Dato for udgivelse
14 Mar 2019 12:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Feb 2019 11:09
SKM-nummer
SKM2019.158.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1731738
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Momspligt – formidling – forbrugerkredit
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at de af Spørger erhvervede ydelser, benævnt promotion and offering of sales financing, fra et tysk selskab er omfattet af momsfritagelsen af formidling af lån. Ydelserne ses heller ikke at kunne momsfritages som formidling af forsikring.

Hjemmel

SFL § 21, stk. 4, nr. 1

Reference(r)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Henvisning

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1 D.A.5.10.4 

Den juridiske vejledning 2019-1 D.A.5.11.4.3

Redaktionelle noter

Påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten


Spørgsmål:

1a. Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørger erhvervede ydelser, benævnt promotion and offering of sales financing, fra et tysk selskab er omfattet af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)?

1b. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal beregne dansk moms ved køb af ydelserne?

2a. Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørger erhvervede ydelser, benævnt promotion and offering of insurance services, fra et tysk selskab er omfattet af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10?

2b. Kan Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal beregne dansk moms ved køb af ydelserne?

Svar:

1a. Nej

1b. Nej

2a. Nej

2b. Nej

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en del af en koncern, som driver finansiel virksomhed, herunder med forbrugslån og forsikring af forbrugsgoder.

X er et tysk selskab, der udbyder betalingsløsninger for webshops og fysiske butikker.

Spørgers koncern og X påtænker at indgå en aftale om adgang til og brug af en software-platform (herefter benævnt ”Y”), som skal integreres i og bruges ved elektronisk kreditbetaling og salg af forsikringer på internettet og i fysiske butikker. Aftalen mellem Spørgers koncern og X vil også gælde Spørger i Danmark.

Kort fortalt indebærer platformen, at når kunden har valgt sin vare i en fysisk butik eller en webshop, vil Y tilrettelægge den elektroniske betaling, således at kunden kan vælge betaling med en af Spørgers koncern udbudt forbrugerkredit. Når kunden har foretaget et valg om at benytte finansiering gennem Spørgers koncern til købet, vil Y henvise kundens ansøgning om kredit og forsikring til Spørger, som så vil behandle ansøgningen. Dette vil i sin helhed blive håndteret elektronisk gennem brugen af Y. Ligeledes vil kunden via Y kunne tilkøbe en forsikring af de købte varer.

I tillæg til ovennævnte metode, hvor kredit- henholdsvis forsikringsforholdet etableres gennem en direkte forbindelse til Y fra webshoppen eller den fysiske butik, er X ved at udvikle en løsning, hvor kunden selv gennem et link, der sendes til kundens mobiltelefon, kan søge om at få behandlet sin kredit-ansøgning, og derved kan kunden få købet finansieret hos Spørgers koncern uden medvirken fra butikken. Denne løsning indebærer således, at kunden ved hjælp af Y selv kan initiere kreditansøgningen hos Spørger og sørge for behandling af denne.

I begge tilfælde tilbyder X en elektronisk portal, som forenkler og faciliterer brugen af Spørgers koncerns kredittilbud ved køb i de butikker, som er tilknyttet Y.

X vil indgå en aftale med Spørger om præsentation af Spørgers koncerns finansielle produkter på Y. Spørger har ligeledes en aftale med butikkerne (i aftalen kaldet merchants) om, at butikkerne skal tilbyde deres kunder Spørgers koncerns finansierings- og forsikringsløsninger. Y er gratis at bruge for butikkerne.

X vil komme til at fakturere Spørger i Danmark. Da der vil blive tale om ydelser omfattet af omvendt betalingspligt, idet X er et tysk selskab uden forretningssted i Danmark, skal det afgøres efter den danske momslov, om ydelserne er momspligtige, og om Spørger således skal beregne dansk moms af ydelserne.

Y

Y er et IT-system, som bliver integreret med butikkernes betalingssystemer, hvad enten der er tale om en webshop eller en fysisk butik. Y forbinder Spørgers koncerns produkter inden for forbrugslån (sales financing) og forsikringer af forbrugsgoder (insurance services) med butikkernes betalingssystemer med henblik på at markedsføre og tilbyde disse produkter til butikkernes kunder.

Y kommer til at fungere som en front end solution, hvilket vil sige, at det er den web-side, som forbrugerne kommer til at opleve. Y bliver integreret i butikkens betalingsplatform. Det skal herom bemærkes, at der vil blive stillet tekniske krav til de tilknyttede butikker med hensyn til integrationen. Tilsvarende er det mellem Spørgers koncern og X aftalt, at X skal leve op til en række nærmere beskrevne krav med hensyn til teknologi og serviceniveau, og der gælder ligeledes visse krav til tekniske forudsætninger hos Spørgers koncern.

Den nærmere fremtoning på hjemmesiden af produkterne skal aftales mellem Spørgers koncern og X.

Ansøgningsprocessen for lån og forsikring påbegyndes, efter at kunden har valgt sin vare i webshoppen eller den fysiske butik. Her præsenteres kunden for forskellige betalingsmuligheder, hvoraf en af disse er forbrugerkredit. Når kunden har foretaget et valg om at benytte finansiering gennem Spørgers koncern til købet, skal kunden oplyse de nødvendige data til verifikation af vedkommendes identitet. Herefter vil Y henvise kundens ansøgning om kredit og forsikring til Spørger, som så vil behandle ansøgningen. Dette vil i sin helhed blive håndteret elektronisk gennem brugen af Y-løsningen.

Spørgers koncerns systemløsning vil behandle ansøgningen og vil returnere den med enten grønt, gult eller rødt svar til butikken, hvilket vil ske gennem Y. Grøn indebærer, at ansøgningen er imødekommet; gul indebærer, at Spørgers koncern har behov for mere information og nærmere vurdering; mens rød betyder, at ansøgningen om finansiering er afslået.

Ved grønt svar: Y giver forbrugeren besked om, at ansøgningen er imødekommet. Dette videreformidles umiddelbart og elektronisk til butikken, som behandler købsordren. Y vil herefter tilrettelægge, at Spørgers koncern får besked fra butikken, når varen er sendt, hvorefter Spørgers koncern, såfremt der er tale om imødekommelse af et lån, betaler butikken for varen i overensstemmelse med en separat aftale mellem Spørgers koncern og butikken.

Ved gult svar: Spørger modtager ansøgningen gennem sine systemer til manuel behandling, hvilket forbrugeren får besked om via Y. Spørger kan i enkelte tilfælde etablere en direkte kommunikation med forbrugeren - eksempelvis ved at Spørgers koncern via SMS eller mail sender et link til et skema, hvor forbrugeren kan give yderligere oplysninger. Når denne behandling er gennemført, vil forbrugeren få svar direkte fra Spørger, om ansøgningen imødekommes eller ej. Y vil gøre det muligt for Spørger at opdatere ansøgningsstatus i platformen fra gul til grøn eller rød afhængig af resultatet af den manuelle behandling. Det endelig svar vil direkte og umiddelbart blive videreformidlet til butikken via Y.

Ved rødt svar: Y giver forbrugeren besked om, at ansøgningen er blevet afslået. Denne besked bliver også automatisk og umiddelbart videreformidlet til butikkerne. Y vil endvidere lukke muligheden for, at der kan etableres et kreditforhold i tilknytning til købet.

Tilsvarende er processen for ansøgninger om forsikringer.

Efter at forbrugerens ansøgning er fuldført, lagres kontaktinformation, den valgte betalingsmåde, status på låneansøgningen og prisen i Y. X behandler disse kundeoplysninger på vegne af butikken. Y vil ikke lagre information på vegne af Spørgers koncern, medmindre dette er særskilt aftalt mellem Spørgers koncern, butikken eller forbrugeren.

Hensigten bag denne lagring af data er, at butikken har behov for denne information for at kunne identificere forbrugeren, kontrollere transaktionen, verificere forbrugerfinansieringens gennemførelse samt tilgang til leveringsdetaljer.

Forbrugeren indtaster de nødvendige informationer for at verificere sin identitet, og købet fuldføres i udcheckningsløsningen i Y. Såfremt forbrugeren vælger at betale for varen ved at vælge forbrugerfinansiering gennem Spørgers koncern, vil Y videreformidle forbrugerens detaljer til Spørgers koncern.

X vil være formidler gennem Spørgers koncern/Spørger og butikkerne. X tilbyder en integration mellem købet og kreditfinansieringen henholdsvis forsikringen gennem Spørgers koncern.

Kommunikationsmæssigt vil Spørger have den direkte kontakt med butikkerne, når det gælder at indgå aftale om kredit og/eller forsikring og opkobling gennem Y. X’s direkte kontakt med butikkerne vil angå forhold knyttet til Y. Dette indebærer, at hovedparten af kommunikationen med butikkerne som hovedregel håndteres af Spørger. I forholdet mellem Spørger og kunden optræder X som en kredit- henholdsvis forsikringsformidler.

Betaling

X vil opkræve tre typer af betalinger hos Spørger; fixed service fee, transactional service fee og efter behov further fees.

Som et fixed fee (også kaldet implementation fee) opkræves månedligt EUR xxx. Dette kan på visse betingelser nedsættes til EUR xxx.

For løbende ydelser skal Spørger betale det højeste beløb af et "fixed service fee" på EUR xxx og et "transactional service fee". Sidstnævnte er et variabelt fee, som baseres på antallet af formidlede kreditter pr. måned.

Endelig kan Spørger bestille yderligere udviklingsopgaver eller ændringer, som Spørger skal betale for ved siden af de faste opkrævninger. Disse honorarer opgøres efter faste priser.

Opkoblingen på Y er som nævnt gratis for butikkerne.

Kontraktforhold

Der er indgået en overordnet aftale mellem X og Spørgers koncern, men Spørger omfattes også af aftalen.

I aftalens pkt. 13 beskrives forholdet mellem butikkerne henholdsvis kunderne. Det fremgår heraf, at Spørgers koncern/Spørger skal eje relationerne med kunderne. Endvidere fremgår det, at X vil have en kontraktuel relation med butikkerne. Alternativt kan en butik have en kontraktuel relation til Spørgers koncern, men denne relation vil ligeledes forpligte butikken i forhold til Y.

Endvidere har X et kontraktforhold med butikkerne, som består i, at butikkerne skal acceptere X’s forretningsbetingelser med hensyn til Y. X er endvidere databehandler på vegne af butikkerne, og der foreligger en databehandlingsaftale mellem butikkerne og X. Endelig foreligger der en aftale mellem Spørgers koncern og butikkerne, ifølge hvilken butikkerne skal formidle Spørgers koncerns finansieringsprodukter til kunderne. Disse aftaler bliver ikke påvirket af den nye aftale mellem X og Spørgers koncern.

Ansvar

Det fremgår af Agreement for Y, at X vil være ansvarlig for overholdelse af relevant lovgivning, dvs. at X ikke alene er ansvarlig for at levere sine ydelser, men også for at disse ydelser leveres i overensstemmelse med gældende regler.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Omvendt betalingspligt ved køb af ydelser fra tysk selskab

Ifølge momslovens § 16, stk. 1, er leveringsstedet her i landet for ydelser købt af X. Såfremt ydelserne er momspligtige, er Spørger betalingspligtig for momsen, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Det skal derfor afgøres efter den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, henholdsvis nr. 10, om ydelserne er momsfri.

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at X’s ydelse, promotion and offering of sales financing, opfylder betingelserne for at være momsfri formidling af lån, idet formålet med Y er at give kunden oplysning om muligheden for at indgå en lånefinansieringsaftale med Spørgers koncern og facilitere denne.

Spørger har herved henvist til den fremlagte kontrakt.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, fritager långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån for moms.

Formidlingsvirksomhed er defineret i retspraksis, jf. sag C-453/05 (Volker Ludwig), som virksomhed, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, hvor formidleren ikke har selvstændig interesse i kontraktens indhold. Det følger af dommen, at momsfritagelsen for formidling ikke er betinget af, at formidleren er i direkte kontakt med de to parter. Derimod beskrives en formidlingstjeneste som en tjenesteydelse, der udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. Videre er det fastslået i dommen, at den omstændighed, at klausulerne i låneaftalen er forud fastsat af en af parterne i kontrakten, ikke som sådan kan hindre, at der leveres en formidlingsydelse, fordi formidlervirksomheden kan begrænse sig til at give en part oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt.

Skatterådet har i to sager taget stilling til, om formidling af lån via en internetportal kan omfattes af den nævnte fritagelsesbestemmelse.

I SKM2008.373.SR blev der spurgt til den momsmæssige behandling af en internetportal, der havde til formål at skabe forbindelse mellem globale investorer og virksomheder i udviklingslande. Portalen virkede således, at en virksomhed i Afrika elektronisk lagde sin profil på portalen og beskrev, hvilket projekt virksomheden havde brug for midler til, og hvilke lån og den maksimale rente, som virksomheden ønskede at betale. Herefter var det muligt for investorer (virksomheder/privatpersoner), der ønskede at udlåne midler, at blive forbundet til den pågældende virksomhed. Dette skete elektronisk ved, at investoren bød på et projekt. Inden da skulle investoren indbetale et beløb til spørger. Investor oprettede således en konto hos spørger, der så indsatte pengene i en bank. Når investorerne havde valgt at investere i et afrikansk projekt, genererede systemet automatisk en besked til banken om overførsel af pengene til en afrikansk bank. Banken videresendte herefter pengene til en afrikansk bank, der videresendte til den endelige afrikanske låntager.

Skatterådet imødekom ikke Spørgers argumenter om, at spørger leverede en momspligtig elektronisk ydelse. Skatterådet fandt derimod, at spørger leverede en formidlingsydelse vedrørende lån, idet portalens hovedfunktion var at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kunne indgås aftale mellem låntager og långiver. Det forhold, at portalen i stor udstrækning var automatiseret, således at der ikke var væsentlig menneskelig involvering i processen, kunne ikke føre til andet resultat, idet der ved vurderingen af ydelsen ikke skulle henses til tjenesteyderens eller ydelsesmodtagerens forhold. Denne betragtning findes tillige i EU-Domstolens dom i sag C-2/95 (SDC), hvor Domstolen udtalte, at fritagelsen ikke er betinget af, at transaktionen udføres af en bestemt form for virksomhed, af en bestemt juridisk person eller helt eller delvis på en bestemt måde, det være sig elektronisk eller manuelt.

Tilsvarende betragtninger gjorde sig gældende i SKM2013.868.SR, hvor der var tale om et globalt crowdfunding selskab. Forretningsmodellen gik ud på at fremskaffe kapital til udviklere af apps til mobiltelefoner. Udviklerne kunne præsentere deres projekt via hjemmesiden. Samtidig kunne potentielle investorer via portalen udvælge de projekter, som de ønskede at investere i, hvorved de lånte penge til udviklerne. Også her fandt Skatterådet, at portalens hovedfunktion var at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kunne indgås låneaftaler.

I SKM2011.553.SR blev spørgers formidlingsydelse anset for omfattet af momsfritagelsen for låneformidling, uanset at det ikke var spørger, men alene detailhandelsbutikkerne, der havde den direkte kontakt med kunderne.

Som nævnt er formålet med Y at give kunden oplysning om, at der er mulighed for at indgå en lånefinansieringsaftale med Spørger. Det forhold, at formidlingen af lån fra Spørgers koncern sker digitalt, kan ikke være afgørende for vurderingen af momsfritagelsens anvendelse. Det følger af det bindende svar i SKM2008.373.SR og af EU-Domstolens dom i sag C-2/95 (SDC). Endvidere kan det i medfør af SKM2011.553.SR ikke være et krav for at være omfattet af fritagelsen, at X ikke har den direkte kontakt med kunderne.

Spørger har endvidere bemærket, at der ikke ved vurderingen kan lægges vægt på, om X aktivt tager kontakt til kunderne, og om X aktivt giver dem oplysning om, hvornår der er mulighed for at indgå en kontrakt med Spørger. Hverken Volker Ludwig-dommen eller CSC-dommen indeholder et sådant kriterium.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at Xs ydelse, promotion and offering of insurance services, opfylder betingelserne for at være momsfri formidling af forsikringer, idet formålet med Y er at formidle kontakt mellem kommende eventuelle kunder og forsikringsselskabet om tegning af forsikringer.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, fritager ydelser i forbindelse med forsikringsvirksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og forsikringsformidlere, for moms.

Som anført i Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.10.4 skal en nærmere definition af begrebet forsikringsmæglere og -formidlere findes i retspraksis. Østre Landsret har i SKM2005.12.ØLR anført, at en forsikringsmægler henholdsvis -formidler er en tredjemand, der formidler kontakt mellem kommende, eventuelle kunder og forsikringsselskabet om tegning af forsikring.

Dette følger tillige af EU-Domstolens dom i sag C-8/01 (Taksatorringen), hvor der i præmis 45 henvises til punkterne 90 og 91 i generaladvokatens forslag til afgørelse, hvor det anføres, at erhvervet som forsikringsmægler er kendetegnet ved at sætte forsikringsgiver og forsikringstager i forbindelse med hinanden samt tilrettelægge forsikringskontrakter. Videre anføres det, at der til virksomheden skal være knyttet en beføjelse til at forpligte forsikringsselskabet over for den forsikrede, der har været udsat for en skade.

Det følger imidlertid af EU-Domstolens dom i sag C-472/03 (Arthur Andersen), at det ikke kan udledes af dommen i Taksatorringen, at den omstændighed, at der foreligger en fuldmagt til at forpligte forsikringsgiver, er det afgørende kriterium for anerkendelsen som forsikringsformidler. Dette forudsætter derimod en undersøgelse af indholdet af den pågældende virksomhed. I den forbindelse er det væsentligt, at forsikringsmægleren hhv. -formidleren står i et retsforhold til både forsikringsgiver og forsikringstager. Som eksempel på en opgave, der er typisk for en forsikringsmægler hhv. -formidler, nævnes at søge efter kundeemner og sætte dem i kontakt med forsikringsgiver.

I EU-Domstolens dom i sag C-124/07 (Beheer) nævnes, at et indirekte forhold til forsikringsselskabet er tilstrækkeligt. I sagen fungerede den pågældende mægler som "undermægler" og havde derved ikke et direkte forhold til forsikringsselskabet. Domstolen udtalte, at det følger af princippet om afgiftsneutralitet, at de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra den fritagelse, der er fastsat. I præmis 29 udtaler Domstolen således, at den omstændighed, at en forsikringsmægler eller -formidler ikke har et direkte forhold til parterne i den forsikringsaftale, til hvis indgåelse han bidrager, men udelukkende har et indirekte forhold til parterne via en anden afgiftspligtig person, der har et direkte forhold til en af disse parter, og med hvilken denne forsikringsmægler- eller formidler er aftalemæssigt forbundet, ikke er til hinder for, at den ydelse, som forsikringsmægleren eller -formidleren leverer, fritages for moms.

I SKM2015.172.SR blev en online-tjeneste, der søgte at skabe gennemsigtighed for forbrugeren i forhold til forsikringsprodukter, anset for momspligtig. Skatterådet anerkendte, at tjenesten indeholdt visse elementer af formidling, men det væsentlige for Skatterådets beslutning om at anse tjenesten for momspligtig var, at Spørger ikke formidlede en bestemt opdragsgivers produkt, men derimod samlede flere forskellige udbyderes priser. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at spørger på ingen måde var involveret i kontraktindgåelsen mellem kunden og samarbejdspartneren.

I Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.5.10.5 nævnes som et blandt flere eksempler på momsfri forsikringsmægling henholdsvis -formidling anvisning af forsikringer til et forsikringsselskab mod vederlag.

Den svenske Högsta forvaltningsdomstolen afsagde i 2015 dom om, at en bank udførte momsfri formidling af forsikringer i en situation, hvor banken på sin hjemmeside lod et elektronisk link henvise til et forsikringsselskab. Högsta forvaltningsdomstolen udtalte således følgende:

”Även i dessa fall medverkar dock banken till att dess kunder får kontakt med försäkringsbolaget och att kunderna därigenom får tillgång till försäkringar med särskilt förmånliga villkor som kan tecknas enbart av dem. Det sker på hemsidan genom att banken antingen erbjuder en elektronisk länk till försäkingsbolaget som kunen kan använda eller genom aty banken låter kunden få tillgång till ett telefonummer avsett särskilt för bankens kunder.”

X’s rolle er via Y at anvise forsikringer til Spørgers koncern mod vederlag. I modsætning til Spørger i SKM2015.172.SR formidler X en bestemt opdragsgivers produkt, og X er via Y involveret i kontraktindgåelsen mellem kunden og Spørgers koncern. Endvidere bemærkes, at X’s rolle i princippet ikke adskiller sig fra den traditionelle formidling af forsikringer, som traditionelt er foregået på manuel vis i forbindelse med køb af TV-apparater, hårde hvidevarer mv., hvor butikken har formidlet salg af forsikringer, jf. TfS 1994,233, hvor Momsnævnet fandt, at butikken formidlede forsikringer, hvilket var momsfrit. Nu sker formidlingen blot på en digital portal.

EU-Domstolens bemærkning i SDC-sagen om, at fritagelsen for finansielle ydelser i nr. 11 ikke er betinget af, at transaktionen udføres af en bestemt form for virksomhed, af en bestemt juridisk person eller helt eller delvis på en bestemt måde, det være sig elektronisk eller manuelt, må på tilsvarende måde være relevant i forhold til formidling af forsikringer.

Videre har Spørger anført, at der heller ikke i relation til forsikringsformidling kan gøres et krav om aktivt at tage kontakt til kunderne gældende.

Endelig har Spørger afvist, at Xs ydelser kan sammenlignes med ydelserne, som blev leveret af Taksatorringen i EU-domstolens sag C-8/01, Taksatorringen. Taksatorerne besigtiger beskadigede køretøjer efter at der er indtruffet en skade (og i sagens natur efter at der er indgået en forsikringsaftale), mens X formidler en kontakt mellem en forsikringsgiver og en forsikringstager, inden der overhovedet er indgået en forsikringsaftale men med henblik på, at der indgås en forsikringsaftale.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1a & 1b

Det ønskes bekræftet, at de af Spørger erhvervede ydelser, benævnt promotion and offering of sales financing, fra det tyske selskab er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), samt af Spørger derfor ikke skal beregnes moms af erhvervelserne.

Begrundelse

Spørger erhverver mod vederlag ydelser bestående i adgang til en softwareplatform, som integreres i og bruges ved elektronisk kreditbetaling i webshops og fysiske butikker, fra en tysk virksomhed.

Platformen fungerer således, at når kunden har valgt sin vare i en fysisk butik eller en webshop, vil platformen tilrettelægge den elektroniske betaling således, at kunden kan vælge betaling med den af Spørger udbudte forbrugerkreditmulighed.

Platformen videresender kundens ansøgning om kredit til Spørger, som behandler ansøgningen. Godkendes ansøgningen overføres købesummen fra Spørger til butikken, og der etableres et forbrugerkreditforhold mellem Spørger og kunden.

Spørger har en aftale med butikkerne om, at butikkerne skal tilbyde deres kunder Spørgers finansierings- og forsikringsløsninger.

Det lægges som anført af Spørger til grund for besvarelsen, at de pågældende ydelser har leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, samt at Spørger i givet fald er betalingspligtig for den eventuelle moms, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Udgangspunktet for de pågældende ydelser er, at disse er momspligtige, jf. momslovens § 4, samt at Spørger er betalingspligtig for momsen.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, momsfritages imidlertid långivning og formidling af lån.

Momsfritagelsen af långivning og formidling af lån skal fortolkes strengt, da fritagelsen er en undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. præmis 21 i sag C-453/05, Volker Ludwig.

Ligeledes bemærkes det, at begrebet ”formidling af lån” ifølge EU-domstolen er et selvstændigt fællesskabsretlige begreb, hvilket tilsigter, at momsbestemmelserne ikke anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

Om momsfritagelsen af formidlingsvirksomhed udtaler EU-domstolen i præmis 28 i sagen C-453/05, Volker Ludwig, at dette tager sigte på mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand, jf. præmis 40 i EU-domstolens dom i sagen C-235/00, CSC Financial Services.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ydelser, som Spørger erhverver af X har til hovedformål at modtage og behandle bestillinger på Spørgers forbrugerkreditprodukter, herunder at videreformidle Spørgers beslutning i relation til en eventuel godkendelse af kunden i relation til Spørgers forbrugerkreditprodukter.

Herved har Spørger alene overladt det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten, hvilket ikke kan anses for formidlingsvirksomhed, jf. præmis 23 i sagen C-453/05, Volker Ludwig.

Der ses endvidere på baggrund af det fremlagte aftalegrundlag ikke at være belæg for at antage, at X på nogen måde bidrager til fastlæggelsen af vilkårene i de aftaler, som indgås mellem Spørger og dennes kunder, ligesom X hverken aktivt tager kontakt til Spørgers kunder eller aktivt giver dem oplysning om, hvornår der er mulighed for at indgå en kontrakt med Spørger.

Dette i modsætning til virksomhederne i SKM2008.373.SR og SKM2013.868.SR, som aktivt satte kunderne og långiverne i forbindelse med hinanden.

Spørgers situation er heller ikke sammenlignelig med SKM2011.553.SR, som alene anerkender, at den samlede formidlingsydelse, herunder den aktive formidling over for kunderne, kan leveres momsfrit i flere led, idet alle leverancerne hver især under ét, udgjorde en særskilt helhed, der opfyldte de væsentlige og specifikke funktioner for den momsfrie formidlingsydelse.

Det herefter Skattestyrelsens samlede opfattelse, at de ydelser, som Spørger erhverver af X, ikke opfylder betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, og Spørger skal derfor afregne moms ved købet af ydelserne, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1a & 1b besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2a & 2b

Det ønskes bekræftet, at de af Spørger erhvervede ydelser, benævnt promotion and offering of sales financing, fra det tyske selskab er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, samt af Spørger derfor ikke skal beregnes moms af erhvervelserne.

Begrundelse

Spørger erhverver mod vederlag ydelser bestående i adgang til en softwareplatform, som integreres i og bruges ved elektronisk kreditbetaling i webshops og fysiske butikker, fra en tysk virksomhed.

Platformen fungerer således, at når kunden har valgt sin vare i en fysisk butik eller en webshop, vil platformen tilrettelægge den elektroniske betaling således, at kunden kan vælge betaling med den af Spørger udbudte forbrugerkreditmulighed. Kunden kan ligeledes gennem platformen vælge et tilhørende forsikringsprodukt fra Spørger.

Platformen videresender kundens anmodning om forsikring til Spørger, som behandler anmodningen. Godkendes anmodningen meddeler platform dette til kunden, og der etableres et forsikringsforhold mellem Spørger og kunden.

Spørger har en aftale med butikkerne om, at butikkerne skal tilbyde deres kunder Spørgers finansierings- og forsikringsløsninger.

Det lægges som anført af Spørger til grund for besvarelsen, at de pågældende ydelser har leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, samt at Spørger i givet fald er betalingspligtig for den eventuelle moms, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Udgangspunktet for de pågældende ydelser er, at disse er momspligtige, jf. momslovens § 4, samt at Spørger er betalingspligtig for momsen.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, momsfritages imidlertid forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.

Momsfritagelsen af forsikringsformidlingsvirksomhed skal fortolkes strengt, da fritagelsen er en undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. præmis 23 i sag C-472/03, Arthur Andersen.

Ligeledes bemærkes det, at begrebet ”ydelser i forbindelse med forsikringsvirksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere” ifølge EU-domstolen er et selvstændigt fællesskabsretlige begreb, hvilket tilsigter, at momsbestemmelserne ikke anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat.

Om momsfritagelsen af formidlingsvirksomhed udtaler EU-domstolen i præmis 44 i sagen C-8/01, Taksatorringen, at dette udtryk udelukkende tager sigte på ydelser, der udføres af erhvervsdrivende, der er part i et retsforhold til både forsikringsselskabet og forsikringstageren, idet en forsikringsmægler kun er mellemmand.

Videre henviser EU-domstolen i præmis 45 til generaladvokatens udtalelse, hvoraf det fremgår, at erhvervet som forsikringsmægler særligt omfatter det at sætte forsikringsgivere og forsikringstagere i forbindelse med hinanden samt at tilrettelægge forsikringskontrakter. Aktiviteten skal foregå i forbindelse med en kontrakt eller en fuldmagt, og den skal foregå ”i et eller flere forsikringsforetagenders navn og for deres regning eller alene for deres regning”, hvilket betyder, at der til virksomheden skal være knyttet en beføjelse til at forpligte forsikringsselskabet over for den forsikrede.

I sagen vedrørende Taksatorringen konstaterer EU-domstolen i præmis 42, at der overhovedet ikke var noget kontraktforhold mellem Taksatorringen, som takserede skader for forsikringsselskaberne, og de forsikrede, hvorfor der ikke kunne være tale om forsikringsformidling.

I sagen C-124/07, Beheer, anerkender EU-domstolen, at betingelsen om kontraktmæssig tilknytningen til forsikringsselskabet kan opfyldes ved indirekte tilknytning, derved at man er underleverandør til en forsikringsformidler. Dette forudsætter imidlertid ifølge EU-domstolen, at underleverandøren handler i forsikringsformidlerens navn og for forsikringsformidlerens regning, samt at underleverandøren i denne forbindelse udfører aktiviteter vedrørende indgåelse af forsikringsaftaler, behandling af ændringer af forsikringspolicer, udstedelse af sådanne policer, opkrævning af provision og levering af oplysninger til forsikringsselskabet og til forsikringstagerne, jf. præmis 23, jf. præmis 9.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ydelser, som Spørger erhverver af X har til hovedformål at modtage og behandle bestillinger på Spørgers forsikringsprodukter, herunder at videreformidle Spørgers beslutning i relation til en eventuel godkendelse af kunden i relation til Spørgers forsikringer.

Herved må X’s ydelser anses for en form for samarbejde, der består i mod vederlag at stille tekniske hjælpemidler til rådighed for Spørger til brug for dennes udøvelse af sin forsikringsvirksomhed. X’s ydelser er på den baggrund sammenlignelige med de ydelser, som taksatorerne leverede til Taksatorringen i sagen C-8/01, Taksatorringen.

Der ses endvidere på baggrund af det fremlagte aftalegrundlag ikke at være belæg for at antage, at X på nogen måde bidrager til fastlæggelsen af vilkårene i de aftaler, som indgås mellem Spørger og dennes kunder, ligesom X hverken aktivt tager kontakt til Spørgers kunder eller aktivt giver dem oplysning om, hvornår der er mulighed for at indgå en kontrakt med Spørger.

Spørgers ydelser kan heller ikke sammenlignes med de i sagen C-124/07, Beheer, omhandlede ydelser, hvor Beheer alene havde et indirekte kontraktforhold til forsikringsselskabet, idet Spørger ikke på samme måde som Beheer udfører aktiviteter vedrørende indgåelse af forsikringsaftaler, behandling af ændringer af forsikringspolicer, udstedelse af sådanne policer, opkrævning af provision.

Det herefter Skattestyrelsens samlede opfattelse, at de ydelser, som Spørger erhverver af X, ikke opfylder betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og Spørger skal derfor afregne moms ved købet af ydelserne, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2a & 2b besvares med ”Nej”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

….

11) Følgende finansielle aktiviteter:

  1. a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b) i dansk ret. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

  1. b) Ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene."

Praksis

C-235/00, CSC Financial Services

Udtrykket »herunder forhandlinger« skal ikke definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

C-453/05, Volker Ludwig

Den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til med henblik på at skaffe dem lån, er ikke til hinder for at anerkende, at der foreligger en momsfritaget låneformidlingsydelse. Heller ikke den omstændighed, at en afgiftspligtig person ikke ved kontrakt er knyttet til nogen af parterne i den låneaftale, til hvis indgåelse han har bidraget, og ikke direkte har kontakt med en af disse parter, er til hinder for, at den afgiftspligtige person leverer en låneformidlingsydelse.

SKM2008.373.SR

Indtægterne fra en internetportal, der formidlede lån til låntagere i den 3. verden, var momsfritagne efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Portalens formål var at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren havde en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

SKM2011.553.SR

Spørger indgår i en koncern, hvori der også indgår et større antal detailhandelsbutikker. Spørger formidler kontakt mellem låntagere og en ekstern finansieringsvirksomhed med detailhandelsbutikkerne som underleverandører/underagenter. Skatterådet bekræftede, at den provision, som spørger modtager fra finansieringsvirksomheden, er momsfri efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, uanset, at det ikke er spørger, men alene detailhandelsbutikkerne, der har den direkte kontakt med kunderne.                     

SKM2013.868.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers indtægter fra en internetportal, der formidler lån til udviklere af apps, er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Portalens formål er således at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at der kan indgås låneaftaler mellem udviklerne af disse apps og investorerne.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

..........

10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a) i dansk ret. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"a) forsikrings- og genforsikringstransaktioner, herunder ydelser udført af forsikringsmæglere og -formidlere i forbindelse med disse transaktioner"

Praksis

C-8/01, Taksatorringen

  1. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a) (nu Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a), skulle fortolkes således, at taksation af motorkøretøjsskader, som en forening, hvis medlemmer er forsikringsselskaber, yder til sine medlemmer, hverken udgør forsikringstransaktioner eller tjenesteydelser i forbindelse med disse transaktioner, som udføres af forsikringsmæglere eller forsikringsformidlere i bestemmelsens forstand.

C-472/03, Arthur Andersen

De tjenesteydelser, selskabet udførte for forsikringsvirksomheden, måtte anses for en form for samarbejde, der består i mod vederlag at bistå forsikringsvirksomheden i at udføre de opgaver, der normalt påhviler sidstnævnte, uden at indgå kontraktmæssige forhold med forsikringstagerne. Sådan virksomhed er en opdeling af forsikringsgivers virksomhed og ikke tjenesteydelser, der udføres af en forsikringsformidler. Denne »backoffice«-virksomhed, er ikke ydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere eller -formidlere i bestemmelsens forstand.

C-124/07, Beheer

Selskabet var underagent for en anden forsikringsformidler. Den omstændighed, at en forsikringsmægler eller -formidler ikke har et direkte forhold til parterne i den forsikrings- eller genforsikringsaftale, til hvis indgåelse han bidrager, men udelukkende har et indirekte forhold til parterne via en anden afgiftspligtig person, der har et direkte forhold til en af disse parter, og med hvilken denne forsikringsmægler eller -formidler er aftalemæssigt forbundet, ikke er til hinder for, at den ydelse, som forsikringsmægleren eller -formidleren leverer, fritages for moms i henhold til bestemmelsen.