Dato for udgivelse
12 Apr 2019 08:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Nov 2018 08:13
SKM-nummer
SKM2019.217.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0887042
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Tinglysningsafgift
Emneord
Tinglysningsafgift, fejltinglysning, menneskelig fejl, berigtigelse, adkomstændring, ejerskifte, tastefejl
Resumé

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter en berigtigelse af en fejlagtigt angivet adkomsthaver i tingbogen var anset for et ejerskifte og således ikke var anset for omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 23 om adgangen til berigtigelse af fejl.

 

Reference(r)

Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1-2 og 4-10, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, § 23, § 23, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 23, stk. 1, nr. 5 og 6

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit E.B.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit E.B.2.9.1.1


SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales 16.560 kr. i tinglysningsafgift ved berigtigelse af fejlagtigt angivet adkomsthaver i tingbogen, idet der ved tinglysning af adkomstændring fra B A/S til A ApS, den 16. november 2016, foreligger et ejerskifte i afgiftsmæssig henseende.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet bistod i 2016 som ejendomsmægler ved salget af ejendommen på adresse Y1, by Y1.

Ejendommen består af to anparter, anpart 1 (1. sal) og anpart 2 (stuen). Anparterne blev den 16. september 2016 solgt ved to separate købsaftaler til selskabet [A ApS]. Købesummen for anpart 1 og anpart 2 udgjorde 2.475.000 kr. pr. anpart.

Anpart 2 er ikke selvstændigt vurderet, men den seneste offentliggjorte ejendomsværdi for hele ejendommen var den 1. oktober 2015 på 4.350.000 kr.

Ejerskiftet af begge anparter blev tinglyst af selskabet i sit virke som ejendomsmægler. Selskabet indbetalte 16.560 kr. i tinglysningsafgift for begge anparter, i alt 33.120 kr., ved tinglysning den 14. oktober 2016. Salget af anpart 1 blev tinglyst med selskabet [A ApS] som ny adkomsthaver. Salget af anpart 2 blev tinglyst med selskabet [B A/S] som ny adkomsthaver. Selskabet har oplyst, at de to selskaber har samme ejerkreds.

Selskabet blev efter tinglysningen opmærksom på, at salget af anpart 2 ved en fejl var anmeldt og tinglyst til det forkerte cvr-nr.

Den 16. november 2016 foretog selskabet en ny tinglysning af anpart 2. Formålet var at ændre adkomsthaver på anpart 2 fra [B A/S] til [A ApS] således at den nye adkomsthaver for begge anparter i ejendommen blev [A ApS]. Købesummen blev anført til 0 kr.

Selskabet har ikke påklaget SKATs afgørelse vedrørende tinglysningen af anpart 1. Anpart 1 vil derfor ikke blive inddraget yderligere.    

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales 16.560 kr. i tinglysningsafgift ved berigtigelse af fejlagtigt angivet adkomsthaver i tingbogen, idet der ved tinglysning af adkomstændring fra B A/S til A ApS, den 16. november 2016, foreligger et ejerskifte i afgiftsmæssig henseende.

”SKATs bemærkninger
Under henvisning til jeres indsigelser af 28. marts 2017 kan SKAT oplyse, at der ikke er hjemmel i tinglysningsafgiftslovens § 23 til at godtgøre eller fritage [klageren] for at betale tinglysningsafgift i den konkrete sag, hvor anmelder ved en fejl har indtastet forkert cvr-nr. Da I har foretaget to tinglysninger, skal der betales afgift for to tinglysninger, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1

Der skal derfor betales tinglysningsafgift efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, og SKAT fastholder således sit forslag af 14. marts 2017.

[…]

Begrundelse
[…]

I denne sag er der tale om en almindelig fri handel på markedsvilkår mellem to erhvervsdrivende. Ved tinglysningen har I oplyst, at I har solgt anpart nr. 2, til [A ApS]. I den anledning har I anmeldt skødet i et forkert CVR-nr. [XXXXXXXX] [B A/S]. Skødet skulle være lyst i CVR-nr. [XXXXXXXX] – [A ApS]. Der er alene tale om en fejl fra anmelders sider, hvorfor der ikke er betalt tinglysningsafgift ved tinglysning af nærværende skøde.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 1, at der betales afgift til statskassen ved tinglysning af ejerskifte. Da der er tale om et nyt skøde skal der således også betales afgift for nærværende skøde, uanset at der er tale om en fejl fra anmelders side.

Købesummen udgør ifølge skødet 2.475.000 kr., og den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering for hele ejendommen pr. 1. oktober 2015 udgør 4.350.000 kr.

Tinglysningsafgiften skal derfor i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, beregnes af købesummen, da denne er højere end halvdelen af den offentlige vurdering på 4.350.000 kr. Afgiftsgrundlaget udgør således 2.475.000 kr.

[…]”

Klagerens opfattelse
Selskabet har gjort gældende, at ændringen af adkomsthaver for anpart 2 beror på en menneskelig fejl. Selskabet mener derfor ikke, at adkomstændringen bør udløse fornyet tinglysningsafgift.

”[…]

Vi er ikke enige i SKATS besvarelse afgørelse. Det er korrekt at tinglysningsafgiften ikke er beregnet korrekt på sagen isoleret set. Der er dog betalt tinglysningsafgift for tinglysning af begge anparter. Se bilag 3 og bilag 4. Det er først på det tidspunkt hvor jeg bliver gjort opmærksom på at skødet er lyst i forkert CVR nr. og vi overflytter til nyt og korrekt CVR.nr., at der anmodes om fritagelse for betaling af tinglysningsafgift endnu engang.

Jeg vil herunder, forsøge at tydeliggøre hvad sagen drejer sig om.

Ejendommen adresse Y1, st. og 1. sal, hhv. anpart 1 og anpart 2 sælges på 2 købsaftaler til [A ApS] den 16.09.2016. Sælger af anpart 1 er [C] bilag 2 og sælger af anpart 2 er [D] bilag 1. Begge ejendomme anmeldes til tinglysning den 14.10.2016 og der betales i denne anledning tinglysningsafgift på begge skøder på kr. 16.560 for anpart 1 og kr. 16.560 for anpart 2. Der er således svaret tinglysningsafgift på begge anparter i ejendommen i hht. Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 2.

Efter tinglysning og betaling af tinglysningsafgift bliver det klart, at det ene skøde, skødet for anpart 2 er, bilag 4, er anmeldt i forkert CVR nr. (CVR nr. for [B A/S]). Skulle være CVR nr. for [A ApS]. Det er vigtig for køber af begge ejendomme, at købet ligger i samme virksomhed – CVR-nr. Jeg kontakter på daværende tidspunkt Tinglysningsretten og advokat for at søge hjælp til at få overflyttet skødet til korrekt CVR nr. med samme ejerkreds. Fra [B A/S] CVR nr. [XXXXXXXX] til [A ApS] CVR nr. [XXXXXXXX], uden at skulle svarer tinglysningsafgift, da den jo allerede er betalt på 1. skøde. Det kan nu konstateres at der ikke findes andre muligheder, end at lyse skødet endnu engang, og i dette tilfælde indtastes 0, i tinglysningsafgift, idet den jo allerede er betalt.

Jeg skal på baggrund af ovennævnte anmode om, at [klageren] fritages for betaling af tinglysningsafgift 2 gange på samme skøde. Der er tale om en menneskelig fejl, og dette kan aldrig undgås.
[…]”

Landsskatterettens afgørelse

Som nævnt ovenfor under sagens faktiske oplysninger, består den omhandlede ejendom af to anparter. De to anparter er solgt ved to separate købsaftaler. Købesummen udgjorde 2.475.000 kr. pr. anpart.
Der er ikke gjort indsigelse mod tinglysning af ejerskifte angående anpart 1. Det fremgår af det fremlagte skøde for anpart 1, at handlen er afgiftsberigtiget i overensstemmelse med tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Ejerskiftet angående anpart 1 er derfor ikke genstand for Landsskatterettens afgørelse.

Afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør 1.660 kr. og 0,6% af afgiftsgrundlaget, der fastsættes efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 4-10. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 30. august 2006, offentliggjort som SKM2007.81.LSR, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven, herunder overdragelse fra et retssubjekt til et andet.

Afgiftspligten indtræder, når der registreres en adkomstændring i tingbogen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Herved forstås, at den i tingbogen angivne ejer ændres fra et retssubjekt til et andet. Baggrunden for ejerskiftet er derfor uden betydning for afgiftspligten.

Landsskatteretten finder, at selskabet ved tinglysning den 16. november 2016 har foretaget et ejerskifte fra et selvstændigt retssubjekt til et andet. Der foreligger således et ejerskifte i afgiftsmæssig henseende, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten bemærker, at den nærmere baggrund for ejerskiftet er uden betydning for afgiftspligten, idet afgiftspligten er transaktionsbaseret, og derfor indtrådte ved den foretagne adkomstændring.

Selskabet har oplyst, at der ved ejerskiftet fra [C] til [B A/S] den 14. oktober 2016 skete fejlagtig angivelse af cvr-nr. for den nye ejer, idet selskaberne [B A/S] og [A ApS] har samme ejerkreds. Det efterfølgende ejerskifte fra [B A/S] til [A ApS], ved tinglysning den 16. november 2016, skete for at korrigere det fejlagtigt anførte cvr-nr., således at den nye adkomsthaver for begge anparter i ejendommen blev [A ApS]. Selskabet anførte derfor værdien af anpart 2 til 0 kr.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. og 2. pkt., at en tidligere indbetalt afgift i visse tilfælde kan tilbagebetales (godtgøres), når retsstillingen, ifølge det dokument der har givet anledning til afgiftsbetalingen, alligevel ikke indtræder som forudsat. Videre fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1-6, at retsstillingen skal angå ejerskifte, ejendomsforbehold eller pant. Den faste grundafgift på 1.660 kr. godtgøres ikke.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 omhandler fejlagtig identifikation af den faste ejendom, eksempelvis forkerte matrikulære oplysninger om den ejendom, der ønskes tinglyst et ejerskifte på. Endvidere fremgår det af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2009, offentliggjort som SKM2010.501.LSR, at det er en betingelse for godtgørelse, at ejendomsretten går tilbage til sælgeren.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og 6 blev indsat ved lov nr. 474 af 17. maj 2017. Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at Skatteministeriet med § 23, stk. 1, nr. 5 og 6 ønskede at forbedre muligheden for en berigtigelse af tastefejl i forbindelse med tinglysning. Bestemmelsen har virkning for ejerskifte anmeldt til tinglysning fra 1. juli 2014.

Landsskatteretten bemærker, at anvendelsesområdet for tinglysningsafgiftslovens § 23 omhandler berigtigelse af fejl, hvorved ejendomsretten går tilbage til sælgeren. Videreoverdragelse ved tinglysning/registrering af et nyt ejerskifte er således ikke en aflysning af det første ejerskifte i bestemmelsens forstand. Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at bestemmelsen er forbeholdt de tilfælde, hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår forkerte oplysninger om den faste ejendom, der ønskes tinglyst et ejerskifte på, og hvor disse oplysninger er åbenbart fejlagtige.

Landsskatteretten bemærker, at den foretagne adkomstændring er sket på baggrund af en fejlagtigt anført adkomsthaver, og dermed ikke angår en fejlagtig identifikation af ejendommen. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at selskabet kan opnå godtgørelse af den opkrævede tinglysningsafgift, 16.560 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 23.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

                                                                                                                                            

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter