Dato for udgivelse
20 May 2019 09:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 Apr 2019 13:57
SKM-nummer
SKM2019.265.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0106683
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Personinvestor, Pensionsordning, Investering, Unoteret aktier, Fortrinsret
Resumé

Selskabet X ApS påtænkte at oprette det unoteret selskab Y A/S. Selskabets formål ville være at investere i ferieboliger i Sydeuropa, som selskabet herefter ville udleje til offentligheden enten direkte hos selskabet selv eller gennem udlejningsplatforme på internettet som fx Airbnb. Ved investering i en aktie i det unoterede selskab ville en aktionær få en fortrinsret til at leje selskabets ferieboliger forud for ikke-aktionærer

Selskabet ønskede herved sikret, at fortrinsretten ikke medførte, at aktionærerne ikke kunne erhverve aktier i selskabet med midler i deres pensionsordning.

Skatterådet bekræftede, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler til investering i aktier i det unoteret selskab Y A/S stiftet af X ApS, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 (puljebekendtgørelsen)

Hjemmel

Lovbekendtgørelse 2019-04-24 nr. 457 om finansiel virksomhed
Lovbekendtgørelse 2015-09-03 nr. 1088 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)
Bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 (puljebekendtgørelsen).

Reference(r)

Lov om finansiel virksomhed § 50
Pensionsbeskatningslovens § 12 stk. 1, nr. 1
Puljebekendtgørelsens § 23

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.10.2.2.2.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.10.2.5.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.10.2.6.2.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler til investering i aktier i et selskab stiftet af ”X ApS”, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 (puljebekendtgørelsen)?


Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Følgende fremgår om de faktiske forhold i anmodningen:

”Spørger (”X ApS”) påtænker at stifte et unoteret selskab (”Y A/S”). Vi skal i den forbindelse anmode om bindende svar vedrørende investering i det endnu ikke stiftede selskab (herefter ”selskabet” eller ”Y A/S”).

Selskabets formål skal bestå i investering i ferieboliger. I første omgang beliggende i Europa, på længere sigt potentielt også med investeringer uden for Europa.

Selskabets strategi er at købe ferieboliger i attraktive områder i Europa, som er attraktive for turister. Fokusområderne vil være Spanien, Portugal, Frankrig, Italien og Grækenland. Listen udelukker ikke, at der opkøbes i andre områder af Europa og (på længere sigt) uden for Europa.

Der vil være fokus på områder, som er tilgængelige med fly og anden offentlig transport, ligesom der vil være fokus på sundhed, tryghed, netværk og service. Dette indebærer, at der anvises motionsmuligheder, sunde spisesteder, indkøb, læge/hospitalsadgang, kontakt til andre feriegæster og et servi­ce­nummer på rejsedestinationen.

Værditilvæksten i selskabet - og afkastet til aktionærerne - vil primært bestå i forventet værdistigning. Det er lige nu muligt at opkøbe ferieboliger i Sydeuropa til attraktive priser.

Selskabet henvender sig til to typer af investorer:

  1. Investorer, som ønsker at investere i ferieboliger med henblik på et langsigtet afkast. Der er budgetteret med et afkast inklusive værdistigning.

  2. Investorer, som ønsker at investere i ferieboliger som nævnt under punkt 1, og som i tillæg hertil ønsker at gøre brug af muligheden for at leje selskabets ferieboliger på markedsvilkår, men med anvisningsret/fortrinsret.

”Y A/S” skal være et sundt investeringsmæssigt alternativ til det traditionelle køb af ferieboliger, som indebærer et stort arbejde for ejerne i forhold til udlejning, administration og vedligehold. Ved at investere i ”Y A/S” får aktionærerne ikke kun adgang til én feriebolig men til flere ferieboliger i flere lande og områder.

Udlejning

Den løbende drift i selskabet vil være finansieret af udlejning af ferieboligerne. Der vil være udlejning til både aktionærer og tredjemand. Det vil være muligt at leje ferieboligerne direkte ved selskabet.

For at øge relevansen som alternativ til eget køb af feriebolig ønskes det at tilknytte selskabets aktier en anvisningsret/fortrinsret til at leje selskabets ferieboliger. Fortrinsretten medfører, at aktionærer­ne har fortrinsret til at leje ferieboligen.

Selskabet vil stå for al udlejning uden involvering af et dyrt udlejningsbureau. Der bliver indgået aftaler med lokale servicepartnere, der bl.a. skal varetage rengøring og opsyn med selskabets ejendomme.

Selskabet vil annoncere efter lejere via bl.a. Airbnb og via Google annoncering målrettet mod personer, der søger efter ferieboliger. Annonceringen målrettes mod såvel aktionærer som ikke-aktionærer.

Selskabet vil fastsætte lejen til den maksimalt opnåelige leje for en feriebolig i det pågældende område. Selskabet vil som grundlag herfor undersøge lokal markedsleje for lignende boligtyper.

Aktionærer vil få en anvisningsret til at leje de pågældende ferieboliger først, og inden sæsonens salg åbnes på Airbnb og selskabets egen hjemmeside, men til samme pris som ikke-aktionærer. Prisen på selskabets hjemmeside vil være den samme som på Airbnb inkl. Airbnb’s gebyrer, således at de sparede Airbnb gebyrer tilfalder selskabet og ikke aktionærerne. Selskabet får således en marginal højere lejeindtægt ved at udleje selv direkte. Anvendes andre kanaler end Airbnb, vil en tilsvarende model være gældende. Selskabets drift vil således ikke blive belastet som følge af rabatter el.lign., der alene tilkommer aktionærer, idet lejevilkårene ensrettes for aktionærer og ikke-aktionærer.

Formålet med fortrinsretten er at øge aktionærernes ejerskabsfølelse samt deres motivation til at leje ferielejlighederne. Derved sikres bl.a. en bedre kontrol af lejlighederne, mindre slitage, hurtigere ud­bedring af fejl og mangler ved lejlighederne - og generelt en bedre stand af lejlighederne. Desuden optimeres udlejning.

Selskabet ønsker at sikre, at fortrinsretten ikke medfører, at investorer ikke kan erhverve aktier i selskabet med midler i deres pensionsordning.”

Finanstilsynet har fået forelagt Skattestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til Skatterådet og har i denne forbindelse udtalt, at Finanstilsynet er enig med Skattestyrelsen i, at § 23, stk. 3, i puljebekendtgørelsen ikke er til hinder for, at personinvestorer investerer midler fra en pension i unoterede aktier i det pågældende selskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren har anført følgende til støtte for en bekræftende besvarelse af spørgsmålet:

”Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med JA.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1 kan en pensionsopsparing anbringes i u­­no­terede aktier i det omfang:

  1. kontohaveren ikke ejer 25% eller mere af aktierne i selskabet,
  2. investeringen i selskabet udgør mindst 100.000 kr., samt
  3. investeringen ikke overstiger 20% af opsparing, der ligger under 2 mio.kr., 50% af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio.kr., og 75% af den del, der ligger over 4 mio.kr.

Det kan for det bindende svar lægges til grund, at den enkelte investor opfylder ovenstående betingelser.

I henhold til puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3 fremgår, at midler ikke kan anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele i selskaber, der har som formål - eller som et af sine formål - at give brugsrettigheder, rabatter el.lign. rettigheder til investorerne i selskabet. Det fremgår af bilag 1 til puljebekendtgørelsen, at den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger i aktier med tilknyttede rettigheder er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Ved vurderingen af, om en brugsrettighed nedsætter afkastet på en opsparing, skal henholdsvis brugsrettighedens værdi og vilkårene tilknyttet brugsrettighedentages i betragtning.

I dette tilfælde er der ikke tale om en brugsrettighed som sådan. Fordelen for investorerne ligger i en fortrinsret til booking af bestemte uger. Selve udlejningen til investorerne sker på samme vilkår som udlejning til tredjemand.

Fortrinsret

I SKM2016.440 har Skatterådet afgivet bindende svar vedrørende en lignende type investering. SKAT udtalte i den forbindelse, at en anvisningsret kanhave en større økonomisk værdi eller være uproportionel set i forhold til investeringen, såfremt efterspørgslen er enormt høj, mens udbuddet er stærkt begrænset. Dette er ikke tilfældet i nærværende situation, hvor selskabet udlejer ferieboliger fra større ferieområder, hvor udlejningsmarkedet ikke er begrænset, men hvor efterspørgslen i perioder teoretisk kan være større end udbuddet.

SKAT har i SKM2014.360.SR om investering i feriecenter og udlejning af ferieboliger udtalt, at en ren forudbestillingsret ikke nedsatte pensionsopsparerens investering i selskabet. Det er vores opfattelse, at tilsvarende gør sig gældende i nærværende situation.

Det er sammenfattende vores opfattelse, at fortrinsretten, som knyttes til aktierne i selskabet, ikke er i strid med pensionsbeskatningslovens § 12 eller puljebekendtgørelsen, idet

  • fortrinsretten ikke formindsker pensionsafkastet,
  • fortrinsretten er uden væsentlig økonomisk værdi, da udlejningsmarkedet ikke er kendetegnet ved, at efterspørgslen væsentligt overstiger udbuddet.”

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en personinvestor kan anvende pensionsmidler til investering i aktier i et selskab stiftet af ”X ApS”, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1056 af 10. september 2015 (puljebekendtgørelsen).

Begrundelse

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt., at midlerne i en pensionsopsparing i et dansk penge- eller kreditinstitut skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed.

Med hjemmel i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om, i hvilke værdipapirer m.v. midler fra bl.a. ratepensioner og kapitalpensioner kan anbringes.

Det følger af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 4, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele, herunder i henholdsvis aktie- og anpartsselskaber, såfremt en række specifikke betingelser er opfyldt.

Af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, fremgår endvidere, at opsparing ikke kan anbringes i aktier, kapitalandele eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven (indberetning af renter og andet afkast).

I pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt. er der fastsat tilsvarende placeringsregler for pensionsordninger, der er anbragt i penge- og kreditinstitutter, som ikke er underlagt Finanstilsynets tilsynsregler. Det drejer sig om udenlandske pensionsordninger, der er anbragt i et penge- eller kreditinstitut i et andet land inden for EU/EØS, og som Skattestyrelsen har godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C. I pensionsbeskatningslovens § 12, stk.1, nr. 1, 3. pkt. er det fastsat, at de udenlandske pensionsordninger ikke kan anbringes i aktier m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

I overensstemmelse med anmodningen har Skattestyrelsen lagt til grund for svaret, at de kvantitative beløbsgrænser m.v. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 3.-7. pkt. og i puljebekendtgørelsens § 23, er overholdt. Således må pensionsopspareren fx ikke eje 25% eller mere af aktierne i selskabet, investeringen skal mindst udgøre 100.000 kr., investeringen må ikke overstige 20% af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr., 50% af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og 75% af den del, der ligger over 4 mio. kr.

Skattestyrelsen finder herefter, at det er afgørende for spørgsmålets besvarelse, om der til aktierne i selskabet er knyttet brugsrettigheder, rabatter eller lignende, jf. puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, eller pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

Det bemærkes hertil, at begrebet “brugsrettigheder” m.v. for godkendte pensionsordninger i udenlandske penge- og kreditinstitutter, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. afgrænses og fortolkes på samme måde som begrebet “brugsrettigheder” m.v. i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, som vedrører danske pensionsordninger, jf. Skatterådets besvarelse af henholdsvis spørgsmål 1 i SKM2014.360. SR, spørgsmål 2 i SKM2017.569.SR. og SKM2018.418.SR.

Begrebet ”brugsrettigheder” i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, er afgrænset nærmere i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Det fremgår af bilag 1 til puljebekendtgørelsen, at forbuddet i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, kun omfatter ”placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder”. Som eksempler på ”særlige rettigheder” nævnes i bilaget ”brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter”.

Ifølge bilag 1 til puljebekendtgørelsen er det endvidere afgørende for, om en bestemt rettighed er omfattet af forbuddet, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal der henses til brugsrettighedens værdi, herunder værdiens størrelse, og om der er proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og værdien af brugsrettigheden. Endvidere skal der henses til vilkårene tilknyttet brugsrettigheden, herunder om udnyttelsen af eller betalingen for rettigheden sker på almindelige vilkår.

Efter det oplyste skal en investering i det selskab, der ejer ferielejlighederne, være et ”alternativ til eget køb af feriebolig”. Køb af en kapitalandel i selskabet er forbundet med en ”anvisningsret/fortrinsret til at leje selskabets ferieboliger”. Denne anvisnings- eller fortrinsret medfører, at ”aktionærerne har fortrinsret til at leje ferieboligen.”

En anvisnings- eller fortrinsret for en aktionær til at leje en lejlighed, der ejes af selskabet, hvorved aktionæren i selskabet får ret til at leje den pågældende lejlighed forud for andre lejere, der ikke er aktionærer i selskabet, medfører som udgangspunkt ikke, at aktieinvesteringen bliver omfattet af forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. og puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3, når udlejningen til aktionæren i øvrigt sker på markedsmæssige vilkår og til markedslejen, jf. SKM2016.440.SR og SKM2017.569.SR.

Efter det oplyste vil selskabet ”stå for al udlejning uden involvering af et dyrt udlejningsbureau”. Selskabet vil endvidere ”annoncere efter lejere via bl.a. Airbnb og via Google målrettet mod personer, der søger efter ferieboliger”, og selskabets annoncering vil være målrettet ”mod såvel aktionærer som ikke-aktionærer.”

For så vidt angår fastsættelsen af lejen for de enkelte ferieboliger, vil selskabet fastsætte denne til ”den maksimalt opnåelige leje for en feriebolig i det pågældende område” på grundlag af den lokale ”markedsleje for lignende boligtyper”.

Efter det oplyste vil aktionærer, der gør brug af anvisnings- eller fortrinsretten til at leje en feriebolig, ”inden sæsonens salg åbnes på Airbnb og selskabets egen hjemmeside”, skulle betale ”samme pris som ikke-aktionærer”. Endvidere vil prisen på selskabets hjemmeside ”være den samme som på Airbnb inkl. Airbnb’s gebyrer, således at de sparede Airbnb gebyrer tilfalder selskabet og ikke aktionærerne”.

På denne baggrund lægger Skattestyrelsen til grund for besvarelsen, at selskabets udlejning af ferieboligerne vil være på markedsvilkår og ske til den maksimalt opnåelige markedsleje, uanset om en feriebolig udlejes til en aktionær eller til en ikke-aktionær.

Det lægges endvidere til grund, at selskabets udlejning af ferieboligerne sker på samme vilkår, uanset om udlejningen sker til en aktionær, der gør brug af den til kapitalandelen knyttede anvisnings- eller fortrinsret, eller til en ikke-aktionær, der enten lejer direkte fra selskabet eller gennem Airbnb.

Endelig lægger Skattestyrelsen til grund, at aktionærerne ved udlejningen af selskabets ferieboliger ikke kan opnå nogen form for rabat, som ikke er på markedsvilkår, og at en eventuel rabat på markedsvilkår, der kan opnås af en aktionær, også vil kunne opnås af en ikke-aktionær på samme vilkår.

Herefter kan den til kapitalandelen knyttede anvisnings- og fortrinsret ikke anses for at udgøre en sådan økonomisk fordel, at afkastet på aktionærens pensionsordning må antages at blive nedsat, og en investering i selskabets aktier vil derfor ikke være omfattet af forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 om beskatning af pensionsordninger m.v. med senere ændringer.

Pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1:

” § 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:

1) Opsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som told- og skatteforvaltningen har godkendt. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el. lign. i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele, som kontohaveren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes. Værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt,

2) …

3) …

4) …”

Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017 med senere ændringer.

§ 50 i lov om finansiel virksomhed:

”§ 50. ….

Stk. 2. ….

Stk. 3. ….

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.”

Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter.

Puljebekendtgørelsens § 23:

§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog § 24:

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3) Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

4) Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.

5) Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) Instrumenter, som hverken er omfattet af stk. 1, nr. 1-5 eller stk. 4 eller er afledte finansielle instrumenter omfattet af § 24, såfremt disse instrumenter på investeringstidspunktet samlet set højst udgør 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti samt værdien af særskilte depoter, og såfremt det maksimale tab på disse instrumenter højst kan udgøre det investerede beløb.

Stk. 2. ….

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i direktiv 2009/101/EU som ændret ved direktiv 2012/17/EU og 2013/24/EU, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

1) At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.

2) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

5) At kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet udelukkende investerer i unoterede kapitalandele, jf. stk. 5, og i aktivtyper omfattet af stk. 1, bortset fra aktier, konvertible obligationer, erhvervsobligationer samt tegningsretter knyttet til aktier, der allerede indgår i opsparingen.

Stk. 5. ….

Stk. 6. ….

Stk. 7. ….

Stk. 8. ….

Stk. 9. ….

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

Stk. 11. Det er kundens forpligtelse at oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kapitalandele til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Puljebekendtgørelsens bilag 1 ”Afgrænsning af begrebet »brugsrettigheder«, jf. § 23, stk. 3” (uddrag):

”1. Baggrund

Den væsentligste begrundelse for forbuddet mod at placere opsparinger omfattet af denne bekendtgørelse i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder, jf. § 23, stk. 3, er hensynet til opspareren. En brugsrettighed må derfor ikke nedsætte afkastet på en opsparing.

Derudover er bestemmelsen også begrundet i det faktum, at indbetalinger på en opsparing efter denne bekendtgørelse ofte giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at der ikke sker udbetalinger til opspareren, inden opsparingen kan hæves.

Såfremt dele af opsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som opspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke opsparingen, men giver i stedet et forøget privatforbrug for opspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår økonomisk fordel som følge af et interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om et maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er brugt til privatforbrug og således ikke længere indgår i opsparingen, må udbyttet anses for at være hævet på opsparingen. Dermed nedsættes afkastet på opsparingen og opspareren risikerer, at der skal betales en afgift af udbyttet. Bestemmelsen er således også med til at forhindre usikkerhed omkring, hvorvidt opspareren på et tidspunkt vil komme ud for afgiftsopkrævninger.

2. Brugsrettigheder

Forbuddet omfatter kun placering af opsparing i aktier m.v. i selskaber, der har til hensigt at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det drejer sig blandt andet om brugsrettigheder til særlige ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Mindre ydelser som f.eks. gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i »Idrætsforeninger A/S«, rabatter på rejser for aktionærer i »rejseselskaber A/S« og lignende er ikke omfattet af forbuddet.

Ifølge bekendtgørelsens § 23, stk. 3, må opsparingen ikke anbringes i kapitalandele i et selskab, der har som formål eller et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder i selskabet.

(…)

Såfremt selskabet via sine aktiviteter er underlagt bestemmelsen om brugsrettigheder, skal det herefter vurderes, om den rettighed, der er tilknyttet aktien, vil nedsætte afkastet af ordningen, herunder om opspareren opnår en økonomisk fordel, der udløses inden opsparingen udbetales.

I vurderingen af om de rettigheder, selskabet tilbyder, alt andet lige vil nedsætte afkastet af ordningen i forhold til aktier uden sådanne rettigheder, skal følgende to forhold tages i betragtning:

1. Brugsrettighedens værdi

Såfremt der er tale om store beløb, vil brugsrettigheden være omfattet af bekendtgørelsens § 23, stk. 3. Er der tale om små beløb, skal der foretages en vurdering af beløbets størrelse i forhold til investeringen. Der skal være proportionalitet mellem størrelsen på investeringen og på værdien af brugsrettigheden, før der kan ses bort fra brugsrettigheden. Afkastet i form af en brugsrettighed må ikke være uforholdsmæssigt stort i forhold til investeringen.

2. Vilkårene tilknyttet brugsrettigheden

Såfremt der sker betaling for rettigheden på almindelige vilkår, vil det ikke medføre et nedsat afkast på ordningen. En rettighed til f.eks. at rykke frem på en venteliste er således ikke omfattet, såfremt rettigheden ellers sker på almindelige vilkår. Ligeledes kan der være tale om rabatordninger ved f.eks. medlemskaber, som, så længe de er på samme vilkår som ikkeaktionærer, heller ikke vil medføre nedsat afkast på ordningen.

Aktionærkonti i et pengeinstitut, der giver bedre rentevilkår for aktionæren, er ikke omfattet af forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det skal tilføjes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af de enkelte forhold.”

Praksis

SKM2018.418.SR:

Spørger ønskede at investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af et selskab. Selskabet drev en ejendom i Frankrig som feriecenter med udlejning af ferieboliger. Udlejningen af selskabets ferieboliger kunne kun ske til selskabets aktionærer og dermed ikke til tredjemand.

Selskabets samlede lejeindtægter bestod af et fast årligt vederlag fra aktionærerne, som skulle modsvare selskabets faste udgifter til driften af ejendommen, og et variabelt vederlag fra aktionærerne, som skulle modsvare udgifterne forbundet med den enkelte aktionærs ferieophold. Selskabet skulle ikke akkumulere overskud eller udbetale udbytte til aktionærerne.

Skatterådet lagde til grund, at selskabet ikke drev ejendommen med henblik på at opnå et maksimalt overskud, og at selskabets aktionærer derved opnåede en økonomisk fordel i forbindelse med udlejningen af ferieboligerne svarende til selskabets mulige afkast ved udlejningen af ferieboligerne til tredjemand, der udløstes inden pensionsopsparingens udbetaling, hvilket var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen” vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier.

På denne baggrund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgeren kunne investere pensionsmidler fra sin alders- eller rateopsparing i unoterede aktier udstedt af selskabet, uden at investeringen ville være i strid med pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, herunder puljebekendtgørelsens § 23, stk. 3. Finanstilsynet havde tiltrådt SKATs indstilling i sagen.

SKM2017.569.SR:

Spørger var et unoteret selskab, som havde til formål at investere i ejendomme i større byer med henblik på udlejning til beboelse til primært studerende. Det var valgt at tilknytte selskabets aktier en anvisningsret/fortrinsret til lejemålene i selskabets lejligheder. Det betød, at investorerne kunne opnå en forrang til en lejlighed, inden den blev udbudt til en ekstern lejer. Udlejning til investorerne ville være på samme vilkår som ved udlejning til tredjemand – dvs. på markedsvilkår og til markedsleje, og ved fastsættelse af huslejen blev der anvendt eksterne valuarvurderinger af markedslejen, inden for rammerne af gældende lovgivning.

Skatterådet kunne bekræfte, at en personinvestor kunne anvende pensionsmidler til investering i aktier i selskabet, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 23 i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 (puljebekendtgørelsen). Skatterådet kunne bekræfte, at den til investeringen medfølgende “anvisningsret” ikke var i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen” vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Finanstilsynet havde tiltrådt SKAT's indstilling i sagen.

SKM2016.440.SR:

Skatterådet kan bekræfte, at den til investeringen medfølgende “anvisningsret” ikke er i strid med anvendelseskravet i “puljebekendtgørelsen” vedr. investering af pensionsmidler i unoterede aktier, jf. PBL § 12, stk. 1, og § 12, stk. 13, i BEK nr. 1359 af 22. december 2011. Endvidere bekræftes, at ændringen af “puljebekendtgørelsen” med virkning fra den 1. juli 2016, jf. BEK nr. 1056 af 10. september 2015 ikke ændrer på besvarelsen af ovenstående spørgsmål.

SKM2014.360.SR:

Skatterådet kunne vedrørende nogle nærmere beskrevne ferieboliger, der indgik i hoteldrift, bekræfte, at pensionsmidler kunne anvendes til at investere i et unoteret selskab, der ejede en af ferieboligerne, under forudsætning af, at de øvrige betingelser i puljebekendtgørelsen er opfyldt, og at aktionæren betalte markedsleje ved eventuel privat benyttelse af boligen. (…)”

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter