Dato for udgivelse
08 Feb 2019 13:07
Dato for afgørelse
13 Dec 2018 15:06
SKM-nummer
SKM2019.70.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Gældsstyrelsen
Sagsnummer
16-1431157
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Jordbrugslån, gæld, forældelse, renter
Resumé

Landsskatterettens flertal fandt ikke, at en afgørelse om lønindeholdelse havde forældelsesafbrydende virkning, henset til, at afgørelsen alene indeholdt en angivelse af gældens art, men ikke af gældens størrelse. Landsskatterettens flertal fandt, at angivelse af gældens størrelse var en helt grundlæggende betingelse for at tillægge en afgørelse om lønindeholdelse samme virkning i relation til afbrydelse af forældelse som foretagelse af udlæg, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5 og styresignal SKM2009.7.SKAT punkt. 2.2.1. Et medlem fandt, at afgørelsen havde forældelsesafbrydende virkning, henset til, at det måtte have stået klart for klager, hvilken gælde der var tale om og dennes størrelse.

 

Reference(r)

Inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer) § 17
Lov nr. 274 af 22. december 1908 (1908-loven) § 1, § 1, stk. 1, nr. 2, § 2, 1.-2. pkt.
Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, § 15, § 18, stk. 2 og stk. 4 og § 19, stk. 1 og stk. 6, § 30, stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 (bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige) § 8, stk. 5
Forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4

 

Henvisning

-


SKAT har truffet afgørelse om, at gæld vedrørende et jordbrugslån er retskraftig.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren har gæld til det offentlige vedrørende et jordbrugslån.

Da klageren optog lånet, blev der udstedt et pantebrev for gælden på 230.000 kr. til Dansk Landbrugs Realkreditfond. Klageren underskrev pantebrevet den 23. oktober 1987.

Statskassen (Hypotekbanken) ydede en statskaution overfor Dansk Landbrugs Realkreditfond, således at statskassen garanterede for lånets tilbagebetaling i tilfælde af klagerens misligholdelse.

Det lægges til grund som ubestridt, at gælden til det offentlige blev stiftet den 5. december 1989, da Hypotekbanken indfriede gælden.

Der er fremlagt en række opgørelser af klagerens gæld, hvor klageren har skrevet under på, at han anerkender eksistensen og størrelsen af den på opgørelserne specificerede gæld.

Gælden er på opgørelserne opgjort således:

Opgørelsesdato

15. oktober 1993

Dato for klagerens underskrift

28. oktober 1993

Restgæld

253.279,12 kr.

Renter til opgørelsesdato

73.312,31 kr.

I alt pr. opgørelsesdato

326.591,43 kr.

Opgørelsesdato

29. november 1994

Dato for klagerens underskrift

11. december 1994

Restgæld

253.279,12 kr.

Renter til opgørelsesdato

103.811,28 kr.

I alt pr. opgørelsesdato

357.090,40 kr.

Opgørelsesdato

2. december 1996

Dato for klagerens underskrift

6. december 1996

Restgæld

253.279,12 kr.

Renter til opgørelsesdato

158.343,58 kr.

I alt pr. opgørelsesdato

411.622,70 kr.

Opgørelsesdato

22. oktober 1999

Dato for klagerens underskrift

28. oktober 1999

Restgæld

253.279,12 kr.

Renter til opgørelsesdato

236.742,14 kr.

I alt pr. opgørelsesdato

490.021,26 kr.

Opgørelsesdato

16. februar 2001

Dato for klagerens underskrift

19. februar 2001

Restgæld

253.279,12 kr.

Renter til opgørelsesdato

272.597,03 kr.

Gebyrer

70,00 kr.

I alt pr. opgørelsesdato

525.946,15 kr.

Der er fremlagt kopi af et brev fra SKAT af 11. april 2002, hvor SKAT fastsatte en betalingsordning for gælden på 1.000 kr. om måneden med betaling første gang den 1. maj 2002. SKAT modtog betaling fra klageren første gang den 10. juni 2002 og senest den 9. januar 2007.

Ved brev af 18. januar 2007 imødekom SKAT en ansøgning fra klageren om henstand med betaling af gælden. Det fremgik af brevet, at henstanden var gældende indtil den 1. august 2007.

Klageren anmodede den 16. december 2007 SKAT om henstand med betaling af gælden. Ved brev af 3. januar 2008 imødekom SKAT klagerens anmodning om henstand med betaling af gælden indtil den 1. april 2008.

Den 15. maj 2009 fastsatte SKAT en betalingsordning for gælden på 4.500 kr. om måneden med betaling første gang den 1. juli 2009.

Klageren anmodede den 16. juli 2009 om henstand med betaling af gælden, da han ikke kunne afdrage på gælden med 4.500 kr. om måneden. Af anmodningen om henstand fremgik det, at klageren var bevidst om, at betalingsordningen vedrørte ”gammel Statslån”.

SKAT sendte den 12. august 2009 et brev til klageren om afslag på henstand med betalingen af gælden. Det fremgik af brevet, at SKAT havde genvurderet sagen og i stedet havde fastsat en betalingsordning for klageren på 2.000 kr. om måneden.

SKAT sendte den 20. oktober 2009 varsel om lønindeholdelse til dækning af statslån/garanti fra landbrug mv. Gælden fremgik med et samlet beløb på 718.147,69 kr. Af brevet fremgik endvidere følgende:

”[…]

Budgetskema
Hvis du mener, at lønindeholdelsen ikke giver dig og din eventuelle husstand et rimeligt rådighedsbeløb, skal du inden 15 dage udfylde og returnere det vedlagte budgetskema. Sammen med budgettet skal du vedlægge dokumentation for dine udgifter og kopi af de seneste tre lønsedler for hele din husstand.

SKAT vil på baggrund af de indsendte oplysninger vurdere, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent.

Hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan foretages lønindeholdelse hos dig med en højere procent end angivet i dette varsel, vil SKAT foretage lønindeholdelse hos dig med en højere procent. Du vil så modtage et nyt varsel fra SKAT inden vi træffer afgørelse om lønindeholdelse.

Varslingsfrist
Hvis du ikke inden de 15 dage indsender budgetskemaet, vil SKAT iværksætte lønindeholdelse hos dig i overensstemmelse med dette varsel. Du vil modtage en skriftlig afgørelse fra os med en klagevejledning i forbindelse med, at vi iværksætter lønindeholdelsen.”

SKAT sendte brevet med varsel om lønindeholdelse af 20. oktober 2009 til den adresse, som klageren var registreret med i Det Centrale Personregister (CPR). Brevet er efter det oplyste ikke modtaget retur i SKAT.

SKAT modtog den 6. november 2009 et budgetskema fra klageren.

Den 17. november 2009 traf SKAT afgørelse om lønindeholdelse hos klageren efter en konkret betalingsevnevurdering i henhold til et af klageren indsendt budget. Det fremgik af brevets overskrift, at lønindeholdelsen var til dækning af gæld vedrørende statslån/garantier fra landbrug m.v., men størrelsen af den gæld, der blev foretaget lønindeholdelse for, fremgik ikke.

Den 14. juni 2011 traf SKAT afgørelse om ændring af igangværende lønindeholdelse hos klageren for blandt andet gæld til det offentlige vedrørende jordbrugslånet. Gælden blev den 14. juni 2011 opgjort til i alt 809.389,80 kr., hvoraf 253.279,12 kr. vedrørte jordbrugslånet og 505.352,98 kr. vedrørte påløbne renter.

Ved brev af 16. juli 2012 imødekom SKAT klagerens anmodning om henstand med betaling af gælden indtil den 1. oktober 2012. Det fremgik af brevet, at SKAT tilbagekaldte anmodningen om lønindeholdelse, og at lønindeholdelse på i alt 33.556 kr. blev indsat på klagerens NemKonto.

Den 26. februar 2015 foretog SKAT forgæves udlæg for blandt andet gæld vedrørende jordbrugslånet. Gælden blev den 9. februar 2015 opgjort til i alt 772.696,39 kr., hvoraf 253.279,12 kr. vedrørte jordbrugslånet og 480.025,99 kr. vedrørte påløbne renter.

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens gæld vedrørende et jordbrugslån er retskraftig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Inddrivelsescentret har modtaget jeres brev af 04-04-2016. I beder om en redegørelse for forældelse for en gæld, Personlig fordring (PF) stiftet i 1989. Det drejer sig om en personlig fordring som er opstået i forbindelse med Hypotekbankens indfrielse af statsgaranti for lån til yngre jordbrugere.

Indledningsvis kan vi oplyse, at vurderingen af forældelsen sker efter Danske Lov 5-14-4, Forældelsesloven fra 1908 (lov nr. 274 af 22. december 1908), Forældelsesloven fra 2007 med ændringer (LBK nr. 1238 af 09/1 1/2015) og Lov nr. 253 af 17/11-2015 (udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem).

Overgangsregel i Forældelsesloven fra 2007:
§ 30 stk. 1: forældelse indtræder tidligt 01-01-2011, for krav der ikke var forældet pr. 01-01-2008.

Forældelsesfristen var 5/20 år frem til 01-01-2008. Fra 01-01-2008 er forældelsesfristen 3/5/10 år. Lov om udskydelse af forældelsen betyder, at vurderes fordringerne retskraftige pr. 19/ 11-2015, regnes forældelsesfristen tidligst fra 20/ 11-2018 = ny forældelsesdato 20/ 11-2021, 20/ 11-2023 og 20/ 11-2028.

Redegørelse for forældelsen, jf. nedenfor, er delt op:

  1. Hovedfordring
  2. Renter

Afgørelse:
Hovedfordring og renter er ikke konstateret forældet, jf. redegørelsen nedenfor.

Redegørelse for forældelse, hovedfordring:
Hovedfordringen er stiftet 05-12-1989, forældelsesfristen er 20 år efter Danskelov/Forældelsesloven fra 1908 og 10 år efter Forældelseslovens fra 2007.
Ordinær forældelse bliver herefter 05-12-2009. Det vil sige, at der senest 05-12-2009 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Erkendelse af gælden 28-10-1993 = ny forældelse 28-10-2013 = 01-01-2011, overgangsregel
Erkendelse af gælden 11-12-1994 = ny forældelse 1 1-12-2014 = 01-01-2011, overgangsregel
Erkendelse af gælden 06-12-1996 = ny forældelse 06-12-2016 = 01-01-2011, overgangsregel
Erkendelse af gælden 28-10-1999 = ny forældelse 28-10-2019 = 01-01-2011, overgangsregel
Erkendelse af gælden 19-02-2001 = ny forældelse 19-02-2011.
Afgørelse om lønindeholdelse af 17-11-2009 = ny forældelse 18-11-2020.
Udlæg 26-02-2015 = ny forældelse 26-02-2025.
Når gælden er retskraftig pr. 19-11-2015 bliver den ny forældelsesfrist 20-11-2028.

Henvisninger, erkendelse af gælden: Danske Lov 5-14-4
Forældelsesloven fra 1908 (1908-loven): § 2 og § 4
Ved erkendelse af gælden løber en ny forældelsesfrist på samme længde (20 år).

Henvisning, afgørelse om lønindeholdelse: Forældelsesloven fra 2007:
§ 18 stk. 4 (afgørelse lønindeholdelse afbryder forældelsen)
§ 19 stk. 6 (ny forældelsesfrist ved lønindeholdelse: afgørelse 17-11-2009 + 1 dag + l år + 10 år = 18-11-2020).

Henvisninger, udlæg: Forældelsesloven fra 2007:
§ 18 stk. 2 (udlæg afbryder forældelsen)
§ 19 stk. 6 (ny forældelsesfrist ved udlæg)

Redegørelse for forældelse, renter fra 01-01-1990 - 01-01-1993:
Forældelsesfristen er 5 år. Det vil sige, at der senest 01-01-1995 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Erkendelse af gælden 28-10-1993 = ny forældelse 28-10-1998.
Erkendelse af gælden 11-12-1994 = ny forældelse 11-12-1999
Erkendelse af gælden 06-12-1996 = ny forældelse 06-12-2001
Erkendelse af gælden 28-10-1999 = ny forældelse 28-10-2004
Erkendelse af gælden 19-02-2001 = ny forældelse 19-02-2006.
Der har været betalingsaftaler på gælden (hovedstol og renter) siden 1992, hvor afdrag i henhold til betalingsaftale er anvendt til dækning af renterne.
Betalingsaftale fra 11-04-2002: der skal betales 1.000 kr. pr. måned fra 01-05-2002. Første indbetaling er modtaget 10-06-2002, sidste indbetaling 09-01-2007 = forældelse 09-01-2012 = ny forældelse 01-01-2011, overgangsregel.
Afgørelse om lønindeholdelse af 17-11-2009 = ny forældelse 18-11-2013.

Renterne for 1990, 1991 og 1992 er betalt i 2002 - 2013 ved afdragsvis betaling og lønindeholdelse. Rest-renter for 1993 er betalt ved lønindeholdelse fra 2013 - 2014. Afregning fra lønindeholdelse til renter 1993 er modtaget fra 25-03-2013 - 25-07-2013 = ny forældelse 25-07-2017.
Restbeløb (1.691,55) er modtaget 25-04-2014.

Henvisninger, erkendelse af gælden og indbetalinger:
Forældelsesloven fra 1908 (1908-loven): § 2 og § 4
Ved erkendelse af gælden løber en ny forældelsesfrist på samme længde (5 år). Betalingsaftaler: indbetalinger i henhold til betalingsaftaler anses for en erkendelse af gælden og afbryder forældelsen. Hver gang der indbetales løber en ny forældelsesfrist på 5 år.

Henvisning, afgørelse om lønindeholdelse:
Forældelsesloven fra 2007:
§ 18 stk. 4 (afgørelse lønindeholdelse afbryder forældelsen)
§ 19 stk. 6 (ny forældelsesfrist ved lønindeholdelse: afgørelse 17-11-2009 + l dag + l år + 3 år = 18-11-2013 og afgørelse 14-06-2011 + 1 dag + l år + 3 år = 15-06-2015.

Redegørelse for forældelse, renter fra 01-01-1994 - 01-01-2001:
Forældelsesfristen er 5 år. Det vil sige, at der senest 01-01-1999 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Erkendelse af gælden 06-12-1996 = ny forældelse 06-12-2001
Erkendelse af gælden 28-10-1999 = ny forældelse 28-10-2004
Erkendelse af gælden 19-02-2001 = ny forældelse 19-02-2006.
Der har været betalingsaftaler på gælden (hovedstol og renter) siden 1992, hvor afdrag i henhold til betalingsaftale er anvendt til dækning af renterne fra 1990 og frem.
Betalingsaftale fra 11-04-2002: der skal betales 1.000 kr. pr. måned fra 01-05-2002. Første indbetaling er modtaget 10-06-2002, sidste indbetaling 09-01-2007 = forældelse 09-01-2012 = ny forældelse 01-01-2011, overgangsregel.
Afgørelse om lønindeholdelse af 17-11-2009 = ny forældelse 18-11-2013.
Afgørelse om lønindeholdelse af 14-06-2011 = ny forældelse 15-06-2015.
Henstandsbrev af 16-07-2012: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-10-2012 = ny forældelse 01-10-2015.
Udlæg af 26-02-2015 = ny forældelse 26-02-2018.
Når gælden er retskraftig pr. 19-11-2015 bliver den ny forældelsesfrist 20-11-2021.

Henvisninger: erkendelse, betalingsaftaler og lønindeholdelse: se ovenfor under ”Hovedfordring og Renter fra 01-01-1990 - 01-01-1993”.

Henvisning, henstand:
Efter praksis, afbrydes forældelsen, når en anmodning om henstand imødekommes. En ny forældelsesfrist løber fra udløbet af henstandsperioden. Det er kun henstand, der gives efter skyldners anmodning, der medfører, at forældelsesfristen afbrydes.
SKAT’s juridiske vejledning afsnit A.A.9.5.1.9.

Henvisning udlæg: se ovenfor under ”Hovedfordring”.

Redegørelse for forældelse, renter for 01-01-2002:
Forældelsesfristen er 5 år. Det vil sige, at der senest 01-01-2007 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Betalingsaftale fra 11-04-2002: der skal betales 1.000 kr. pr. måned fra 01-05-2002. Første indbetaling er modtaget 10-06-2002, sidste indbetaling 09-01-2007 = forældelse 09-01-2012 = ny forældelse 01-01-2011, overgangsregel.
Afgørelse om lønindeholdelse af 17-11-2009 = ny forældelse 18-11-2013.
Afgørelse om lønindeholdelse af 14-06-2011 = ny forældelse 15-06-2015.
Henstandsbrev af 16-07-2012: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-10-2012 = ny forældelse 01-10-2015.
Udlæg af 26-02-2015 = ny forældelse 26-02-2018.
Når gælden er retskraftig pr. 19-11-2015 bliver den ny forældelsesfrist 20-11-2021.

Henvisninger erkendelse/betalingsaftale, lønindeholdelse, henstand og udlæg: se ovenfor under ”Hovedfordring og Renter fra 01-01-1994 - 01-01-2001”.

Redegørelse for forældelse, renter fra 01-01-2003 -01-01-2007: Forældelsesfristen er 5 år. Det vil sige, at der senest 01-01-2008 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Henstandsbrev af 18-01-2007: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-08-2007 = forældelse 01-08-2012 = ny forældelse 01-01-2011 (overgangsregel).
Henstandsbrev af 03-01-2008: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-04-2008 = ny forældelse 01-04-2011.
Afgørelse om lønindeholdelse af 17-11-2009 = ny forældelse 18-11-2013.
Afgørelse om lønindeholdelse af 14-06-2011 = ny forældelse 15-06-2015.
Henstandsbrev af 16-07-2012: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-10-2012 = ny forældelse 01-10-2015.
Udlæg af 26-02-2015 = ny forældelse 26-02-2018.
Når gælden er retskraftig pr. 19-11-2015 bliver den ny forældelsesfrist 20-11-2021.

Henvisninger henstand, lønindeholdelse og udlæg: se ovenfor under ”Hovedfordring og Renter fra 01-01-1994 -01-01-2001”.

Redegørelse for forældelse, renter fra 01-01-2008 - 01-01-2009: Forældelsesfristen er 3 år. Det vil sige, at der senest 01-01-2011 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Afgørelse om lønindeholdelse af 17-11-2009 = ny forældelse 18-11-2013.
Afgørelse om lønindeholdelse af 14-06-2011 = ny forældelse 15-06-2015.
Henstandsbrev af 16-07-2012: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-10-2012 = ny forældelse 01-10-2015.
Udlæg af 26-02-2015 = ny forældelse 26-02-2018.
Når gælden er retskraftig pr. 19-11-2015 bliver den ny forældelsesfrist 20-11-2021.

Henvisning lønindeholdelse, henstand og udlæg: se ovenfor under ”Hovedfordring og Renter fra 01-01-1994 - 01-01-2001”.

Redegørelse for forældelse, renter fra 01-01 -2010 - 01-08-2013: Forældelsesfristen er 3 år. Det vil sige, at der senest 01-01-2013 skal ske afbrydelse af forældelsen.

Forældelsesafbrydende skridt:
Afgørelse om lønindeholdelse af 14-06-2011 = ny forældelse 15-06-2015.
Henstandsbrev af 16-07-2012: A anmoder om henstand og der er bevilget henstand til 01-10-2012 = ny forældelse 01-10-2015.
Udlæg af 26-02-2015 = ny forældelse 26-02-2018.
Når gælden er retskraftig pr. 19-11-2015 bliver den ny forældelsesfrist 20-11-2021.

Henvisning lønindeholdelse, henstand og udlæg: se ovenfor under ”Hovedfordring og Renter fra 01-01-1990 - 01-01-1993.

Der er vedhæftet dokumentation for de forældelsesafbrydende skridt og udskrift over påligninger og indbetalinger frem til 01-08-2013, hvor det nye inddrivelsessystem EFI trådte i kraft.”

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen.

Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Klagers advokat bringer efter SKAT’s opfattelse intet nyt til sagen, men fastholder alene sin forældelsespåstand med henvisning Forældelseslovens § 30.

SKAT er bekendt med § 30, hvortil der i øvrigt henvises til i den påklagede afgørelse, men finder ikke her et argument for, at kravet skulle være forældet.

SKAT må derfor antage, at klagers advokat ikke har nogen yderligere bemærkninger til den fremsendte dokumentation på klagers anerkendelse af gælden samt de øvrige forældelsesafbrydende skridt, der er foretaget i sagen.

Hvad angår de anførte uoverensstemmelser for vidt angår selve restgælden, har klagers advokat ikke anført, hvori uoverensstemmelsen skulle bestå.

Imidlertid kan konstateres, at den anførte restgæld på opgørelse af 15. oktober 1993 fra Hypotekbanken svarer præcis til den anførte restgæld i EFI pr. dags dato på 253.279,12 kr.

SKAT må derfor tilsvarende fastholde kravets størrelse.”

Skatteankestyrelsen har anmodet SKAT om en supplerende udtalelse med SKATs bemærkninger til, om undladelse af at oplyse om gældens størrelse i afgørelse om lønindeholdelse af 17. november 2009 medfører, at afgørelsen ikke har fristafbrydende virkning. Af SKATs supplerende udtalelse af 1. maj 2017 fremgår:

”SKAT kan medgive, at der kan herske tvivl om, hvorvidt afgørelsen om lønindeholdelse af 17. november 2009 i sig selv ville kunne hævdes at have en fristafbrydende effekt i relation til forældelsesfristen.

Imidlertid finder SKAT fortsat ikke, at kravet er forældet.

Kravet er en indfriet statsgaranti på et oprindeligt lån til Dansk Landbrugs Realkreditfond. Det oprindelige pantebrev er fra DLR således ved indfrielsen blevet tiltransporteret til Hypotekbanken og har således haft status som et gældsbrev.

Gældsbreve har i forældelsesmæssig henseende haft en særlig status og havde således efter 1908-loven en forældelsesfrist på 20 år og efter den nye Forældelseslov en forældelsesfrist på 10 år.

Jf. § 19, stk.1 i Forældelsesloven, vil en afbrydelse af forældelsen på et gældsbrev således få en fristforlængelse på 10 år og det er netop dette der kan henvises til ved klagers anmodning om henstand af 16. december 2007 og bevilling af sammen ved afgørelse af 3. januar 2008.

Henstanden udløb 1. april 2008 og forældelsesfristen ville derfor normalt løbe til 1. april 2018. Ved den tidligere nævnte L18, er fristen imidlertid yderligere udskudt til 2023.

Slutteligt skal bemærkes, at det fremførte spørgsmål fra klagers advokat omkring et krav vedrørende renter af krav fra tidligere virksomhed er renter af moms fra 1988 vedrørende cvr. nr. […].

SKAT frafaldet dette krav på baggrund af, at det på nuværende tidspunkt kan være vanskeligt at dokumentere samtlige udlæg og andre forældelsesafbrydende handlinger.”

SKAT har erklæret, at SKAT er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og ikke har øvrige bemærkninger.

SKAT har endvidere afgivet supplerende udtalelse af 25. januar 2018, hvoraf det fremgår:

”SKAT kan som tidligere medgive, at der kan herske tvivl om, hvorvidt afgørelsen om lønindeholdelse af 17. november 2009 i sig selv ville kunne hævdes at have en fristafbrydende effekt i relation til forældelsesfristen.

SKAT finder imidlertid, at afgørelsen om lønindeholdelse må betragtes som en integreret del af den partshøring, der fandt sted i form af det fremsendte varsel af 19. oktober 2009.

Fra bilag 1 til bilag 14 er fremlagt en systemmæssig journaloversigt fra klagers sag. Det fremgår her, at der fra det daværende inddrivelsessystem er fremsendt et lønvarsel den 19. oktober 2009. Denne hændelse er sket maskinelt (sagsbehandleren er ***, registreret yderst til højre) og dermed har der ikke været mulighed for en sagsbehandlerfejl ved selve postafsendelsen.

Som det ligeledes fremgår af journaloversigten, er der ikke registreret returpost, hvilket ville være tilfældet, hvis post var kommet retur.

Efterfølgende – den 6. november 2009 – er der modtaget et budgetskema, hvilket tidsmæssigt stemmer overens med det fremsendte varsel.

Imidlertid kan SKAT ikke afvise, at der er benyttet et tidligere fremsendt budgetskema, idet der tidligere er blevet afsendte flere budgetskemaer. Der har i sagen været en del korrespondance.

På trods af den retlige mangel ved selve afgørelsen om lønindeholdelse finder SKAT derfor, at sammenholdt med partshøringen og det efterfølgende fremsendte budget, at der ud fra et væsentlighedskriterium ikke er tale om en ugyldig afgørelse.

SKAT finder det endvidere sandsynliggjort, at der ikke er sket fejl ved den maskinelle afsendelse af det pågældende varsel og efter dagældende retspraksis blev breve indleveret til postvæsnet som udgangspunkt anset som afleveret til postmodtager. Der har ikke været ændringer i cpr-adressen.

Afgørelsen findes derfor at stå ved magt og derved også, at have en forældelsesafbrydende effekt.

Forinden de ovenstående hændelser omkring lønindeholdelse fandt sted, ansøgte klager imidlertid den 16. juli 2009 om henstand (bilag 18), hvilket skete på baggrund af, at SKAT den 13. maj 2009 havde bedt klager om, at afvikle den specificerede gæld med 4.500 kr. om måneden (bilag 17).

Det fremgår klart af klagers henstandsanmodning, at han er bevidst om, hvilken art og type gæld, som hans anmodning omhandler og det er derfor SKATs opfattelse, at klager ved sin handlemåde opfylder betingelserne i Forældelseslovens § 19, stk. 2 ved erkendelse.

Henstanden blev imidlertid ikke bevilget og forældelsesdatoen skal derfor alene løbe fra erkendelsesdatoen.

SKAT fastholder derfor, at både hovedstol og renter er retskraftige på dette oprindelige jordbrugslån med statsgaranti.”

Klagerens opfattelse
Det er klagerens repræsentants opfattelse, at alle renter, der er tilskrevet pantebrevet, forældede den 1. april 2011.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”Jeg henviser til SKATs brev af den 2. juni d.å., som jeg modtog den 7. juni d.å.

Det bemærkes, at det rejste krav støttes på et pantebrev, apr. kr. 225.000,-, udstedt af min klient tilbage i 1986.

Den nugældende forældelseslov omfatter som bekendt også forpligtelser, som en skyldner har påtaget forud for lovens ikrafttræden den 1. januar 2008, jf. nærmere lovens § 30.

Kravet er derfor forældet.

Til det anførte kommer, at kravet også størrelsesmæssigt bestrides, jf. hertil de indbyrdes afvigende opgørelser over kravet udarbejdet den 11. juni 2011, den 9. februar 2015 og den 18. maj 2015, hvortil kommer, at deri er indeholdt krav anført som ”renter af tidligere dreven virksomhed”, der ikke hidrører fra det nævnte pantebrev.

Jeg beder derfor venligst om, at SKAT anerkender, at kravet er forældet, og at dette derfor frafaldes.”

Samt:

”[…]

Denne sag omhandler i al væsentlighed spørgsmålet om hvorvidt mellemværendet i henhold til et pantebrev, udstedt af klageren i 1989 og garanteret af statskassen, er forældet.

Sagens omstændigheder er følgende:

I 1989 udstedte klageren et pantebrev med pant i landbrugsejendom beliggende adresse Y1, by Y1, som klageren da ejede, til Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Pantebrevet fremlægges som bilag 1.

Efter det oplyste, havde Statskassen overfor den oprindelig kreditor, Dansk Landbrugs Realkreditfond, påtaget sig garanti for lånets rettidige tilbagebetaling.

Som følge af at klageren på grund af svigtende konjunkturer i landbrugssektoren misligholdte lånet, blev dettes restgæld, efter de oplysninger som indklagede har afgivet, indfriet af statskassen.

I tiden efter misligholdelsen i starten af 1990’erne, indgik klageren afviklingsordninger om tilbagebetaling af mellemværendet, først med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og senere med indklagede.

Den 16. december 2007 ansøgte klageren om henstand med afvikling af mellemværendet, hvilket indklagede den 3. januar 2008 accepterede, jf. brev af sidstnævnte dato fra indklagede til klageren, der fremlægges som bilag 2.

Den 17. november 2009 traf indklagede afgørelse om lønindeholdelse, jf. afgørelse af den pågældende dato, der fremlægges som bilag 3.

Som det fremgår af afgørelsen, undlod indklagede i afgørelsen at oplyse klageren om såvel arten som størrelsen af den gæld, der skulle inddrives.

Indklagede tilsidesatte dermed § 8, stk. 5 i den dagældende bkg. nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld tildet offentlige.

I konsekvens af at indklagede tilsidesatte bekendtgørelsen, har afgørelsen ikke fristafbrydende virkning af forældelse af den i sagen omtalte fordring. Indklagedes oplysning i afgørelsen om, at dette desuagtet er tilfældet, er derfor uden retsvirkning.

Idet indklagede som nævnt accepterede henstand, hvilken henstand blev bevilget frem til den 1. april 2008, jf. nærmere bilag 2, blev mellemværendet derfor forældet 3 år herefter, dvs. den 1. april 2011.

Indklagede foretog ikke frem til det sidst anførte tidspunkt fristafbrydende skridt i forhold til klageren, og det gøres derfor gældende at mellemværendet er forældet.

*****

Ud over forældelsesspørgsmålet er parterne uenige i opgørelsen af mellemværendet.

Mellemværendet er af indklagede senest opgjort den 9. februar 2015, jf. opgørelse herover der fremlægges som bilag 4.

Som det fremgår heraf, er mellemværendet opgjort til kr. 772.696,39.

Af opgørelsen fremgår det, at indklagede heri har medtaget kr. 34.961,28, benævnt ”renter af krav fra tidligere virksomhed”.

Klageren har ikke kendskab til et sådant krav, hvorfor indklagede opfordres til (provokation l) at oplyse nærmere om og dokumentere dette krav.”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

1. Indledning; de korrigerede påstande om identifikationen af det pantebrev der ligger til grund for sagen, fremkommer som følge af, at SKAT nu har fremlagt kopi af pantebrevet, der retteligt er udstedt af klageren den 23. oktober 1987 og rettelig har en hovedstol på opr. kr. 230.000,-.

2. Parternes mellemværende i øvrigt; det er noteret, at SKAT i sin udtalelse af den 1. maj 2017 har frafaldet kravet vedrørende renter af moms fra klagerens tidligere virksomhed, senest den 9. februar 2015 opgjort til kr. 34.961,28.

3. Forældelsesindsigelsen - pantebrevet hovedstol; klageren anerkender, at pantebrevets hovedstol på opr. kr. 230.000,-, ikke er forældet.

4. Forældelsesindsigelsen - tilskrevne renter; klagerens indsigelse om at tilskrevne renter på pantebrevet fra den 1. april 2011 og herefter er forældede, opretholdes derimod.

Baggrunden herfor er følgende:

I december 2007 ansøgte klageren om henstand hos SKAT, der blev bevilget frem til den 1. april 2008.

Forældelse af renter af pantebrevet indtrådte herefter 3 år regnet fra den 1. april 2008, dvs. den 1. april 2011, medmindre SKAT forinden foretog fristafbrydende skridt.

SKAT har fremlagt et brev dateret den 20. oktober 2009. Det fremgår af brevet, at SKAT da varslede lønindeholdelse.

Klageren har aldrig modtaget dette brev. Det budgetskema som SKAT henviser til i afgørelsen om lønindeholdelse (bilag 3) må være et budgetskema fremsendt til klageren fra tidligere varsler om lønindeholdelse.
Det bemærkes i denne forbindelse at undertegnede på klagerens vegne den 17. maj 2017 an­ modede om aktindsigt hos SKAT. Jeg anmodede specifikt om samtlige skriftlige henvendelser fra SKAT til klageren i perioden fra 2007 til 2011.

Aktindsigten blev bevilget. Resultatet heraf er fremlagt som bilag 5.

Som det fremgår heraf, er det hævdede brev fra SKAT til klageren af den 20. oktober 2009 ikke indeholdt i materialet modtaget fra SKAT.

Såfremt SKAT fortsat påberåber sig det nævnte brev, opfordres SKAT til (provokation 1) til at dokumentere at dette brev er såvel afsendt til som kommet frem til klageren.

Det "reparerer" ikke på manglerne i afgørelsen, at SKAT hævder at have afsendt et varsel, hvori de nævnte oplysninger er anført.

Da SKAT ikke i øvrigt har foretaget fristafbrydende skridt over for klageren inden den 1. april 2011, indtrådte der derfor forældelse af SKATs tilgodehavende på renter i henhold til pante­ brevet på det nævnte tidspunkt den 1. april 2011.

*****

Som bilag 7 fremlægges derudover uddrag af den kommenterede forældelseslov. Som det fremgår heraf (side 860 nederst/side 861 øverst) fremgår det at:
"Restanceinddrivelsesmyndigheden skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelsen agtes iværksat, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4, men varslingen har ikke afbrydelsesvirkning",

og, på side 861, midt for:

"Underretningen til skyldneren om afgørelsen skal angive arten og størrelsen af den gæld, der skal inddrives ved lønindeholdelse, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 5. Afgørelsen omfatter kun de fordringer, der er angivet i underretningen ... ",

således at også udtalelserne om lønindeholdelse i den kommenterede forældelseslov fuldt ud støtter klagerens synspunkter.”

Landsskatterettens afgørelse
Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer) kan klager over afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Klagen vedrører alene spørgsmålet om, hvorvidt de opkrævede renter på jordbrugslånet er forældede. Til støtte for, at der foreligger forældelse af renter er henvist til mangler ved varsling af lønindeholdelsen den 20. oktober 2009 og ved afgørelsen af 17. november 2009.

Indtil den 1. januar 2008 var spørgsmålet om forældelse af renter reguleret i § 1, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 274 af 22. december 1908 (1908-loven).

Efter 1908-lovens § 1 gjaldt en forældelsesfrist på 5 år. Forældelsesfristen regnedes fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves betalt, jf. 1908-lovens § 2, 1. pkt.
Renterne er beregnet fra den 1. januar 1990 til den 31. december 1993, og det lægges til grund, at renterne tidligst kunne være krævet betalt fra den 1. januar 1990.

Klageren har løbende skrevet under på, at han anerkender eksistensen og størrelsen af gælden vedrørende renterne, første gang den 28. oktober 1993, den 11. december 1994, den 6. december 1996, den 28. oktober 1999 og senest den 19. februar 2001, og der løb således en ny 5-årig forældelsesfrist fra den 19. februar 2001, jf. 1908-lovens § 2, 2. pkt.

Den 11. april 2002 fastsatte SKAT en betalingsordning om afdrag på gælden. SKAT modtog betaling fra klageren første gang den 10. juni 2002 og senest den 9. januar 2007. Disse afdrag på gælden anses for klagerens erkendelse af sin forpligtelse til at betale gælden, jf. 1908-lovens § 2, 2. pkt., og der løber således en ny 5-årig forældelsesfrist fra afdragstidspunkterne. Gælden var derfor ikke forældet efter 1908-loven inden ikrafttrædelse af forældelsesloven.

§ 30, stk. 1, i lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2008, har følgende ordlyd:

”Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

Forældelsesloven finder derfor anvendelse, og forældelse indtrådte tidligst den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1.

Forældelseslovens § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, § 15, § 18, stk. 2 og stk. 4 og § 19, stk. 1 og stk. 6, har følgende ordlyd:

”§ 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

§ 5. Forældelsesfristen er 10 år,
1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter, gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.

§ 15. Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

§ 18. (…)
Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse.

Stk. 4. Forældelsen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v. eller modregning.

§ 19. Når forældelsen afbrydes, løber fra det i stk. 2-6 fastsatte tidspunkt en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i denne lov.
Stk. 6. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning om udlæg m.v., jf. § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, når arrest er forfulgt ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år. Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om modregning træffes.”

SKAT imødekom den 3. januar 2008 klagerens anmodning om henstand med betaling af gælden. Det fremgik af brevet, at henstanden var gældende indtil den 1. april 2008.

Bevilling efter anmodning om henstand med betaling af et krav medfører, at forfaldstidspunktet for kravet udskydes til henstandsperiodens sluttidspunkt, og der løber derfor en ny forældelsesfrist regnet fra henstandsperiodens sluttidspunkt.

Henstanden ophørte den 1. april 2008, hvorefter der løb en ny 3-årig forældelsesfrist. Gælden var derfor forældet den 1. april 2011, medmindre SKAT afbrød forældelsen inden dette tidspunkt.

SKAT sendte den 20. oktober 2009 varsel om lønindeholdelse, og det fremgik af brevets overskrift, at det vedrørte statslån/garanti fra landbrug mv. Gælden fremgik med et samlet beløb på 718.147,69 kr. Det fremgik endvidere af brevet, at klageren havde mulighed for at indsende budgetskema.

Klageren gør gældende, at han ikke modtog varsel om lønindeholdelse af 20. oktober 2009. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at afgørelsen kom frem. Brevet blev sendt til den adresse, som klageren var registreret med i Det Centrale Personregister (CPR) og er efter det oplyste ikke modtaget retur i SKAT. Landsskatteretten anser det derfor for godtgjort, at brevet kom frem, og at klageren således modtog varsel om lønindeholdelse af 20. oktober 2009.

SKAT modtog den 6. november 2009 et budgetskema fra klageren.

SKAT traf den 17. november 2009 afgørelse om lønindeholdelse hos klageren i overensstemmelse med varsel om lønindeholdelse af 20. oktober 2009. Afgørelsen om lønindeholdelse angav, at det vedrørte statslån/garantier fra landbrug mv. Afgørelsen angav ikke størrelsen af den gæld, der skulle inddrives ved lønindeholdelse.

Det fremgår af forældelseslovens § 18, stk. 4, at forældelsen afbrydes ved underretning til skyldneren om afgørelse om lønindeholdelse.

Af § 8, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 (bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige) fremgår, at underretningen til skyldneren om afgørelsen om lønindeholdelse skal angive arten og størrelsen af den gæld, der skal inddrives ved lønindeholdelse.

Spørgsmålet i nærværende sag er herefter, hvorvidt SKATs undladelse af at oplyse om gældens størrelse i afgørelse om lønindeholdelse medfører, at afgørelsen ikke har fristafbrydende virkning i relation til forældelsesfristen. Spørgsmålet afhænger bl.a. af om inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, skal tillægges betydning ved fortolkningen af forældelseslovens § 18, stk. 4.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5, indgår under bekendtgørelsens kapitel 5, der indeholder reglerne for fremgangsmåden ved lønindeholdelse i løn m.v. Reglerne i kapitlet fastslår således, hvilket indhold der skal være i SKATs afgørelser om lønindeholdelse.

Der er den 20. oktober 2009 sendt varsel om lønindeholdelse, hvor det fremgår, hvilke krav der varsles lønindeholdt for samt en angivelse af gældens størrelse. Varsling om lønindeholdelse har ikke forældelsesafbrydende virkning.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at SKATs afgørelse af 17. november 2009 ikke kan anses for at have forældelsesafbrydende virkning, henset til, at afgørelsen kun indeholder en angivelse af arten af gælden, men ikke en angivelse af kravets størrelse, hvilket må anses for at være en helt grundlæggende betingelse for at kunne tillægge en afgørelse om lønindeholdelse samme virkning i relation til forældelse som et foretaget udlæg, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4, inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5 og  styresignal SKM2009.7.SKAT punkt 2.2.1. Det forhold, at kravets størrelse fremgik af varslingsskrivelsen, der ikke afbryder forældelsen, kan ikke føre til et andet resultat. Sagen hjemvises til Gældsstyrelsen til fornyet opgørelse af det skyldige beløb uden tillæg af de renter, der herefter må anses for at være forældede.

Et retsmedlem udtaler følgende:

Idet der er en direkte sammenhæng mellem varsel om lønindeholdelse af 20. oktober 2009 og afgørelse om lønindeholdelse af 17. november 2009, må det konkret have stået klart for klageren, hvilken gæld afgørelsen om lønindeholdelse vedrørte samt kravenes størrelse. Der må henses til, at disse oplysninger fremgik af varsel om lønindeholdelse af 20. oktober 2009, som lå tidsmæssigt umiddelbart før afgørelsen om lønindeholdelse af 17. november 2009. Retsmedlemmet finder, at SKATs afgørelse om lønindeholdelse af 17. november 2009 under disse omstændigheder kan anses for at have haft forældelsesafbrydende virkning i relation til forældelsesfristen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal, således at afgørelsen af 17. november 2009 ikke kan anses for at have forældelsesafbrydende virkning. Sagen hjemvises til Gældsstyrelsen til fornyet opgørelse af det samlede skyldige beløb uden tillæg af de renter, der herefter må anses for at være forældede, jf. forretningsordenen for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter