Indhold

Dette afsnit handler om skattetillæg efter SKL § 73 ved ikke rettidig indgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter SKL § 2, eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. SKL § 36. Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer
  • Skattetillæg
  • Beregning af skattetillæg
  • Skattetillæg for personer med indkomst under topskattegrænsen
  • Skattetillæg for visse fonde og foreninger
  • Fritagelse for skattetillæg
  • Ikke fyldestgørende oplysningsskema
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Regel

I SKL § 73, stk. 1, er det fastsat, at har en skattepligtig omfattet af SKL § 5 ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen oplysninger efter SKL § 2 eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. SKL § 36, pålægger forvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog højst udgøre 5.000 kr. i alt.

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt. Se SKL § 73, stk. 2.

For fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr. Se SKL § 73, stk. 3.

Skatteforvaltningen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage den skattepligtige for skattetillægget helt eller delvis. Se SKL § 73, stk. 4.

Bestemmelsen i SKL § 73 er en videreførelse af den tidligere SKL § 5, stk. 1, 1. pkt., med den sproglige ændring, som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. 

Oversigt over ændringer

Tidligere SKL

Gældende SKL

Indholdet af ændringer

§ 5, stk. 1, 1. pkt.

§ 73, stk. 1

Det følger af bestemmelsen, at har en skattepligtige omfattet af § 5 ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter SKL § 2 eller § 36, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen overskrides. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere SKL § 5, stk. 1, 1. pkt., med den sproglige ændring, som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. Endvidere indeholder bestemmelsen en henvisning til SKL § 36. Endelig udskilles bestemmelsen om det maksimale tillæg på 5.000 kr. i alt til et selvstændigt punktum.

Det følger af bestemmelsen, at skattetillægget højst kan udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog stk. 2-4.

§ 5, stk. 1, nr. 2

§ 73, stk. 2

Det følger af bestemmelsen, at for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget 100 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.

§ 5, stk. 1, nr. 2

§ 73, stk. 3

Det følger af bestemmelsen, at for fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr. Bestemmelsen er en videreførelse af tidliere SKL § 5, stk. 1, nr. 3, med en redaktionel ændring. Dog tydeliggøres det, at skattetillægget udgør 500 kr. i alt, dvs. uanset antal dage, erklæringsfristen overskrides.

§ 5, stk. 1, 7. pkt.

§ 73, stk. 4

Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen efter ansøgning i særlige tilfælde kan fritage den skattepligtige for skattetillægget efter stk. 1-3 helt eller delvist. Bestemmelsen er en videreførelse af tidligere SKL § 5, stk. 1, 7. pkt., med den ændring, at udtrykket "særlige omstændigheder" er erstattet af udtrykket "særlige tilfælde" uden at der er tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Skattetillæg

Det følger af SKL § 73, stk. 1, 1. pkt., at har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter SKL § 2 eller § 36, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen overskrides.

Skattetillægget udløses automatisk ved Skatteforvaltningens konstatering af, at de oplysninger, der er pligtmæssige efter SKL § 2 eller § 36, ikke er modtaget inden oplysningsfristens udløb. Der tages ikke hensyn til den skattepligtiges subjektive tilregnelse, fordi skattetillæg ikke har karakter af en bøde.

Fristen for at give Skatteforvaltningen oplysninger efter SKL § 2 er for skattepligtige omfattet af SKL § 5 den 1. juli, jf. SKL § 11. For juridiske personer er oplysningsfristen som hovedregel 6 måneder efter indkomstårets udløb, jf. SKL § 12, stk. 1.

Skatteforvaltningen udsender en erindringsskrivelse to til tre uger før udløbet af oplysningsfristen den 1. juli til alle fysiske personer, der skal indgive oplysningsskema senest denne dato, og som ikke allerede har indgivet oplysningsskema ud fra  de oplysninger, som Skatteforvaltningen ligger inde med. I skrivelsen erindres der om oplysningsfristen, om skattetillægget for ikke at indgive oplysninger rettidigt, og om mulighederne for at få henstand med oplysningsfristen, hvis særlige tilfælde taler herfor.

Det er dog ikke er en betingelse for beregning af skattetillæg, at den pågældende har modtaget en erindringsskrivelse om oplysningsfristen forud for fristudløbet.

Skattetillægget beregnes automatisk og fremgår af den årsopgørelse, som den skattepligtige modtager fra Skatteforvaltningen. Skattetillægget udgør således en del af årsopgørelsen og kan som denne påklages til den administrative klagemyndighed.

Efter SKL § 73, stk. 1, 2. pkt., kan skattetillægget højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog § 73, stk. 2-4. 

Undtagelse

Der beregnes ikke skattetillæg for en oplysningspligtig,

  • der alene modtager en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,
  • der alene modtager oplysninger om indberettede tal til brug for sin årsopgørelse,
    • herunder ægtefællen til en fysisk person, der skal indgive oplysningsskema for at modtage en årsopgørelse, 
  • eller der senest den 1. maj i året efter indkomståret skriftligt har meddelt Skatteforvaltningen, at den skattepligtige for dette år ikke vil modtage en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema og dermed får frist den 1. juli.

Se SKL § 5, i sammenhæng med SKL §§ 10-13.

Foreløbige oplysninger og skatteforbehold

Skatteforvaltningen betragter ikke et foreløbigt oplysningsskema som behørig. Derfor bliver der bl.a. beregnet skattetillæg efter SKL § 73 ved overskridelse af fristen for oplysningerne, der skal indgives efter SKL § 5.

Om skatteansættelser og skatteforbehold se SFL § 28 og afsnit A.A.14.3.

Skattetillæg administreres som andre skatter

Skattetillægget udskrives på årsopgørelsen og administreres som andre skatter i relation forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse. Det betyder bl.a., at der i tilfælde af, at skattetillægget udløser en restskat, beregnes procenttillæg af skattetillægget, selvom skattetillægget er maksimeret efter skattekontrolloven.

Beregningen af skattetillæg

Skattetillægget skal beregnes fra den første dag efter udløb af fristen for, at oplysninger efter SKL § 2 eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. SKL § 36, skal afgives. Er der givet henstand med fristen beregnes ikke skattetillæg for den periode, hvori der er givet henstand.

Opgørelsen af skattetillægget - og dermed overskridelsen af oplysningsfristen - skal i øvrigt foretages i lyset af fristerne efter SKL §§ 11-13.

Hvis fristen udløber en fredag, beregnes der ikke skattetillæg, hvis oplysningsskemaet modtages af Skatteforvaltningen digitalt ved normal kontortids begyndelse den følgende mandag inden kl. 9.00 eller på papir ved normal kontortids begyndelse den følgende mandag inden kl. 9.00.

Udløber fristen en søn- eller helligdag, anses oplysningerne for afgivet for rettidig, hvis den modtages den følgende hverdag inden kl. 9.00. Det samme gælder for en selvangivelse, der indgives digitalt. Der beregnes skattetillæg for mellemliggende weekends, medmindre de krævede oplysninger indgives den følgende mandag, som beskrevet ovenfor. Dvs. hvis fristen udløber en onsdag, og der selvangives den følgende tirsdag, skal der også beregnes skattetillæg for lørdag og søndag.

Udløber eksempelvis oplysningsfristen en torsdag og indgives oplysningsskemaet kl. 6 den følgende fredag, skal der ikke betales noget skattetillæg. Indgives oplysningsskemaet i eksemplet i stedet den følgende fredag kl. 11, skal der betales et skattetillæg på 200 kr., idet oplysningsskemaet først er modtaget af Skatteforvaltningen efter normal kontortids begyndelse (kl. 9) den pågældende fredag.

Udløber eksempelvis oplysningsfristen en fredag og indgives oplysningsskemaet først kl. 6 den følgende mandag, skal der heller ikke betales noget tillæg.

Er eksempelvis oplysningsfristen mandag den 1., og indgives oplysningsskemaet inden kontortids begyndelse kl. 9 mandag den 8., beregnes et skattetillæg på 4 x 200 kr. = 800 kr., idet lørdag og søndag ikke regnes med. Indgives i eksemplet oplysningsskemaet først tirsdag den 16. kl. 12, beregnes et skattetillæg på 15 x 200 kr. = 3.000 kr., idet de mellemliggende lørdage og søndage medregnes. Det er i eksemplerne forudsat, at det daglige skattetillæg for den pågældende skattepligtige er på 200 kr.

Hvis de krævede oplysninger er indgivet rettidigt, men Skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at oplysningerne ikke er fyldestgørende, har Skatteforvaltningen grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse med tillæg af et beregnet skattetillæg.

Viser det sig, at de pligtmæssige oplysninger efter SKL § 5 eller det skattemæssige årsregnskab ikke er egnet til at danne grundlag for skatteansættelsen, beregnes der fuldt tillæg.

Skatteforvaltningen kan også pålægge den skattepligtige daglige tvangsbøder for at få den skattepligtige til at indgive oplysningerne. Selv om der er pålagt skattetillæg, kan Skatteforvaltningen således fortsat fremtvinge et oplysningsskema m.v. ved pålæg af daglige tvangsbøder efter SKL § 72.

Der skal beregnes et skattetillæg pr. oplysningspligt eller erklæringspligt efter SKL § 5 og § 36.

Ved sambeskattede selskaber betyder det, at hvert selskab er oplysningspligtig, selv om det alene er moderselskabet, der indgiver oplysning om sambeskatningsindkomsten, jf. selskabsskattelovens § 31. Datterselskabet skal bl.a. oplyse om omsætningstal m.v.

Skattetillæg for personer med indkomst under topskattegrænsen

Det følger dog af SKL § 73, stk. 2, at for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter PSL § 7, udgør skattetillægget 100 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.

Dette er en videreførelse af den tidligere SKL § 5, stk. 1, nr. 2, med en mindre redaktionel ændring.

Hvis der efterfølgende sker ændringer i den skattepligtige indkomst, reguleres skattetillægget i overensstemmelse hermed.

Skattetillæg for visse fonde og foreninger

Det følger af SKL § 73, stk. 3, at for fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 5, stk. 1, nr. 3, med en redaktionel ændring. Dog er det tydeliggjort, at skattetillægget udgør 500 kr. i alt, dvs. uanset antal dage, erklæringsfristen overskrides.

Efter fondsbeskatningslovens § 15 kan visse foreninger, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne indkomst.

I fondsbeskatningslovens § 15 er det videre fastsat, at fonde, der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 100.000 kr., i stedet for selvangivelse kan indgive erklæring herom.

Ligeledes kan fonde, hvor overskuddet udelukkende anvendes til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, af Skatteforvaltningen få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

Fritagelse for skattetillæg

Efter SKL § 73, stk. 4, kan Skatteforvaltningen efter ansøgning i særlige tilfælde fritage den skattepligtige for skattetillægget efter SKL § 73, stk. 1-3 helt eller delvist.

Dette er en videreførelse af den tidligere SKL § 5, stk. 1, 7. pkt.

Udtrykket ”særlige omstændigheder” er i SKL § 73, stk. 4, nu erstattet af udtrykket ”særlige tilfælde” uden at der er tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Bestemmelsen i SKL § 73, stk. 4, skal administreres på samme måde som ved henstand med oplysningsfristen efter SKL § 14, stk. 1, hvorefter der kan ydes henstand med oplysningsfristerne fastsat efter SKL §§ 11-13, i særlige tilfælde.

Domstols- og landsskatteretspraksis har fortolket reglerne om fritagelse for skattetillæg, så det kun er den selvangivelsespligtiges egne forhold, der kan være grundlag for hel eller delvis fritagelse for skattetillæg. Se fx SKM2005.24.ØLR sammenholdt med SKM2011.166.BR.

Det betyder, at det alene er den skattepligtiges akutte, dokumenterede sygdom, som kan begrunde fritagelse for skattetillægget, eller at nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden, uden at dette kan tilregnes den skattepligtige. Det er således hverken den skattepligtiges eller tredjemands, f.eks. revisors travlhed eller uhensigtsmæssige arbejdstilrettelæggelse, der kan være grundlag for en fritagelse. Dog kan f.eks. akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor den skattepligtige har været ude af stand til at finde en anden revisor inden fristens udløb, efter omstændighederne begrunde en fritagelse for skattetillægget.

Samme forhold kan begrunde henstand med oplysningsfristen. Se fx SKM2007.101.LSR og SKM2006.348.LSR.

”Særlige tilfælde”, der kan begrunde fritagelse for skattetillæg for den individuelle skattepligtige, kan også tænkes at være problemer med - eller nedbrud i - Skatteforvaltningens it-systemer, der forhindrer eller forsinker, at den oplysningspligtige eller dennes repræsentant får indgivet oplysningsskema til fristen den 1. juli, og når den oplysningspligtige eller dennes repræsentant kan påvise, at oplysningsskemaet er blevet digitalt afsendt inden for fristen. 

Bestemmelsen forudsætter som udgangspunkt, at den skattepligtige giver Skatteforvaltningen de fornødne oplysninger til, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, at en fritagelse for skattetillægget kan gives.

Der stilles ikke krav til måden den skattepligtige dokumenterer, at der foreligger et sådant særligt tilfælde. Ved revisors akutte sygdom vil det være naturligt, at der bliver indhentet og fremlagt en lægeerklæring, hospitalsindlæggelse eller lign., som oplyser om revisors sygdom.

Der stilles heller ikke krav om, hvornår Skatteforvaltningen senest skal have modtaget anmodningen om fritagelse for skattetillægget. Imidlertid lægges der afgørende vægt på, om den skattepligtige har haft mulighed til at indrette sig efter forholdene. Er det tilfældet, vil en anmodning om fritagelse for skattetillægget ikke kunne imødekommes.

Hvis den skattepligtige har fået forlænget oplysningsfristen efter SKL § 14, stk. 1, men den skattepligtige ikke overholder den forlængede frist, vil der skulle beregnes skattetillæg fra fristens udløb. Se SKM2005.24.ØLR, SKM2007.101.LSR, SKM2006.464.LSR og SKM2006.348.LSR som eksempler på praksis for sammenhængen mellem henstand med indgivelse af oplysninger (tidligere benævnt selvangivelsen) og fritagelse for skattetillæg.

Viser det sig, at de pligtmæssige oplysninger efter SKL § 5 eller det skattemæssige årsregnskab ikke er egnet til at danne grundlag for skatteansættelsen, beregnes der fuldt tillæg. Også i denne situation kan den skattepligtige søge om fritagelse for tillægget.

Afslag på henstand med oplysningsskema eller fritagelse for skattetillæg

Skatteforvaltningens afgørelse, der afslår henstand med fristen for indgivelse af oplysningsskemaet efter SKL § 5, eller afslår hel eller delvis fritagelse for skattetillæg ved ikke rettidig oplysningsskema efter SKL § 14 skal begrundes og indeholde en klagevejledning efter SFL § 19 eller § 20 og FVL §§ 22-26.   

Hvis en skattepligtig vil klage over, 

  • Skatteforvaltningens afgørelse om afslag på henstand med oplysningsfristen, eller

  • Skatteforvaltningens afgørelse om hel eller delvis afslag på fritagelse for skattetillæg, herunder

    • pålæg af skattetillæg i tilfælde, hvor den skattepligtige mener at kunne påvise, at oplysningsskemaet er rettidigt indgivet, eller

    • at et skattetillæg eller et procenttillæg er beregnet forkert,

skal klage over en sådan afgørelse indgives til Skatteankestyrelsen efter SFL § 4 a, indsat ved lov nr. 649 af 12. juni 2013.

I hvert af disse tilfælde kan Skatteforvaltningen dog træffe en endelig afgørelse uden at skulle udarbejde sagsfremstilling m.v., fordi afgørelsen er omfattet af SFL § 19, stk. 5, nr. 4 (tidl. nr. 3, ændret ved lov nr. 649 af 12. juni 2013), i sammenhæng med BEK nr. 1 af 2. januar 2014 § 1, nr. 123 og 124, der hver især henviser til SKL § 4, stk. 4, og SKL § 5, stk. 1.

Se også

Se også afsnit A.A.7.4A.A.10.1 og A.A.10.2.

Ikke fyldestgørende oplysningsskema m.v.

I lighed med tidligere SKL § 5 om skattetillæg, gælder det, at der også kan beregnes skattetillæg efter SKL § 73, hvis oplysningsskemaet og de pligtmæssige oplysninger er indgivet rettidigt, men Skatteforvaltningen efterfølgende konstaterer, at oplysningerne ikke er fyldestgørende.

Skatteforvaltningen kan dermed eventuelt have grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse med tillæg af et beregnet skattetillæg. Af tidsmæssige årsager indebærer det ofte, at der i disse tilfælde udløses et maksimalt skattetillæg på henholdsvis 5.000 kr. og 2.500 kr.

Se om grundlaget for skønsmæssig skatteansættelse som følge af en ikke fyldestgørende oplysninger i SKL § 74.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Efter SKL § 73, kan Skatteforvaltningen efter ansøgning i særlige tilfælde fritage den skattepligtige for skattetillægget. Dette er en videreførelse af den tidligere SKL § 5, stk. 1, 7. pkt.

For så vidt angår praksis iht. tidligere SKL § 5, stk. 1, 7. pkt.. henvises til Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit A.B.1.1.9 Henstand med selvangivelsesfristen og skattetillæg.

Skemaet viser de i Den juridiske vejledning 2018-2 nævnte relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2005.24.ØLR

Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse om afslag på henstand med indgivelse af selvangivelsen og afslag på fritagelse for skattetillæg, idet den selvangivelsespligtige havde haft tid til at indrette sig efter de forhold (pasning af en kronisk syg slægtning), der var årsag til, at selvangivelsen ikke kunne indgives rettidigt. I den forbindelse bemærket, at reglerne om henstand med indgivelsen af selvangivelse og fritagelse for skattetillæg skal fortolkes restriktivt.   

Må anses for den ledende afgørelse på området.

Bemærk, at der lægges afgørende vægt på, at den selvangivelsespligtige har haft adgang til at indrette sig efter forholdene, og at reglerne for henstand med selvangivelsen og for fritagelse for skattetillæg skal fortolkes restriktivt.

Byretsdomme

xSKM2019.103.BRx

xSkatteyder havde bedt om fritagelse for skattetillæg, idet hun havde været i udlandet og ikke havde haft adgang til internet i en periode. BR fastslog, at det påhvilede skatteyder at godtgøre, at der var tale om særlige omstændigheder, og det af forarbejderne og praksis fremgår, at fritagelsesbestemmelsen i den tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 1, sidste pkt., skal anvendes restriktivt. Retten fandt på den baggrund ikke, at skatteyder havde godtgjort, at der var tale om særlige omstændigheder.x

SKM2011.166.BR

Misforståelser mellem 2 selskaber og deres revisor udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg. 

Viser i sammenhæng med øvrig praksis på området, at "misforståelser" i kommunikationen mellem den selvangivelses-
pligtige og dennes revisor, til forskel fra sygdom, ikke kan begrunde henstand med selvangivelse og fritagelse for skattetillæg. Endvidere viser dommen, at pålæg af skattetillæg ikke er betinget af, at SKAT forudgående har gjort den selvangivelses-
pligtige opmærksom på fristoverskridelsen. 

Landsskatteretskendelser

SKM2014.696.SANT

Bevisbyrden for, at selvangivelse var foretaget rettidig, var ikke løftet.

SKM2013.773.LSR

Afsoning af en fængselsdom blev ikke anset for en særlig omstændighed, der kunne begrunde henstand med indsendelse af selvangivelsen.

SKM2011.305.LSR

En studerende havde haft et studieophold i udlandet i en del af indkomståret og skulle indgive selvangivelse med frist den 1. juli i året efter indkomståret. Den studerende var ikke opmærksom på, at han modtog selvangivelsen digitalt i sin skattemappe og indgav ikke selvangivelsen rettidigt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde fritagelse for betaling af skattetillæg.

Afgørelsen må anses for at understøtte udbredelsen af obligatorisk digital kommunikation på Skatteministeriets område: Det ansås ikke for særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg, at den selvangivelses-
pligtige ikke var opmærksom på, at den selvangivelses-
pligtige modtog selvangivelsen digitalt i sin personlige skattemappe på skat.dk/TastSelv Borger.

SKM2007.101.LSR

En medarbejders sygdom i en revisionsvirksomhed med få ansatte ansås som særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at en ansøgning om henstand med indgivelsen af selvangivelsen blev imødekommet.   

Kan evt. sammenholdes med SKM2006.222.LSR, hvor en revisormedarbejders sygefravær pga. medarbejderens ægtefælles sygdom og dødsfald ikke kunne begrunde fritagelse for skattetillæg.

SKM2006.464.LSR

Begrundet med revisorpartners sygdom blev ansøgning om henstand med indgivelsen af selvangivelsen til den 8. juli imødekommet. Selvangivelsen blev dog først indgivet den 27. juli uden ansøgning om yderligere henstand. Fritagelse for skattetillæg, der var begrundet med det samme sygdomstilfælde, blev ikke imødekommet. 

Afgørelsen er et udtryk for, at hvis den selvangivelses-
pligtige eller dennes revisor på den selvangivelsespligtiges vegne ikke overholder vilkår for en imødekommet henstand med selvangivelsesfristen, kan der efterfølgende ikke opnås fritagelse for skattetillæg.  

SKM2006.348.LSR

Ansøgning om henstand med indgivelsen af selvangivelsen til den 21. juli, der var begrundet med revisorpartners sygdom, blev ikke imødekommet. Selvangivelsen blev indgivet den 22. juli. Fritagelse for skattetillæg, der var begrundet med det samme sygdomstilfælde, blev imødekommet.

Afgørelsen kan ses som et udtryk for, at blot én dags forsinkelse i postgangen ikke udgør en sådan væsentlig overskridelse af vilkår for en imødekommet henstand med selvangivelsen, at der ikke kan opnås fritagelse for skattetillæg.

SKM2006.222.LSR

En revisormedarbejders sygefravær pga. medarbejderens ægtefælles sygdom og dødsfald udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg.

Kan evt. sammenholdes med SKM2007.101.LSR, hvor en medarbejders sygdom i en revisionsvirksomhed med få ansatte kunne begrunde henstand med selvangivelsen.

SKM2006.221.LSR

Revisionsvirksomhedens registrering af afsendt post og kopi af følgebrev udgjorde ikke tilstrækkelig dokumentation for, at selvangivelsen var rettidigt indgivet. Fritagelse for skattetillæg ikke imødekommet.

Afgørelsen bekræfter den gældende retsstilling, hvorefter det er den selvangivelsespligtige, der som udgangspunkt bærer risikoen, at selvangivelsen bliver indgivet inden for fristen. Lignende faktiske forhold og samme udfald i  SKM2013.46.LSR og SKM2013.47.LSR

SKM2006.220.LSR

Den selvangivelsespligtiges årligt tilbagevendende behandlinger på hospital udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg.

Afgørelsen er helt på linje med den ledende afgørelse på området SKM2005.24.ØLR.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter