Dato for udgivelse
25 Mar 2019 12:58
Dato for afsagt dom/kendelse
07 Nov 2018 12:47
SKM-nummer
SKM2019.171.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-2461-17
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, momssvig, dokumentfalsk, skattesvig
Resumé

T1 var tiltalt som direktør og indehaver af et selskab for momssvig vedrørende perioderne 01.01.10-31.12.10 og 01.01.11-31.12.11. T2  og T3 var tiltalte for medvirken hertil.  T2 er ægtefælle til T1 og var selskabets bogholder. T3 var selskabets revisor. T4, bror til T1 og direktør og medindehaver, var tiltalt for groft uagtsomt at have ladet selskabet afgive urigtige momsangivelser, idet han undlod at kontrollere momsindberetningerne. Der blev herved unddraget for 2.442.028 kr. i moms i alt.

T1 forklarede at han udover at være byggeleder, lavede udkast til fakturaer. Han er mureruddannet og er ikke bogligt uddannet. Han kan ikke finde ud af det regnskabsmæssige. Derfor havde han folk til det.

T2 forklarede at hun har et enkeltmandsfirma, hvis eneste opgave er at udføre kontor- og bogholderiopgaver for T1s firma. Hun er ikke uddannet indenfor bogholderi. Hun var ”praktisk gris”, tager sig af firmamailen, udarbejder fakturaer, betaler regninger samt indtaster oplysningerne via TastSelv. Hvis der skulle foretages efterposteringer eller andet, så var det revisoren der stod for det, ligesom han stod for kreditorerne og debitorerne. Hun afviste, at der var forskel på den moms, der var medtaget i årsregnskabet i forhold til den moms, der var indberettet.

T3 forklarede at han har udarbejdet årsrapporterne og lavet momssandsynliggørelser. I forbindelse med årsrapporterne har han konstateret at der var uoverensstemmelser mellem bogholderiets angivelser af momstilsvaret og det faktisk angivne for såvel 2010 som 2011. Han har bidraget med ad hoc hjælp til bogholderiet. I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporterne orienterede han de to direktører om den manglende angivelse og at han i den forbindelse beregnede de manglende momsangivelser samt i 2011 foretog indberetning.

T4 forklarede at han primært fungerede som byggeleder og ikke i det daglige havde noget at gøre med fakturaskrivning og bogholderi.

Byretten fandt de tiltalte skyldige i tiltalen. T1 og T2 idømtes hver 1 år og 3 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 2.425.000 kr. T3 idømtes en bøde på 1.200.000 kr. for grov uagtsom momssvig ved ikke at sikre sig, at efterangivelserne blev modtaget af told- og skatteforvaltningen eller på anden måde at have fulgt op på den manglende angivelse, ligesom de ikke blev forevist da told- og skatteforvaltningen udbad sig materiale. Ved bødefastsættelsen lagde retten vægt på at T3 ikke havde haft økonomisk gevinst ved den manglende angivelse.

Retten fandt det ubetænkeligt, at T1 skulle være uvidende om at der ikke blev foretaget korrekt indberetning og betaling af moms, uanset bogføringen viste, hvad der skulle betales, når henses til de store beløb, der derfor blev i virksomheden. Henset til T2s daglige arbejde med bogholderiet og fakturaudskrivning fandt retten det ubetænkeligt, at hun ikke skulle være klar over, at hun i TastSelv angav for lave momstilsvar, samt at der ikke blev indberettet moms i nogle perioder. T4 fandtes skyldig i grov uagtsomhed ved ikke at reagere på oplysningerne om stigningen af momsgælden, der efter forklaringerne må anses for drøftet i forbindelse med gennemgangen af årsrapporterne. Han idømtes en bøde på 2.425.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men frifandt T3. Der var ikke fornødent bevis for, at T3 havde deltaget i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at han kan gøres strafferetligt ansvarlig for, at der er angivet for lidt i momstilsvar.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffelovens § 23

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af den 7. november 2018, sags nr. S-2461.

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T2
(v/adv. Preben Kønig)

T1
(v/adv. Preben Kønig)

T4
(v/adv. Preben Kønig)

T3
(v/adv. Jørgen Thomsen, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Stassen, Anne Thalbizer og Jakob Friis Nolsø (kst.)

………………………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 13. august 2017, sags nr. 1-4783/2016.

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. september 2016.

T2, T1, T4 og T3 er tiltalt for overtrædelse af

1.

T1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, som direktør og indehaver og som hovedansvarlig for udarbejdelse af tilbud og kontrakter i virksomheden G1 ApS (nu G2 ApS), cvr.nr. ...11, beliggende Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have været ansvarlig for selskabets afgivelse af urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han lod selskabet angive et samlet momstilsvar på 1.515.580 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 2.312.356 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 796.776 kr. i moms.

T2 og T3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, som henholdsvis bogholder og revisor i virksomheden G1 ApS (nu G2 ApS), cvr.nr. ...11, beliggende Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de på selskabets vegne angav et samlet momstilsvar på 1.515.580 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 2.312.356 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 796.776 kr. i moms.

T4

momslovens § 81, stk. 1, nr.1,

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, som direktør og indehaver af virksomheden G1 ApS (nu G2 ApS), cvr.nr. ...11, beliggende Y1-adresse, groft uagtsomt, at have ladet selskabet afgive urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han undlod at kontrollere momsindberetningerne, hvoraf fremgik, at selskabet angav et samlet momstilsvar på 1.515.580 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 2.312.356 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 796.776 kr. i moms.

2.

T1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, som direktør og indehaver og som hovedansvarlig for udarbejdelse af tilbud og kontrakter i virksomhederne G1 ApS (nu G2 ApS), cvr.nr. ...11, beliggende Y1-adresse og G1 ApS, cvr.nr. ...12, beliggende Y2-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have været ansvarlig for selskabernes afgivelse af urigtige eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han lod selskaberne angive et samlet momstilsvar på 471.001 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 2.116.253 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 1.645.252 kr. i moms.

T2 og T3

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,

ved i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, som henholdsvis bogholder og revisor i virksomhederne G1 ApS (nu G2 ApS), cvr.nr. ...11, beliggende Y1-adresse og G1 ApS, cvr.nr. ...12, beliggende Y2-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de på selskabernes vegne angav et samlet momstilsvar på 471.001 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 2.116.253 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 1.645.252 kr. i moms.

T4

momslovens § 81, stk. 1, nr.1,

ved i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, som direktør og indehaver af virksomhederne G1 ApS (nu G2 ApS), cvr.nr. ...11, beliggende Y1-adresse og G1 ApS, cvr.nr. ...12, beliggende Y2-adresse, groft uagtsomt, at have ladet selskaberne afgive urigtige oplysninger eller fortie oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han undlod at kontrollere momsindberetningerne, hvoraf fremgik, at selskabet angav et samlet momstilsvar på 471.001 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 2.116.253 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 1.645.252 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T4 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Det er oplyst under sagen, at T1 og T4 frem til 18. august2011 som direktører drev virksomhed i selskabet G1 ApS med cvr.nr. …11. Virksomhed beskæftigede sig dels med murervirksomhed og dels med udlejningsvirksomhed. Pr. 18. august 2011 skete der en opsplitning af selskabet, således af murervirksomheden blev overført til G1 ApS med cvr. nr. …12, og udlejningsvirksomheden forsatte i G2 ApS med det tidligere cvr. nr. Direktørerne fortsatte i begge selskaber. Opsplitningen havde virkning fra den 1. januar 2011, men det nye selskab blev først momsregistreret den 6. februar 2012. T1’s hustru, T2, udførte gennem sit selskab bogholderi for G1 ApS, både før og efter opsplitningen, og T3 var registreret som revisor.

Det er ubestridt, at der i 2010 blev angivet 796.776 kr. for lidt i momstilsvar i G1 ApS, cvr.nr. ...11 og at der i 2011 blev angivet 1.645.252kr. for lidt i momstilsvar i G1 ApS, cvr.nr. ...12 og G2 ApS (tidligere G1 ApS), cvr. nr. ...11.

Sagen drejer sig om, hvorvidt den manglende angivelse skal tilregnes de tiltalte som hhv. forsætligt eller groft uagtsomt.

Der er afgivet forklaring af de tiltalte, af vidnet IH fra SKAT samt af NE.

Tiltalte T2 har forklaret, at hun er gift med T1. De har været gift siden 2000. Hun har et enkeltmandsfirma, der som eneste opgave udfører kontor- og bogholderiopgaver for T1’s firma, G1 ApS. Dette var også tilfældet i 2010 og 2011. Hun arbejder hjemme fra kontoret i deres fælles bopæl i Y3-by. Der er ikke andre ansat i hendes firma. Hun er "praktisk gris" og passer kontoret, laver kaffe mv., f.eks. hvis der er møder. Hun kørte også materialer ud til byggepladserne. Hun tager sig også af firmamailen. Hun mener, at de dengang kun havde en mail. Hun udskriver og fordeler mailene til dem, de berører. Bogholderiet består i, at de har et kreditor- og debitorbogholderi, som hun forestår. De brugte bogføringsprogrammet C5. Hun udarbejder også fakturaer og sender dem ud. Hun betaler regninger og har derfor adgang til selskabets bankkonto. Hun er ikke udlært inden for bogholderi, så hun havde NE til at bistå sig. Det kunne være, hvis tiltalte tidsmæssigt var lidt bagud, eller der var noget, hun ikke kunne finde ud af. Det, der kunne være svært, var sådan noget som finansbogføring eller tilsvarende ting, der dukkede op. Herudover havde de T3 til at bistå dem som revisor. Han tog sig af henvendelser fra SKAT, f.eks. hvis der havde været spørgsmål til forskellige ting, og ellers hjalp han dem med almindelig bistand, hvis NE ikke kunne eller havde tid. NE var der ikke i så mange timer i 2010 og 2011.

Vedrørende momstilsvaret i 2010 og 2011 var det tiltalte og T3, der lavede opgørelse over, hvad der skulle svares moms af. Hun kan ikke huske, hvordan de gjorde det, men når hun ser tilbage på mails, kan hun se, hvordan de har talt sammen. De har nok også talt sammen i telefonen og holdt møder. Det kunne foregå på alle tre måder og var forskelligt fra gang til gang. Det var tiltalte og måske også T3, der indtastede oplysningerne via TastSelv. Hun kan ikke mindes, at der har været noget andet. Hun havde adgang til at taste det ind. Det havde T3 også. Hun ved ikke, om de måned for måned talte om, om der var udvikling i momstilsvaret, og hvad dette kunne skyldes. Hun kan ikke forestille sig andet, end at de har gjort det, men hun ved det ikke.

Tiltalte mener, at de fandt frem til det beløb, der skulle indtastes for salgsmoms, købsmoms, eu ydelsesmoms m.v., ud fra bogføringsprogrammet ved at kigge på nogle konti og tage de pågældende specifikationer ud af det. Det er så lang tid tilbage i tiden, at det er svært at huske. Det kan være, at T3 kan huske, hvordan de har gjort.

Foreholdt, at der er angivet 796.776 kr. for lidt i moms i 2010 i forhold til oplysningerne i bogholderiet, og forespurgt om der er andre steder, hvorfra de kan have fået oplysninger, forklarede tiltalte, at hun ikke rigtigt kan huske det, men at de selvfølgelig har kigget tilbage. Hun kan kun se, at årsagen til det, som ikke er angivet, er den ændring, som SKAT har lavet vedrørende bilen.

Anklageren foreholdt tiltalte, at ændringen på 748.000 kr. vedrørende bilen ligger ud over den manglende angivelse af 796.776 kr.

Den 18. august 2011 blev det nye selskab med cvr.nr. ...12 momsregistreret. Det var meningen, at spaltningen af selskabet skulle være lavet den 1. januar 2012, men så blev de, så vidt tiltalte husker det, kontaktet af en af deres leverandører om, at cvr.-nummeret var ændret. De kunne derfor ikke angive mere på det gamle cvr.nr. Da de skulle oprette G1 ApS med det nye cvr.nr., fik de besked fra SKAT om, at de ikke kunne få lov til at angive moms, før de havde indbetalt 400.000 kr. Perioden, hvor de ikke kunne indberette moms, trak derfor ud. Hun mener, at det skulle efterindberettes.

Hun havde ikke noget at gøre med årsregnskabet i selskabet. Det var T3, T1 og T4, der ordnede det.

Tiltalte udskrev vedrørende sin enkeltmandsvirksomhed regninger til G1 ApS på det arbejde, hun udførte. Det var den eneste indtægtskilde, hun havde i 2010 og 2011.

Hun mente ikke, at SKATs henvendelse i slutningen af 2012 vedrørte for lidt angivet moms, men noget andet. Det er rigtigt, at der i den forbindelse i 2013 blev udskrevet nogle specifikationer, bl.a. af deres momskonti i 2010, 2011 og de første 9 måneder af 2012 og at der blev talt om moms.

Mødet med SKAT blev fra G1 ApS’s side styret af T3. Hun havde ikke så meget med det at gøre og kan ikke huske, hvad hun talte med SKAT om. Hun fandt de ting frem, som SKAT bad om. SKAT sluttede af med, at T3 og repræsentanter fra SKAT skulle holde et opfølgningsmøde vedrørende de ting, der ikke var lagt frem til dem.

Vedrørende posten til G1 ApS så var det både tiltalte og T1, der åbnede posten. Hun ved ikke specifikt, hvem der åbnede kuverterne. Hun vil dog tro, at hun var bekendt med det materiale, der blev sendt til G1 ApS. Hun har set nogle skrivelser fra SKAT, hvor der rykkes for nogle dokumenter, regnskabsoplysninger m.v. Hun sendte dem videre til T3. Hun havde ikke indsigt i C5 programmet, herunder hvad man kunne tage ud af det m.v. Alt det er blevet sendt videre til T3.

Hun blev bekendt med, at der var en momsgæld i G1 ApS, da henvendelserne fra SKAT kom. Det var noget, som de herefter undersøgte, om der var hold i, eller om der ikke var. De tog kontakt til både T3 og deres advokat. Hun synes, at de reagerede på det, hver gang der var noget. De prøvede at korrigere op på tingene m.v. Hun har i hvert fald ikke kendskab til, at de ikke har gjort noget. De breve, de har fået før eller efter mødet, sendte de videre til kompetente personer, bl.a. T3, og senere til deres advokat, som de henvendte sig til, da det hele blev for stort. Tiltalte kunne forestille sig, at hun har set de forslag til ændringer af momstilsvaret og afgørelsen om, at det var blevet angivet for lavt og skulle sættes op. Hun kan se af sine mails, at hun har sendt dem videre til T3 og bedt ham om at tage action og henvende sig til T1.

T3 har ikke, så vidt hun ved, fortalt hende, at der var momsgæld i selskabet. Det var formentlig noget, han og direktørerne havde siddet og talt om.

Foreholdt ekstrakten side 36, afhøringsrapport af 9. december 2014 vedrørende afhøring den pågældende dag mellem kl. 10.15 og kl. 10.55 af tiltalte på Politigården i Y5-by, bekræftede tiltalte, at der fandt en sådan afhøring sted.

Foreholdt side 40, 4. afsnit:

"På et tidspunkt i februar 2013 blev sigtede opmærksom på, at SKAT havde mistanke om, at virksomheden bevidst havde angivet for lidt i moms, men T3 afviste dette."

anførte tiltalte, at hun ikke vil sige, at hun ikke har forklaret sådan, men hun kan ikke huske, at hun lige har sagt sådan. Hun tør ikke sige hverken nej eller ja til, at T3 har afvist, at der var angivet for lidt i moms.

Det er rigtigt, at de afsluttede samarbejdet med T3 på et tidspunkt. Det blev de vel nødt til. Hun ved ikke, om T4 og T1 har haft nogle drøftelser med T3. Hun var ikke med inde over dette.

Forespurgt af advokat Jørgen Thomsen, om NE var med i hele forløbet i 2010 og 2011, bekræftede tiltalte, at det må hun have været i mere eller mindre grad. NE kom på kontoret hos tiltalte og hjalp med bogføringen, når tiltalte var bagud. Hun hjalp også med at afstemme banken og hvis tiltalte havde spørgsmål til, hvordan noget skulle bogføres. Tiltalte mindes ikke, at NE havde noget som helst med momsen at gøre. Hun har i hvert fald aldrig opgivet eller indberettet moms. Dette skete ved hjælp af en TastSelv kode, som tiltalte og T3 havde adgang til.

Foreholdt ekstrakten side 39, nederst, og side 40 øverst, afhøring af tiltalte den 9. december 2014 vedrørende SKATs kontrolbesøg i G1 ApS. den 10. januar 2013, hvor bl.a. tiltalte deltog:

"Gjort bekendt med SKATs bemærkninger i sagsnotat-faneblad 24, side 2 nederst, oplyste sigtede, at det formentlig er korrekt, at man på mødet oplyste, at det er sigtede og revisor T3, der opgør og indberetter virksomhedens moms.

Sigtede kan ikke udelukke, at T3 enkelte gange har indberettet moms, men det er fortrinsvis sigtede der har gjort dette, men i alle tilfælde har hun indberette de beløb, som T3 anviste hende. Hun mener, at T3 er bekendt med virksomhedens kode til Tast selv, men hun er ikke sikker på dette."

forklarede tiltalte, at hun stadig ikke er sikker herpå, men at hun ikke kan forestille sig, at en revisor ikke har adgang til TastSelv. Hun kan også se på gamle mails med TastSelv koder. Hun kan ikke se, hvorfor han ikke skulle have haft adgang til det. T3’s opgave udover at lave årsregnskabet var også at hjælpe tiltalte. Han vidste, at hun ikke var uddannet inden for regnskabsbranchen, og at hun havde brug for hjælp. Det har aldrig været en hemmelighed. Det er rigtigt, at hun også havde NE. Selvom T3 boede nede på Y4, var der mange måder at komme at komme i kontakt på. Der er også ting, der ikke kommer en anden bysbo (underforstået NE) ved, som man har med sin revisor, f.eks. momsen, eller som man vil diskutere med sin revisor. Det var T3 og tiltalte, der via TastSelv koden indtastede momsen.

Foreholdt, at det ikke er helt rigtigt, når politiet har skrevet, at hun har forklaret, at hun "ikke kan udelukke, at T3 enkelte gange har indberettet moms", forklarede tiltalte, at hun tror, at hun har forklaret sådan. Det kommer an på, hvad man mener med det. Mener man, hvem der sidder og trykker på tasterne, eller om man har en kontakt med hinanden om, hvad der skal angives.

Foreholdt ekstrakten side 119, vedr. G1 ApS, bogføringskonti, der blev udskrevet i forbindelse med mødet med SKAT i januar måned 2013 vedrørende bogføring af udgående moms fra 01.01.10-31.01.10, forklarede tiltalte, at det kan være hende, der har bogført momsen, men det kan også være NE. Tiltalte stod for bogføringen af den almindelige moms, men hvis der skulle foretages nogle efterposteringer eller andet, så var det revisoren. Det var tiltalte, der stod for kreditorerne og debitorerne, også med den indgående moms.

Foreholdt side 136, G1 ApS, for perioden 01.01.11 - 31.12.11, udgående moms, bekræftede tiltalte, at det formentlig var hende, der havde bogført i denne periode, men det kunne måske også være NE. Der står jo ikke navn på, så det er ikke til at sige, hvem der har gjort det.

T3 har bogført, når det drejede sig om efterposteringer, eller hvis der var noget, der ikke var bogført korrekt. Hun kan ikke svare på, om han har gjort det, men det har han formentlig gjort. Hun kan ikke huske, hvilke efterposteringer, han har foretaget, f.eks. i momsregnskab for 2011.

Tiltalte afviste, at der var forskel på den moms, der var medtaget i årsregnskabet i forhold til den moms, der var indberettet til SKAT.

NE holdt op først i 2012, idet hun fik fast arbejde. Indtil da arbejdede hun på timebasis.

Tiltalte T1 har forklaret, at han er gift med T2 og har været det i en årrække. Han er direktør i de i anklageskriftet to nævnte firmaer sammen med sin bror, T4. Det kan godt passe, at det var i 2005, at det første selskab blev stiftet. Firmaet arbejder i murerbranchen med flisearbejde. Det er altid som underentreprenør. De havde også nogle underleverandører. Der var omkring fem til seks murere ansat i firmaet G1 ApS, herunder tiltalte og hans bror. Tiltaltes kone var ikke ansat i firmaet, men havde sit eget firma. Spaltningen i 2011 blev foretaget, fordi G1 ApS med cvr.nr. ...11 også havde nogle udlejningsejendomme i Tyskland, og de ønskede at udskille den del af firmaet, der vedrørte løbende murerarbejder. Det var banken, der foreslog det, og det var bankens advokat, der ordnede det. Tiltalte og hans bror skulle alene skrive under på et stykke papir herom. Aftalen var, at det skulle foregå pr. 1. januar 2012, men det blev allerede gjort i august 2011. Han var ikke klar over, at det af regnskabet for 2011 fremgår, at det havde virkning fra 1. januar 2011

Han kan ikke huske hvorfor han ikke underskrev årsrapporten vedrørende den udskilte del, G1 ApS med cvr.nr. ...12. Han kan heller ikke huske, om han har læst eller godkendt regnskabet. Han kan forestille sig, at det er skrevet under nede hos T3 i sidste sekund, inden det skulle afleveres. Det er nok derfor.

Tiltalte og T4 har ikke nogen arbejdsfordeling. Hvis de skal lave et tilbud, udregner de det sammen, eller tiltalte udregner det alene. De kører begge ud på pladserne og sørger for, at folk har materialer, og at arbejdet laves ordentligt. Folk henvender sig både til tiltalte og T4, hvis de skal have et tilbud, men generelt er det tiltalte, der laver tilbuddene. Det med at skrive tilbuddene kan godt foregå ude på pladsen. Så laver han og T4 dem sammen, og afleverer dem til T2, for tiltalte og T4 kan ikke skrive på computer. Når der på et tidspunkt skal laves en faktura på de tilbud, der er givet, laver tiltalte og T4 en kladde, som de afleverer til T2, der herefter skriver den.

Det er T3, der lavede årsrapporten. Tiltalte og T4 kan ikke selv skrive den. Det foregår på samme måde i dag, at det er revisoren der laver årsrapporten. Han ved ikke hvem, der skriver ledelsesberetningen i årsregnskabet. Det er i hvert fald ikke tiltalte.

Forespurgt, om han havde sat sig ind i indholdet af årsrapporten, forklarede tiltalte, at T3 fortalte, hvad der var i overskud, og så skrev tiltalte og T4 rapporten under. Banken kiggede den herefter igennem og sagde til, hvis der var noget. Tiltalte gennemgik ikke de posteringer eller oversigter, der var. Han og T4 plejede at læse årsrapporten igennem sammen med T3, men tiltalte har nok ikke været med, fordi det har været i sidste sekund, den skulle afleveres. Det er altid i sidste sekund, at man skal gennemgå det. I det gamle firma kunne de hver især skrive under, men det kan de ikke mere. Tegningsreglerne i det nye selskab kræver, at begge direktører skriver under.

Foreholdt ekstrakten side 233, hvoraf fremgår, at posten "Anden gæld" er steget fra 1,3 mio. kr. i 2010 til lidt over 3 mio. kr. i 2011, og om de talte om, hvad det indebar, forklarede tiltalte, at det gjorde de ikke. Han kunne jo heller ikke snakke om det, når han ikke var til stede. De har heller ikke efterfølgende talt om det. Det går igennem banken, og de fortæller tiltalte, hvis der er noget galt. Det er firmaets kontrol. Det var T3, der tog sig af at lave årsregnskabet. Det var T3 og T2, der i det første selskab i 2010 tog sig af momsindberetningerne. Tiltalte overlod det til dem. Han har ikke kontrolleret, hvad de lavede. Han regnede jo med, at det stemte. Han har aldrig selv lavetmomsindberetninger. Han vidste, at NE fra G3 kom for at hjælpe dem, men det var kun T2 og T3, der havde noget med hende at gøre. NE var der også nogle gange, når T3 var der. Tiltalte har således ikke løbende interesseret sig for, om der blev afregnet den rigtige moms.

De fik sidst i februar 2013 et brev fra SKAT. På det tidspunkt havde tiltalte overhovedet ikke vidst noget om, at SKAT havde kaldt T3 ind. Tiltalte begyndte nu at blive bange, og han satte advokat ZC på sagen. Tiltalte vidste godt, at der havde været nogle henvendelser fra SKAT, og at de havde været til møde, men han troede bare, at det drejede sig om udenlandsk arbejdskraft, og derfor deltog han ikke i mødet. Tiltalte kunne se på papirerne, at der var aftalt et møde mellem T3 og SKAT. Derfra ved tiltalte ikke noget før den dag, hvor SKAT kontaktede dem, og han satte advokat ZC på sagen. Tiltalte har sikkert ringet til T3 for at høre, hvordan det hang sammen, og han har nok fået en forklaring herpå, men han kan ikke huske det.

På et tidspunkt ophørte samarbejdet med T3. De kunne ikke få fat i ham, og det kunne den nye revisor heller ikke. De fik ikke udleveret deres materialer m.v. Efter hvad tiltalte kan se af papirerne, så fik T3 efterangivet noget. SKAT lavede en momssandsynliggørelse, og så rettede T3 lidt til. Tiltalte var ikke ind over det. Det var ikke, fordi han ikke interesserer sig for det, men han har ikke forstand på det, og derfor har han folk til det. Han er mureruddannet og ikke bogligt uddannet.

Foreholdt ekstrakten side 28, øverst, afhøringsrapport af 9. december 2014 kl. 11.10 vedrørende tiltalte:

"Sigtede har i hele perioden haft fuld tillid til T3, der på intet tidspunkt har gjort sigtede opmærksom på, at der har været angivet for lidt i moms.

Sigtede har været bekendt med, at der løbende har været en gæld til SKAT. T3 har oplyst, at han løbende har efterangivet momsen, således at SKAT hele tiden er blevet orienteret om selskabernes skyldige moms."

bekræftede tiltalte at have forklaret sådan. Det var først efter 2012, da han fik brevene fra SKAT, at han blev klar over, at der var noget galt. Det var også først her, at han blev klar over, at der var en gæld. Han blev også først i 2012 klar over, at T3 havde efterangivet moms.

Tiltalte ringede til T3 og spurgte hvad det var for noget, og herefter sendte T3 et håndskrevet brev af 26. februar 2013 til tiltalte over, hvad de skyldte i 2010, 2011 og 2012.

Forespurgt af advokat JP forklarede tiltalte, at han efter 9. klasse kom i lære som murer. Herefter arbejdede han som murersvend, indtil han startede som selvstændig. Hans arbejde består i at køre ud til arbejdspladser og få dem til at følge tidsplanen m.v. Det er det, de er gode til i firmaet. De udregner selvfølgelig også tilbud. Det er ikke nogen store udregninger.

De beløb, der er angivet i anklageskriftet, er helt indfriet. De betalte også for 2012 og 2013. Der er således ingen gæld til SKAT.

Forespurgt af advokat Jørgen Thomsen, om den moms, som de har betalt, er den moms, der bliver nævnt her, bekræftede tiltalte, at det er de tal, som er blevet opkrævet af SKAT. Det er også noget af det, som T3 har sendt ind til sidst. Han vil tro, at den nye revisor har korrigeret i det, så det er i orden.

Han har ikke underskrevet årsrapporten for 2011. Han har selvfølgelig fået årsrapporten af T3, men han har ikke set på den. Han har bare sendt den videre til banken. Tiltalte stolede 100 % på, at T3 havde lavet det, han skulle. Det tvivlede han ikke på.

Foreholdt, at "Anden gæld" var steget fra 1.339.233 kr. i 2010 til 3.007.816 kr. i 2011, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske det. Selvfølgelig interesserer han sig for det, men banken fortæller ham, hvis der er noget, han skal passe på. Regnskaberne blev gennemgået med banken, og der blev ikke sagt noget. Banken henvendte sig også til T3, hvis der var noget. T3 sendte regnskabet til tiltalte på mail, og så sendte T2 det videre til banken. Tiltalte kiggede selvfølgelig lidt, om det så godt eller ikke så godt ud. Sådan er det. Når "Anden gæld" var steget fra ca. 1,3 til 3 mio., så kunne det også skyldes en erstatningssag, der blev kørt imod dem. Han kan ikke huske, hvad det drejede sig om, men han ved, at G4 gik konkurs i det år. Der var nogle sager fra den svømmehal, men han kan ikke huske det nu.

Foreholdt ekstrakten side 216, årsrapport for 2010, hvoraf fremgår, at "Anden gæld" i 2009 var 574.722 kr. og i 2010 1.987.543, og at der også her var en væsentlig stigning på ca. 1,4 mio., afviste tiltalte, at det sagde ham noget. Det har han ikke talt med T3 om.

Foreholdt, at der er nogen, der efter "Anden gæld" med håndskrift har skrevet "typisk her at skyldig moms står", afviste tiltalte at have skrevet det. Det er ikke hans håndskrift. Han har ikke deltaget i møder med T2 og T3, hvor de har gennemgået regnskabet. Det er nok først blevet færdigt til allersidst. Så er T4 taget ned for at underskrive det.

Foreholdt, at der står, at det er afleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 9. juli 2011 og godkendt på generalforsamling den 2. juli 2011, forklarede tiltalte, at det er blevet færdigt i sidste sekund, hvorefter det så er blevet underskrevet. Det er måske ikke så godt, men sådan gør man jo.

Tiltalte kan ikke huske, om han har deltaget i mødet, men han fastholder, at hvis han ikke har skrevet under, så har han ikke været der.

Foreholdt, at T2 har forklaret, at tiltalte, T4 og T3 drøftede årsregnskaberne, forklarede tiltalte, at det har de gjort nogle år, men hvis han ikke har skrevet under, så har han ikke været der. Hvorfor skulle han ikke have skrevet under, hvis han var der. T2 kan jo i øvrigt ikke huske helt tilbage til 2010.

NE var ikke ansat. Hun var selvstændig. Hun skulle lære T2 at bogføre og lave regnskaber. Det kunne T2 jo ikke. Det var T2, der rekvirerede hende, når hun havde brug for hjælp, og hvis T3 bad om det, så kom hun også. Hun var der 2-3 timer om ugen, mere var det ikke. Tiltalte var ikke på kontoret, så han ved ikke, hvad hun lavede.

Han har aldrig fået oplyst, hvad de korrekte momstal var for det, de skyldte, i regnskaberne for årene 2010 og 2011. Det var først senere, at man fandt ud af, at det er noget andet, der er blevet angivet.

Han ved ikke noget om, hvorfor T3 skulle opgøre en anden moms og så lade T2 TastSelv en anden moms end den rigtige, hvis det er den rigtige, der står i regnskabet. Det må man spørge T3 om.

Tiltalte T4 har forklaret, at han er direktør i de to selskaber, der er nævnt i anklageskriftet. Det første selskab, G1 ApS, med cvr.nr. ...11, var tilmeldt på tiltaltes adresse. Sådan var det lige fra starten af. Det har de ikke diskuteret. Al post kom i starten til tiltalte. Da alt begyndte at overgå til mails m.v., kørte det via kontoret hos T1 og T2. Han får stadig fysisk post. Denne afleverer han til T1 eller på kontoret. Det er rigtigt, at de havde en håndfuld ansatte, herunder tiltalte og T1. Han er enig i, at spaltningen af firmaet skete for at skille murerforretningen fra ejendomsdelen. Bogføringen, afstemningen af kontiene og indberetningen af moms foregik på kontoret hos tiltaltes bror i Y3-by.

Forespurgt, hvad han gjorde for at sikre sig, at selskabet havde indberettet den rigtige moms, forklarede tiltalte, at når der var noget, så snakkede de om det. Selve indberetningen af momsen havde han slet ikke noget med at gøre. Det har han aldrig haft. Selvfølgelig interesserer han sig for virksomhedens ve og vel, men han har ikke haft nogen grund til at tro, at det, der blev lavet, ikke var godt nok. En gang om året, når de afleverede årsregnskabet, blev der talt om, hvad der var sket, og om der var ting, der skulle efterangives.

Han vil højst sandsynligt tro, at de har drøftet, at det af de foreviste årsrapporter fremgår, at der ser ud til at være en stigning i den kortfristede gæld. Rapporten er lavet på computer. T3 laver årsrapporten og den yderligere rapport, hvor alle tingene er udspecificeret. De gennemgik dem i fællesskab.

Forespurgt, om der har været talt om, at der var oparbejdet en momsgæld i selskabet, forklarede tiltalte, at der i hvert fald var et eller andet, hvor der stod, at der var kommet en gæld. Det kan han se nu, men det spekulerede han ikke på dengang. Det kan godt være, at T3 har sagt, da de gennemgik det, at det var en momsgæld, men det husker tiltalte ikke.

Det kan godt være, at T1 en eller to gange ikke har været til stede i forbindelse med gennemgangen af årsrapporterne. Han er rimelig sikker på, at hvis T1 havde været til stede, så havde han også skrevet under. Tiltalte var til stede, da der blev skrevet under, og det var T3 også. Herudover har der ikke været andre. Han husker ikke, at der skulle have været talt om, at der var momsgæld.

Tiltalte har ikke selv taget noter under sådan en regnskabsgennemgang. Han har ikke så meget forstand på alle de tal, herunder når T3 forklarer, hvad det er for en postering. Tiltalte har efterfølgende talt med T1 om, hvordan det så ud med plusset i årsregnskabet. Han regnede jo med, at alt andet var i orden.

De har ikke på noget som helst tidspunkt talt om, at han og T1 skulle tage sig af momsindberetningerne. Det var kontoret, der skulle ordne det. Det havde de ikke noget med at gøre. Det er rigtigt, at han og T4 er direktører, men det har aldrig været anderledes. Tiltalte har ikke været en del af, hvem der skulle indberette. Det var jo hovedsagelig T2, der havde med kontoret at gøre, og så var der NE og T3.

De havde tidligere en anden revisor. Det var inden 2005. Denne revisor havde ikke gjort, hvad han skulle vedrørende regnskabet og så blev deres daværende selskab tvangsopløst. T3 blev deres nye revisor, fordi tiltalte kendte ham gennem deres børn. Tiltalte har også haft kontakt til T3 undervejs, men det har mest været privat. Det er ikke meget, han har talt med T3 om virksomheden.

Tiltalte opdagede først, at der var angivet for lidt i moms, efter at SKAT havde foretaget kontrollen i 2013. T1 ringede til tiltalte og fortalte, hvad der var sket, og de blev så enige om, at de var nødt til at kontakte deres advokat, hvilket de gjorde. Herefter har det hovedsageligt været advokaten og T1, der har taget sig af det. Hvis der har været møder hos advokaten, så har tiltalte i 99 % af tilfældene også været med. Korrespondancen var han imidlertid ikke inde over, andet end hvis T1 fortalte ham herom. Tiltalte og T1 talte om, hvordan det skulle redes ud, så det kunne blive godt igen. De talte også med advokaten om det. Han sagde, at det nok ville være godt, hvis de tog en anden revisor, hvilket de så gjorde.

Det rigtigt, at de har betalt den momsgæld, som er opgjort ved de afgørelser, der er truffet. Han kan ikke huske, hvornår den er betalt. Han ved bare, at den er betalt.

Forespurgt af advokat JP forklarede tiltalte, at han hovedsagelig er på byggepladserne for at få disse til at køre, altså som byggeleder.

Forespurgt af advokat Jørgen Thomsen forklare de tiltalte, at udover at han kender T3 fra, at de har børn på samme alder, og derfor kender hinanden privat, har han ikke haft ret meget at gøre med ham i virksomheden. Det var hovedsageligt kun, når de skulle gennemgå årsrapporterne. Der har været nogle få gange, hvor tiltalte har været på kontoret, hvor T3 også var var der. Han har ikke kendskab til, hvor tit T3 kom på kontoret. Tiltalte er sikker på, at han har været der nogle gange, hvor tiltalte ikke ved det.

Tiltalte ved ikke specifikt, hvordan arbejdsfordelingen var mellem T2 og T3. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, hvem der forestod momsindberetningen til SKAT. Han troede, at de gjorde det i fællesskab. Det er jo der, det svære i virksomheden ligger. Det er alt det, tiltalte ikke kan finde ud af.

Tiltalte bekræfter, at han, T1 og revisoren som udgangspunkt var til stede på de møder, hvor årsregnskaberne blev gennemgået. Han kan ikke specifikt huske, at T1 ikke var til stede på møderne i 2010 og 2011. Han ved, at han ikke var det den ene gang, men han kan ikke huske, hvad årstal det var. Årsrapporten blev da gennemgået. Det kan godt være, at der blev sagt noget om momsen. Hvis T3 har skrevet noget inde i regnskabet om, at der har været noget med momsen, så er tiltalte sikker på, at han har sagt det.

Tiltalte T3 har forklaret, at han er uddannet revisor. Han har arbejdet som revisor siden 1977 og har drevet selvstændig virksomhed som revisor i 12-15 år. Det er rigtigt, at han var revisor for G1 ApS under to forskellige cvr.-numre i 2010 og 2011. Han kender T4, fordi deres børn gik til gymnastik sammen. Tiltalte blev kontaktet af T4 og spurgt, om han havde lyst til at være revisor for selskabet. Han mener, at det var i 2010. Det er rigtigt, at den daglige bogføring foregik i Y3-by. Selv bor han på Y4. Det var T2, der forestod den daglige bogføring. Tiltalte blev antaget, efter at den tidligere revisor stoppede. Det var således tiltalte, der skulle lave årsrapporten hvert år. Det var det eneste, han skulle lave.

Det er almindeligt at revisorer også blev brugt ad hoc til spørgsmål af anden karakter. Det er rigtigt, at der er blevet rettet henvendelse til ham, hvis der var et eller andet, som man var i tvivl om, hvordan man skulle gøre. Det gjorde T2. Det var jo hende, der sad med bogføringen. Han har kendskab til NE fra G3, for det fremgår af årsregnskabet, at hun har fået penge for sit arbejde. Første gang, tiltalte var oppe på kontoret og præsentere sig for T2, og hvor han skulle lave årsrapport, var NE der også. Han mener, at han kun har set hende den ene gang. Ellers har han kun talt med T2.

Det er rigtigt, at selskabet var på månedlig momsafregning i 2010. Det havde han ikke noget med at gøre. Det var NE inde over. Han havde kun med årsrapporten at gøre. Det er ikke rigtigt, at han var en del af det med momsen, men de kan selvfølgelig have troet, at han var det, når de har ringet og spurgt om et eller andet. Han har heller ikke fundet tallene frem til brug for angivelserne. Bogholderiet lå i Y3-by, og han bor i Y6-by, så han har ikke haft adgang til at finde oplysningerne frem. De første år kom han ikke meget i Y3-by, men efter 2012, hvor NE rejste, var han der jævnligt. Han var alene engageret til at ordne årsrapporten og herunder gennemgå bogføringen, om der var fejl, og i så fald at rette dem. T2 sad med bogføringen. Kontakten mellem dem foregik telefonisk eller via mail, hvis der var et eller andet spørgsmål, som de skulle have tiltaltes besyv om. Tiltalte skrev faktura en gang om året for sit arbejde med årsrapporten. Den løbende bistand var ikke så omfattende, så det var ikke altid, at han fik noteret, hvad han havde brugt af tid. Der var ikke aftalt en fast pris for udfærdigelsen af årsrapporten. Han fik for den tid, han brugte.

Foreholdt, at det af årsrapporterne for 2010 og 2011 fremgår, at der var en stigning i den kortfristede gæld, forklarede tiltalte, at det var anden gæld eller moms og A-skat. Den var steget, men firmaet tjente ingen penge, så det var naturligt, at den steg. Når han havde udarbejdet et udkast til en årsrapport, kom T1 og T4 ned til ham, og de gennemgik det. Så var der altid nogle rettelser. Dem lavede han efterfølgende, hvorefter han afleverede årsrapporterne. Det er også derfor, at T1 har ikke skrevet under på den ene af dem, idet han ikke havde tid, efter at tiltalte havde rettet årsrapporten.

Tiltalte havde oplyst dem om, at der var oparbejdet en større og større momsgæld. Det var en tilbagevendende snak, hvordan resultatet plus/minus gælden var. Han ved ikke, hvad de sagde til det, andet end at man kunne konstatere, at den var vokset. Virksomheden forsøgte også efter bedste evne at betale momsgælden. De satte nogle penge til på G4, og når først man sætter penge til på sådan en, så får man ikke momsen tilbage, før det pågældende firma er erklæret konkurs, og dekret er færdigt, så der var således en financiering af den pågældende moms. Man spurgte SKAT om en afdragsordning, men det blev pure afvist hver gang. Så momsgælden vil jo stige.

Foreholdt, at man af årsregnskabet for 2010, som bliver vedtaget på en generalforsamling i 2011, kunne se, at der er en stigning i den kortfristede gæld, samt at man nu ved, at denne kan opgøres til, at der mangler at blive betalt knapt 800.000 kr. i moms, forklarede tiltalte, at dette jo fremgår af årsrapporten. Når man gennemgår årsrapporten, så fremgår det under kortfristet gæld. Der er ikke notekrav til anden gæld, så derfor har han ikke lavet en note om stigningen i den oparbejdede momsgæld.

Det burde have fremgået af påtegningen i årsrapporten for 2010 at der manglede momsindberetning og at der skulle ske en efterangivelse. Ligesom SKAT kopiere han fra år til år og har således bare brugt den samme påtegning som året før uden at få den rettet. Det er en fejl. Den væsentligste opgave for ham som revisor, når han skal revidere en årsrapport, er, at den er retvisende. Han skal tage forbehold, hvis der er nogen forbehold at tage. Det gjorde han ikke. Det skyldes som tidligere forklaret, at de kopierede fra tidligere regnskaber, hvorefter de rettede tallene til, så de var rigtige. Det gjorde han også i 2011.

Det er rigtigt, at han fortalte selskabets ledelse, at dette her skulle efterangives. Han har sendt 2011 ind. Andet halvår 2011 var slet ikke angivet på grund af, at der ikke var korrekt momsregistrering. Han sendte den ind ifølge aftale med firmaet. Vedrørende 2010 forklarede tiltalte, at han bestemt mener, at han har lavet en efterangivelse på moms.

Foreholdt, at han har forklaret, at han ikke havde noget med momsen at gøre, forklarede tiltalte, at han laver årsrapporten, og hvis der er fejl i årsrapporten, så skal han rette det, og så laver han en efterangivelse. Han har lavet en sandsynliggørelse af momsen, således at momsindberetningerne passer med årsrapporten. Sandsynliggørelsen af momsen er den, han sender til SKAT i marts måned 2013.

Forespurgt, om det var allerede i forbindelse med hans gennemgang af årsrapporten for 2010, at han kunne se, at der var et problem i det år, forklarede tiltalte, at man i dag kan gå ind på SKATs hjemmeside med en skattekonto og se det, men dengang fungerede de ting ikke rigtigt. Han kunne bare se, at der var indberettet moms, og at der skulle være indberettet så og så meget, og at der blev betalt aconto hele tiden.

Han har bogføringen til rådighed, når han skulle lave årsrapporten, der bliver lavet ultimo dagen. Så havde han afstemt de forskellige konti, herunder momskontoen. Når de efterfølgende gennemgik udkastet til årsrapporten, fortalte han, at der manglede at blive angivet 796.000 kr. i moms. Det foregik omkring april/maj måned året efter. Han fortalte de to direktører, at der manglede betaling af moms. Der var kun de tre til stede. Han lavede efterangivelsen for 2010. Han kan ikke lige sige, om den er afleveret eller sendt.

Det undrede ham ikke at han ikke modtog nogen opkrævning fra SKAT vedrørende efterangivelsen, idet SKAT sender opkrævninger ud hele tiden, når folk er i restance med et sumbeløb, så det kunne man ikke gå ind og se dengang.

Tiltalte bekræfter, at han havde hele bogføringen, da han lavede årsregnskabet og at han ved at sammenholde tallene og afstemme konstaterede, at der var angivet for lidt i moms. Det fortalte han til direktørerne, og så indberettet han det til SKAT. SKAT skulle således medio 2011 have modtaget en efterangivelse for 2010 på ca. 800.000 kr.

Det var ham, der udfærdigede efterangivelsen. Han afleverede den håndskrevet på kontoret. Han ved ikke, hvem der har sendt den til SKAT. Herefter gjorde han ikke mere ved det. Han sendte den ikke selv til SKAT, fordi det ville kræve, at han havde en aftale med firmaet om det, og det var der ikke for 2010. Det var der for 2011 og fra da af sendte han den. Han har ingen ide om, hvorfor SKAT hverken har modtaget nogen efterangivelse for 2010 eller 2011. Han sendte eftergivelsen for 2011 i august måned 2012, efter at han kom tilbage fra ferie. Han har taget kopier af de pågældende efterangivelser. Han havde en aftale med SKAT efter mødet i januar 2013 om, at han skulle mødes med IH, men på grund af forskellige omstændigheder nåede han ikke derop. Da havde han ellers haft det med til ham. Efter SKATs afgørelser kunne det være lige meget.

Foreholdt, at man af ekstrakten side 250 kan se, at der er rettet en række henvendelser til tiltalte i perioden fra oktober måned 2012 og frem til møderne i januar og februar 2013, og hvorfor han ikke havde regnskabsoplysningerne med til mødet den 10. januar, forklarede tiltalte, at der vist står, at han havde glemt mappen, fordi han kom lidt sent af sted.

Foreholdt, om det også gælder for de øvrige regnskabsoplysninger, som han er blevet bedt om hen ad vejen at sende til SKAT inden mødet, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han er blevet bedt om at fremsende oplysningerne til SKAT inden mødet, men at han ikke sendte dem, fordi han også havde en aftale med IH om, at han skulle op til ham og fremvise dem. Han ville gerne selv lige gennemse det først.

Det er rigtigt, som oplyst af T2, at det var ham, der tog sig af henvendelser og spørgsmål fra SKAT.

Foreholdt, at det af ekstrakten side 250 fremgår, at tiltalte i november 2012 anmodede om udsættelse med kontrolbesøg og i den forbindelse foreslog en ny kontroldato, at han herefter blev anmodet om at indsende regnskabsmaterialet inden kontrolbesøget, at han bekræftede aftalen, og at han oplyste, at han ville fremsende regnskabsmateriale til SKAT i næste uge, samt at han blev rykket for det, hvorefter han skrev, at han havde været syg, og forespurgt, hvorfor han ikke i denne periode, fra kontrollen startede og frem til, at de holdt mødet, bare fremsendte de pågældende oplysninger til SKAT, forklarede tiltalte, at det var, fordi der var de der store sandsynliggørelser af moms. Dem ville han gerne have lejlighed til at gennemgå, inden IH skulle se dem.

De sandsynliggørelser, der blev fremsendt i foråret 2013, lavede han i forbindelse med årsrapporten. De var da færdige og kunne have været sendt til SKAT lige efter kontrollen i oktober måned, hvor han blev bedt om at indsende materiale. Når han ikke indsendte materialet inden mødet i januar, så skyldes det vel, at der har været travlt og efterårsferie.

Foreholdt, at han heller ikke havde efterangivelsen med, da han blev afhørt af politiet til sagen, bekræftede tiltalte, at det er korrekt. Han har ikke prøvet at deltage i sådan noget før, så han var ikke bevidst om, at han skulle have noget med til politiet. Han har stadig efterangivelserne fra 2010 og 2011 liggende, men kan ikke forevise dem, fordi han da ikke har dem med i dag.

Det bilag, det drejer sig om, er bilag E-4, en skrivelse, som tiltalte har fremsendt den 7. april 2017. Det har han udleveret til sin forsvarer på et tidspunkt. Det var i forbindelse med, at de gjorde klar til det forrige retsmøde. Forsvareren syntes, at de skulle fremsende den. Det er korrekt, at det er et skema til efterangivelse. Der fremgår ikke noget om cvr.nummmer eller dato, men der står, at det vedrører G1 ApS for indkomståret 2011. Tiltalte skriver endvidere, at det drejer sig om "fejl i udgående moms", hvor moms er for varekøb i udlandet, og noget er fradrag for indgående moms, og så kommer han frem til et afgiftsbeløb på 1.669.252 kr. Tiltalte daterer efterangivelsen den 8/8 12 for G1 ApS/T3. Tiltalte sendte den til SKAT, Betalingscentret, i Ringkøbing.

Forespurgt, hvorfor den først kommer frem her i 2017, forklarede tiltalte, at den er fuldstændig uinteressant i og med, at han har sendt momssandsynliggørelsen ind til IH, der har godkendt sandsynliggørelsen. Tiltalte ved godt, at IH skrev i sin foreløbige kendelse, at han ikke har modtaget den.

Tiltalte afviste det som fuldstændigt uinteressant at medsende dokumentation for, at han havde lavet en momsefterangivelse i 2011, når IH siger, at han ikke havde modtaget den. Det er tidsspilde at sidde og spille ping-pong om det. Det må være vigtigere at få rettet tingene til.

Tiltalte har også en kopi af efterangivelsen for 2010. Det er rigtigt, at den ikke er tilgået sagen. Han ved ikke, om den er sendt til SKAT, men han har ikke sendt den til SKAT. Han er blevet spurgt, om han har sendt efterangivelsen for 2011, og det har han bekræftet over for IH at han har. Når man sendte elektronisk, så skulle man skrive det ud. Man kunne ikke gemme pdf-filerne. Så var det nemmere at have en blanket liggende, som man kunne skrive tallene på i hånden. Foreholdt, at man så også ville have haft en meget klar dokumentation for, at man havde lavet efterangivelsen, forklarede tiltalte, at når man ikke kunne gemme pdf-filen, så røg alle tallene igen. Så havde han jo ikke nogen dokumentation. Det var i stedet skrevet ind i hånden, og det har han gjort mange gange.

Forespurgt af forsvareren, advokat Jørgen Thomsen, hvordan man gør, når man skal lave en årsrapport, forklarede tiltalte, at årsrapport udarbejdes pr. ultimo dagen på baggrund af nogle balancer, noget bogføringsmateriale og nogle bilag. Man stemmer debitorer og kreditorer samt bank, når året er omme. Herefter går man i gang med at lave årsrapporten. Årsrapporten for 2010 gik han i gang med i foråret 2011. Det er rigtigt, at han ikke lavede andet end årsrapporterne for 2010 og 2011. Han fik omkring 25.-30.000 kr. for sit arbejde pr. år.

Han har ikke haft nogen TastSelv kode til selskabet. Det kan være, at han måske har haft den engang, men han har ikke haft den til at lave moms, for den har han jo ikke lavet. Det har T2.

Når han af og til i 2010 og 2011 bistod med forskellige spørgsmål, så drejede det sig f.eks. om, hvis man købte en bil, om der var momsfradrag eller ikke momsfradrag, og sådan nogle ting. Han blev ikke spurgt om den daglige bogføring.

Han ved, at NE var inde over momsangivelserne, inden han i 2012 blev mere involveret i bogføringen, idet han har sin måde at lave momsangivelserne på, og T2 flere gange sagde, at sådan gjorde NE aldrig. Det er derfor, han mener, at NE var inde over det. Han har ikke set nogen momsangivelser fra NE.

Forespurgt vedrørende ekstrakten side 216 vedrørende "Anden gæld", som indgår i begge årsregnskaber, hvor det fremgår, at den fra 2009 til 2010 er det steget med ca. 574.000 kr. til 1.987.043 kr. og så igen i 2011 steget til ca. 3 mio, om der er andet end momsgæld i det, forklarede tiltalte, at der er moms, A-skat og personaleomkostninger, altså ATP. Sådan skal det ifølge årsrapportsloven være. De manglende momsangivelse på hhv. 796.776 kr. i 2010 og godt 1,6 mio. i 2011, er med i "Anden gæld". Det, der står i regnskabet, er den rigtige gæld til SKAT for moms, som selskabet skulle betale.

Det er rigtigt, at tiltalte afleverede den første efterangivelse for 2010 sammen med regnskabet på kontoret. Det var kontoret, der herefter selv skulle sende efterangivelsen ind. Det er normalt, at man gør sådan. Man har ikke pligt til som revisor at indsende efterangivelsen. Det overlader man til selskabet. I årsrapporten for 2011 aftalte de, at han skulle gøre det. Der var ferie, og så gjorde han, T1 og T4 det i august måned på et eller andet tidspunkt. Der var ikke indberettet moms for 2. halvår 2011. Derfor ville den stige meget, så det var med at få berigtiget den.

Han deltog i et møde den 10. januar 2013. Udover tiltalte deltog T2 samt IH og LE fra SKAT.

Foreholdt ekstrakten side 250, sagsnotat, hvoraf fremgår, at det drejer sig om kontrolbesøg i anledning af noget med manglende momsangivelse for 2. kvartal 2012 og 4. kvartal 2011, og foreholdt nederst på siden:

"T1's, T2 foretager den daglige bogføring. Tidligere havde selskabet en ekstern bogholder, men nu er opgaven overtaget af T2. Revisor kontaktes ad hock, hvilket nok er ca en gang om måneden.

...

Moms opgøres og indberettes af T2 og revisor T3",

forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, men det var det fra 2012. Det skyldtes, at NE rejste, og at T1 spurgte, om tiltalte ville bistå T2, hvilket han svarede ja til. Han ved ikke, hvorfor han svarede ja til, at "moms opgøres og indberettes af T2 og revisor T3". Han svarede bare på det faktuelle på det tidspunkt, hvor de sad og holdt møde. Hvis han var blevet spurgt direkte, om han havde været med til at opgøre moms for 2010 og 2011, så havde han selvfølgelig ikke sagt sådan. Så havde han sagt, han ikke havde noget med de to år at gøre. Hvis IH havde spurgt lidt mere ind til det, så havde tiltalte selvfølgelig sagt det, som han siger nu. Han er ikke på noget tidspunkt blev spurgt af SKAT, om han havde TastSelv kode. Det havde han som tidligere forklaret heller ikke.

Vedrørende efterangivelsen for 2011, så havde han faktisk momssandsynliggørelsen liggende fra regnskabet. Han vidste ikke på det tidspunkt, at han skulle sigtes for momssvig. Hverken han eller de øvrige tiltalte vidste, hvad det gik ud på, andet end at SKAT ville have klaring på momsen. Der var ikke nogen, der sagde til ham eller T2 den 10. januar 2013, da de blev spurgt til, hvordan det var organiseret i virksomheden, at de skulle være klar over, at når de sagde noget, så risikerede de også, at der kom en ansvarssag eller noget tilsvarende. De regnede med, at det alene var for at få momsen gjort op.

Tiltalte fik engang i juni 2014 et brev fra politiet om, at han skulle tiltales for at have medvirket til momssvig. Han havde indtil da ikke nogen anelse om, at det drejede sig om andet end at få opgjort momsen korrekt.

Forespurgt af forsvareren, advokat JP forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvornår G4 gik konkurs. Det drejede sig om mange penge, som G1 ApS havde til gode, og i forbindelse med en konkurs har man ikke fradrag på momsen, så de havde et momsudlæg. G4’s konkurs havde ikke noget med 2010 og 2011 at gøre. Det var et spørgsmål om, at der ikke var nogen likviditet i firmaet til at betale med.

Foreholdt, at G4 vist først gik konkurs engang i 2013, anførte tiltalte, at det godt kan være, men der var i hvert fald nogle kreditorer, som ikke betalte til tiden. Derfor var der et likviditetsbehov.

Han kunne ikke huske, hvordan hans tidsforbrug på G1 ApS var i 2010. Han kunne ikke komme med et bud, så skulle han sidde og gætte. Det samme var tilfældet med 2012. Det var rigtigt, at han tog en betaling på ca. 26.-27.000 kr. for at lave årsrapport, og at han i virkeligheden herudover også lavede noget rådgivning, som han ikke nødvendigvis tog betaling for.

Han havde talt med T2 om de aflysninger, der var i oktober, november og december 2012 fra tiltaltes side overfor SKAT, jf. ekstrakten side 250. Hun skulle jo deltage i møderne. Han havde ikke talt med T1.

Foreholdt ekstrakten side 205, Ledelsespåtegning,:

"Direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2010 for G1 ApS.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov."

og forespurgt, hvem der formulerede det i påtegningen anførte, herunder T4’s underskrift samt T1’s underskrift, der dog ikke er underskrevet på bilaget, forklarede tiltalte, at det er ham, der har lavet udkast til det. Det er helt almindeligt som revisor, at man hjælper med et udkast.

Foreholdt side 206, Den uafhængige revisors påtegning, afsnittet med overskriften "Revisors ansvar og den udførte revision", herunder tillige sidste afsnit:

"Revision har ikke givet anledning til forbehold.",

forklarede tiltalte, at der står, at rapporten er retvisende i hovedtræk, hvilket den også var. "Retvisende" er, at resultatet er korrekt opgjort, og at aktiver og passiver er med, hvilket de jo er.

Forespurgt, hvordan tiltalte, hvis han kigger tilbage på det revisorarbejde, han har lavet i 2010 og 2011 og skrevet under på, vil vurdere kvaliteten af det ud fra en faglig standard, ikke en strafferetlig vinkel, forklarede tiltalte, at han mener, at han har udarbejdet en årsrapport, som der står i påtegningen, nemlig at årsregnskabet er retvisende.

Forespurgt, om han mener, at alt er ug med kryds og slange i den her sag frahans side, bekræftede tiltalte, at det mener han, efter at han har gennemgået den med T4 og T1. Han kunne ikke have gjort andet med den viden, han havde dengang.

Tiltalte mødte NE første gang, da han var på kontoret i Y3-by, men i øvrigt kender han hende ikke.

IH har som vidne forklaret, at han er ansat i SKAT og har været det i 35 år. Det meste af tiden har han lavet regnskabskontrol i virksomheder. Han har også været involveret i sagen vedrørende G1 ApS under to forskellige cvr.numre. Sagen vedrører 2010 og 2011.

Vidnet kom først ind i sagen den 2. oktober 2012. Det startede ved en kontrolaktion om social dumping. De var i den forbindelse ude på en byggeplads i Y7-by sammen med politiet og Arbejdstilsynet. De traf her virksomheden G1 ApS. De fik nogle oplysninger om deres virksomhed, og hvem de beskæftigede. De havde nogle tyske underleverandører og en dansk underleverandør, der havde polske ansatte. De talte med T1, som vist nok var blevet tilkaldt til byggepladsen.

Vidnet bekræftede, at T1 blev anmodet om at fremsende oplysninger om samarbejdspartnere og underleverandører, herunder kontrakter på byggearbejdet. Der gik imidlertid en lille måneds tid, uden at de modtog noget materiale fra virksomheden. Vidnet så herefter lidt nærmere på selskabets årsrapport og momstallene og konstaterede herunder, at det så ud, som om momstallene ikke stemte overens. Der var noget, de manglede en forklaring på. De trak derfor virksomheden ud til momskontrol og skrev til virksomheden den 31. oktober 2012, at de gerne ville komme ud på kontrol den 22. november 2012. Det stod i brevet, at det drejede sig om momskontrol. Mødet blev imidlertid udsat nogle gange af forskellige årsager, og det var først den 10. januar 2013, at de kom ud i virksomheden.

Det var rigtigt, at virksomheden også var blevet bedt om at fremsende noget regnskabsmateriale inden mødet. Det var, for at de kunne være lidt bedre forberedt til mødet. Kontakten skete pr. mail med revisor T3. Vidnet modtog imidlertid ikke noget regnskab. De regnede med, at regnskabet var til stede, når de kom til kontrolbesøget. Det er rigtigt, at han havde udspecificeret, at det var momsspecifikationer og momsafstemninger, de ønskede at se.

Den 10. januar 2013 kom vidnet ud til firmaet. Han traf her revisoren og T1’s hustru, T2, som er bogholder. Revisoren indledte med at sige, at han havde glemt sit regnskabsmateriale hjemme på kontoret, så det kunne de ikkelige få at se. De fik i stedet en beskrivelse af virksomheden. Når de er ude på kontrolbesøg, starter de altid med at få oplysninger om virksomhedens aktiviteter, hvad de laver, hvem de arbejder for, og hvor de køber materialer osv.

De fik forklaret, at momsen opgøres og indberettes via TastSelv af T2 og revisor T3. Vidnet kan ikke huske, hvem der oplyste hvad i den forbindelse. Det var sådan lidt i fællesskab. Det er en generel ting, de spørger om, når de kommer på virksomhedskontrol, hvem der opgør momsen, og hvem der indberetter den. Vidnet mener ikke, at det blev præciseret, at det direkte var for de to forudgående år, men det var jo det, de talte om, og det var de år, de lavede kontrol i. Han vil også mene, at det var materiale for årene 2010, 2011 og 2012, som de forud for mødet havde anmodet om at få tilsendt.

Foreholdt, at T3 tidligere har forklaret i retten, at han og T2 begge havde med momsindberetningerne at gøre, men at det kun gjaldt for et tidsrum i 2012 og frem, altså på det tidspunkt, hvor han blev spurgt, og at det ikke var blevet præciseret, at spørgsmålet også gik på, hvad der var sket i 2010 og 2011, forklarede vidnet, at han ikke tør sige 100 % sikkert, at det blev præciseret.

Da de var færdige med mødet, sagde vidnet, at virksomheden måtte have noget materiale, som de kunne starte med at se. Revisoren sørgede for, at der blev udskrevet momskontospecifikationer for 2010, 2011 og de tre første kvartaler af 2012. Det tog de med tilbage.

De talte på mødet om, at der for firmaet med cvr.nr. ...11 for 2011 var angivet 0 angivelser de to sidste kvartaler af 2011, og at der måtte mangle et eller andet der. De fik forklaret, at der i august måned 2011 var sket en spaltning, og at aktiviteten var kørt over i et nyt selskab. SKAT fik den 6. februar 2012 en registreringsanmeldelse vedrørende firmaet med cvr.nr. ...12. Selskabet var blevet spaltet i august 2011, men blev først momsregistreret den 6. februar 2012 med tilbagevirkende kraft fra januar 2011. Fra 6. februar 2012 kunne man indberette fra tidligere. Det betragter man som en periode, når det er med tilbagevirkende kraft. Der blev imidlertid ikke foretaget en sådan moms indberetning hverken i februar, marts eller april. Derfor lavede SKAT den 12. april 2012 en foreløbig fastsættelse for perioden på 24.000 kr. Det var automatisk dannet af EDB-maskinen. Der er som regel ikke nogen menneskelig vurdering ind over, hvad det skulle have været.

I maj, juni, juli, august og september 2012 kom der fortsat ikke nogen indberetning for 2. halvår 2011. Det var også derfor, de tog firmaet ud til kontrol. Det så lidt mærkeligt ud.

Efter besøget i virksomheden, havde de noget sagsbehandling med kontoudskrifter, bl.a. for momskontiene. Herefter lavede de ud fra dette et forslag til en afgørelse.

Det var aftalt, at de skulle få tilsendt noget regnskabsmateriale fra revisor og også skulle holde møde med ham, hvor de kunne få regnskabsmaterialet og gennemgå det, men de modtog ikke noget, og det blev aflyst mange gange, hvor han også mødte med forskellige undskyldninger. Da de fornemmede, at de nok kom til at vente længe på, at der kom noget materiale, sendte de et forslag ud til virksomheden på opkrævning af momsen ud fra det materiale, de havde fået. Det sendte de ud den 8. februar 2013. Herefter kom advokat ZC ind over sagen, og han bad om lidt ekstra tid til at behandle sagen. Den 5. marts modtog SKAT de momssandsynliggørelser for 2010 og 2011, som de i lang tid gerne ville have haft fra revisor. Efter at de sendte forslaget ud, var der ikke mere kontakt med revisor, fordi advokaten overtog det.

De så på momssandsynliggørelsen for at se, om den kunne give anledning til nogle ændringer, og der blev foretaget nogle justeringer på baggrund af det, der var anført der. Derudover lavede de også en yderligere nedjustering på det ene år for et par og tredive tusinde og for det andet år på 24.000 kr., så man kommer ned på for 2010 ca. 796.000 kr., som angivet, og for det følgende år ca. 1.645.250 kr.

De momssandsynliggørelser, de modtog, så rigtige ud, så de godkendte stort set det hele og justerede kun småbeløbene.

Da de modtog momssandsynliggørelserne foregik det på den måde, at de fik et brev vedlagt to sider med tal for hvert af årene. Der var ikke nogen nærmere forklaring på, hvornår de pågældende momssandsynliggørelser var udfærdiget eller på baggrund af hvad. Det var de oplysninger, de havde efterspurgt siden oktober måned 2012.

De spurgte på mødet den 10. januar 2013, hvorfor der ikke var angivet moms for andet halvår 2011. Revisoren oplyste, at der var indsendt efterangivelser for 2011, men SKAT havde ikke modtaget nogen efterangivelse, så det undrede de sig lidt over. De spurgte også, om der var indsendt for 2010.Revisor oplyste, at det kunne han ikke huske. SKAT har imidlertid ikke modtaget nogen efterangivelser. Revisoren foreviste ikke kopier af disse efterangivelser. Der er ikke ved revisors efteranmeldelse den 5. marts 2013 taget hensyn til tidligere efterangivelser. Revisoren skrev blot det beløb, han vil efterangive..

SKAT har ikke modtaget det udaterede dokument, der er fremlagt i 2017 vedrørende efterangivelse for perioden fra 01.01.2011 - 31.12.2011, med en efterangivelse på 1.669.252 kr. Revisoren har heller ikke forevist vidnet det. Vidnet ved ikke, om revisor har fortalt om det, men han har ikke set det, og det er ikke modtaget hos SKAT. Det anførte beløb er heller ikke blevet betalt på det tidspunkt.

Vidnet kan bekræfte, at gælden er nedbragt betragteligt. Der er kun noget med lidt renter m.v. Det er sket løbende de sidste par år. Den løbende opståede gæld er blevet betalt, og der er blevet afdraget på den gamle gæld.

Forespurgt, om det gik op for vidnet, da han gennemgik det bilagsmateriale, der dannede grundlag for det første forslag til afgørelse og også den efterfølgende afgørelse med de korrektioner, som der nu var givet anledning til, hvad årsagen var til den pågældende difference, afviste vidnet dette. Regnskabsmaterialet viste bare noget andet end det, der var indberettet til SKAT.

Det fremgår af ekstrakten side 168, at der den 25. februar 2010 for første måned i 2010 er indberettet en salgsmoms på 156.178 kr., moms udl. varekøb og moms udl. ydelseskøb, købsmoms, og at der derfor for den pågældende momsperiode en negativ moms, der andrager 265.120 kr. Således opgøres det måned for måned.

Vidnet havde på momskøbssiden forsøgt at sammenholde det med bogføringskontoen for de enkelte måneder, men det kan være lidt svært at finde af, hvad der hører til den ene måned og den anden måned. Derfor er der sammenholdt med et helt år og der stemmer det. Det er det rigtige beløb for et helt år, der er korrekt, men han har forsøgt at opgøre det hver måned.

Man kan i momssandsynliggørelse, ekstrakten side 75, se, hvad selskabet selv har indberettet, nemlig Køb EU moms på 1,4 mio kr., udg. afgift på 4,5 mio kr. og indg. afgift på 5,2 mio kr. Der er ikke nogen efterangivelser med i de beløb.

Selv om der står "efterangivelse", er der ikke reelt tale om, at der var foretaget efteranmeldelse, men derimod at virksomheden gerne ville efterangive. Det er også det, SKAT laver en afgørelse på. Når man ser f.eks. på den post, der drejer sig om købsmoms, så har man indberettet, at man har haft ca. 5,2 mio., men i realiteten har man været nede på 3,1 mio. kr. Det beløb, man er kommet frem til på side 75 i ekstrakten, der skulle eftergives for så vidt angår købsmomsen, er ca. 1.440.000 kr.

Forespurgt, om det er sådan, det er regnet ud, at vidnet har kigget på primo og ultimo saldo og så set, hvor meget der egentlig har været af bevægelse på kontoen, og herefter trukket det fra, der er blevet indberettet, bekræftede vidnet, at det er det.

Foreholdt, at hvis man kigger på de enkelte måneder, jf. ekstrakten side 124, at maj måned var anført til at være 557.613 kr., og om vidnet har nogen ide om, hvordan det beløb fremkommer, idet det ikke var en afstemning i forhold til, hvad saldoen var på kontoen, anfører vidnet, at det ved han ikke. Det kan være, at der er lavet nogle efterposteringer efter månedens udgang, idet man har fundet nogle bilag, der hører til den pågældende periode, og så kan der være sket en forskydning i beløbene.

Foreholdt, at hvis man starter på side 119 i ekstrakten, så ser det egentlig rigtigt nok ud, at man har afstemt i hvert fald de her konti, og at den udgående moms er gået i nul i januar, februar og marts, men at den herefter ikke gør det mere, forklarede vidnet, at SKAT ikke ved, hvordan man er kommer frem til disse tal. De har ikke på de møder, de har holdt, fået en forklaring specifikt på de her ting. I stedet for at diskutere afgrænsningsperioder, har man taget hele året, således at det stemmer med årsregnskabet og det, der er angivet i moms.

Det ser umiddelbart ud til, at tingene er bogført korrekt, men at der er angivet noget andet end det, som bogføringen viser. Bogføreren burde havde set, at der skulle betales sådan og sådan, men det er ikke det beløb, der er betalt. Det er således ikke bogføringen, der er noget galt med. De har ikke fundet fejl i bogføringen udover, at der var noget med en Ferrari.

Som han husker det var 1. kvartal af 2011 vedrørende selskabet med cvr.nr. ...11 angivet korrekt og passede med bogføringen. Andet kvartal var mere nogle skønnede beløb, nogle runde beløb. Det så ikke ud til, at man da havde bogføringen helt på plads, så man har angivet et skønnet beløb for 2. kvartal. Det er normalt, at man i næste periode, når bogføringen er på plads, retter ind, så det bliver korrekt.

Vidnet bekræftede, at det er rigtigt, at hvis man kigger på salgsmomsen for 2011 i det pågældende selskab, så kan man se, at den pr. 1. januar 2011 er minus 259.000 kr. på den akkumulerede saldo. Længere nede kan man se, at der er en momsindberetning på udgående moms for 1. kvartal på 419.000 kr., hvilket ikke passer med det, de er oppe på akkumuleret set for perioden. For 2. kvartal er der udgående moms for 274.000 kr., og der er således bare på det første halvår 2011 en stigning på ca. 1,5 mio. kr., der ikke er indberegnet i salgsmomsen. Det vides ikke, hvad der er sket her. Hvis man skulle have udtrukket noget på det tidspunkt, så ville man have set, at der allerede på det tidspunkt var angivet 1,5 mio. kr. for lidt.

Da han så regnskaberne første gang, tænkte han, at der var eteller andet, der ikke kunne være angivet rigtigt, idet der var et overskud i virksomheden, og det gav et meget et lille momstilsvar. Når man har meget køb i udlandet, skal den danske virksomhed også afregne den udenlandske virksomheds moms. Det undrede vidnet, at der var et forholdsvis lille momsbeløb i den pågældende virksomhed, når de ellers havde handel med udlandet og havde et fint overskud i virksomheden. Det stemte ikke med årsregnskabstallene.

Han bemærkede at der i årsregnskaberne for 2010 og 2011, var en stigning i den kortfristede gæld. Når man ser på, om der er noget galt i en virksomhed, og den kortfristede gæld er steget meget, så er det en indikation på, at der mangler noget moms. Der var i øvrigt ikke andet i den pågældende årsrapport, der henledte opmærksomheden på, at det var momsen, det var galt med. Man kunne ikke se det direkte på nogen måde.

Forespurgt af advokat JP, om vidnet kan huske, om det var T2 eller T3, der førte ordet på mødet den 10. januar 2013, forklarede vidnet, at det kan han ikke.

Vidnet bekræftede, at det havde været et lidt specielt møde forstået på den måde, at revisoren havde glemt mappen med momsafstemninger. Det havde vidnet ikke oplevet før. På vej hjem fra mødet talte de om, at det var en bevidst handling, men det havde de jo ikke noget bevis for. Revisoren vidste ellers godt, hvad momskontrol drejede sig om, hvordan tallene skulle gøres op, kontospecifikationer m.v. Det havde han styr på.

Foreholdt af advokat Jørgen Thomsen, at der ved årsrapporten for 2010, ekstrakten side 216, efter "Anden gæld" med håndskrift er anført "typisk her at skyldig moms står", forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem der havde skrevet det ud. Det står ikke i hans eksemplar. Vidnet vil mene, at SKAT har fået årsrapporten fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at det er den, der har dannet grundlag for det videre forløb. Det er rigtigt, at det er under "Anden gæld", den skyldige moms normalt står. Det er ikke nogen fra SKAT, der har skrevet det.

Vidnet blev foreholdt ekstrakten side 249, Sagsnotat, som vedrører G1 ApS og T1, og hvoraf det fremgår, at IH er sagsbehandler, og at man under "Baggrund for opstart af sag", kan se, at det vedrører en "Kontrolaktion den 2. oktober 2012, manglende momsangivelser 4. kvt. 2011 og 2. kvt. 2012".

Vidnet blev endvidere foreholdt ekstrakten side 250, hvor man kan se et referat af kontrolbesøget i virksomheden den 10. januar 2013.

Foreholdt, at vidnet tidligere har forklaret, at moms opgøres og indberettes af T2 og revisor T3 via TastSelv, men at det ikke står i det eksemplar, som advokat Thomsen er i besiddelse af, forklarede vidnet, at det vidnet sidder med, er et sagsresume af sagen, men det burde være det samme. På dette tidspunkt sendte man ikke længere momsangivelser ind med posten. De blev indberettet via computer under TastSelv.

Foreholdt 2. sidste linie: "Moms opgøres og indberettes af T2 og revisor T3", men at vidnet har forklaret, at det skete via TastSelv, forklarede vidnet, at det fremgår efterfølgende i den nærmere beskrivelse af sagen, altså mere uddybende. Dette her er den korte udgave.

Det var kun muligt, at indberette via TastSelv, så det kunne ikke være foregået på anden måde. Det blev ikke specifikt oplyst, hvem der havde TastSelv koden.

Foreholdt 6. sidste linie:

"T1’s hustru T2 foretager den daglige bogføring. Tidligere havde selskabet en ekstern bogholder, men nu er opgaven overtaget af T2."

hvad der er "tidligere", og hvad der er "nu", anførte vidnet, at det er et godt spørgsmål.

Som de forstod det, så havde der været en bogholder tidligere, som lavede selve bogføringen, men det var stadigvæk, som de opfattede det under mødet, T2 og T3, som sørgede for indberetningen af momsen, selv om de ikke havde bogført det tidligere materiale. De kom ikke nærmere ind på, hvilken periode det var med hensyn til det tidligere materiale. Da de var derude, var det "nu", men det er ikke nærmere defineret, hvornår "nu" startede. Vidnet opfattede "nu", som mens de sad der. Altså inden for det sidste stykke tid, men det er ikke nærmere defineret. Det var i 2013, da de var der.

Forespurgt, hvad vidnet kigger i, når der tales om kontrolnotatet side 249-250 m.v., forklarede han, at det er et sagsresume, der danner grundlag for ansvars redegørelsen. Der er således kommet nogle supplerende oplysninger ind i ansvarsredegørelsen i forhold til kontrolnotatet. Det er stort set det samme, der står, men der kan lige være nogle enkelte omformuleringer.

Foreholdt ekstrakten side 254, Generel beskrivelse, 2. afsnit, forklarede vidnet, at det oprindeligt var G1 ApS, de kiggede på, og det startede først i august 2011, hvor det blev registreret. Det var 2011 og 2012, de i første omgang skulle se på. Herefter var de inde for at undersøge noget mere og da opdagede de, at der lå en virksomhed mere, som nu hedder G2 ApS fra 2010, og derfor udvidede de kontrollen til også at omfatte 2010. Udvidelsen kom allerede med 31. oktober 2012.

Der blev ikke på mødet den 10. januar 2013 omtalt, at dette kunne udvikle sig, at de nu tiltalte kunne få et straffeansvar. Foreholdt, om T3 og T2 under mødet bare prøvede at forklare, så godt de kunne, hvem der havde gjort hvad, uden helt at gøre sig klart, hvornår de egentlig havde påtaget sig opgaven, og hvornår de var begyndt at indberette moms, forklarede vidnet, at det var sådan en generel beskrivelse af virksomheden, som de altid laver, når de starter en kontrol.

Når straffesagsafdelingen anfører:

"Da T2 og revisor, T3, har opgjort og indberettet moms for selskaberne, er det straffesagsafdelingens vurdering, at der bør rejses ansvar for medvirken til forholdene over for begge",

er dette var skrevet på grundlag af de oplysninger, de fik til mødet i januar 2013, og det blev konklusionen i ansvarsredegørelsen, som senere bliver udarbejdet.

Foreholdt ekstrakten side 61:

"Det er straffesagsafdelingens opfattelse, at revisor, T3, og T2, har medvirket til forholdet. De har begge haft med bogholderiet at gøre og foretaget angivelse af moms, og det må derfor have været klart for dem, at momsangivelserne var for lave, da der ikke er tale om småfejl" forklarede vidnet, at det har han ikke haft noget at gøre med. Det er en anden afdeling.

Da SKAT skrev referat i forslaget og afgørelsen, kunne T2 og T3 komme med indsigelser, hvis de ikke var enige i, hvad der stod.

Forespurgt, i hvilken periode vidnet beskæftigede sig med sagen, forklarede han, at det gjorde han fra den 2. oktober 2012 og frem til den 15. april 2013, hvor han lavede en afgørelse. Herudover lavede han ansvarssagsresume til brug for ansvarsvurderingen den 28. november 2013. Det sendte han til SKATs ansvarsafdeling, og så har han ikke haft mere med sagen at gøre.

NE har som vidne forklaret, at det er rigtigt, at hun har udført noget arbejde for virksomheden G1 ApS. Hun kender T1, T2 og T4. Hun kan ikke huske, om T3 var revisor på det tidspunkt. Hun stoppede med at arbejde for firmaet omkring april 2012. Hun kan ikke huske, hvor længe det stod på, om det var nogle år. Hendes arbejde bestod i at hjælpe T2 med at lave den daglige bogføring. Hun har også medvirket til at gøre klar til årsregnskaber. Hun afstemte i den forbindelse forskellige konti, så tingene igennem og gjorde klar til revisoren. Hun har også været med til at gøre momsindberetninger klar sammen med T2. Så vidt hun husker, var det månedsmoms.

Forespurgt, om hun var med inde over den spaltning af selskabet, der blev foretaget i 2011, forklarede vidnet, at det husker hun ikke noget om. Hun var kun med i det firma, der hed G1 ApS.

Foreholdt, at der var et firma, der hed G1 ApS med cvr.nr. ...11 frem til 2011, og at der i 2011 kom et nyt cvr.nr. ...12, som kørte videre under samme navn, forklarede vidnet, at det erindrer hun ikke noget om.

Vidnet bogførte de bilag, der forelå, både indtægter og udgifter, og trak derefter en momsrapport fra det regnskabsprogram, der blev brugt. Det var, så vidt hun husker, et C5 regnskabsprogram. T2 indtastede herefter de beløb for salgsmoms, købsmoms og EU moms m.v., som vidnet havde fundet frem. Vidnet mener også, at det var T2, der stod for at betale regninger vedrørende det tilsvar, der måtte være opgjort.

Forespurgt, om vidnet snakkede med revisor omkring de her ting på noget tidspunkt, forklarede hun, at i forbindelse med årsregnskabet var revisoren på besøg, mens hun også var til stede. Hun kom ikke på kontoret dagligt. Hun mener, at hun kom en gang om ugen, måske hver 14. dag, alt efter hvor stor en mængde arbejde, der var. I forbindelse med årsregnskabet var hun også til stede, når revisoren kom, og har eventuelt hjulpet med at finde nogle bilag frem m.v., efter hvad han nu efterspurgte.

Hun bogførte selvfølgelig den betaling, der har foregået efterfølgende. Forespurgt, om hun efterfølgende har kontrolleret, om de angivelser, der var lavet, var rigtige i forhold til de posteringer, der var på de forskellige konti, kunne hun ikke huske det nærmere.

Foreholdt, at momsindberetningerne i 2010 og 2011 konsekvent var forkerte, og at der i 2010 manglede at blive betalt omkring 800.000 kr. og i 2011 ca. 1,6 mio. kr., samt at revisor har forklaret, at der har været oparbejdet momsgæld, hvilket fremgår af årsregnskabet, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske det, men det kan godt være, at der har været nogle gange, hvor det fulde beløb ikke er blevet betalt, hvis hun må sige det sådan.

Foreholdt, om de, når de skulle afstemme bogføringen pr. 31/12 i forbindelse med årsregnskabet, kunne se, at der var forholdsvis store differencer, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske så lang tid tilbage, men hun er da sikker på, at hun har noteret sig det. Hun laver jo et bogholderi, der er i orden, så det vil hun da tro, at hun har.

Hun samarbejdede med T2 om bogholderiet. De sad altid sammen, når vidnet var der, så hun har talt med T2 hen ad vejen om, hvad der lå af problemer. Vidnet havde ikke TastSelv kode til at lave indberetningerne.

Hun huskede ikke at være blevet præsenteret for, at der har været lavet nogle efterangivelser for den manglende betaling. Hun stoppede i 2012 med at hjælpe til i G1 ApS, fordi hun fik tilbudt et andet arbejde, som tog det meste af hendes arbejdstid.

Forespurgt af advokat JP forklarede vidnet, at hun blev aflønnet på timebasis. Hun kan ikke huske, hvad hun samlet fik i 2010. Hun kan heller ikke huske, hvad hendes timepris var på det tidspunkt.

Hun havde ikke haft mulighed for at genopfriske sin hukommelse til i dag. Hun vidste ikke engang, hvad det gik ud på. Hun har heller ikke talt med politiet forinden omkring det.

....

Tiltalte T2 er straffet ved administrativt den 16. juni 2014 overfor SKAT at have vedtaget en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af Skattekontrollovens § 13 og momslovens § 81 ved i indkomståret 2011 at have unddraget betalinger for godt 60.000 kr.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T4 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T3 er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T1 og T2 begge er egnede til at modtage helt eller delvist betingede domme med vilkår om samfundstjeneste.

De tiltalte har forklaret om deres personlige forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger ved bevisbedømmelsen til grund som ubestridt, at der er angivet for lidt momstilsvar som anført i anklageskriftet med 796.776 kr. i 2010 og med 1.645.252 kr. i 2011.

Retten læggere videre til grund, at G1 ApS (cvr.nr. ...11) i 2010 havde et resultat på godt 343.000 kr. og i 2011 (cvr.nr. ...12) et resultat på godt 571.000 kr., samt at der i 2010 var angivet moms med ca 1,5 mio kr. og i 2011 med ca. 447.000 kr

T1

Efter tiltaltes forklaring om sin rolle i selskaberne lægger retten til grund, at han, ud over at være byggeleder, lavede udkast til fakturarer og sammen med revisoren og meddirektøren havde ansvaret for årsrapporten. Henset til de store beløb, der blev i virksomheden, fordi der ikke blev foretaget korrekt indberetning og betaling af moms, uanset bogføringen viste, hvad der skulle betales, finder retten det utænkeligt, at tiltalte skulle være uvidende herom. Den manglende momsangivelse tilregnes derfor tiltalte som forsætlig og han findes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

T2

Retten lægger til grund, at T2, uanset hun ikke var uddannet indenfor bogholderi, førte selskaberne bogholderi med hjælp fra revisoren og fra et bogholderiselskab, der blev aflønnet for de brugt antal timer. T2 udarbejdede endvidere fakturarer i overensstemmelse med T1’s udkast. Efter det oplyste er bogholderiet ført korrekt, men der er ikke indberettet den moms bogholderiet viste. Henset til T2’s daglige arbejde med bogholderiet og fakturaudskrivning finder retten det utænkeligt, at hun ikke skulle være klar over, at hun i TastSelv angav meget for lave momstilsvar, samt at der ikke blev indberettet moms i 2. halvår af 2011 og heller ikke efter momsregistreringen af det nye selskab pr. 6. februar 2012. Retten finder derfor T2 skyldig i forsætligt at have medvirket til, at selskaberne angav ialt 2.442.028 kr. for lidt i moms. T2 finder herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

T4

Efter forklaringerne lægger retten til grund, at T4 primært fungerede som byggeleder og ikke var i det daglige havde noget at gøre med fakturarskrivning og bogholderi. Henset til de oplysninger, der er tilgået ham i forbindelse med gennemgangen af årsrapporterne, finder retten, at T4 ved ikke at reagere på oplysningerne om stigningen af momsgælden, der efter forklaringerne må anses drøftet i forbindelse med gennemgangen, som direktør og indehaver groft uagtsom at have medvirket til den manglende momsangivelse. T4 findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

T3

Efter T3’s egen forklaring har han forestået udarbejdelse af årsrapporterne og der konstateret at der var uoverensstemmelse mellem bogholderiets angivelse af momstilsvaret og det faktisk angivne for såvel 2010 som 2011. Han har endvidere bidraget med løbende hjælp med bogholderiet og angiver, at han godt kunne forstå, hvis T2 kunne have troet, at han var inde over i højere grad, end tilfældet var. Han har oplyst, at han i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporterne orienterede de to direktører om den manglende angivelse, og at han i den forbindelse beregnede de manglende moms-angivelser samt i 2011 også foretog indberetning. Han har dog ikke sikret sig, at efterangivelserne blev modtaget af SKAT eller på anden måde fulgt op på den manglende angivelse, ligesom efterangivelserne ikke blev forevist SKAT, da de udbad sig materiale. Den manglende momsangivelse har heller ikke givet anledning til bemærkninger i årsrapporternes påtegninger. Tiltalte har i det hele taget under SKATs undersøgelse lagt hindringer i vejen for undersøgelsen af forholdene, herunder aflyst flere møder og undladt at fremsende det ønskede materiale til SKAT. Uanset retten ikke finder det bevist, at tiltalte deltog i opgørelsen af den løbende moms, finder retten at T3 burde have indset, at de medtiltalte unddrog moms i betydeligt omfang, og T3 findes ved det ovenfor beskrevne at have handlet groft uagtsomt. Han findes derfor skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Straffen for så vidt angår T2 fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.425.000 kr. jf. straffelovens § 64.

Straffen for så vidt angår T1 fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.425.000 kr. jf. straffelovens § 64.

Straffen for så vidt angår T4 fastsættes til en bøde på 2.425.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Straffen for så vidt angår T3 fastsættes til en bøde på 1.200.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1. Retten har lagt vægt på, at T3 ikke har haft nogen økonomiske gevinst ved den manglende angivelse.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig
  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.425.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig
  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.425.000 kr.  

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T4 skal straffes med en bøde på 2.425.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 skal straffes med en bøde på 1.200.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

……………………………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom af den 7. november 2018, sags nr. S-2461.

Byrettens dom af 31. august 2017 (1-4783/2016) er anket af de tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne IH og NE.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at hun rådførte sig med med tiltalte T3, når hun havde spørgsmål. T3 kom til mø­de på kontoret i Y3-by , når der skulle laves årsrapporter, momsindberetninger m.v. Der var også et møde med T3 i forbindelse med, at der skulle gennemføres en spaltning af selskabet. Ved disse lejligheder var hun til stede, men deltog ikke i mødet.

Hun foretog løbende bogføring af moms i takt med, at hun fik fakturaer ind. I 2010 foretog selskabet månedlige momsindberetninger i 2011 gik selskabet over til at foretage kvartalsvise momsindberetninger, hvilket formentlig skyldtes, at selskabets omsætning gik ned. De efterposteringer, der fremgår af bogholderiet pr. 31. december 2010 under blandt andet bilag 676, udgør samlet knap 771.000 kr., og disse efterposteringer er foretaget af revisor. Efterposteringerne hang sammen med, at virksomheden havde nogle tyske samarbejdspartnere, som havde udstedt fakturaer, som egentlig skulle krediteres, men da mani Tyskland ikke udsteder kreditnotaer, blev der i stedet foretaget korrektioner, hvilket fremgår af de posteringer, der henviser til bilag 676. De tyske fakturaer var blevet samlet i en bunke, og revisor havde besluttet, at der nu skulle ryddes op i bunken. Det må være revisor og direktørerne, der havde besluttet, at der skulle ryddes op. 12011 blev der foretaget korrekt indberetning i 1. kvartal. I 2. kvartal blev der indberettet et anslået beløb, hvilket skete efter aftale med T3. Der var ikke sket korrekt bogføring i selskabet, fordi der varen spaltning af selskabet på vej, og derfor blev der heller ikke foretaget en korrekt indberetning af såvel indgående som udgående moms. Da der i 3. kvartal var sket bogføring af momsen, og da der skulle foretages momsindberetning, havde SKAT lukket for momsindberetninger for det nye selskab. Det ville T3 tage sig af, og de fik at vide, at der skulle indbetales 400.000 kr. I marts 2012 modtog de brev fra SKAT om, at man fra­faldt kravet om indbetaling af de 400.000 kr. Hun er sikker på, at det blev aftalt, at T3 herefter skulle forestå efterangivelserne af moms for såvel 2010 og 2011. T3 var autoriseret til at foretage indtastning på SKATs hjemmeside, og han havde også TastSelv-koden. Hun kan huske, at hun i hvert fald en gang sad sammen med T3 og foretog indberetning af moms.

Hun havde ingen forudsætninger for at udarbejde momsregnskaber, men NE og revisor hjalp hende. Hun fik omkring 500.000 kr. om året for at forestå bogholderiet.

Hun overtog bogholderifunktionen for G1 ApS i 2006 eller 2007. I 2008 var der også nogle efterposteringer i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet. I 2009 skiftede de deres tidligere revisor ud til fordel for T3, fordi deres tidligere revisor var lidt gammeldags. Beslutningen om at skifte revisor blev taget af direktørerne.

Hun har ikke løbende modtaget sådanne oplysninger fra revisor, som er omtalt under punkt 4.2. i tiltrædelsesprotokollatet af 20. juni 2010. I revisionsprotokollatet for regnskabsåret 2009 er under overskriften "Andre arbejder" anført, at revisor udover revision af årsrapporten har ydet regnskabsmæssig assistance med opstilling og udarbejdelse af årsrapporter, herunder afstemninger, diverse bogholderirettelser, momsrettelser m.v. Hende bekendt varetog revisor i 2010 stort set de samme opgaver som i 2009, herunder momsrettelser.

Efterposteringerne pr. 31. december 2010 blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten i marts eller april 2011. Den moms, der blev opgjort på grundlag af efterposteringerne, skulle efterangives overfor SKAT. Hun deltog ikke i generalforsamlingen eller gennemgangen af årsrapporten i 2011. NE har udarbejdet momsrapporter til tiltalte og til T3, men har aldrig forestået indberetningerne til SKAT.

Hun mødte T3 første gang i 2010, men hun kan ikke huske, hvornår på året det var. T3 deltog også i afstemningen af momsen. Hun husker ikke, hvor ofte de fik regninger fra T3. I 2010 var T3 på kontoret i Y3-by fire til fem gange. Møder om årsrapporter blev også holdt i Y3-by. I 2011 var T3 i hvert fald på kontoret i Y3-by i forbindelse med spaltningen af selskabet, men hun husker ikke, hvor mange gange han i øvrigt var på kontoret det pågældende år.

Selskabets likviditet var god både i 2010 og 2011. De modtog hverken for 2010 eller 2011 en opkrævning for den efterangivne moms, hvilket hun ikke undrede sig over.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at efterposteringerne pr. 31. december 2010 skyldtes, at selskabet havde en masse fakturaer fra de glade nuller fra nogle tyske samarbejdspartnere, som blev ført tilbage, således at selskabet ikke længere skyldte disse penge. Tiltalte og de medtiltalte T4 og T3 havde talt herom, herunder at der skulle ske efterangivelse af moms. Tiltalte talte løbende med medtiltalte T2 om virksomheden og økonomien. Han husker ikke, at han havde været bekymret ved, at selskabets gæld var steget i den omhandlede periode.

Tabet kunne have været på de tyske ejendommen. Virksomheden gik godt i de pågældende år både likviditetsmæssigt og regnskabsmæssigt. Han husker ikke at have gennemgået posten "anden gæld" i årsrapporten. Han havde ikke havde noget med momsindberetningerne at gøre.

Tiltalte T4 har supplerende forklaret blandt andet, at der i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporterne først blev afholdt et møde, hvor man gennemgik udkastet til årsrapport, som han og med tiltalte T1 i den forbindelse fik udleveret. Med tiltalte T3 havde forestået gennemgangen af rapporten, men de var ikke nødvendigvis nede i de enkelte poster. Han kan godt huske, at de på et af møderne havde drøftet de tyske fakturaer, og at de havde talt om, at de skulle have dem væk. Han husker ikke, om det var i 2010 eller 2011. Han havde ikke tænkt over dette, da sagen blev behandlet i byretten.

Han blev opdateret om selskabets økonomi, når T1 orienterede ham herom. Han havde indtryk af, at det gik fint med selskab et. Han er sikker på, at de aldrig har talt med revisor om, at der var angivet forkert moms. Det er ikke ham, der har skrevet i hånden om skyldig moms på årsrapporten for 2011.

Tiltalte T3 har supplerende forklaret blandt andet, at der i forbindelse med efterangivelsen af moms for 2010 ligesom for 2011 blev anvendt en blanket, som var udfyldt i hånden. Han havde afleveret den udfyldte blanket på kontoret i Y3-by, således at de kunne indsende blanketten til SKAT. Han havde forinden fremsendt den endelige års­ rapport med posten. Det var i august 2011. Han har heller ikke medtaget efterangivelsesblanketten for 2010 i retten i dag. Da de gennemgik årsrapporten for 2011 i maj 2012, aftalte han med de med tiltalte T1 og T4, at han skulle indsende efterangivelsen af moms for 2011 efter sommerferien, hvilket han også gjorde. T1 og T4 vidste på dette tidspunkt godt, at der var en momsrestance.

Han havde ikke adgang til selskabets TastSelv, og han hjalp ikke med den løbende indberetning af moms i hverken 2010 eller 2011. Han sad heller ikke ved siden af T2, da hun foretog momsindberetning, og de talte heller ikke i telefon herom.

Hans bistand i regnskabsårene 2010 og 2011 bestod kun af at udarbejde årsrapport.

Det er ikke ham, der har foretaget de efterposterringer pr. 31. december 2010, der er angivet under bilag 676. Han ved ikke, hvad det nærmere drejer sig om, men det kan godt have været tilbageførsler vedrørende nogle tyske kreditorer. I forbindelse med årsrapporten havde de gennemgået kreditorlisten, så det, som T2 og T1 har forklaret om tilbageførsler, giver mening.

Han deltog i et møde på kontoret i Y3-by første gang i marts måned 2010 i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for regnskabsåret 2009. Han fik i den forbindelse udleveret regnskabsmaterialet, og han var der i to dage. Han indsamlede de oplysninger, som han skulle bruge til årsrapporten og tog hjem for at gøre arbejdet færdigt. Næste gang han var på kontoret i Y3-by var i marts 2011 i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for regnskabsåret 2010. Herudover var han på kontoret i Y3-by for at implementere et nyt regnskabssystem, men han har ikke været på kontoret i Y3-by for at foretage momsindberetninger. Efterangivelserne blev lavet sammen med årsrapporterne for henholdsvis regnskabsåret 2010 og 2011.

T2 ville gerne have, at han deltog i forbindelse med kontrolbesøget i januar 2013. Han have forud herfor bedt om udsættelse med indsendelse af oplysninger på grund af sygdom. Der havde ligget reelle grundebag hans anmodninger om udsættelse.

Det er korrekt, at han lå inde med det materiale, som SKAT efterlyste, men han indsendte det ikke, fordi han ville gerne gennemgå det sammen med SKAT. Det var ikke noget, som han havde aftalt med de medtiltalte. Der er ikke foretaget ændringer i tiltrædelsesprotokollatet af 20. juni 2010. Det er korrekt, at han ikke har omtalt momsrestancerne i revisionsprotokollateme for 2010 og 2011. Restancerne havde været drøftet med T1 og T4.

Det er almindeligt forekommende, at selskaber foretager efterangivelser af moms, og der var af SKAT udarbejdet en standardblanket til brug herfor. Han har formentlig haft G1 ApS’s TastSelv-kode til brug for indberetning af selskabets selvangivelser.

Vidnet IH har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan afvise, at det er en medarbejder i SKATs ansvarsafdeling, der på årsrapporten for 2010 i hånden har anført "typisk her at skyldig moms står".

Når SKAT tager et selskab ud til kontrol, trækker man normalt selskabets årsrapporter fra Erhvervsstyrelsen, hvorefter man sammenligner oplysningerne i årsrapporterne med de momstal, som selskabet har momsangivet. Hvis der er store differencer, tager man virksomheden ud til nærmere kontrol.

I det konkrete tilfælde passede det angivne momstilsvar ikke rigtigt med tallene i virksom­ hedens regnskaber. SKAT ønskede derfor at modtage momskontospecifikationerne, hvilket man modtog i forbindelse med kontrolbesøget i januar 2013. Momskontospecifikationerne blev herefter gennemgået på kontoret, og man kunne se, at der var angivet nogle andre beløb end de, der fremgår af specifikationerne. Ved beregningen af momstilsvaret tager man udgangspunkt i tallene på årsbasis, da der kan være udsving fra måned til måned.

Der kan enten være tale om månedsafregning eller kvartalsafregning, således at virksom­ heden samtidigt indberetter og indbetaler momstilsvaret. Hvis det i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten måtte vise sig, at der er mindre afgivelser, skal virksomheden indsende en efterangivelse. Det er korrekt, at der i 2010 fandtes en blanket, der kunne anvendes hertil. SKAT har ikke modtaget efterangivelser fra G1 ApS hverken for regnskabsåret 2010 eller regnskabsåret 2011.

De momssandsynliggørelser, som blev fremsendt den 5. marts 2013, indeholdt de rigtige tal, og SKAT godkendte således også angivelserne af, hvad der manglede at blive efterangivet. Hvis selskabet på et tidligere tidspunkt havde foretaget efterangivelse af moms, må man forvente, at disse efterangivelser ville have medtaget under det anførte vedrørende indberettet moms, hvilket ikke var tilfældet.

G1 ApS’s kontospecifikationer vedrørende udgående moms viser f.eks., at virksomheden i 1. kvartal af 2011 manglede at indberette det, der svarer til differencen mellem 259.129,81 kr. (akkumuleret pr. 1. januar 2011) og 672.540,63 kr. (akkumuleret pr. 31. marts 2011).

Hvis virksomheden havde indsendt efterangivelser for 2010 og 2011 som den, der er fremlagt for retten for så vidt angår 2011, havde der ikke været grundlag for en straffesag. I så fald ville det alene have været en sag for fogeden, hvis der ikke skete indbetaling i overoverensstemmelse med efterangivelsen.

Den efterangivelse for 2011, som er fremlagt i retten, er ikke modtaget af SKAT, og virksomheden foreviste heller ikke efterangivelsen under kontrolbesøget i januar 2013.

Vidnet NE har supplerende forklaret blandt andet, at hun godt kan huske, at revisor hed T3, men hun kan ikke genkende revisoren blandt de fremmødte. Som hun husker det, indtastede tiltalte T2 momsangivelserne. Revisor var kun på kontoret i Y3-by i forbindelse med årsrapporterne og måske, hvis han var blevet tilkaldt. Hun udtrak momsrapporter til T2, som herefter skulle indrapportere tallene til SKAT. Hun kan ikke huske, at der skulle være indberettet for lave tal i forhold til de tal, som hun kom med.

Hun kan ikke umiddelbart genkende posteringerne pr. 31. december 2010 med bilag 676. Det kunne godt ligne en form for afstemning i forbindelse med årsregnskabet. Forkortelsen "bogf/ep" plejer at stå for, at der er tale om en efterpostering.

Landsrettens begrundelse og resultat

De angivne momstilsvar

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der er angivet for lidt momstilsvar som anført i anklageskriftet med 796.776 kr. i 2010 og med 1.645.252 kr. i 2011.

Landsretten finder i den forbindelse ikke at kunne lægge til grund, at der i henholdsvis 2011 og 2012 skulle have været indsendt efterangivelser af moms for indkomstårene 2010 og 2011 til SKAT. Landsretten lægger herved vægt på forklaringen fra vidnet IH, hvorefter SKAT ikke har modtaget sådanne efterangivelser. Denne forklaring under­ støttes af sagens øvrige omstændigheder, herunder blandt andet den omstændighed at de momssandsynliggørelser for 2010 og 2011, som tiltalte T3 indsendte til SK.AT i marts 2013, ikke har medtaget sådanne efterangivelser, og at der ikke blev fulgt op på sådanne efterangivelser i form af efterbetaling eller på anden vis. Hertil kommer, at den håndskrevne efterangivelse for 2011 og det for landsretten fremlagte fremsendelsesbrev først er fremkommet under straffesagen og ikke i sig selv sandsynliggør, at efterangivelsen faktisk er indsendt, ligesom der heller ikke for landsretten er fremlagt en efterangivelse for 2010, uanset at tiltalte T3 har forklaret, at man er i besiddelse heraf.

T1

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte skyldig efter anklageskrift et. Landsretten lægger herved vægt på samme forhold som byretten.

T2

Også efter bevisførelsen for Landsretten findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet Landsretten lægger herved vægt på samme forhold som byretten.

T4

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Landsretten lægger herved vægt på samme forhold som byretten.

T3.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte i de omhandlede indkomstår har bistået selskabet i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporterne, ligesom han også har bistået med visse andre opgaver. Der findes imidlertid ikke at have været ført fornødent bevis for, at tiltalte har deltaget i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at han kan gøres strafferetligt ansvarlig for, at der er angivet for lidt moms tilsvar således som beskrevet i an klageskriftet. På denne baggrund frifindes tiltalte.

Strafudmålingen.

Fængselsstraffen for så vidt angår de tiltalte T2 og T1, der fastsættes efter de i byretsdommen citerede bestemmelser og for tiltalte T2’s vedkommende tillige jf. straffelovens § 89, findes passende udmålt til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten lægger herved på den ene side vægt på lovovertrædelsernes karakter, herunder størrelsen af de unddragne beløb, og på den anden side sagens samlede varighed.

Under hensyn til de tiltaltes gode personlige forhold tiltrædes det, at straffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste som sket.

Endelig tiltrædes det, at de tiltalte er idømt en tillægsbøde som sket.

Bødestraffen for tiltalte T4 findes passende udmålt. Landsretten har herved lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb.

Med den ovenfor anførte ændring stadfæster landsretten herefter dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod de tiltalte T2, T1 og T4 stadfæstes.

Tiltalte T3 frifindes.

De tiltalte T2, T1 og T4 skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem hver især, herunder 1.690 kr. til den tidligere beskikkede forsvarer.

Statskassen skal betale de sagsomkostninger for byretten og landsretten, der vedrører tiltalte T3.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter