Dato for udgivelse
07 Mar 2019 14:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Mar 2019 12:41
SKM-nummer
SKM2019.135.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Københavns byret, BS 13262/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Forening, momstilsvar, anden, selvstændig, rette sagsøger,
Resumé

Retten hjemviste efter påstand fra den sagsøgende forening sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da Landsskatterettens afgørelse, som var indbragt for domstolene af den pågældende forening, efter sit indhold angik momstilsvaret for en anden forening end den forening, som afgørelsen var adresseret til (sagsøgeren). Skatteministeriet havde påstået sagen hjemvist til Landsskatteretten. Landsskatteretten var ikke ved sagens afgørelse opmærksom på, at der var tale om to selvstændige foreninger. Retten bemærkede, at SKATs afgørelse var baggrunden for, at Landsskatteretten ikke var opmærksom herpå, og hjemviste sagen, også af de sagsøgeren anførte grunde, hvorefter Skattestyrelsen under de foreliggende omstændigheder burde behandle sagen på ny.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 48

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, A.A.10.3.3


Parter

H1

(v/adv. Merethe Andersen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. David Auken)

Afsagt af Byretsdommer

Poul Gorm Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 17. april 2018 15:31:10. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger er momspligtig af indtægter og om sagsøger har ret til fuldt momsfradrag.

Sagsøgeren, H1, har fremsat følgende påstand:

  1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at H1 ikke har momspligtige indtægter i form af medlemskontingenter. 
  1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har ret til fuldt momsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1. Sagen skal derfor hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på opgørelse af selskabets momsfradrag for perioden 1. juli 2009 – 31. december
  1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at H1s kontingentindtægter ikke er momspligtige.
  1. Sagen hjemvises til Landsskatteretten med henblik på berigtigelse af den af Landsskatteretten angivne adressat fra H1 til G1.
  1. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, har i svarskriftet nedlagt påstand om afvisning og subsidiært frifindelse.

Sagsøgte har i svarskriftet anført vedrørende afvisningspåstanden, at i stævningen er angivet en er foreningen H1 ikke er rette sagsøger, idet Skats afgørelse viser, at sagen momsmæssige behandling angår foreningen G1.

Parterne har herefter anmodet om, at sagen hjemvises.

Sagsøger har i den forbindelse nedlagt påstand om at sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelse

Sagsøgte, Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten

Parterne er enige om, at sagen vedrørende formaliteten afgøres på skriftligt grundlag jf. retsplejelovens § 366

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parternes synspunkter

H1 har i processkrift af 13. december 2019 anført følgende:

”…

Sagsøgtes processkrift vedrørende formaliteten af 5. december 2018 giver anledning til

følgende supplerende bemærkninger:

  1. Afgørelsens adressat berigtiges ikke

Landsskatteretten har ifølge sagsøgtes processkrift side 2 afvist at berigtige afgørelsens adressat, idet det ifølge Landsskatteretten ikke beror på en fejlskrift, når Landsskatterettens afgørelse er adresseret til H1.

Ifølge det af sagsøgte oplyste var Landsskatteretten i modsætning til SKAT ikke opmærksom på, at der var tale om to selvstændige foreninger.

Landsskatteretten har derfor truffet afgørelse mod den forening, der ifølge Landsskatteretten var adressat for SKATs afgørelse, nemlig H1.

Landsskatteretten har dermed på linje med byretten nægtet at berigtige adressaten for SKATs oprindelige afgørelse.

  1. Hjemvisning af sagen

Sagsøgte har nedlagt ny principal påstand om hjemvisning til Landsskatteretten med henblik på fornyet prøvelse af sagen under hensyntagen til de faktuelle forhold, som SKAT men ikke Landsskatteretten har kendskab til.

Formålet med hjemvisning står ikke lysende klart.

SKAT var som anført ovenfor ifølge sagsøgte fuldt ud opmærksom på, at der var tale om ”to særskilte foreninger med hver sit CVR-nr.”, jf. sagsøgtes processkrift af 5. december 2018 side 2, 2. sidste afsnit. Afgørelsen angiver ifølge sagsøgte ”klart, at det er denne forenings [G1’s] momstilsvar, som behandles, ligesom afgørelsen også udtrykkeligt angiver, at den angår ”G1’s medlemskontingenter” jf. processkriftet side 3 øverst.

Det kan imidlertid konstateres, at SKAT i sin afgørelse ikke er lykkedes med at gøre Landsskatteretten opmærksom på, at der i realiteten var tale om to særskilte foreninger, ligesom det ikke er lykkedes, ”først og fremmest” at adressere afgørelsen til G1. SKATs afgørelse er derimod som anført i sagsøgers stævning af 17. april 2018, side 6, en sammenblanding af de to foreningers aktiviteter uden klar angivelse af, at der netop er tale om to og ikke blot én enkelt forening og i øvrigt med angivelse fra SKATs side af H1’s CVR nr.

SKATs intention var ifølge sagsøgte at træffe afgørelse mod G1.

Hjemvisning i en sag, hvor parten er H1, savner i det lys ganske enkelt mening, eftersom SKAT i denne situation opretholder en sag mod H1 og ikke som tiltænkt en sag mod G1.

Hertil kommer, at det er uhensigtsmæssigt, at den afgørelse, der skal danne grundlag for en prøvelse ved Landsskatteretten og siden domstolene, er faktuel forkert og uden angivelse af, at der er tale om to juridiske enheder, uagtet en tilsyneladende viden herom ved SKAT. Der bør for SKAT ske en afklaring og gennemgang af beviset for sagens faktiske forhold. En sådan prøvelse og omfattende bevisførelse bør ikke ske første gang for Landsskatteretten eller for domstolene, men bør ske for SKAT. Sagsøgtes påstand om hjemvisning til Landsskatteretten savner også af den grund mening.

Sagsøger står ganske uforstående overfor, at der ikke fra sagsøgtes side foreligger et eget ønske om en materielt rigtig afgørelse rettet mod det tiltænkte betalingssubjekt, G1, frem for en afgørelse rettet mod den forkerte enhed, H1. Særligt i en situation, hvor parterne positivt ønsker at medvirke hertil.

En sådan korrektion forudsætter hjemvisning til SKAT, i og med at det er SKATs afgørelse, som har dannet grundlag for, at der i dag verserer en sag mellem sagsøgte og H1. Den af Sagsøgte påberåbte praksis fra Højesteret vedrørende ugyldighed forekommer i den forbindelse i øvrigt irrelevant, idet Sagsøger ikke har nedlagt påstand om ugyldighed i sagen. Sagsøger har som anført alene ønsket, at der sikres et materielt korrekt resultat, baseret på et fuldt oplyst og korrekt faktuelt og formelt grundlag. Det bemærkes, at byretten naturligvis ikke er afskåret fra at hjemvise sagen til fornyet behandling hos SKAT trods Landsskatterettens afgørelse i sagen, jf. herved Skattestyrelsens retningslinjer for behandling af hjemviste sager, refereret i SKM2018.518 SKTST, hvoraf fremgår:

”Domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen. Den nye behandling af sagen skal af retssikkerhedsmæssige årsager så vidt muligt ske i et andet underdirektørområde, end det der foretog behandlingen af den oprindelige sag.

”…

Sagsøger endvidere i processkrift af 21. december anført følgende:

”…

Ud over det i sagsøgers processkrift af 13. december 2018, der fastholdes, giver sagsøgtes processkrift 2 vedrørende sagens formalitet af 20. december 2018 anledning til følgende supplerende bemærkninger:

Formålet med hjemvisning til Landsskatteretten står endnu ikke klart, jf. det i sagsøgers processkrift af 13. december 2018.

Skatteministeriet anfører i sit processkrift af 20. december 2018 side 2, sidste afsnit:

”Skatteministeriets påstand om hjemvisning til Landsskatteretten skyldes, at det var Landsskatteretten og ikke SKAT, som var opmærksom på, at der var tale om to forskellige foreninger, hvorfor Landsskatteretten bør have mulighed for at genbehandle sagen.”

En genbehandling af sagen mod G1 i en sag, der for formelt føres i H1’s navn for Landsskatteretten, giver fortsat ikke mening, medmindre der under sagens behandling for Landsskatteretten fremsættes nye synspunkter, der endnu ikke er prøvet af SKAT (nu Skattestyrelsen).

Hertil kommer, at en oprydning i sagen hos Landsskatteretten, der netop ikke har haft kendskab til de faktuelle forhold savner mening, henset til at der – efter det oplyste – foreligger fuld indsigt i sagens faktuelle forhold hos Skattestyrelsen.

Det er i øvrigt tvivlsom, hvorvidt Landsskatteretten overhovedet vil foretage dette oprydningsarbejde eller i stedet vælger at hjemvise sagen til netop fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Det ligger utvivlsom fast, at alene en fornyet opstart af sagen hos Skattestyrelsen vil sikre overensstemmelse mellem sagens formelle og materielle forhold, hvorfor sagsøger fastholder sin påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.

…”

Skatteministeriet, Departementet har i sit processkrift af 5. december anført følgende:

”…

På det telefoniske retsmøde den 25. september 2018 tilkendegav retten, at retten ikke kunne berigtige Landsskatterettens afgørelse, således at sagen (også) ville kunne videreføres med G1 som sagsøger.

Under den forudsætning, at angivelsen af ”H1” som adressat for Landsskatteretten afgørelse var udtryk for en fejlskrift, anmodede retten herefter Skatteministeriet om at afklare, hvorvidt Landsskatteretten kunne foranlediges til at berigtige afgørelsens adressat fra ”H1” til ”G1”.

Fra Landsskatteretten har jeg fået oplyst, det ikke beror på en egentlig fejlskrift, at afgørelsen er adresseret til H1. Landsskatteretten vil dermed ikke kunne berigtige afgørelsen. Fra Landsskatteretten har jeg videre fået oplyst, at Landsskatteretten ikke har været opmærksom på, at G1 og H1 er to selvstændige og forskellige foreninger. I stedet var det Landsskatterettens opfattelse, at der var tale om én forening, benævnt ”G1”, som også havde binavnet ”H1”.

Da Landsskatteretten ikke har været bekendt med ovennævnte faktiske forhold, er det Skatteministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at sagen hjemvises til Landsskatteretten, således at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse på baggrund af disse for Landsskatteretten nye oplysninger.

H1 har i replikken, side 3, anført, at såfremt retten ikke ønskede at udvide kredsen af sagsøgere i sagen til også at omfatte G1, ville H1 nedlægge en påstand om hjemvisning til SKAT. Som Skatteministeriet forstår

H1’s bemærkninger i replikken, er dette begrundet i, at SKAT ifølge H1 heller ikke var opmærksom på, at G1 og H1 var to forskellige og selvstændige foreninger.

Skatteministeriet bemærker, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved SKAT.

Således har SKAT, i modsætning til Landsskatteretten, været fuldt ud opmærksom på, at G1 og H1 var to særskilte foreninger med hvert sit CVR-nr.

Det er dermed ikke korrekt, når H1 i replikken har anført, at SKAT ikke var bekendt hermed.

Først og fremmest er SKATs afgørelse adresseret til ”G1”, og afgørelsens indhold angiver klart, at det er denne forenings momstilsvar, som behandles i afgørelsen, ligesom afgørelsen også udtrykkeligt angiver, at den angår ”G1’s” medlemskontingenter, jf. svarskriftet, side 2-4.

Fra SKATs sagsbehandler har jeg i tilknytning hertil fået oplyst, at SKAT allerede tidligt i sagsforløbet blev opmærksom på, at G1 angav moms under anvendelse af H1’s momsnummer, og at der var tale om to forskellige foreninger. Dette støttes også af et internt notat af 13. september 2011(bilag G), som undtagelsesvist fremlægges i sagen. Heraf fremgår, at SKAT allerede på dette meget tidligere tidspunkt i sagen søgte afklaring på, om G1 med CVR-nr. …11 anvendte H1’s momsnummer på CVR-nr. …12 til at angive moms.

Det forhold, at SKAT har foretaget en efterangivelse af moms for G1 under anvendelse af H1’s momsnummer, kan heller ikke føre til at andet resultat.

Det bemærkes, at hverken G1 eller H1 under sagen for SKAT anfægtede, at SKAT ændrede momsangivelsen og momstilsvaret for G1 ved at korrigere H1’s momsangivelse. Tværtimod blev disse ændringer netop foretaget efter aftale med foreningernes fælles revisor, jf. e-mailkorrespondance fra november 2012 mellem SKAT og revisoren (bilag H) bilagt efterangivelserne for 2009, 2010 og 2011 (bilag I), hvorved revisoren erklærede sig enig i både fremgangsmåden og den beløbsmæssige opgørelse af købsmomsen.

Hertil kommer, at en af SKAT truffet afgørelse om ændring af momstilsvaret for en anden virksomhed end den virksomhed, som har fået levereret de momsbelagte indkøb, under alle omstændigheder ikke fører til afgørelsens ugyldighed, jf. princippet i U2010.2129/1 H (SKM2010.450.HR), hvor SKAT havde truffet afgørelse om, at en personligt drevet virksomhed hæftede for betalingen af moms, som angik den pågældende persons selskaber. Højesteret fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig og tillagde det i den forbindelse blandt andet betydning, at den personligt drevne virksomhed havde angivet momsen for selskaberne over for SKAT.

I denne sag har H1 på vegne af G1 på samme vis også konsekvent angivet moms under anvendelse af H1’s momsnummer. Samtidig har der i de to foreninger været en betydelig sammenblanding af foreningernes økonomi, således at alle indtægter og udgifter, herunder vedrørende H1, er bogført hos G1, jf. årsrapporten for 2011 vedrørende G1 (bilag j), mens momsangivelsen derimod er foretaget hos H1. At SKAT i brev af 8. februar 2018 (bilag 8) har henvendt sig til H1, og ikke til G1, fører heller ikke til, at sagen af denne grund skal hjemvises til SKAT.

Således er SKAT bundet af Landsskatterettens afgørelse og har alene tilpasset benævnelsen af adressaten for sin henvendelse efter Landsskatterettens afgørelse til H1 i lyset af Landsskatterettens benævnelse af sagens parter. Brevet af 8. februar 2018 ændrer dermed ikke på, at SKATs afgørelse, som Landsskatteretten har foretaget en prøvelse af, angår G1, og at SKAT har været i besiddelse af samtlige de relevante oplysninger, der var været nødvendige for at træffe afgørelse i sagen.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til SKAT.

…”

Sagsøgte har yderligere i processkrift af 21. december anført følgende

”…

Ud over det i Skatteministeriets processkrift af 5. december 2018 anførte, der fastholdes, giver det i sagsøgerens processkrift af 13. december 2018 indeholdte Skatteministeriet anledning til følgende afsluttende bemærkninger:

Påstanden om, at sagen hjemvises til Landsskatteretten fastholdes. Landsskatteretten bør have mulighed for, på baggrund af de foreliggende oplysninger om, at H1 og G1 er to selvstændige foreninger, at genbehandle sagen og træffe afgørelse i sagen herunder med angivelse af adressaten for afgørelsen.

Det er hverken grundlag eller behov for, at retten hjemviser sagen til Skattestyrelsen. Det er ikke korrekt som anført af sagsøgeren i processkriftet af 13. december 2018, s. 2, tredjesidste afsnit, at SKATs afgørelse er udtryk for ”en sammenblanding af de to foreningers aktiviteter”. Tværtimod var SKAT opmærksom på, at der var tale om selvstændige foreninger med hver sit CVR.nr., men at G1 havde angivet momsfradrag over for SKAT under anvendelse af H1’s momsnummer. Det fremgår af SKATs afgørelse, at afgørelsen rettede sig imod G1’s momstilsvar. Det var endvidere med udtrykkelig accept fra de to foreningers fælles revisor, at ændringerne af momstilsvaret skete i form af en korrektion af H1’s momsangivelser, jf. bilag H. Dette forbigår sagsøgeren i sit processkrift af 13. december 2018.

SKATs afgørelse er både formelt gyldig og materielt korrekt. Det er således ikke for at undgå en materielt korrekt afgørelse af sagen, som sagsøgeren anfører, at Skatteministeriet finder, at sagen ikke bør hjemvises til Skattestyrelsen, men derimod til Landsskatteretten. Skatteministeriets påstand om hjemvisning til Landsskatteretten skyldes, at det var Landsskatteretten og ikke SKAT, som ikke var opmærksom på, at der er tale om to selvstændige foreninger, hvorfor Landsskatteretten bør have mulighed for at genbehandle sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter det foreliggende må det konstateres, at H1 ikke er rette sagsøger i forhold til afgørelsen fra SKAT. Fejlen er fremkommet ved Landsskatterettens behandling af sagen i det Landsskatteretten ikke var opmærksom på, at der var tale om to selvstændige foreninger.

Landsskatterettens afgørelse er truffet på baggrund af afgørelsen fra SKAT. Under henvisning til det af sagsøger anførte finder retten, at sagen bør hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Hver part betaler egne omkostninger

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagen H1 mod Skat hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Hver part betaler egne omkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter