Dato for udgivelse
12 Apr 2019 08:57
Dato for afgørelse
13 Mar 2019 08:47
SKM-nummer
SKM2019.219.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
14-3545066
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Rustvogn, rustvognskørsel, registreringsafgift, fritagelse, anhængertræk, bagsæder
Resumé

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter et køretøj, der anvendtes til rustvognskørsel, og bl.a. var forsynet med anhængertræk, var anset for at have været anvendt i strid med reglerne om fritagelse for registreringsafgift for rustvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

 

Reference(r)

Dagældende registreringsafgiftslovs (lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011) § 2, stk. 1, nr. 4

 

Henvisning

-


SKAT har afkrævet selskabet registreringsafgift med i alt 179.304 kr., idet SKAT mener, at selskabet har anvendt køretøjet (en rustvogn) i strid med reglerne om fritagelse for registreringsafgift for rustvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger
Den 16. februar 2012 observerede […] Politi et motorkøretøj af mærket Mercedes Benz 320 CDI med registreringsnummer […] og stelnummer […] på selskabets adresse. Selskabet var registreret som ejer af motorkøretøjet. Køretøjet er indregistreret første gang den 18. september 2006.

Politiet konstaterede, at motorkøretøjet var forsynet med bagsæder.

Selskabets ejer oplyste i forbindelse med politiets besøg, at sæderne havde været monteret i køretøjet i ca. 8 dage, da han havde haft køretøjet til fremvisning med henblik på salg til Tyskland. Endvidere oplyste selskabets ejer, at sæderne ikke var monteret, da køretøjet blev synet i november 2011.

Den 20. september 2012 foretog SKAT et uanmeldt kontrolbesøg på selskabets adresse. I forbindelse med besøget konstaterede SKAT, at køretøjet var forsynet med anhængertræk. Herudover konstaterede SKAT, at køretøjet ikke længere var forsynet med bagsæder. Ryglænet fra bagsæderne var anvendt som understøttelse af en flytbar plade.

Det fremgår af registreringsattesten, at køretøjet er registreret til rustvognskørsel. Ligeledes er køretøjet i november 2011 synet og godkendt med anhængertræk.

SKATs afgørelse
SKAT har afkrævet selskabet registreringsafgift med i alt 179.304 kr., idet SKAT mener, at selskabet har anvendt køretøjet (en rustvogn) i strid med reglerne om fritagelse for registreringsafgift for rustvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT bl.a. anført:

”Det fremgår af Registreringsafgiftslovens § 2, stk 1 nr 4, at rustvogne er fritaget for afgift, hvis de er specielt indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel.

Af SKAT's juridiske vejledning punkt E.A.8.3.1.2 fremgår det:

Afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyt­ tes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med ind­ retninger eller udstyr, fx anhængertræk, så køretøjet kan bruges til andet formål (fx godstransport).

 […]
Det er SKAT's opfattelse, at bilen er anvendt i strid med bestemmelserne i registreringsafgiftsloven, og at der derfor skal betales registreringsafgift.

Den afgift der skal betales udgør kr 179 304, jf bilag 38-2-2.

Afgiften er beregnet efter bilens stand.
[…]”

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at køretøjet er fritaget for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at:

”[…]
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer og rustvogne, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance- og rustvognskørsel, er fritaget for registreringsafgift.
Klientens rustvogn er, som angivet af SKAT, en Mercedes Benz med registreringsnummer […]. Det fremgår af registreringsattesten på bilen, jf. bilag 2, at bilens anvendelse er rustvognskørsel.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk.1, nr. 4, at køretøjet skal være indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel. Køretøjet er indrettet til rustvognskørsel, idet der er indlagt en plade i bilen, hvorpå kisterne sættes. Klienten anvender ikke bilen til andre formål end rustvognskørsel på trods af, at der er sæder i bilen. Der findes ikke anden lovgivning vedrørende indretningen af rustvogne, og derfor må det bero på en fortolkning af omtalte bestemmelse, hvad der skal til, for at lovens krav om indretning og anvendelse er opfyldt. Det fremgår ikke, at der for eksempel skal være skinner, hvorpå kisten kan køres frem og tilbage eller anden form for indretning.
Det samme gælder vedrørende anhængertræk på en rustvogn. Klientens rustvogn er blevet importeret med anhængertræk og synet hermed, hvilket også fremgår af registreringsattesten, jf. bilag 2.
[…]”

Repræsentanten er den 9. februar 2018 fremkommet med et supplerende indlæg til sagen. Repræsentanten har anført, at:

”Den omhandlede Mercedes havde ved anskaffelsen karakter af en stationcar, og bilen havde ikke forud for anskaffelsen været anvendt til rustvognskørsel. Der henvises i den forbindelse til billederne af bilen fremlagt som sagens bilag 5-9.

Som det fremgår af de som bilag 5-9 fremlagte billeder har bilen tidligere været anvendt som stationcar. Når selskabet valgte at anskaffe den omhandlede bil, skyldes dette, at bilen var både billigere og mere diskret end en mere ”klassisk” rustvogn (med et større og højere bagrum). Diskretionen ønskes f.eks. når afdøde afhentes i hjemmet, da det ikke er særligt fordrende for de pårørende, at naboer og forbipasserende af nysgerrighed stopper op eller følger med fra stuevinduerne. Der var derfor en klar forretningsmæssig begrundelse for, at bilen anskaffedes i bedemandsvirksomheden.

På anskaffelsestidspunktet var den omhandlede Mercedes indrettet med en synsfri sammenkobling. Det var således den tidligere ejer af bilen, og ikke selskabet, der monterede denne. Selvom at selskabet på intet tidspunkt har anvendt den synsfri sammenkobling, valgte selskabet ikke at bekoste en fjernelse af den synsfri sammenkobling, idet den synsfri sammenkobling gav mulighed for anvendelse af rustvognstrailere på spidsbelastningstidspunkter, jf. til illustration billeder fremlagt som sagens bilag 10. Dertil kom, at bilen, der jo blev synet og godkendt som rustvogn, ville miste videresalgsværdi ved fjernelsen af en synsfri sammenkobling.

Som sagens bilag 2 er fremlagt bilens registreringsattest, hvoraf fremgår, at bilen, der er indrettet med 2 siddepladser inklusiv førersæde, er indregistreret som rustvogn, og at bilen er synet og godkendt som rustvogn den 18. august 2007.

Bilen blev synet og godkendt som rustvogn af […] Synshal […]. [Navn udeladt], der var ansat ved […] Synshal og som forestod synet og godkendelsen af den i sagen omhandlede Mercedes Benz 320, har overfor politiet oplyst, at den i sagen omhandlede Mercedes Benz 320 opfyldte retningslinjerne for syn af rustvogne i Trafikstyrelsens vejledning om syn af køretøjer, herunder at den monterede synsfri sammenkobling ikke var til hinder for at godkende ovennævnte bil som rustvogn.

Synshallen fandt således ikke, at der var noget til hinder for indregistreringen af den omhandlede Mercedes Benz 320 som rustvogn. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den synsfri sammenkobling ikke har gjort bilen mindre egnet til rustvognsformål, og at andre konkurrerende bedemandsvirksomheder tilsvarende har synsfri sammenkoblinger monteret på deres rustvogne. ”

Supplerende udtalelse fra SKAT
SKAT har den 22. maj 2018 fremsendt en supplerende udtalelse til sagen. Heraf fremgår bl.a., at:

”Som beskrevet i sagsfremstillingen af 25. juni 2014, og som det fremgår af rapport fra […] Politi af 16. februar 2012, fremstod bilen den 16. februar 2012 med bagsæder og træk.

Repræsentanten anfører i sit supplerende indlæg af 18. marts 2018, at bilen blev synet af […] Synshal […], [navn udeladt], og at denne overfor politiet har oplyst, at bilen opfyldte retningslinjerne for syn af rustvogne i Trafikstyrelsens vejledning og at den monterede synsfri sammenkobling ikke var til hinder for at godkendte bilen som rustvogn.

I SKAT's afgørelse er der henvist til politirapport, […], vedlagt som bilag 1-1, hvoraf det fremgår, at [synsmedarbejderen] ikke var klar over, at det af SKAT's juridiske vejledning fremgår, at et køretøj ikke kan afgiftsfritages, hvis det er forsynet med fx anhængertræk. Han oplyser også, at hvis han havde været bekendt med dette krav, ville han ikke have godkendt bilen.

Dog er han uforstående over, at SKAT ikke har reageret på, at han positivt har angivet anhængertrækket i synsrapporten. ”

Supplerende bemærkninger fra klageren
Selskabets repræsentant har den 19. juni 2018 fremsendt bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse af 22. maj 2018. Han har anført, at:

”I relation til det af SKAT anførte vedrørende træk på rustvognen bemærkes det, at trækket var monteret allerede ved erhvervelsen, og at undladelsen af at afmontere trækket skyldtes, at virksomheden ønskede at benytte rustvognstrailere, som man også anvender syd for grænsen. Trækket var således tiltænkt og anvendeligt til rent erhvervsmæssige formål. Dette har SKAT desværre ikke ønsket at forholde sig til i udtalelsen. ”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Motorstyrelsen har den 2. oktober 2018 i forbindelse med behandlingen af sagen for Landsskatteretten afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.  Motorstyrelsen oplyser, at de kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

”(…)

Det fremgik af dagældende SKATs Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.3.2. at, afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyttes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med indretninger eller udstyr, fx anhængertræk, så køretøjet kan bruges til andet formål (fx godstransport).

Det forhold, at køretøjet bliver godkendt ved syn af […] Synshal kan ikke ændre herpå. Synsmedarbejderen indrømmer da også, at han ikke var opmærksom på SKATs den juridiske vejledning og, at hvis han set det, ville han aldrig have godkendt køretøjet som rustvogn. ”

Selskabets repræsentant har den 16. oktober 2018 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Motorstyrelsens udtalelse af 2. oktober 2018. Repræsentanten har oplyst, at de er afgørende uenige i Skatteankestyrelsens indstilling. Til støtte herfor, har repræsentanten bl.a. anført følgende:

” (…)

Det fastholdes, at den i sagen omhandlede bil ”specielt er indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel”, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det fastholdes i den forbindelse, at bilen er specielt indrettet til rustvognsformål. Det omtvistede anhængertræk ændrer ikke herpå – tværtimod gør anhængertrækket blot bilen mere velegnet til rustvognsformål.

(…)

Det fastholdes endvidere, at bilen er særligt indrettet til rustvognsformål trods det faktum, at man ikke har afmonteret de tidligere bagsæders ryglæn, der var lagt ned. Den manglende afmontering skyldtes jo netop, at bilen med ryglænene installeret bedre kunne transportere de nødvendige kister.

(…)

Foreholdt politiets opfattelse af, at den omhandlede bil ikke kunne godkendes som rustvogn, har en medarbejder ved […] Synshal tilsyneladende oplyst, at bilen i så fald ikke ville have været godkendt. Dette ændrer imidlertid ikke på, bilen rent faktisk blev godkendt ved synet, samt at bilen efterfølgende er blevet godkendt som rustvogn 2 gange efter nærværende sags opståen. Synsmyndigheden, der har professionelle medarbejdere, har således godkendt bilen som rustvogn 3 gange. Selskabet kunne derfor på ingen måde have vidst, at den omhandlede bil ikke kunne afgiftsberigtiges som rustvogn, således som SKAT har gjort gældende. Det gøres derfor gældende, at selskabet under ingen omstændigheder kan hæfte for et registreringsafgiftskrav, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, sidste pkt. ”

Selskabets repræsentant henviser endvidere til G1s rustvogn, der er udstyret med anhængertræk. Repræsentanten henviser ligeledes til salgsannoncer for rustvogne på det tyske bilmarked, hvor køretøjerne er indrettet med bagsæder.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af dagældende registreringsafgiftslovs (lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011) § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer og rustvogne, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulance- og rustvognskørsel, er fritaget for registreringsafgift.

Landsskatteretten finder ikke, at køretøjet udelukkende anvendes til rustvognskørsel. Der er herved lagt vægt på, at køretøjet er forsynet med et anhængertræk, der gør køretøjet anvendeligt til andre formål end rustvognskørsel. Herudover er der lagt vægt på, at to ansatte fra […] Politi den 16. februar 2012 har observeret, at køretøjet var forsynet med bagsæder og således ikke udelukkende var indrettet og anvendt til rustvognskørsel.

Køretøjet kan herefter ikke afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Det er derfor berettiget, at SKAT har opkrævet registreringsafgift af køretøjet med 179.304 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

                                                                                                                                          

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter