Dato for udgivelse
15 May 2019 12:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
29 Mar 2019 13:27
SKM-nummer
SKM2019.260.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-3163-16
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, skattesvig, medarbejderaktier, bonusordning
Resumé

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2005-2010 hvor han havde undladt rettidigt at reagere på de modtagne for lave årsopgørelser samt for indkomståret 2011 hvor han havde afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med sin selvangivelse. T havde ikke medtaget værdien af medarbejderaktier modtaget som led i en bonusordning. Bortset fra det første år hvor provenuet var indsat på T’s danske bankkonto, havde T hævet provenuet kontant i udlandet i danske kroner. Han havde herved unddraget for 524.986 kr. i skat i alt.

T forklarede at han i forbindelse med sin forfremmelse til salgs- og marketingschef i 2002/2003 blev tilbudt at være del at et bonusprogram som moderselskabet i udlandet havde besluttet at indføre. Bonussen bestod i tildeling af medarbejderaktier der var bundet i en periode, og blev frigivet årligt med en fjerdedel af gangen. Der kom besked fra den udenlandske bank om hvor mange aktier, han havde, og hvor stor en mængde han kunne få frigivet. Der skulle krydses af, men ellers fik han ikke noget på skrift om aktierne. Direktøren fortalte ham mundtligt om aktietildelingen. Provenuet blev indsat i den udenlandske bank og T hævede dem i danske kroner over mange gange kontant, da han tit var i landet da firmaet havde en afdeling i lufthavnen. Der var ikke blevet talt om skat. Da skatten af hans firmabil og fri telefon gik over lønsedlen, forudsatte han, at firmaet også tog sig af aktiebeskatningen. Han har aldrig haft overblik over skat og ikke gjort sig overvejelser om aktieprovenuet var med i bruttolønnen.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten henviste til at T valgte at hæve pengene i udlandet og få dem udbetalt i danske kroner, og han holdt sig bevidst uvidende om de skattemæssige forhold, selvom det for ham må have fremstået som overvejende sandsynligt, at der herved ville blive unddraget skat. T idømtes 3 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt en halveret tillægsbøde på 250.000 kr. Tillægsbøden halveredes på grund af selvanmeldelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men forhøjede straffen til 5 måneders betinget fængsel. Landsretten lagde navnlig vægt på størrelsen af det samlede skatteunddragne beløb, at skatteunddragelsen var nøje planlagt og at T fra 2006-11 gjorde sig store bestræbelser for at holde unddragelsen skjult ved at hæve udbyttet fra salget af aktierne kontant i udlandet og selv transportere pengene til Danmark.  Tillægsbøden forhøjedes til 500.000 kr., idet T kun meldte sig fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at der ville blive foretaget en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen.

Reference(r)

Straffelovens § 289

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

Skattekontrollovens § 13, stk. 1

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af den 20. marts 2019, sags nr. S-3163-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Nis Stemann Knudsen, besk)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bloch Andersen, Jacob Waage og Bo Bundgaard Rasmussen (kst.)

………………………………………………………………………………………………..

Byrettens dom af den 7. november 2016, sags nr. 12-5141/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrifter modtaget den 24. maj 2016.

T er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 samt skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomstårene 2005 til og med 2011 på Fyn med forsættelig at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2005 til og med 2010 at have undladt at reagere på de modtagne for lavt ansatte årsopgørelser inden 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen, ide tårsopgørelserne var for lave med ikke selvangivet værdi af modtagne medarbejderaktier, hvorved det offentlige blev unddraget 365.561 kr. i skat, således:

- For indkomståret 2005:

Skattepligtig værdi af medarbejderaktier, der ikke var medtaget:

68.213 kr.

Den unddragne skat heraf: 37.779 kr.

- For indkomståret 2006:

Skattepligtig værdi af medarbejderaktier, der ikke var medtaget:

41.213 kr.

Den unddragne skat heraf: 22.826 kr.

- For indkomståret 2007:

Skattepligtig værdi af medarbejderaktier, der ikke var medtaget: 98.643 kr.

Den unddragne skat heraf: 54.451 kr.

- For indkomståret 2008:

Skattepligtig    værdi     af     medarbejderaktier,   der     ikke     var medtaget:133.300kr.

Den unddragne skat heraf: 73.520kr.

- For indkomståret 2009:

Skattepligtig værdi af medarbejderaktier, der ikke var medtaget: 99.867 kr.

Den unddragne skat heraf: 55.071kr.

- For indkomståret 2010:

Skattepligtig værdi af medarbejderaktier, der ikke var medtaget:

252.456 kr.

Den unddragne skat heraf: 121.914 kr.

Lige som han, med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2011, afgav urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han ikke medtog værdi af modtagne medarbejderaktier med 283.218 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat på 159.425 kr., således at der for indkomstårene 2005-2011 i alt blev unddraget skat på 524.986kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Der nedlægges endvidere påstand om tillægsbøde på 500.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sigskyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har forklaret, at han var ansat i 18 år hos G1 A/S indtil 1. januar 2011. Først arbejdede han i to år som teknikker, og herefter blev han udekørende sælger. Der kom en ny direktør, og det medførte en forfremmelse til salgs- og marketingschef i Danmark i enten 2002 eller 2003. Tiltalte har været nede med stress og har derfor svært ved at huske eksakte tal. Den nye direktør sagde efter forfremmelsen, at moderselskabet, G2 AG i Y1-land, havde besluttet at indføre et program, og det skulle tiltalte være en del af. Tiltalte fik den opfattelse, at han var udpeget til at skulle være en del af programmet, fordi han var en særlig medarbejder. Der var tale om bonus i form af uddeling af medarbejderaktier, og det var ikke afhængigt af opnåelse af specielle mål. Det var noget, han fik ud over sin faste løn. Han havde ikke inden da haft nogen form for bonusordning. Uddelingskriterierne blev aldrig meldt ud. Han ved ikke hvor mange, der var med i programmet, og han ved egentlig ikke, hvordan man blev valgt ud til at være med i programmet. Der var ikke noget, han skulle skrive under på, og han modtog ikke noget materiale. Det var alene noget, der kom op under en samtale med den nye direktør. De havde mange samtaler. Medarbejderaktierne var bundet i en periode, og de blev frigivet årligt med en fjerdedel ad gangen. Der kom besked fra F1-bank, som er G2 AG’s Y1-landske bank, om hvor mange aktier, han havde, og hvor stor en mængde, han kunne få frigivet. Der skulle krydses af, og det gjorde han. Direktøren fortalte ham mundtligt om den tildelte mængde aktier. Provenuet fra de frigivne og solgte aktier blev indsat på en konto i Y1-land. Tiltalte var tit i Y1-land arbejdsmæssigt, så han hævede bare pengene over mange gange. Han hævede i danske kroner til brug i Danmark. Han fik ikke provenuet overført til en dansk konto, for han var jo ofte i Y1-land. Banken havde en afdeling ude i lufthavnen. Han kan ikke, jf. bilag 1-4, ark 4, forklare, hvorfor det første provenu indgik på hans konto i F2-bank, og han kan heller ikke forklare, hvorfor de senere provenuer ikke indgik i F2-bank. Der var ikke blevet talt om skat i forbindelse med programmets op­ start. Tiltalte havde fået firmabil og fri telefon, som G1 A/S betalte skat af. Disse ordninger fremgik af lønsedlen. Han forudsatte derfor, at firmaet også tog sig af aktiebeskatningen, men han kan ikke sige, om det var G1 A/S eller G2 AG, der skulle tage sig af det. Han spurgte ikke nogen om det.

Han har til skatteopgørelsen for 2005, første opgørelse den 13. marts 2006, forklaret, at der hverken fremgår fri bil, fri telefon eller aktieprovenu på denne årsopgørelse. Han har aldrig haft det store overblik over skat. Han gjorde ikke overvejelser om, hvorvidt aktieprovenuet var med i bruttolønnen. Han kan ikke sige, om provenuet har fremgået af en lønseddel. Han tror ikke, at han har kigget efter posten. Denne praksis ændrede han ikke på gennem årene. Skatteopgørelsen for 2010 nævner som den første multimedie og "fri bil ..". Han stoppede hos G1 A/S 1. januar 2011 og gik over til at være selvstændig med et vikarbureau. Han måtte nu selv indberette til skat. Han tænkte fortsat ikke aktieprovenuerne. Han havde indgået en fratrædelsesaftale, der gav ham i alt 928.307,00 kr., svarende til seks måneders løn og et engangsbeløb, og han modtog fortsat lønsedler fra G1 A/S. Det var tallene fra hans eget firma, han selv indberettede til skat. Han har først set den engelske optionsaftale, bilag 1-3, hos sin forsvarer. Han havde ikke hørt om skattereg­len fra anden side. Skrivelsen fra februar 2008fra G2 AG, fane 2, bilag 2,har han også først set hos sin advokat. Han gjorde sig ingen skattemæssige overvejelser frem til 2014, hvor han så hørte fra en gammel kollega, at der var problemer. Han kan ikke i dag huske, om kollegaen fortsat var ansat hos G1 A/S, men han var vel selv kommet ud i problemer. Det forlød, at medarbejderne selv skulle have taget sig af indberetningerne vedrørende aktieprovenuerne. Han skrev derfor til SKAT i november for at få hjælp til at efteranmelde, jf. fane 11. Han var blevet panisk over tilsyneladende at have modtaget ubeskattede midler ved en fejl. Så kontaktede han G1 A/S for at få de relevante tal. De tilbød revisorhjælp til efteranmeldelse. Tiltalte lå ikke selv in­de med nogen som helst tal, men dem fik han så fra G1 A/S.

Tiltalte har videre på sin forsvarers spørgsmål forklaret, at af uddannelse har han 9. klasse, og han er uddannet radiomekaniker. Han er endvidere uddannet til at foretage høreprøver. Han har aldrig gået på en uddannelse, hvor der var fag i skat eller regnskab. Han har aldrig arbejdet med emnet. Han talte ikke med kollegaerne om programmet dengang. Han overhørte heller ikke samtaler mellem andre om det. Da han talte med direktøren om programmet, blev der ikke talt om skat. Hvis der var noget skatterelateret, ville firmaet vel tage sig af det. Den eneste oplysning, han fik, var hvor mange aktier, han var blevet tildelt. Han kiggede aldrig sine lønsedler igennem. Han kan ikke sige, om han har bemærket, at der stod noget med fri bil eller ej på lønsedler fra 2005 eller 2006. Han havde ikke noget med indsættelsen af det første provenu i F2-bank at gøre. Han modtog besked fra F1-bank, når der var indsat et provenu. Han indgav ikke selvangivelser. Han havde tillid til, at det var de rigtige tal, der kom fra Skat. Han husker ikke at have gjort noget som helst i forhold til sine årsopgørelser, bortset fra, at ban tjekkede bundlinjen, retsskat eller overskydende skat. Da han blev selvstændig, fik han bogholder­ og revisorhjælp til at opgøre overskuddet fra den selvstændige virksomhed på 103.668 kr. i 2011. Han havde kun en ekstern lønindtægt fra G1 A/S. Engangsbeløbet i forbindelse med fratrædelsesaftalen var på ca. 500.000 kr. Det blev fastsat efter forhandling mellem fagforening og direktøren og svarede vist nok til seks måneders ekstra løn. Han har ikke kendskab til, at der skulle foreligge særlige beskatningsregler. Han hørte i medierne om en frit lejdeordning, men han relaterede det ikke til sig selv. Han hørte ikke fra tidligere kollegaer om, at de benyttede sig af den. Forholdet til direktøren gav tiltalte stress i september 2010. Han var sygemeldt i ca. fire måneder. Da han meddelte HR-chefen at han nu var klar igen, blev han indkaldt til et møde på et hotel i Y2-by, hvor han fik at vide, at han ikke længere skulle arbejde for firmaet. Stressen havde gjort ham decideret syg.

IS’s, hvis egen skattesag vedrørende medarbejderaktier er endeligt afgjort, har som vidne forklaret, at han var chef for tiltalte fra april 2002 til ultimo 2008. Tiltalte var eller blev omfattet af programmet. Han er i hvert fald blevet omfattet, da han blev forfremmet til salgschef. Vidnet modtog en gang om året et brev fra Y1-land om, hvilke funktioner, der kunne få aktier. I Danmark drejede det sig om vidnet og fire-seks andre. Vidnet indberettede hvert år, hvem der udøvede de forskellige funktioner og fik så feedback om, hvorvidt de var med i ordningen. Så sagde han tillykke til de enkelte berørte, uden at der blev talt om skat. Det fremgik også af ansættelseskontrakten, at løn var et fortroligt anliggende. Herefter fik de involverede et brev direkte om muligheden for tildeling af aktier. Vidnet fik selv et brev, der indeholdt en standardtekst om, at eventuel skat var G1 A/S uvedkommende. Herefter foregik kommunikationen alene med den Y1-landske bank. Der kom årlige forespørgsler fra Y1-land. Vidnet fik ikke opgørelser over de enkeltes tildelinger. Planen i bilag 1-3 fra januar 2005 ligner den almindelige beskrivelse af mulighederne. Den har alle formentlig fået. Den konkrete skrivelse under fane 2, bilag 2, har vidnet også set før. Det var den konkrete instruks om frigivelse af en tildelt mængde aktier.

Vidnet har videre på forsvarerens spørgsmål forklaret, at vidnet var placeret i planens tredje kategori, der hedder kategori 1, og tiltalte i den fjerde, der hedder kategori 2. Han kan ikke huske, om der havde været en tilsvarende ordning før 2005. Da han var blevet ansat, blev der nævnt en mulighed for bonus og medarbejderaktier. Medunderskriveren af planen, CEO JV, lavede mange ting om, da han trådte til. Vidnet hælder mest til, at man kun fik planen i bilag 1 -3 det første år, hvor man blev omfattet af ordningen. Det var ikke ham, der udleverede planen til de omfattede medarbejdere. Han har ikke hørt andre nævne, at de også havde fået planen. Bilag 2 under fane 2 kom årligt i næsten enslydende udgaver. Han kan ikke positivt sige, om alle, der var omfattet, fik denne årlige skrivelse. Selv fik vidnet optioner hvert år. Alt kom fra F1-bank. Han kan godt se, at bilag 2 er på G2 AG’s brevpapir, men egentlig troede han, at alt kom fra F1-bank. Han har ingen positiv viden om, hvorvidt bilag 2 var kommet ud til alle de omfattede medarbejdere. Ledelsens medarbejderaktier var gratis, mens alle kunne købe tre aktier for tos pris, og så skulle der penge op ad lommen. Vidnet valgte selv en "skattefri" ordning, som han kun drøftede med sin ægtefælle. Mange emner hos G1 A/S var personlige og fortrolige, så der blev ikke talt løn og bonus blandt medarbejderne.

Vidnet har endeligt på retsformandens spørgsmål forklaret, at han selv solgte aktier første gang i 2005, så det må være en tildeling allerede i 2004.

KB har som vidne forklaret, at der blev lavet kontrol hos G1 A/S vedrørende medarbejderaktier. SKAT ringede den 28. oktober 2014 for at aftale et møde med regnskabschefen, der gerne ville have HR-chefen med. Så blev SKAT kontaktet af advokat SK fra R1, der fortalte, at G2 AG havde meddelt G1 A/S, at der var indberetningspligt. SKAT modtog et regneark med berørte medarbejdere og antal aktier. Der blev lavet et udtræk, som fremgår under fane 2, bilag 1. De modtog også en opgørelse over fratrådte medarbejdere, fordi man mistede retten til at være med i programmet, når man fratrådte. Det anonymiseret brev i bilag 2 var sendt til en anden end tiltalte. Det konkrete brev er sendt til enten firmaet eller medarbejderens bopæl. Planen i bilag 1-3 kom fra advokaten sammen med planer for alle år fra 2005 og frem. De fik ikke nogen plan fra 2004. Efter vidnets opfattelse blev der lavet en plan for hvert år, men hvor den blev sendt hen, ved hun jo ikke noget om. Fristen for selvangivelse for en medarbejder uden komplicerede skatteforhold er 1. maj det følgende år.

Vidnet har videre på forsvarerens spørgsmål forklaret, at den generelle plan kun blev modtaget fra advokaten. Fane 2, bilag 2, er kopieret fra en anden konkret sag. I den sag var der også et senere udmøntningsbrev.

Vidnet har til bilag 1-10 forklaret, at de nævnte 30 medarbejdere var medarbejdere i Danmark. Hun kan ikke huske, om der var nogen, der havde selvangivet i 2005. Der var nogle ansatte, der havde selvangivet, men hun kan ikke huske for hvilke år. Den generelle frit lejde-ordning gav mere end en anmeldelse.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har udfærdiget en personundersøgelse. Af konklusionen fremgår blandt andet, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte begyndte i 2005 at få udbetalt provenuer fra frigivne med arbejderaktier, han var begyndt at modtage som en bonus, i hvert fald da han blev for­ fremmet til salgsdirektør. Bortset fra det første år, hvor han fik et beløb på over 1/10 af bruttolønnen ind på sin konto i F2-bank, valgte han at hæve pengene i Y1-land og få dem udbetalt i danske kroner, og han holdt sig bevidst uvidende om de skattemæssige forhold, selvom det for ham må have fremstået som overvejende sandsynligt, at der herved ville bliveunddraget skat. Han er derfor skyldig.

Henset til tilrettelæggelsen og det samlede unddragne beløb henføres forholdet til straffelovens § 289.

Da fristen for korrektion for indtægtsåret 2005 udløb den 11. april 2006, og da tiltalte blev afhørt som sigtet den 14. marts 2016, er der ikke indtrådt forældelse.

Straffen fastsættes til fængsel i tre måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens §16, stk. 3, jf. stk. 1 samt skattekontrollovens § 13, stk. 1,

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte gik selv til SKAT, inden de kontaktede ham, og derfor skal der alene betales en halveret tillægsbøde på 250.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk.2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i tre måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på et år fra endelig dom.
  1. Tiltalte skal inden for en længstetid på seks måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, der ophører ved længestetidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 250.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

………………………………………………………………………………………………..

Østre Landsrets dom af den 20. marts 2019, sags nr. S-3163-16

Byrettens dom af 7. november 2016 (12-5141/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Tiltalte har for landsretten fremlagt et brev dateret den 3. februar 2017 fra director PA, G2 AG, hvoraf følgende fremgår:

Confirmation

Dear Mr T,

As the information you asked for is older than 10 years we could not find reference in our archives.

However, ShareCom – G2 AG´s company register administrator – could confirm that you did participate in 2001 in the Share Program buy 2 get 1 by acquiring 2 shares on October 8th 2001.

Neither ShareCom nor G2 AG has records on the price paid by you for the 2 shares you acquired. We checked in G3 and can inform that the share price on October 8th2001 was SFr 40,50.

Yours sincerely

…”

Tiltalte har endvidere fremlagt en udateret og anonymiseret skrivelse, som ifølge tiltalte er en afgørelse sendt fra SKAT til en af tiltaltes tidligere kolleger fra G1 A/S. Skrivelsen har følgende ordlyd (udeladelserne følger af den fremlagte skrivelse):

”Henstilling

I vores brev fra den ……. 2016 sigtede vi dig for at have overtrådt skattekontrollovens § 16. Det skyldes, at du for indkomståret 2010 har undladt at reagere inden 4 uger efter modtagelsen af den for lavt ansatte årsopgørelse. Årsopgørelsen var for lav med ikke selvangivet værdi af friaktier modtaget i G2 AG med ……. kr. Det svarer til skat på ……. kr. Aktierne er modtaget i forbindelse med ansættelse i datterselskabet G1 A/S.

På mødet den ……. 2016 forklarede du, hvordan det var gået til.

Vi vil slutte sagen, uden at du bliver straffet. Men vi henstiller til dig, at du er mere opmærksom, når du giver oplysninger til SKAT. Hvis der er fejl i din selvangivelse igen, kan du risikere at få en bøde.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på telefon …….”

Der er endvidere fremlagt et brev af 30. august 2018 fra skattemedarbejder KB til SKATs straffesagsenhed, hvoraf følgende fremgår blandt andet:

”…

Indledningsvis skal det oplyses, at Skattestyrelsen i forbindelse med afgørelsen af 16. april 2015 har anvendt tidspunktet for udnyttelse af de tildelte medarbejderaktieoptioner, idet der er en række suspensive betingelser, som kan ændre retten til at udnytte optionerne, herunder fratræden af stilling efter tildelingstidspunktet, men før tidspunktet hvor optionerne kan udnyttes, idet optionerne så bortfalder.

Derfor er tidspunktet for tildeling af aktieoptionerne uden betydning for tidspunktet for den skattepligtige indkomst.

Det er tidspunktet for udnyttelse af aktieoptionerne, der har betydning for tidspunktet for den skattepligtige indkomst.

T har for de år, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysninger via R1 i alle tilfælde solgt aktierne samtidig med, at han udnyttede optionerne, som er tidspunktet for beskatning som personlig indkomst.

Dette er årsagen til at beskatningstidspunktet og salgstidspunktet er det samme.

…”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet KB.

Den i byretten af vidnet IS’s afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han efter at være færdiguddannet som audiologiassistent blev ansat i G1 A/S i 1994. Han startede på serviceværkstedet. Han byggede høreapparater og udførte service. Han var i servicefunktionen i 2-3 år, hvorefter han blev sælger. Da IS’s blev ansat som direktør for G1 A/S, blev han ca. ½ år senere forfremmet til salgs- og marketingschef.

Hans løn blev ganske givet reguleret i opadgående retning, da han blev forfremmet. Der var dog næppe tale om et stort lønhop, idet dette ikke ville være virksomhedens normale politik. Ansættelsen som salgs- og marketingschef skete efter drøftelser med IS’s. Han stillede ikke selv krav til sin nye stilling. Der var ingen egentlige forhandlinger. Han havde mange arbejdsrelaterede samtaler med IS’s, men aktieprogrammet var aldrig på dagsordenen. De mange samtaler var bare et led i deres almindelige arbejdsopgaver.

Det var IS’s, der mundtligt fortalte ham, at han kunne komme med på optionsaftalen. Det var ikke samtidig med, at han blev salgs- og marketingschef, at han fik tilbuddet herom. Han ved ikke, hvorfor han først blev tilbudt optionsordningen et godt stykke tid efter sin forfremmelse, men det var i hvert fald først i 2005, at han hørte om ordningen.

Han er ikke blevet tilbudt at kunne deltage i en optionsordning i 2002-2004. Han ved ikke, om selskabet havde en ordning i den periode. Imidlertid havde han allerede købt aktier i selskabet tilbage i 2001. Alle medarbejdere blev tilbudt en ordning, som gik ud på, at man kunne købe to aktier og få en gratis. Han drøftede sagen med sin hustru, og de fandt, at det var en god investering. De lånte penge af hans svigermor, som overførte pengene direkte fra sin konto til G1 A/S. Han har i forbindelse med straffesagen forsøgt at undersøge, hvor meget de lånte af hans svigermor, men det har ikke været muligt. Det kan have været omkring 60.000 kr. De har løbende afdraget pengene til svigermor, men nærmere kan han ikke komme det.

Det var meningen, at aktierne bare skulle stå og give noget mere i værdi. Det var ikke meningen, at de skulle sælges. De havde lige fået børn, og der var tale om en langtidsinvestering. Aktierne blev solgt i 2005. De var flyttet til et hus i Y3-by og skulle renovere huset. De havde brug for at få frigivet penge i den forbindelse. Han husker ikke præcis, hvornår de købte huset i Y3-by. De begyndte først at renovere huset nogle år efter, at de var flyttet ind.

Brevet af 3. februar 2017 fra director PA dokumenterer, at han købte aktier allerede i 2001. Når han ikke tidligere har forklaret noget om disse aktier, er det fordi, han indtil byrettens dom ikke havde skænket disse en tanke. Det var først på vej hjem fra byretten, at hans hustru mindede ham om, at de jo havde lånt pengene af hendes mor til at købe aktierne. Han skrev eller ringede herefter til G1 A/S for at få dem til at hjælpe sig med at skaffe dokumentation for købet af aktier i 2001.

Det er muligt, at der kan være sket et aktiesplit, og at de 2 aktier derfor er blevet til 200 aktier. Han har ikke fået udbytte af aktierne på andre tidspunkter end i 2005.

Han tænkte ikke over, at han skulle foretage noget skattemæssigt. Det er rigtigt, at han ikke har påklaget nogen af afgørelserne fra SKAT.

Han havde ingen indflydelse på, at aktierne blev sat ind på en Y1-landisk konto af G1 A/S Danmarks Y1-landiske moderselskab. Når han hævede pengene fysisk i Y1-land, var det, fordi han alligevel var dernede i arbejdssammenhæng hver anden måned. Når han alligevel kom forbi, kunne han lige så godt hæve dem. Han gjorde sig slet ikke tanker om, at han lige så godt kunne få overført pengene til sin F2-bank.

Han har ikke modtaget et brev fra G1 A/S, som er tilsvarende brevet af 2. februar 2008, der er fremlagt i sagen. Han har således heller ikke set passagen om, at han selv skulle være ansvarlig for at indberette skat af aktierne. Han ved ikke, hvorfor han ikke har modtaget sådan et brev, hvis IS’s har. Han ved heller ikke, om andre har modtaget et brev af lignende karakter.

Han gik ud fra, at firmaet håndterede det skattemæssige. Han var overbevist om, at han ikke skulle betale skat af aktierne, og at der var styr på det, uden at han egentlig forholdt sig til, om der var indeholdt skat fra arbejdsgivers side. Det er rigtigt, at han i byretten sagde, at han ikke gennemgik sine lønsedler. Han så ganske givet efter, hvad han fik udbetalt, men han gennemgik ikke de enkelte posteringer.

Han henvendte sig selv til SKAT, efter at en af hans gamle kolleger fra firmaet i 2014 fortalte ham, at der så ud til at være skattemæssige problemer med de aktier, han havde fået. Han vidste ikke, hvad problemet gik ud på. Han tænkte, at der måske var beregnet for lidt skat. Han reagerede ret hurtigt efter snakken med sin tidligere kollega.

G1 A/S tilbød ham revisorassistance i forbindelse med sagen. Det var vistnok G1 A/S, der kontaktede ham. SKAT havde skrevet, hvad han skulle gøre. Han bad om tal fra G1 A/S, og de tilbød at betale 3 timers revisorhonorar vistnok til en revisor fra R2. Han gjorde brug af tilbuddet. Han holdt et telefonmøde med revisoren, hvor han sad ved computeren og blev guidet over telefonen. Han havde fået en opgørelse fra G1 A/S, som gennemgik skatteforholdene fra 2006 og frem.

Det var dem, han indberettede, og som revisoren hjalp ham med. De gik minutiøst frem efter listen. Han gjorde sig ingen tanker om, at der kunne være et skatteudestående fra 2005. Det er hans opfattelse, at han fik gennemført indberetningen korrekt. Han dobbelttjekkede tallene med revisoren, og så afsluttede han.

Den anonymiserede skrivelse, han har fremlagt i sagen, har han modtaget fra en tidligere kollega efter byretssagen. Denne tidligere kollega var gennem det samme forløb, som ham selv. Han har lovet kollegaen, at denne kunne være anonym.

Han har ikke længere kontakt til F1-bank og har derfor ikke haft mulighed for at indhente oplysninger fra dem vedrørende kontoudtog eller depotoversigter mv. Han tænkte ikke på at spørge revisoren om hjælp til at få indhentet oplysningerne.

Han har muligvis hørt om Clippersagen fra 2011, men har ikke relateret sin situation hermed.

Vidnet KB har supplerende forklaret blandt andet, at hun er ansat i Skattestyrelsen. Hun kan vedstå sit brev af 30. august 2018 til Straffesagsenheden.

Det er udnyttelsestidspunktet, der er afgørende for beskatningen. De aktieoptioner, som tiltalte har modtaget, var ikke noget, som blev tilbudt alle medarbejdere i virksomheden. Derfor skulle udnyttelsen skattemæssigt behandles som løn. Hvis aktieordningen havde været tilbudt alle medarbejdere i virksomheden, var der indtil 2011 en ordning, som gjorde, at aktierne var skattefrie, hvis man beholdt dem i 7 år.

Generelt har tiltalte udnyttet optionerne så snart, de er blevet frigivet.

Personlige oplysninger

Tiltalte har vedstået resumé og konklusion i § 808-undersøgelsen af 2. juni 2016. Familien har siden fået et aflastningsbarn. De har ham hver anden weekend og løse dage ind imellem. Han har stadigvæk frivilligt arbejde. Han hjælper i ”Forening 1”. Ellers er situationen den samme. Han har dog også fået nyt arbejde, som han tiltrådte i januar 2017. Han er strategisk koordinator inden for samme branche.

Da han forlod G1 A/S skete det efter et stressforløb, som han stadigvæk er påvirket af. Hukommelsen er ikke, som den var før stressperioden.

Straffesagen har betydet rigtig meget for ham. Det har været et meget hårdt forløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder det ligesom byretten bevist, at tiltalte havde forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2005-2010 ved at undlade at reagere på de modtagne for lavt ansatte årsopgørelser inden 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen. Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte for indkomståret 2011 bevidst undlod at medtage værdien af modtagne medarbejderaktier ved afgivelse af sine skatteoplysninger til SKAT.

Særligt for så vidt angår indkomståret 2005 bemærker landsretten, at det anses for bevist, at de 68.218,26 kr., som er indgået på tiltaltes konto i F2-bank, og som på kontoudtoget er oplyst som hidrørende fra ”selling N-Akt G4 AG”, stammer fra salg af aktieoptioner udnyttet i samme indkomstår. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltaltes nye forklaring om, at han skulle have erhvervet aktierne i 2001 for penge, ca. 60.000 kr., han havde lånt af sin svigermor, er helt udokumenteret og utroværdig, og at dette i øvrigt ikke stemmer overens med indholdet af brevet fra director PA, G2 AG, af 3. februar 2017, hvoraf det fremgår, at tiltalte i 2001 alene erhvervede i alt 3 aktier. Landsretten har også lagt vægt på, at tiltalte i 2015 over for SKAT har oplyst, at aktierne typisk er blevet solgt i det øjeblik, de blev frigivet, og at tiltalte ikke på nogen måde har sandsynliggjort, at dette ikke også var tilfældet i 2005.

Landsretten tiltræder med byrettens begrundelse, at forholdet skal henføres til straffelovens § 289.

Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, (tidligere § 16, stk. 3, jf. stk. 1), samt skattekontrollovens § 82, stk. 1 (tidligere § 13, stk. 1).

Landsretten har ved fastsættelsen heraf navnlig lagt vægt på størrelsen af det samlede skatteunddragne beløb. Landsretten har desuden lagt vægt på, at skatteunddragelsen må anses for nøje planlagt, og på at tiltalte fra 2006-2011 gjorde sig store bestræbelser for at holde unddragelsen skjult ved at hæve udbyttet fra salget af aktierne kontant i Y1-land og selv transportere pengene til Danmark.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens §§ 62 og 63, jf. § 56, stk. 1. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold og på, at tiltalte ikke tidligere er straffet.

Tiltalte skal endvidere betale en bøde på 500.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Landsretten har ved fastsættelsen heraf fundet, at tiltalte meldte sig selv til SKAT, fordi tiltalte fra anden side var blevet bekendt med, at der ville blive foretaget en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen for de ledende medarbejdere i G1 A/S.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

T straffes med fængsel i 5 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår,

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter