Dato for udgivelse
14 May 2019 08:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Apr 2019 15:04
SKM-nummer
SKM2019.256.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 21893/2018 og BS 21900/2018
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Genindtrådt, sambeskattes, samliv, ophævet, flytning, kautioneret, børn, rådighed, ophold, mellemdage, hævninger
Resumé

Sagen drejede sig primært om, hvorvidt skatteyders fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt. Skatteyderen og hans ægtefælle var blevet separeret i 2001, og skatteyderen var flyttet til udlandet.

Af de af byretten anførte grunde fandt landsretten, at skatteyderen havde haft sin ægtefælles bopæl i Danmark til sin rådighed, og at han havde taget ophold i denne i hvert fald fra primo 2005. Af de af byretten anførte grunde fandt Landsretten endvidere, at skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i hvert fald i mere end 180 dage. Skattemyndighedernes opgørelse over skatteyderens ophold indeholdte dage, hvor skatteyderen efter sin egen tidligere opgørelse havde opholdt sig i Danmark – en opgørelse, som skatteyderen under retssagen bestred rigtigheden af – dage, hvor skatteyderens kreditkort havde været anvendt i Danmark, og endelig såkaldte mellemliggende dage. Byretten havde tiltrådt Skattemyndighedernes opgørelse. Landsretten tilføjede hertil, at skatteyderen heller ikke for landsretten havde fremlagt oplysninger om, at han på nogen af de mellemliggende dage havde haft ophold i udlandet. Skatteyderens fulde skattepligt var derfor genindtrådt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, og skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2005-2011.

Da skatteyderen og dennes ægtefælle måtte anses for at have været samlevende fra primo 2005, havde byretten endvidere fundet, at ægtefællen i indkomstårene 2005-2011 var omfattet af reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, hvilket blev tiltrådt af landsretten i henhold til grundene.

Endelig fandt landsretten ligesom byretten, at både skatteyderens og skatteyderens ægtefælles skatteansættelser for 2005-2008 kunne genoptages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og for ægtefællens vedkommende tillige efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 4, stk. 2

Kildeskattelovens § 7, stk. 1

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, A.A.8.2.2.1.2.5

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.F.1.2.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.F.1.2.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.A.8.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2018.429.BR

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 13-0093027 og 13-0093080


Parter

BS 21893/2018

A

(v/adv. Nicolai Bo Sørensen v/adv. Anne Marie Abrahamson)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Camilla Bjerg Nielsen)

Og

BS 21900/2018

B

(v/adv. Nicolai Bo Sørensen v/adv. Anne Marie Abrahamson)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Diane Svanholm Kvist (kst.)

Københavns Byret har den 26. april 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS9242/2017-KBH, tidligere sag nr. 45C-1048/2017) (SKM2018.429.BR).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2005-2011, subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2005-2007, og mere subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke er skattepligtig til Danmark i 2005.

Appellanten, B, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hun ikke anses for sambeskattet med A fra 1. januar 2005 og fremefter.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet vedrørende både A og B.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

For så vidt angår spørgsmålet om bopæl tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at A har haft B’s bolig i Danmark til sin rådighed, og at han har taget ophold i denne i hvert fald fra og med den 1. januar 2005.

Af de grunde byretten har anført, lægger landsretten til grund, at A har opholdt sig i Danmark i hvert fald i mere end 180 dage i 2005. Landsretten bemærker herved, at A heller ikke for landsretten har fremlagt oplysninger om, at han på nogen af de anførte mellemliggende dage har haft ophold i udlandet.

Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, findes at være genindtrådt fra den 1. januar 2005, og at A derfor er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2011.

Endvidere tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at B’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2011 skal ske efter reglerne om ægtefællebeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 5 og stk. 6, modsætningsvist.

Vedrørende genoptagelse af appellanternes skatteansættelse tiltræder landsretten det af byretten anførte om, at betingelserne for genoptagelse vedrørende både A og B findes at have været til stede, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og for B’s vedkommende tillige skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang.

Omkostningerne i sagen mellem B og Skatteministeriet ophæves. Landsretten bemærker herved, at sagerne i al væsentlighed har angået A’s skatteforhold i Danmark, at der efter det oplyste ikke er foretaget nogen beløbsmæssig skatteansættelse af B, og at afgørelsen vedrørende B’s skatteforhold er afledt af udfaldet af A’s sag.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagsomkostninger i sagen mellem B og Skatteministeriet ophæves.