Dato for udgivelse
06 May 2019 12:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Apr 2019 12:48
SKM-nummer
SKM2019.249.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 12602/2018 og BS 17293/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
Berettiget, ejendom, sameje, ægtefælle, barn, samliv, ophørt, arbejdsindkomst, omstændigheder, groft, uagtsom, luftfartsselskab, hotellejlighed, kontoudtog, hævninger.
Resumé

Den ene af de sambehandlede sager vedrørte for det første, om skatteyderen var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011. Skatteyderen var født og opvokset i Danmark og boede sammen med sin ægtefælle og datter (født år 2000), indtil parret blev skilt i 2006. I forbindelse med skilsmissen solgte han sin andel af den tidligere fælles bolig og lejede dernæst en lejlighed. Skatteyderen var fra den 9. december 2004 til i hvert fald den 2. november 2011 registreret som ejer af først en Mercedes og siden en Audi. Det fremgår af CPR-registret, at skatteyderen fra den 7. april 2003 til den 1. marts 2012 var registreret med bopæl i Danmark. Skatteyderen arbejdede i efteråret 2006 en kort periode i Tyskland, hvor han boede i en hotellejlighed, og arbejdede dernæst 6 måneder i Italien, hvor han boede i en møbleret lejlighed. Fra august 2007 boede han og var ansat i Danmark. Fra sommeren 2010 var han ansat i et luftfartsselskab i Letland. Skatteyderen påbegyndte i årene 2010-2011 at drive selvstændig erhvervsvirksomhed.

På baggrund af en samlet vurdering af skatteyderens forhold lagde byretten til grund, at skatteyderen i indkomstårene 2006-2007 og 2010-2011 bevarede sin tilknytning og fulde skattepligt til Danmark. Retten lagde navnlig vægt på, at skatteyderen bevarede helårsbolig, at hans familie, herunder navnlig hans datter, var bosat i Danmark, og at han havde biler i Danmark. Landsretten tiltrådte denne vurdering.

Sagen vedrørte for det andet, om SKAT var berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007. Det var under sagen ubestridt, at skatteyderen ikke havde selvangivet sine indtægter i noget land, men skatteyderen gjorde gældende, at han havde modtaget rådgivning fra SKAT om, at han ikke var skattepligtig til Danmark. Landsretten bemærkede, at det ikke kunne lægges til grund, at den pågældende skattemedarbejder skulle have afgivet en tilkendegivelse herom til skatteyderen.

Sagen vedrørte for det tredje, om skatteyderen var skattepligtig af en indsætning på ca. kr. 50.000 på sin konto. Byretten bemærkede indledningsvist, at fra sommeren 2010 fik skatteyderen lønindtægter fra sin lettiske arbejdsgiver indsat på sin konto uden at selvangive indtægterne til SKAT. Ifølge skatteyderens forklaring skulle beløbet på ca. kr. 50.000 være valuta, som han havde haft liggende i kontanter. Det fremgik imidlertid ikke af hans konto, at han skulle have hævet beløb i tilsvarende størrelsesorden forud for indsætningen. Under disse omstændigheder lagde retten til grund, at også dette beløb var skattepligtig indtægt. Landsretten tiltrådte dette.

Skatteministeriet blev herefter frifundet (stadfæstelse af SKM2018.345.BR).

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.F.1.2.3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1 A.A.8.2.2.1.2.5

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelser, jr.nr. 13-0160361, 13-0160063, 14-1327653, 13-5396386

Tidligere instans: Byrettens domme, SKM2018.290.BR og SKM2018.345.BR


Parter

BS-12602/2018

A

(v/adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. David Auken)

Og

BS-17293/2018

B

(v/adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/ adv David Auken)

Afsagt af Landsretsdommerne

John Mosegaard, Anne Birgitte Fisker og Nina Boserup (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Hillerød har den 23. marts 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-46126/2017) (SKM2018.290.BR).

Københavns Byret har den 6. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-42B6267/2016) (SKM2018.345.BR).

Landsretten har den 22. juni 2018 truffet beslutning om at sambehandle ankesagerne.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Hovedspørgsmålet i sag BS-12602/2018-OLR – A mod Skatteministeriet er, hvorvidt A i indkomstårene 2006-2009 var skattepligtig til Danmark. Endvidere angår sagen, om SKAT kunne foretage ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

A har gentaget sine påstande for byretten om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 nedsættes med i alt 1.780.488 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Den principale påstand er beløbsmæssigt sammensat af de forhøjelser af A’s lønindtægt for 2006-2009 som fastsat af Landsskatteretten ved afgørelse af 2. november 2016. Forhøjelsen af skatteansættelserne fordeler sig som følger:

Indkomståret 2006                 348.025     kr.

Indkomståret 2007                 512.284     kr.

Indkomståret 2008                 432.535     kr.

Indkomståret 2009                 487.644     kr.

I alt                                      1.780.488   kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

I sagen BS-17293/2018-OLR – B mod Skatteministeriet er hovedspørgsmålet, hvorvidt B i indkomstårene 2006, 2007, 2010 og 2011 var skattepligtig til Danmark. Endvidere angår sagen, om SKAT kunne foretage ekstraordinær genoptagelse af B’s skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Endelig angår sagen berettigelsen af SKATs forhøjelse af B’s indtægt i 2010 med 50.562,25 kr.

B har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007, 2010 og 2011 nedsættes med i alt 1.205.945 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Den principale påstand er beløbsmæssigt sammensat af de forhøjelser af B’s lønindtægt for 2006, 2007, 2010 og 2011 som fastsat ved Landsskatterettens afgørelser af 9. september 2016, idet beløbene dog er reguleret i forhold hertil og dermed i også i forhold til påstanden for byretten, idet der ikke var taget højde for, at SKAT den 13. februar 2012 nedsatte B’s skatteansættelse for indkomståret 2006 med udgifter til kost og befordring med 59.076 kr., og skatteansættelsen for indkomståret 2007 med udgifter til kost og befordring med 89.579 kr. Forhøjelsen af skatteansættelserne for 2006, 2007, 2010 og 2011 fordeler sig herefter som følger:

Indkomståret 2006                 172.025 kr. (231.101 kr. : 59.076 kr.)

Indkomståret 2007                 280.421 kr. (370.000 kr. : 89.579 kr.)

Indkomståret 2010                 209.085 kr.

Indkomståret 2011                 507.219 kr. (overskud af selvstændig virksomhed)

Indkomståret 2011                 37.195 kr. (løn)

I alt                                      1.205.945 kr.

Bortset fra beløbet på 50.562,25 kr., som indgår i den forhøjede skatteansættelse for indkomståret 2010, er det for landsretten ubestridt, at beløbene skal medregnes til den skattepligtige indtægt som anført, såfremt B anses for skattepligtig til Danmark i de pågældende år.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen BS-12602/2018-OLR – A mod Skatteministeriet, at A og hans ægtefælle, JS, i perioden fra 1. oktober 1996 til den senest forelagte udskrift af CPR af 13. februar 2017 var tilmeldt adressen Y1-adresse.

Det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at A i samme periode var registreret som ejer af 50% af ejendommen beliggende Y1-adresse, der var købt pr. 1. oktober 1996. Den anden halvdel af ejendommen var ejet af A’s ægtefælle. Ægtefællerne solgte og fraflyttede ejendommen den 1. maj 2018.

Ægtefællernes datter, JA, er multihandicappet og svært udviklingshæmmet. JA var i CPR-registeret tilmeldt adressen Y1-adresse, fra den 1. oktober 1996 til den 15. august 2011, hvor hun flyttede i et botilbud. Mens hun boede hjemme, var dele af ejendommen specialindrettet til varetagelse af hendes dagligdag.

Det fremgår af en udskrift fra SKAT, at A var registreret som ejer af flere biler i Danmark i årene 2004-2011. Han var således registreret som ejer af en Mercedes fra den 2. januar 2004 til den 23. august 2007, fra den 2. november 2007 til den 15. september 2011 af en anden Mercedes, fra den 31. oktober 2008 til den 10. marts 2009 af en Toyota Corolla og fra den 27. april 2009 til den 22. februar 2011 af en Citroen Xantia. A var tillige registreret som ejer af en campingvogn fra den 8. august 2001 til den 9. oktober 2009.

A har forklaret, at han gennem mange år arbejdede som flymekaniker i Danmark, indtil han blev fritstillet i marts 2006 i forbindelse med G2 A/S’s overtagelse af G1.

Det fremgår af sagen, at A herefter fra den 20. marts 2006 til den 28. marts 2006 havde midlertidig ansættelse som ”Line Maintenance Mechanic” og arbejdede ved G3 i Y2-by, Tyskland.

Derefter blev han den 3. april 2006 ansat af G4 og arbejdede som ”Line Maintenance Mechanic” indtil den 25. oktober 2006 for G3 i Y3-by, Tyskland. Ansættelseskontrakten blev indgået mellem G4 og ”A, Y1-adresse”. Kontraktens punkt 8 har følgende ordlyd:

”8. Income Tax

During the time that the employee is working in Germany, deductions will be made from his pay in respect of sums which may become due to the British/German Tax Authorities in accordance with the Double Taxation Agreement. These amounts will be paid to the British/German tax authorities on the employee’s behalf and account. At the end of each German tax year and if the employee has worked for a longer period than 182 days in Germany, it is the employee’s responsibility to file an Income Tax Declaration to the German Tax Authorities. All accounting will be carried out in local currency.”

I april 2006 åbnede A en bankkonto i F1-bank i Tyskland. De under sagen fremlagte breve fra banken er stilet til A på adressen Y1-adresse, Danmark.

Af en lønseddel for juli 2006 udstedt af G4 fremgår, at A for juli 2006 fik udbetalt en nettoløn på 4.709,32 euro efter fradrag af ”Steuer/Sozialversichering” på 1.296,15 euro for ”Steuerrechtl. Abzüge” og 625,68 euro for ”SV-rechtl. Abzüge”.

Med brev af 5. september 2006 modtog A et tysk socialforsikringsbevis fra ”Deustchen Renteversicherung Bund”. Brevet blev sendt til ham på adressen ”Y1-adresse”.

Det fremgår endvidere af sagen, at A i november 2006 havde et mobilabonnement hos G5 i Tyskland. Af en faktura fremgår, at denne er udstedt til ”A, Y4-hotel

Den 12. november 2006 blev A via konsulentbureauet G6 ltd. ansat til for G7 at udføre arbejde for G8 i Y5-by, Italien. Af aftalen mellem G6 ltd. (”the Contractor”) og G7 fremgår fremgår bl.a.:

”The Contractor shall be responsible for any PAYE Income Tax and National Insurance Contributions and any other taxes and deducted payable in respect of its Staff for the Assignment.”

Aftalen mellem G6 ltd. og G7 var gældende i 6 måneder fra indgåelsestidspunktet og kunne forlænges med 30 dages varsel. I et bilag til aftalen blev A identificeret ved samtidig angivelse af adressen ”Y1-adresse”.

G8 har ved erklæring af 3. september 2007 bekræftet, at A udførte arbejde for G8 i Y5-by i perioden fra den 24. november 2006 til den 29. august 2007.

Af en udateret erklæring fra G9 fremgår, at A fra august 2007 til 1. april 2008 var udstationeret i Y6-by, Schweiz, som line station engineer. .

A har forklaret, at han fra den 1. april 2008 til marts 2009 ansat via G7 til at udføre arbejde for G8 i Y7-by, Italien, og fra marts 2009 til den 1. marts 2011 via G10 til at udførearbejde for G11, Y8-by, Italien.

Der er under sagen fremlagt en række kontoudtog fra A’s konto i F2-bank (senere F3-bank) dækkende perioden fra den 31. marts 2006 til den 18. marts 2009. Endvidere er der fremlagt kontoudtog fra hans konto i F4-bank for perioden fra den 1. januar 2009 til den 27. januar 2012. Det fremgår af kontoudtogene, at der løbende er foretaget indbetalinger på kontiene, ligesom det fremgår, at der løbende og som regel hver måned, ofte flere gange om måneden, er foretaget automatudbetalinger.

Ved brev af 17. februar 2012 til A meddelte SKAT, at de havde indsamlet oplysninger fra en række F3-banker om indsætninger fra udlandet, og at SKAT havde modtaget oplysninger om udenlandske indsætninger på A’s konti i F3-bank og F4-bank. SKAT oplyste samtidig, at man vurderede, at disse indsætninger, der var foretaget af G4, G6 ltd, G7 og G12 i 2006-2009, udgjorde lønindtægt, som han havde erhvervet fra udenlandske arbejdsgivere for arbejde udført i udlandet. Da disse lønindtægter ikke fremgik af hans selvangivelse i Danmark, fremkom SKAT med forslag til ændring af A’s skat for 2006-2009. Ved brev af 26. marts 2012 meddelte SKAT, at A’s skatteansættelse for 2006-2009 var ændret i overensstemmelse hermed.

A’s skatteansættelse for 2006-2009 blev ved afgørelse af 1. februar 2013 reguleret af Skatteankenævnet, og Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 2. november 2016 Skatteankenævnets afgørelse. A’s skatteansættelse for 2006-2009 blev herved forhøjet med i alt 1.780.488 kr.

Det fremgår af sagen BS-17293/2018-OLR – B mod Skatteministeriet, at B i CPR-registeret fra den 7. april 2003 til den 1. april 2006 var tilmeldt adressen Y9-adresse, fra den 1. april 2006 til den 1. marts 2012 var tilmeldt adressen Y10-adresse og pr. 1. marts 2012 blev registreret som udrejst til De Forenede Arabiske Emirater.

Fra den 1. maj 2000 til den 1. juni 2007 var B af SKAT registreret som ejer af 50 % af ejendommen Y9-adresse. Ejendommen blev solgt i forbindelse med B’s skilsmisse den 14. juni 2007, hvorefter han lejede lejligheden beliggende Y10-adresse.

B har forklaret, at han efter skilsmissen ca. hver tredje uge havde samvær med sin datter, der er født i 2000.

Det fremgår af sagen, at B var registreret som ejer af en Mercedes fra den 9. december 2004 til den 2. november 2007, og af en Audi fra 3. august 2007. Det er ubestridt, at B omkring 2011 ophørte med at være registreret som ejer af Audi’en.

B har oplyst, at han er uddannet flymekaniker, og at han i en længere årrække frem til august 2006 var ansat hos G1.

B har forklaret, at han fra august 2006 til november 2006 arbejdede for G3 i Y3-by, Tyskland.

Herefter blev B i perioden fra november 2006 til august 2007 via konsulentbureauet G6 ltd. ansat til for G7 at udføre arbejde for G8 i Y5-by, Italien. Af aftalen mellem G6 ltd. (”the Contractor”) og G7 fremgår bl.a.:

”The Contractor shall be responsible for any PAYE Income Tax and National Insurance Contributions and any other taxes and deducted payable in respect of its Staff for the Assignment.”

Aftalen mellem G6 ltd. og G7 var gældende i 6 måneder fra indgåelsestidspunktet og kunne forlænges med 30 dages varsel. I et bilag til aftalen blev B identificeret ved samtidig angivelse af adressen ”Y10-adresse”.

Der er under sagen fremlagt en ikke oversat lejekontrakt, der er udfærdiget på italiensk. Lejekontrakten viser angiveligt, at G7 den 27. december 2006 indgik en lejekontrakt med MZ vedrørende et lejemål i Y5-by for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2010.

Der er endvidere fremlagt et ikke oversat brev affattet på italiensk fra Comune di Y5-by til B af 12. februar 2007. Med brevet afslår den italienske kommune angiveligt at registrere B midlertidigt i Italien.

Ifølge det oplyste boede og arbejdede B i Danmark fra august 2007 til juli 2010, bortset fra en periode på ca. fire måneder fra december 2008 til marts 2009 med udstationering i Italien.

Af erklæring af 10. marts 2017 fra G13 ltd. Y11-by, Letland, fremgår, at B i perioden fra den 5. maj 2010 til den 28. februar 2011 var ansat i firmaet, samt at han fra den 26. maj 2010 til den 31. december 2010 havde en bruttoindtægt på 8.364,55 euro fra selskabet, hvoraf ”social security tax” og ”income tax” udgjorde i alt 2.661,11 euro, og fra den 1. januar 2011 til den 28. februar 2011 en bruttoindtægt på 4.302,64 euro, hvoraf ”social security tax” og ”income tax” udgjorde i alt 1.430,63 EUR.

Der er under sagen fremlagt en ikke oversat attest, der er udfærdiget på lettisk. Attesten viser angiveligt, at B blev registret i Letland den 2. juli 2010.

Derudover er der fremlagt en række kvitteringer på lettisk udstedt til B af ”G14 Ltd” i juli, september, oktober, november og december 2010 samt i januar og februar 2011. Kvitteringerne angår ifølge B betaling af husleje for en lejlighed i Y11-by, som G15 ApS overtog lejemålet af i marts 2011.

Det fremgår af selskabsrapport af 6. februar 2017 for G15 ApS, at B er direktør i selskabet, der blev stiftet i juni 2011 af selskabet G16 ApS. Af en årsrapport for 2011 for G17 I/S fremgår, at B var indehaver og leder af selskabet. Det fremgår af sagen, at interessentskabet senere ophørte med at eksistere.

Der er under sagen fremlagt en række kontoudtog fra B’s konto i F2-bank (senere F3-bank) dækkende perioden fra den 31. juli 2006 til den 22. november 2007. Endvidere er der fremlagt kontoudtog vedrørende hans konto i F4-bank for perioden fra den 4. januar 2010 til den 26. april 2012. Det fremgår af kontoudtogene, at der i perioder er foretaget indbetalinger på kontiene. Det fremgår af kontoudskrifterne fra F2-bank/F3-bank, at der løbende og som regel hver måned, ofte adskillige gange om måneden, er foretaget hævninger i forretninger i Danmark.

Ved brev af 15. december 2011 fremkom SKAT med forslag til ændring af B’s skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2007. Det fremgår af SKATs brev af 13. februar 2012 til B, at SKAT havde indsamlet oplysninger fra en række F3-banker om indsætninger fra udlandet, og at SKAT havde modtaget oplysninger om udenlandske indsætninger på B’s konto i F3-bank. SKAT oplyste samtidig, at man vurderede, at disse indsætninger, der var foretaget i 2006 og 2007, udgjorde lønindtægt fra en engelsk arbejdsgiver for arbejde udført i Tyskland. B’s skatteansættelse for 2006 og 2007 blev derfor ændret i overensstemmelse med SKATs forslag, således at hans indkomst i 2006 efter fradrag af 59.076 kr. for kost blev forhøjet med 172.025 kr. og i 2007 efter fradrag af 89.579 kr. for kost og befordring blev forhøjet med 280.421 kr., i alt 452.446 kr.

Ved brev af 20. august 2013 meddelte SKAT, at B’s skatteansættelse for indkomståret 2010 og 2011 var forhøjet med 209.085 kr. for 2010 og 37.195 kr. for 2011, i alt kr. 246.280 kr., som blev anset for at være skattepligtig indkomst tjent ved udenlandsk arbejdsgiver og muligvis for arbejde udført i udlandet.

Ved brev af 21. februar 2014 meddelte SKAT, at B’s skatteansættelse for 2011 blev forhøjet med 507.219 kr., som udgjorde overskud af selvstændig virksomhed fra G17 I/S.

De nævnte forhøjelser af B’s skatteansættelse blev stadfæstet af Landsskatteretten ved tre afgørelser af 9. september 2016, hvorved B’s skatteansættelse for 2006, 2007, 2010 og 2011 blev forhøjet med i alt 1.345.600 kr. Ved fastsættelsen af dette beløb var der imidlertid ikke taget højde for, at SKAT for indkomståret 2006 havde nedsat B’s skatteansættelse med udgift til kost og befordring med 59.076 kr. og for indkomståret 2007 med udgift til kost og befordring med 89.579 kr. Den samlede forhøjelse af skatteansættelsen for 2006, 2007, 2010 og 2011 udgjorde således i alt 1.205.945 kr., svarende til den af B for landsretten nedlagte principale påstand.

Forklaringer

A og B har afgivet supplerende forklaringer. Endvidere har MB afgivet supplerende vidneforklaring.

A har forklaret bl.a., at han oprettede en bankkonto i Tyskland, fordi det var meget dyrt at bruge et udenlandsk hævekort i Tyskland, og fordi hans hustru havde hans visa/dankort. Hans hustru havde også et hævekort til sin egen konto, men hun brugte kortet til hans konto, fordi han fik sin løn ind på den konto. Når hun brugte hans kort, slap de for at overføre penge fra hans konto til hendes konto. Hun havde ikke dankort knyttet til hans konto. Han kan ikke erindre, at der blev foretaget overførsler fra hans hustrus konto til hans konto.

Han fik hver måned en lønseddel fra G4 svarende den fremlagte lønseddel for juli 2006. Lønnen var afhængig af, hvor meget han havde arbejdet. Der blev indeholdt skat hver måned. Han havde fået at vide af MB fra SKAT, at han skulle betale skat i det land, hvor han arbejdede. Hans ansættelseskontrakt blev indgået, inden han kom til Tyskland. Derfor stod hans danske adresse på lønsedlen. Han tænkte ikke efterfølgende på at ændre adressen.

Han modtog automatisk et såkaldt socialforsikringsbevis fra de tyske myndigheder. Han oprettede et tysk telefonabonnement for at få internetadgang. Der var tale om et mobiltelefonabonnement. Han havde et dansk mobilnummer, som han opretholdt, mens han var i udlandet.

I Y3-by boede han på Y4-hotel, hvor hans arbejdsgiver, G4, havde lejet hele den øverste etage til alle deres ansatte. Der var tale om møblerede lejligheder, som ikke vises på hotellets hjemmeside. Lejlighederne var på to etager med stue, køkken og soveværelse. Hotellet lå ved lufthavnen, men der var ca. 20 minutter i bil fra hotellet til det sted, hvor han arbejdede.

Han fik erklæringen fra G9 vedrørende ansættelsen fra oktober 2007 til april 2008, da ansættelsen ophørte.

Han var herefter ansat hos G8 i Y7-by i 11 måneder fra april 2008 til marts 2009. Derefter var han 2 år i Y8-by, dvs. indtil marts 2011.

Hans datter blev passet af hans hustru i 18 år. De havde en aflastningsfamilie, hvor datteren var hver anden weekend og tre uger hver sommer. Hans hustru blev betalt af kommunen på sygehjælperlignende vilkår. I Tyskland undersøgte han, om de kunne få hjælp fra det lokale sygehus til pasning af deres datter. Han fik at vide, at det kunne sygehuset slet ikke påtage sig at hjælpe med. Man skulle selv stå for det meste i forhold til undersøgelser og fremskaffelse af hjælpemidler. Der var alene minimalhjælp at få. For eksempel kunne man få en standard kørestol. I Tyskland har de fleste en social forsikring, som arbejdsgiveren betaler. Det er en del af lønnen. Da han ikke var ansat af et tysk selskab, skulle han selv sørge for det, der var brug for.

Han var ude at se på flere huse og lejligheder i Tyskland, men de var dyrere end i Danmark. Der var ikke samme lånemuligheder, så de kunne ikke optage et lån.

I Italien ville kommunen slet ikke tale med dem. De ville ikke have noget med datterens forhold gøre. Datteren sås som en belastning. Han drøftede med sin hustru, hvad de skulle gøre. De overvejede at flytte til Italien alligevel, men datteren var meget ofte syg på det tidspunkt, så de kunne ikke tage beslutningen om at flytte. De var hele tiden nødt til at tage hensyn til, hvor plejekrævende datteren var på det givne tidspunkt.

Da han skulle til Tyskland, kontaktede han Y12 Kommune. Det var en lille kommune, og de havde ingen medarbejdere med viden om, hvordan han skulle forholde sig i forhold til skat. Hans søn, B, foreslog derfor, at han kontaktede MB hos SKAT. Hun oplyste ham om, at han skulle betale skat i det land, hvor han arbejdede. Han kontaktede ikke MB igen, da han fik at vide, at han ikke kunne blive registreret i Italien. Det havde B nemlig allerede gjort.

Han og hans hustru boede på adressen Y1-adresse indtil 1. maj 2018. Deres datter flyttede i august 2011, da hun fyldte 18 år. De ville ikke flytte til udlandet, selvom datteren var flyttet, for hun var stadig afhængig af dem. Der var et stort behov for, at hun havde sine forældre til at tage sig af sine forhold i øvrigt, herunder i forhold til hospitaler.

Han interesserede sig ikke for, hvor han skulle betale skat fra 2006, fordi han havde fået klar besked fra MB. Beskeden faldt fint i tråd med, at han betalte skat i Tyskland, da han tog ophold der. Han betalte ikke selv skat i Italien, men han vidste ikke, at der ikke blev betalt skat, for det stod i kontrakten, at lønudbetalingsselskabet skulle betale skatten. Han fulgte med i sine lønudbetalinger. Det skal nok passe, at han fik 5-600.000 kr. pr. år. Han fulgte ikke med i, om der var betalt skat heraf. Han tænkte ikke, at beløbene var høje. Flymekanikere var på det tidspunkt meget højt lønnet.

Han var ikke ret meget i Y6-by, da han arbejdede for et flyselskab der. Han fulgte med flyet rundt i Europa og reparerede det der, hvor det gik i stykker. Han boede ikke i Schweiz. Han boede på hotel, når han var i landet.

I Y8-by havde han et hotelværelse, der var møbleret. Alt hans tøj var der. I Y5-by havde han en møbleret hotellejlighed.

B har forklaret bl.a., at han rettelig fik udbetalt løn fra G18 for services udført for G15 ApS.
Derudover har han for byretten rettelig forklaret om hævninger på hans konto i efteråret 2010, mens han var i Letland. Det var ikke i efteråret 2006.

Hans første møde med MB blev holdt i Y13 Kommune i 2002. Han holdt også møde med hende i oktober 2006, inden han skulle til Italien. Hans kontrakt i Italien startede i november 2006, og han er derfor sikker på, hvornår mødet blev holdt. Han er også sikker på, at mødet blev holdt på skattecenteret i Y14. Derudover talte han med MB i januar eller februar 2007. Han kan ikke huske, om de mødtes fysisk, eller om de talte i telefon. Samtalen drejede sig om brevet fra Y5-by Kommune, som havde afslået at optage ham i det italienske system. MB sagde, at han skulle betale skat i Italien. Hun kunne ikke opkræve skatten i Danmark. Hun nævnte ikke, at han skulle selvangive indtægten.

Da han flyttede til Letland, talte han ikke med MB. De lettiske myndigheder sagde, at han skulle betale skat dér. Han blev oprettet i systemet i Letland med hjælp fra nogle ansatte i G13 ltd. Han formodede på det tidspunkt, at han skulle gøre det samme, som han havde fået at vide af MB, at han skulle gøre i Italien.

Det er korrekt, at han har været udrejst af Danmark siden 1. marts 2012. Han havde da haft lejligheden i Y10-adresse i ca. 6 år. Han blev kontaktet af SKAT om denne sag i 2011 og meldte sig derfor ud af det danske system i 2012. Først flyttede han til De Forenede Arabiske Emirater, og senere til Bangkok.

G15 ApS blev registreret i Danmark pga. lovgivningen. 95 % af arbejdet i virksomheden udføres uden for Danmark. For tiden arbejder de i Y15-by, Y11-by, Y16-by og andre steder. Flymekanikere rejser rundt, som han og hans far har gjort.

En ”contractor”, i dette tilfælde G6 ltd, er det lønudbetalingsselskab, der hyrer medarbejdere ind. Som flymekaniker er man enten fast lønnet på månedsbasis eller timelønnet. Hvis man får en fast månedsløn, sørger arbejdsgiveren for at betale skatten. Lønudbetalingsselskabet sørger for at betale skatten, hvis man er timeansat. Man får udbetalt nettolønnen. I Letland var han månedslønnet, og derfor betalte hans arbejdsgiver hans skat. G19 var lønudbetalingsselskabet, som sendte en regning vedrørende hans løn til hans arbejdsgiver, G13 ltd, som betalte beløbet til G19, der betalte beløbet til hans konto. Derfor var det et fast beløb hver måned. Han havde kun en aftale med G13 ltd. Han havde ingen aftale med G19. G19 indberettede skatten. Han spurgte ikke ind til det. Han blev ikke spurgt, om han betalte skat i Danmark, for han var ikke skattepligtig til Danmark.

I alle lande var det en del af pakken, at arbejdsgiveren eller lønudbetalingsselskabet sørgede for skatten. Han tænkte ikke over, om der var indeholdt skat af de beløb, han modtog.

Det er helt normalt, at flymekanikere arbejder uden for landets grænser, da det er der, arbejdet er.

I Italien fik han at vide, at han ikke skulle betale skat. Han har derfor ikke gjort mere i forhold til de italienske myndigheder. Han har ikke selv betalt skat i Italien, men han må formode, at der er blevet betalt skat, for det står i kontrakten, at ”contractor” skal stå for det. I 2002 betalte han halv skat efter § 33 a. Hvis man var i udlandet i mindre end 180 dage, så var der noget med, at man skulle betale halv skat. Det var noget G1 fandt ud af.

I Y3-by boede han i en hotellejlighed. Ellers var de lejligheder, han lejede i udlandet, møblerede. Han flyttede ikke bohave med. Det stod i lejligheden i Danmark.

Overførsel til hans konto den 16. august 2010 på 37.194 kr. svarer til de 5.000 euro, han fik i bonus. Han kontrollerede, at beløbet gik ind på kontoen. Generelt sikrede han sig ikke, at der var nogen, der indeholdt skat af de beløb, han modtog. Han kontrollerede kun, at det beløb, han i henhold til sin ansættelseskontrakt skulle have, gik ind på kontoen. Han har ikke ansættelseskontrakten med G13 ltd længere. I Letland fik han en overførselsblanket, hvoraf det fremgik, hvad der var udbetalt til ham. Han fik ikke en egentlig lønseddel. Det var G13 ltd eller G19, der skulle indbetale skatten. Han forsøgte at undersøge, om de havde gjort det, men de talte kun russisk, så han forstod ikke, hvad de sagde. Han må formode, at de skattebeløb, der er anført på G13 ltd’ erklæring dateret 10. marts 2017, er betalt. Ellers ville han vel have hørt fra det lettiske myndigheder.

Han kan bekræfte, at videregav oplysningerne fra MB til sin far.

Vidnet, MB, har forklaret bl.a., at det er korrekt, at hun arbejdede i skattecenteret i Y14 til den 17. april 2006, hvor hun flyttede til kundecenteret i Y17. Hun har tjekket og konstateret, at kundecenteret blev etableret den 18. april 2006. Hun var med, da kundecenteret startede. Hvis man efter den dato ringede til hendes gamle direkte nummer, ville telefonen stadig blive stillet ind til hende. Hun holdt ikke fysiske møder i kundecenteret i Y17.

Hvis hun blev stillet komplicerede spørgsmål, så kunne man bede om et bindende svar. Fraflytning fra Danmark kan være kompliceret, men hvis borgeren var meget konkret omkring forholdene, så kunne hun give et konkret svar. Hun tog ikke nødvendigvis forbehold, for hvis borgeren f.eks. oplyste, at denne hverken havde familie eller bolig i Danmark, idet der så ikke var så meget at være i tvivl om. Hun kan ikke huske hvilke oplysninger, hun fik af A og B. Hun udarbejdede ikke selv bindende svar.

Anbringender

Parterne har i både sagen BS-12602/2018-OLR og sagen BS-17793/2018-OLR i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har i sagen BS-12602/2018-OLR supplerende anført:

Om skattepligten til Danmark

Det var meningen, at hans hustru og datter skulle flytte med, da han flyttede til udlandet. Ægteparret foretog løbende undersøgelser både i Tyskland og Italien om mulighederne for at flytte datteren ud af Danmark, således at A’s ægtefælle på samme måde som A kunne flytte ud. Undersøgelserne viste, at det ikke økonomisk var realiserbart, samt at ægtefællernes datter ville få væsentligt dårligere forhold ved en flytning til udlandet. Det var alene disse forhold, der medførte, at A’s hustru ikke fraflyttede Danmark på samme måde som A i perioden.

Det fremgår af praksis vedrørende ophør og indtræden af fuld skattepligt til Danmark, at opretholdelsen af en bopæl under særlige omstændigheder, der kan komme til udtryk både ved subjektive og objektive forhold, ikke nødvendigvis medfører fuld skattepligt til Danmark, når det i øvrigt af faktum fremgår, at der ikke har været en hensigt om varig bopæl i Danmark, jf. TfS 2013.407 Ø.

Om adgangen til at gennemføre ekstraordinær genoptagelse

A har enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005. Det er derfor afgørende for SKATs adgang til at ændre skatteansættelserne, at bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

A har kunnet henvise til præcis hvilken medarbejder ved SKAT, han drøftede fraflytningen til udlandet og beskatningen ved opholdet i Italien med. Han har forklaret for byretten, at han talte med MB fra SKAT i telefonen i slutningen af 2005 eller starten af 2006. Han talte med hende om, hvordan han skattemæssigt skulle forholde sig, når han var ansat i et udenlandsk firma i ét land men arbejdede i et andet land. De talte måske sammen i et kvarters tid. Der var tale om egentlig rådgivning uden nogen forbehold.

Forklaringen fra A hænger godt sammen med forklaringen fra MB, der forklarede, at hvis spørgsmålet var meget klart, kunne hun typisk svare enkelt. Ved et kompliceret svar ville hun forsøge at svare, men samtidig ville hun henvise til at få et bindende svar.

A har kunnet henvise til præcis hvem, der rådgav ham, og MB har oplyst, at det netop var hendes opgave at rådgive og besvare spørgsmål angående sådanne problemstillinger, som A rettede henvendelse om.

A’s drøftelser med SKAT kan ikke dokumenteres, fordi SKATs medarbejder ikke tog notater i forbindelse med drøftelserne. SKAT havde notatpligt i forbindelse med A’s henvendelser. Dette fulgte af den dagældende offentlighedslovs § 6, som reelt har samme indhold som den nuværende offentlighedslovs § 13. Bestemmelsen gælder i den situation, hvor der skal træffes afgørelse. Praksis fra Folketingets Ombudsmand viser dog, at der også gælder en ulovbestemt notatpligt i andre tilfælde end i afgørelsessager. Når man i denne sag ikke kan dokumentere, hvad der har været drøftet, må det komme Skatteministeriet til skade.

Det bestrides ikke, at SKATs rådgivning ikke har medført, at A har fået en retsbeskyttet, berettiget forventning om, at den udenlandske lønindtægt ikke skulle selvangives i Danmark. Imidlertid har drøftelserne med SKAT klart og entydigt givet A baggrund for at tro, at den udenlandske indkomst ikke var skattepligtig i Danmark og dermed ikke skulle selvangives. A har derfor ikke handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive den udenlandske indkomst.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at landsretten finder, at der ikke skal ske beskatning i et eller flere indkomstår, og at landsretten derfor ønsker at overlade den nærmere talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har heroverfor supplerende anført i sagen BS-12602/2018OLR:

Om skattepligten til Danmark

A tog efter perioden 2006-2009 igen bopæl på Y1-adresse. Dette, sammenholdt med det for byretten i øvrigt beskrevne forløb, er et vidnesbyrd om, at A på intet tidspunkt har haft til hensigt at opgive sin danske bopæl og flytte til udlandet. I et tilfælde, hvor en skatteyder flytter tilbage til samme adresse, som han angiveligt har været fraflyttet, skærpes bevisbyrden for, at skatteyderen havde opgivet sin bopæl her i landet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

En række yderligere forhold støtter, at A ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark i den omhandlede periode: A har jævnligt anvendt sine danske betalingskort i Danmark, hvilket fremgår af kontoudtog fra F2-bank (senere F3-bank) og F4-bank. Det er udokumenteret, at de mange betalinger og hævninger på A’s danske konto var udtryk for, at han alene indimellem opholdt sig i Danmark i weekender, og for, at hans ægtefælle havde adgang til hans konti. Kontoudtogene viser, at A opholdt sig i Danmark i årene 2006-2009 langt størstedelen af tiden.

A har alene fremlagt dokumentation for midlertidige ansættelser i udlandet. De yderligere oplysninger om A’s ansættelsesforhold i udlandet, der er fremlagt for landsretten, ændrer ikke på, at A på intet tidspunkt har etableret bopæl i udlandet. Det er for landsretten fortsat udokumenteret, at A skulle have være registreret som bosiddende andre steder end Danmark. Heller ikke det for landsretten fremlagte materiale dokumenterer, at A havde opgivet sin bopæl i Danmark.

Den for landsretten fremlagte tyske telefonregning fra G5 dateret 9. november 2006 dokumenterer, at A boede på lufthavnshotellet Y4-hotel ved Y3-by lufthavn i hvert fald i juli og august 2006. Billeder af hotellet fra dets hjemmeside giver ikke indtryk af, at hotellet er egnet som fast bopæl. Der har været tale om et midlertidigt opholdssted i tilknytning til arbejdet.

Som nævnt var A’s bopæl i alle årene 2006-2009 adressen i Y18-by. Dette bekræftes også hans opgivne adresse i den for landsretten fremlagte kontrakt med G6 Limited, af den for landsretten fremlagte kontrakt med G6 ltd., af den for landsretten fremlagte skrivelse af 5. september 2006 fra de tyske myndigheder vedrørende tysk socialsikringsbevis, og af den for landsretten fremlagte korrespondance fra april og maj 2006 med den tyske F1-bank. Det er på intet tidspunkt dokumenteret af A, at han havde rådighed over en permanent bolig i hverken Tyskland, Italien eller Schweiz.

Om adgangen til at gennemføre ekstraordinær genoptagelse

Da A var skattepligtig til Danmark i perioden 2006-2009, var hans løn skattepligtig indkomst, som han undlod at selvangive. Som skattepligtig her til landet påhviler det ham at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens l, stk. 1.

A’s forhold var i det væsentligste uforandrede i indkomstårene 2006-2009 i forhold til perioden inden. Han havde således fortsat bopæl i Y18-by, hvor han ejede en fast ejendom i lige sameje med sin ægtefælle, og hvor ægtefællen og deres fælles datter boede. Han fik fast arbejde i udlandet i henhold til midlertidige ansættelseskontrakter, men dette alene kan ikke medføre en forventning om, at skattepligten til Danmark ophører. Han har på intet tidspunkt dokumenterbart haft rådighed over en permanent bolig i udlandet.


Allerede af denne grund har A ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. U.2018.3845 H, U.2006.1492 H, SKM2014.260.ØLR, SKM2014.683.VLR, SKM2016.327.ØLR og SKM2015.633.ØLR.

Det følger af forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslovs 35, stk. l, nr. 5, at vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed efter denne bestemmelse som udgangspunkt er identisk med vurderingen i forhold til det tilsvarende begreb i skattekontrollovens afsnit III om strafansvar.

Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at det ved vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. l, nr. 5, hverken kan tillægges betydning, om skatteyderen er blevet frifundet for tiltale i en straffesag, eller at der ikke er rejst tiltale i en straffesag, jf. U.2006.1710 H (SKM2006.190.HR) og U.2011.M58 H.

Efter forklaringen fra MB må landsretten – lige som byretten — fastslå, at det ikke er dokumenteret, at hun drøftede A’s skatteforhold med ham, endsige at MB’s på noget tidspunkt skulle have tilkendegivet over for A, at han ikke var skattepligtig til Danmark.

B har i sagen BS-17923/2018-OLR supplerende anført:

Om skattepligten til Danmark

B fraflyttede Danmark for at arbejde i udlandet og fik i forbindelse hermed enten stillet bolig til rådighed af sin arbejdsgiver eller lejede selv lejligheder. B har forklaret om fremgangsmåden, der også fremgår af lejekontrakten for lejligheden i Y5-by indgået af B’s hvervgiver, G7, og af fakturaerne for leje af en lejlighed i Letland.

Om adgangen til at gennemføre ekstraordinær genoptagelse

MB har forklaret, at hun efter den 18. april 2006 frem til januar 2008 arbejdede i SKATs kundecenter i Y17 i Y19-by, hvor man ikke havde fysiske møder. Dette er i modstrid med B’s forklaring, hvoraf det fremgår, at han i oktober 2006 og januar eller februar 2007 talte med MB (dengang MB) og i hvert fald i oktober 2006 havde et møde med hende. B forklarede, at MB holdt møde med ham på kontoret bag serviceskranken på Y14 Skattecenter. Mødet havde stor betydning for den måde, B skulle indrette sig på, og det er derfor naturligt, at han kan huske det. Omvendt var mødet med B blot et ud af en lang række af MB’s møder med borgere, hvorfor det er helt naturligt, at hun ikke kan huske mødet. Det må endvidere lægges til grund, at hun har glemt, hvornår hun flyttede kontor.

Hvis B får medhold i sine anbringenderne vedrørende ekstraordinær genoptagelse, skal landsretten nedsætte skatteansættelserne med de præcise beløb.

Skatteministeriet har heroverfor supplerende anført i sagen BS-17923/2018OLR:

Om skattepligten til Danmark

Der er ikke for landsretten fremlagt yderligere beviser for B’s påståede opgivelse af sin bopæl i Danmark i forhold til det for byretten fremlagte.

Om adgangen til at gennemføre ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2006 og 2007

Efter forklaringen fra MB må landsretten tilsidesætte B’s forklaring om, at han drøftede sine skatteforhold med MB i oktober 2006 og i januar/februar 2007. Der er efter MB’s forklaring ingen holdepunkter for, at hun på noget tidspunkt skulle have talt med appellanten, endsige tilkendegivet over for appellanten, at han ikke var skattepligtig til Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

BS-12602/2018-OLR A mod Skatteministeriet

Det er ubestridt, at A indtil marts 2006 havde bopæl i Danmark. Det påhviler ham derfor at godtgøre, at han i marts 2006 eller på et senere tidspunkt i løbet af indkomstårene 2006-2009 opgav sin bopæl i Danmark.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A også efter marts 2006 havde fuld rådighed over sin og hustruens helårsbolig i Danmark.

A har for byretten forklaret, at han tog ansættelse i udlandet, efter at han i marts 2006 blev fritstillet fra sin stilling i Danmark, og at han derved havde til hensigt at opgive sin hidtidige bopæl i Danmark. Det er gjort gældende, at han også rent faktisk opgav denne.

Efter den for landsretten fremlagte dokumentation for A’s ansættelsesforhold lægges det til grund, at han i perioden fra marts 2006 til april 2008 havde fire ansættelsesforhold af en varighed på henholdsvis 1 uge, knap 7 måneder, godt 9 måneder og ca. 8 måneder. A har forklaret, at han herefter havde to ansættelser i perioden fra april 2008 til marts 2011. Der har således været tale om en række ansættelser af kortere varighed. Efter A’s forklaring lægges det til grund, at han under sine ansættelser boede i hotellejligheder, hotelværelser eller møblerede lejligheder.

Efter en samlet vurdering af rådigheden over den hidtidige bolig i Danmark, herunder angivelsen af adressen i Danmark på de fremlagte ansættelseskontrakter, sammenholdt med ansættelsernes karakter og de mange automatudbetalinger på A’s dankort i Danmark, tiltræder landsretten, at det ikke er godtgjort, at A i indkomstårene 2006-2009 opgav sin bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand.

Landsretten bemærker herved, at opretholdelsen af boligen i Danmark ikke kan anses for at have været af midlertidig karakter på grund af datterens særlige forhold. A har således forklaret, at han i Tyskland og Italien undersøgte mulighederne for dér at få den nødvendige hjælp til datteren men måtte konkludere, at det ikke var muligt for datteren og hustruen at flytte fra Danmark. Efter at datteren flyttede hjemmefra i 2011, blev A og hans hustru boende i den hidtidige bolig. Ægtefællens og datterens fortsatte ophold i boligen i Danmark, og dermed opretholdelsen af boligen i Danmark, kan herefter ikke anses for at have været af midlertidig karakter.

Spørgsmålet er herefter, om SKAT har været berettiget til i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært at genoptage A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009, idet den ordinære frist for ændring af ansættelse af indkomstskat i medfør af den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 var udløbet, da SKAT den 17. februar 2012 fremsendte forslag til afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan der foretages ændringer i skatteansættelsen, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtssomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter A’s forklaring lægges det til grund, at han i slutningen af 2005 eller begyndelsen af 2006 havde en samtale med MB, Skat, om skattemæssige forhold ved arbejde i udlandet. Ud fra de foreliggende oplysninger er det ikke muligt at fastlægge det nærmere indhold af samtalen, herunder hvilke spørgsmål han stillede, og hvilke faktuelle oplysninger om egne forhold han gav. Det må have formodningen imod sig, at MB, der siden ca. 1987 havde arbejdet med udenlandsbeskatning, skulle have oplyst A om, at han – trods det klare, retlige udgangspunkt om det modsatte – ville blive anset for at have opgivet sin bopæl i Danmark, selvom hans familie blev boende i landet. Herefter, og henset til MB’s forklaring for byretten om hendes arbejdsopgaver og rutiner, finder landsretten det alene godtgjort, at MB har ydet A almindelig vejledning, som ikke kan anses for at være en væsentlig ekspedition eller et væsentligt element i en sagsbehandling. Landsretten tiltræder herefter, at SKAT ikke havde notatpligt i forbindelse med A’s henvendelser, og det kan herefter ikke lægges til grund, at A blev vejledt om, at han ikke var skattepligtig til Danmark.

Idet A heller ikke for landsretten har dokumenteret, at han har selvangivet og betalt skat i Tyskland, tiltræder landsretten herefter af de af byretten i øvrigt anførte grunde, at A ved at have indrettet sig som fastslået og samtidig undladt at selvangive sin udenlandske indtægt i indkomstårene 2006-2009, i hvert fald ved grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen for disse indkomstår på et ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for disse indkomstår er herefter opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Med disse bemærkninger stadfæstes Retten i Hillerøds dom.

Efter udfaldet i sagen BS-12602/2018-OLR skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 110.153,26 kr. til Skatteministeriet, hvoraf 110.000 kr. udgør udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 153,26 kr. udgør udgiften til kørsel i forbindelse med førelsen af vidnet MB for byretten. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af udgiften til advokatbistand taget hensyn til sagens omfang og forløb samt det forhold, at Skatteministeriet for landsretten har været repræsenteret af samme advokat i de sambehandlede sager BS-12602/2018-OLR og BS-17793/2018-OLR.

BS-17923/2018-OLR B mod Skatteministeriet

Efter B’s forklaring sammenholdt med oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund, at han indtil efteråret 2006 og igen fra august 2007 til juli 2010 havde bopæl i Danmark. Det påhviler ham derfor at godtgøre, at han i efteråret 2006 og i juli 2010 opgav sin bopæl i Danmark.

Landsretten tiltræder, at B efter efteråret 2006 og også efter juli 2010 havde fuld rådighed over en helårsbolig i Danmark, indtil han den 1. marts 2012 opgav denne og blev registreret som udrejst til De Forenede Arabiske Emirater i CPR-registeret.

Landsretten tiltræder endvidere af de af byretten anførte grunde, at B ikke har bevist, at han opgav sin bopæl i Danmark i indkomstårene 2006-2007 og indkomstårene 2010-2011.

Spørgsmålet er herefter, om SKAT har været berettiget til i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært at genoptage B’s skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007, idet den ordinære frist for genoptagelse ubestridt er opfyldt f.s.v. angår indkomstårene 2010 og 2011. Som ovenfor anført er det en betingelse for adgangen til ekstraordinær genoptagelse efter den anførte bestemmelse, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter B’s forklaring lægges det til grund, at han havde en eller flere samtaler med MB, Skat, om skattemæssige forhold ved arbejde i udlandet. Af de grunde, der er anført i sagen vedrørende A, tiltræder landsretten, at SKAT ikke havde notatpligt i forbindelse med B’s henvendelser, og det kan herefter heller ikke lægges til grund, at B blev vejledt om, at han ikke var skattepligtig til Danmark.

Det er uoplyst, om B betalte skat i Tyskland i 2006. Af den fremlagte kontrakt med G6 ltd./G7 om arbejde i Y5-by fremgår, at the ”contractor”, dvs. konsulentfirmaet G6 ltd., var ansvarlig for betaling af indkomstskat for deres ansatte. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for betaling af skat i Italien. Vedrørende betaling af indkomstskat i Letland er der fremlagt en erklæring fra virksomheden G13 ltd, hvoraf fremgår et opgjort beløb for deklarerede skatter vedrørende B. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for betaling heraf. Det kan herefter ikke lægges til grund, at B har betalt skat i udlandet af den dér optjente indkomst.

Landsretten tiltræder herefter af de af byretten i øvrigt anførte grunde, at B ved at have indrettet sig som fastslået og samtidig undladt at selvangive sin udenlandske indtægt i indkomstårene 2006-2007, i hvert fald ved grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen for disse indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for disse indkomstår er herefter opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter bevisførelsen findes B ikke at have godtgjort, at beløbet på 50.562,25 kr. stammer fra valuta, der er vekslet af ham kontant. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af B’s skattepligtige indkomst for 2010 med et tilsvarende beløb.

Med disse bemærkninger stadfæstes Københavns Byrets dom.

Efter sagens udfald i sagen BS-17793/2018-OLR skal B i sagsomkostninger for begge retter betale 110.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af sagsomkostningerne taget hensyn til sagens omfang og forløb samt det forhold, at Skatteministeriet for landsretten har været repræsenteret af samme advokat i sambehandlede sager BS-12602/2018-OLR og BS-17793/2018-OLR.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens domme i sagerne BS 46-126/2017 (SKM2018.290.BR) og BS 42B-6267/2016 (SKM2018.345.BR) stadfæstes.

I sagsomkostninger for begge retter i sagen BS-12602/2018-OLR skal A inden 14 dage betale 110.153,26 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

I sagsomkostninger for begge retter i sagen BS-17793/2018-OLR skal B inden 14 dage betale 110.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter