Indhold

Dette afsnit omhandler fristerne for indgivelse af oplysninger for fysiske personer.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Fysiske personer med frist 1. maj i året efter indkomstårets udløb (A.C.2.1.2.1.6.1.1)
  • Fysiske personer med frist 1. juli i året efter indkomstårets udløb (A.C.2.1.2.1.6.1.2)
  • Fysiske personer, som modtager et oplysningsskema efter SKL § 5 (A.C.2.1.2.1.6.1.3)

Regel

Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør af SKL § 8, stk. 1, skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2.

Følgende personer skal senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2:

  1. Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. § SKL 8, stk. 1, nr. 2.
  2. Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. SKL § 8, stk. 2.
  3. Personer, som giver Skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i SKL § 8, stk. 3.

Se SKL § 10.

Fysiske personer, som er omfattet af SKL § 5, skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Se SKL § 11.

SKL §§ 10 og 11 er begge videreførelser fra den tidligere SKL. Se nærmere nedenfor.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SKL

Indholdet af ændringer

§ 4, stk. 1

§ 10, stk. 1

Efter bestemmelsen skal fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 1, give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen går ud på at videreføre den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, med den ændring som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet og ændret paragrafnummerering giver anledning til. Som følge af opdelingen af den gældende bestemmelse i særskilte bestemmelser, er det i bestemmelsen efter ”1. maj” tilføjet ”i året efter indkomstårets udløb”.

§ 4, stk. 1, nr. 1

§ 10, stk. 2, nr. 1

Det følger af bestemmelsen at oplysningsfristen er den 1. juli for personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, nr. 1, med de ændringer som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til.

§ 4, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

§ 10, stk. 2, nr. 2

Det følger af bestemmelsen at oplysningsfristen er den 1. juli for personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. § 8, stk. 2.

§ 4, stk. 1, nr. 2

§ 10, stk. 2, nr. 3

Efter bestemmelsen skal personer, som giver Skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i § 8, stk. 3, give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, nr. 2.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.

§ 11

Efter bestemmelsen skal fysiske personer, som er omfattet af § 5, give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, 1. pkt. Dog er reglen om, at fysiske personer, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, udskilt til en særskilt bestemmelse, jf. bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2, idet disse personer modtager en servicemeddelelse.