xDe hidtidige gældende EU-regler indeholdt ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af salg af varer og ydelser ved anvendelse af vouchere. Det har betydet, at EU-landene i tidens løb har udviklet forskellige nationale løsninger.x

xDen hidtil gældende danske momslovgivning indeholder hverken en definition af ”vouchere” eller specifikke bestemmelser om den momsmæssige behandling heraf.x

xMomsloven indeholder dog en bestemmelse om forudbetaling af varer og ydelser i ML § 23, stk. 3.x

xFor at sikre en ensartet behandling af vouchere i alle EU-lande har Rådet vedtaget direktiv (EU) 2016/1065 af 27. juni 2016 om ændring af momssystemdirektivets regler for så vidt angår behandlingen af vouchere.  EU-reglerne definerer, hvad der skal forstås ved en voucher, og skaber et fælles grundlag for kvalificeringen af, hvor og hvornår vouchere skal pålægges moms. Der indføres også fælles regler for formidling af vouchere.x

xDirektivets bestemmelser om vouchere er implementeret i dansk lov ved lov nr. 1726 af 27. december 2018. De nye regler i direktivet gælder fra 1. januar 2019, men det fremgår af lovens § 9, at lovens bestemmelser om vouchere har virkning for vouchere, der er udsted fra og med 1. juli 2019.x

xDirektivets og de nye regler om vouchere i momsloven indebærer blandt andet at visse salg, der efter hidtidig dansk praksis ikke blev anset for en forudbetalinger, og dermed først skulle pålægges moms ved selve leveringen af den pågældende varer eller ydelse, fremover vil blive anset for en såkaldt voucher til ét formål, der skal momsbelægges ved udstedelsen og videresalget af voucheren.x

xMomsloven indeholder endvidere stadig bestemmelsen om forudbetaling af varer og ydelser i ML § 23, stk. 3, da denne stadigvæk kan være relevant for så vidt angår visse transaktioner.x

Se også

Se også:

  • D.A.4.10.2.3 om definitionen af vouchere
  • D.A.4.10.2.4 om den momsmæssige behandling af overdragelse og indløsning af vouchere
  • D.A.4.10.2.5 om formidling og distribution af vouchere
  • D.A.4.10.2.6 om momsgrundlaget ved salg eller indløsning af vouchere
  • D.A.4.10.3 om dansk praksis for vouchere udstedt før 1. januar/1. juli 2019 og for værdikuponer mv., der ikke er omfattet af definitionen på vouchere i EU-regler
  • D.A.7.2.5 om den momsmæssige behandling af forudbetalinger. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter