Dato for udgivelse
13 Feb 2019 09:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Jan 2019 12:36
SKM-nummer
SKM2019.79.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1398343
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligt, hjemsted, dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland, creditmetoden, dobbelt husførelse, fradrag for rejseudgifter
Resumé

Skatterådet bekræftede, at spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte pr. tilflytningstidspunktet den 3. januar 2018, jf. kildeskattelovens § 1.

Skatterådet bekræftede, at spørgers skattemæssige hjemsted var beliggende i Danmark fra og med den 3. januar 2018.

Skatterådet bekræftede, at spørger ville være berettiget til lempelse i sin danske skat for så vidt angik det lønvederlag, som spørger oppebar ved sin profession i medfør af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark, se dog indstilling og begrundelse.

Skatterådet bekræftede, at den lempelse, som spørger var berettiget til, ville skulle foretages efter creditmetoden.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ville være berettiget til fradrag for dobbelt husførelse for så vidt angik udgifter til lejligheden beliggende i Moskva til og med sin sidste arbejdsdag den 28. maj 2018.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville være berettiget til fradrag for de rejseomkostninger, som spørger havde afholdt uden refusion fra arbejdsgiver.

Hjemmel
  • Kildeskattelovens §§ 1 og 7
  • Bekendtgørelse af overenskomst af 8. februar 1996 med Rusland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter Artikel 4, 15 og 23
  • Statsskattelovens § 6
  • Ligningslovens §§ 9, 9 A og 9 C
  • Bekendtgørelse nr. 1044 af 08-11-2012 om visse ligningslovsregler m.v. § 4
Reference(r)
  • Kildeskattelovens §§ 1 og 7
  • Bekendtgørelse af overenskomst af 8. februar 1996 med Rusland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter Artikel 4, 15 og 23
  • Statsskattelovens § 6
  • Ligningslovens §§ 9, 9 A og 9 C
  • Bekendtgørelse nr. 1044 af 08-11-2012 om visse ligningslovsregler m.v. § 4
Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, C.A.7.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.9.2.17.2


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte pr. tilflytningstidspunktet den 3. januar 2018, jf. kildeskattelovens § 1?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted er beliggende i Danmark fra og med den 3. januar 2018?
  3. Vil spørger være berettiget til lempelse i sin danske skat for så vidt angår det lønvederlag, som spørger oppebar ved sin profession i medfør af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark?
  4. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende af Skatterådet, vil den lempelse, som spørger er berettiget til, skulle foretages efter creditmetoden?
  5. Vil spørger være berettiget til dobbelt husførelse for så vidt angår udgifter til lejligheden beliggende i Moskva til og med sin sidste arbejdsdag den 28. maj 2018?
  6. Vil spørger være berettiget til fradrag for de rejseomkostninger, som spørger har afholdt uden refusion fra arbejdsgiver?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  4. Ja
  5. Nej
  6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

Tilflytning til Danmark

Spørger er såvel russisk som estisk statsborger.

Den 3. januar 2018 tilflyttede spørger Danmark, hvor spørger i den forbindelse flyttede sammen med sin danske kæreste. Idet spørger ønsker at bosætte sig varigt i Danmark, anmodede spørger kommunen om et dansk CPR-nr.

Nærmere om spørgers arbejdsmæssige vilkår og forhold

Den 5. august 2016 tiltrådte spørger stillingen ved G på selskabets kontor i Moskva. For god ordens skyld bemærkes, at G’s moderselskab er beliggende i Y-land, men spørger var, som ovenfor anført, ansat på Moskva kontoret, hvorfor spørger således oppebar løn fra sin russiske arbejdsgiver.

Imidlertid kunne parterne ikke opnå enighed om de fremtidige arbejdsmæssige vilkår, hvorfor spørger ved brev af 10. maj 2018 fremsendte sin skriftlige opsigelse til sin arbejdsgiver. Som følge heraf var spørgers sidste arbejdsdag den 28. maj 2018. Pr. denne dato har spørger således været jobsøgende.

Nærmere om spørgers rejseudgifter

Spørger havde i et vist omfang muligheden for at arbejde hjemmefra, men der var en del rejseaktivitet forbundet med stillingen ved sin tidligere arbejdsgiver.

Hertil skal bemærkes, at spørgers arbejdsgiver ikke afholdte eller refunderede nogle af rejseudgifterne, når spørger rejste til Moskva kontoret, hvorfor spørger har afholdt disse udgifter privat.

Arbejdsgiveren afholdte dog samtlige rejseomkostninger, når spørger var på forretningsrejse til andre lande/lokationer end Moskva.

I 2018 har spørger haft følgende rejser:

Januar 2018

  • Rejse til Moskva kontoret (via Oslo, Tallinn) – 6 dage i Moskva

    • 07.01.2018                       Oslo – Tallinn
    • 09.01.2018                       Tallinn – Moskva
    • 16.01.2018                       Moskva – Tallinn
  • Rejse til Moskva kontoret (fra Tallinn) – 3 dage i Moskva

    • 22.01.2018                       Tallinn – Moskva
    • 25.01.2018                       Moskva – Tallinn

Herefter rejste spørger den 29. januar 2018 videre via Oslo med fly og senere med bil til Danmark.

Februar 2018

  • Rejse til Moskva kontoret (via København og Tallinn) – 2 dage i Moskva

    • 05.02.2018                       København – Tallinn
    • 11.02.2018                       Tallinn – Moskva
    • Betalt forretningsrejse til arbejdsgivers kontor i Y-land

    • 14.02.2018                       Moskva – Y-land
    • 15.02.2018                       Y-land – Moskva
      Herefter rejste spørger tilbage til Aarhus via Tallinn og Stockholm med færge og bil.
    • 16.02.2018                       Moskva – Tallinn

Marts 2018

  • Rejse til Moskva kontoret – 4 dage i Moskva

    • 04.03.2018                       Billund – Moskva
    • 07.03.2018                       Moskva – Billund

April 2018

  • Rejse til Moskva kontoret – 11 dage i Moskva

    • 17.04.2018                       Billund – Moskva
    • 27.04.2018                       Moskva – Billund

Maj 2018

  • Rejse til Moskva kontoret – 6 dage i Moskva
    • 14.05.2018                       København – Moskva
    • 19.05.2018                       Moskva – København

I relation til ovenstående rejseaktivitet skal det bemærkes, at hver gang spørger krydsede den russiske grænse, har spørger fået et grænsekontrolstempel i sit russiske pas.

Nærmere om spørgers udgifter til lejlighed i Moskva

Når spørger var i Moskva, overnattede spørger i sin lejelejlighed, hvilken spørger delte med nogle andre. Spørgers månedlige lejeudgift til lejligheden var på 15.000 russiske rubler.

Spørgers tidligere arbejdsgiver afholdte hverken helt eller delvist udgiften hertil. Som følge heraf måtte spørger afholdte udgiften hertil privat.

Nærmere om spørgers skattemæssige forhold

Inden spørger flyttede til Danmark, boede spørger i Estland.

Det betød, at spørgers russiske arbejdsgiver på almindelig vis i forbindelse med lønudbetaling indeholdt russisk skat.

Den betalte skat i Rusland fik spørger herefter krediteret i Estland, idet spørger på daværende tidspunkt var betragtet som skattemæssig hjemmehørende i Estland.

Øvrige oplysninger

Spørgers mor på 72 år og lillesøster på 40 år bor i Moskva.

Spørger har ingen økonomiske aktiver i Rusland eller indkomst fra Rusland. Spørger har en bankkonto med ca. 2000 rubler svarende til ca. 200 kr.

Spørger har ingen russisk pensionsopsparing.

1976 – 2001. Spørger er født i Moskvas omegn og har boet i Moskva i samme periode.

1977 – 1990. Spørger besøgte sine bedsteforældre hver sommer og vinter i Estland, indtil de døde.

2001 - 2003. Spørger boede i Storbritannien med sin daværende ægtefælle.

2003 – 2011. Spørger boede igen i Moskva.

2011 – 2013. Spørger boede i Estland, hvor spørger var anset som skattepligtig.

2013 – 2014. Spørger boede i Holland 8 måneder.

2014 – 2018. Spørger boede i Estland igen.

2018 - Spørger flyttede til Danmark med sin samlever.

Spørger har russisk statsborgerskab fra sin fødsel. Spørger har ligeledes estisk statsborgerskab, da spørgers bedsteforældre har boet i Estland i perioden fra 1918 til 1940. Ifølge Estlands forfatning skal efterkommere i direkte af linje af estiske borgere tildeles et estisk statsborgerskab.

Spørger har i sinde at etablere sig fast i Danmark. Spørger har sin samlever i Danmark, som også hjælper spørger med spørgers uddannelse og andet, både personligt og økonomisk. Derfor har spørger nu ligeledes sine økonomiske interesser her i Danmark.

Det skal i øvrigt anføres, at spørger ikke længere har bolig til rådighed i Rusland, da den tidligere lejlighed er opsagt i forbindelse med afslutningen af spørgers ansættelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1

En forudsætning for indtræden af fuld skattepligt er, at den pågældende skatteyder har bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med

reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet.”

Indledningsvis må det om bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, slås fast, at det at have bopæl ikke er det samme som (blot) at have en bolig til rådighed. Bopælsbegrebet indeholder et subjektivt element, idet en person skal have tilkendegivet at have til hensigt at have hjemsted her i landet.

Ifølge Skattestyrelsen lægges der i denne forbindelse vægt på, om ”personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet”. En persons hensigt kan dog ikke stå alene, og en sådan må derfor tillige støttes på objektive konstaterbare forhold.

Efter spørgers vurdering opfylder spørger samtlige af ovenstående kriterier for, at spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte pr. tilflytningstidspunktet den 3. januar 2018.

Vedrørende spørgsmål 2

Henset til, at spørger havde helårsbolig til sin disposition såvel i Danmark som i Rusland, skal der foretages en konkret vurdering af, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark.

Ved bestemmelsen af den hjemmehørende stat skal følgende kriterier, i prioriteret rækkefølge, lægges til grund:

1) Hvor har personen en fast bolig til rådighed.

2) Hvor har personen de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser

– også benævnt midtpunkt for sine livsinteresser.

3) Hvor har personen sædvanligvis ophold.

4) Hvor er personen statsborger.

Henset til sagens faktuelle omstændigheder, herunder særligt at spørger primært opholder sig i Danmark ved sin danske kæreste og har tilkendegivet, at spørger ønsker at opholde sig permanent her i landet, er det spørgers vurdering, at spørgers skattemæssige hjemsted er i Danmark fra og med den 3. januar 2018.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 4, stk. 2, litra a), skal en fysisk person anses for hjemmehørende i den stat, hvor denne har en fast bolig til rådighed. Eftersom spørger kun har bolig til rådighed ved sin samlever på nuværende tidspunkt, må spørger anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Det skal i øvrigt nævnes, at spørger i øjeblikket kun opholder sig i Danmark, efter den tidligere nævnte ansættelse i Rusland er ophørt. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b), at hvis det ikke kan afgøres efter ovenstående artikel, hvad det skattemæssige hjemsted er, skal det afgøres ud fra, hvor den fysiske person sædvanligvis har ophold. Af ovenstående grunde må spørger anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Vedrørende spørgsmål 3 og 4

Artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark fastlægger, hvorledes indkomst, der hidrører fra privat ansættelse, skal beskattes.

Modeloverenskomstens artikel 15 omfatter således vederlag, der umiddelbart betales eller leveres af en arbejdsgiver til en arbejdstager som betaling for en tjenesteydelse.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.8.2.2.15.2.1, under overskriften ”Afgrænsning over for kildelandets beskatningsret”, fremgår, at:

Hvis personen udfører arbejdet i et andet land end det, hvor han eller spørger er hjemmehørende, kan det land, hvor arbejdet er udført (kildelandet) beskatte vederlaget.”

(egen understregning)

Rusland kan derfor i henhold til artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten beskatte indkomsten.

Efter spørgers opfattelse er spørger berettiget til lempelse i sin danske skat, idet indkomsten skal medregnes i Danmark, men der gives creditlempelse for skat af indkomsten, som Rusland beskatter, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a) og b).

Vedrørende spørgsmål 5

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager.

Der er derfor ikke fradrag, hvis adskillelsen er begrundet i andet end rent erhvervsmæssige årsager.

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig.

Det er spørgers opfattelse, at spørger er berettiget til dobbelt husførelse, idet opretholdelsen af boligen i Moskva alene er pga. erhvervsmæssige årsager. Boligen er endvidere af midlertidig karakter, idet spørger stoppede med arbejdet i Rusland den 28. maj 2018. Som følge heraf er det spørgers vurdering, at spørger fra den 3. januar 2018 til og med den 28. maj 2018 er berettiget til dobbelt husførelse.

Vedrørende spørgsmål 6

Henset til, at rejseudgifterne ikke er blevet dækket med refusion af spørgers tidligere arbejdsgiver, har spørger været nødsaget til selv at afholde udgifterne med henblik på at sikre, erhverve og vedligeholde sin indkomst. Som følge heraf, er det spørgers vurdering, at spørger er berettiget til fradrag for så vidt angår de dokumenterede rejseudgifter.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte pr. tilflytningstidspunktet den 3. januar 2018, jf. kildeskattelovens § 1.

Begrundelse

Der foreligger fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Det er oplyst, at spørger den 3. januar 2018 tilflyttede Danmark, hvor spørger flyttede sammen med sin danske kæreste.

Skattestyrelsen er enig med repræsentanten i, at spørger vil anses for at have erhvervet bopæl i Danmark, når spørger får rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Det er oplyst, at spørger fra den 3. januar 2018 til den 28. maj 2018 havde arbejde i Rusland. En del af arbejdet var hjemmearbejde, som blev udført fra bopælen i Danmark. Siden fratrædelsen fra jobbet i Rusland den 28. maj 2018 har spørger søgt arbejde her i landet.

Skattestyrelsen er på denne baggrund enig med spørger i, at spørger må anses for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 3. januar 2018, idet spørgers ophold her i landet ikke kan betragtes som kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørgers skattemæssige hjemsted er beliggende i Danmark fra og med den 3. januar 2018.

Begrundelse

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 4, stk. 1, betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, registreringssted eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

Perioden fra den 3. januar 2018 til den 28. maj 2018

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 4, stk. 1, er spørger hjemmehørende i begge stater i perioden fra den 3. januar 2018 til den 28. maj 2018, da spørger har bolig til rådighed i både Rusland og Danmark.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

  • har fast bolig til sin rådighed,
  • har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser),
  • sædvanligvis opholder sig,
  • er statsborger

Der er tale om en prioriteret orden.

Hvis begge kontraherende stater anser en person for at være statsborger i vedkommende stat, eller hvis ingen af dem gør det, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Da spørger, efter det oplyste, i den omhandlede periode vil have en helårsbolig til rådighed i begge stater, skal spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater spørger har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til spørgers familie og sociale forhold, beskæftigelse, politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, forretningssted, det sted hvorfra spørger administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Artikel 4, stk. 2, litra a), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst, artikel 4.

Økonomiske interesser

For så vidt angår de økonomiske interesser i Rusland er det oplyst, at spørgers ophold i Rusland var erhvervsmæssige. Spørger havde en lejelejlighed til rådighed, som spørger delte med andre, og som spørger kun brugte til overnatninger i forbindelse med arbejde i Moskva.

I Rusland havde spørger en stilling ved G på selskabets kontor i Moskva. G’s moderselskab er beliggende i Y-land, men spørger var ansat på Moskva kontoret, hvorfor spørger således oppebar løn fra sin russiske arbejdsgiver

Spørger havde i et vist omfang muligheden for at arbejde hjemmefra, men der var en del rejseaktivitet forbundet med stillingen ved sin tidligere arbejdsgiver.

Det er oplyst, at spørger ikke havde nogen økonomiske interesser i Danmark i denne periode.

Spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Rusland, hvor spørger var ansat. Lønnen for varetagelse af dette arbejde, som i perioden udgjorde spørgers primære indtægt, udbetaltes også fra Rusland. Spørger havde efter det oplyste ikke indtægter fra Danmark i denne periode, udover eventuel økonomisk støtte fra samleveren.

Skattestyrelsen finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Rusland i denne periode.

Personlige interesser

Spørger har boet mange år i Rusland og er russisk statsborger (og estisk statsborger).

Spørgers mor på 72 år og lillesøster på 40 år bor i Moskva, Rusland.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at spørger bor i Danmark med en dansk samlever. Samleveren hjælper spørger med spørgers uddannelse og andet, både personligt og økonomisk.

Skattestyrelsen finder, at spørgers personlige interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i denne periode.

I SKM2016.496.SR fandt Skatterådet, at A’s økonomiske interesser talte for, at A skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Italien.

A’s personlige interesser talte derimod for, at A skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Skatterådet fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat A havde midtpunkt for sine livsinteresser. A skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

Se også SKM2018.564.SR, hvor Skatterådet traf en lignende afgørelse.

I nærværende sag finder Skattestyrelsen, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Rusland.

Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Skattestyrelsen finder derfor, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser i perioden fra den 3. januar 2018 til den 28. maj 2018.

Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor spørger sædvanligvis havde ophold i denne periode, jf. SKM2016.496.SR og SKM2018.564.SR.

Efter det oplyste opholdt spørger sig hyppigere i Danmark end i Rusland i den omhandlede periode. Det er således oplyst, at spørger primært opholdt sig i Danmark ved sin danske kæreste.

Det er endvidere oplyst, at spørger i perioden kun havde opholdt sig 32 dage i Rusland.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra b), i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Rusland, må anses for at have været hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor spørger sædvanligvis havde ophold.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at spørger vil have sit skattemæssige hjemsted i Danmark, og Rusland vil være kildeland.

Perioden efter 28. maj 2018

Efter 28. maj 2018 har spørger ikke længere økonomiske interesser i Rusland, da spørger er fratrådt stillingen i Moskva. Spørger søger herefter arbejde i Danmark.

Spørger har heller ikke længere lejligheden i Moska, som spørger opsagde i forbindelse med fratræden af stillingen der.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at spørger bor i Danmark med en dansk samlever. Samleveren hjælper spørger med spørgers uddannelse og andet, både personligt og økonomisk.

Skattestyrelsen finder, at spørgers personlige interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i denne periode.

Da spørger ikke længere har økonomiske interesser i Rusland, mens spørgers personlige interesser fortsat taler for, at spørger skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, finder Skattestyrelsen, at spørger fra den 28. maj 2018 har midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra a), i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Rusland, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for spørger har den skattemæssige konsekvens, at spørger har sit skattemæssige hjemsted i Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger vil være berettiget til lempelse i sin danske skat for så vidt angår det lønvederlag, som spørger oppebar ved sin profession i medfør af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Rusland og Danmark.

Begrundelse

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 15, stk. 1, at løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i Danmark, kun beskattes her, medmindre arbejdet er udført i Rusland. Er arbejdet udført i Rusland, kan lønnen også beskattes der.

Det er således kun den del af lønnen, som vedrører arbejde udført i Rusland, der kan beskattes i både Danmark og Rusland. Arbejde udført udenfor Rusland kan således ikke beskattes i Rusland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 15, stk. 1.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, artikel 23, stk. 1, litra a), fremgår, at i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Rusland, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Rusland. Denne lempelsesmetode kaldes credit.

Af artikel 23, stk. 1, litra b), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, fremgår, at fradragsbeløbet imidlertid ikke i noget tilfælde skal kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Rusland.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja, se dog indstilling og begrundelse”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende af Skatterådet, vil den lempelse, som spørger er berettiget til, skulle foretages efter creditlempelsesmetoden.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at spørger vil være berettiget til fradrag for dobbelt husførelse for så vidt angår udgifter til lejligheden beliggende i Moskva til og med sin sidste arbejdsdag den 28. maj 2018.

Begrundelse

Hvis en skatteyder på grund af sit erhverv midlertidigt må opretholde dobbelt husførelse, kan der indrømmes fradrag for merudgift til kost og bolig, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1, samt Den juridiske vejledning C.A.7.4 Fradrag for udgifter til dobbelt husførelse.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at opnå fradrag for dobbelt husførelse:

  • Den dobbelte husførelse skal være begrundet i erhvervsmæssige årsager og derved have karakter af at være en driftsomkostning.
  • Den dobbelte husførelse skal være midlertidig.
  • Afstanden mellem boligerne skal være så stor, at det ikke vil være rimeligt at skulle rejse frem og tilbage hver dag.
  • Den dobbelte husførelse medfører merudgifter, det vil sige, at man ikke kan ikke få fradrag, hvis arbejdsgiveren udbetaler skattefri rejsegodtgørelse eller dækker udgifterne efter regning.
  • Personen skal være gift, samlevende eller en enlig forsøger, der har børn under 18 år.

Efter reglerne om dobbelt husførelse er det en betingelse for fradrag, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager. Der er derfor ikke fradrag, hvis adskillelsen er begrundet i andet end rent erhvervsmæssige årsager. Det er oplyst, at spørger boede i Estland inden spørger flyttede til Danmark, og at spørger er flyttet til Danmark for at være sammen med sin danske kæreste og har fået opholdstilladelse den 3. januar 2018. Det må efter det oplyste lægges til grund, at spørgers merudgifter ikke er opretholdt på grund af spørgers erhverv, men af private årsager. Spørger opfylder derfor ikke betingelsen om at den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager.

Spørgsmålet om den dobbelte husførelse er midlertidig, bliver bedømt i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til. For at ansættelsesforholdet bliver anset for midlertidigt, skal midlertidigheden være aftalt eller stå klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse. Hvis arbejdet er permanent, så er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private og dermed ikke i erhvervsmæssige årsager. Hvis der tale om en fast stilling, så er midlertidighedsbetingelsen normalt ikke opfyldt, jf. TfS 1999, 922 ØLD, hvor en skatteyder ikke var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, fordi der var tale om en varig stilling.

Lønmodtagerens subjektive indstilling til stillingens varighed bliver ikke tillagt vægt, jf. TfS 1997, 813 VLD, hvor det forhold, at ansættelsen viste sig at blive midlertidig, fordi skatteyderen efter eget ønske fratrådte stillingen, ikke kunne begrunde fradrag for dobbelt husførelse, da stillingen ifølge ansættelseskontrakten ikke var tidsbegrænset, men varig og fast.

Det oplyses, at spørger har tiltrådt sin stilling i Moskva den 5. august 2016, og at ansættelsen har været en fast og tidsubestemt stilling, som det fremgår af ansættelseskontrakten. Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at spørger ikke opfylder betingelsen om midlertidighed.

Derudover opfylder spørger heller ikke betingelsen om at være gift, samlevende eller en enlig forsørger. I forhold til samlevende er det som udgangspunkt en betingelse, at samlivet har varet i 1 år eller mere. Som dokumentation for varigheden bliver der blandt andet lagt vægt på folkeregisteroplysningerne. Det er dog, efter en konkret vurdering, muligt at få fradrag for dobbelt husførelse, selvom samlivet endnu ikke har varet et år. Det oplyses, at spørger er flyttet til Danmark sammen med sin danske kæreste og har fået opholdstilladelse den 3. januar 2018. Spørger har været samlevende med sin danske kæreste i mindre end 1 år på tidspunktet for den periode anmodningen drejer sig om, og der er ikke oplyst forhold, der taler for at fravige udgangspunktet.

Fradrag for ekstra udgifter afholdt til kost og logi i forbindelse med rejser kan også fratrækkes indkomstopgørelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1. I ligningslovens § 9 A er der en tilsvarende betingelse om, at et arbejdssted skal være midlertidigt, for at en lønmodtager er på rejse. Da det allerede ved indgåelsen af ansættelsesaftalen er lagt til grund, at spørgers arbejdssted ikke er tidsbegrænset enten til en bestemt periode eller til en konkret opgaves færdiggørelse, opfylder spørger ikke betingelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 1, om at arbejde på et ”midlertidigt arbejdssted”. Allerede derfor er spørger heller ikke berettiget til et fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A.

Henset til, at betingelserne om dobbelt husførelse efter statsskatteloven § 6, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1, samt reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 7, ikke er opfyldt, er det Skattestyrelsens indstilling, at spørger ikke kan få fradrag for dobbelt husførelse eller fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at spørger vil være berettiget til fradrag for de rejseomkostninger, som spørger har afholdt uden refusion fra arbejdsgiver.

Begrundelse

Det kan af de faktiske omstændigheder udledes, at der er tale om befordring mellem hjem og arbejdsplads. Spørgsmålet skal derfor behandles i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er i skattemæssig forstand en privat udgift. Efter ligningslovens § 9 C kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel med en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet. Satsen fastsættes på grundlag af udgiften til befordring med bil.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Der er kun én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som "sædvanlig bopæl". Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Derudover, er det en forudsætning for fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads.

Skattestyrelsen har, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 lagt til grund, at spørger har sædvanlig bopæl i Danmark, hvorfor denne betingelse er opfyldt. Derudover er det lagt til grund, at spørger har haft et indtægtsgivende arbejde, hvorfor denne betingelse tillige er opfyldt, jf. spørgsmål 1 og 2.

Det er anført i Den juridiske vejledning C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen, at fradraget beregnes som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel. Hvis den skattepligtige på grund af de geografiske forhold, tidsforbruget og den økonomiske rimelighed bliver nødt til at benytte færgetransport, ruteflytransport eller lignende på en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads, skal fradraget beregnes efter § 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012.

I henhold til bekendtgørelsens § 4 beregnes fradraget for strækningen som den faktisk dokumenterede udgift til ruteflytransport. Fradraget begrænses som for alle andre med et beløb svarende til det beregnede befordringsfradrag for 24 km daglig befordring, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Henset til, at betingelserne om fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 er opfyldt, er det Skattestyrelsens indstilling, at spørger kan få fradrag for sine faktisk dokumenterede udgifter til ruteflytransport mellem hjem og arbejdssted reduceret med et beløb svarende til det beregnede befordringsfradrag for 24 km daglig befordring.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler

1) personer, der har bopæl her i landet.

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af overenskomst af 8. februar 1996 med Rusland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Artikel 4 Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, registreringssted eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis begge kontraherende stater anser ham for at være statsborger i vedkommende stat, eller hvis ingen af dem gør det, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, svarer til OECD´s modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2.

Af kommentarerne til OECD´s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, fremgår det af punkt 9-15, at: 

"9. Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er bosat i begge kontraherende stater.

10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle sådan en tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. (...)

(...) 14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som midtpunktet for hans livsinteresser. I de tilfælde, hvor bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, først sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. (...)

(...) 15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat."

SKM2018.564.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien. Skatterådet fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien.

SKM2016.496.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Italien. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Skatterådet fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Italien.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af overenskomst af 8. februar 1996 med Rusland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Artikel 15 Indkomst fra arbejde i ansættelsesforhold (uddrag)

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde i ansættelsesforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en hvilken som helst 12-månedersperiode, som begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Artikel 23 Ophævelse af dobbeltbeskatning(uddrag)

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Danmark:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Rusland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet,

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Rusland;

(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Rusland;

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Rusland.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Rusland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Rusland, eller den formue, der ejes i Rusland.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 3 (artikel 23).

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, litra a

§ 6. Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

Ligningsloven

§ 9, stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.

§ 9A, stk. 1. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

(…)

Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

Praksis

TfS 1999, 922 ØLD

Skatteyderen erhvervede aktiemajoriteten i et selskab i Fredericia og blev ansat i selskabet som direktør. Han opretholdt i 1995 sin hidtidige bopæl i Sorø, men lejede en lejlighed i Fredericia, hvor han opholdt sig på hverdage, mens han i weekenden opholdt sig i Sorø. Sagen drejer sig om spørgsmålet, om skatteyderen var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse 53.142 kr. i 1995. Skattemyndighederne godkendte ikke fradraget, og Landsskatteretten stadfæstede skattevæsenets ansættelse med henvisning til, at skatteyderen var ansat i en stilling, der ikke var midlertidig. Landsretten tiltrådte den af Ligningsrådet gennem en årrække fulgte praksis, hvorefter fradrag forudsætter, at arbejdet er midlertidigt. Da skatteyderen var ansat i en varig stilling, var han ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, og ansættelsen blev fastholdt.

TfS 1997, 813 VLD

Skatteyderen blev fra 1/5 1992 ansat som administrerende direktør for Plastindustrien i Danmark med arbejde i København. Af tillæg til ansættelseskontrakten fremgik, at han senest fra 30/8 1993 skulle være bosiddende i København eller nærmeste omegn, men ansættelsesforholdet ophørte 30/8 1993, da skatteyderen fratrådte efter eget ønske. Under ansættelsen havde han og familien bevaret deres bopæl i Horsens. Skatteyderen anså sig berettiget til fradrag for dobbelt husførelse med henvisning til, at den dobbelte husførelse var erhvervsmæssigt begrundet i en midlertidig stilling. Landsretten bemærkede, at hans stilling ifølge ansættelseskontrakten ikke var tidsbegrænset, men varig og fast. Den dobbelte husførelse var derfor ikke af en sådan karakter, at den kunne begrunde fradrag

Den juridiske vejledning C.A.7.4 Fradrag for udgifter til dobbelt husførelse

(…)

Regel

Som udgangspunkt er der ikke fradrag for udgifter til kost og logi, fordi det er typiske private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Fradragsretten for merudgifter til dobbelt husførelse er derfor ikke en nødvendig følge af reglerne i SL § 6, litra a og LL § 9, stk. 1.

Alligevel kan merudgifter til kost og logi i visse tilfælde have en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de er fradragsberettigede som driftsomkostninger efter SL § 6, litra a, og LL § 9, stk. 1.

(…)

Betingelser for fradrag for dobbelt husførelse

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse er begrundet i erhvervsmæssige årsager. Der er derfor ikke fradrag, hvis adskillelsen er begrundet i andet end rent erhvervsmæssige årsager.

(…)

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig.

Om den dobbelte husførelse er midlertidig, bliver bedømt i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til. For at ansættelsesforholdet bliver anset for midlertidigt, skal midlertidigheden være aftalt eller stå klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse. Lønmodtagerens subjektive indstilling til stillingens varighed bliver ikke tillagt vægt. Se SKM2003.386.HR.

Er arbejdet permanent, er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private - og ikke erhvervsmæssige - årsager. Er der tale om en fast stilling, er midlertidighedsbetingelsen normalt ikke opfyldt. Se TfS 1999, 922 ØLD.

(…)

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at afstanden mellem ægtefællernes/samlevernes/den enlige forsørger og børnenes boliger er så stor, at det ikke er muligt for lønmodtageren at rejse frem og tilbage dagligt.

(…)

Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse medfører merudgifter. Hvis lønmodtageren får stillet fri kost og/eller logi til rådighed eller modtager skattefri godtgørelse eller foretager fradrag efter LL § 9 A i forbindelse med et ophold, så kan lønmodtageren ikke samtidigt fratrække merudgifterne efter reglerne om dobbelt husførelse.

Personer, der kan få fradrag for dobbelt husførelse

De personer, som kan få fradrag for dobbelt husførelse, er

    • gifte personer
    • ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn
    • enlige forsørgere, der ved indkomstårets begyndelse har børn under 18 år.

I forhold til samlevende er det som udgangspunkt en betingelse, at samlivet har varet i 1 år eller mere. Som dokumentation for varigheden bliver der bl.a. lagt vægt på folkeregisteroplysningerne. Det er dog, efter en konkret vurdering, muligt at få fradrag for dobbelt husførelse, selvom samlivet endnu ikke har varet et år.

(…)

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

 Ligningslovens § 9C

 § 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

 Bekendtgørelse nr. 1044 af 08-11-2012 om visse ligningslovsregler m.v.

§ 4. Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende.

 Praksis

 Den juridiske vejledning C.A.4.3.3.1.3 Transportvejen

Ekstraordinært lange afstande

Fradraget efter LL § 9 C er ubegrænset. Det betyder, at der er adgang til fradrag for fx befordring København-Århus-København eller Madrid-København-Madrid. Fradraget beregnes også i disse tilfælde som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel. (…)

Særligt om færge- og flytransport

Hvis den skattepligtige på grund af de geografiske forhold, tidsforbruget og den økonomiske rimelighed bliver nødt til at benytte færgetransport, ruteflytransport eller lignende på en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads fremgår det af § 3 i BEK nr. 1044 af 8. november 2012, at fradraget for denne strækning, skal beregnes efter § 4 i samme bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er udsendt med hjemmel i LL § 9 C, stk. 5. (…)