Dato for udgivelse
28 May 2019 11:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Apr 2019 14:29
SKM-nummer
SKM2019.286.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Retten i Hjørring, BS-9152/2018-HJO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Ansatte, Virksomhed, ikke, dokumenteret, størrelse, udgifter, beskattede, indtægter, mundtlige, aftaler, kontantøkonomi
Resumé

Skatteyderen gjorde gældende, at han havde krav på fradrag for udgifter til løn, og at en forhøjelse på ca. 300.000 kr. baseret på indsætninger på en dansk bankkonto var uberettiget. Det blev af retten lagt til grund, at han alene var blevet forhøjet af indtægter, som skattemyndighederne selv havde fundet frem til.

I forhold til fradrag for udgifter til løn fandt retten det bevist, at der havde været ansatte i virksomheden, men skatteyderen havde ikke dokumenteret størrelsen af udgifterne, eller at udgifterne vedrørte de beskattede indtægter. Det var uden betydning for bevisbyrden, om der i det land, hvor arbejdet blev udført, var tradition for mundtlige aftaler og kontantøkonomi.

I forhold til forhøjelsen på ca. 300.000 kr. fandt retten, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at det var allerede beskattede midler, og retten fandt videre, at skatteyderen ikke havde løftet den bevisbyrde. Retten lagde vægt på størrelsen af de indsatte beløb sammenholdt med størrelsen af de beskattede indtægter for året. Derudover fremhævede retten revisors oplysninger om baggrunden for overførslerne, og at skatteyderens egen forklaring fremstod uklar og ikke støttedes af hverken tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Statsskattelovens § 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2019-1, C.C.2.2.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre Landsret

Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 15-0565914


Parter

A

(v/adv. Finn Brødstrup v/adv.fm. Kim Ankerstjerne Jensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Søren Norlén)

Afsagt af Byretsdommer

Kirsten Thaarup Nygaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag angår en prøvelse af dele af Landsskatterettens afgørelse af 14. februar 2018 og Skatteankenævnets afgørelse af 15. december 2017 vedrørende skatteansættelsen for A for indkomstårene 2008 og 2009.

A har efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at A er berettiget til i sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 at fradrage lønudgifter med henholdsvis 163.200 kr. og 134.400 kr., og at Skatteministeriet endvidere tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af A’s indkomst for 2008 med 299.960 kr. nedsættes til 0 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 15. marts 2018

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

A har forklaret, at han siden, han var ganske ung, har interesseret sig for terrængående køretøjer. I 1999 blev han ansat i en fynsk virksomhed, hvor hans opgave bestod i at sælge kørende udstyr til det Y1-lands forsvar i Y2-land. Han var efterfølgende ansat af en FN-organisation, der arbejdede i området. Han boede i Y3-land fra 2003 til primo 2008. I 2003 blev han kontaktet af en af indkøberne fra det Y1-lands forsvar, som skrev til ham, at nu gik de i gang mod IS i Y4-land, og at A var den eneste, som den pågældende kendte, der var gal nok til at hjælpe dem i den forbindelse. Han viste mailen til et fynsk firma, som sagde, at de var interesseret i et samarbejde, og i den anledning tog han til Y3-land i 2003. Det gik godt, og han var udstationeret som dansk lønmodtager under firmaet. Han betalte ikke skat, men kun arbejdsmarkedsbidrag. Han havde en rimelig god provisionsordning, og det gik ”ikke så ringe”. De kunne ikke blive enige om, hvorvidt han skulle bibeholde den aftalte provisionsordning, eller om han skulle sættes ned. Han havde fået G1 A/S ind som leverandør via det fynske firma.

Han blev selvstændig i 2004 og aftalte med G1 A/S, at han skulle forblive i området og formidle kontakter mellem dem og det Y1-lands forsvar og hjælpe dem med at blive sat op juridisk til at kunne levere direkte til det Y1-lands militærkompleks. Han benyttede de gamle kontakter fra Y2-landkampagnen. Han ansatte nogle lokale medarbejdere til forskellige opgaver, blandt andet til support og toldprocedure. Det var blandt andre JK. Han fik kontakt til JK via en indisk herre i Y3-land, der skaffede daglejere fra 3. lande. JK og de andre medarbejdere stod for håndteringen af de store mængder reservedele, der kom fra G1 A/S. Når der skete levering til Y1-land af for eksempel et filter, så skulle man have en kvittering på, at filteret var leveret, og den kvittering skulle så sættes på en faktura, der skulle afleveres et andet sted, og det var typisk JK, KS, LM og så videre, der var involveret i det. De ansatte kendte også alle mulige lokale små værksteder, så hvis der skulle males en skærm, som var blevet beskadiget under transporten, så kunne de afmontere skærmen og få det ordnet.

Der er ingen kutyme for, at man laver ansættelseskontrakter i Y3-land. Alt betales kontant, også lønninger, og der er ikke nogen tradition for at udstede kvitteringer. Når man af sagens bilag kan se, at JK det ene sted skriver, at han fik 160 dinarer om måneden og det andet sted 200 dinarer om måneden, så er det fordi, JK løbende fik 40 dinarer om måneden til telefonomkostninger osv., men det opfattede JK ikke som løn.

Lønnen blev overført som kontante overførsler via G2 til JK, som herefter fordelte lønnen til de ansatte. Årsagen hertil var, at han (A) frem til 2006 havde haft en ganske pæn indtægt. I 2007 faldt hans indtægt ganske drastisk, fordi Y1-land ikke længere købte så meget udstyr.

Han håbede på, at der ville komme gang i forretningen igen, så han prøvede at holde liv i sit ”sjak”. Forholdet til hans danske bank, F1-bank, var ganske anstrengt, så han prøvede at holde noget i kontanter, så han var sikker på, at uanset om F1-bank lukkede og slukkede, så kunne han stadig betale for ”gutterne i Y3-land”. Det hører også med til billedet, at Muhamed-krisen gjorde det vanskeligt at være dansker i Y3-land, og man gik ikke ind i et baglokale og bad om at få udstedt en kvittering til A, Danmark.

Betalingerne fra G1 A/S skete for en stor del i kontanter, fordi det i Mellemøsten er normalt, at alt stort set foregår i kontanter. Når man i det område arbejder med at supportere det Y1-lands militær, hvilket ikke var så populært, så prøvede man desuden at skjule det, og derfor sendte han ofte JK afsted med kontanter. JK og sjakket var afgørende for, at han kunne varetage funktionen for G1 A/S i forhold til den Y1-lands hær.

I den første periode, hvor han var selvstændig fra 2004, foretog han ikke nogen bogføring i virksomheden. Han havde en aftale med en medarbejder hos SKAT i Y5, der hed LH, om, at det ikke gav mening at lave regnskab i et område, hvor der ikke var indkomstskat eller moms. Han kunne have sat en bogholder til at lave et regnskab med et stort minus, men han ville ikke lave et fiktivt regnskab, og derfor aftalte han med LH, at de lavede et pænt rundt tal. I 2004 var det 1 mil. kr., og for 2005 og 2006 blev han og LH enige om 2 mil. kr. pr. år. Han skulle kun betale arbejdsmarkedsbidrag.

I 2008 flyttede han sin danske adresse fra Y6-by til Y7-by, og dermed skiftede han fra SKAT Y6/Y5 til SKAT Y7. Så begyndte hans kontroverser med SKAT.

Han foretog ikke bogføring, mens han var i Mellemøsten, bortset fra en periode i 2006, hvor hans daværende kæreste hjalp til med at holde styr på det hele og i den forbindelse lavede de skemaer, hvor de ansatte skrev under. Da han mødte sin nuværende kone, stoppede det. Det var på et tidspunkt i 2007, hvor han vurderede, at det ikke gav mening at begynde at generere nogle fiktive regnskaber. Hvis man går ind for at handle, taler den handlende typisk lidt arabisk, men skriver typisk swahili eller et andet sprog, så der var ingen praktisk mulighed for at omsætte det i et regnskab, og hvis man bad om en kvittering, fik man ofte bare et blankt bilag, som man selv kunne udfylde.

Spurgt hvordan han så styrede sine indtægter og udgifter, svarede A ”for dårligt”.

Spurgt hvordan han løbende opgjorde udgifterne til løn, svarede A, at det gjorde han via de mundtlige aftaler, der lå med JK og de andre gutter. Der var ingen skriftlige aftaler eller kontrakter, for det kunne bringe ham i fare, idet det var aftaler med det Y1-lands forsvar, han havde, og det var farligt i det område.

Han arbejdede primært i Y3-land, men også i Y4-land. De tog ikke pakistanerne med ind i Y4-land, for der ville deres liv være i fare. Han har også haft en gut afsted til Y8-land og en til Y9-land, men 95% af aktiviteterne foregik i Y3-land.

I 2008 og 2009 arbejdede han for G1 A/S og for G3, sidstnævnte dog kun med et enkelt projekt. Når JK henviser til det Y1-lands militær, så er det fordi, JK opfattede dem som deres samarbejdspartnere, men han har aldrig modtaget penge fra det Y1-lands militær i Y3-land. Projektet for G3 var på samme måde som G1 A/S et afgrænset reparationsprojekt i 2008. Foreholdt at det af fakturaerne fremgår, at det skulle vedrøre 2007 og 2009 forklarede A, at det husker han ikke nu, 10 år efter.

Han overførte penge via G2 til JK, når der skulle udbetales løn. Beløbene svingede meget, og det skyldtes, at han var ultrapresset rent økonomisk. Man kan se, at nogle af overførslerne sker lige efter, han har modtaget betaling i euro fra G1 A/S, som han så vekslede til danske kroner og sendte til JK via G2. Han sendte også fra Y10-land og Y11-land. Når han sendte fra Y10-land, var det for at undgå udgifter for omveksling til danske kroner. Derfor kørte han nogle gange til Y10-land for at overføre derfra. Det skete også, at han i forvejen skulle til Y10-land. Hans hustru er fra Y11-land, og han har flere gange været i Y11-land sammen med hende. Det er grunden til, at nogle af overførslerne er sket fra Y11-land. Overførslerne vedrørte lønudgifter og lidt til telefonudgifter/drikkevand.

Spurgt hvordan han dækkede sine egne udgifter i Y3-land, forklarede A, at han i 2008 og 2009 ikke var ret meget i Y3-land, og de udgifter, han havde, når han var i Y3-land, betalte han med kontanter, som han havde fra G1 A/S.

I 2008 flyttede han nogle penge fra nogle udenlandske konti til sin danske konto, ca. 300.000,00 kr. i alt. Pengene stammede fra G1 A/S. Foreholdt at hans revisor har oplyst, at det var indtægter fra G1 A/S for 2008, forklarede A, at han mener, at der muligvis også var lidt fra 2007, vistnok fra december 2007. Der var også indtægter fra G1 A/S for 2008 i beløbet. Foreholdt at den første kontante betaling fra G1 A/S i 2008 skete i juli måned, og at beløbene er indsat frem til og med maj 2008, forklarede A, at han dels havde et beredskab, fordi hans forhold til banken var anstrengt, og dels fik han midler fra salg af et par biler. Han indsatte først pengene på en konto i Y3-land og overførte senere pengene til sin konto i Danmark. Det er rigtigt, at han også har haft en konto i Y12-land. Han havde også på et tidspunkt en konto i Y9-land, men der har aldrig været midler på den konto.

De penge, han overførte fra Y3-land i 2008, var fra 2007 og tidligere, idet hans økonomiske situation i 2008 var så hård, at de midler, han tjente, blev brugt løbende. Han mener ikke, at midlerne kan være fra 2006.

Foreholdt oversigten over overførsler fra G1 A/S til A 2007 til 2008 og bedt om at præcisere, hvilke kontantbeløb det er, der er brugt til at indsætte de ca. 300.000,00 kr. i 2008 på kontoen i Danmark, henviste A til overførslerne i december 2007, ca. 200.000,00 kr. Han mener, at de 2 første overførsler, der er nævnt som bankoverførsler, må være bankoverførsler fra G1 A/S til hans konto i Y3-land. De penge, han indsatte på den danske konto i 2008, er primært fra december, og så er der noget fra september. Der er ingen diskussion om, at han i de forudgående år havde haft en temmelig god indtægt, så det er muligt, at 50.000,00 kr. af de ca. 300.000,00 kr. ikke kommer fra G1 A/S, idet han også solgte biler.

SC har som vidne forklaret, at han har arbejdet for G1 A/S i Y3-land, herunder også i 2008 og 2009. G1 A/S havde et samarbejde med A, som blandt andet stillede lagerplads og kontorlokaler til rådighed for G1 A/S. G1 A/S brugte også nogle af A’s medarbejdere til klargøring af lastbiler og trailere. Vidnet brugte også A’s medarbejdere til levering af reservedele til G1 A/S’s kunder i Y3-land.

G1 A/S solgte maskiner til den Y1-lands hær i Y3-land fra 2003 og frem. Da A startede sin egen forretning, brugte de ham til mange opgaver på grund af hans enorme viden og netværk i Y3-land.

Vidnet var i Y3-land ca. 1 gang om måneden i 2008 og 2009, og i den forbindelse gjorde han brug af A’s medarbejdere. Han har mange gang set A’s sjak udføre arbejde for G1 A/S, herunder reparationer og kontakt til lokale værksteder.

I Mellemøsten er der kutyme for, at der altid betales i kontanter, også for så vidt angår lønninger. Derfor har man altid brug for at have mange kontanter derude.

Når han betalte med kontanter, forsøgte han altid at få en kvittering, og det var også muligt, men det var ikke naturligt for de lokale at udstede en kvittering.

G1 A/S gjorde brug af 2 medarbejdere fra A. Den ene var JK. Desuden havde A i hvert fald 2 medarbejdere mere.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har til støtte for sine påstande anført følgende i påstandsdokument af 12. marts 2019:

”ANBRINGENDER:

Således som sagen endeligt foreligger, vedrører den alene spørgsmålet om fradragsret for lønudgifter i 2008 med kr. 163.200 og i 2009 med kr. 134.000.

Derudover vedrører sagen alene spørgsmålet om hvorvidt, der er grundlag for at beskatte A af kr. 299.960.

Alle andre forhold er skåret væk fra sagen.

Ad beskatningen af kr. 299.960

Det er et faktum, uanset hvordan man end vender og drejer sagen, at A, jf. sagens bilag 3 har modtaget store kontante beløb fra G1 A/S, og at det altså dermed også på objektivt grundlag er bevist, at der har været kontanter til rådighed i et omfang, der som minimum modsvarer de beløb, der er indsat i banken.

Sagen forholder sig således anderledes end den sædvanlige praksis, hvor der indsættes eller i øvrigt jongleres med kontanter, som der ikke kan redegøres for, hvorfra stammer, således at kilden til kontanterne ikke kan dokumenteres.

Det er således mindst lige så sandsynligt at indsættelserne kommer fra de modtagne kontanter fra G1 A/S, som at de stammer fra en eller anden ikke nærmere identificerbar kilde – og A har ikke i 2008 haft anden indkomst, end den anførte i Skattestyrelsens afgørelse.

De af Sagsøgte anførte domme vedrører alle fundamentalt anderledes forhold, idet de primært vedrører familielån, hvilket f.eks. var tilfældet i U 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og U 2009,476/2.

Ad lønudgifterne

Det er korrekt, som anført af Sagsøgte at bilag 5 relaterer sig til 2007, men dette skal sammenholdes med de øvrige bilag, herunder bilag 4, der viser udgifterne i 2008.

Der fremlægges som sagens bilag 10 mail fra JK vedrørende udgifterne til løn i 2008, jf. sagens bilag 4.

Bemærk, at vedhæftningen til mailen er identisk med oversigten i bilag 4, dog naturligvis uden de håndskrevne tilføjelser, der fremgår af sagens bilag 4.

Det er absurd at påstå, at A ikke har afholdt lønudgifter, alt den stund, at JK, der har arbejdet som formand for A har bekræftet dette forhold, som naturligvis også vil blive bekræftet af G1 A/S salgschef SC, der er indkaldt til at afgive vidneforklaring.

Derudover har G1 A/S allerede jf. sagens bilag 8 og 9 bekræftet, at der i hvert fald har været udgifter til en chauffør.

Det er åbenlyst, at A umuligt har kunnet levere de ydelser som G1 A/S har betalt for, uden udgifter til ansatte.

Bemærk i øvrigt, at JK i sagens bilag 5, oplyser, at han har arbejdet for A siden 2004 som formand og superviser, hvilket det øvrige anførte i mailen selvfølgelig skal læses i kontekst med.”

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin påstand anført følgende i påstandsdokument af 12. marts 2019:

”Anbringender

1. DET ADMINISTRATIVE FORLØB

A indsendte ikke selvangivelse for indkomstårene 2008 og 2009 (bilag C, side 4). Som følge heraf ansatte SKAT hans indkomst skønsmæssigt. Indkomsten blev takseret til kr. 100.000,- for 2008 og kr. 660.000,- for indkomståret 2009.

SKAT udtog efterfølgende A til revisionsmæssig gennemgang som følge af oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) om overførsler via G2 (bilag C, side 2). Under den revisionsmæssige gennemgang indsamlede SKAT materiale fra A, men også fra tredjeparter i medfør af skattekontrollovens §§ 8 C og 8 D (bilag C, side 4).

SKAT traf afgørelse den 31. maj 2012 (bilag B). Afgørelsen vedrørte den skattepligtige indkomst for 2008 og 2009 samt momstilsvar.

Afgørelsen blev påklaget for så vidt angik den skattepligtige indkomst for 2008 og momstilsvaret. Skatteankenævnet traf afgørelse i sagen om skattepligtig indkomst den 25. november 2013, hvilket blev stadfæstet af Landsskatteretten den 14. februar 2018 (bilag 2).

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2009 blev ikke påklaget. A’s revisor anmodede derimod om genoptagelse heraf den 30. april 2013 (bilag D). Den 11. november 2014 traf SKAT ny afgørelse vedrørende indkomståret 2009 (bilag F). Afgørelsen blev indbragt for Skatteankenævnet, der traf afgørelse den 15. december 2017 (bilag A).

Denne sag er en prøvelse af dele af Landsskatterettens afgørelse af 14. februar 2018 (bilag 2) og dele af Skatteankenævnets afgørelse af 15. december 2017 (bilag A).

SKAT har for både indkomståret 2008 og indkomståret 2009 foretaget et forsigtigt skøn over den skattepligtige indkomst.

Det påhviler A at godtgøre, at den samlede skønsmæssige ansættelse af hans skattepligtige indkomst er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR), U 2009.476/2H, U 2011.1458 H (SKM2011.209.HR) og SKM2007.130.VLR.

Selv hvis det lægges til grund, at A har afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen, har han ikke løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte det forsigtigt udøvede skøn.

Allerede af den grund skal Skatteministeriet frifindes.

1.1  Skatteansættelsen for indkomståret 2008

SKAT konstaterede ud fra det indhentede materiale om 2008, at A havde haft indtægter fra G1 A/S på kr. 567.681,-. Heraf vurderede SKAT, at kr. 72.100,- ikke var skattepligtig, idet beløbet var betaling for leje af værelse i en lejlighed, jf. ligningslovens § 15 P. SKAT opgjorde derfor den skattepligtige indtægt fra G1 A/S til kr. 495.582,- (bilag B, side 1).

Herudover konstaterede SKAT, at A havde modtaget kr. 22.743,- i løbet af 2008. Beløbet består af to overførsler fra hhv. KM (kr. 14.206,-) og G4 (kr. 7.537,-). A gav ikke inden SKATs afgørelse nogen forklaring vedrørende de to beløb (bilag C, side 11).

A havde også overført kr. 299.960,- til sig selv fra sine udenlandske konti (bilag G). Ved overførslen den 6. marts 2008 (bilag G, side 2) var det angivet, at beløbet vedrører både Y3-land og Y4-land. A har imidlertid ikke umiddelbart oplyst om indtægter fra Y4-land.

SKAT forhøjede A’s skattepligtige indkomst med disse overførsler, herunder overførslen på kr. 299.960,-, der er til prøvelse i nærværende sag.

A er således alene blevet beskattet af de indtægtskilder, SKAT egenhændigt har fundet frem til. A har ikke selv oplyst om indtægtskilder (bilag C, side 11):

”A har på intet tidspunkt ønsket at oplyse eller dokumentere hvem han har arbejdet for eller hvor meget han har tjent til SKAT.”

I en redegørelse fra JK om indkomståret 2007 (bilag 5, side 2) oplistes en række samhandelspartnere (bl.a. G5, G6 og den danske og Y1-lands hær), som A ikke har oplyst om nogen indtægt fra i indkomståret 2008. Påfaldende er i den sammenhæng G5, som SKAT også har konstateret indtægt fra i 2009, men hvor ingen indkomst er oplyst i indkomståret 2008.

Ifølge SKATs sagsfremstilling har A herudover haft en vis indkomst fra handel med biler, hvor SKAT ikke kan udregne en korrekt avance eller skønne over avancen, hvorfor A ikke beskattes af sin indkomst herfra (bilag C, side 14).

Endelig godkendte SKAT fradrag for indkomståret 2008 på kr. 180.633,- (bilag B, side 1). SKAT godkendte ikke fradrag for påståede udgifter til løn på kr. 163.200,-.

Forhøjelsen på kr. 299.960,- og nægtelsen af fradrag på kr. 163.200,- for påståede udgifter til løn blev stadfæstet af Landsskatteretten den 14. februar 2018 (bilag 2).

1.2 Skatteansættelsen for indkomståret 2009

SKAT konstaterede ud fra det indhentede materiale vedrørende 2009, at A havde haft indtægter fra G1 A/S (bilag C, side 6ff., afsnit 3.1) på kr. 612.300,- (bilag C, side 8) og G5 på kr. 192.732,- (bilag C, side 12, afsnit 3.2.3). Desuden konstaterede SKAT, at der havde været indtægter fra andre virksomheder samt salg af biler (bilag C, side 12, afsnit 3.2.4).

SKAT traf på den baggrund afgørelse den 31. maj 2012 om forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst med kr. 76.529,- (bilag B, side 1), hvorved A’s indtægter for det pågældende år svarede til indtægterne fra G1 A/S og G5.

Om fradrag efter statsskattelovens § 6 a bemærkede SKAT følgende i den medfølgende sagsfremstilling vedrørende indkomståret 2009 (bilag C, side 22):

”Der er ikke trukket nogle udgifter på den danske bankkonto og A er ophørt med såvel Diners som Eurocard i 2009. Efter SKAT opfattelse er den indtægt som SKAT forhøjer indkomsten med optjent i 2008 eller evt. primo 2009. Som tidligere omtalt anses indkomsten for at være en nettoindtægt der er overført fra A’s konto i udlandet og alle udgifter afholdt i forbindelse med erhvervelsen er således afholdt.

Uagtet det forhold er SKAT indstillet på at give et mindre fradrag der passende kan sættes til kr. 25.000”

SKAT foretog således et forsigtigt skøn ved fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, og der var allerede ved dette skøn taget højde for fradrag.

A anmodede efterfølgende om ændring af skatteansættelsen med henblik på godkendelse af yderligere fradrag (bilag D). Herunder anmodede han om fradrag for udgifter til løn på kr. 134.400,-.

Fradragene indgår imidlertid som en del af det samlede skøn over A’s skattepligtige indkomst for 2009 (bilag B), selvom fradragene er behandlet ved særskilt afgørelse (bilag A), idet A først i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagde materiale herom.

Skatteankenævnet traf afgørelse om fradrag på kr. 9.321,- yderligere i forhold til SKATs afgørelse af 31. maj 2012 (bilag B), hvor der var givet fradrag på kr. 25.000,-. Samlet har A altså fået anerkendt et fradrag på kr. 34.321 for indkomståret 2009.

Der er ikke blevet givet fradrag for udgifter til løn, da udgiften ikke er dokumenteret.

2. FRADRAG FOR LØNUDGIFTER

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har ret til fradrag for de påståede udgifter til løn på kr. 163.200 i indkomståret 2008 og på kr. 134.400 i indkomståret 2009.

A har bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter samt størrelsen heraf, jf. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR), UfR 2007.2379 H (SKM2007.445.HR) og UfR 2016.3592 H. Den bevisbyrde har han ikke løftet. Bevisbyrden kan ikke løftes alene gennem vidneførsel under en kommende hovedforhandling.

En betingelse for fradrag er, at skatteyderen fører et konkret bevis for afholdelsen af fradragsberettigede udgifter, jf. SKM2013.493.VLR og TfS 1998, 447 V.

For at opnå fradrag i Danmark skal danske bevisregler iagttages – uanset om udbetalingen påstås at være sket i et land, der har andre bevisregler/traditioner for dokumentation, jf. UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR) og modsat replikkens side 6-7.

A har ikke fremlagt bogføring eller lignende, som dokumenterer afholdelse af lønudgifter.

Der er fremlagt samleopgørelser over lønudbetalinger til en række ansatte (bilag 4, 10 og 13). Samleopgørelserne dokumenterer ikke en fradragsberettiget udgift.

Det samme gælder overførslerne fra A til JKs (bilag 6-7, 12 og 14). Det er udokumenteret, at pengetransaktionerne har forbindelse til A’s virksomhed, herunder at der i givet fald er tale om fradragsberettigede udgifter, herunder lønudgifter, jf. UfR 2016.3592 H.

Særligt bemærkes, at det ikke fremgår entydigt af det fremlagte materiale, hvem der er modtager af beløbene. Videre fremgår det ikke, om modtagerne overhovedet var ansat i virksomheden. Og det fremgår ikke, hvorfor beløbene blev overført. Endsige, at der er tale om lønudgifter.

Dertil kommer, at ikke alle kvitteringerne er læselige, og at overførslerne ikke kan afstemmes beløbsmæssigt med de hævdede lønudbetalinger. Endelig er der i nogle tilfælde medtaget to overførselsbilag om samme overførsel (i hvert fald i bilag 7, hvor siderne 3/4, 5/6, 26/27 og 10/28 er ”dubletter”).

I forhold til bilag 5 og bilag 11 fremhæves, at bilagene angår andre indkomstår. Det fremlagte materiale godtgør ikke, at skønnet kan tilsidesættes.

G1 A/S’s bekræftelse af, at A afregnede løn til chauffør og bil ifølge aftale (bilag 3 og 8), ændrer ikke herved.

Idet A således ikke har bevist, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter og så meget desto mindre bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af hans indkomst for indkomstårene 2008 og 2009, skal Skatteministeriet frifindes.

3. NEDSÆTTELSE AF DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST MED KR. 299.960,-

SKAT har forhøjet A’s indtægt for indkomståret 2008 med kr. 299.960,-. Forhøjelsen er baseret på følgende fire overførsler til hans konto:

Bilag

Dato for overførelse

Beløb

Fra

Følgetekst

G, side 1

d. 4. februar 2008

kr. 80.000,-     

A

Til dækning af X Y3-LAND

G, side 2

d. 6. marts 2008

Kr. 100.000,-

A

Til dækning af  Y4-LAND

G, side 3 d. 21. maj 2008 Kr. 59.980,- A

(fremgår ikke)

G, side 4

d. 26. maj 2008

Kr. 59.980,-

A

(fremgår ikke)

Under de i sagen foreliggende omstændigheder er det A’s bevisbyrde, at overførslerne er indsætning af allerede beskattede midler. Den bevisbyrde har han ikke løftet. Der er ingen objektiv dokumentation for, at beløbene ikke er skattepligtige, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR), UfR 2009.476/2 H, UfR 2009.163 H og SKM2014.521.ØLR.

A har som det eneste herom gjort gældende (replikken, side 3, nederst), at det er indsætning af store kontante betalinger fra G1 A/S. Det er udokumenteret. Der er end ikke nogen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem fakturering til G1 A/S (bilag 3) og indsætningerne.

A har således ikke dokumenteret, at disse betydelige indsætninger skulle hidrøre fra allerede beskattede midler. Det gælder særligt henset til de manglende oplysninger om indtægtsforholdene og oplysningerne om yderligere kunder/driftsaktiviteter.

I den sammenhæng fremhæves, at det i opgørelsen for 2007 (bilag 5) er angivet, at der er udført arbejde for den Y1-lands hær, G5, G6, den danske hær og G1 A/S. I 2009 har SKAT fundet oplysninger om indkomst fra G5 og G1 A/S. I det mellemliggende år, 2008, har SKAT imidlertid alene fundet indtægter fra G1 A/S, jf. pkt. 1.1, ovenfor, men ikke indtægter fra G5.

4. VEDRØRENDE A’S SUBSIDIÆRE PÅSTAND

Skatteministeriet forstår A’s subsidiære påstand som en påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen.

Det følger af fast højesteretspraksis, at domstolene ikke sætter sit skøn i stedet for skattemyndighedernes.

Sagen skal derfor hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, såfremt retten finder, at der er grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fradrag, jf. f.eks. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H.

Sagsomkostninger

A havde i processkrift af 30. maj 2018 (og i replikken af 27. september 2018) påstået sin skattepligtige indkomst for 2008 nedsat med kr. 299.960,- samt påstået sig tilkendt et fradrag på kr. 163.200 for 2008 og kr. 318.350,- for 2009. Derudover havde A påstået indkomst på kr. 172.537,- om periodiseret fra 2008 til 2009.

A har ved processkrift 1 af 13. december 2018 valgt at tilskære sagen, således den herefter alene handler om forhøjelsen på kr. 299.960,- og påstået fradrag på kr. 163.200,- i 2008 og kr. 134.400,- i 2009.

Denne betydelige tilskæring af sagen er sket efter skriftveksling om spørgsmålene, og tilskæringen må tillægges omkostningsmæssig betydning.”

Rettens begrundelse og resultat

Det kan som ubestridt lægges til grund, at A ikke har udarbejdet selvangivelse for indkomstårene 2008 og 2009, hvor han var fuld skattepligtig til Danmark.

Det kan endvidere lægges til grund, at den skønsmæssige ansættelse af A’s indtægt, som skattemyndighederne som følge heraf foretog, herunder den senere forhøjelse i 2011, skete på baggrund af oplysninger om indtægter, som skattemyndighederne fremskaffede på egen hånd, og at A ikke selv oplyste om indtægter.

Den kan endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at A har haft andre indtægtskilder end G1 A/S, herunder fra salg af biler, ligesom andre indtægtskilder ses omtalt af JK, og vidnet SC har forklaret, at G1 A/S benyttede 2 af A’s ansatte, men at der var i hvert fald yderligere 2 medarbejdere, uden at der i 2008 er beskattet andre indtægtskilder end G1 A/S.

Ad fradrag for lønudgiften

A har bevisbyrden for, at der i forhold til de beskattede indtægter er afholdt fradragsberettigede udgifter til løn, samt størrelsen heraf.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at A havde ansatte i sin virksomhed i Y3-land, men A har ikke dokumenteret størrelsen af de afholdte lønudgifter, ligesom han ikke har dokumenteret, at de af ham påberåbte lønudgifter vedrører de beskattede indtægter.

Det kan således lægges til grund, at der ikke er udarbejdet regnskaber eller foretaget bogføring. Der er ingen ansættelseskontrakter, lønsedler eller kvitteringer for modtagelse af løn. Uanset om der på stedet måtte være en tradition for, at alt foregår mundtligt og med kontanter, har A ikke været afskåret fra i sin virksomhed at foretage bogføring og udarbejde regnskaber, ligesom han heller ikke har været afskåret fra at udarbejde lønsedler eller anmode om kvitteringer for kontante lønudbetalinger.

På denne baggrund, og da risikoen for den manglende dokumentation, påhviler A, har skattemyndighederne været berettiget til at nægte A fradrag for de påberåbte lønudgifter i 2008 og 2009.

Det bemærkes, at det ikke er dokumenteret, at kontantoverførslerne fra A til JK via G2 vedrører lønudbetalinger, herunder lønudbetalinger der er relevante i forhold til de beskattede indtægter. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om beløb af meget forskellige størrelse, i forskellige valutaer og overført fra henholdsvis Danmark, Y11-land og Y10-land. Det samme gælder det af JK i 2011 til brug for skattesagen udarbejdede skema.

Ad forhøjelse af A’s indkomst for 2008 med 299.960,00 kr.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at A i perioden fra den 4. februar 2008 til den 26. maj 2008 overførte i alt 299.960 kr. til sin konto i Danmark. Under de ovenfor anførte omstændigheder er det A, der har bevisbyrden for, at der er tale om allerede beskattede midler. Den bevisbyrde har A ikke løftet.

Retten har herved lagt vægt på størrelsen af de indsatte beløb sammenholdt med størrelsen af de beskattede indtægter for året. Retten har endvidere lagt vægt på det dokumenterede om revisors oplysning om, at overførslerne vedrørte indtægter fra G1 A/S i 2008 sammenholdt med, at overførslerne skete fra februar 2008 til maj 2008, hvorimod første kontante betaling fra G1 A/S skete i juli 2008. Retten har endvidere lagt vægt på, at A’s forklaring om overførslerne fremstod uklar, og at den ikke støttes af hverken en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af A’s indkomst for indkomstårene 2008 og 2009. Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens resultat sammenholdt med de nedlagte påstande skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes til 43.750 kr., der indbefatter moms, og som vedrører Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på sagens økonomiske værdi, herunder at hovedforhandlingen angik skatteværdien af ca. 600.000 kr., og at sagens forberedelse og skriftveksling tillige har angået yderligere beløb.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet Departementet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet med 43.750,00 kr.

Beløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.