Dato for udgivelse
12 Mar 2019 12:38
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jan 2019 14:09
SKM-nummer
SKM2019.153.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-74/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Oplyst, vareforbrug, Danmarks Statistik, Horesta,
Resumé

Det var i sagen ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabsmaterialet for sagsøgerens to pizzeriaer og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten heri. Den skønsmæssige ansættelse var sket med udgangspunkt pizzeriaernes oplyste vareforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik og HORESTA om den gennemsnitlige bruttoavance i branchen. Retten udtalte, at denne fremgangsmåde er både sædvanlig og anerkendt i praksis. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag, blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den juridiske Vejledning 2019-2, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 14-4289544


Parter

A

(v/adv. Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af Byretsdommer

Morten Juul Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører SKATs skønsmæssige ansættelse af indkomsten i A’s, virksomheder, G1 og G2, for indkomståret 2012.

A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2012 skal nedsættes med 587.598 kr., subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A drev i 2012 pizzeriaet G2, med opstart den 1. november 2011 og ophør den 31. august 2013, samt G1, med opstart den 1. februar 2012 og ophør den 21. april 2012. Begge pizzeriaer blev drevet som personlige virksomheder.

SKAT traf den 20. juni 2014 afgørelse, hvorved det blandt andet skete en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i G2 og G1 for indkomståret 2012.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som den 2. oktober 2017 traf afgørelse (sagsnr. 14-4289544), hvorefter SKATs afgørelse, for så vidt angår den del heraf som vedrører den skønsmæssige ansættelse af indkomsten i G2 og G1, blev stadfæstet.

Af Landsskatterettens afgørelse (som tillige indeholder sagsfremstilling og herunder SKATs afgørelse og begrundelsen herfor) fremgår blandt andet:

”Klage over: SKATs afgørelse af 20. juni 2014

[…]

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens Opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for G1 for indkomståret 2012

 

 

31.436 kr.

 

 

0 kr.

 

 

31.436 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for G2 for indkomståret 2012

 

 

556.162 kr.

 

 

0 kr.

 

 

556.162 kr.

 

[…]

 

[…]

 

[…]

 

[…]

[…]

Faktiske oplysninger

Omsætning i G1 og G2

Klageren drev i indkomståret 2012 enkeltmandsvirksomheden G1, cvr-nr. …11, med start den 1. februar 2012 og ophør den 31. maj 2012.

Det fremgår af virksomhedens resultatopgørelse, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 31.993,60 kr. og et resultat før renter på 56.996,21 kr.

I indkomståret 2012 drev klageren desuden enkeltmandsvirksomheden G2, cvr-nr. …12, med branchekode 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.”, med start den 1. november 2011 og ophør den 31. august 2013.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 785.740,75 kr. og et resultat før renter på -172.055,69 kr.

Ifølge regnskaberne for G1 og G2 for indkomståret 2012 udgjorde bruttoavancen henholdsvis -9 % og 31,7 %.

Som følge af den negative bruttoavance for G1 og den lave bruttoavance for G2 for indkomståret 2012 har SKAT bedt om klagerens regnskabsmateriale for de to virksomheder.

Både G1 og G2 anvendte G3 ved udbringning, idet virksomhederne ikke selv servicerede sine kunder med udbringning.

Klageren har overfor SKAT fremlagt udbringningsbilagene og fakturaerne udstedt af G3 for perioden 1. februar 30. juni 2012 vedrørende G1 og for perioden 1. december 2011 31.december 2012 vedrørende G2.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at det af fakturaerne udstedt til G1 fremgår, at virksomheden samlet havde et underskud på samarbejdet med G3 på mere end 20.000 kr.

SKAT har efter en gennemgang af G1 og G2’s regnskabsmateriale konstateret følgende:

”(…)

  • Der er ikke ført kassekladder, revisor har bogført ud fra modtagne bilag.
  • Der er ikke foretaget daglige kasseafstemninger, og på intet tidspunkt ses kassebeholdningen at være afstemt med bogføringen.
  • Manglende dokumentation for fradrag vedr. tab på forretning 132.000 kr.
  • Manglende kapitalforklaring
  • Manglende dokumentation for hævninger ultimo 2012 på kassebeholdning
  • Z-boner er ikke fortløbende
  • Manglende udbringningsbilag

(…)”

Klageren har i den sammenholdte momssag fremlagt kasseafstemninger for indkomståret 2012. Det fremgår ikke hvilken virksomheden, kasseafstemningerne vedrører.

I forbindelse med klagesagen har klageren oplyst, at han erhvervede begge virksomheder for at udvide sit eksisterende forretningsområde og sin etablerede virksomhedsdrift, der på daværende tidspunkt udgjorde 3 G4 forretninger i Y1-by, der alle blev drevet fra virksomheden ”G5 ApS” under cvr-nr. …13.

Klageren har desuden fremlagt en formueopgørelse for indkomståret 2012, hvoraf det fremgår, at klagerens privatforbrug for indkomståret 2012 var på 308.130 kr.

Ifølge HORESTAs sagkyndige erklæring af 25. maj 2001 var den gennemsnitlige bruttoavance for pizzeriaer mellem 60-65 %.

Ifølge Danmarks Statistiks gennemsnitlige opgjorte bruttoavance, var bruttoavancen for hoteller og restauranter på 65,5 % i indkomståret 2012.

[…]

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 2. juni 2014, og som følge af at klageren ikke fremkom med indsigelse til forslaget, traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 20. juni 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med i alt 790.616 kr.

Beregningen er opgjort ud fra følgende:

Yderligere omsætning for G1                                                                 31.436 kr.

Yderligere omsætning for G2                                                               556.162 kr.

Ikke-godkendt fradrag for tab på salg af G1                                           132.000 kr.

Indtægt ved udlejning af ejendom                                                          71.018 kr.

Forhøjelse i alt                                                                                     790.616 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

1. Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

(…)

På grundlag af den foretagne gennemgang og de fundne uregelmæssigheder i form af manglende kasseafstemningerne, Z-boner ikke er fortløbende, manglende udbringningsbilag , og da der ikke er ført et løbende kasseregnskab, jf. Juridisk vejledning afsnit A,B.5.3.2, finder vi at regnskabet kan tilsidesættes, med henvisning til den juridiske vejledning afsnit A,B.5.3.2. Vi har valgt at skønne over din bruttoavancen, og har lagt Horestas erklæring til grund. Vi vurderer imidlertid, at bruttoavance for G2 efter et forsigtigt skøn sættes til 60% og for G1 sættes til 45%. Årsag til at G1 sættes lavere end Horestas erklæring, er at virksomheden ikke har været drevet hele indkomståret 2012, men kun i få mdr. og ud fra dette har SKAT vurderet, at der har været ekstra spild.

G1

34.886,61(varekøb) x 100

55% = 63.429 31.993 Ændring af omsætning                 31.436 kr.

G2

536.653,09(varekøb) x 100

40%=1.341.632 – 785.470Ændring af omsætning           556.162 kr.

Samlet ændring af virksomhedernes omsætning             587.598 kr.

[…]”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Vedrørende Z-boner som efter sigende skulle have været på SC. De manglende Z-boner er ikke bogført, og derved ikke medtaget i omsætningen. Indsendelse af Z-boner er derfor uden betydning for afgørelsen. Der har tidligere været sager, hvor der er foretaget et skøn ud fra for lav bruttoavance.

Bruttoavancen på G1 er negativ med 9% og ikke som nævnt i klagen positiv med 9%.

Der er i G1 ikke bogført noget salg fra G3. Kun bogføring af administrationsgebyr fra G3 på kr. 18.307,20.

Vedrørende oplysningen om at samarbejdet med G3 har givet et underskud på omkring 20.000 kr. kan ikke umiddelbart ses ud fra de modtagne bilag fra G3. Vi kan se, at der er indkøbt menukort mv. i G2, som er bogført som en udgift. Denne postering har ikke indflydelse på bruttoavancen.

Vedrørende bogføring af salget fra G3 i G2 er der ikke overensstemmelse med bilagene fra G3 vedrørende marts måned. Der mangler bogføring af omsætning på 2 bilag for henholdsvis den 5/3 og 22/3 2012. Endvidere mangler der bogføring af bilag for juni og december måned 2012.

I øvrigt mangler:

  • Samtlige bankkontoudtog for begge virksomheder
  • Momsafstemning for 2012
  • Daglige kasseafstemninger
  • Bilag

På baggrund af ovennævnte mangel på oplysninger, fastholder SKAT ændringen af virksomhedens resultat med udgangspunkt i de meget lave bruttoavancer.

[…]”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

”(…)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Yderligere omsætning

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten om nu at stadfæste SKATs afgørelse, hvorefter klagers omsætning i virksomhederne G1 og G2 er forhøjet med henholdsvis 31.436 kr. og 556.162 kr. ekskl. moms. Bruttoavancen udgør herefter henholdsvis 45 % og 60 %.

SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, jf. reglen i skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 og er herefter berettiget til at foretage et skøn over klagerens indkomst, idet der i virksomhedsregnskaberne er opgjort meget lave bruttoavancer, på henholdsvis – 9 % og 31,7 %, i forhold til branchegennemsnittet.

[…]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes til i alt -306.084 kr.

Beløbet er fremkommet ud fra følgende:

Skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed/udlejningsejendom

429.564 kr.

Yderligere omsætning for G1

556.162 kr.

Yderligere omsætning for G2

31.436 kr.

Fradrag for tab på salg af G1

132.000 kr.

Overskud af udlejningsejendom (71.018 kr. – 54.968 kr.)

16.050 kr.

735.648 kr.

I alt

-306.084 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(…)

Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen

Det følger af SKAT's egen vejledning A,B.5.3.2, at generel domstolspraksis viser, at SKAT ikke kan tilsidesætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:

"Der kun er et mindre antal betalinger af i hovedsagen småbeløb, som er foretaget med private midler eller er trukket fra en privat bankkonto, og når SKAT samtidig ved en konkret prøvelse af bogførings- og regnskabsmaterialet ikke kan påvise materielle fejl, eller der i øvrigt ikke foreligger materiale eller oplysninger, der kan give SKAT grundlag for en ændret vurdering af privat forbruget i forhold til det selvangivne"(Min understregning).

SKAT har skønsmæssigt forhøjet min klients omsætning med 556.162 kr. og 31.436 kr. på henholdsvis G2 og G1 grundet manglende kassekladder og kasseafstemninger, uanset at der i øvrigt ikke er noget grundlag er for at tilsidesætte min klients regnskab.

A har fremlagt samtlige bilag i sagen, der alle sandsynliggør rigtigheden af de udarbejdede regnskaber. Dette gælder udbringningsbilag såvel som den fremlagte kapitalforklaring, der nu fremlægges for Skatteankestyrelsen.

Det skal i den forbindelse endvidere bemærkes, at min klient helt undskyldeligt ikke har kunne fremlægge de øvrige bilag, der allerede var i SKATs besiddelse. Dette gælder således bl.a. Z-boner.

Der er under drøftelser med SKATs sagsbehandler udtalt kritik af G1’s store vareindkøb. Det bemærkes i den forbindelse, at de indkøbte madvare har en meget kort udløbsdato, hvorfor det har været en nødvendighed løbende at indkøbe friske råvare og kassere de fordærvede vare, uanset at omsætningen ikke levede op til forventningerne. Desuden indkøbes madvare i restaurationsbranchen i større mængder og kan ikke sammenlignes med indkøb, der gøres til privatforbrug i supermarkeder.

SKAT har under sagsbehandlingen udtalt kritik af, at A ikke har fremlagt en formueforklaring. Revisor har derfor udarbejdet den efterspurgte opgørelse, der vedlægges som bilag 10. Det fremgår heraf, at min klient og hans hustru uanset tabene på de to forretninger havde et privatforbrug på 366.995 kr. i 2012.

Der er således ikke noget negativt privatforbrug eller andre atypiske forhold, der giver anledning til, at foretage en skønsmæssig forhøjelse af de to forretninger, der ubestridt var nødlidende og som min klient af samme årsag frasolgte.

Den lave bruttoavance i virksomhederne kan ikke alene understøtte en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen, når det i øvrigt ikke er nogle indikationer for, at regnskabet skulle være urigtigt.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at foretage de skønsmæssige forhøjelser af min klients omsætning, og A skal alene beskattes i henhold til de af revisor udarbejdede resultatopgørelser.

[…]”

I forbindelse med klagesagens behandling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(…)

Ad samarbejde med G3

SKAT har anført, at de fremlagte afregningsbilag fra G3 ikke udviser et samlet underskud på ca. 20.000 kr.

Dette er ikke korrekt.

Det fremgår direkte af bilagene, hvor store ordre, der er kommet ind, og hvor store udgifter, der har været i forbindelse med samarbejdet med G3.

Bilagene dokumenterer i det hele det underskudsgivende samarbejde og skal derfor også tillægges bevismæssig vægt i sagen.

Ad tab på forretning

Der henvises i det hele til den fremlagte resultatopgørelse, hvor min klients tabsopgørelse fremgår.

Tabet udspringer naturligvis af den samlede drift for det pågældende indkomstår.

Der er således intet atypisk i, at det samlede underskud ikke udgør 150.000 kr. Dette ville tværtimod fordre, at virksomhedens driftsresultat i øvrigt skulle udgøre 0,00 kr.

[…]

Ad bogføring i øvrigt

SKAT har gjort gældende, at de pågældende bilag ikke er indeholdt i regnskabet.

Det ses ikke af SKATs sagsfremstilling, hvorledes SKAT er nået frem til denne konklusion.

SKAT opfordres derfor til (1), at redegøre for, hvordan man er nået frem til denne påstand.”

På mødet mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklarede klageren, at han var blevet oplyst af udlejeren af den ejendom, hvor G1 havde lejet lokaler, at klageren ikke ville få sine penge fra køberen af G1.

Hertil forklarede klageren, at han mente, at køberen muligvis også havde et udestående med udlejeren af ejendommen, men at udlejeren ikke ville gøre mere i sagen, da han ikke mente, at han ville få sine penge.

Klageren forklarede desuden, at han herefter forsøgte at få udleveret inventaret fra virksomheden i medfør af bestemmelsen i købekontrakten, men udlejeren mente, at dette tilhørte ham, og udlejeren ville derfor ikke udlevere inventaret til klageren.

Herudover oplyste klageren, at køberen ikke længere driver virksomheden i de lejede lokaler.

[…]

I bemærkningerne til SKATs udtalelse i den sammenholdte momssag med j.nr. 16-0871414, har repræsentanten anført følgende:

”(…)

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på kr. 785.740,75 og et resultat før renter på kr. 172.055,69. SKAT anfører i sin udtalelse af 26. januar 2017, at klagers momstilsvar for året 2012 ikke kan opgøres på grundlag af regnskabet, og SKAT har derfor fastsat momstilsvaret skønsmæssigt.

Det skal i relation hertil nævnes, at SKAT tidligere har tilsidesat regnskabet, som følge af manglende kasseafstemningsbilag, som understøtter regnskabet for 2012.

Imidlertid har det været muligt for A at komme i kontakt med tidligere revisor, hvorfor A nu er fremkommet med regnskabsmateriale, herunder daglige kasseafstemninger for 2012, jf. bilag 2.

De fremlagte kasseafstemningsrapporter understøtter således virksomhedens regnskab for indkomståret 2012, hvorfor det skal understreges at virksomheden havde en omsætning på kr. 785.740,75.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Yderligere omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Er virksomhedens bruttoavance for lav, kan SKAT skønsmæssigt forhøje virksomhedens omsætning. Der kan blandt andet henvises til byrettens dom af 17. december 2014 offentliggjort i SKM2015.183.BR.

SKAT har konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger for indkomståret 2012, og at kasseafstemningerne desuden ikke er fortløbende. Klageren har herudover ikke ført et løbende kasseregnskab.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten for indkomståret 2012. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det fremgår af den omsætningsberegning, som SKAT har udarbejdet, at bruttoavancen for virksomhederne G1 og G2 i indkomståret 2012 var på henholdsvis -9 % og 31,7 %.

Til sammenligning var den gennemsnitlige bruttoavance opgjort i Danmarks Statistik for hoteller og restauranter på 65,6 % for indkomståret 2012, mens den gennemsnitlige bruttoavance for pizzeriaer ifølge HORESTAs erklæring var på mellem 60-65 % for indkomståret 2012.

Da virksomhedernes bruttoavance er negativ henholdsvis lav i forhold til bruttoavancen, der følger af HORESTAs erklæring og Danmarks Statistiks opgjorte gennemsnitlige bruttoavance, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedernes omsætning, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT har ved deres skønsmæssige forhøjelser taget udgangspunkt i, at G1 og G2 havde en bruttoavance på henholdsvis 45 % og 60 % i indkomståret 2012.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet omsætningen for G1 og G2 med henholdsvis 31.436 kr. og 556.162 kr. ekskl. moms.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af G1 og G2’s omsætning for indkomståret 2012 er for høj.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at SKAT har foretaget fejl ved deres beregning eller fremlagt anden dokumentation, der gør, at SKATs skøn skal ændres. Hertil bemærkes det, at morgen- og aftenbeholdningerne ikke stemmer i de fremlagte kasseafstemninger, ligesom kassedifferencer typisk er opgjort til 0 kr.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger bruttoavancen for G1 og G2 for indkomståret 2012 på et niveau, som må anses for passende, henset til at SKAT har foretaget et forsigtigt skøn og ved skønnet taget hensyn til, at G1 kun har været drevet et par måneder i indkomståret 2012, og at der således har været ekstra spild i denne virksomhed.

Den yderligere omsætning i G1 og G2 for indkomståret 2012 udgør derfor henholdsvis 31.436 kr. og 556.162 kr., og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

[…]”

Der er, udover det, som var fremlagt for SKAT og Landsskatteretten, under denne sag fremlagt såkaldte ”z-boner” for henholdsvis G2 og G1, som er omtalt i Landsskatterettens afgørelse.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er 36 år gammel. Han har arbejdet i butiksbranchen i 21 år, herunder har han i en årrække været butikschef. Han startede således som butikschef i G4 i 2002. Fra 2004 til 2015 var han franchisetager med tre G4 butikker – altså samtidig med at han havde de to butikker, som denne sag handler om.

G2 lå på Y2-vej. Det er ikke en strøggade, og han levede af lokalområdet. Han overtog butikken i november 2011. Den var tre måneder tidligere blevet omdannet til et pizzeria. Før solgte den bare bagels og sandwiches. Omsætningen var stabil. Bygningen, som butikken lå i, var ejet af en boligforening. Kort efter at han overtog forretningen, begyndte en større facaderenovering. Den varede ca. tre måneder. Han kunne ikke have skilte ude, og facadevinduerne var dækket med træ. Det gik ud over både hans og naboernes omsætning. Den tidligere ejer havde ikke sagt noget om den forestående facaderenovering. Hans elregning var i øvrigt større en den tidligere ejers. Elmåleren havde været defekt. Derfor var hans regning større. SKAT bad om elregningen. Han havde én ansat – udover ham selv. Butikken var åben 1121.

Han solgte G2, fordi forretningen ikke var rentabel. Han forsøgte allerede at sælge den i 2012. Han havde en køber, som dog sprang fra, fordi der samtidig åbnede en konkurrent et par numre længere tilbage på samme gade – ”Y3” – i en gammel slagter, som var lukket. Dette gik også ud over hans omsætning. Han fandt køberne via ”mund-til-mund”.

Han fik solgt forretningen i 2013. Køberen fik boligforeningen til at godkende, at han kunne sælge indiske retter. Det var en betingelse for, at denne ville købe forrentningen.

Han købte G1 den 1. februar 2012. Et familiemedlem havde fortalte ham om en butik i Y2-by, som lukket. Han så stedet og tænkte: ”Hvorfor ikke tage chancen?” Butikken var tom bortset fra inventar. Der var ikke noget varelager. Han husker ikke, hvad han gav for butikken. Han solgte meget hurtigt, for der var slet ikke nok omsætning. Han nåede aldrig at have mere end ti kunder om dagen. Der var også alt for langt til Y4-by, når han samtidig skulle drive G2 og G4 butikkerne. G1 var ikke åben hver dag. Han var presset nok i de andre butikker.

I april 2012 smed han en annonce i den Blå Avis. Allerede i juni 2012 solgte han butikken. Han fik ikke nogen penge ud af det. Han ville bare ud af butikken.

Han fik heller aldrig købesummen udbetalt, ligesom udlejeren aldrig fik huslejer af den nye ejer, som bare stak af fra det hele.

Man kan ikke printe mere end én z-bon ud om dagen. Z-bonen er udtryk for dagsafslutningen og viser salget den pågældende dag. Den er afgørende for den daglige kasseafstemning.

Han ordnede selv papirarbejdet i alle sine butikker. I G4 butikkerne var det dog meget anderledes, for dér havde han en intern revisor, som tog sig af meget af arbejdet. Det havde han ikke i hverken G2 eller G1. Der skulle aflægges regnskab kvartalsmæssigt. Det havde han en ekstern revisor til at tage sig af. Han afleverede mapperne med regnskabsmaterialet og kvitteringer til revisoren. Revisoren lavede regnskaberne efter z-bonerne og – for så vidt G2 – fakturaerne fra leverandørerne. Revisoren kørte også løn. Han husker ikke, hvilket systemet revisoren brugte til at køre løn.

Med hensyn til regnskaberne gjorde han bare som den tidligere ejer i G2. Han kendte kun systemet i G4. Han stod ved siden af, mens den gamle ejer viste ham, hvordan han skulle gøre.

Han lavede ikke daglig kasseafstemningen. Han trak z-bonner ud. Det var sådan, han havde fået vist, at han skulle gøre det. Han talte sammen, hvad han havde i kassen, men lavede ikke en egentlig kasserapport. Det gjorde han først i 2013, hvor var blevet gjort opmærksom på, hvad han skulle gøre. Revisor havde heller fortalt ham noget om, at han gjorde det forkert. Han er ikke bekendt med, at man kan lave et print af kassestrimlen. Det vil han ikke tro, at han kunne på det apparat, som han havde i sine butikker. Man kan kunne ikke se opdelingen på enkeltvarer på bonen til kunden. Man kunne kun se det samlede beløb.

Han har ikke haft omsætning uden om kassen. Han kom fra G4, hvor han havde viste, at han kunne banke en omsætning op – at han kunne gøre en negativ egenkapital positiv.

En G4 butik på Y5 havde dengang en bruttoavance på ca. 26-28 %. I indre by lå den højere, ca. 35 %. I lufthavnen var den på 50 %. Det afhænger af beliggenheden.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

Ad den principale påstand

Nedsættelse af skønnet overskud af virksomhed med i alt 587.598 kr. for indkomståret 2012

[…] Landsskatterettens afgørelse [er] for sagsøgers principale påstand […] en stadfæstelse af SKATs afgørelse af 16. september 2016.

SKAT traf sin afgørelse ud fra en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers omsætning i G2 og G1. I skønsansættelsen inddrog SKAT en erklæring fra Horesta til beregning af sagsøgers selskabers bruttoavancer.

SKATs skønsmæssige ansættelse er dog ikke overensstemmende med den reelle omsætning i sagsøgers virksomheder, G2 og G1.

Til dokumentation for at overskuddet ikke udgør det, som af SKAT anslåede, fremlægges nu z-boner, der fortsat var i SKATs besiddelse, på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse.

Z-bonerne fremlægges for henholdsvis G1 […] og for G2 […]. Ved fremlæggelsen af z-bonerne er der således fremlagt materiale, der sandsynliggør, at SKAT har truffet afgørelse på et forkert og ufuldstændigt grundlag, hvorfor sagsøgte skal anerkende, at SKATs afgørelse ikke er overensstemmende med det faktiske overskud og afgørelsen skal hjemvises til SKAT til en fornyet behandling.

Ad den subsidiære påstand

Som det fremgår af ovenstående vedrørende den principale påstand, er SKATs skønsmæssige ansættelse foretaget på utilstrækkeligt grundlag, hvorfor SKATs såvel som Landsskatterettens afgørelse er behæftet med sådanne fejl, at den skal hjemsendes til SKAT til fornyet behandling.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

” Det gøres overordnet gældende, at A ikke har bevist, at den skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst på baggrund af udeholdt omsætning fra hans personligt drevne virksomheder i 2012 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

A har ikke ført daglige og effektive kasseafstemninger i sine virksomheder eller foretaget nøjagtige registreringer af alle transaktioner med underliggende bilag, der kan sikre kontrolsporet i bogføringen. Det fremlagte materiale […] er ikke fyldestgørende, fordi der ikke forelægger dokumentation for de enkeltstående salg i pizzeriaerne. Det betyder, at det ikke er muligt at efterprøve, hvilke salg der indgår den angivne omsætning, herunder efterprøve om alle salg i virksomhederne er blevet medtaget i den opgjorde omsætning i regnskaberne […].

Regnskaberne for A’s virksomheder lider af sådanne mangler, at de ikke er egnet som fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen. Skattemyndighederne har derfor – så vidt ses ubestridt, jf. også duplikken […] – været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for 2012, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3 og eksempelvis UfR 2009.476/2 H.

Idet SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse indkomsten, kan skønnet kun tilsidesættes, såfremt det hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR).

Bevisbyrden for, at SKATs skøn kan tilsidesættes, påhviler A.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige bruttoavance for hoteller og restauranter i 2012 på 65,6 pct. […]. For pizzarier var den gennemsnitlige bruttoavance i 2012 ifølge HORESTA mellem 60-65 pct. […]. Efter retspraksis er skattemyndighederne berettigede til at anvende sådanne branche-tal ved den skønsmæssige ansættelse, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H (SKM2005.368.HR) og SKM2006.152.VLR.

Regnskaberne i de to pizzeriaer G2 og G1 i 2012 udviser bruttoavancer på henholdsvis 31,7 pct. og –9 pct.

Skattemyndighedernes forhøjelse bygger på en forsigtigt skøn, hvorefter bruttoavancen i G2 er ansat til 60 pct. og i G1 til 45 pct. For så vidt angår sidstnævnte pizzeria har skattemyndighederne henset til, at dette kun var i drift i få måneder, og at dette har indebåret et ekstra spild.

Sammenholdt med branchegennemsnittene for bruttoavancer er skattemyndighederne forhøjelser overordentlig rimelige.

Det fremlagte materiale […] viser ikke, at SKATs ansættelse af omsætningen i virksomhederne er for høj. Z-bonnerne […] viser alene den omsætning, der er slået ind i kasseapparatet, og altså ikke omsætninger derudover. Z-bonnerne indeholder ikke en opgørelse over de salg, der indgår i den samlede bruttoomsætning, og det fremgår ikke, om nogle af de indtastede salg er blevet annulleret, før bonnen er udskrevet. Herudover er flere af de fremlagte bonner ulæselige.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 2. oktober 2017.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Herunder har A bekræftet, at det ikke bestrides, at betingelserne for, at SKAT har kunnet foretage en skønsmæssig skatteansættelse, og at det således alene er den konkrete, skønsmæssige ansættelse, som denne sag drejer sig om.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at SKAT har været berettiget til at tilsidesætte det regnskabsmateriale, som er fremlagt for de to pizzeriaer, som denne sag drejer sig om, som utilstrækkeligt og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten heri, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Den skønsmæssige ansættelse er i denne sag sket med udgangspunkt pizzeriaernes oplyste vareforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik og HORESTA om den gennemsnitlige bruttoavance i branchen, hvilket er en både sædvanlig og i praksis anerkendt fremgangsmåde.

Der er heller ikke for retten fremlagt materiale eller fremkommet nye oplysninger, hvorved det må anses for godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et klart forkert grundlag.

A’s forklaring om den angiveligt lave omsætning i pizzeriaerne er således ikke underbygget. Fremlæggelsen af pizzeriaernes z-boner, kan heller ikke føre til et andet resultat. Retten finder således, at z-bonerne, som i øvrigt i vidt omfang er fremlagt i ulæselig kopi, ikke i sig selv kan udgøre en betryggende dokumentation for de pågældende pizzeriaers omsætning i perioden.

Herefter og af de grunde, som i øvrigt er anført af Landsskatteretten, er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af indkomsten i G2 og G1, ligesom der heller ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald, herunder at der har været tale om en sag med forholdsvis beskeden skriftveksling om få, klart afgrænsede problemstillinger og tilsvarende bevisførelse, fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgifter med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 30.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter