Dato for udgivelse
04 Mar 2019 09:03
Dato for afgørelse
26 Feb 2019 13:16
SKM-nummer
SKM2019.117.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1521464
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Almennyttig – fond – intern uddeling - hensættelser
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en almennyttig fond kunne foretage fradrag for omkostninger som en intern uddeling i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål. Derudover bekræftede Skatterådet, at fonden kunne foretage fradrag for hensættelse med et beløb svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens nuværende ejendom med henblik på senere køb af ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke.

Hjemmel

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 3

Reference(r)

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger Interne uddelinger

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2. afsnit C.D.9.9.1.2 Fradragsrettens indtræden

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.9.9.1.3. Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål


Spørgsmål

  1. Hvis afståelsessummen af den omhandlede bygning berigtiges ved, at fonden i samme indkomstår som afståelsen, modtager ejendomsretten til en selvstændigt udstykket lejlighed i den afståede bygning eller anskaffer anden fast ejendom, kan Skatterådet så bekræfte, at der i afståelsesåret kan ske en uddeling til det interne formål at erhverve den nævnte ejerlejlighed i bygningen / køb af anden fast ejendom, sådan at købesummen i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1-4, kan modregnes i fondens skattepligtige indkomst, herunder den skattepligtige ejendomsavance som opgjort ved salg af fondens ejendom?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at fonden kan fradrage en hensættelse i sin skattepligtige indkomst svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens ejendom, hvis hensættelsen er til et senere køb af en ejerlejlighed/ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3 og 4?
  3. Hvis det er Skatterådets opfattelse, at fondens formål ikke er tilstrækkeligt almennyttigt eller almenvelgørende, til at der kan foretages fradrag for uddelinger og hensættelser efter bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4, kan Skatterådet da bekræfte, at den opgjorte avance ved afståelse af fondens ejendom kan genanbringes i anskaffelsessummen for den ved overdragelsen modtagne ejerlejlighed eller anskaffelse af anden ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren er en erhvervsdrivende, der i 20(…) har købt en bygning beliggende (...). Hensigten med købet var at renovere bygningen og anvende den til fondens formål. Videre købte fonden en forkøbsret på naboejendommen. Hensigten med forkøbsretten er at kunne udvide i forhold til bygningen på (…).

Juridisk udgør Spørgeren en fond og beskattes efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Af vedtægterne fremgår følgende af § 2:

”Fondens formål er at (…) give (...) et godt hjem (…) idræt, undervisning(…). Kristelige og sociale opgaver(…) økonomisk støtte til (…) fremme af(…). ”

Ejendommen (…) består af to bygninger beliggende på lejet grund. Hovedbygningens størrelse udgør (…) m2 og en lagerbygning udgør ca. (…) m2. Fonden har i 20(…) givet Z A/S en forkøbsret til bygningerne samt til naboejendommen, idet Z A/S ønsker at overtage bygningerne med henblik på at opføre nybyggeri på dele af den grund, som bygningerne er beliggende på.

Parterne er i proces med at drøfte, hvordan købesummen skal berigtiges. For nuværende drøftes, at berigtigelse af købesummen skal ske ved, at en ejerlejlighed på ca. 1.000 m2 udstykkes særskilt fra bygningen og overdrages til fonden.

Parternes endelige aftale om berigtigelse ved en overdragelse af bygningerne vil afhænge af, hvordan beskatning ved salget skal foregå, og fonden ønsker derfor afklaring heraf.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1) Hvis afståelsessummen berigtiges ved, at fonden i samme indkomstår som afståelsen, modtager ejendomsretten til en selvstændigt udstykket lejlighed i den afståede bygning eller anskaffer anden fast ejendom, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at der i afståelsesåret kan ske en uddeling til det interne formål at erhverve den nævnte ejerlejlighed i bygningen / køb af anden fast ejendom, sådan at købesummen i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1-4, kan modregnes i fondens skattepligtige indkomst, herunder den skattepligtige ejendomsavance som opgjort ved salg af fondens ejendom?

Interne uddelinger skal være karakteriserede ved, at fonden får en modydelse for uddelingerne, og fradragsretten er herefter betinget af, at formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttigt.

Sammenholdes formålet i vedtægterne for fonden med pkt. 55 i cirkulære til selskabsskatteloven fra 1988, er det efter vores opfattelse klart, at fonden udgør en udelukkende almennyttig eller almenvelgørende fond. Forud for fondens påtænkte salg af ejendommen, har ejendommen således også været anvendt af fonden til opfyldelse af dets almennyttige og almenvelgørende formål, og ved salgssummens berigtigelse ved modtagelse af ejendomsretten til en særskilt udstykket lejlighed, vil anvendelsen af lejemålet fortsat/igen medgå til opfyldelse af almennyttige og almenvelgørende formål under Fonden.

Modtagelse af ejendomsretten til en selvstændigt udstykket lejlighed som berigtigelse ved afståelse af fondens ejendom opfylder betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1-4, for at være en intern uddeling, der kan modregnes i fondens skattepligtige indkomst herunder den skattepligtige ejendomsavance. Videre kan reglerne om fradrag for intern uddeling også anvendes ved uddeling til overtagelse (køb af) anden ejendom end ejerlejlighed i den omhandlede bygning, når denne anden ejendom skal anvendes til at understøtte Fondens almennyttige / almenvelgørende formål.

Se hertil også ovenfor nævnte afgørelse i SKM2012.682.LSR, hvor der netop kunne uddeles internt til køb af fast ejendom, der skulle understøtte fondens almennyttige formål.

Det er herefter vores opfattelse, at Skattestyrelsen kan besvare spørgsmål 1 med et ”Ja”.

Spørgsmål 2) Kan Skattestyrelsen bekræfte, at fonden kan fradrage en hensættelse i sin skattepligtige indkomst svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens ejendom, hvis hensættelsen er til et senere køb af en ejerlejlighed til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3?

Idet vi i det hele henviser til vores vurdering af spørgsmål 1, kan det konstateres, at Fonden er en fond med et almennyttigt/almenvelgørende formål, og at fondens ejendom i forvejen er anvendt til understøttelse af dette formål. Se hertil vores vurdering i spørgsmål 1 om, at erhvervelse af ejendomsretten til en ejerlejlighed eller køb af anden ejendom opfylder betingelserne om almennyttighed/almenvelgørenhed i forhold til interne uddelinger.

Ved hensættelse af et beløb, svarende til den opgjorte ejendomsavance ved salget af ejendommen, til et senere køb af en ejerlejlighed eller anden ejendom til brug for understøttelse af fondens virke, vil hensættelsen således også efter vores opfattelse opfylde betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, om at være til almennyttige/almenvelgørende formål.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at anskaffelse af ejendom sker inden for 5-års fristen nævnt i fondsbeskatningsloven § 4, stk. 4.

Hensættelsen kan derfor fratrækkes i fondens skattepligtige indkomst, herunder den opgjorte ejendomsavance, for indkomståret, hvori ejendommen afstås.

Herefter er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen kan besvare spørgsmål 4 med et ”Ja”.

Spørgsmål 3) Hvis det er Skattestyrelsens opfattelse, at fondens formål ikke er tilstrækkeligt almennyttigt eller almenvelgørende, til at der kan foretages fradrag for uddelinger og hensættelser efter bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at den opgjorte avance ved afståelse af fondens ejendom kan genanbringes i anskaffelsessummen for den ved overdragelsen modtagne ejerlejlighed eller ved køb af anden ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A?

På baggrund af vores besvarelse af spørgsmål 1 og 2, vil spørgsmål 3 bortfalde.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Hvis afståelsessummen af den omhandlede bygning berigtiges ved, at fonden i samme indkomstår som afståelsen, modtager ejendomsretten til en selvstændigt udstykket lejlighed i den afståede bygning eller anskaffer anden fast ejendom, ønskes det bekræftet, at der i afståelsesåret kan ske en uddeling til det interne formål at erhverve den nævnte ejerlejlighed i bygningen / køb af anden fast ejendom, sådan at købesummen i overensstemmelse med fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1-4, kan modregnes i fondens skattepligtige indkomst, herunder den skattepligtige ejendomsavance som opgjort ved salg af fondens ejendom.

Begrundelse

Spørgsmålet omhandler, hvorvidt der er fradrag efter reglerne i fondsbeskatningsloven om fradrag for uddelinger til almennyttige formål i relation til udgifter til anskaffelse af fast ejendom til brug for varetagelsen af fondens formål om bl.a. at give (…) et godt hjem.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at bl.a. erhvervsdrivende fonde kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.9.1.3, at, for at et formål kan anses for almennyttigt skal a) kredsen af modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, være afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg og b) komme en vis videre kreds til gode, samt c) der skal være tale om et formål, der ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig.

Blandt sådanne almennyttige formål er nævnt: Sociale, kulturelle, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse, nationale, idrætsmæssige og dyreværnsformål. Det fremgår tillige, at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige. 

Det pågældende afsnit i Den juridiske vejledning bygger på forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, se L108, FT 1985/1986.

Efter det oplyste omkring den omhandlede erhvervsdrivende fond må denne anses for at have et almennyttigt formål, idet der er tale om en institution, der tilgodeser sociale og religiøse formål, og som i fornødent omfang må anses for åben for en videre kreds.

Ved uddelinger forstås den disposition, hvorved fonden rent faktisk varetager sit formål. Interne uddelinger er karakteriseret ved, at fonden får en modydelse fx i form af udvidelse eller anskaffelse af aktiver, herunder bygninger mv., jf. Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de pågældende udgifter til anskaffelse af fast ejendom, der direkte skal anvendes til at varetage fondens almennyttige formål, kan anses for fradragsberettigede uddelinger i form af interne uddelinger i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Der er herved henset til, at der er tale om uddelinger af almennyttig karakter til anskaffelse af en ejendom, der direkte relaterer sig til fondens almennyttige formål.

Skattestyrelsen er på baggrund heraf af den opfattelse, at det pågældende spørgsmål skal besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at fonden kan fradrage en hensættelse i sin skattepligtige indkomst svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens ejendom, hvis hensættelsen er til et senere køb af en ejerlejlighed/ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3 og 4.

Begrundelse

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, at fonde kan foretage fradrag for hensættelse til senere anvendelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i den indkomst, der er opgjort efter § 3.

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 1 indstilles det, at der kan godkendes fradrag for hensættelser med et beløb, der svarer til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens ejendom, hvis hensættelsen er til senere køb af ejendom til brug for fondens almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Hvis fondens formål ikke anses tilstrækkeligt almennyttigt eller almenvelgørende, til at der kan foretages fradrag for uddelinger og hensættelser efter bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4, ønskes det bekræftet, at den opgjorte avance ved afståelse af fondens ejendom kan genanbringes i anskaffelsessummen for den ved overdragelsen modtagne ejerlejlighed eller anskaffelse af anden ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A.

Begrundelse

Eftersom det er indstillet ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at den pågældende fond har et almennyttigt formål, og at der efter en konkret vurdering tillige kan godkendes fradrag for uddelinger og hensættelser i fondsbeskatningslovens § 4, indstilles det, at spørgsmål 3 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 - 3

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3

Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Praksis

SKM2012.682.LSR

Landsskatteretten fandt, at en almennyttig fond kunne få fradrag som intern uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, for hensættelser, der blev anvendt til anskaffelse af en erhvervsejendom. Der blev ved afgørelsen henset til, at de hensatte beløb var anvendt til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, idet hensættelserne til køb af ejendommen var sket med henblik på at realisere fondens formål, at der var tale om en domicilejendom, der var egnet til opfyldelse af fondens formål, og at fonden var underlagt tilsyn fra en offentlig myndighed.

SKM2016.17.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og udleje bygninger til en højskole, skulle anses for almennyttig, samt at omkostninger til opførelse af højskolebygninger kunne fradrages som interne uddelinger.

SKM2013.244.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en erhvervsdrivende fond, der havde diverse kulturelle og sociale formål i et nærmere bestemt byområde, havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og stk. 4. Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål, om fonden kunne godkendes efter ligningslovens § 8 A, idet dette var et bevillingsmæssigt spørgsmål, hvilket ikke hørte under Skatterådets kompetence.

SKM 2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.

TfS 1988,554.LR

En fond, der ifølge fundatsen havde til formål at erhverve et slot og nogle yderligere faste ejendomme, ansås ikke for generelt almenvelgørende eller almennyttig i relation til fondsbeskatningen. Dette udelukkede dog ikke, at nærmere angivne uddelinger og hensættelser kunne anses for almenvelgørende eller almennyttige. Ligningsrådet fandt således, at selve beløbet anvendt til erhvervelse af slottet kunne fradrages som en intern uddeling efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet erhvervelse af og bevarelse af slottet som kulturværdi måtte anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

TfS 1988, 253 LR

Ligningsrådet besvarede en række spørgsmål fra Universitetets Forskningsfond om tidspunktet for fradrag for uddelinger og tilbageførte uddelinger. Afgørende for fradragsretten var retserhvervelsestidspunktet, hvilket gjaldt, uanset om betalingen eller overgivelsen af gaven først fandt sted i det efterfølgende indkomstår. Fonden ville således kunne fradrage uddelinger på det tidspunkt, hvor der var afgivet et bindende tilsagn om ydelsen. Efter omstændighederne havde rådet ikke bemærkninger til, at fradraget i stedet skete successivt i de respektive udbetalingsår.

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger

Interne uddelinger

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. En intern uddeling er fx

  • udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger
  • en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller
  • et museums indkøb til egne udstillinger.

En intern uddeling kan også bestå i, at fonden, i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål, afholder udgifter til at erhverve et materielt eller immaterielt aktiv.

Desuden vil en fonds afholdelse af udgifter fx lønudgifter, forskningsudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Det kan fx vedrørende en ejendom, der anvendes til almennyttige formål, være vanskeligt at sondre mellem vedligeholdelse og forbedringer. Se TfS 1988, 437 DEP, hvor udgifter til forbedringer ansås at være fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostninger.

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige. Se SKM2005.188.LSR.

(…)

Ikke-fradragsberettigede dispositioner

Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling.

Rene formuedispositioner, der foretages uden tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som kun tjener som placering af midler i fx aktier, obligationer mv. eller fast ejendom, er hverken driftsomkostninger eller uddelinger.

Investering i form af egenkapitalinvesteringer, der er foretaget i overensstemmelse med en fonds almennyttige formål, kan ikke betragtes som uddelinger. Se SKM2012.192.SR, hvor Skatterådet tog stilling om skattepligt på investeringstidspunktet.

Almindelige forbedringer af en bygning, som tilhører en fond eller en forening, kan således heller ikke anses for en uddeling, medmindre fondens formål ifølge vedtægterne netop er at drive og vedligeholde bygningen, og dette formål anses som almennyttigt.

Tab på udlån kan i specielle situationer anses som en uddeling. Se afsnit C.D.9.9.1.3 om uddelinger til almenvelgørende og almennyttige formål. Se også afsnit C.D.9.9.1.2 om fradragsrettens indtræden.

Den juridiske vejledning 2018-2. afsnit C.D.9.9.1.2 Fradragsrettens indtræden

Enkeltstående uddelinger

Uddelingen anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig forpligtelse for fonden mv. til at uddele beløbet mv., dvs. når modtageren får kendskab til uddelingen. Dette gælder, uanset om udbetaling eller overgivelse af uddelingen først sker i det efterfølgende indkomstår. Se FBL § 4, stk. 2, 1. pkt.

Fonden vil således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er givet bindende tilsagn om ydelsen. Se TfS 1987, 566 DEP, hvor Departementet udtalte, at fradragsretten for uddelinger fra en fond indtræder på retserhvervelsestidspunktet, dvs. når fonden har forpligtet sig til at foretage uddelinger, og TfS 1990, 240 LSR.

Fradragsretten og dermed den retlige forpligtelse til at foretage uddelingen anses for indtrådt, uanset at uddelingen endnu ikke kan fastsættes beløbsmæssigt. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier, og at hverken giver eller modtager kan påvirke størrelsen af uddelingen. (…)

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

”Regel

Fonde og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. (…)

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond, som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR.

(…)

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

(…)

Konkret vurdering

Uanset om der er tale om en fond eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 2, stk. 1, nr. 5. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.”

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter