Dato for udgivelse
26 Mar 2019 14:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Jan 2019 00:27
SKM-nummer
SKM2019.179.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1680172
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Afvisning, bindende svar, fast driftssted, Selskab
Resumé

Skatterådet afviste at behandle sagen, idet det talte afgørende imod en besvarelse af et bindende svar, hvis der verserede en sag for Skatteankestyrelsen, der omhandlede samme skatteyder og samme skattemæssige vurdering. Der var herved henset til, at Skatteankestyrelsen er en overordnet myndighed set i forhold til Skatterådet.

Af klagen til Skatteankestyrelsen fremgik yderligere, at der var usikkerhed omkring faktum i sagen.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 14
Skatteforvaltningsloven § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.A.3.9. Mulighed for afvisning


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Er H1 skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6 for indkomstårene 2017 og 2018?
  2. Driver H1 virksomhed med fast driftssted i X-land, jf. artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land for indkomstårene 2017 og 2018?

Svar

  1. Afvises
  2. Afvises

    Beskrivelse af de faktiske forhold

    H1 er et selskab, der er skattepligtigt i X-land.

    Indkomstårene 2017 og 2018 omfatter henholdsvis perioden 1. juli 2016 – 30. juni 2017 og 1. juli 2017 – 30. juni 2018.

    Skattestyrelsen har ved kendelse af 19. juli 2018 statueret, at H1 er skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2014-2016 i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6.

    Desuden er Skattestyrelsen af den opfattelse, at den aktivitet, der udføres på selskabets kontor i X-land, kan karakteriseres som værende af forberedende og hjælpende karakter. Sagen er påklaget til Skatteankestyrelsen.

    Rådgiver har bedt Skattestyrelsen om at træffe en afgørelse om selskabets skattepligt for indkomståret 2017. Det har ikke været muligt at få en sådan afgørelse. Skattestyrelsen har i stedet henvist os til at få et bindende svar.

    H2 er et dansk moderselskab for H1. H2 driver udelukkende speditionsvirksomhed. Selskabet har derfor ingen lastbiler og køretilladelser. H2 forestår kun internationale speditions-/transportopgaver. Kunderne er danske og udenlandske handelsfirmaer, supermarkeder mv.

    Speditører planlægger mv. godstransporter. En ”ren” speditør er ikke en vognmand, der selv udfører kørslen. Det er ikke et ukendt fænomen i branchen, at speditionsvirksomhed og vognmandsvirksomhed er selvstændige virksomheder, som drives uafhængigt af hinanden.  En speditør, der har påtaget sig en transportopgave, skal derfor købe selve kørslen hos en vognmandsvirksomhed. Datterselskabet H1 udfører en stor del af disse transportopgaver, hvor H2 er speditør.

    H2 anvender også andre underleverandører/vognmænd til at udføre den transportopgave, som speditionsvirksomheden har solgt til en kunde. Selskabet har to faste samarbejdspartnere/vognmandsfirmaer, nemlig G1 i Frankrig og G2 i Italien. Når det er nødvendigt/hensigtsmæssigt anvendes også andre underleverandører / vognmænd, nævnes kan G3, G4, G5, G6 og G7.

    H1 havde i 2017 og 2018 et antal EU-tilladelser/ godskørselstilladelser og tilsvarende antal lastbiler. En køretilladelse kan kun opnås efter ansøgning, og et af de krav, der stilles, er et kapitalkrav til vognmanden på 5.000 EUR pr. tilladelse, samt at man skal overholde krav om god skik, samt handels- og vandelskrav.

    I 2017 og 2018 har antallet af ansatte udgjort x antal personer. Antallet af medarbejdere på kontoret (i det følgende benævnt ”den faste medarbejderstab”) i X-land udgør i perioden 6-9 personer. I 2017 flyttes til større kontorlokaler. Der er vedhæftet billeder fra de nuværende kontorlokaler samt et organisationsdiagram.

    Bogholderi- og regnskabsydelser udføres ikke af den faste medarbejderstab, men købes hos G8. Det samme gælder lønberegning/lønbogholderi for de mange chauffører. Revisons- og advokatbistand købes ligeledes eksternt i X-land.

    Med hensyn til medarbejdernes arbejdsopgaver, kan disse kort beskrives således:

    GM – har det overordnede ansvar for kontoret, herunder medarbejderstaben samt kontakten til offentlige myndigheder

    KT – har ansvaret for transportopgaver til Y-land

    SJ – har ansvaret for transportopgaver til Z-land og V-land

    SR – har ansvaret for kontrol af forbruget af dieselolie samt løndage mv.

    PD – har ansvaret for transportopgaver bestilt af eksterne speditionsfirmaer

    KV – har blandt andet ansvaret for indregistrering af lastbiler

    KK - har ansvaret for ansættelse, afskedigelse og ferieplanlægning for chaufførerne, herunder kontakten til de offentlige myndigheder omkring visum, arbejdstilladelser mv.

    MV – er KK’s ”højre hånd” i relation til de ansatte chauffører og sørger blandt andet for at indhente A1-dokumenter hos de sociale myndigheder.

    Spørgers opfattelse og begrundelse

    Afgørelsen af hvor et selskabs ledelse har sæde, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Den daglige ledelse foregår på kontoret i X-land, jf.  medarbejdernes arbejdsopgaver som beskrevet ovenfor.

    FA er registret som direktør i H1. Direktøren varetager ikke den daglige ledelse af selskabet i X-land. Men det er nødvendigt, at der i en så omfattende vognmandsforretning til tider skal træffes beslutninger på et mere overordnet plan, hvor direktøren deltager. Dette sker på møder, der afholdes i X-land. I indkomståret 2017 har FA afholdt møder på kontoret i X-land fem gange og antallet i indkomståret 2018 er syv.

    Konklusionen er, at selskabets ledelse har sæde i X-land.

    Svar på spørgsmål 2 er kun aktuel, hvis svaret på spørgsmål 1 er ”Ja”.

    Efter artikel 5, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land er der tale om et fast driftssted, når selskabet mv. har et fast forretningssted, hvor selskabets virksomhed udøves.

    Følgende tre betingelser skal være opfyldt for at statuere fast driftssted:

    1. Der skal foreligge et ”forretningssted”, hvilket vil sige indretninger såsom lokaler, maskiner eller udstyr.
    2. Forretningsstedet skal være ”fast”, det vil sige, at det skal være etableret på et givent sted med en vis grad af varighed.
    3. Virksomheden skal udøves igennem det faste driftssted, hvilket sædvanligvis vil sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængige af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i det land, hvor det faste sted er beliggende.

    Såvel betingelse 1 som 2 er utvivlsomt opfyldt, da selskabet såvel i indkomstårene 2017 som 2018 har haft lejede kontorlokaler til rådighed. Til orientering kan det oplyses, at Skattestyrelsen også for indkomstårene 2014-2016 har anset disse to betingelser for opfyldt.

    H1 driver en vognmandsforretning fra lejede lokaler i X-land, hvor der er en fast medarbejderstab, som varetager den løbende drift i selskabet.  Det er selskabets kerneaktivitet at få ”gavn af” de mange køretilladelser, som selskabet har investeret i og tilsvarende ligeså mange leasede lastbiler.

    Medarbejderne i H1 har de nødvendige fuldmagter, men som det fremgår af kommentarerne til artikel 5 i OECDs modelkonvention, er det endog ikke nødvendigt for ”virksomhedsudøvelse”, at medarbejderne har fuldmagt, hvilket også fremgår af de mange skatterådsafgørelser om sælgere med hjemmekontor, hvor der statueres fast driftssted i Danmark, selv om sælgerne ikke har fuldmagt eller på anden måde kan binde den udenlandske virksomhed.

    Konklusionen er derfor, at der sker virksomhedsudøvelse gennem det faste forretningssted i X-land.

    Da samtlige tre betingelser er opfyldt, er konklusionen, at H1 driver virksomhed med fast driftssted i X-land.

    Spørgers høringssvar

    Af den modtagne sagsfremstilling fremgår, at det indstilles til Skatterådet, at vores anmodning om bindende svar afvises på såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2.

    Den angivne begrundelse er, at Skattestyrelsen ikke finder, at faktum er væsentligt anderledes for indkomstårene 2017-2018 sammenholdt med indkomstårene 2014-2016, der er påklaget til Skatteankestyrelsen.

    Vi afholdt møde med Skattestyrelsen den 18. september 2018, hvor vi blandt andet anmodede om, at der også blev truffet afgørelse for indkomståret 2017. Baggrunden for denne anmodning var, at Skattestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen for indkomstårene 2014-2016, herunder i sagsfremstillingen i kendelsen af 19. juli 2018 antydede, at der var sket (væsentlige) ændringer i faktum.

    Vi modtog afslag på anmodning om en afgørelse for indkomståret 2017, og Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til sagsfremstillingens side 34, hvor der står:

    ”Såfremt selskabet ønsker en afklaring heraf, bør I derfor bede om et bindende svar ud fra de påtænkte dispositioner”.

    Hertil skal indledningsvis bemærkes, at der ikke var tale om ”påtænkte dispositioner”, idet såvel indkomståret 2017 som 2018 var afsluttet på dette tidspunkt.

    Videre fremgår det af sagsfremstillingen:

    ”Det kan således ikke udelukkes, at selskabets fremtidige påtænkte disponeringer vil have indflydelse på vurderingen af selskabets skattemæssige hjemsted.”

    Som anført foran, var der ikke tale om ”påtænkte”, men allerede gennemførte udvidelser af medarbejderstab mv. i X-land.

    Skattestyrelsens afslag på at træffe afgørelse for indkomståret 2017, kan vi ikke forstå på anden vis, end der efter styrelsens opfattelse er en sådan ændring i de faktuelle oplysninger, at Skatterådet ikke kan afvise at give et bindende svar med den begrundelse, at faktum ikke er væsentlig anderledes for indkomstårene 2017-2018 sammenholdt med de tidligere år.

    Konsekvenserne for virksomheden, hvis der ikke opnås et bindende svar, synes ret uoverskuelige arbejdsmæssigt. Skattestyrelsen har behandlet tre indkomstår. Der er forløbet yderligere to indkomstår, og et tredje er påbegyndt. Når sagen for de ”gamle år” er afsluttet ved Landsskatteretten, er der gået yderligere tre år.

    Den arbejdsmæssige udfordring er indberetning af løn for de mange hundrede chauffører, der er og har været ansat i selskabet. For indkomstårene 2014-2016 drejer det sig om cirka 800 personer, så tallet er formentlig nu det dobbelte. Der skal for den enkelte chauffør foretages indberetning af den del af lønnen, der vedrører arbejde udført i Danmark, hvilket alene resulterer i betaling af AM-bidrag. Har en chauffør været ansat hele året, hvilket langt fra er tilfældet for hovedparten af chaufførerne, vil årets AM-bidrag udgøre cirka 1.250 kr.

    Arbejdsbyrden i Skattestyrelsen med oprettelse af cpr.nr. mv. og kørsel af årsopgørelser synes også ganske omfangsrig.

    Vi er selvfølgelig enige i, at det ikke er arbejdsbyrden hverken hos virksomheden eller hos Skattestyrelsen, der er afgørende for, hvilken afgørelse, der skal træffes.

    Med hensyn til indkomstårene 2014-2016 er det vores klare opfattelse, at H1 på ingen måde har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, hvorfor arbejdsgiver ikke hæfter for en eventuel manglende skattebetaling for den enkelte chauffør. Derfor vil det være op til Skattestyrelsen med de navne mv., som virksomheden er i besiddelse af at finde frem til de mange chauffører for at få maksimalt 1.250 kr. indkrævet for et indkomstår for den enkelte person.

    Henset til ovenstående er det af største betydning for virksomheden at få en afklaring for de ”nye” indkomstår. Det skal i den forbindelse anføres, at vi kan have forståelse for, at Skatterådet afviser at give bindende svar på spørgsmål 1 om ledelsens sæde, da direktøren i alle årene har været bosat i Danmark, og det dermed kan være vanskeligt, at se ”forskellen” fra den påklagede sag og anmodningen om det bindende svar. Til orientering kan det oplyses, at der er tiltrådt en ny direktør, der er bosiddende i X-land.

    Derimod vil vi gerne have Skatterådet til at tage stilling til, hvorvidt der fra og med indkomståret 2017 er fast driftssted i X-land (spørgsmål 2) ud fra det indsendte organisationsdiagram og de for medarbejderne beskrevne arbejdsopgaver. Det er netop på dette punkt, at Skattestyrelsen anfører, at de faktuelle oplysninger er forskellige fra indkomstårene 2014-2016, og de derfor ”afviste” at tage disse oplysninger med i deres bedømmelse for de ”gamle” år.

    Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

    Spørgsmål 1

    Det ønskes bekræftet, at H1 ikke er skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6 for indkomstårene 2017 og 2018.

    Begrundelse

    Skattestyrelsen har ved kendelse af 19. juli 2018 statueret, at H1 er skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2014-2016 i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 6 og at selskabet ikke har fast driftssted i X-land.

    Sagen er påklaget til Skatteankestyrelsen. Der er endnu ikke truffet afgørelse og sagen verserer derfor ved Skatteankestyrelsen for indkomstårene 2014-2016.

    Det følger af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, at Skatterådet ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

    Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i øvrigt i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

    Skatterådet har i en sag fra 2015 afvist, at besvare en anmodning om bindende svar med henvisning til, at samme spørgsmål for samme skatteyder vedrørende tidligere år verserede for Landsskatteretten. Sagen er offentliggjort i SKM2015.170.SR.

    Skattestyrelsen har gennemgået faktum i anmodningen og finder ikke, at faktum er væsentligt anderledes for indkomstårene 2017-2018 sammenholdt med de tidligere år, der er påklaget til Skatteankestyrelsen. 

    Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skatterådet bør afvise at behandle sagen, idet det taler afgørende imod en besvarelse af et bindende svar, hvis der verserer en sag for Skatteankestyrelsen, der omhandler samme skatteyder og samme skattemæssige vurdering. Der er herved henset til, at Skatteankestyrelsen er en overordnet myndighed set i forhold til Skatterådet.

    Indstilling

    Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”afvisning”.

    Spørgsmål 2

    Det ønskes bekræftet, at H1 driver virksomhed med fast driftssted i X-land, jf. artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land for indkomstårene 2017 og 2018.

    Begrundelse

    Skattestyrelsen henviser i det hele til begrundelsen under spørgsmål 2.

    Rådgiver har i høringssvaret oplyst, at man tidligere har modtaget afslag fra Skattestyrelsen på anmodning om en afgørelse for indkomståret 2017 med henvisning til, at der var sket ændringer i forhold til tidligere år.

    Rådgiver ønsker derfor, at Skatterådet tager stilling til hvorvidt der fra indkomståret 2017 er fast driftssted i X-land ud fra ”det indsendte organisationsdiagram og de for medarbejderne beskrevne opgaver”. Ifølge rådgiver har Skattestyrelsen tidligere afvist at tage de faktuelle oplysninger for 2017 og frem med ved afgørelsen af indkomstårene 2014-2016.

    Skattestyrelsen finder ikke, at der i rådgivers høringssvar er fremkommet nye faktuelle oplysninger, der gør det muligt at træffe en afgørelse.

    Skattestyrelsen bemærker blandt andet, at det i afgørelsen fra Skattestyrelsen fremgår, at 4 af de 8 medarbejdere, som rådgiver har beskrevet arbejdsopgaverne for ovenfor er ansat efter 31. december 2017. Herunder GM, der har det overordnede ansvar for kontoret og PD, der har ansvar for transportopgaver bestilt af eksterne speditionsfirmaer.

    Idet indkomståret 2018 dækker perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018 er 4 af de 8 medarbejdere således tidligst blevet ansat halvvejs inde i indkomståret 2018.

    Endvidere har rådgiver i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at Skattestyrelsens beskrivelse af varetagelsen af de daglige opgaver i H1 i sagsfremstillingen er ”direkte forkerte og misvisende”.

    Rådgiver har videre i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at ”Den faste medarbejderstab [H1] udfører alt arbejde i relation til ansættelse og afskedigelse af chauffører, ferieplanlægning, kontakten til de offentlige myndigheder omkring visum, arbejdstilladelser, social sikring mv.”

    Omvendt har Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol talt med flere chauffører og det fremgår af afgørelsen, at ”Samtlige chauffører oplyste, at de udelukkende havde kontakt til personalet på det danske kontor, samt havde deres udgangspunkt der. En af chaufførerne, som formelt havde været ansat hos selskabet [H1] siden 2015 (ca. 2 år), havde aldrig været på selskabets kontor i X-land. Han fik udleveret ny kontrakt hver 6. måned af FA på det danske kontor, samt havde sit udgangspunkt der.”

    Der er således usikkerhed omkring faktum i sagen.

    Skattestyrelsen indstiller herefter ud fra en samlet vurdering af sagen, at Skatterådet også bør afvise at behandle spørgsmål 2 vedrørende fast driftssted i X-land med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

    Indstilling

    Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ” afvisning”.

    Skatterådets afgørelse og begrundelse

    Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

    Lovgrundlag, forarbejder og praksis

    Spørgsmål 1

    Lovgrundlag

    Skatteforvaltningslovens § 14

    Stk. 1 Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

    1. (…)
    2. (…)
    3. (…)
    4. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

    Skatteforvaltningslovens § 24

    (…)

    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

    Praksis

    SKM2015.170.SR

    Skatterådet afviste at behandle en anmodning om bindende svar, idet det taler afgørende imod en afgivelse af et bindende svar, at der verserede en sag for Landsskatteretten, der reelt omhandler samme skatteyder og samme skattemæssige vurdering af samme (løbende) disposition. Der er herved henset til, at Landsskatteretten er en overordnet myndighed set i forhold til Skatterådet. Dette gælder uanset, at der ikke er tale om samme periode.

    Spørgsmål 2

    Lovgrundlag

    Skatteforvaltningslovens § 14

    Stk. 1 Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

    1. (…)
    2. (…)
    3. (…)
    4. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

    Skatteforvaltningslovens § 24

    (…)

    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

    Praksis

    SKM2015.170.SR

    Skatterådet afviste at behandle en anmodning om bindende svar, idet det taler afgørende imod en afgivelse af et bindende svar, at der verserede en sag for Landsskatteretten, der reelt omhandler samme skatteyder og samme skattemæssige vurdering af samme (løbende) disposition. Der er herved henset til, at Landsskatteretten er en overordnet myndighed set i forhold til Skatterådet. Dette gælder uanset, at der ikke er tale om samme periode.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter