Dato for udgivelse
02 Apr 2019 14:05
Dato for afgørelse
26 Mar 2019 12:57
SKM-nummer
SKM2019.191.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-1775631
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Udenlandsk AIF, selvstændigt skattesubjekt, retmæssig ejer
Resumé

Skatterådet bekræftede, at tre tyske alternative investeringsfonde (AIF’er) skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter en dansk skatteretlig vurdering. Derudover bekræftede Skatterådet, at de pågældende AIF’er efter en konkret vurdering ville kunne anses for retmæssig ejer af renter og udbytter fra Danmark.

Hjemmel

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
DBO mellem Danmark og Tyskland artikel 10 og 11.

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
DBO mellem Danmark og Tyskland artikel 10 og 11.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.3. Andre selskaber

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.10.12. Værdipapirfonde

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.8.10.6. Renter

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.2.2. Modtager af udbytte Begrebet retmæssig ejer


Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) A (Spørger 1) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) B (Spørger 2) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret?
  3. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) C (Spørger 3) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret?
  4. Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 1 bekræftende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at Spørger 1 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark?
  5. Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 2 bekræftende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at Spørger 2 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark?
  6. Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 3 bekræftende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at Spørger 3 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja
  5. Ja
  6. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

1 – Indledning

De tre investeringsfonde, Spørger 1, Spørger 2 og Spørger 3 (samlet ”Spørgerne”), er alle tyske alternative investeringsfonde (AIF) omfattet af reglerne i German Investment Act (”GIA”).

Investeringsfondenes midler kan investeres i fast ejendom eller i ejendomsselskaber, hvilket er nærmere defineret i investeringsbetingelserne for de enkelte investeringsfonde.  

Der er endnu ikke gennemført investeringer i fast ejendom/ejendomsselskaber i Danmark for investeringsfondenes midler, men der forventes at blive gennemført investeringer i Danmark i fremtiden.    

Baggrunden for denne anmodning om bindende svar på spørgsmål 1-3 er, at der på forhånd ønskes klarhed over, hvorvidt det er investeringsfondene eller investorerne bag, der bliver selvangivelsespligtige til Danmark i relation til indkomst, som der er begrænset dansk skattepligt for.

Såfremt Skattestyrelsen besvarer spørgsmål 1-3 bekræftende, dvs. at investeringsfondene vil blive anset som selvstændige skattesubjekter i relation til dansk skatteret, ønskes det derudover bekræftet, at investeringsfondene så også opfylder kravet om at være retmæssige ejere (beneficial owners) i relation til kildeskat på renter og udbytter fra investeringer i Danmark. Som uddybet nedenfor under vores begrundelse til spørgsmål 4, 5 og 6 er det vores opfattelse, at de tre investeringsfonde hver især skal anses for retmæssige ejere af udbytter og renter fra Danmark, allerede fordi der ikke vil være en gennemstrømning til de bagvedliggende ejere. Det er således udelukkende kapitalforvalterselskabet, der i overensstemmelse med investeringsbetingelserne afgør, hvordan Spørgernes midler skal investeres.

Kvalifikation af fondene i Tyskland

Fra 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft i Tyskland (German Investment Tax Act).

Med loven blev der gennemført en væsentlig reform af den hidtidige skattemæssige behandling af blandt andet de i nærværende anmodning omhandlede fonde.

Efter de nye regler er Spørger 1, Spørger 2 og Spørger 3 omfattet af pligten til at svare tysk selskabsskat, kildeskat af udbytter mv. samt i nogle tilfælde en tysk ”trade tax.”

I Tyskland pålægges investorerne i Spørger 1, Spørger 2 og Spørger 3 ligeledes kildeskat.

Reformen af tysk skattelovgivning har således medført, at fondene skattemæssigt omkvalificeres i forhold til deres hidtidige skattemæssig status. Før reformen tog den skattemæssige behandling af fondene sit udgangspunkt i et skattemæssigt transparent system.

Efter den nye reform kvalificeres tyske alternative investeringsfonde som enten ”Investmentfonds” eller ”Spezial-Investmentfonds.”

Spørger 1 og Spørger 2 er i Tyskland kvalificeret som ”Investmentfonds”, mens Spørger 3 er kvalificeret som en ”Spezial-Investmentfond”.

Beskatningsreglerne er som udgangspunkt identiske bortset fra, at en ”Spezial-Investmentfond” under særlige omstændigheder kan vælge skattemæssigt at blive anset som en skattemæssigt transparent enhed.

Udgangspunktet er dog, at ”Investmentfonds” (Spørger 1 og Spørger 2) og ”Spezial-Investmentfonds” (Spørger 3) er omfattet af et ikke-transparent skattesystem.

Efter Den juridiske vejledning og praksis skal den skattemæssige kvalifikation af en udenlandsk enhed foretages efter dansk ret. Dog er det ifølge retspraksis ikke uvæsentligt, hvorledes enheden kvalificeres i sit hjemland.

Skattestyrelsen kan derfor i sin vurdering lægge til grund, at Spørger 1, Spørger 2 og Spørger 3 i Tyskland kvalificeres som selvstændige skattesubjekter, dog med en mulighed for Spørger 3 for at vælge at blive anset som en skattemæssig transparent enhed.

2 – A (Spørger 1) og B (Spørger 2)

Spørger 1 og Spørger 2 er begge tyske alternative investeringsfonde (AIF), hvor der ikke er begrænsning i antallet af investorer (dvs. de er ”open-ended”). Mens investorerne i Spørger 1 er institutionelle investorer, er Spørger 2 rettet mod private investorer.  De to investeringsfonde er uafhængige af hinanden.

Formuerne i Spørger 1 og Spørger 2 administreres og investeres af det tyske kapitalforvalterselskab (herefter ”Kapitalforvalterselskabet”), der er underlagt offentlig tilsyn af det tyske finanstilsyn, Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (BaFin). 

Retsforholdet mellem på den ene side investorerne i henholdsvis Spørger 1 og Spørger 2 og på den anden side Kapitalforvalterselskabet er reguleret af henholdsvis almene investeringsbetingelser og specielle investeringsbetingelser (for Spørger 1) og Besondere Anlagebedingungen (for Spørger 2).

Ud over Kapitalforvalterselskabet er Spørger 1 og Spørger 2 tilknyttet en depotbank, der blandt andet forestår udbetaling af provenu til investorerne ved opløsning af investeringsfondene eller ved indløsning af ejerandele.

Som det fremgår af de almene betingelser sker der løbende værdiansættelse af Spørger 1 og Spørger 2’s aktiver ved eksterne vurderingsmænd, ligesom der aflægges særskilte årsregnskaber for investeringsfondene.

Som det yderligere fremgår af de almene investeringsbetingelser, er Kapitalforvalterselskabet et AIF-Investeringsselskab, som er omfattet af den tyske lov om investeringsforeninger, og som investerer fondenes formuer i overensstemmelse hermed.

Investeringer sker i Kapitalforvalterselskabets navn, men for investorernes samlede regning (særskilt for hver af investeringsfondene).

Investorerne i Spørger 1 henholdsvis i Spørger 2 ejer ikke andele direkte i de enkelte aktiver, som der investeres i, men modtager i stedet investeringsbeviser (units) som vederlag for deres indskud i Spørger 1 og Spørger 2. De enkelte ejendomme eller ejendomsselskaber, som investeringsfondenes midler investerer i, ejes juridisk af Kapitalforvalterselskabet, mens investorerne ejer aktiverne økonomisk.

Investeringsbeviserne er omsættelige, og investorerne kan kræve sig indløst. Dog er der for nye investorer fra den 22. juli 2013 og frem en begrænsning i indløsningsretten, idet de skal have ejet investeringsbeviserne i 24 måneder.

Der er mulighed for at oprette forskellige klasser af investeringsbeviser, svarende til aktieklasser.  I forhold til Spørger 2 fremgår det af de specielle investeringsbetingelser, at der ikke vil ske en sådan opdeling. 

Formuen i Spørger 1 og Spørger 2 kan investeres i fast ejendom og i ejendomsselskaber som defineret i de specielle investeringsbetingelser. Derudover kan en andel af formuen placeres i andre værdipapirer. Investeringen i ejendomsselskaber, som fonden ikke ejer 100 % af kapitalandelene og stemmerne i, og/eller i andre værdipapirer må maksimalt udgøre 49 % af fondens formue, resten skal investeres direkte i fast ejendom eller i 100 % ejede ejendomsselskaber.

 Investorerne hæfter ikke for investeringsfondenes gæld og øvrige forpligtelser. 

Det er reguleret i de almene investeringsbetingelser, hvorledes Spørger 1 og Spørger 2 kan opløses, og hvordan likvidationsprovenuet i den forbindelse fordeles af depotbanken.

Likvidationsprovenu og udbytte fordeles i forhold til, hvor meget den enkelte investor har indskudt af kapital.

3 – C (Spørger 3)

Spørger 3 er en tysk alternativ investeringsfond (AIF), som i Tyskland er kvalificeret som en ”Spezial-Investmentfond” i skattemæssig henseende, jf. pkt. 1.1.

Spørger 3 har i det væsentligste samme karakteristika som beskrevet i ovenstående gennemgang af Spørger 1 og Spørger 2. Spørger 3 er uafhængig fra Spørger 1 og Spørger 2.

Investorerne i Spørger 3 er alene semi-professionelle eller professionelle institutionelle investorer.

Formuen administreres og investeres af Kapitalforvaltningsselskabet, som er underlagt det tyske Finanstilsyn. Spørger 3 er tilknyttet en depotbank og aktiver værdiansættes af eksterne vurderingsmænd. Spørger 3 aflægger ligeledes særskilt årsregnskab.

Restforholdet mellem investorerne og kapitalforvaltningsselskabet er reguleret af almene – og specielle investeringsbetingelser. Investorerne hæfter alene med deres indskud.

Spørger 3 investerer primært i aktiver i Tyskland, men har også mulighed for at foretage investeringer i andre Europæiske lande. Formuen kan investeres i fast ejendom og i ejendomsselskaber som defineret i de specielle investeringsbetingelser.

Yderligere kan formuen placeres i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, derivater, grundstykker, driftsmidler mv. Dog skal mindst 51 % af formuen investeres i fast ejendom eller ejendomsselskaber.

Investeringsbeviserne er begrænset omsættelige, idet der kræves tilladelse fra Kapitalforvaltningsselskabet. Årsagen til den begrænsede omsættelighed er, at Spørger 3 er struktureret som en ”Spezial-Investmentfond”. I henhold til tysk ret må sådanne fonde ikke have over 100 investorer, ligesom investorbasen skal bestå af udelukkende semi – og/eller professionelle investorer. Derfor er det nødvendigt for Kapitalforvaltningsselskabet at kunne føre tilsyn med investorbasens sammensætning og størrelse.

Investorerne kan kræve sig indløst. Dog skal investorerne give meddelelse til Kapitalforvaltningsselskabet 24 måneder før indløsningstidspunktet. Yderligere indeholder skriftlige procedurekrav samt Kapitalforvaltningsselskabets mulighed for, i særlige tilfælde, at suspendere indløsningsretten.

Særligt for Spørger 3 er tillige, at der er oprettet et investeringsudvalg. Investeringsudvalget består af repræsentanter for investorerne samt en repræsentant fra Kapitalforvaltningsselskabet. Investeringsudvalget har ikke beføjelser til at binde Spørger 3 eller Kapitalforvaltningsselskabet, men rådgiver i forbindelse med investeringer.

Likvidationsprovenu og udbytte fordeles i forhold til, hvor meget den enkelte investor har indskudt af kapital.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) A (Spørger 1) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret?

1.1 Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, hvilket vi overordnet begrunder med, at de juridiske karakteristika for Spørger 1 i vidt omfang svarer til karakteristika for tilsvarende investeringsfonde, der i hidtidig praksis er kvalificeret som selvstændige skattesubjekter. Herunder særligt i forhold til den tyske investeringsfond omhandlet i SKM2015.808.SR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.3, at vurderingen af, om der foreligger et selskab omfattet af selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 2, sker ud fra en konkret vurdering, som foretages for hvert enkelt tilfælde. Det fremgår yderligere, at det tillægges væsentlige betydning, hvad hensigten med virksomheden er.

Der er dog af praksis udledt følgende forhold, som taler for, at der foreligger et selvstændigt skattesubjekt:

  • Ingen af deltagerne hæfter personligt
  • Fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • Det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • Selvstændige vedtægter
  • Særskilt regnskab
  • Særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • Muligheden for udvidelse af medlemskredsen
  • Bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden
  • Indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)

Modsætningsvist kan følgende forhold tale imod at der foreligger et selvstændigt skattesubjekt:

  • Fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
  • Én eller flere hæfter personligt
  • Ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
  • Overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål

Det er ikke i sig selv afgørende, hvorledes den udenlandske enhed skattemæssigt kvalificeres i sit hjemland, men dette tillægges betydning i den samlede vurdering. Som gennemgået i ovenstående, er Spørger 1 et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland (jf. pkt. 1.1).

Den relevante praksis på området i forhold til nærværende anmodning er særligt Skatterådets bindende svar i SKM2015.808.SR:

Det bindende svar omhandler en tysk alternativ investeringsfond (fonden), som investerede i fast ejendom gennem et dansk kommanditselskab. Fonden henvendte sig alene til ”ikke fysiske investorer”. Fonden udstedte ”units” i form af certifikater, som vederlag for investorernes indskud. Fonden havde udarbejdet generelle og særlige investorbestemmelser.

Fonden blev administreret af et tysk managementselskab, som var underlagt offentlig kontrol gennem det tyske Finanstilsyn. Det var managementselskabet som investerede kapitalen ligesom det også var managementselskabet som udstedte units. Fonden var tilknyttet en depotbank, som blandt andet afregnede tilgodehavender i forbindelse med investorernes indløsning.

Fonden var yderligere i Tyskland kvalificeret som en ”Spezialfond” i henhold til daværende tyske lovgivning. Fonden var skattepligtig i Tyskland, men var reelt skattefritaget i henhold til særlige tyske regler på området.

I SKAT’s indstilling, som Skatterådet tiltrådte, lagde SKAT særligt vægt på i), at ingen af investorerne hæftede personligt, ii) at fordeling af overskud skete i forhold til den af investorerne indskudte kapital, iii)at investeringsfonden havde selvstændige fondsbestemmelser (vedtægter), iv) at der forelå særskilte regnskaber, v) at der var mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, vi) at det var bestemt, hvad der skulle ske med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, vii) at investeringsfonden havde et managementselskab, der agerede på vegne af alle investorer og viii) at der forelå indskudskapital, idet investorernes indskud svarede til den pågældendes andel af formuen.

Yderligere forudsatte SKAT ved besvarelsen, at der tillige civilretligt var tale om en selvstændig enhed her i landet.

Som det fremgår af nedenstående gennemgang, er Spørger 1 i vidt omfang identisk med fonden i SKM2015.808.SR, som Skatterådet anså for at være et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

I det følgende sammenholdes de forhold, som SKAT/Skatterådet lagde vægt på i SKM2015.808SR med de forhold og karakteristika, som gør sig gældende for Spørger 1.

1.2 Personlig hæftelse

Ingen af investorerne i Spørger 1 hæfter personligt, men hæfter alene med deres indskud.

1.3 Fordeling af overskud

Fordelingen af overskuddet i Spørger 1 sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital. Dette fremgår af § 11 i Besondere Anlagebedingungen.

1.4 Det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen

Overskuddet udloddes på grundlag af omsætningen. Dette fremgår af § 11 i Besondere Anlagebedingungen.

1.5 Selvstændige vedtægter

Spørger 1 har ikke selvstændige vedtægter. Forholdet mellem Spørger 1, investorerne samt Kapitalforvaltningsselskabet fremgår i stedet af generelle og særlige investeringsbetingelser.

Det samme gjorde sig gældende i SKM2015.808.SR. Skatterådet lagde her vægt på, at investeringsfonden havde selvstændige fondsbestemmelser/investeringsbestemmelser.

Skatterådet har anlagt dette synspunkt flere gange i praksis efterfølgende, blandt andet i SKM2016.6.SR.

1.6 Særskilt regnskab

Spørger 1 aflægger årsregnskab i henhold til tysk lov. Dette fremgår af § 15 i Allgemeine Anlagebedingungen.

1.7 Særskilte foreningsorganer

Spørger 1 har ikke særskilte foreningsorganer. Det samme var tilfældet i SKM2015.808.SR. Skatterådet lagde i sin afgørelse ikke vægt på fraværet af disse. I stedet lagde Skatterådet vægt på, at investeringsfonden havde et managementselskab, som agerede på vegne af alle investorerne.

Spørger 1 forvaltes tilsvarende af Kapitalforvaltningsselskabet, som agerer på vegne af alle investorerne.

1.8 Mulighed for udvidelse af investorkredsen

Der er ingen begrænsning i antallet af investorer i Spørger 1. Dette fremgår af § 12 i Allgemeine Anlagebedingungen.

1.9 Bestemmelser om hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden

Reglerne i §§ 11, 12 og 13 i de almindelige betingelser samt § 9 i de specielle betingelser vedrører investorernes udtræden af Spørger 1.

Investorerne har ret til at blive indløst svarende til værdien af den enkelte investors units.

1.10 Indskudskapital

Indskudskapitalen er nominelt angivet.

1.11 Sammenfatning og anden relevant praksis

Af relevant praksis på området henviser vi i øvrigt til SKM2004.172.LR, hvor en tysk investeringsfond ligeledes blev kvalificeret som et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsfonden havde samme karakteristika som Spørger 1.

En forskel på Spørger 1 og de tyske alternative investeringsfonde som omhandlet i SKM2015.808.SR og SKM2004.172.LR er, at den tyske lovgivning på området efterfølgende er blevet ændret.

På tidspunktet for afgørelserne i SKM2015.808.SR og SKM2004.172.LR var sådanne alternative investeringsfonde ikke skattepligtige i Tyskland. Nu er det omvendt hovedreglen, at en investeringsfond, som Spørger 1, er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland.

Vedrørende Spørger 1’s civilretlige status her i landet er det usikkert, hvorledes Skatterådets krav herom i SKM2015.808.SR skal forstås og fortolkes. Skatterådet forudsatte, at den tyske alternative investeringsfond også civilretligt udgjorde en selvstændig enhed her i landet.

Før styresignalet SKM2016.98.SKAT var det netop på grund af den civilretlige lovgivning, at værdipapirfonde ikke kunne anses som selvstændige juridiske personer.

Med styresignalet skete imidlertid en praksisændring, hvorefter værdipapirfonde fremover skulle anses for selvstændige skattesubjekter og dermed også selvstændige juridiske personer. I styresignalet finder Skattestyrelsen det afgørende, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

For at være omfattet af styresignalet skal der være tale om en enhed, der organisatorisk fuldt ud svarer til en værdipapirfond, for at enheden er omfattet af den praksis, som styresignalet ændrer.

I senere praksis har skattemyndighederne tillagt den civilretlige status afgørende vægt ved kvalifikationen af udenlandske enheder.

Spørger 1 har de samme karakteristika som den tyske alternative investeringsfond i SKM2015.808.SR samt danske værdipapirfonde.

Spørger 1 er ikke en værdipapirfond, da Spørger 1 ikke investerer i værdipapirer og ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Det er dog vores opfattelse, at Spørger 1 har selvstændige ledelsesorganer eller organer, som træder i stedet for.

Netop dette synspunkt anlagde Skatterådet i SKM2016.248.SR idet en russisk investeringsfond ikke blev anset som et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet fremførte i sin indstilling, at enheden ikke kunne anses for at have civilretlig handleevne, idet der ikke var selvstændige ledelsesorganer eller organer, der trådte i stedet for. Herefter henviste Skatterådet til SKM2015.808.SR.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at Spørger 1 har ”de nødvendige organer som træder i stedet for” i form af blandt andet Kapitalforvaltningsselskabet, ligesom tilfældet var med den tyske alternative investeringsfond i SKM2015.808.SR.

I SKM2015.808.SR gjorde spørger gældende, at den tyske investeringsfond ikke kunne sammenlignes med en dansk værdipapirfond i og med, at investeringsfonden ikke investerede i værdipapirer og dermed ikke var omfattet af UCITS-direktivet. På daværende tidspunkt var hovedreglen, at værdipapirfonde skattemæssigt ansås som transparente enheder.

I relation hertil har Skatterådet i SKM2017.184.SR afgivet bindende svar vedrørende en luxembourgsk alternativ investeringsfond.

Skatterådet bekræftede, at den luxembourgske alternative investeringsfond skulle anses som skattemæssigt transparent.

Den luxembourgske alternative investeringsfond var etableret som en ”subfund” under en luxembourgsk investeringsfond (paraplyfond) ejet af en tysk alternativ investeringsfond.

SKAT indstillede, at den luxembourgske alternative investeringsfond, efter en konkret vurdering, måtte anses som skattemæssig transparent. Skatterådet tiltrådte SKATs begrundelse og indstilling.

I sin indstilling anførte SKAT, at den luxembourgske alternative investeringsfond havde en række karakteristika svarende til en dansk værdipapirfond og den tyske alternative investeringsfond i SKM2015.808.SR, men fordi nettoindtægten blev udloddet løbende, og fordi der var tillagt eneinvestoren betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, måtte den luxembourgske alternative investeringsfond anses for skattemæssigt transparent.

Spørgeren havde yderligere anført, at den luxembourgske alternative investeringsfond ansås som skattemæssig transparent i henhold til luxembourgsk lovgivning.

Spørger 1 udlodder ikke sin nettoindtægt løbende, ligesom der ikke er oprettet en investeringskomité. Yderligere, som beskrevet i ovenstående, har investorerne ikke nogen medindflydelse på de investeringer som foretages af Spørger 1. Spørger 1 udlodder udbytte årligt og eventuelt ved ekstraordinære udbytteudlodninger. Spørger 1 har dermed ikke samme karakteristika som fonden i SKM2017.184SR.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Spørger 1 skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, særligt henset til, at Spørger 1 har de samme karakteristika som spørger i afgørelsen i SKM2015.808.SR.

Spørgsmål 2:

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) B(Spørger 2) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret?

2.1 Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, hvilket vi overordnet begrunder med, at de juridiske karakteristika for Spørger 2 i vidt omfang svarer til karakteristika for tilsvarende investeringsfonde, der i hidtidig praksis er kvalificeret som selvstændige skattesubjekter. Herunder særligt i forhold til den tyske investeringsfond omhandlet i SKM2015.808.SR.

Vi henviser til vores nærmere begrundelse ovenfor under pkt. 1.1-1.11 (begrundelsen vedrørende spørgsmål 1), idet Spørger 1 og Spørger 2 har næsten identiske karakteristika. Den eneste forskel er, at investorerne i Spørger 2 alene er private investorer, mens investorerne i Spørger 1 er institutionelle investorer. Dette anses ikke for relevant ift. den skatteretlige kvalifikation i Danmark af Spørger 2.

Spørgsmål 3

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) C(Spørger 3) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret?

3.1 Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at Spørgsmål 3 skal besvares bekræftende, hvilket vi overordnet begrunder med, at de juridiske karakteristika for Spørger 3 i vidt omfang svarer til karakteristika for tilsvarende investeringsfonde, der i hidtidig praksis er kvalificeret som selvstændige skattesubjekter. Herunder særligt i forhold til den tyske investeringsfond omhandlet i SKM2015.808.SR.

Vi henviser til vores nærmere begrundelse ovenfor under pkt. 1.1-1.11 (begrundelsen vedrørende spørgsmål 1), idet Spørger 3 i det væsentligste har samme karakteristika som Spørger 1 og Spørger 2. Dog skal det nævnes, at der i henhold til tysk lovgivning ikke må være mere end 100 investorer i Spørger 3, idet Spørger 3 er etableret som en ”Spezial-Investmentfond”. Se hertil ovenstående afsnit, pkt. 1.1, om kvalifikation af fondene i Tyskland.

Vi mener ikke, at det bør ændre på Skattestyrelsens kvalifikation af Spørger 3 at investorskredsen i Spørger 3 er begrænset til 100. I TFS.94.165LR fandt Ligningsrådet til sammenligning, at en investeringsforening, på trods af en begrænsning i investorkredsen (8 investorer), måtte anses som værende et selvstændigt skattesubjekt.

Ligeledes er det vores opfattelse, at såfremt Spørger 3 i Tyskland måtte vælge at blive beskattet som en skattemæssig transparent enhed under de nye regler i Tyskland, bør dette ikke ændre kvalifikationen. I SKM2015.808.SR var den tyske investeringsfond til sammenligning som udgangspunkt skattepligtig til Tyskland, men betalte ikke tysk skat, idet et skattemæssigt transparent system i praksis gjorde sig gældende.

Yderligere er der i Spørger 3 oprettet et investeringsudvalg bestående af repræsentanter fra investorerne samt fra Kapitalforvaltningsselskabet, hvilket der ikke er i Spørger 1 og Spørger 2. Investeringsudvalget har dog ikke beføjelser til at binde Spørger 3 eller kapitalforvaltningsselskabet, men kan alene rådgive. Efter vores opfattelse ændrer det ikke ved den skattemæssige kvalifikation af Spørger 3, at der er et rådgivende investeringsudvalg.

For overblikkets skyld har vi indsat nedenstående skema. Af skemaet fremgår hvorledes Spørger 1-3, som gennemgået i ovenstående, er sammenlignelige med den omhandlede fond i SKM2015.808.SR

Spørgsmål til sammenligning

Afgørelsen I SKM2015.808.SR

Spørger 1

Spørger 2

Spørger 3

Den skattemæssige kvalifikation i Tyskland

Fonden blev kvalificeret som en selvstændig enhed omfattet af pligten til at svare selskabsskat og den særlige tyske ”trade tax”, men fonden var fritaget for at betale nogen af de nævnte skatter.

Kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland omfattet af pligten til at svare selskabsskat og den særlige tyske ”trade tax” mv.

Kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland omfattet af pligten til at svare selskabsskat og den særlige tyske ”trade tax” mv.

Kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland, dog med mulighed for at vælge et skattemæssigt transparent system

Antal deltagere

1 investor på tidspunktet for anmodningen, men var åben for flere (alene institutionelle)

Spørger 1 er en ”Investmentfond” som er ”open-ended”. Der er ikke begrænsning i antallet af investorer (alene institutionelle)

Spørger 2 er en ”Investmentfond” som er ”open-ended”. Der er ikke begrænsning i antallet af investorer (alene private)

Spørger 3 er en ”Spezial-Investmentfond”. Antal investorer er begrænset til 100, som alle er semi- eller professionelle

Offentligretlig regulering af fonden

Fonden var reguleret af den tyske lov om investeringsfonde (InvG/KAGB)

Spørger 1 er omfattet af den nye German Investment Tax Act fra 2018 (InvStG) og KAGB

Spørger 2 er omfattet af den nye German Investment Tax Act fra 2018 (InvStG) og KAGB

Spørger 3 er omfattet af den nye German Investment Tax Act fra 2018 (InvStG) og KAGB

Medlemsindflydelse

Der var ikke tillagt investorerne nogen stemmeret eller lignende. Ledelsen blev udført af managementselskabet. Investorerne kunne danne en ”investor advisory committee”.

Investorerne har ingen stemmeret eller lignende

Investorerne har ingen stemmeret eller lignende

Investorerne har ingen stemmeret eller lignende. Spørger 3 har et investeringsudvalg, men som ikke kan binde Spørger 3 eller Kapitalforvaltningsselskabet.

Fondens aktiver

Fast ejendom

Fast ejendom, ejendomsselskaber og i mindre grad mulighed for andre investering

Fast ejendom, ejendomsselskaber og i mindre grad mulighed for andre investering

Fast ejendom, ejendomsselskaber og i mindre grad mulighed for andre investering

Depotbank

Ja

Ja

Ja

Ja

Bestyrelse

Ja

Ja

Ja

Ja

Oplysninger om ”unit/certifikater”

Ja

Struktureret som indehaverbeviser der er omsættelige, men kun med managementselskabets samtykke, idet kun professionelle/institutionelle investorer må investere i fonden

Ja

Struktureret som indehaverbeviser som er omsættelige, dog er  overdragelsen begrænset, idet alene institutionelle investorer kan investerer i fonden.

Ja

Struktureret som indehaverbeviser som er omsættelige.

Ja

Struktureret som indehaverbeviser som er omsættelige, dog er overdragelsen begrænset, idet alene semiprofessionelle eller professionelle investorer kan investere i Spørger 3.

Antallet af investorer begrænset til 100.

Pålægges der investor nogen form for kildeskat

Ja

Ja

Ja

Ja

Hvordan er fondens status i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale

Fonden blev behandlet som en ”person” i overenskomstmæssig forstand.

Fonden behandles som en ”person” i overenskomstmæssig forstand.

Fonden behandles som en ”person” i overenskomstmæssig forstand.

Fonden behandles som en ”person” i overenskomstmæssig forstand.

Udarbejder fonden årlige regnskaber

Ja

Ja

Kapitalforvaltningsselskabet udarbejder årsrapport som er underlagt revisionskrav

Ja

Kapitalforvaltningsselskabet udarbejder årsrapport som er underlagt revisionskrav

Ja

Kapitalforvaltningsselskabet udarbejder årsrapport som er underlagt revisionskrav

Offentlig tilsyn

Ja

Gennem det tyske

finanstilsyn

Ja

Gennem det tyske

finanstilsyn

Ja

Gennem det tyske

finanstilsyn

Ja

Gennem det tyske

finanstilsyn

Sammenligning af de forhold som Skatterådet lagde afgørende vægt på

Afgørelsen I SKM2015.808.SR

Spørger 1

Spørger 2

Spørger 3

Personlig hæftelse for investorerne

Nej

Nej

Nej

Nej

Fordeling af overskud i forhold til investorernes indskudte kapital

Ja

Ja

Ja

Ja

Selvstændige vedtægter/fondsbestemmelser

Ja

Ja

Ja

Ja

Særskilte regnskaber

Ja

Ja

Ja

Ja

Mulighed for udvidelse af  investorkredsen

Ja

Ja

Ja

Ja

Men begrænsning på 100.

Bestemt hvad der skal ske med formuen ved den enkeltes investors udtræden/opløsning

Ja

Ja

Ja

Ja

Managementselskab

Ja

Ja

Kapitalforvaltningsselskabet

Ja

Kapitalforvaltningsselskabet

Ja

Kapitalforvaltningsselskabet

Indskudskapital som svarer til den pågældendes andel af formuen

Ja

Ja

Ja

Ja

Spørgsmål 4

Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 1 bekræftende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at Spørger 1 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark?

4.1. Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at Spørgsmål 4 skal besvares bekræftende, hvilket vi overordnet begrunder med, at Spørger 1 ikke kan anses som en gennemstrømningsenhed. Vi henviser i den forbindelse særligt til det store antal investorer bag Spørger 1, og at enhver anvendelse af midlerne i Spørger 1 skal besluttes af Kapitalforvaltningsselskabet i overensstemmelse med de specielle og almene betingelser for Spørger 1.  

Baggrunden for spørgsmålet er, at Spørger 1 i forbindelse med investeringer i fast ejendom og ejendomsselskaber i Danmark forventer at modtage henholdsvis renter og udbytter fra Danmark, og at der i den forbindelse ønskes klarhed over, hvorvidt sådanne rente og udbyttebetalinger vil være undtaget fra dansk kildeskat i medfør af henholdsvis selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, jf. henholdsvis artikel 10 og artikel 11 i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at Spørger 1 er omfattet af definitionen af et ”selskab” i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 3, da Spørger 1 er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland.

Herefter er Spørger 1 ligeledes omfattet af begrebet ”person” i forhold til dansk skatteret, jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.8.2.2.1.3.

Spørger 1 er ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royalty direktivet.

4.2. Regulering af beskatningsretten for udbytter og renter i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale

Artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark vedrører beskatning af udbytte, mens artikel 11 vedrører fordeling af beskatningsretten til renter. I relation til begge bestemmelser er det en betingelse for lempelse (udbytter) og undtagelse fra beskatningsretten (renter), at modtageren er retmæssig ejer/beneficial owner af det modtagne udbytte/rente.

4.3. Begrebet retmæssig ejer/beneficial owner

Der er forsat ikke nogen entydig definition af begrebet retmæssig ejer. Retmæssig ejer er den direkte oversættelse af begrebet beneficial owner i OECD’s modeloverenskomst. Den danske fortolkning af begrebet må således nødvendigvis ses i lyset af OECD’s fortolkning og kommentarer hertil.

Når de danske skattemyndigheder vurderer begrebet retmæssig ejer/beneficial owner, sker det ud fra en selvstændig vurdering af, om selskabet er retmæssig ejer/beneficial owner i forhold til interne danske regler samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten og EU-retten, men med iagttagelse af bl.a. kommentarerne til OECD’s modelkonventionen, EU-fortolkningsbidrag m.v., jf. SKM.2011.441.SR.

Af Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 (udbytter) og C.D.8.10.6 (renter), fremgår det, at det altid er den retmæssige ejer/beneficial owner og ikke den, som umiddelbart optræder som modtager, der anses for modtager af udbytte og renter i modeloverenskomstens forstand. I afsnittet om kildeskat på udbytter, henvises herefter til henholdsvis punkt 11 og 12 i kommentaren til OECD’s modeloverenskomsts artikel 10.

Af kommentarerne til artikel 11, punkt. 9 og 10 til OECD’s modeloverenskomst fremgår det, at fortolkningen af begrebet retmæssig ejer/beneficial owner er identisk med fortolkningen af samme begreb i relation til artikel 10 vedrørende udbytter. Dette fremgår endvidere af SKM2011.485.LSR og af SKM2014.676.SR. På denne baggrund er kommentarerne nedenfor og gennemgangen af retspraksis nedenfor relevant såvel for udbytter modtaget af Spørger 1 som for renter modtaget af Spørger 1.

Af kommentarerne til artikel 10, punkt 12 i OECD’s modeloverenskomst fremgår det:

”Udtrykket retmæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhængen og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.”

Yderligere fremgår det af punkt 12.1:

”Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherede stat, på anden måde end som agent eller mellemmand, blot fungerer som ”gennemstrømningsenhed” (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.”

Af punkt 12.5 fremgår det også, at i de tilfælde, hvor udbyttemodtageren kan anses som retmæssig ejer/beneficial owner bør skattefritagelse eller lempelse ikke gives, såfremt der er tale om en konstruktion som alene har til formål at misbruge eller omgå overenskomstens regler.

Yderligere fremgår det af kommentarerne, at når den formelle beløbsmodtagers reelle beføjelser til at træffe afgørelse om, hvorledes der skal disponeres over modtagne beløb, er meget snævre eller ikke eksisterende, kan adgangen til at påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten således afskæres.

Som anført i SKM2017.74.SR er det Skatterådets opfattelse, at hverken EU-retten eller dobbeltbeskatningsoverenskomster afskærer Danmark fra at beskatte udbyttebeløb, såfremt udbyttemodtageren ikke kan anses for retmæssig ejer/beneficial owner. Skatterådet anfører herefter, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, i sig selv indeholder en adgang for Danmark til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.

I SKM2017.74.SR fastslår SKAT i sin indstilling, at det kan udledes fra retspraksis, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer/beneficial owner.

Det fremgår ligeledes af retspraksis, at der i vurderingen særligt lægges vægt på, om det udbyttemodtagende selskab har reel rådighed/beføjelser over de modtagne udbytter, eller om udbytterne alene strømmer igennem det udbyttemodtagende selskab. Samtidig er der blevet lagt vægt på, om der er tale om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er vores opfattelse, at der ikke forelægger retspraksis, som vedrører udlodning af udbytte eller betaling af renter fra et dansk selskab til selskaber/enheder, som er konstrueret som Spørger 1.

Der er dog fortolkningsbidrag at hente i kommentarerne til artikel 1, punkt 28 i OECD’s modeloverenskomst.

Kommentaren vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et CIV (Collective investment vehicle) kan anses som retmæssig ejer/beneficial owner. CIV’er kan selskabsretligt være konstrueret på mange forskellige måder i de forskellige lande, ligesom den skattemæssige kvalifikation kan være varierende. Fælles er dog som oftest, at CIV’et administreres og forvaltes af et kapitalforvaltningsselskab eller manager, på samme måde som Spørger 1. 

Af kommentarerne fremgår det, at et CIV, efter OECD’s opfattelse, bør anses som retmæssig ejer/beneficial owner af udbytter og renter så længe, at manageren/kapitalforvaltningsselskabet har skønsmæssig beføjelser over de aktiver, som udbytter og renter genereres fra (vores oversættelse).

Spørger 1 er ikke direkte omfattet af begrebet CIV i kommentarerne til modeloverenskomsten. Begrebet CIV er defineret i OECD’s rapport ”The granting of treaty benefits with respect to the income of collective investment vehicles”. 

Det er vores opfattelse, at Kapitalforvaltningsselskabet utvivlsomt har skønsmæssige beføjelser over Spørger 1’s aktiver som beskrevet i ovenstående. I relation til Kapitalforvaltningsselskabets beføjelser til at disponere over renter og udbytte betalt til Spørger 1, skal det fremhæves, i) at Kapitalforvaltningsselskabet er et professionelt kapitalforvaltningsselskab, som kan reinvestere midlerne inden for rammerne af de almene og specielle investeringsbetingelser, ii) at investorerne ikke har stemmeret, og iii) at der er et stort antal investorer bag Spørger 1.    

Selvom vurderingen af retmæssig ejer/beneficial owner altid er en konkret vurdering fra sag til sag, synes det dog at kunne udledes af praksis, at begrænset skattepligt statueres i de tilfælde, hvor der er tale om en ren gennemstrømningsenhed, og hvor der samtidig er tale om en konstruktion, som har til hensigt at misbruge dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller direktiv 90/435/EØF.

4.4. Gennemstrømningsenhed

I SKM2017.74.SR fandt Skatterådet, at selvom et udenlandsk selskab ansås som et rent gennemstrømningsselskab, var det ikke begrænset skattepligtig af udbytter modtaget fra et dansk selskab.

Skatterådet fandt, at det ultimative udenlandske moderselskab ansås for, at kunne modtage udbytter skattefrit, hvis det havde modtaget udbyttet direkte fra det danske selskab.

Herudover gjorde Skatterådet gældende, at der ikke forelå misbrug af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller af moder-/datterselskabsdirektivet.

Det er vores opfattelse, at Spørger 1 har reel rådighed over de modtagende udbytter i den forstand, at Kapitalforvaltningsselskabet i henhold til bestemmelserne i Bilag 1 og 2 forvalter og administrerer fondens midler og herunder beslutter, hvor meget udbytte, der eventuelt skal udloddes til de bagvedliggende investorer. Kapitalforvaltningsselskabet kan endvidere inden for rammerne af investeringsbetingelserne beslutte, hvorvidt og hvordan renter og udbytter fra danske kilder skal reinvesteres.     

Samtidig er der ikke tale om en misbrug af lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsaftalen eller af øvrige skatteregler.

Der er ikke nogen ”automatik” i udlodningerne fra Spørger 1 til investorerne. Udbytte kan udloddes årligt og eventuelt ved ekstraordinær udlodning. Investorerne i Spørger 1 har ikke bestemmende indflydelse over midler modtaget i Spørger 1 fra investeringerne, herunder renter og udbytter, som modtages fra fremtidige investeringer i Danmark. Investorerne har ikke andre rettigheder end som beskrevet ovenfor under spørgsmål 1.

Investorerne i Spørger 1 er alle passive i den forstand, at de ikke udøver nogen indflydelse over Spørger 1’s daglige forretning. Investorerne har ikke medbestemmelse af nogen art i forhold til konkrete investeringer, anvendelse af investeringsafkast mv. Netop disse kriterier lagde Skatteministeriet særligt vægt på i afgørelsen SKM2011.738.SR.

Det bør ligeledes tillægges vægt, at investorerne i Spørger 1 består af en bred kreds. Den enkelte investor har hverken kontraktretlige beføjelser eller reelle muligheder for at påvirke Spørger 1’s udlodning af udbytte. 

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at Spørger 1 ikke bør anses som et gennemstrømningsselskab som følge af, at Kapitalforvaltningsselskabet administrerer og forvalter udbytte. Ligeledes bør det tillægges vægt, at Spørger 1 er struktureret som et selskab i henhold til tysk lovgivning og er omfattet af pligten til at betale tysk selskabsskat mv.

Der er samlet set ikke belæg for, hverken i retspraksis, lovgivningen eller i den juridiske litteratur, at opfatte Spørger 1 som et gennemstrømningsselskab.

4.5. Misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Selv i nogle af de tilfælde, hvor skattemyndighederne har fundet, at et selskab alene fungerer som et rent gennemstrømningsselskab, skal det bemærkes, at det efter skattemyndighedernes praksis har været en yderligere betingelse for begrænset skattepligt, at der har kunne statueres misbrug.

I relation til direktiv 90/435/EØF har Generaladvokaten i foråret 2018 fremkommet med forslag til afgørelse i sag C-116/16, T Danmark og sag C-117/16, Y Danmark vedr. beskatning af udbytter.

Generaladvokaten udtaler, at det ikke udtrykkeligt er en betingelse for at være omfattet af direktivet, at udbyttemodtageren er retmæssig ejer/beneficial owner af udbyttet.

Generaladvokaten gennemfører i stedet en analyse af, om de i sagen omhandlede selskabskonstruktioner/arrangementer udgør ”misbrug” i EU-rettens forstand. Efter Generaladvokatens opfattelse vil misbrug foreligge, såfremt der er tale om ”rent kunstige” arrangementer, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet.

Generaladvokaten anfører yderligere, at et arrangement vil blive anset som kunstigt, hvis det pågældende udbyttemodtagende selskab er så passivt, at enhver tænkelig deltagelse i retshandler under alle omstændigheder foregår gennem tredjemand, som ikke har nogen egen virksomhed og herved heller ingen egne indtægter.

Generaladvokaten udtaler sig også i forhold til misbrug af dansk lovgivning. Generaladvokaten lægger ved denne bedømmelse i stedet vægt på hjemstedet for de retmæssige ejere. Såfremt disse ligger i et land som er kendt for, ikke at samarbejde med andre skattemyndigheder, vil dette kunne indikere misbrug.

Misbrug vil foreligge, hvis transaktionsstrukturen er valgt for at udbetale udbytte til investorer via et tredjeland for, at de stater, hvor investorerne er hjemmehørende, ikke får oplysninger om deres indtægter, jf. International skatteret, 2017-2018, s. 6-7 af professor, ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Dette synspunkt har Skatterådet også anlagt i SKM2015.268.SR. Skatterådet statuerede i afgørelsen, at selvom det pågældende selskab fungerede som et gennemstrømningsselskab, blev det udbyttemodtagende selskab ikke begrænset skattepligtig af udbytter, da der ikke forelå misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det er vores opfattelse, at der i relation til Spørger 1 og de fremtidige investeringer i ejendomme og ejendomsselskaber i Danmark fra denne investeringsfond ikke vil være tale om misbrug.

Spørger 1 har eksisteret i en årrække og er en stor Public Open-Ended Real Estate Fund i Tyskland, der administreres af et professionelt kapitalforvaltningsselskab. Selskabskonstruktionen har eksisteret i mange årtier på det tyske marked. Spørger 1 er skattepligtig i Tyskland, ligesom investorerne i Spørger 1 er skattepligtig i Tyskland af udbytter udloddet fra Spørger 1.

Det er vores opfattelse, at den forudsatte situation, hvor Spørger 1 investerer i et dansk ejendomsselskab, som herefter udlodder udbytter til Spørger 1, eller hvor Spørger 1 opnår renter fra danske kilder som følge af danske ejendomsinvesteringer, ikke udgør misbrug af hverken dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland eller af dansk national ret.

Selv hvis Skattestyrelsen måtte finde, at Spørger 1 ikke er retmæssig ejer/beneficial owner, er det forsat vores opfattelse, at der ikke skal indeholdes dansk kildeskat af renter og udbytter til Spørger 1, da der ikke vil foreligge misbrug.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Spørger 1 skal anses som retmæssig ejer/beneficial owner af udbytte fra et dansk ejendomsselskab, særligt som følge af følgende oplistede forhold:

Investorerne i Spørger 1 har ingen reelle beføjelser til at træffe afgørelse om udlodning af udbytte

Kapitalforvaltningsselskabet administrerer de aktiver som Spørger 1 investerer i og forvalter og forestår enhver udlodning

Spørger 1 kan ikke anses som en gennemstrømningsenhed

Der foreligger ikke misbrug af hverken national lovgivning eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Spørger 1 er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland

Spørgsmål 5:

Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 2 bekræftende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at Spørger 2 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d. af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark?

5.1. Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at Spørgsmål 5 skal besvares bekræftende, hvilket vi overordnet begrunder med, at Spørger 2 ikke kan anses som en gennemstrømningsenhed. Vi henviser i den forbindelse særligt til det store antal investorer bag Spørger 2, og at enhver anvendelse af midlerne i Spørger 2 skal besluttes af Kapitalforvaltningsselskabet i overensstemmelse med de specielle og almene betingelser for Spørger 2.  

Baggrunden for spørgsmålet er, at Spørger 2 i forbindelse med investeringer i fast ejendom og ejendomsselskaber i Danmark forventer at modtage henholdsvis renter og udbytter fra Danmark, og at der i den forbindelse ønskes klarhed over, hvorvidt sådanne rente og udbyttebetalinger vil være undtaget fra dansk kildeskat i medfør af henholdsvis selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, jf. henholdsvis artikel 10 og artikel 11 i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at Spørger 2 er omfattet af definitionen af et ”selskab” i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 3, da Spørger 2 er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland.

Herefter er Spørger 2 ligeledes omfattet af begrebet ”person” i forhold til dansk skatteret, jf. Juridisk Vejledning 2018-2, afsnit C.F.8.2.2.1.3.

Spørger 2 er hverken omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller af rente-/royalty direktivet.

I relation til den nærmere begrundelse for vores opfattelse af, hvorledes Spørgsmål 5 skal besvares, henvises i det hele til pkt. 4.2-4.5 ovenfor, idet det bemærkes, at Spørger 2 har samme karakteristika som Spørger 1, og idet Kapitalforvaltningsselskabet har samme beføjelser i relation til udbytter og renter modtaget af Spørger 2. 

Spørgsmål 6:

Såfremt Skattestyrelsen besvarer Spørgsmål 3 bekræftende, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at Spørger 3 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d. af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark?

6.1. Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at Spørgsmål 6 skal besvares bekræftende, hvilket vi overordnet begrunder med, at Spørger 3 ikke kan anses som en gennemstrømningsenhed. Vi henviser i den forbindelse særligt til det store antal investorer bag Spørger 3, og at enhver anvendelse af midlerne i Spørger 3 skal besluttes af Kapitalforvaltningsselskabet i overensstemmelse med de specielle og almene betingelser for Spørger 3.  

Baggrunden for spørgsmålet er, at Spørger 3 i forbindelse med investeringer i fast ejendom og ejendomsselskaber i Danmark forventer at modtage henholdsvis renter og udbytter fra Danmark, og at der i den forbindelse ønskes klarhed over, hvorvidt sådanne rente og udbyttebetalinger vil være undtaget fra dansk kildeskat i medfør af henholdsvis selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og litra d, jf. henholdsvis artikel 10 og artikel 11 i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen bedes ved besvarelsen af dette spørgsmål lægge til grund, at Spørger 3 er omfattet af definitionen af et ”selskab” i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 3, da Spørger 3 er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland.

Herefter er Spørger 3 ligeledes omfattet af begrebet ”person” i forhold til dansk skatteret, jf. Juridisk Vejledning 2018-2, afsnit C.F.8.2.2.1.3.

Spørger 3 er hverken omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller af rente-/royalty direktivet.

I relation til den nærmere begrundelse for vores opfattelse af, hvorledes Spørgsmål 6 skal besvares, henvises i det hele til pkt. 4.2-4.5 ovenfor, idet det bemærkes, at Spørger 3 overordnet har samme karakteristika som Spørger 1, og idet Kapitalforvaltningsselskabet har samme beføjelser i relation til udbytter og renter modtaget af Spørger 3. Antallet af investorer i Spørger 3 er som oplyst begrænset til 100, ligesom der kan oprettes en investeringskomité til Spørger 3 (hvilket ikke er tilfældet for Spørger 1 og Spørger 2). Ingen af disse forhold ændrer imidlertid efter vores opfattelse ved, at Spørger 3 skal anses som retmæssig ejer af udbytter og renter fra danske kilder i forbindelse med de påtænkte ejendomsinvesteringer i Danmark. Der er således fortsat tale om et stort antal investorer, som ikke har hverken kontraktlige eller reelle beføjelser/medbestemmelsesret over, hvordan midlerne i Spørger 3 investeres. Samtidig har investeringskomiteen alene rådgivende funktion og kan ikke binde Kapitalforvaltningsselskabet.    

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) A (Spørger 1) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret.

Begrundelse

Vurderingen af, om en enhed, der er beliggende i udlandet, er begrænset skattepligtig her til landet og rette indkomstmodtager af fx udbytte og renter fra kilder i Danmark, foretages efter dansk ret, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, der henviser til selskabsskattelovens § 1, stk.1, som omhandler de selvstændige skattesubjekter, der er skattepligtige ifølge selskabsskatteloven

Reglerne om begrænset skattepligt for selskaber omfatter bl.a. selskaber og foreninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, i det omfang disse udbytter eller renter af gæld fra kilder her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d.

Den omhandlede enhed er en tysk ’Investmentfond’ (AIF), der investerer i fast ejendom. Enheden er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland og er ikke skattefritaget for tysk selskabsskat mv. Dvs. at enheden er såvel subjektivt som objektivt skattepligtig i Tyskland.

Det fremgår af praksis, se herunder Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber, at følgende kriterier kan tale for, at den pågældende investeringsfond kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, jf. 1, stk. 1:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
  • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)

Skattestyrelsen er efter en samlet konkret vurdering af den opfattelse, at den omhandlede tyske investeringsfond skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Der er ved indstillingen særligt lagt vægt på, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at investeringsfonden har selvstændige investeringsbestemmelser (vedtægter), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, at investeringsfonden har et managementselskab (kapitalforvaltningsselskabet), der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Dette støttes endvidere af Skatterådets afgørelse, SKM2015.808.SR, hvor en tysk AIF med tilsvarende karakteristika blev anset for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret.

På denne baggrund må det antages, at den pågældende tyske investeringsfond er et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, jf. § 1, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) B(Spørger 2) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret.

Begrundelse

Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 1 og under hensyn til, at den pågældende tyske AIF (Spørger 2) organisatorisk svarer til den AIF, der er omfattet af spørgsmål 1 (Spørger 1), indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den tyske alternative investeringsfond (AIF) C(Spørger 3) skal kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1 for at være selvstændige skattesubjekter. Det er ikke i sig selv afgørende for denne vurdering, hvordan den udenlandske enhed behandles skattemæssigt i det land, hvor den er beliggende.

Skatterådet har ved to afgørelser af 15. december 2015 fundet, at en tysk AIF, SKM2015.808.SR henholdsvis en svensk værdipapirfond SKM2016.6.SR skulle anses for selvstændige skattesubjekter, selvom hverken AIF’en eller værdipapirfonden havde egne ledelsesorganer. Det blev ved afgørelserne anset for tilstrækkeligt, at de omhandlede investeringsfonde havde et managementselskab, der agerede på vegne af samtlige investorer. Da det på daværende tidspunkt fremgik af Den juridiske vejledning, at værdipapirfonde skulle anses for skattemæssigt transparente, måtte SKM2016.6.SR anses for udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT, der nu er ophævet og indsat i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde.

Skatterådets afgørelse fra den 15. december 2015 om en værdipapirfond beror på en fornyet overvejelse, hvor den svenske værdipapirfond efter en konkret vurdering blev anset for at have en selvstændig ’skal’, således at investorerne ikke skulle anses for at eje de underliggende aktiver direkte. Det har dog ikke været skattemyndighedernes intention at strække begrebet skatteretsevne yderligere i forhold til denne praksisændring.

Det fremgår af efterfølgende offentliggjorte bindende svar, at det alene er investeringsenheder, der organisatorisk svarer fuldt ud til en dansk værdipapirfond, der er omfattet af ovenstående praksisændring. Hvis fx en investeringsenhed som i SKM2017.184.SR udlodder nettoindtægten løbende, og eneinvestor er tillagt betydelig medindflydelse gennem en oprettet investeringskomité, har Skatterådet fundet, at enheden var transparent. Dette gælder også fx SKM2016.246.SR, hvor en russisk investeringsfond alene i begrænset omfang kunne foretage selvstændige beslutninger på vegne af enheden, idet alle væsentlige økonomiske transaktioner krævede godkendelse af en investeringskomité bestående af ejerne af investeringscertifikaterne.

Nærværende spørgsmål omhandler en tysk Spezial-Investeringsfond, der på en række områder svarer til både den tyske AIF i SKM2015.808.SR og den svenske værdipapirfond i SKM2016.6.SR, men som har oprettet et rådgivende investeringsudvalg for de op til 100 professionelle eller semiprofessionelle investorer.

Under hensyn til, at det er oplyst, at det pågældende investeringsudvalg alene er af rådgivende karakter, at der ikke er tillagt investorerne en medindflydelse, og idet de øvrige karakteristika for den pågældende AIF svarer fuldt ud til den AIF, der er beskrevet i SKM2015.808.SR er Skattestyrelsen af den opfattelse, at den pågældende tyske investeringsfond har den fornødne selvstændige skal, således at den kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og jf. § 1, stk. 1. Der henvises i øvrigt til begrundelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger 1 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark.

Begrundelse

En udenlandsk investeringsfond, der oppebærer udbytter og renter fra kilder her i landet, vil som udgangspunkt være rette indkomstmodtager og begrænset skattepligtig heraf, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d.

Det fremgår af artikel 10 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsindkomst, at kildelandet kan beskatte 15 pct. af udbytte til en udbyttemodtager, der er retmæssig ejer af udbyttet, og 5 pct., hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab. Af artikel 11 fremgår, at kildelandet ikke kan beskatte renter oppebåret af en udbyttemodtager domicileret i den anden kontraherende stat, hvis rentemodtageren er retmæssig ejer.

Afgørelsen af, om modtager af udbytte eller renter er retmæssig ejer (beneficial owner) er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning og rentebetaling. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen henholdsvis renten.

Af kommentarerne til artikel 10 og 11 i OECD’s modeloverenskomst fremgår, at der ved vurderingen af, om renter henholdsvis udbytter rettelig er bestemt til at blive ført videre igennem selskabet, henses til, om det af de foreliggende kontrakter og faktuelle omstændigheder fremgår, om den umiddelbare modtager af udbytterne henholdsvis renterne har en juridisk forpligtelse til at lade udbytterne henholdsvis renterne strømme videre til bagvedliggende selskaber eller personer.

På baggrund af praksis, herunder SKM2012.121.ØLR, SKM2016.497.SR, SKM2016.298.SR, SKM2016.222.SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være beneficial owner.

Den omhandlede investeringsfond er ikke omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller rente-/royalty direktivet. Investeringsfonden er et selvstændigt skattesubjekt i Tyskland og er endvidere objektivt skattepligtig til Tyskland. Det lægges til grund som anført, at selskabet ud fra en tysk skatteretlig betragtning anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Det er endvidere oplyst, at investorerne betaler skat i Tyskland.

Det fremgår af sagens materiale, at investeringsfonden er ejet af et stort antal investorer uden sammenfaldende interesser, og at anvendelsen af det afkast, der oppebæres af investeringsfonden, skal besluttes af kapitalforvaltningsselskabet. Udbytte kan udloddes årligt eller ekstraordinært. Det er således kapitalforvaltningsselskabet, der har beføjelser til at disponere over det modtagne beløb. Der er dermed ikke tale om, at udbytterne henholdsvis renterne er bestemt til viderestrømning til de bagvedliggende ejere i overenskomstens forstand.

Med hensyn til det forhold, at investeringsfonden er administreret af et kapitalforvaltningsselskab, der forvalter aktiverne samt modtagne udbytter og renter, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at det i det foreliggende tilfælde i udgangspunktet er investeringsfonden, der er retmæssig ejer af udbytte og renter ved vurderingen af, om investeringsfonden er begrænset skattepligtig til Danmark heraf i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, jf. artikel 10 og 11 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte transaktion, idet der er tale om en transaktionsbaseret vurdering.

Der er herved bl.a. henset, at administrationen af investeringsenheder som den omhandlede netop er karakteriseret ved at være udlagt til et administrations- eller forvaltningsselskab, at kapitalforvaltningsselskabet og investeringsfonden i det foreliggende tilfælde må betragtes samlet, at kapitalforvaltningsselskabet har de skønsmæssige beføjelser til at disponere over de aktiver, der genererer afkastet i investeringsfonden med henblik på at reinvestere midlerne, at kapitalforvaltningsselskabets administration af investeringsfonden indgår som et element i afgørelsen af, om investeringsfonden anses for en skattemæssigt selvstændig enhed, at der er tale om en enhed, der anses for skattemæssigt hjemmehørende i domicilstaten, og at der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder der taler imod at anse investeringsfonden skal anses for retsmæssig ejer.

Efter en konkret vurdering anses transaktionerne ikke for omfattet af ligningslovens § 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Spørger 2 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark.

Begrundelse

Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 4 indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Spørger 3 vil blive anset for retmæssig ejer (beneficial owner) ved vurderingen af, om der er begrænset skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d, af henholdsvis udbytter og renter fra kilder i Danmark.

Begrundelse

Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 4 indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende under forudsætning af, at den omhandlede enhed ikke skifter skattemæssig status til transparensbeskatning. Det forhold, at antallet af investorer er begrænset til 100, og at der er etableret en rådgivende investeringskomité ses ikke i sig selv i det foreliggende tilfælde at kunne medføre et andet resultat.

Skifter selskabet skattemæssig status til transparens, vil selskabet ikke blive anset for retmæssig ejer af det omhandlede udbytte og renter.

Det indstilles derfor, at det pågældende spørgsmål besvares med: ”Ja, se dog indstilling og begrundelse”.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ”Ja, se dog indstilling og begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet: andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, (…). Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • ingen af deltagerne hæfter personligt
  • fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
  • det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
  • selvstændige vedtægter
  • særskilt regnskab
  • særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
  • mulighed for udvidelse af medlemskredsen
  • bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
  • indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

  • fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
  • èn eller flere hæfter personligt
  • ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
  • overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Visse skattemæssige transparente enheder, der omkvalificeres efter SEL § 2 C, beskattes efter reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen vil desuden typisk alene finde anvendelse på udenlandske selskabstyper/sammenslutninger, der er hjemmehørende i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, eller udenlandske selskabstyper/sammenslutninger omkvalificeret i henhold til SEL § 2 C.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

Ny praksis

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. 

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

I forbindelse med at værdipapirfonden skifter status fra transparent til et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, skal investors andele i værdipapirfonden anses for afstået til handelsværdien, jf. ABL § 33, stk. 7, jf. stk. 1, på tidspunktet for virkningen af praksisændringen, se nedenfor. Der skal således ske en opgørelse af genvist og tab på investors andel af de underliggende aktiver, og der skal ansættes nye indgangsværdier på investors investeringsbeviser.

For så vidt angår udenlandske enheder bemærkes, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret, skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i SEL § 2.

Vælger værdipapirfonden beskatning efter reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, anses overgangen ikke for en afståelse, jf. ABL § 33, stk. 8.

Derudover vil der for danske investorer skulle ske beskatning efter reglerne i ABL § 19 af investeringer i en udenlandsk værdipapirfond, der er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR, med mindre der er tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. SEL § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Praksisændringen vedrørende værdipapirfonde, der anses for selvstændige skattesubjekter, finder anvendelse fra datoen for Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM 2016.6.SR. Dette gælder alene, såfremt der er tale om en ændring i begunstigende retning. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket pr. 15. december 2015. Hvis der er tale om en ændring i bebyrdende retning, har ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket på datoen for offentliggørelse af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

For så vidt angår udenlandsk registrerede værdipapirfonde, der fremover får ledelsens sæde i Danmark, som følge af at disse administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016. 

Bemærk

Skattestyrelsen finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen. 

SKM2017.184.SR

Skatterådet fandt, at en luxembourgsk FCP SIV skal anses for skattemæssigt transparent. Den pågældende enhed, i hvilken nettoindtægten udloddes løbende, og der er tillagt eneinvestor betydelig medindflydelse gennem den oprettede investeringskomité, kan ikke anses for direkte omfattet af den praksisændring for værdipapirfonde, der er omtalt i SKM2016.98.SKAT

SKM2016.248.SR

Skatterådet fandt ikke, at en russisk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler med den virkning, at det danske moderselskab kunne oppebære skattefrie udbytter fra investeringsfonden i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev herved særligt henset til, at den russiske investeringsfond ikke har selvstændige ledelsesorganer eller organer, der fuldt ud kunne sidestilles hermed.

Af præmisserne fremgår bl.a., at:

”Det er videre oplyst, at enheden er en selvstændig juridisk enhed i Rusland, men at den ikke er skattepligtig i Rusland. Det bemærkes dog hertil, at spørgsmålet, om en enhed skal anses for et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskatteloven, afgøres efter danske regler.

Om ledelsesorganer for den pågældende enhed fremgår det af sagens oplysninger, at investeringsaktiviteterne i den russiske enhed varetages af et investeringsselskab. Dertil kommer, at investeringsselskabet alene i begrænset omfang kan foretage selvstændige beslutninger på vegne af enheden, idet alle væsentlige økonomiske transaktioner kræver godkendelse af en investeringskomité bestående af ejerne af investeringscertifikaterne.

Særligt under hensyn til, at enheden ikke kan anses at have civilretlig handleevne, idet der ikke er selvstændige ledelsesorganer eller organer, der træder i stedet for, jf. SKM2015.808.SR og SKM2016.98.SKAT, er det SKATs opfattelse, at den pågældende enhed i Rusland ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det er SKATs opfattelse, at der skal være tale om en enhed, der organisatorisk fuldt ud svarer til en værdipapirfond, for at enheden er omfattet af den praksis, der er beskrevet i SKM2016.98.SKAT.”

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholder en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skal anses for selvstædige skattesubjekter. Derudover indeholder styresignalet en beskrivelse af, at udenlandske værdipapirfonde, der administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ledelsens sæde i Danmark.

SKM2015.808.SR

Skatterådet fandt, at en tysk investeringsfond (AIF), der igennem et K/S ejer ejendomme i Danmark, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der er begrænset skattepligtig til Danmark, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. 1, stk. 1.

Spørgsmål 4, 5 og 6

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 158 af 6. december 1996 af overenskomst af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland

Artikel 10

Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Stk. 3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT nr. L225/6).

Artikel 11

Stk. 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

Forarbejder

Kommentarer til OECD’s modeloverenskomst 2017

Artikel 10

12. The requirement of beneficial ownership was introduced in paragraph 2 of Article 10 to clarify the meaning of the words “paid ... to a resident” as they are used in paragraph 1 of the Article. It makes plain that the State of source is not obliged to give up taxing rights over dividend income merely because that income was paid direct to a resident of a State with which the State of source had concluded a convention.

12.1 Since the term “beneficial owner” was added to address potential difficulties arising from the use of the words “paid to…a resident” in paragraph 1, it was intended to be interpreted in this context and not to refer to any technical meaning that it could have had under the domestic law of a specific country (in fact, when it was added to the paragraph, the term did not have a precise meaning in the law of many countries). The term “beneficial owner” is therefore not used in a narrow technical sense (such as the meaning that it has under the trust law of many common law countries1), rather, it should be understood in its context, in particular in relation to the words “paid … to a resident”, and in light of the object and purposes of the Convention, including avoiding double taxation and the prevention of fiscal evasion and avoidance.

12.2 Where an item of income is paid to a resident of a Contracting State acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption merely on account of the status of the direct recipient of the income as a resident of the other Contracting State. The direct recipient of the income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation arises as a consequence of that status since the recipient is not treated as the owner of the income for tax purposes in the State of residence.

12.3 It would be equally inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption where a resident of a Contracting State, otherwise than through an agency or nominee relationship, simply acts as a

conduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons, the report from the Committee on Fiscal Affairs entitled “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies”2 concludes that a conduit company cannot normally be regarded as the beneficial owner if, though the formal owner, it has, as a practical matter, very narrow powers which render it, in relation to the income concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties.

12.4 In these various examples (agent, nominee, conduit company acting as a fiduciary or administrator), the direct recipient of the dividend is not the “beneficial owner” because that recipient’s right to use and enjoy the dividend is constrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person. Such an obligation will normally derive from relevant legal documents but may also be found to exist on the basis of facts and circumstances showing that, in substance, the recipient clearly does not have the right to use and enjoy the dividend unconstrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person. This type of obligation would not include contractual or legal obligations that are not dependent on the receipt of the payment by the direct recipient such as an obligation that is not dependent on the receipt of the payment and which the direct recipient has as a debtor or as a party to financial transactions, or typical distribution obligations of pension schemes and of collective investment vehicles entitled to treaty benefits under the principles of paragraphs 22 to 48 of the Commentary on Article 1. Where the recipient of a dividend does have the right to use and enjoy the dividend unconstrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person, the recipient is the “beneficial owner” of that dividend. It should also be noted that Article 10 refers to the beneficial owner of a dividend as opposed to the owner of the shares, which may be different in some cases.

Artikel 11

9. The requirement of beneficial owner was introduced in paragraph 2 of Article 11

to clarify the meaning of the words “paid to a resident” as they are used in paragraph 1 of the Article. It makes plain that the State of source is not obliged to give up taxing rights over interest income merely because that income was paid direct to a resident of a State with which the State of source had concluded a convention.

9.1 Since the term “beneficial owner” was added to address potential difficulties

arising from the use of the words “paid to a resident” in paragraph 1, it was intended to be interpreted in this context and not to refer to any technical meaning hat it could have had under the domestic law of a specific country (in fact, when it was added to the paragraph, the term did not have a precise meaning in the law of many countries). The term “beneficial owner” is therefore not used in a narrow technical sense (such as the meaning that it has under the trust law of many common law  countries1), rather, it should be understood in its context, in particular in relation to the words “paid to a resident”, and in light of the object and purposes of the Convention, including avoiding double taxation and the prevention of fiscal evasion and avoidance.

10. Relief or exemption in respect of an item of income is granted by the State of

source to a resident of the other Contracting State to avoid in whole or in part the

double taxation that would otherwise arise from the concurrent taxation of that income by the State of residence. Where an item of income is paid to a resident of a

Contracting State acting in the capacity of agent or nominee it would be inconsistent with the object and purpose of the Convention for the State of source to grant relief or exemption merely on account of the status of the direct recipient of the income as a resident of the other Contracting State. The direct recipient of the income in this situation qualifies as a resident but no potential double taxation arises as a consequence of that status since the recipient is not treated as the owner of the income for tax purposes in the State of residence.

10.1 It would be equally inconsistent with the object and purpose of the Convention

for the State of source to grant relief or exemption where a resident of a Contracting State, otherwise than through an agency or nominee relationship, simply acts as a conduit for another person who in fact receives the benefit of the income concerned. For these reasons, the report from the Committee on Fiscal Affairs entitled “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies”1 concludes that a conduit company cannot normally be regarded as the beneficial owner if, though the formal owner, it has, as a practical matter, very narrow powers which render it, in relation to the income concerned, a mere fiduciary or administrator acting on account of the interested parties.

10.2 In these various examples (agent, nominee, conduit company acting as a

fiduciary or administrator), the direct recipient of the interest is not the “beneficial

owner” because that recipient’s right to use and enjoy the interest is constrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person. Such an obligation will normally derive from relevant legal documents but may also be found to exist on the basis of facts and circumstances showing that, in substance, the recipient clearly does not have the right to use and enjoy the interest unconstrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person. This type of obligation would not include contractual or legal obligations that are not dependent on the receipt of the payment by the direct recipient such as an obligation that is not dependent on the receipt of the payment and which the direct recipient has as a debtor or as a party to financial transactions, or typical distribution obligations of pension schemes and of collective investment vehicles entitled to treaty benefits under the principles of paragraphs 22 to 48 of the Commentary on Article 1. Where the recipient of interest does have the right to use and enjoy the interest unconstrained by a contractual or legal obligation to pass on the payment received to another person, the recipient is the “beneficial owner” of that interest. It should also be noted that Article 11 refers to the beneficial owner of interest as opposed to the owner of the debtclaim with respect to which the interest is paid, which may be different in some cases.

Praksis

SKM2012.121.ØLR

Østre Landsret stadfæstede Landsskatterettens kendelse, offentliggjort som SKM2010.268.LSR, med den begrundelse, at det udbetalte udbytte ikke blev ført videre af moderselskabet i Luxembourg til de bagvedliggende investorer, men tværtimod blev tilbageført som et lån til det danske selskab A A/S. Moderselskabet i Luxembourg måtte som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagende udbytte.

SKM2011.485.LSR

Et selskab blev anset for indeholdelsespligtig af renteskat vedrørende renter betalt til et mellemholdingselskab(er) i Sverige, der var ejet af et selskab beliggende på Cayman Island, hvortil renten blev betalt. De svenske selskaber blev anset for et gennemstrømningsselskaber, og dermed ikke for retmæssig ejer af renten. Afgørelsen er påklaget til domstolene.

SKM2018.504.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2016 og 2017 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

SKM2014.676.SR

Skatterådet bekræftede, at dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Luxembourg fandt anvendelse ved fordeling af beskatningsretten til renter, der vedrørte låneaftalen indgået mellem A ApS og det koncernforbundne selskab B S.à.r.l.

Skatterådet afviste at svare på, om B ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af renter hidrørende fra selskabets udlån til A, hvis rentebetalingerne blev ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af modtagne renter, såfremt det blev lagt til grund, at rentebetalingerne ikke var bestemt og ikke ville blive ført videre til højere, sideordnede eller underliggende selskaber i koncernen.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.8.10.6 Renter

(…)

Bemærk

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken rente-/royaltydirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på renter til udlandet, såfremt modtageren af renterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssige ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 Modtager af udbytte

(…)

Begrebet retmæssig ejer

Det er altid den retmæssige ejer og ikke den, som umiddelbart optræder som modtager, der anses for modtager af udbytte i modeloverenskomstens forstand. Se punkt 11 og 12 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 10.

Begrebet retmæssig ejer er den almindeligt anvendte oversættelse af det engelske udtryk beneficial owner.

Bemærk

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem indholdet af begrebet retmæssig ejer og det danske retsbegreb rette indkomstmodtager. Se fx SKM2011.57.LSR.

Mellemmænd

Modeloverenskomsten nævner eksempler på mellemmænd, der modtager udbytte, men som ikke er retmæssig ejer af det og dermed heller ikke er "modtager" i modeloverenskomstens forstand. Det er fx: 

En agent

En nominee, dvs. en navngivet repræsentant for den retmæssige ejer

Et conduit company

En fiduciary, dvs. person, som formelt ejer et aktiv (her en aktie eller anden ejerandel), men hvor afkastet reelt tilkommer en beneficiary (berettiget).

Eksempel

Landsskatteretten anså et dansk selskab for at have pligt til at indeholde kildeskat på rentebetalinger til et svensk moderselskab, da dette selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af renterne. Renterne blev betalt videre (som koncernbidrag) til et andet svensk selskab og derfra videre til et selskab på Jersey. Se SKM2011.57.LSR. Afgørelsen skal sammenholdes med SKM2011.59.LSR vedrørende hæftelsen for kildeskatterne.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter