysninger om private lån berettiger ikke A til genoptagelse.

For så vidt angår egenkapital i virksomheden fremgår det af resultat og balance for perioden 1. januar 2012 – 31. august 2012 (bilag 11), at virksomhedens gæld til kreditorer overstiger virksomhedens egenkapital. A har ikke dokumenteret dels, at alle kreditorerne er blevet betalt, og dels at der var overskydende midler til, at A kunne finansiere sit privatforbrug via virksomhedens egenkapital. Synspunktet om, at A har finansieret sit privatforbrug helt eller delvist ved hjælp af virksomhedens egenkapital, bestrides derfor som udokumenteret.

For så vidt angår forsikringsudbetalingen bemærkes, at oplysningen herom først er fremsat under retssagen og således ikke inden for fristerne fastsat i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2. Allerede af den grund er A ikke berettiget til at få sagen genoptaget med henvisning hertil.

Selv hvis det lægges til grund, at oplysningen vedrørende forsikringsudbetalingen er forelagt skattemyndighederne inden for fristerne, er det fortsat Skatteministeriets opfattelse, at oplysningen ikke gør, at A er berettiget til at få sagen genoptaget.

Der er beregnet et negativt privatforbrug for A på kr. 195.499 (bilag 5, side 1), mens der er beregnet et positivt privatforbrug for ægtefællen på kr. 93.514 (bilag P, side 2). Husstanden havde derfor et samlet negativt privatforbrug på kr. 101.935.

Skattemyndighederne har foretaget et lempeligt skøn, idet A’s skattepligtige indkomst alene blev forhøjet med kr. 420.000. Forhøjelsen gav husstanden mulighed for et privatforbrug på kr. 318.065, hvilket ubestrideligt ligger kr. 115.142 under en tilsvarende husstands privatforbrug, som ifølge Danmarks Statistik var på kr. 433.207 i 2012, jf. udskrift fra Danmarks Statistik vedrørende privatforbruget i 2012 for en husstand med to voksne under 60 år med børn (bilag O).

Uanset om A delvist har finansieret sit privatforbrug med tipsgevinsten på kr. 87.778 og forsikringsudbetalingen fra G2 på kr. 11.970,50, er skattemyndighedernes skøn således udøvet med en sådan lempelighed, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet, jf. herved TfS 2011, 360 V (SKM2011.156.VLR).

A har dermed ikke godtgjort, at de nye oplysninger fremlagt med hans genoptagelsesanmodning og under retssagen vil føre til et ændret – endsige væsentligt ændret – udfald af Skatteankenævnets afgørelse, allerede fordi oplysningerne ikke dokumenterer et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse. A opfylder dermed ikke betingelserne for genoptagelse af Skatteankenævnets afgørelse (bilag 5). Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afvisning af at genoptage sagen (bilag 1).

Ad skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3:

I medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, kan Skatteankenævnet imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis Skatteankenævnet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 35 g, stk. 3, (LFF 2013-04-24 nr. 212, side 24, højre spalte) at:

Det er tanken, at hidtidig praksis efter disse bestemmelser skal videreføres. Efter den hidtidige praksis omfatter de særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter disse regler, en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i de pågældende sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses også for en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse. Bestemmelserne administreres restriktivt.” (mine understregninger).

Dette er ligeledes i overensstemmelse med forarbejderne til lov nr. 281 af 8. juni 1977 (skattestyrelsesloven), hvor bestemmelsen tidligere fremgik som § 10 (Folketingstidende 1975-76, tillæg A, sp. 2427). Heraf fremgår om de ganske særlige omstændigheder, at der er:

mulighed for genoptagelse, hvor der f.eks. umiddelbart efter afsigelsen af en kendelse fremkommer en landsskatterets- eller domstolsafgørelse, der går imod skatterådets afgørelse.”

I forarbejderne nævnes ganske særlige omstændigheder altså som tilfælde, hvor skattemyndighedernes praksis underkendes af domstolene, procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser. Som det også fremgår af forarbejderne, skal bestemmelsen administreres restriktivt, jf. også TfS 2003, 87 Ø (SKM2002.679.ØLR).

Efter ordlyden af § 35 g, stk. 3, hvorefter der skal være tale om ganske særlige omstændigheder sammenholdt med lovmotiverne, har lovgiver forudsat, at bestemmelsen skal have et særdeles snævert anvendelsesområde. Det påhviler A at godtgøre, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, der helt undtagelsesvist kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. TfS 2015, 104 Ø (SKM2014.733.ØLR).

A har ikke godtgjort, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankenævnet skal genoptage sin afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Både A og dennes revisor blev orienteret om Skatteankestyrelsens sagsfremstilling (bilag 4), og revisor blev endda rykket telefonisk for bemærkninger hertil, jf. bilag K. Det forhold, at A og/eller hans revisor har ”glemt” at reagere på Skatteankestyrelsens sagsfremstilling – og på skattemyndighedernes henvendelser i øvrigt – kan ikke sammenlignes med de situationer, der i forarbejderne beskrives som ganske særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse. Det gør ingen forskel, om den manglende reaktion må henføres til A eller dennes revisor, da A identificeres med sin repræsentant. A bærer således selv risikoen for sin revisors eventuelle fejl.

Der foreligger dermed ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, at A er berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 g, at en skattesag kan genoptages, når der forelægges oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, hvis de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Det er efter bestemmelsens forarbejder uden betydning, om det kan lægges klageren til last, at oplysningerne ikke er indgået i sagen tidligere.

I denne sag har sagsøgeren anmodet om genoptagelse inden fristens udløb.

Det er ubestridt, at sagsøgerens hustru havde en positiv indtægt på 93.514 kr. Denne oplysning er, uanset om den måtte have været tilgængelig for skattemyndighederne på afgørelsens tidspunkt, ikke indgået i myndighedernes afgørelse, og må derfor betegnes som en oplysning, der ikke tidligere har været fremme under sagen.

Det er endvidere dokumenteret, at sagsøgeren og hans hustru havde en spillegevinst på 87.778 kr. og en forsikringsudbetaling på 11.970,50 kr. Det må efter oplysningerne for retten lægges til grund, at disse beløb er indgået i familiens privatforbrug. Disse oplysninger har heller ikke tidligere været fremme under sagen.

Retten må endelig lægge til grund, at der i sagsøgerens virksomhed G1 var en positiv egenkapital, som delvis har været realiseret til familiens forbrug, og at han ved salg af virksomheden fik udbetalt 66.000 kr., som blev anvendt til familiens privatforbrug. Denne oplysning er heller ikke indgået i skattemyndighedernes vurdering af sagen og med derfor i relation til skatteforvaltningslovens § 35 g anses for ikke at have været fremme under sagen.

Det er rettens vurdering, at disse nye oplysninger, som samlet vedrører beløb på 260.000 kr. eller mere, kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Betingelserne for at genoptage sagen er derfor opfyldt.

Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger er fastsat på baggrund af sagens værdi på 210.000 kr. og arbejdets omfang, herunder skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens korte varighed. De 4.000 kr. vedrører retsafgift, og de 31.250 kr. udgør udgifter til partsrepræsentant inkl. moms. Udgifter til ekstrakt og materialesamling er indeholdt i det tilkendte beløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteankenævnet skal genoptage afgørelsen med sagsnummer 14-0623798, der blev afgjort den 26. februar 2016.

Skatteministeriet skal betale 35.250 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, A. Sagsokmkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter